Spring til indhold

Retsinformation

Kursgevinst - gældsbrev - uforrentet. (* 1)

KEN nr 18023 af 05/11/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kursgevinst - gældsbrev - uforrentet. (* 1)

Arkitekt A klagede for indkomståret 1986 over, at amtsligningsrådet havde

anset en kursavance på 89.056 kr., indvundet ved afdrag på gældsbrev, udstedt

af B Invest ApS, for skattepligtig for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Det var oplyst, at klageren den 31. december 1983 ejede 50% af

aktiekapitalen i selskabet C A/S. I juni 1984 havde han solgt sine aktier i

selskabet til B Invest ApS for 1.870.350 kr. B Invest ApS var stiftet af

klageren og dennes broder og havde åbningsbalance i juni 1984. B Invest ApS

havde finansieret købet af aktierne ved udstedelse af et gældsbrev med en

hovedstol på nominelt 1.870.350 kr. Gældsbrevet var uforrentet og skulle

afdrages med lige store halvårlige ydelser over en periode på 7 år. Ved

opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst var gældsbrevet nedskrevet

til kurs 66 2/3, og dette var ikke anfægtet af skattemyndighederne.

Amtsligningsrådet havde ved afgørelsen bl.a. henvist til, at et gældsbrev

på de angivne vilkår i ikke uvæsentlig grad måtte anses at afvige fra de

vilkår, som ville gælde ved salg af aktierne til en uafhængig tredjemand.

Herefter fandtes kursgevinsten at skulle medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Amtsligningsrådet var af den opfattelse, at kursgevinstloven, der havde

virkning fra og med indkomståret 1986, ikke fandt anvendelse for uforrentede

børsnoterede obligationer, erhvervet får den 2. oktober 1985, jf. lovens §

10, stk. 3, sidste pkt. Heraf fulgte det, at sådanne obligationer fortsat var

omfattet af statsskattelovens bestemmelser. Der var henvist til en afgørelse

fra Skattedepartementet, offentliggjort i TfS 1984.387, vedrørende bl.a. et

uforrentet lån, der var blevet tilbagebetalt långiveren med et kurstillæg

efter 7 års forløb, og som måtte anses for indkomstskattepligtigt i medfør af

statsskattelovens § 4. Som begrundelse herfor var anført, at der var tale om

et lån, som tilsigtede at yde långiver det fulde vederlag for at stille

kapital til rådighed i form af et merbeløb ved indfrielsen. Idet det samme

forhold gjorde sig gældende for så vidt angik nærværende gældsbrev, havde

Læs alt

amtsligningsrådet fundet, at dette i lighed med børsnoterede obligationer,

erhvervet før 2. oktober 1985, måtte anses for at falde uden for

kursgevinstloven, og at kursgevinster, der var indvundet ved afdrag inden

1986 og i senere indkomstår ville være at indkomstbeskatte i medfør af

statsskattelovens § 4.

Klagerens revisor gjorde over for Landsskatteretten gældende, at de i 1986

opnåede kursavancer ikke kunne beskattes ifølge statsskattelovens § 4, men

derimod var omfattet af kursgevinstloven. Kursgevinstloven havde generel

virkning fra og med indkomståret 1986, og af punkt 10 i cirkulæret til loven

fremgik det, at reglerne i kursgevinstloven var udtømmende. Gevinst og tab på

pengefordringer, der opstår for en kreditor ved afståelse og indfrielse, skal

behandles efter kursgevinstloven og ikke efter reglerne i statsskattelovens

§§ 4-6. Ifølge kursgevinstlovens § 10, stk. 3, var fordringer, erhvervet før

2. oktober 1985, ikke omfattet af kursgevinstlovens § 7. Dette betød ifølge

cirkulærets punkt 83, at fordringer, der var erhvervet før den 2. oktober

1985, ikke skulle opfylde noget mindsterentekrav, for at en kursgevinst

skulle være skattefri for indehaveren af fordringen. Dvs. at kursgevinsten på

alle fordringer, såvel lavt forrentede som højt forrentede, som man havde

erhvervet før den 2. oktober 1985, var skattefri for indehaveren.

Skattefriheden skulle, jf. lovens § 10, stk. 3, og cirkulærets punkt 83, ikke

gælde for uforrentede børsnoterede obligationer. De af amtsligningsrådet

nævnte afgørelser fra Skattedepartementet kunne ikke lægges til grund efter

kursgevinstlovens ikrafttrædelse. Fra og med indkomståret 1986 var det efter

bemærkningerne til loven alene kursgevinster på børsnoterede 0%»s

obligationer, der kunne beskattes efter statsskatteloven. Kursgevinster på

alle andre fordringer kunne kun beskattes med hjemmel i kursgevinstloven. Det

var derfor efter revisorens opfattelse i klar modstrid med kursgevinstlovens

§ 10, stk. 3, og Skattedepartementets cirkulære af 9. oktober 1986, punkt 10

og punkt 83, når amtsligningsrådet havde sidestillet et uforrentet gældsbrev,

udstedt før lovens fremsættelse, med en uforrentet børsnoteret obligation og

dermed henført beskatningshjemlen fra kursgevinstloven til statsskatteloven.

Landsskatteretten fandt, at hjemlen til beskatning af kursgevinster ved

afdrag på gældsbrevet måtte søges i kursgevinstloven. Da gældsbrevet var

erhvervet før den 2. oktober 1985, skulle det, jf. kursgevinstlovens § 10,

stk. 3, ikke opfylde mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7, og

kursavancen ved afdrag var således ikke skattepligtig for klageren. Den

påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 89.056 kr.

LV 1989, E 5.3.2.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter