Spring til indhold

Retsinformation

Kursus - befordringsudgifter (* 1)

KEN nr 18289 af 17/04/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kursus - befordringsudgifter (* 1)

Børnepædagog A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde

godkendt hendes fradrag på 5.880 kr. for befordringsudgifter i

indkomstopgørelsen for 1986.

Det var oplyst, at klageren, der i 1986 havde været arbejdsledig og

modtaget arbejdsløshedsdagpenge, i tiden fra 1. september 1986 og året ud

havde deltaget i et kursus for ledige børnehave- og fritidspædagoger. Hun

havde i sin indkomstopgørelse fradraget udgifter til befordring mellem

bopælen og kursusstedet med 5.880 kr. Beløbet var opgjort efter reglerne i

ligningslovens § 9 C om fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og

arbejdssted.

De stedlige skattemyndigheder begrundede den påklagede forhøjelse med, at

klageren på kursustidspunktet ikke havde nogen arbejdsgiver, og at hendes

situation ikke var sammenlignelig med den situation, at ansatte deltog i

kurser som led i deres ansættelsesforhold.

Klageren påstod fradraget godkendt, idet hun gjorde gældende, at kurset

svarede til et jobtilbud, og at hun hvis hun i stedet havde valgt et sådant

tilbud, ville have været berettiget til at fradrage sine befordringsudgifter.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt det under hensyn til

lovteksten i ligningslovens § 9 C samt til domspraksis, jf. to af Vestre

Landsret den 13. september 1988 afsagte domme (Yvonne Nørreriis Jensen og

Anders Kobber), afgørende for godkendelse af befordringsfradrag efter nævnte

bestemmelse, at der var tale om befordring i forbindelse med et arbejdssted,

dvs. et sted, hvor den pågældende udførte et arbejde til nytte for en

arbejdsgiver og modtog løn herfor. Da klagerens kursussted herefter ikke

kunne anses for et arbejdssted og efter disse medlemmers opfattelse heller

ikke kunne sidestilles hermed i henseende til spørgsmålet om fradrag for

befordringsudgifter, stemte de for at stadfæste ansættelsen.

To retsmedlemmer var enige med klageren i, at der, for så vidt angik

spørgsmålet om befordringsfradrag, måtte gælde samme regler, hvad enten der

Læs alt

var tale om et jobtilbud eller et uddannelsestilbud, idet

uddannelsestilbuddet måtte ses som et alternativ til et jobtilbud. At dette

ikke udtrykkeligt var fastslået i ligningsloven, kunne uanset de foreliggende

domstolsafgørelser ikke være afgørende for fortolkningen, og disse medlemmer

stemte derfor for at nedsætte ansættelsen med 5.880 kr.

Da retsformandens stemme i tilfælde af stemmelighed er udslagsgivende,

blev den påklagede ansættelse stadfæstet.

LV 1988, U 1.1.3.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i SKAT 1989, nr. 7, side 550

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter