Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for låneomkostninger

KEN nr 9784 af 30/03/2007Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. august 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

vedr. Fradrag for låneomkostninger

Klagen vedrører fradrag for

låneomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

SKAT har afslået selskabets

anmodning om fradrag for yderligere

låneomkostninger med

348.110.877 kr.

Landsskatteretten stadfæster

afgørelsen.

Sagens oplysninger

A A/S, der er et børsnoteret

selskab, er det ultimative moderselskab i B-koncernen, der omfatter en række

danske og udenlandske selskaber. Koncernens kerneområder er transport og

logistik. Koncernens omsætning i 2002 og 2003 udgjorde henholdsvis 17,9 mia.

kr. og 17,7 mia. kr.

I efteråret 2000 erhvervede A

A/S samtlige aktier i C A/S for ca. 5,5 mia. kr. På tidspunktet for

aktieerhvervelsen

havde A A/S ikke tilstrækkelige finansielle midler til selv at erlægge

købesummen, hvorfor der var behov for at fremskaffe den nødvendige kapital i

løbet af meget kort tid.

Likviditeten til erhvervelsen

af C A/S blev fremskaffet via:

·

Aktiekapital

·

Lån (almindeligt banklån) (D og E)

Læs alt

·

Mezzaninkapital (efterstillet lån) (F)

Lån/kreditfaciliteter på op

til 4,8 mia. kr. blev givet af D/E, der samtidig stillede krav om, at der

skulle være 1,5 mia. kr. i efterstillet kapital (aktiekapital og

mezzaninkapital). I forbindelse med handlens gennemførelse havde A A/S kun

tre

dage til rådighed, hvilket var en meget kort tidsfrist, til at fremskaffe 1,5

mia. kr. i efterstillet kapital, men det lykkedes via en kapitaludvidelse på

750 mio. kr. og mezzaninlån på 750 mio. kr. hos F.

Om mezzaninlånet, hvorom

aftale blev indgået den 18. oktober 2000, fremgår at dette blev udbetalt med

450 mio. kr. forrentet med cibor + 3 % og resten med 40.336.134,45 euro,

svarende til 300 mio. kr., forrentet med libor

+ 3 %. Lånet skulle tilbagebetales i den valuta, det blev udbetalt i.

Lånet skulle være

tilbagebetalt senest otte år efter udbetalingen, men blev allerede

tilbagebetalt

i 2003 i forbindelse med en refinansiering af koncernens gæld.

Som en del af vederlaget for

lånet udstedte A A/S tegningsretter til F til tegning af aktier for nominelt

3.171.122 kr. i A A/S svarende til 1.585.561 aktier á nominelt 2 kr.

Tegningsretterne

svarede til knap 10 % af A A/S’ daværende aktiekapital.

Tegningskursen fastsattes til

248,15 kr. pr. tegningsret svarende til markedskursen på aktien den 16.

oktober

2000. Det blev samtidig med udstedelsen af tegningsretterne aftalt, at A A/S

skulle betale 48,15 kr. til F i back end fee pr. aktie.

Repræsentanten har i klagen

anført, at der efter at låneaftalen var på plads, gik en periode på nogle

måneder, inden lånet skulle effektueres. I den periode var markedskursen på

en

aktie i A A/S steget fra 200 kr. til 248,15 kr. Formentlig for at undgå

skattemæssige konsekvenser for de hidtidige aktionærer, såfremt der blev

udstedt tegningsretter til en favørkurs på kr. 200, aftaltes det, at F for

hver

udnyttet tegningsret skulle modtage et kontant beløb på 48,15 kr. I

realiteten

udgjorde tegningskursen således 200 kr. pr. aktie.

Fee’et skulle betales til F

ved udnyttelse af tegningsretterne, uanset F’s eventuelle overdragelse

af

retterne helt eller delvist til tredjemand.

Repræsentanten har ved brug

af Black-Scholes modellen efterfølgende beregnet værdien af tegningsretterne

på

tidspunktet for tildelingen til 240.095.419,37 kr., svarende til kurs 151,43.

