Befordringsudgifter - skiftende arbejdssteder. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Befordringsudgifter - skiftende arbejdssteder.
(* 1)
A klagede over, at han for indkomstårene 1985 til 1988 inkl. var anset for
uberettiget til fradrag for befordringsudgifter efter ligningslovens § 9 B.
Fradrag efter nævnte bestemmelse var nægtet med henvisning til, at
klagerens arbejdsmæssige forhold i de omhandlede år var som i 1984, og for
dette år havde Vestre Landsret ved en den 25. april 1989 afsagt dom
statueret, at klageren ikke var berettiget til befordringsfradrag efter
ligningslovens § 9 B for udgiften til befordring mellem bopæl og arbejdssted.
Ved dommen var det lagt til grund, at klagerens daglige arbejde som
arbejdsformand i et entreprenørfirma i ganske overvejende omfang var
påbegyndt og/eller afsluttet inden for X Lufthavns område eller i umiddelbar
nærhed af dette område. Som følge heraf, og idet lufthavnsområdet - ved
anvendelse af ligningslovens § 9 B uanset dets størrelse - måtte anses for et
arbejdssted, fandt landsretten, at klagerens fradrag for udgifter til
befordring mellem bopælen og arbejdsstedet ikke kunne kræves foretaget efter
ligningslovens § 9 B.
Ved Vestre Landsrets dom af 28. oktober 1988 var det i en anden sag
statueret, at der ikke var hjemmel til at indlægge den begrænsning i
bestemmelsen om fradrag for kørsel til skiftende arbejdssteder, at
arbejdsstederne skulle være midlertidige.
På baggrund heraf udsendte det daværende Statsskattedirektorat
SD-cirkulære af 22. juni 1989. I cirkulærets punkt 1 anføres bl.a.:
»Den hidtidige praksis, hvorefter det har været en forudsætning for
kørsel til et skiftende arbejdssted, at arbejdet på det midlertidige
arbejdssted ikke varede mere end 11/2 år, jf. ligningsvejledningens U 3.1.,
kan således ikke opretholdes.
Skatteydere, der har skiftende arbejdssteder, skal herefter have fradrag
efter ligningslovens § 9 B, uanset arbejdsperiodens længde.«
Told- og Skattestyrelsen udtalte i nærværende sag følgende over for
Læs alt
Landsskatteretten:
»Med det ovenfor nævnte SD-cirkulære 1989-24 blev reglerne om kørsel
til et begrænset område og den såkaldte 11/2-års regel ophævet. Der skete
hverken som følge af den Vestre landsretsdom, der foranledigede cirkulæret,
eller med cirkulæret nogen ændringer i de tilgrundliggende krav for at anse
et arbejde for at kvalificere til fradrag efter den ene eller anden
bestemmelse. Det er således stadigvæk de sædvanlige kriterier, sagerne skal
afgøres ud fra.
Af sagens akter fremgår det, at skatteyderen ikke er blevet anset for at
have kørsel til begrænset område, men at man i Vestre Landsrets dom har lagt
til grund, at lufthaven er et arbejdssted.
Told- og Skattestyrelsen finder, at der er grundlag for i sagens anledning
af afgøre, om skatteyder hermed er omfattet af § 9 B eller § 9 C.
Herefter bliver, for at vurdere, om skatteyderen har krav på fradrag efter
ligningslovens § 9 B, at afgøre, om hans arbejde til stadighed kan udføres på
samme sted. Arbejdet som arbejdsformand eller tilsynsførende for et
entreprenørfirmas arbejder, må nok typisk anses for at være af sådan art, at
det ikke til stadighed kan udføres på samme sted. Dette indebærer imidlertid
ikke, at det altid vil være tilfældet.
Således som sagen foreligger oplyst, synes skatteyderen i hvert fald siden
1984 at have arbejdet fast på samme sted, der derfor antager karakter af fast
arbejdsplads. Heri ligger, at kørslen derfor for så vidt må anses som kørsel
til et arbejde, der er af en sådan art, at det stadighed kan udføres på samme
sted, dvs. at der skal gives fradrag efter ligningslovens § 9 C.
Afgørende for, om fradrag skal vælges efter den ene eller anden
bestemmelse kan dog bl.a. tænkes at skulle afgøres ud fra, om skatteyderens
arbejdsgiver har etableret, hvad man kan kalde et kontor, et lager el.lign.,
hvorved konstruktionen med kørsel til fast arbejde, der til stadighed kan
udføres på samme sted, kan opretholdes.
Såfremt dette ikke er tilfældet, finder Told- og Skattestyrelsen at måtte
overlade til Landsskatteretten at vurdere, om skatteyder i en sådan sag, hvor
han ikke arbejder for den arbejdsgiver, der har arbejdsplads på samme sted,
men derimod for en entreprenør, der udfører arbejde for klienter på dennes
»faste plads«, er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9
B.'
Told- og Skattestyrelsen anførte endelig, at styrelsen ikke fandt, at
SD-cirkulæret 1989-24 kunne anses som begunstigende for klageren i relation
til den tidligere afsagte dom vedrørende klagerens fradrag for indkomståret
1984, idet der som nævnt ovenfor ved cirkulæret var forudsat opretholdelsen
af definitionerne for henholdsvis § 9 B kørsel og § 9 C kørsel.
Klageren anførte over for Landsskatteretten, at han ikke udelukkende havde
arbejdet i lufthavnsområdet, men i et begrænset omfang også på andre
arbejdspladser. Han oplyste endvidere, at arbejdet i lufthavnsområdet var
licitationsarbejde for arbejdsgiverens vedkommende, og at arbejdsgiveren ikke
havde haft kontor, lager el.lign. i lufthavnsområdet.
Til støtte for sin påstand om godkendelse af fradrag for
befordringsudgifter efter ligningslovens § 9 B henviste klageren bl.a. til en
artikel i SR-Skat 1990, nr. 2, om cirkulærers og anvisningers retlige
karakter, hvoraf fremgik, at den skattepligtige kunne støtte ret på sådanne
forskrifter.
Landsskatteretten bemærkede, at klageren som arbejdsformand i et
entreprenørfirma var omfattet af den personkreds, der efter »arbejdets
karakter« måtte anses for at have skiftende arbejdssted, dvs. at kørslen
principielt var omfattet af ligningslovens § 9 B.
Da der efter SD-cirkulære 1989-24, ikke mere gjaldt nogen tidsbegrænsning
i beskæftigelsesperioden på et enkelt arbejdssted, fandt Landsskatteretten,
at klageren under henvisning til cirkulæret, der var udstedt efter Vestre
Landsrets dom af 25. april 1989 i sagen vedrørende klagerens skatteansættelse
for indkomståret 1984, var berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9 B
for befordringen mellem bopæl og arbejdssted.
LV 1989, U 3.1. og 3.5.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Beskatning af udbetalt kørselsgodtgørelse på grund af manglende Landsskatteretten · 26. november 2008
- Fradrag for børnebidrag samt fradrag for erhvervsmæssig kørsel Landsskatteretten · 28. februar 2013
- Om udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er skattepligtig Landsskatteretten · 18. juli 2013
- Anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 Landsskatteretten · 17. oktober 2012
- Udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse er anset for skattepligtig indkomst Landsskatteretten · 20. august 2009
- Rejse- og befordringsgodtgørelse, der er anset for skattepligtig på grund af manglende kontrol Landsskatteretten · 19. september 2008
Lignende dokumenter
- Befordring - skiftende arbejdsted Retsinformation · 25. september 1997
- Konsulentarbejde i udlandet Retsinformation · 24. maj 2000
- Kursus - befordringsudgifter (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Befordringsudgifter - konstabel - bopæl. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PU - BEFORDRINGSUDGIFTER OG BEFORDRINGSGODTGØRELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PU - BEFORDRINGSUDGIFTER OG BEFORDRINGSGODTGØRELSER Retsinformation · 5. februar 2008