Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for låneomkostninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
vedr. Fradrag for låneomkostninger
Klagen vedrører fradrag for
låneomkostninger.
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtig indkomst
SKAT har afslået selskabets
anmodning om fradrag for yderligere
låneomkostninger med
348.110.877 kr.
Landsskatteretten stadfæster
afgørelsen.
Sagens oplysninger
A A/S, der er et børsnoteret
selskab, er det ultimative moderselskab i B-koncernen, der omfatter en række
danske og udenlandske selskaber. Koncernens kerneområder er transport og
logistik. Koncernens omsætning i 2002 og 2003 udgjorde henholdsvis 17,9 mia.
kr. og 17,7 mia. kr.
I efteråret 2000 erhvervede A
A/S samtlige aktier i C A/S for ca. 5,5 mia. kr. På tidspunktet for
aktieerhvervelsen
havde A A/S ikke tilstrækkelige finansielle midler til selv at erlægge
købesummen, hvorfor der var behov for at fremskaffe den nødvendige kapital i
løbet af meget kort tid.
Likviditeten til erhvervelsen
af C A/S blev fremskaffet via:
·
Aktiekapital
·
Lån (almindeligt banklån) (D og E)
Læs alt
·
Mezzaninkapital (efterstillet lån) (F)
Lån/kreditfaciliteter på op
til 4,8 mia. kr. blev givet af D/E, der samtidig stillede krav om, at der
skulle være 1,5 mia. kr. i efterstillet kapital (aktiekapital og
mezzaninkapital). I forbindelse med handlens gennemførelse havde A A/S kun
tre
dage til rådighed, hvilket var en meget kort tidsfrist, til at fremskaffe 1,5
mia. kr. i efterstillet kapital, men det lykkedes via en kapitaludvidelse på
750 mio. kr. og mezzaninlån på 750 mio. kr. hos F.
Om mezzaninlånet, hvorom
aftale blev indgået den 18. oktober 2000, fremgår at dette blev udbetalt med
450 mio. kr. forrentet med cibor + 3 % og resten med 40.336.134,45 euro,
svarende til 300 mio. kr., forrentet med libor
+ 3 %. Lånet skulle tilbagebetales i den valuta, det blev udbetalt i.
Lånet skulle være
tilbagebetalt senest otte år efter udbetalingen, men blev allerede
tilbagebetalt
i 2003 i forbindelse med en refinansiering af koncernens gæld.
Som en del af vederlaget for
lånet udstedte A A/S tegningsretter til F til tegning af aktier for nominelt
3.171.122 kr. i A A/S svarende til 1.585.561 aktier á nominelt 2 kr.
Tegningsretterne
svarede til knap 10 % af A A/S’ daværende aktiekapital.
Tegningskursen fastsattes til
248,15 kr. pr. tegningsret svarende til markedskursen på aktien den 16.
oktober
2000. Det blev samtidig med udstedelsen af tegningsretterne aftalt, at A A/S
skulle betale 48,15 kr. til F i back end fee pr. aktie.
Repræsentanten har i klagen
anført, at der efter at låneaftalen var på plads, gik en periode på nogle
måneder, inden lånet skulle effektueres. I den periode var markedskursen på
en
aktie i A A/S steget fra 200 kr. til 248,15 kr. Formentlig for at undgå
skattemæssige konsekvenser for de hidtidige aktionærer, såfremt der blev
udstedt tegningsretter til en favørkurs på kr. 200, aftaltes det, at F for
hver
udnyttet tegningsret skulle modtage et kontant beløb på 48,15 kr. I
realiteten
udgjorde tegningskursen således 200 kr. pr. aktie.
Fee’et skulle betales til F
ved udnyttelse af tegningsretterne, uanset F’s eventuelle overdragelse
af
retterne helt eller delvist til tredjemand.
Repræsentanten har ved brug
af Black-Scholes modellen efterfølgende beregnet værdien af tegningsretterne
på
tidspunktet for tildelingen til 240.095.419,37 kr., svarende til kurs 151,43.
Af aftalen indgået den 18.
oktober 2000 fremgår bl.a.:
Pkt. 11.3
”Som betingelse for at Mezzanin
Financierne stiller Faciliteten til rådighed for Selskabet, tildeles Mezzanin
Financierne tegningsretter (warrants), således at disse warrants skal give
ret
til at tegne nominelt kr. 3.171.122 B-aktier i Selskabet og som i øvrigt
giver
Mezzanin Financierne de i bilag 6 anførte rettigheder.
De tildelte warrants udgør
ikke sikkerhed for Faciliteten og tildelingen er således endelig og de
tildelte
warrants berøres ikke af Facilitetens tilbagebetaling udover hvad der fremgår
af Warrant Dokumentation.
Det er aftalt, at warrants
som udgangspunkt kan udnyttes til kurs 248,15, dvs. kr. 248,15 pr. B-aktie i
Selskabet a nominelt kr. 2, pr. tildelingsdagen den 17. oktober 2000. Da
denne
tildelingskurs overstiger 200, skal Selskabet betale Mezzanin Financierne et
honorar, der svarer til differencen mellem tildelingskursen og kurs 200
multipliceret med det antal aktier (á nominelt kr. 2) som de tildelte
warrants
giver ret til at tegne. Dette honorar forfalder til betaling ved udnyttelse
af
de tildelte warrants .”
Pkt. 22.2
” Overdragelse af Mezzanin
Financierne. Mezzanin Financierne må uden samtykke fra Selskabet overdrage
deres rettigheder og forpligtelser helt eller delvist i henhold til denne
Aftale til selskaber indenfor samme koncern og/eller til eller mellem fonde /
andre enheder administreret eller rådgivet (på eksklusiv eller ikke-eksklusiv
basis) af F eller selskaber koncernforbundet med F. I øvrigt må Mezzanin
Financierne kun overdrage deres rettigheder og forpligtelser i henhold til
denne Aftale i mulitipla af DKK 5.000.000 og minimum DKK 10.000.000"
Af bilag 1 til selskabets
vedtægter underskrevet den 19. oktober 2000 fremgår om tegningsaftalerne
bl.a.:
Indledning:
” .F kan frit overdrage sine
tegningsretter helt eller delvist til tredjemand og betegnelsen ”F”
omfatter
således ligeledes den til hvem tegningsretterne måtte blive overdraget
.”
Pkt. 2
”Tegningsrettighederne er
endelig og ubetinget tildelt F med virkning fra dags dato. Der betales ikke
vederlag for tegningsretterne .”
Pkt. 4.3
”Tegningsretterne skal dog
udnyttes senest 30 hele kalendermåneder efter fuld tilbagebetaling af lånet
stort kr. 750.000.000 ydet i henhold til Mezzaninaftalen af 18. oktober 2000
(herefter "Mezzaninaftale") og betaling af alle andre skyldige
beløb
i henhold til Mezzaninaftalen (herefter
"Tilbagebetalingstidspunktet").
Hvis selskabet ikke har misligholdt Mezzaninaftalen på
Tilbagebetalingstidspunktet
og i det væsentlige har overholdt den til Mezzaninaftalen bilagte Business
Plan, nedsættes den i 1. punktum nævnte periode fra 30 måneder til 9 måneder.
Uanset det foregående skal den nævnte periodes længde dog være 39 måneder
såfremt børskursen for selskabets aktier er 200 eller mindre i en periode på
10
børsdage efter Tilbagebetalingstidspunktet.”
Samtlige tegningsretter blev
udnyttet af F til tegning af aktier i A A/S i 2004 og 2005, idet aktierne
blev
erhvervet til en væsentlig favørkurs i forhold til aktiernes værdi.
Omkostningerne relateret til tegningsretterne, herunder back end fee, kunne
herefter endeligt opgøres således:
Udnyttelsesdag
Antal
udnyttet
Børskurs
Udnyttelseskurs
Omkostning
4. februar 2004
52.852
264,04
248,15
839.818 kr.
13. september 2004
126.845
312,57
248,15
8.171.355 kr.
24. november 2004
31.711
356,15
248,15
3.424.788 kr.
7. marts 2005
1.374.153
436,87
248,15
259.330.154
kr.
I alt
1.585.561
271.766.115
kr.
Back end fee blev opgjort til
i alt 76.344.762 kr.
SKAT har i forbindelse med
låneoptagelserne godkendt fradrag i indkomstårene 2002 og 2003 for følgende
omkostninger, som af SKAT er anset for låneomkostninger, som kan indgå ved
opgørelsen af avance og tab på gæld, jf. kursgevinstlovens regler:
Vedrørende lånet hos D/E:
- up front fee
15.887.500 kr.
- nye låneomkostninger
3.173.332 kr.
Vedrørende mezzaninlånet
hos F:
- up front fee
8.437.500
kr.
I alt fradragsberettigede
låneomkostninger
27.498.332 kr.
SKAT har samtidig nægtet
fradrag for yderligere omkostninger vedrørende lånet til F. Det drejer sig om
tab ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, i alt 271.766.115 kr., og back
end fee, i alt 76.344.762 kr., eller i alt 348.110.577 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har nægtet selskabet
fradrag for omkostninger til back end fee, 76.344.762 kr. og til tab ved
udnyttelse af tegningsretter, 271.766.115 kr.
SKAT har indledningsvis
bemærket, at det må lægges til grund, at de indgåede låneaftaler er indgået
mellem uafhængige parter, og at de fastsatte honorarer, herunder de ydede
tegningsretter efter de foreliggende oplysninger alene udspringer af de
indgåede låneaftaler.
Det er SKATs opfattelse, at
der ikke er fradragsret for hverken back end fee eller omkostninger i
forbindelse med udnyttelse af tegningsretter, idet der ikke er tale om
driftsudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller
låneomkostninger
omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, eller kursgevinstlovens § 26, stk. 4.
I relation til
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, bemærkes, at der er tale om rene
kapitaldispositioner, som er selskabets drift uvedkommende.
Omkostningerne kan endvidere
ikke anses for låneomkostninger, som kan indgå ved fastsættelse af gældens
værdi til brug for opgørelse af gevinst og tab på gæld i henhold til
kursgevinstlovens § 26, stk. 4, eller kan fratrækkes efter ligningslovens §
8,
stk. 3.
SKAT har henvist til
Ligningsvejledningen for 2004, Almindelig Del, afsnit A.D.2.15. Herefter
anses
låneomkostninger i den sædvanlige forståelse typisk for engangsomkostninger
som
tidsmæssigt er knyttet snævert til låneoptagelsen/-indfrielsen. Tilsvarende
er
disse låneomkostninger typisk afholdt til dækning af selve papirgangen
vedrørende lånene samt eventuel rådgivning i denne forbindelse.
At der ikke er tale om
låneomkostninger støttes af, at der er tale om forskellige finansielle
instrumenter,
henholdsvis et lån og en tegningsret, at tegningen af aktierne og
forfaldstidspunktet for honoraret er helt uden tidsmæssig sammenhæng med
selve
lånets optagelse og indfrielse, og at der er tale om så atypisk store beløb,
der er helt uden sammenhæng med, hvad der normalt betales i låneomkostninger
og
hvad udgiften ved den underliggende papirgang har været.
SKAT har herved henvist til
Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2006.60.LSR, hvori retten
fastslår, at instrumenterne, henholdsvis et obligationslån og warrents, skal
behandles som to separate instrumenter trods det, at tildelingen af warrents
er
betinget af optagelse obligationslån.
Vedrørende fradrag for back
end fee er anført, at honoraret på i alt 76.344.762 kr. skal anses for en
integreret del af de udstedte tegningsretter.
Med hensyn til fradrag for
det beregnede tab på 271.766.115 kr. ved udstedelse af tegningsretter til
favørkurs er henvist til, at selskabet ikke har lidt tab ved tildelingen
herved. Tab ved udstedelse af tegningsretter bæres af de hidtidige
aktionærer,
og reguleres udelukkende af bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven.
Efter SKATs opfattelse har
Højesterets dom af 13. november 2002, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter
og Afgifter TfS 2002.1036 (SKM2002.571.HR), ikke ændret herpå. Denne dom er
en
konkret dom specifikt omhandlende medarbejderaktie-ordningerne i
ligningslovens
§
7
A.
Netop angående
medarbejderaktieordningerne er der en række forhold, som kan begrunde det i
højesteretsdommen
tilkendte fradrag. Det fremgår således direkte af ordlyden af selve
bestemmelsen i §
7 A, at der er tale om ydelser mellem arbejdsgiveren
(selskabet) og de ansatte. Endvidere fremgik det allerede af de dagældende
bestemmelser i §
7 A, at der vedrørende de andre situationer omfattet af
bestemmelsen (nyudstedelse af gratis aktier samt tildeling af gratis aktier
eller aktier til favørkurs fra egen beholdning af aktier) var en fradragsret,
hvorfor der kunne rejses berettiget tvivl om, hvorvidt der ikke også var
fradragsret vedrørende nytegning til favørkurs. Samtidig har
Skatteministeriet
ifølge Højesteret ikke med tilstrækkelig sikkerhed påvist, at den dagældende
ligningslov §
7 A
efter ændringen i 1987 udelukker selskabets
fradragsret, hvorfor selskabet tilkendes fradraget efter statsskattelovens §
6,
stk. 1, litra a.
SKAT har endelig gjort
gældende, at såfremt A A/S er berettiget til et fradrag for låneomkostninger
vedrørende tabet på tegningsretterne, skal selskabet samtidig i henhold til
statsskattelovens § 4 beskattes af et tilskud fra de hidtidige aktionærer.
Dette må være en følge af, at når selskabet får fradrag for en udgift, det
ikke
selv har afholdt, skal det samtidig beskattes af det tilskud, det har fået
ved,
at andre har afholdt udgiften for det.
Selskabets påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har
fremsat påstand om godkendelse af fradrag for låneomkostninger hvad angår
tegningsretter med principalt 271.766.115 kr., subsidiært med 240.095.419
kr.,
og mere subsidiært udmeldelse af syn og skøn/ hjemvisning, hvad angår back
end
fee principalt med 76.344.762 kr. og subsidiært med 30.537.905 kr.
Repræsentanten har til støtte
for sin påstand anført, at samtlige elementer, som indgår i vederlaget til F,
er en integreret del af låneaftalen og kan henføres til det forhold, at der
er
stillet lånekapital til rådighed. De nævnte omkostninger må derfor
karakteriseres som låneomkostninger, idet renten er løbende
fradragsberettiget,
mens de øvrige låneomkostninger indgår i den samlede opgørelse af gevinst og
tab i forbindelse med lånets indfrielse. Såfremt omkostningerne ikke var
afholdt, ville det ikke have været muligt at optage det pågældende lån,
hvilket
ville have forhindret erhvervelsen af C A/S.
Repræsentanten er enig med
SKAT i, at tegningsretterne er udstedt til favørkurs, uanset om
tegningskursen
ansættes til 200 kr. eller 248,15 kr. pr. aktie. Af Højesterets dom
offentliggjort i UfR 2003.330 fremgår således, at udstedelse af optioner uden
modydelse, men med ret til at tegne aktier til markedskursen på
tildelingstidspunktet, medfører en økonomisk begunstigelse af den
berettigede.
Repræsentanten er ikke enig
med SKAT i, at der som forudsætning for fradragsberettigede låneomkostninger
skal være en snæver tidsmæssig sammenhæng mellem optagelsen af lånet og
låneomkostningerne.
Der er ikke tale om en nødvendig betingelse, hvilket også understøttes af
SKATs
anvendelse af betegnelsen ”typisk”.
Tidsmæssigt er forpligtelsen
fra A A/S' side påtaget ved stiftelsen af lånet. Det er alene F’s
realisering
af vederlaget, der ikke har en tidsmæssig tæt sammenhæng med lånets
stiftelse.
Dette anses for uden betydning for den skattemæssige fradragsret.
Størrelsen af
låneomkostningerne skal vurderes under hensyntagen til baggrunden for
optagelsen af lånet hos F og den tidsmæssigt korte periode for at få
lånevilkårene forhandlet på plads. Der er tale om uafhængige parter.
Tegningsretterne ville ikke være blevet udnyttet, hvis aktiekursen faldt til
under 200 kr. pr. aktie. Der var således ingen af parterne, der på
tidspunktet
for aftalens indgåelse, kendte værdien af tegningsretterne på
udnyttelsestidspunktet.
Landsskatterettens afgørelse
offentliggjort i SKM2006.60.LSR anses ikke for sammenlignelig med nærværende
sag, da det i sagen slås fast, at der ikke var sammenhæng mellem
obligationslån
og warrents, og at instrumenterne skulle betragtes som to separate
instrumenter.
Efter repræsentantens
opfattelse er SKATs anbringende om, at tabet ved udstedelsen af
tegningsretter
til F bæres af de hidtidige aktionærer, og at Højesterets dom gengivet i
SKM2002.571.HR
er en konkret dom, der kun kan anvendes i relation til medarbejderaktier
omfattet af ligningslovens § 7A, udtryk for SKATs manglende anerkendelse af
Højesteretsdommen. Der er tale om en særdeles indskrænkende fortolkning af
dommen. Repræsentanten har henvist til artikel af Jane Bolander
offentliggjort
i SKM2006.42.SKAT (TfS 2006.184).
Højesteret statuerede i
dommen, uanset Skatteministeriets anbringende om, at selskabet ikke havde en
udgift ved udstedelse af tegningsretter til favørkurs, at det var selskabet,
der som led i aflønningen afholdt udgifterne over for medarbejderne. På
tilsvarende måde er det i nærværende sag A A/S, der som et led i
låneoptagelsen
har forpligtet sig til at afholde udgifterne overfor F som långiver.
Hvor udgifterne i
SKM2002.571.HR blev anset for lønudgifter og således blev henført til
statsskattelovens
§
6
a
som en
driftsomkostning, er der i nærværende sag tale om låneomkostninger, som skal
behandles efter kursgevinstlovens regler. Det følger således af ordlyden i
mezzaninaftalen,
at tegningsretterne er udstedt som en nødvendig betingelse for at modtage
lånet. Der er ingen holdepunkter for at antage, at dommen er en konkret dom,
der kun kan udstrækkes til udstedelse af tegningsretter til favørkurs til
medarbejdere.
Opgørelsen af
låneomkostningerne kan foretages på to tidspunkter. Enten ved lånets
optagelse
eller ved udnyttelsen af de udstedte tegningsretter. Efter selskabets
opfattelse skal værdien af tegningsretterne opgøres på
udnyttelsestidspunktet.
Der er ingen holdepunkter i SKM2002.571.HR, i genoptagelsescirkulæret i
forbindelse hermed, eller i lovbemærkningerne (L67 2002/2003), der indikerer,
at værdien i relation til selskabets udgift skal opgørelse allerede på
tildelingstidspunktet.
Repræsentanten har i et supplerende
indlæg til sagen anført, at back end fee’et må anses som en integreret
del af
tegningsretterne.
Endvidere har han anført, at
det var en følge af de selskabsretlige regler, at det blev besluttet at
anvende
en tegningskurs på 248,15 kr., idet det samtidig blev besluttet, at F skulle
modtage en kontant betaling på 48,15 kr. for hver udnyttet tegningsret,
således
at den reelle tegningskurs udgjorde 200 kr.
Lånet kan ikke anses for
omfattet af fradragsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 7, stk. 1, idet
der ikke er indgået nogen aftale mellem A A/S og F om indeksregulering af
lånet. Den omstændighed, at A A/S-aktiernes kursværdi indgår som en parameter
ved vurderingen af, om tegningsretterne skal udnyttes og dermed om back end
fee’et kommer til udbetaling, er ikke tilstrækkeligt til at betragte
lånet som
et indeksreguleret lån. Endvidere foreligger der ikke en aftale om
tilbagebetaling af lånet til en forud fastsat overkurs, jf. § 7, stk. 2.
Hvis det statueres, at back
end fee’et skal sidestilles med en indeksering af gælden, må 40 % heraf
henføres til den del af lånet, der er ydet i euro, og dermed være
fradragsberettiget, jf. § 7, stk. 1, det vil sige med 30.537.905 kr.
Sammenfattende er det
repræsentantens opfattelse, at der bør gives fradrag for låneomkostningerne,
i
alt 348.110.877 kr. Fradraget bør gives i 2003, hvor lånet blev
tilbagebetalt,
uanset at fradragets størrelse først endeligt har kunnet opgøres i 2005.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Selskabet optog den 18. oktober
2000 et mezzaninlån hos F på i alt 750.000.000 kr. fordelt med 450.000.000
kr.
og 40.336.134 euro med vilkår om forrentning med henholdsvis cibor + 3 % og
libor + 3 %, og tilbagebetaling senest 8 år efter udbetalingen. I forbindelse
med lånet blev udstedt tegningsretter til F med ret til tegning af aktier i
selskabet til kurs 248,15, ligesom der skulle ske regulering med et back end
fee.
Selskabet har i forbindelse
med tegningsretternes udnyttelse lidt tab på i alt 271.766.115 kr. og har
betalt back end fee med i alt 76.344.762 kr.
Låneomkostninger:
I forbindelse med
lovrevisionen af kursgevinstloven blev det i bemærkningerne til § 26 (L 194
1996/97) nævnt, at en række eksemplificerede omkostninger i forbindelse med
erhvervelse af fordringer og stiftelse af gæld kunne tillægges den faktiske
anskaffelsessum. Som eksempler på sådanne omkostninger nævnes gebyrer,
kurtage,
stiftelsesprovision og stempelafgifter, det vil sige udgifter direkte
forbundet
med erhvervelsen af fordringen/gælden.
Ligningsvejledningen anviser
endvidere omkostninger, der kan fratrækkes som låneomkostninger, jf.
Ligningsvejledningens 2004, afsnit A.D. 2.15. Som eksempler nævnes
stempelafgifter, stiftelsesprovisioner, tinglysningsafgifter, advokat- og
revisorudgifter og kurtage.
Efter Landsskatterettens
opfattelse kan hverken tegningsretterne eller back end fee’et, der er en
betaling
afhængig af udnyttelsen af tegningsretterne, sidestilles med sådanne
låneomkostninger.
Tegningsretterne:
Landsskatteretten er enig med
SKAT i, at lånet og tegningsretterne skattemæssigt skal behandles hver for
sig.
Retten har lagt vægt på, at der er tale om to forskellige instrumenter med
beskatning efter hver sit regelsæt.
Tegningsretterne behandles
herefter som et selvstændigt instrument efter reglerne herfor. Selskabet
beskattes herefter hverken af gevinst eller tab ved udstedelsen eller
udnyttelsen af retterne.
Selskabet har således ikke
fradrag for det konstaterede tab i forbindelse med udnyttelsen af retterne.
Back end fee’et:
Back end fee’et er efter
afviklingen af lånet betalt i takt med, at tegningsretterne er udnyttet.
Fee’et
er både af repræsentanten og SKAT anset som en integreret del af
tegningsretterne.
Landsskatteretten tiltræder,
at fee’et anses som en integreret del af tegningsretterne. Fee’et
behandles
herefter skattemæssigt som en del af retterne.
SKATs afgørelse stadfæstes
hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Bankpakken – hybrid kernekapital Retsinformation · 12. februar 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for prepayment fee (udgift ved indfrielse) af syndikeret lån før tid Retsinformation · 7. januar 2010
- Om en udgift benævnt "prepayment fee" afholdt ved førtidig indfrielse af et syndikeret lån er fradragsberettiget Landsskatteretten · 10. september 2009
- Forhøjelse af aktieindkomst: Forhøjelse af kapitalindkomst Landsskatteretten · 2. marts 2026
- Medarbejderaktier/obligationer kombineret med aftale om kontantlønsnedgang Retsinformation · 20. juli 2007
- Donation af ophold i sommerhus eller helårsbolig til en forening m.v. omfattet af ligningslovens § 8 A Retsinformation · 14. marts 2018
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for advokat- og låneomkostninger Retsinformation · 28. marts 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for advokat- og revisorudgifter samt låneomkostninger i forbindelse med aktieerhvervelse Retsinformation · 9. august 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. fradragsret hos moderselskab for udgifter i forbindelse med køb af aktier i datter og datter-datterselskaber – advokat- og revisorudgifter – bortseelse fra underskud i sambeskattede datterselskaber Retsinformation · 6. januar 2010
- 2006-0008503 - selskab pålagt offentliggørelse af supplerende information til årsrapport (12. juni 2007) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. juni 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Ikke godkendt fradrag for advokatudgifter i forbindelse med køb af aktier Retsinformation · 13. august 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. anmodning om omgørelse af salg af aktier samt ændring vedrørende forrentning af mellemregning mellem koncernselskaber Retsinformation · 12. august 2009