Konvertible obligationer nulforrentede - koncernforhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ligningsloven § 16 b 238 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 1 245 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 41 ophævet 4 afgørelser
- Statsskatteloven § 4 6.371 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
- Ligningsloven § 2 1.701 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 8 109 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 9 82 afgørelser
Teksten
Konvertible obligationer –
nulforrentede - koncernforhold
Spørgsmål
Vil DK A/S - efter
gennemførelsen af fremgangsmåden angivet under punkt 1.1 - blive beskattet
efter aktieavancebeskatningslovens regler med en ejertid regnet fra
udstedelsen af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår, såfremt det
konvertible gældsbrev indfries af NYT AB ved kontant betaling af det
nominelle lånebeløb ved udløbet af gældsbrevets løbetid (det aftalte
forfaldstidspunkt)?
Vil det tilsvarende
gælde, såfremt DK A/S i gældsbrevets løbetid overdrager det konvertible
gældsbrev på nulkupon-vilkår til et andet selskab end NYT AB?
Vil DK A/S - efter
gennemførelsen af fremgangsmåden angivet under punkt 1.1 - blive beskattet
efter aktieavancebeskatningslovens regler med en ejertid regnet fra
udstedelsen af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår, såfremt DK
A/S efter en konvertering af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår,
overdrager de derved erhvervede aktier til et andet selskab end NYT AB?
Vil svarene på ovenstående
spørgsmål være uændrede, såfremt det i stedet er fremgangsmåden angivet
under punkt 1.2 eller punkt 1.3, der anvendes?
Vil svarene på
ovenstående spørgsmål være uændrede, såfremt (i) det i punkt 1.4 påtænkte
apportindskud af NYT AB aktierne til DK A/S gennemføres, eller (ii) det i
punkt 1.4 nævnte alternativ med DK A/S' kontante stiftelse af NYT AB forud
for iværksættelsen af en af de tre fremgangsmåder gennemføres?
Svar
Spørgsmål 1: Ja,
se sagsfremstilling og begrundelse
Læs alt
Spørgsmål 2: Ja,
se sagsfremstilling og begrundelse
Spørgsmål 3: Ja,
se sagsfremstilling og begrundelse
Spørgsmål 4: Ja,
se sagsfremstilling og begrundelse
Spørgsmål 5: Ja,
se sagsfremstilling og begrundelse
Beskrivelse af de faktiske forhold
MODER AB ejer
samtlige aktier i det finske selskab, FIN Oy.
Det er MODER
AB's ønske, at aktierne i FIN Oy skal overdrages til et nystiftet - og af
MODER
AB helejet - fuldt skattepligtigt svensk selskab (herefter kaldet "NYT
AB").
MODER AB
overvejer i denne forbindelse, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at
overdrage aktierne i FIN Oy til NYT AB via et nystiftet - og af MODER AB
helejet - fuldt skattepligtigt dansk selskab, her kaldet DK A/S.
Der overvejes i
denne forbindelse tre forskellige fremgangsmåder, og hver af de tre
fremgangsmåder
indebærer, at der af NYT AB vil blive udstedt et konvertibelt gældsbrev i
svenske kroner på nulkupon-vilkår med 5 års løbetid.
Det kan ved
besvarelsen af de stillede spørgsmål lægges til grund, at det konvertible
gældsbrev
vil blive udstedt på vilkår, der ville opfylde betingelserne i
aktieselskabslovens kapital 6 om konvertible gældsbreve, såfremt der var tale
om et konvertibelt gældsbrev udstedt af et dansk selskab.
Nulkupon-vilkåret
indebærer, at gældsbrevet ikke forrentes over gældsbrevets 5-årige løbetid.
Til
gengæld udgør nettolåneprovenuet et mindre beløb end det nominelle lånebeløb.
Forskelsbeløbet
mellem det nominelle lånebeløb og nettolånebeløbet vil blive udregnet på
markedsvilkår,
dvs. som det beregnede kurstab ud fra den på udstedelsestidspunktet gældende
markedsrente ved afdrag over 5 år (herefter kaldet "Forskelsbeløb
1")
med fradrag af et beløb svarende til en markedsmæssig opgørelse af værdien af
den i konverteringsretten implicitte værdi lig DK A/S' betaling af en præmie
for den i konverteringsretten implicitte tegningsret, jf. også princippet for
opgørelsen fastlagt ved TfS 1999.410 LR.
Denne
tegningsret vil give ret til i 10 "handelsvinduer" på hver 5
hverdage
hvert halve år, første gang på et nærmere fastsat tidspunkt i 2007, ved
konvertering at ombytte til aktier i NYT AB. Den til enhver tid gældende
ombytningskurs fastsættes på udstedelsestidspunktet af det konvertible
gældsbrev til forholdet mellem nettolåneprovenuet og markedskursen på aktier
i
NYT AB på dette tidspunkt. Forskelsbeløb 1 fordeles herefter lineært over de
5
år svarende til den i det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår indbyggede
kursstigning, der er stigende i takt med, at de 5 års løbetid forløber. Ved
eksempelvis det første af de 10 "handelsvinduer" kan et beløb
svarende
til nettolåneprovenuet med tillæg af den forholdsmæssige andel af
Forskelsbeløb
1 således ombyttes til aktier efter den fastlagte ombytningskurs.
Det kan dermed -
og tilsvarende i forhold til de øvrige transaktioner, der påtænkes gennemført
ved hver af de tre fremgangsmåder - lægges til grund, at samtlige
transaktioner
vil ske på vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Det kan i øvrigt
lægges grund, at det ikke ved udstedelse af det konvertible gældsbrev på
forhånd
er fastlagt, om der ved udløbet af gældsbrevets 5-årige løbetid vil ske
konvertering til aktier i NYT AB eller kontant indfrielse.
For
fuldstændighedens skyld oplyses, at ombytningskursen i henhold til det
konvertible
gældsbrev - som et alternativ til metoden for fastsættelse af
ombytningskursen
beskrevet i skrivelsen af 20. december 2006, side 2-3 - eventuelt vil blive
fastsat på følgende måde:
Det antal
aktier, der i hvert "handelsvindue" vil kunne erhverves, fikseres
på
udstedelsestidspunktet til forholdet mellem nettolåneprovenuet og
markedskursen
på aktier i NYT AB på dette tidspunkt. Det ses, at ombytningskursen i dette
alternativ
vil være stigende. Ved eksempelvis det første af de 10
"handelsvinduer" kan et beløb svarende til nettolåneprovenuet med
tillæg af den forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1 således kunne ombyttes
til det antal aktier, der er fastlagt efter forholdet mellem
nettolåneprovenuet
og markedskursen på aktier i NYT AB på udstedelsestidspunktet.
Også i relation
til et sådant konvertibelt gældsbrev kan det lægges til grund, at vilkårene
deri er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Dette afhænger i
sagens natur af udviklingen i værdien af NYT AB, idet man i koncernen også i
dette forhold vil agere, som hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter. Såfremt værdien af de aktier, som DK A/S vil kunne
erhverve
i NYT AB ved konverteringen, overstiger låneprovenuet med tillæg af den
forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1, vil der således - alt andet lige -
ske konvertering, mens der - alt andet lige - ikke vil ske konvertering,
såfremt værdien af de aktier i NYT AB, som DK A/S vil kunne erhverve, er
mindre
end låneprovenuet med tillæg af den forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1.
De tre påtænkte
fremgangsmåder indebærer følgende transaktioner:
1.1
Apportindskud
af aktier og videresalg mod konvertibelt gældsbrev på nulkupon-vilkår
MODER AB
overdrager aktierne i FIN Oy til DK A/S ved et apportindskud, hvorefter DK
A/S
overdrager disse aktier til NYT AB mod NYT AB's udstedelse af det konvertible
gældsbrev på nulkupon-vilkår.
1.2
Apportindskud
af gældsbrev og indfrielse med konvertibelt gældsbrev på nulkupon-vilkår
MODER AB
overdrager aktierne i FIN Oy til NYT AB mod NYT AB's udstedelse af et
gældsbrev, der forrentes med markedsrenten på udstedelsestidspunktet.
MODER AB
overdrager gældsbrevet til DK A/S ved et apportindskud.
NYT AB indfrier
gældsbrevet ved NYT AB's udstedelse af det konvertible gældsbrev på
nulkupon-vilkår.
1.3
Kontant
kapitalforhøjelse og erhvervelse af konvertibelt gældsbrev på nulkupon-vilkår
MODER foretager
en kontant kapitalforhøjelse i DK A/S.
DK A/S overfører
derefter det kontante beløb til NYT AB mod NYT AB's udstedelse af det
konvertible
gældsbrev på nulkupon-vilkår til DK A/S, dvs. DK A/S erhverver gældsbrevet
mod
kontant vederlag. NYT AB erhverver herefter aktierne i FIN Oy fra MODER AB.
1.4
Efterfølgende apportindskud af NYT AB aktierne til DK A/S
MODER AB vil
eventuelt i umiddelbar forlængelse af gennemførelsen af en af ovenstående
fremgangsmåder
apportindskyde NYT AB aktierne i DK A/S.
Alternativt vil
MODER AB allerede forud for gennemførelsen af en af ovennævnte fremgangsmåder
stifte DK A/S, der igen - ved kontant stiftelse - vil stifte NYT AB, der
derved
bliver et datterselskab til DK A/S. Herefter iværksættes en af de tre nævnte
fremgangsmåder.
Ved mail af 26.
april 2007 oplyser forespørgers repræsentant følgende om baggrunden for
hvorfor
MODER AB ønsker at gøre brug af det konvertible gældsbrev som led i
finansieringen af koncernen:
Dette skyldes,
at de danske regler om skattefrit udbytte fra datterselskaber er mere
fordelagtige for koncernen set under ét end de tilsvarende svenske regler.
Når DK A/S på
trods deraf skal eje FIN Oy via det svenske selskab, NYT AB, skyldes dette,
at
FIN Oy påtænkes videresolgt i nær fremtid, og en
eventuel aktieavance vil ikke være skattepligtig efter svenske
regler
- i modsætning til danske regler, hvor skattefrit salg forudsætter tre års
ejertid.
Ved brug af det
konvertible gældsbrev opnås størst mulig fleksibilitet i relation
til tilpasning af en passende kapitalstruktur i NYT AB alt efter,
hvordan
koncernen udvikler sig i de kommende år, herunder om salget af FIN Oy
realiseres.
Et scenarie kunne være, at FIN Oy sælges, det konvertible gældsbrev
konverteres, og NYT AB bevares som et - gældfrit - finansieringsselskab i
strukturen. Selve det forhold, at den danske beskatning vil være ensartet,
hvad
enten der sker indfrielse eller videreoverdragelse af det konvertible
gældsbrev
kombineret med ingen beskatning i tilfælde af konvertering, medvirker
selvsagt
også til at øge fleksibiliteten i strukturen. Hertil kommer, at det er
muligt - men dette vil blive afklaret nærmere efter de svenske
skattemyndigheders svar på en anmodning om bindende svar - at
"Forskelsbeløb
1" over løbetiden vil være fradragsberettiget efter svenske regler, så
længe det konvertible gældsbrev eksisterer, uanset om der sker indfrielse
eller
konvertering.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Ad spørgsmål 1
Det er
forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".
Det følger af
aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, at aktieavancebeskatningslovens
regler finder anvendelse i relation til konvertible gældsbreve.
DK A/S opnår ved
NYT AB's kontante indfrielse af
det konvertible gældsbrev på
nulkupon-vilkår en kursgevinst (svarende til Forskelsbeløb 1), hvilken er
skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf.
Tidsskrift for Skatteret 1992.539 TSM.
Ejertiden i
relation til det indfriede konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår regnes
fra
udstedelsen af dette, da der i princippet er tale om udnyttelse af en
tegningsret.
Ad spørgsmål 2
Det er
forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".
En overdragelse
af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår til et andet selskab end NYT
AB
(det udstedende selskab, jf. hertil ligningslovens § 16B) beskattes efter
reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Ejertiden i
relation til det overdragne konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår regnes
fra
udstedelsen af dette, da der er tale om udnyttelse af en tegningsret.
Ad spørgsmål 3
Det er
forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".
En konvertering
af et konvertibelt gældsbrev udløser ingen beskatning i sig selv. De aktier,
der erhverves i kraft af konverteringen, anses for erhvervet på tidspunktet
for
udstedelsen af det konvertible gældsbrev, da der er tale om udnyttelse af en
tegningsret.
En overdragelse
af de erhvervede aktier beskattes efter aktieavancebeskatningslovens
almindelige
regler.
Ad spørgsmål 4
Det er
forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".
Som det fremgår
ovenfor, vil koncernstrukturen efter gennemførelsen af transaktionerne være
ensartet,
uanset hvilken af de tre fremgangsmåder der gennemføres.
De enkelte
transaktioner, som indgår i hver af tre fremgangsmåder, er sædvanlige inden
for
koncerner, og idet det gentages, at samtlige transaktioner vil ske på vilkår
i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter, vil besvarelsen af de stillede spørgsmål
dermed være ensartet, uanset hvilken af de tre fremgangsmåder der anvendes.
Ad spørgsmål 5
Det er
forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".
Det forhold, at
skyldneren, NYT AB, i henhold til gældsbrevet er datterselskab til
fordringshaveren,
DK A/S, i stedet for et søsterselskab, medfører ingen ændringer i den
skattemæssige behandling i relation til indfrielse ved forfald, ejertid og
konvertering.
SKATs indstilling og begrundelse
Følgende
bemærkninger tager sigte på det danske selskab DK A/S som er fordringshaver
på
gældsbrevet, det vil sige er den part, som kan vælge enten kontant indfrielse
eller konvertering til aktier.
Indledningsvist
lægges det til grund, at nettolåneprovenuet på det konvertible gældsbrev vil
blive udregnet på markedsvilkår. Videre lægges det til grund, at det
konvertible gældsbrev vil blive udstedt på vilkår som opfylder betingelserne
i
aktieselskabslovens kapitel 6 om konvertible gældsbreve, såfremt der var tale
om et konvertibelt gældsbrev udstedt af et dansk selskab. Aktieselskabslovens
§
41, stk. 1, beskriver en konvertibel obligation på følgende måde:
"§ 41.
Generalforsamlingen kan træffe beslutning om optagelse af lån mod
obligationer
eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin
fordring
til aktier i selskabet.
Stk. 2.
I
generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de nærmere lånevilkår og
regler
for ombytningen. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde
bestemmelse om långiverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse,
kapitalnedsættelse, udstedelse af tegningsoptioner, udstedelse af Nyte
konvertible gældsbreve eller opløsning, herunder fusion eller spaltning,
forinden konvertering finder sted. Med hensyn til beslutningen om optagelse
af
lånet og fortegningsretten finder bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 32, stk. 1,
nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33,
33 a
og 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne.
Stk. 4.
Hvis det beløb, der er indbetalt for et gældsbrev, er mindre end
det pålydende beløb af den eller de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge
lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres, såfremt
forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del af selskabets egenkapital,
der kan anvendes til udbytte."
Der er således
umiddelbart to betingelser, som skal være opfyldt. Långiver skal ved lånets
ydelse opnå stilling som almindelig kreditor og skal også have mulighed for
på
et givent tidspunkt at blive aktionær i selskabet.
Den
skattemæssige behandling af konvertible gældsbreve følger af
aktieavancebeskatningslovens regler, jf. ABL § 1, stk. 3: "Stk. 3.
Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på
konvertible
gældsbreve og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller til
værdipapirer som nævnt i stk. 2."
I bemærkningerne
til § 1, stk. 3, i L 78 2005/06, forslag til lov om den skattemæssige
behandling
af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv., fremgår følgende om de
konvertible gældsbreve:
"Bestemmelsen
svarer til § 1, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov,
for så vidt angår omtalen af konvertible obligationer.
Det er derudover
udtrykkeligt nævnt, at aktieavancebeskatningslovens regler også finder
anvendelse
på andre typer af værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller de
værdipapirer,
der er nævnt i bestemmelsens stk. 2.
Ved konvertible
obligationer forstås gældsbreve udstedt af et aktie- eller anpartsselskab,
der
giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på
selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Hvis långiveren ikke har
nogen
reel ret til at konvertere sin fordring til aktier eller anparter, behandles
den konvertible obligation som en fordring omfattet af kursgevinstlovens
regler.
Indehaveren af
en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier
eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible
obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på
obligationens
pålydende og en ret for indehaveren (kreditor) til på et nærmere fastsat
tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier.
Aktieavancebeskatningslovens
regler finder alene anvendelse ved indfrielse af konvertible obligationer,
når
den kontante indfrielse sker til det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt
(forfaldstidspunktet) til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Ved
indfrielse forud for forfaldstidspunktet eller på forfaldstidspunktet til et
beløb, som overstiger det aftalte indfrielsesbeløb, omfattes indfrielsen af
reglerne i ligningslovens § 16 B. Det vil sige, at det faktiske
indfrielsesbeløb beskattes som udbytte. Konverteringen af den konvertible
obligation til aktier eller anparter har ikke skattemæssige
konsekvenser."
Som nævnt er det
konvertible gældsbrev en fordring, hvor gevinst og tab blot er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
regler i stedet for sædvanligvis kursgevinstlovens regler. Det indebærer
blandt
andet også, at rentebetalinger på konvertible gældsbreve behandles som
almindelige renteindtægter hhv. renteudgifter efter statsskattelovens § 4 og
§
6.
Det skal
vurderes, om lignende aftalevilkår ville kunne opnås mellem uafhængige
parter,
jf. ligningslovens § 2, og på det grundlag afgøres om der i realiteten
forligger et udlån frem for en konvertibel obligation. Et vigtigt element som
skal inddrages i den forbindelse vil være om långiveren har en reel ret til
at
konvertere sin fordring til aktier eller anparter.
Er dette ikke
tilfældet vil det konvertible gældsbrev blive behandlet som en fordring
omfattet af kursgevinstlovens regler, jf. de refererede bemærkninger fra
lovforslaget.
At der i
skatteretten opstilles en særlig betingelse om at konverteringsretten skal
være
reel skyldes blandt andet, at konvertible gældsbreve kan få en særlig gunstig
skattemæssig behandling ved udlån mellem selskaber. Således vil kursgevinster
i
almindelige gældsforhold som hovedregel være skattepligtige for
fordringshaver.
Ved konvertible gældsbreve vil gevinster imidlertid skulle beskattes efter
ABL,
og her er der skattefrihed, hvis det konvertible gældsbrev har været ejet i
mere end tre år, jf. ABL § 9.
Spørgsmålet er
herefter hvornår konverteringsretten er reel. Der findes så vidt ses en
enkelt
dom om dette spørgsmål, som er offentliggjort i TfS 1986, 219 Ø. De faktiske
forhold i sagen var således:
I efteråret 1983
udstedte ØK og ØK Holding konvertible gældsbreve forrentet med 7 % på
henholdsvis
382,5 mio.kr. og 105 mio.kr. med ret til i tiden fra den 18. november 1986
til
18. december 1989 at forlange obligationerne konverteret til aktier i
selskaberne, og i mangel af konvertering forfaldt obligationerne til kontant
indfrielse til kurs 170 den 18. november 1990. Ligningsrådet fandt, at de
konvertible gældsbreve i aktieavancebeskatningslovens forstand var afstået
den
18. december 1989, såfremt der ikke var sket konvertering forinden.
Landsretten
udtalte i sin dom: "Der henses til, at da obligationerne har en løbetid
på
7 år, findes der ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at statuere, at de,
i
henseende til spørgsmålet om skattepligt efter ABL § 2, må anses for
"afstået" i denne lovs forstand, hvis de ikke konverteres til
aktier,
inden den i lånebetingelserne fastsatte tidsfrist af mindre end 1 år inden
lånetidens udløb. De sagsøgtes frifindelsespåstand vil derfor være at tage
til
følge".
At
konverteringsretten ophørte inden obligationerne forfaldt til betaling var
således ikke i denne sag tilstrækkeligt til at fastslå, at
konverteringsretten
var illusorisk.
Der kan ikke ud
fra retspraksis opstilles klare retningslinier for, hvornår
konverteringsretten
er reel, og dette må derfor bero på en konkret vurdering.
I nærværende sag
har obligationerne efter SKATs opfattelse en reel konverteringsret. Der
henses
således til, at ombytningskursen fastsættes som handelsværdien på aktierne i
NYT AB på obligationens stiftelsestidspunkt, og at den økonomiske fordel ved
at
konvertere alt andet lige vil blive større ved en stigende markedskurs på
aktierne i NYT AB. Sidstnævnte er bekræftet af forespørgers repræsentant ved
mail af 26. april 2007.
At obligationen
er 0-forrentet har efter SKATs opfattelse kun en betydning, hvor den samlede
effektive
forrentning på obligationen afviger fra, hvad uafhængige parter ville have
aftalt. I nærværende sag er det af forespørgers repræsentant oplyst, at
nettolåneprovenuet vil blive beregnet på markedsvilkår og følgelig vil udgøre
et lavere beløb end det nominelle lånebeløb. Dermed får kreditor sit afkast
via
kursgevinst på realisationstidspunktet frem for ved løbende rente. Dette
kendes
også fra commercial papers (virksomhedscertifikater) og skatkammerbeviser.
Ad spørgsmål 1
En konvertibel
obligation består af en fordringsret og en konverteringsret.
Hvis
konverteringskursen er lavere end markedskursen på aktierne på
forfaldstidspunktet, men fordringen alligevel blot indfries til kurs pari,
kan
der herved overføres værdier til selskabet og navnlig eventuelle øvrige
aktionærer. En sådan situation må vurderes på det aktuelle
indfrielsestidspunkt, jf. Højesterets forbehold i
TfS 1997.389 H
. Hvis der på indfrielsestidspunktet
eksempelvis er andre aktionærer i selskabet kan der blive tale om beskatning
hos disse af fordelen.
I TfS 1997, 389
H var omstændighederne følgende: A/S B udstedte den 30. juni 1981 til
selskabets
tre aktionærer, S og dennes far og bror, konvertible gældsbreve for beløb
svarende til halvdelen af hver aktionærs nominelle aktiebeholdning, til S et
konvertibelt gældsbrev på 264.500 kr. Gældsbrevene kunne konverteres til
aktier
i forholdet 1:1 og forfaldt i mangel af konvertering til indfrielse til kurs
100 den 30. september 1988. De konvertible gældsbreve, som var blevet udstedt
til S's far og bror, blev ligesom disses aktier henholdsvis i 1984 og 1986
overdraget til BH A/S, i hvilket S var hovedaktionær. Pr. 30. september 1988
blev samtlige konvertible gældsbreve indløst af A/S B til kurs 100.
Skattemyndighederne tilkendegav ved en bindende forhåndsbesked, at
indløsningssummen (afståelsessummen) for det S tilhørende konvertible
gældsbrev
skulle forhøjes til et beløb svarende til aktiernes skattekurs på
indløsningstidspunktet, som ubestridt var 325. Det var Ligningsrådets
opfattelse, indløsningen til kurs 100 i stedet for konvertering, ikke kunne
anses at være begrundet i reelle forretningsmæssige hensyn. Under de
beskrevne
omstændigheder skete der ved indløsningen ingen formueoverførsel fra S til
det
udstedende selskabs anden aktionær, BH A/S, og Højesteret fandt, at
skattemyndighederne
i hvert fald under disse omstændigheder ikke havde adgang til at foretage en
skattemæssig forhøjelse af indløsningssummen og dermed fratage S den ret til
at
vælge indfrielse til kurs 100, som - i overensstemmelse med
aktieselskabslovens
regler - fulgte af gældsbrevets indhold.
Under forudsætning
af at afviklingen af det konvertible gældsbrev sker på markedsmæssige vilkår,
vil valget af en kontant indfrielse på gældsbrevets udløbstidspunkt skulle
sidestilles med en afståelse efter aktieavancebeskatningslovens regler.
Om
anskaffelsestidspunktet for erhvervede konvertible gældsbreve anføres i
bemærkningerne til § 23, stk. 1, i L 78 2005/06, forslag til lov om den
skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv.,
følgende:
"Erhverves
den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker
ved udNytttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for
erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af
konvertible
obligationer, anses for erhvervet på samme tidspunkt som den konvertible
obligation."
Det følger
således heraf, at DK A/S vil blive beskattet efter
aktieavancebeskatningslovens
regler med en ejertid regnet fra udstedelsen af det konvertible gældsbrev til
og med den kontante indfrielse ved udløb af det konvertible gældsbrev.
SKAT er således
enig med forespørgers repræsentant.
Ad spørgsmål 2
Afståelse af
konvertible gældsbreve behandles efter de regler, som gælder ved afståelse af
aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og 9. Hvis afståelsen sker til
det udstedende selskab følger beskatningen af ligningslovens § 16 B, stk. 1,
hvorefter hele afståelsessummen beskattes som udbytte.
En reel
afståelse i overensstemmelse med de priser og vilkår der kunne være opnået,
hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter vil således
skulle
behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler.
Ad spørgsmål 3
Idet der
henvises til begrundelsen i svaret på spørgsmålet 1 er det SKATs opfattelse,
at
DK A/S vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler med en
ejertid regnet fra udstedelsen af det konvertible gældsbrev til og med
afståelsen af de ved konverteringen erhvervede aktier.
Det fremgår
således af bemærkningerne til § 1, stk. 3, i L 78 2005/06, forslag til lov om
den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv.,
at
konverteringen ikke har selvstændige skattemæssige konsekvenser.
Ad spørgsmål 4
Når det lægges
til grund, at det konvertible gældsbrev stiftes på markedsvilkår, er det ikke
afgørende for den skattemæssige behandling efter aktieavancebeskatningsloven,
at udstedelse af det konvertible gældsbrev NYT AB sker som vederlag for
indfrielsen af et gældsbrev eller ved kontant udlån til NYT AB.
Svarene på
spørgsmål 1-3 er derfor uændrede, såfremt det i stedet er fremgangsmåden
angivet under punkt 1.2 eller punkt 1.3, der anvendes.
Ad spørgsmål 5
Når det lægges
til grund, at det konvertible gældsbrev stiftes på markedsvilkår, er det ikke
afgørende for den skattemæssige behandling efter aktieavancebeskatningsloven,
at debitor, NYT AB, er datterselskab til kreditor, DK A/S.
Svarene på
spørgsmål 1-4 er derfor uændrede, såfremt (i) det i punkt 1.4 påtænkte
apportindskud
af NYT AB aktierne til DK A/S gennemføres, eller (ii) det i punkt 1.4 nævnte
alternativ med DK A/S' kontante stiftelse af NYT AB forud for iværksættelsen
af
en af de tre fremgangsmåder gennemføres.
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Bindende svar - Videreudlodning - Udbytteskat - Maskeret udbytte - Udlodning fra datterselskab - Skattefrit tilskud Retsinformation · 4. juni 2016
- Fradrag for konstaterede tab på fordringer Landsskatteretten · 10. oktober 2011
- Hollandsk Coop - Selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret Retsinformation · 8. april 2022
- Sag om, hvorvidt sagsøger (virksomhed) er skattepligtig til Danmark, samt spørgsmål om beskatning af bl.a. overførsler til sagsøger (virksomhed) fra ejerne sagsøger 1 og sagsøger 2 Domsdatabasen · 22. oktober 2025
- Den skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr – Den skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr Landsskatteretten · 26. april 2022
- Akkordering af gæld - samlet ordning - fremførsel af kildeartsbegrænset tab efter et eventuelt ejerskifte Retsinformation · 9. juni 2018
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøgers tab er fradragsberettiget i 2012 efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og i den forbindelse et spørgsmål, om fordringen på afståelsestidspunktet var en konvertibel obligation, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, jf. stk. 1 Domsdatabasen · 28. oktober 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for advokat- og revisoromkostninger – avance ved salg af aktier mellem koncernforbundne selskaber Retsinformation · 26. januar 2011
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PK - AKTIONÆRBESKATNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- 1990 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) Retsinformation · 8. oktober 1990
- Investeringsselskab, konverteringsret til aktier Retsinformation · 3. november 2023
- Overdragelse af konvertibel obligation mellem ægtefæller, fordeling af anskaffelsessum mellem hovedaktionæraktier og konvertibel obligation efter gennemsnitsmetoden for hovedaktionærer Retsinformation · 1. juni 2021