Af aftalen indgået den 18.

oktober 2000 fremgår bl.a.:

Pkt. 11.3

”Som betingelse for at Mezzanin

Financierne stiller Faciliteten til rådighed for Selskabet, tildeles Mezzanin

Financierne tegningsretter (warrants), således at disse warrants skal give

ret

til at tegne nominelt kr. 3.171.122 B-aktier i Selskabet og som i øvrigt

giver

Mezzanin Financierne de i bilag 6 anførte rettigheder.

De tildelte warrants udgør

ikke sikkerhed for Faciliteten og tildelingen er således endelig og de

tildelte

warrants berøres ikke af Facilitetens tilbagebetaling udover hvad der fremgår

af Warrant Dokumentation.

Det er aftalt, at warrants

som udgangspunkt kan udnyttes til kurs 248,15, dvs. kr. 248,15 pr. B-aktie i

Selskabet a nominelt kr. 2, pr. tildelingsdagen den 17. oktober 2000. Da

denne

tildelingskurs overstiger 200, skal Selskabet betale Mezzanin Financierne et

honorar, der svarer til differencen mellem tildelingskursen og kurs 200

multipliceret med det antal aktier (á nominelt kr. 2) som de tildelte

warrants

giver ret til at tegne. Dette honorar forfalder til betaling ved udnyttelse

af

de tildelte warrants .”

Pkt. 22.2

” Overdragelse af Mezzanin

Financierne. Mezzanin Financierne må uden samtykke fra Selskabet overdrage

deres rettigheder og forpligtelser helt eller delvist i henhold til denne

Aftale til selskaber indenfor samme koncern og/eller til eller mellem fonde /

andre enheder administreret eller rådgivet (på eksklusiv eller ikke-eksklusiv

basis) af F eller selskaber koncernforbundet med F. I øvrigt må Mezzanin

Financierne kun overdrage deres rettigheder og forpligtelser i henhold til

denne Aftale i mulitipla af DKK 5.000.000 og minimum DKK 10.000.000"

Af bilag 1 til selskabets

vedtægter underskrevet den 19. oktober 2000 fremgår om tegningsaftalerne

bl.a.:

Indledning:

” .F kan frit overdrage sine

tegningsretter helt eller delvist til tredjemand og betegnelsen ”F”

omfatter

således ligeledes den til hvem tegningsretterne måtte blive overdraget

.”

Pkt. 2

”Tegningsrettighederne er

endelig og ubetinget tildelt F med virkning fra dags dato. Der betales ikke

vederlag for tegningsretterne .”

Pkt. 4.3

”Tegningsretterne skal dog

udnyttes senest 30 hele kalendermåneder efter fuld tilbagebetaling af lånet

stort kr. 750.000.000 ydet i henhold til Mezzaninaftalen af 18. oktober 2000

(herefter "Mezzaninaftale") og betaling af alle andre skyldige

beløb

i henhold til Mezzaninaftalen (herefter

"Tilbagebetalingstidspunktet").

Hvis selskabet ikke har misligholdt Mezzaninaftalen på

Tilbagebetalingstidspunktet

og i det væsentlige har overholdt den til Mezzaninaftalen bilagte Business

Plan, nedsættes den i 1. punktum nævnte periode fra 30 måneder til 9 måneder.

Uanset det foregående skal den nævnte periodes længde dog være 39 måneder

såfremt børskursen for selskabets aktier er 200 eller mindre i en periode på

10

børsdage efter Tilbagebetalingstidspunktet.”

Samtlige tegningsretter blev

udnyttet af F til tegning af aktier i A A/S i 2004 og 2005, idet aktierne

blev

erhvervet til en væsentlig favørkurs i forhold til aktiernes værdi.

Omkostningerne relateret til tegningsretterne, herunder back end fee, kunne

herefter endeligt opgøres således:

Udnyttelsesdag

Antal

udnyttet

Børskurs

Udnyttelseskurs

Omkostning

4. februar 2004

52.852

264,04

248,15

839.818 kr.

13. september 2004

126.845

312,57

248,15

8.171.355 kr.

24. november 2004

31.711

356,15

248,15

3.424.788 kr.

7. marts 2005

1.374.153

436,87

248,15

259.330.154

kr.

I alt

1.585.561

271.766.115

kr.

Back end fee blev opgjort til

i alt 76.344.762 kr.

SKAT har i forbindelse med

låneoptagelserne godkendt fradrag i indkomstårene 2002 og 2003 for følgende

omkostninger, som af SKAT er anset for låneomkostninger, som kan indgå ved

opgørelsen af avance og tab på gæld, jf. kursgevinstlovens regler:

Vedrørende lånet hos D/E:

- up front fee

15.887.500 kr.

- nye låneomkostninger

3.173.332 kr.

Vedrørende mezzaninlånet

hos F:

- up front fee

8.437.500

kr.

I alt fradragsberettigede

låneomkostninger

27.498.332 kr.

SKAT har samtidig nægtet

fradrag for yderligere omkostninger vedrørende lånet til F. Det drejer sig om

tab ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, i alt 271.766.115 kr., og back

end fee, i alt 76.344.762 kr., eller i alt 348.110.577 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet selskabet

fradrag for omkostninger til back end fee, 76.344.762 kr. og til tab ved

udnyttelse af tegningsretter, 271.766.115 kr.

SKAT har indledningsvis

bemærket, at det må lægges til grund, at de indgåede låneaftaler er indgået

mellem uafhængige parter, og at de fastsatte honorarer, herunder de ydede

tegningsretter efter de foreliggende oplysninger alene udspringer af de

indgåede låneaftaler.

Det er SKATs opfattelse, at

der ikke er fradragsret for hverken back end fee eller omkostninger i

forbindelse med udnyttelse af tegningsretter, idet der ikke er tale om

driftsudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller

låneomkostninger

omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, eller kursgevinstlovens § 26, stk. 4.

I relation til

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, bemærkes, at der er tale om rene

kapitaldispositioner, som er selskabets drift uvedkommende.

Omkostningerne kan endvidere

ikke anses for låneomkostninger, som kan indgå ved fastsættelse af gældens

værdi til brug for opgørelse af gevinst og tab på gæld i henhold til

kursgevinstlovens § 26, stk. 4, eller kan fratrækkes efter ligningslovens §

8,

stk. 3.

SKAT har henvist til

Ligningsvejledningen for 2004, Almindelig Del, afsnit A.D.2.15. Herefter

anses

låneomkostninger i den sædvanlige forståelse typisk for engangsomkostninger

som

tidsmæssigt er knyttet snævert til låneoptagelsen/-indfrielsen. Tilsvarende

er

disse låneomkostninger typisk afholdt til dækning af selve papirgangen

vedrørende lånene samt eventuel rådgivning i denne forbindelse.

At der ikke er tale om

låneomkostninger støttes af, at der er tale om forskellige finansielle

instrumenter,

henholdsvis et lån og en tegningsret, at tegningen af aktierne og

forfaldstidspunktet for honoraret er helt uden tidsmæssig sammenhæng med

selve

lånets optagelse og indfrielse, og at der er tale om så atypisk store beløb,

der er helt uden sammenhæng med, hvad der normalt betales i låneomkostninger

og

hvad udgiften ved den underliggende papirgang har været.

SKAT har herved henvist til

Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2006.60.LSR, hvori retten

fastslår, at instrumenterne, henholdsvis et obligationslån og warrents, skal

behandles som to separate instrumenter trods det, at tildelingen af warrents

er

betinget af optagelse obligationslån.

Vedrørende fradrag for back

end fee er anført, at honoraret på i alt 76.344.762 kr. skal anses for en

integreret del af de udstedte tegningsretter.

Med hensyn til fradrag for

det beregnede tab på 271.766.115 kr. ved udstedelse af tegningsretter til

favørkurs er henvist til, at selskabet ikke har lidt tab ved tildelingen

herved. Tab ved udstedelse af tegningsretter bæres af de hidtidige

aktionærer,

og reguleres udelukkende af bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven.

Efter SKATs opfattelse har

Højesterets dom af 13. november 2002, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter

og Afgifter TfS 2002.1036 (SKM2002.571.HR), ikke ændret herpå. Denne dom er

en

konkret dom specifikt omhandlende medarbejderaktie-ordningerne i

ligningslovens

§

7

A.

Netop angående

medarbejderaktieordningerne er der en række forhold, som kan begrunde det i

højesteretsdommen

tilkendte fradrag. Det fremgår således direkte af ordlyden af selve

bestemmelsen i §

7 A, at der er tale om ydelser mellem arbejdsgiveren

(selskabet) og de ansatte. Endvidere fremgik det allerede af de dagældende

bestemmelser i §

7 A, at der vedrørende de andre situationer omfattet af

bestemmelsen (nyudstedelse af gratis aktier samt tildeling af gratis aktier

eller aktier til favørkurs fra egen beholdning af aktier) var en fradragsret,

hvorfor der kunne rejses berettiget tvivl om, hvorvidt der ikke også var

fradragsret vedrørende nytegning til favørkurs. Samtidig har

Skatteministeriet

ifølge Højesteret ikke med tilstrækkelig sikkerhed påvist, at den dagældende

ligningslov §

7 A

efter ændringen i 1987 udelukker selskabets

fradragsret, hvorfor selskabet tilkendes fradraget efter statsskattelovens §

6,

stk. 1, litra a.

SKAT har endelig gjort

gældende, at såfremt A A/S er berettiget til et fradrag for låneomkostninger

vedrørende tabet på tegningsretterne, skal selskabet samtidig i henhold til

statsskattelovens § 4 beskattes af et tilskud fra de hidtidige aktionærer.

Dette må være en følge af, at når selskabet får fradrag for en udgift, det

ikke

selv har afholdt, skal det samtidig beskattes af det tilskud, det har fået

ved,

at andre har afholdt udgiften for det.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

fremsat påstand om godkendelse af fradrag for låneomkostninger hvad angår

tegningsretter med principalt 271.766.115 kr., subsidiært med 240.095.419

kr.,

og mere subsidiært udmeldelse af syn og skøn/ hjemvisning, hvad angår back

end

fee principalt med 76.344.762 kr. og subsidiært med 30.537.905 kr.

Repræsentanten har til støtte

for sin påstand anført, at samtlige elementer, som indgår i vederlaget til F,

er en integreret del af låneaftalen og kan henføres til det forhold, at der

er

stillet lånekapital til rådighed. De nævnte omkostninger må derfor

karakteriseres som låneomkostninger, idet renten er løbende

fradragsberettiget,

mens de øvrige låneomkostninger indgår i den samlede opgørelse af gevinst og

tab i forbindelse med lånets indfrielse. Såfremt omkostningerne ikke var

afholdt, ville det ikke have været muligt at optage det pågældende lån,

hvilket

ville have forhindret erhvervelsen af C A/S.

Repræsentanten er enig med

SKAT i, at tegningsretterne er udstedt til favørkurs, uanset om

tegningskursen

ansættes til 200 kr. eller 248,15 kr. pr. aktie. Af Højesterets dom

offentliggjort i UfR 2003.330 fremgår således, at udstedelse af optioner uden

modydelse, men med ret til at tegne aktier til markedskursen på

tildelingstidspunktet, medfører en økonomisk begunstigelse af den

berettigede.

Repræsentanten er ikke enig

med SKAT i, at der som forudsætning for fradragsberettigede låneomkostninger

skal være en snæver tidsmæssig sammenhæng mellem optagelsen af lånet og

låneomkostningerne.

Der er ikke tale om en nødvendig betingelse, hvilket også understøttes af

SKATs

anvendelse af betegnelsen ”typisk”.

Tidsmæssigt er forpligtelsen

fra A A/S' side påtaget ved stiftelsen af lånet. Det er alene F’s

realisering

af vederlaget, der ikke har en tidsmæssig tæt sammenhæng med lånets

stiftelse.

Dette anses for uden betydning for den skattemæssige fradragsret.

Størrelsen af

låneomkostningerne skal vurderes under hensyntagen til baggrunden for

optagelsen af lånet hos F og den tidsmæssigt korte periode for at få

lånevilkårene forhandlet på plads. Der er tale om uafhængige parter.

Tegningsretterne ville ikke være blevet udnyttet, hvis aktiekursen faldt til

under 200 kr. pr. aktie. Der var således ingen af parterne, der på

tidspunktet

for aftalens indgåelse, kendte værdien af tegningsretterne på

udnyttelsestidspunktet.

Landsskatterettens afgørelse

offentliggjort i SKM2006.60.LSR anses ikke for sammenlignelig med nærværende

sag, da det i sagen slås fast, at der ikke var sammenhæng mellem

obligationslån

og warrents, og at instrumenterne skulle betragtes som to separate

instrumenter.

Efter repræsentantens

opfattelse er SKATs anbringende om, at tabet ved udstedelsen af

tegningsretter

til F bæres af de hidtidige aktionærer, og at Højesterets dom gengivet i

SKM2002.571.HR

er en konkret dom, der kun kan anvendes i relation til medarbejderaktier

omfattet af ligningslovens § 7A, udtryk for SKATs manglende anerkendelse af

Højesteretsdommen. Der er tale om en særdeles indskrænkende fortolkning af

dommen. Repræsentanten har henvist til artikel af Jane Bolander

offentliggjort

i SKM2006.42.SKAT (TfS 2006.184).

Højesteret statuerede i

dommen, uanset Skatteministeriets anbringende om, at selskabet ikke havde en

udgift ved udstedelse af tegningsretter til favørkurs, at det var selskabet,

der som led i aflønningen afholdt udgifterne over for medarbejderne. På

tilsvarende måde er det i nærværende sag A A/S, der som et led i

låneoptagelsen

har forpligtet sig til at afholde udgifterne overfor F som långiver.

Hvor udgifterne i

SKM2002.571.HR blev anset for lønudgifter og således blev henført til

statsskattelovens

§

6

a

som en

driftsomkostning, er der i nærværende sag tale om låneomkostninger, som skal

behandles efter kursgevinstlovens regler. Det følger således af ordlyden i

mezzaninaftalen,

at tegningsretterne er udstedt som en nødvendig betingelse for at modtage

lånet. Der er ingen holdepunkter for at antage, at dommen er en konkret dom,

der kun kan udstrækkes til udstedelse af tegningsretter til favørkurs til

medarbejdere.

Opgørelsen af

låneomkostningerne kan foretages på to tidspunkter. Enten ved lånets

optagelse

eller ved udnyttelsen af de udstedte tegningsretter. Efter selskabets

opfattelse skal værdien af tegningsretterne opgøres på

udnyttelsestidspunktet.

Der er ingen holdepunkter i SKM2002.571.HR, i genoptagelsescirkulæret i

forbindelse hermed, eller i lovbemærkningerne (L67 2002/2003), der indikerer,

at værdien i relation til selskabets udgift skal opgørelse allerede på

tildelingstidspunktet.

Repræsentanten har i et supplerende

indlæg til sagen anført, at back end fee’et må anses som en integreret

del af

tegningsretterne.

Endvidere har han anført, at

det var en følge af de selskabsretlige regler, at det blev besluttet at

anvende

en tegningskurs på 248,15 kr., idet det samtidig blev besluttet, at F skulle

modtage en kontant betaling på 48,15 kr. for hver udnyttet tegningsret,

således

at den reelle tegningskurs udgjorde 200 kr.

Lånet kan ikke anses for

omfattet af fradragsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 7, stk. 1, idet

der ikke er indgået nogen aftale mellem A A/S og F om indeksregulering af

lånet. Den omstændighed, at A A/S-aktiernes kursværdi indgår som en parameter

ved vurderingen af, om tegningsretterne skal udnyttes og dermed om back end

fee’et kommer til udbetaling, er ikke tilstrækkeligt til at betragte

lånet som

et indeksreguleret lån. Endvidere foreligger der ikke en aftale om

tilbagebetaling af lånet til en forud fastsat overkurs, jf. § 7, stk. 2.

Hvis det statueres, at back

end fee’et skal sidestilles med en indeksering af gælden, må 40 % heraf

henføres til den del af lånet, der er ydet i euro, og dermed være

fradragsberettiget, jf. § 7, stk. 1, det vil sige med 30.537.905 kr.

Sammenfattende er det

repræsentantens opfattelse, at der bør gives fradrag for låneomkostningerne,

i

alt 348.110.877 kr. Fradraget bør gives i 2003, hvor lånet blev

tilbagebetalt,

uanset at fradragets størrelse først endeligt har kunnet opgøres i 2005.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabet optog den 18. oktober

2000 et mezzaninlån hos F på i alt 750.000.000 kr. fordelt med 450.000.000

kr.

og 40.336.134 euro med vilkår om forrentning med henholdsvis cibor + 3 % og

libor + 3 %, og tilbagebetaling senest 8 år efter udbetalingen. I forbindelse

med lånet blev udstedt tegningsretter til F med ret til tegning af aktier i

selskabet til kurs 248,15, ligesom der skulle ske regulering med et back end

fee.

Selskabet har i forbindelse

med tegningsretternes udnyttelse lidt tab på i alt 271.766.115 kr. og har

betalt back end fee med i alt 76.344.762 kr.

Låneomkostninger:

I forbindelse med

lovrevisionen af kursgevinstloven blev det i bemærkningerne til § 26 (L 194

1996/97) nævnt, at en række eksemplificerede omkostninger i forbindelse med

erhvervelse af fordringer og stiftelse af gæld kunne tillægges den faktiske

anskaffelsessum. Som eksempler på sådanne omkostninger nævnes gebyrer,

kurtage,

stiftelsesprovision og stempelafgifter, det vil sige udgifter direkte

forbundet

med erhvervelsen af fordringen/gælden.

Ligningsvejledningen anviser

endvidere omkostninger, der kan fratrækkes som låneomkostninger, jf.

Ligningsvejledningens 2004, afsnit A.D. 2.15. Som eksempler nævnes

stempelafgifter, stiftelsesprovisioner, tinglysningsafgifter, advokat- og

revisorudgifter og kurtage.

Efter Landsskatterettens

opfattelse kan hverken tegningsretterne eller back end fee’et, der er en

betaling

afhængig af udnyttelsen af tegningsretterne, sidestilles med sådanne

låneomkostninger.

Tegningsretterne:

Landsskatteretten er enig med

SKAT i, at lånet og tegningsretterne skattemæssigt skal behandles hver for

sig.

Retten har lagt vægt på, at der er tale om to forskellige instrumenter med

beskatning efter hver sit regelsæt.

Tegningsretterne behandles

herefter som et selvstændigt instrument efter reglerne herfor. Selskabet

beskattes herefter hverken af gevinst eller tab ved udstedelsen eller

udnyttelsen af retterne.

Selskabet har således ikke

fradrag for det konstaterede tab i forbindelse med udnyttelsen af retterne.

Back end fee’et:

Back end fee’et er efter

afviklingen af lånet betalt i takt med, at tegningsretterne er udnyttet.

Fee’et

er både af repræsentanten og SKAT anset som en integreret del af

tegningsretterne.

Landsskatteretten tiltræder,

at fee’et anses som en integreret del af tegningsretterne. Fee’et

behandles

herefter skattemæssigt som en del af retterne.

SKATs afgørelse stadfæstes

hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter