Spring til indhold

Retsinformation

Vurdering fast ejendom - grundværdi - planlægning - servitut. (* 1)

KEN nr 60533 af 23/03/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vurdering fast ejendom - grundværdi -

planlægning - servitut. (* 1)

A klagede over den af skyldrådet foretagne ansættelse af grundværdi og

ejendomsværdien ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 for en ubebygget

grund til 306.200 kr. med påstand om nedsættelse. Grundværdien var ansat med

følgende specifikation:

1.120 m2 a 385 kr. 431.200 kr.

nedslag for tinglyst deklaration 100.000 kr.

nedslag for manglende

byggemodning 25.000 kr.

-----------

306.200 kr.

-----------

Ejendommen omfattede et grundareal på 1.120 (m2), og var en ubebygget grund,

omfattet af en lokalplan og beliggende i et centerområde med maksimalt

tilladt bebyggelsesprocent på 110. Inden for området måtte der kun opføres

eller indrettes bebyggelse til kontorer og klinikker samt lignende formål,

som efter byrådets skøn naturligt hørte til området. I forbindelse med

klagerens og en medinteressents køb af ejendommen fra kommunen i 1974 var

optaget følgende bestemmelse i skødet:

»Køberne deklarerer for sig selv og fremtidige ejere af den herved

solgte parcel, at denne alene må bebygges med lægehus eller med hus indrettet

til virksomhed inden for sundheds- og socialsektoren, herunder f.eks.

massøsevirksomhed eller apotek, og sælgerens samtykke til parcellens

overdragelse til andre til anvendelse til det anførte formål er ufornødent.

Ønskes parcellen i øvrigt overdraget til andre i ubebygget stand, har

kommunen tilbagekøbsret på parcellen til samme pris, som den er erhvervet for

ifølge nærværende skøde, uden erstatning for forbedringer og andre udgifter,

som køberne måtte have afholdt på parcellen og uden renter af købesummen,

ligesom udgifterne ved tilbageskødning er kommunen uvedkommende. De i

Læs alt

nærværende punkt indeholdte bestemmelser begæres tinglyst servitutstiftende

på den solgte parcel«. Klageren anførte til støtte for påstanden, at

ansættelsen var for høj i forhold til handelsværdien, idet den tinglyste

deklaration havde bevirket, at grundens udnyttelse ved bebyggelse var blevet

væsentligt forringet, ligesom salg af grunden i ubebygget stand som følge af

deklarationen kun kunne ske til kommunen for 53.600 kr., svarende til den

oprindelige købesum i 1974. Endvidere var det anført, at kommunen på

klagerens forespørgsel i 1988 havde afslået at ophæve deklarationen.

Skyldrådet havde i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten

indstillet ejendomsværdien og grundværdien nedsat til 53.600 kr. under

henvisning til den i deklarationen indeholdte tilbagekøbsret for kommunen,

idet skyldrådet fandt, at denne måtte anses for en offentligretlig byrde, der

i medfør af vurderingslovens § 10, stk. 1, og § 13, stk. 2, skulle tages i

betragtning ved ansættelsen af grundværdien og ejendomsværdien.

Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i henhold til bestemmelserne

i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til handelsværdien på

vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed, medens grundværdien

ifølge samme lovs § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand

under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende

god anvendelse. Endvidere bemærkedes, at ifølge vurderingslovens § 13, stk. 2

og 3, skal der ved ansættelsen af grundværdien tages hensyn til de til

grundarealet knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter,

medens der i øvrigt skal bortses fra rettigheder og forpligtelser af

privatretlig karakter. For så vidt angik den på ejendommen tinglyste

tilbagekøbsdeklaration bemærkede retten, at denne ikke kunne anses for en

offentligretlig byrde på ejendommen, uanset at den hvilede på en aftale med

en kommune. Vilkårene heri måtte således i overensstemmelse med almindelig

forvaltningsretlig praksis anses for påtaget som led i en

overdragelsesaftale, hvorunder kommunen optrådte som privatretlig

aftalepartner. Der var således ikke grundlag for at tage hensyn hertil ved

vurderingen. Med hensyn til den på ejendommen hvilende deklaration vedrørende

anvendelse til lægehus eller hus indrettet til virksomhed inden for sundheds-

eller socialsektoren fandt retten, at den i et vist omfang måtte antages at

indsnævre bebyggelsesmuligheden i forhold til den udlægning, der i henhold

til lokalplanen var gældende for øvrige ejendomme udlagt til centerformål.

Denne indskrænkning kunne passende betinge et nedslag på 50.000 kr. i den med

rette efter etagearealprincippet ansatte grundværdi, der i øvrigt ikke kunne

anses at være for høj. Idet retten endelig fandt, at det af skyldrådet ved

ansættelsen indrømmede nedslag for manglende byggemodning på 25.000 kr. burde

forhøjes til 60.000 kr., blev den påklagede grundværdi ansat til 321.200 kr.

med følgende specifikation:

1.120 (m2) a 385 kr. 431.200 kr.

nedslag for tinglyst deklaration 50.000 kr.

nedslag for manglende

byggemodning 60.000 kr.

-----------

321.200 kr.

-----------

Som konsekvens heraf blev ejendomsværdien ligeledes forhøjet til 321.200 kr.

Officielle noter

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1990, nr. 5, side 389

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter