Spring til indhold

Retsinformation

Konvertible obligationer nulforrentede - koncernforhold

AFG nr 9692 af 22/05/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Konvertible obligationer –

nulforrentede - koncernforhold

Spørgsmål

Vil DK A/S - efter

gennemførelsen af fremgangsmåden angivet under punkt 1.1 - blive beskattet

efter aktieavancebeskatningslovens regler med en ejertid regnet fra

udstedelsen af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår, såfremt det

konvertible gældsbrev indfries af NYT AB ved kontant betaling af det

nominelle lånebeløb ved udløbet af gældsbrevets løbetid (det aftalte

forfaldstidspunkt)?

Vil det tilsvarende

gælde, såfremt DK A/S i gældsbrevets løbetid overdrager det konvertible

gældsbrev på nulkupon-vilkår til et andet selskab end NYT AB?

Vil DK A/S - efter

gennemførelsen af fremgangsmåden angivet under punkt 1.1 - blive beskattet

efter aktieavancebeskatningslovens regler med en ejertid regnet fra

udstedelsen af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår, såfremt DK

A/S efter en konvertering af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår,

overdrager de derved erhvervede aktier til et andet selskab end NYT AB?

Vil svarene på ovenstående

spørgsmål være uændrede, såfremt det i stedet er fremgangsmåden angivet

under punkt 1.2 eller punkt 1.3, der anvendes?

Vil svarene på

ovenstående spørgsmål være uændrede, såfremt (i) det i punkt 1.4 påtænkte

apportindskud af NYT AB aktierne til DK A/S gennemføres, eller (ii) det i

punkt 1.4 nævnte alternativ med DK A/S' kontante stiftelse af NYT AB forud

for iværksættelsen af en af de tre fremgangsmåder gennemføres?

Svar

Spørgsmål 1: Ja,

se sagsfremstilling og begrundelse

Læs alt

Spørgsmål 2: Ja,

se sagsfremstilling og begrundelse

Spørgsmål 3: Ja,

se sagsfremstilling og begrundelse

Spørgsmål 4: Ja,

se sagsfremstilling og begrundelse

Spørgsmål 5: Ja,

se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

MODER AB ejer

samtlige aktier i det finske selskab, FIN Oy.

Det er MODER

AB's ønske, at aktierne i FIN Oy skal overdrages til et nystiftet - og af

MODER

AB helejet - fuldt skattepligtigt svensk selskab (herefter kaldet "NYT

AB").

MODER AB

overvejer i denne forbindelse, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at

overdrage aktierne i FIN Oy til NYT AB via et nystiftet - og af MODER AB

helejet - fuldt skattepligtigt dansk selskab, her kaldet DK A/S.

Der overvejes i

denne forbindelse tre forskellige fremgangsmåder, og hver af de tre

fremgangsmåder

indebærer, at der af NYT AB vil blive udstedt et konvertibelt gældsbrev i

svenske kroner på nulkupon-vilkår med 5 års løbetid.

Det kan ved

besvarelsen af de stillede spørgsmål lægges til grund, at det konvertible

gældsbrev

vil blive udstedt på vilkår, der ville opfylde betingelserne i

aktieselskabslovens kapital 6 om konvertible gældsbreve, såfremt der var tale

om et konvertibelt gældsbrev udstedt af et dansk selskab.

Nulkupon-vilkåret

indebærer, at gældsbrevet ikke forrentes over gældsbrevets 5-årige løbetid.

Til

gengæld udgør nettolåneprovenuet et mindre beløb end det nominelle lånebeløb.

Forskelsbeløbet

mellem det nominelle lånebeløb og nettolånebeløbet vil blive udregnet på

markedsvilkår,

dvs. som det beregnede kurstab ud fra den på udstedelsestidspunktet gældende

markedsrente ved afdrag over 5 år (herefter kaldet "Forskelsbeløb

1")

med fradrag af et beløb svarende til en markedsmæssig opgørelse af værdien af

den i konverteringsretten implicitte værdi lig DK A/S' betaling af en præmie

for den i konverteringsretten implicitte tegningsret, jf. også princippet for

opgørelsen fastlagt ved TfS 1999.410 LR.

Denne

tegningsret vil give ret til i 10 "handelsvinduer" på hver 5

hverdage

hvert halve år, første gang på et nærmere fastsat tidspunkt i 2007, ved

konvertering at ombytte til aktier i NYT AB. Den til enhver tid gældende

ombytningskurs fastsættes på udstedelsestidspunktet af det konvertible

gældsbrev til forholdet mellem nettolåneprovenuet og markedskursen på aktier

i

NYT AB på dette tidspunkt. Forskelsbeløb 1 fordeles herefter lineært over de

5

år svarende til den i det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår indbyggede

kursstigning, der er stigende i takt med, at de 5 års løbetid forløber. Ved

eksempelvis det første af de 10 "handelsvinduer" kan et beløb

svarende

til nettolåneprovenuet med tillæg af den forholdsmæssige andel af

Forskelsbeløb

1 således ombyttes til aktier efter den fastlagte ombytningskurs.

Det kan dermed -

og tilsvarende i forhold til de øvrige transaktioner, der påtænkes gennemført

ved hver af de tre fremgangsmåder - lægges til grund, at samtlige

transaktioner

vil ske på vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det kan i øvrigt

lægges grund, at det ikke ved udstedelse af det konvertible gældsbrev på

forhånd

er fastlagt, om der ved udløbet af gældsbrevets 5-årige løbetid vil ske

konvertering til aktier i NYT AB eller kontant indfrielse.

For

fuldstændighedens skyld oplyses, at ombytningskursen i henhold til det

konvertible

gældsbrev - som et alternativ til metoden for fastsættelse af

ombytningskursen

beskrevet i skrivelsen af 20. december 2006, side 2-3 - eventuelt vil blive

fastsat på følgende måde:

Det antal

aktier, der i hvert "handelsvindue" vil kunne erhverves, fikseres

på

udstedelsestidspunktet til forholdet mellem nettolåneprovenuet og

markedskursen

på aktier i NYT AB på dette tidspunkt. Det ses, at ombytningskursen i dette

alternativ

vil være stigende. Ved eksempelvis det første af de 10

"handelsvinduer" kan et beløb svarende til nettolåneprovenuet med

tillæg af den forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1 således kunne ombyttes

til det antal aktier, der er fastlagt efter forholdet mellem

nettolåneprovenuet

og markedskursen på aktier i NYT AB på udstedelsestidspunktet.

Også i relation

til et sådant konvertibelt gældsbrev kan det lægges til grund, at vilkårene

deri er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Dette afhænger i

sagens natur af udviklingen i værdien af NYT AB, idet man i koncernen også i

dette forhold vil agere, som hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter. Såfremt værdien af de aktier, som DK A/S vil kunne

erhverve

i NYT AB ved konverteringen, overstiger låneprovenuet med tillæg af den

forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1, vil der således - alt andet lige -

ske konvertering, mens der - alt andet lige - ikke vil ske konvertering,

såfremt værdien af de aktier i NYT AB, som DK A/S vil kunne erhverve, er

mindre

end låneprovenuet med tillæg af den forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1.

De tre påtænkte

fremgangsmåder indebærer følgende transaktioner:

1.1

Apportindskud

af aktier og videresalg mod konvertibelt gældsbrev på nulkupon-vilkår

MODER AB

overdrager aktierne i FIN Oy til DK A/S ved et apportindskud, hvorefter DK

A/S

overdrager disse aktier til NYT AB mod NYT AB's udstedelse af det konvertible

gældsbrev på nulkupon-vilkår.

1.2

Apportindskud

af gældsbrev og indfrielse med konvertibelt gældsbrev på nulkupon-vilkår

MODER AB

overdrager aktierne i FIN Oy til NYT AB mod NYT AB's udstedelse af et

gældsbrev, der forrentes med markedsrenten på udstedelsestidspunktet.

MODER AB

overdrager gældsbrevet til DK A/S ved et apportindskud.

NYT AB indfrier

gældsbrevet ved NYT AB's udstedelse af det konvertible gældsbrev på

nulkupon-vilkår.

1.3

Kontant

kapitalforhøjelse og erhvervelse af konvertibelt gældsbrev på nulkupon-vilkår

MODER foretager

en kontant kapitalforhøjelse i DK A/S.

DK A/S overfører

derefter det kontante beløb til NYT AB mod NYT AB's udstedelse af det

konvertible

gældsbrev på nulkupon-vilkår til DK A/S, dvs. DK A/S erhverver gældsbrevet

mod

kontant vederlag. NYT AB erhverver herefter aktierne i FIN Oy fra MODER AB.

1.4

Efterfølgende apportindskud af NYT AB aktierne til DK A/S

MODER AB vil

eventuelt i umiddelbar forlængelse af gennemførelsen af en af ovenstående

fremgangsmåder

apportindskyde NYT AB aktierne i DK A/S.

Alternativt vil

MODER AB allerede forud for gennemførelsen af en af ovennævnte fremgangsmåder

stifte DK A/S, der igen - ved kontant stiftelse - vil stifte NYT AB, der

derved

bliver et datterselskab til DK A/S. Herefter iværksættes en af de tre nævnte

fremgangsmåder.

Ved mail af 26.

april 2007 oplyser forespørgers repræsentant følgende om baggrunden for

hvorfor

MODER AB ønsker at gøre brug af det konvertible gældsbrev som led i

finansieringen af koncernen:

Dette skyldes,

at de danske regler om skattefrit udbytte fra datterselskaber er mere

fordelagtige for koncernen set under ét end de tilsvarende svenske regler.

Når DK A/S på

trods deraf skal eje FIN Oy via det svenske selskab, NYT AB, skyldes dette,

at

FIN Oy påtænkes videresolgt i nær fremtid, og en

eventuel aktieavance vil ikke være skattepligtig efter svenske

regler

- i modsætning til danske regler, hvor skattefrit salg forudsætter tre års

ejertid.

Ved brug af det

konvertible gældsbrev opnås størst mulig fleksibilitet i relation

til tilpasning af en passende kapitalstruktur i NYT AB alt efter,

hvordan

koncernen udvikler sig i de kommende år, herunder om salget af FIN Oy

realiseres.

Et scenarie kunne være, at FIN Oy sælges, det konvertible gældsbrev

konverteres, og NYT AB bevares som et - gældfrit - finansieringsselskab i

strukturen. Selve det forhold, at den danske beskatning vil være ensartet,

hvad

enten der sker indfrielse eller videreoverdragelse af det konvertible

gældsbrev

kombineret med ingen beskatning i tilfælde af konvertering, medvirker

selvsagt

også til at øge fleksibiliteten i strukturen. Hertil kommer, at det er

muligt - men dette vil blive afklaret nærmere efter de svenske

skattemyndigheders svar på en anmodning om bindende svar - at

"Forskelsbeløb

1" over løbetiden vil være fradragsberettiget efter svenske regler, så

længe det konvertible gældsbrev eksisterer, uanset om der sker indfrielse

eller

konvertering.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Det er

forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

Det følger af

aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, at aktieavancebeskatningslovens

regler finder anvendelse i relation til konvertible gældsbreve.

DK A/S opnår ved

NYT AB's kontante indfrielse af

det konvertible gældsbrev på

nulkupon-vilkår en kursgevinst (svarende til Forskelsbeløb 1), hvilken er

skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf.

Tidsskrift for Skatteret 1992.539 TSM.

Ejertiden i

relation til det indfriede konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår regnes

fra

udstedelsen af dette, da der i princippet er tale om udnyttelse af en

tegningsret.

Ad spørgsmål 2

Det er

forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

En overdragelse

af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår til et andet selskab end NYT

AB

(det udstedende selskab, jf. hertil ligningslovens § 16B) beskattes efter

reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ejertiden i

relation til det overdragne konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår regnes

fra

udstedelsen af dette, da der er tale om udnyttelse af en tegningsret.

Ad spørgsmål 3

Det er

forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

En konvertering

af et konvertibelt gældsbrev udløser ingen beskatning i sig selv. De aktier,

der erhverves i kraft af konverteringen, anses for erhvervet på tidspunktet

for

udstedelsen af det konvertible gældsbrev, da der er tale om udnyttelse af en

tegningsret.

En overdragelse

af de erhvervede aktier beskattes efter aktieavancebeskatningslovens

almindelige

regler.

Ad spørgsmål 4

Det er

forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

Som det fremgår

ovenfor, vil koncernstrukturen efter gennemførelsen af transaktionerne være

ensartet,

uanset hvilken af de tre fremgangsmåder der gennemføres.

De enkelte

transaktioner, som indgår i hver af tre fremgangsmåder, er sædvanlige inden

for

koncerner, og idet det gentages, at samtlige transaktioner vil ske på vilkår

i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter, vil besvarelsen af de stillede spørgsmål

dermed være ensartet, uanset hvilken af de tre fremgangsmåder der anvendes.

Ad spørgsmål 5

Det er

forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

Det forhold, at

skyldneren, NYT AB, i henhold til gældsbrevet er datterselskab til

fordringshaveren,

DK A/S, i stedet for et søsterselskab, medfører ingen ændringer i den

skattemæssige behandling i relation til indfrielse ved forfald, ejertid og

konvertering.

SKATs indstilling og begrundelse

Følgende

bemærkninger tager sigte på det danske selskab DK A/S som er fordringshaver

på

gældsbrevet, det vil sige er den part, som kan vælge enten kontant indfrielse

eller konvertering til aktier.

Indledningsvist

lægges det til grund, at nettolåneprovenuet på det konvertible gældsbrev vil

blive udregnet på markedsvilkår. Videre lægges det til grund, at det

konvertible gældsbrev vil blive udstedt på vilkår som opfylder betingelserne

i

aktieselskabslovens kapitel 6 om konvertible gældsbreve, såfremt der var tale

om et konvertibelt gældsbrev udstedt af et dansk selskab. Aktieselskabslovens

§

41, stk. 1, beskriver en konvertibel obligation på følgende måde:

"§ 41.

Generalforsamlingen kan træffe beslutning om optagelse af lån mod

obligationer

eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin

fordring

til aktier i selskabet.

Stk. 2.

I

generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de nærmere lånevilkår og

regler

for ombytningen. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde

bestemmelse om långiverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse,

kapitalnedsættelse, udstedelse af tegningsoptioner, udstedelse af Nyte

konvertible gældsbreve eller opløsning, herunder fusion eller spaltning,

forinden konvertering finder sted. Med hensyn til beslutningen om optagelse

af

lånet og fortegningsretten finder bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 32, stk. 1,

nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33,

33 a

og 34 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne.

Stk. 4.

Hvis det beløb, der er indbetalt for et gældsbrev, er mindre end

det pålydende beløb af den eller de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge

lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres, såfremt

forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del af selskabets egenkapital,

der kan anvendes til udbytte."

Der er således

umiddelbart to betingelser, som skal være opfyldt. Långiver skal ved lånets

ydelse opnå stilling som almindelig kreditor og skal også have mulighed for

på

et givent tidspunkt at blive aktionær i selskabet.

Den

skattemæssige behandling af konvertible gældsbreve følger af

aktieavancebeskatningslovens regler, jf. ABL § 1, stk. 3: "Stk. 3.

Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på

konvertible

gældsbreve og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller til

værdipapirer som nævnt i stk. 2."

I bemærkningerne

til § 1, stk. 3, i L 78 2005/06, forslag til lov om den skattemæssige

behandling

af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv., fremgår følgende om de

konvertible gældsbreve:

"Bestemmelsen

svarer til § 1, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov,

for så vidt angår omtalen af konvertible obligationer.

Det er derudover

udtrykkeligt nævnt, at aktieavancebeskatningslovens regler også finder

anvendelse

på andre typer af værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller de

værdipapirer,

der er nævnt i bestemmelsens stk. 2.

Ved konvertible

obligationer forstås gældsbreve udstedt af et aktie- eller anpartsselskab,

der

giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på

selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Hvis långiveren ikke har

nogen

reel ret til at konvertere sin fordring til aktier eller anparter, behandles

den konvertible obligation som en fordring omfattet af kursgevinstlovens

regler.

Indehaveren af

en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier

eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible

obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på

obligationens

pålydende og en ret for indehaveren (kreditor) til på et nærmere fastsat

tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier.

Aktieavancebeskatningslovens

regler finder alene anvendelse ved indfrielse af konvertible obligationer,

når

den kontante indfrielse sker til det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt

(forfaldstidspunktet) til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Ved

indfrielse forud for forfaldstidspunktet eller på forfaldstidspunktet til et

beløb, som overstiger det aftalte indfrielsesbeløb, omfattes indfrielsen af

reglerne i ligningslovens § 16 B. Det vil sige, at det faktiske

indfrielsesbeløb beskattes som udbytte. Konverteringen af den konvertible

obligation til aktier eller anparter har ikke skattemæssige

konsekvenser."

Som nævnt er det

konvertible gældsbrev en fordring, hvor gevinst og tab blot er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

regler i stedet for sædvanligvis kursgevinstlovens regler. Det indebærer

blandt

andet også, at rentebetalinger på konvertible gældsbreve behandles som

almindelige renteindtægter hhv. renteudgifter efter statsskattelovens § 4 og

§

6.

Det skal

vurderes, om lignende aftalevilkår ville kunne opnås mellem uafhængige

parter,

jf. ligningslovens § 2, og på det grundlag afgøres om der i realiteten

forligger et udlån frem for en konvertibel obligation. Et vigtigt element som

skal inddrages i den forbindelse vil være om långiveren har en reel ret til

at

konvertere sin fordring til aktier eller anparter.

Er dette ikke

tilfældet vil det konvertible gældsbrev blive behandlet som en fordring

omfattet af kursgevinstlovens regler, jf. de refererede bemærkninger fra

lovforslaget.

At der i

skatteretten opstilles en særlig betingelse om at konverteringsretten skal

være

reel skyldes blandt andet, at konvertible gældsbreve kan få en særlig gunstig

skattemæssig behandling ved udlån mellem selskaber. Således vil kursgevinster

i

almindelige gældsforhold som hovedregel være skattepligtige for

fordringshaver.

Ved konvertible gældsbreve vil gevinster imidlertid skulle beskattes efter

ABL,

og her er der skattefrihed, hvis det konvertible gældsbrev har været ejet i

mere end tre år, jf. ABL § 9.

Spørgsmålet er

herefter hvornår konverteringsretten er reel. Der findes så vidt ses en

enkelt

dom om dette spørgsmål, som er offentliggjort i TfS 1986, 219 Ø. De faktiske

forhold i sagen var således:

I efteråret 1983

udstedte ØK og ØK Holding konvertible gældsbreve forrentet med 7 % på

henholdsvis

382,5 mio.kr. og 105 mio.kr. med ret til i tiden fra den 18. november 1986

til

18. december 1989 at forlange obligationerne konverteret til aktier i

selskaberne, og i mangel af konvertering forfaldt obligationerne til kontant

indfrielse til kurs 170 den 18. november 1990. Ligningsrådet fandt, at de

konvertible gældsbreve i aktieavancebeskatningslovens forstand var afstået

den

18. december 1989, såfremt der ikke var sket konvertering forinden.

Landsretten

udtalte i sin dom: "Der henses til, at da obligationerne har en løbetid

på

7 år, findes der ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at statuere, at de,

i

henseende til spørgsmålet om skattepligt efter ABL § 2, må anses for

"afstået" i denne lovs forstand, hvis de ikke konverteres til

aktier,

inden den i lånebetingelserne fastsatte tidsfrist af mindre end 1 år inden

lånetidens udløb. De sagsøgtes frifindelsespåstand vil derfor være at tage

til

følge".

At

konverteringsretten ophørte inden obligationerne forfaldt til betaling var

således ikke i denne sag tilstrækkeligt til at fastslå, at

konverteringsretten

var illusorisk.

Der kan ikke ud

fra retspraksis opstilles klare retningslinier for, hvornår

konverteringsretten

er reel, og dette må derfor bero på en konkret vurdering.

I nærværende sag

har obligationerne efter SKATs opfattelse en reel konverteringsret. Der

henses

således til, at ombytningskursen fastsættes som handelsværdien på aktierne i

NYT AB på obligationens stiftelsestidspunkt, og at den økonomiske fordel ved

at

konvertere alt andet lige vil blive større ved en stigende markedskurs på

aktierne i NYT AB. Sidstnævnte er bekræftet af forespørgers repræsentant ved

mail af 26. april 2007.

At obligationen

er 0-forrentet har efter SKATs opfattelse kun en betydning, hvor den samlede

effektive

forrentning på obligationen afviger fra, hvad uafhængige parter ville have

aftalt. I nærværende sag er det af forespørgers repræsentant oplyst, at

nettolåneprovenuet vil blive beregnet på markedsvilkår og følgelig vil udgøre

et lavere beløb end det nominelle lånebeløb. Dermed får kreditor sit afkast

via

kursgevinst på realisationstidspunktet frem for ved løbende rente. Dette

kendes

også fra commercial papers (virksomhedscertifikater) og skatkammerbeviser.

Ad spørgsmål 1

En konvertibel

obligation består af en fordringsret og en konverteringsret.

Hvis

konverteringskursen er lavere end markedskursen på aktierne på

forfaldstidspunktet, men fordringen alligevel blot indfries til kurs pari,

kan

der herved overføres værdier til selskabet og navnlig eventuelle øvrige

aktionærer. En sådan situation må vurderes på det aktuelle

indfrielsestidspunkt, jf. Højesterets forbehold i

TfS 1997.389 H

. Hvis der på indfrielsestidspunktet

eksempelvis er andre aktionærer i selskabet kan der blive tale om beskatning

hos disse af fordelen.

I TfS 1997, 389

H var omstændighederne følgende: A/S B udstedte den 30. juni 1981 til

selskabets

tre aktionærer, S og dennes far og bror, konvertible gældsbreve for beløb

svarende til halvdelen af hver aktionærs nominelle aktiebeholdning, til S et

konvertibelt gældsbrev på 264.500 kr. Gældsbrevene kunne konverteres til

aktier

i forholdet 1:1 og forfaldt i mangel af konvertering til indfrielse til kurs

100 den 30. september 1988. De konvertible gældsbreve, som var blevet udstedt

til S's far og bror, blev ligesom disses aktier henholdsvis i 1984 og 1986

overdraget til BH A/S, i hvilket S var hovedaktionær. Pr. 30. september 1988

blev samtlige konvertible gældsbreve indløst af A/S B til kurs 100.

Skattemyndighederne tilkendegav ved en bindende forhåndsbesked, at

indløsningssummen (afståelsessummen) for det S tilhørende konvertible

gældsbrev

skulle forhøjes til et beløb svarende til aktiernes skattekurs på

indløsningstidspunktet, som ubestridt var 325. Det var Ligningsrådets

opfattelse, indløsningen til kurs 100 i stedet for konvertering, ikke kunne

anses at være begrundet i reelle forretningsmæssige hensyn. Under de

beskrevne

omstændigheder skete der ved indløsningen ingen formueoverførsel fra S til

det

udstedende selskabs anden aktionær, BH A/S, og Højesteret fandt, at

skattemyndighederne

i hvert fald under disse omstændigheder ikke havde adgang til at foretage en

skattemæssig forhøjelse af indløsningssummen og dermed fratage S den ret til

at

vælge indfrielse til kurs 100, som - i overensstemmelse med

aktieselskabslovens

regler - fulgte af gældsbrevets indhold.

Under forudsætning

af at afviklingen af det konvertible gældsbrev sker på markedsmæssige vilkår,

vil valget af en kontant indfrielse på gældsbrevets udløbstidspunkt skulle

sidestilles med en afståelse efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Om

anskaffelsestidspunktet for erhvervede konvertible gældsbreve anføres i

bemærkningerne til § 23, stk. 1, i L 78 2005/06, forslag til lov om den

skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv.,

følgende:

"Erhverves

den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker

ved udNytttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for

erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af

konvertible

obligationer, anses for erhvervet på samme tidspunkt som den konvertible

obligation."

Det følger

således heraf, at DK A/S vil blive beskattet efter

aktieavancebeskatningslovens

regler med en ejertid regnet fra udstedelsen af det konvertible gældsbrev til

og med den kontante indfrielse ved udløb af det konvertible gældsbrev.

SKAT er således

enig med forespørgers repræsentant.

Ad spørgsmål 2

Afståelse af

konvertible gældsbreve behandles efter de regler, som gælder ved afståelse af

aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og 9. Hvis afståelsen sker til

det udstedende selskab følger beskatningen af ligningslovens § 16 B, stk. 1,

hvorefter hele afståelsessummen beskattes som udbytte.

En reel

afståelse i overensstemmelse med de priser og vilkår der kunne være opnået,

hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter vil således

skulle

behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Ad spørgsmål 3

Idet der

henvises til begrundelsen i svaret på spørgsmålet 1 er det SKATs opfattelse,

at

DK A/S vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler med en

ejertid regnet fra udstedelsen af det konvertible gældsbrev til og med

afståelsen af de ved konverteringen erhvervede aktier.

Det fremgår

således af bemærkningerne til § 1, stk. 3, i L 78 2005/06, forslag til lov om

den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv.,

at

konverteringen ikke har selvstændige skattemæssige konsekvenser.

Ad spørgsmål 4

Når det lægges

til grund, at det konvertible gældsbrev stiftes på markedsvilkår, er det ikke

afgørende for den skattemæssige behandling efter aktieavancebeskatningsloven,

at udstedelse af det konvertible gældsbrev NYT AB sker som vederlag for

indfrielsen af et gældsbrev eller ved kontant udlån til NYT AB.

Svarene på

spørgsmål 1-3 er derfor uændrede, såfremt det i stedet er fremgangsmåden

angivet under punkt 1.2 eller punkt 1.3, der anvendes.

Ad spørgsmål 5

Når det lægges

til grund, at det konvertible gældsbrev stiftes på markedsvilkår, er det ikke

afgørende for den skattemæssige behandling efter aktieavancebeskatningsloven,

at debitor, NYT AB, er datterselskab til kreditor, DK A/S.

Svarene på

spørgsmål 1-4 er derfor uændrede, såfremt (i) det i punkt 1.4 påtænkte

apportindskud

af NYT AB aktierne til DK A/S gennemføres, eller (ii) det i punkt 1.4 nævnte

alternativ med DK A/S' kontante stiftelse af NYT AB forud for iværksættelsen

af

en af de tre fremgangsmåder gennemføres.

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter