Spring til indhold

Retsinformation

Befordringsudgifter - konstabel - bopæl. (* 1)

KEN nr 18423 af 11/12/1991Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Befordringsudgifter - konstabel - bopæl. (* 1)

A klagede over, at de lokale skattemyndigheder ikke havde godkendt hans

fradrag i indkomstopgørelsen for 1988 på 20.475 kr. for befordringsudgifter.

Det var oplyst, at klageren i 1988 var kontraktansat konstabel ved

Forsvarsministeriet. Kontraktperioden løb fra den 1. februar 1987 til den 31.

marts 1989. Det var endvidere oplyst, at klageren, der var født i 1964, havde

aftjent sin værnepligt i 1984/85. I perioden 1. maj 1986 til 13. april 1987

havde klageren boet i X. I perioden 14. april 1987 til 30. juni 1990 havde

han boet hos forældrene i Y, hvorefter han den 1. juli 1990 var flyttet til

Z.

Klageren havde under tjenesten været indkvarteret på en tomandsstue på Z

kaserne. Han havde betalt 400 kr. pr. måned for indkvartering på kasernen.

Ved indkomstopgørelsen havde klageren foretaget fradrag efter

ligningslovens § 9 C for befordring i 75 dage mellem kasernen og forældrenes

hjem. Afstanden tur/retur var på 280 km og fradraget var beregnet til 20.475

kr.

Skatteankenævnet havde ikke anset klageren for berettiget til dette

befordringsfradrag, idet der var henvist til, at den nævnte befordring måtte

anses for en ren privat disposition. Skatteankenævnet havde herved lagt til

grund, at forældrenes hjem ikke kunne anses for klagerens bopæl i relation

til opgørelsen af fradrag for befordring i medfør af ligningslovens § 9 C, da

klageren den væsentligste del af året havde boet og overnattet på

tjenestestederne og alene havde opholdt sig i forældrenes hjem på fridage og

i ferier.

Klagerens revisor påstod over for Landsskatteretten klageren berettiget

til det selvangivne befordringsfradrag, idet han henviste til, at der ikke

var plads til nogen form for privat møblement på indkvarteringsstedet på

kasernen. Klageren var da også taget hjem i det omfang, det havde været

muligt, og han havde af samme grund købt bil i marts 1987. Endvidere havde

klagerens forlovede, som han nu boede sammen med i Z, boet i Nordjylland.

Læs alt

Klageren havde i øvrigt forsøgt at blive forflyttet til nordjyske kaserner,

men dette havde ikke været muligt.

Revisoren henviste endvidere til Vestre Landsrets dom af 18. april 1990,

hvor landsretten havde statueret, at en værnepligtig var berettiget til

fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring på fridage mellem

tjenestestederne og forældrenes bopæl.

Da klageren ikke umiddelbart før sin kontraktansættelse som konstabel

havde bopæl hos forældrene, men havde egen bopæl i X, fandt

Landsskatteretten, at klageren i 1988 i skattemæssig henseende havde haft

bopæl på kasernen.

Klagerens befordring mellem kasernen og forældrehjemmet var derfor en

privat kørsel, som ikke var fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen.

Det var derfor med rette, at klageren ikke var anset for berettiget til

fradrag for befordringsudgifter, og den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

LV 1990, U 1.1.1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter