Spring til indhold

Retsinformation

Nedskrivning af pantebrevsrestgæld

KEN nr 17155 af 25/04/1995Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nedskrivning af pantebrevsrestgæld

Nedskrivning af pantebrevsrestgæld

Konvertering til rentebærende fordring

Tilbagevirkende kraft

Reference: SL § 6 e, LV 1994 A.E.1.1

Ligningsrådet blev anmodet om at besvare følgende

spørgsmål:

Kan et pantebrev nedskrives med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 1994

?

Er der noget kurstab ved nedskrivningen, der får

skattemæssige konsekvenser for debitor og kreditor ?

Kan kreditor og debitor opgive-fradrage renten på selvangivelsen

?

Er der andre skattemæssige konsekvenser af dispositionen

?

Ligningsrådet svarede:

ad 1: Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

ad 2 og 4: Afvises, se sagsfremstilling og begrundelse.

ad 3: Ja.

Sagens omstændigheder var følgende:

Ved salg den 1. juni 1992 af et pizzeria fra person A til person B for

700.000 kr. berigtigedes købesummen dels med 200.00 kr. kontant og

dels ved udstedelse af et gældsbrev på 500.000 kr. med pant i

pizzeriaets løsøre. Der blev endvidere taget ejendomsforbehold

i forretningens inventar, og person A fik ret til at tage forretningen

tilbage, hvis person B skulle misligholde handlen.

Gældsbrevet var uforrentet, hvilket ifølge parternes

regnskabsrådgiver skyldes, at renter er i strid med parternes

religion.

Gældsbrevet blev afdraget med kr. 8.334 kr. pr. måned i

Læs alt

fastsat 60 måneder. Fordringen var af de lokale skattemyndigheder

værdiansat til kurs 25, hvilket var accepteret af kreditor (person A),

der løbende blev kursgevinstbeskattet af 75 pct. af modtagne afdrag,

jf. kursgevinstlovens §§ 7 og 8.

Parterne ønskede restgælden på 358.322 kr. nedsat til

270.000 kr. mod en årlig rentetilskrivning på 6 pct. Den

månedlige ydelse skulle fastholdes uforandret på kr. 8.334, og

renten skulle beregnes forlods, således at resten af ydelsen skulle

afskrives på hovedstolen.

Spørgsmål 1 blev besvaret benægtende, da aftalen om

forrentning ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft med

skattemæssig virkning.

Spørgsmål 2 blev afvist, da det ikke kunne besvares med

fornøden sikkerhed. Der blev herved henset til begge

spørgsmåls generelle formulering ("skattemæssige

konsekvenser").

Ligningsrådet bemærkede dog, at den påtænkte

nedskrivning af hovedstolen mod en ny forrentning med 6 pct., indebærer

en sådan ændring af den oprindelige fordring, at denne må

anses for indfriet på det tidspunkt, hvor endelig og bindende aftale

herom er indgået, samtidig med at en ny og rentebærende fordring

må anses for stiftet på dette tidspunkt.

Dette indebærer person A vil blive beskattet af den ved indfrielsen

opnåede kursgevinst i forbindelse med indfrielsen af den oprindelige

fordring.

Om spørgsmål 3 henviste Ligningsrådet til, at person

A's skattepligt af eventuelle renteindtægter følger af

statsskattelovens § 4, medens person B's fradragsret for eventuelle

renteudgifter følger af statsskattelovens § 6.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter