Spring til indhold

Retsinformation

Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)

Ikke gældende LOV nr 439 af 10/06/1997LovSkatte- og Vækstministeriet11. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.540 afgørelser

Landsskatteretten 983, Retsinformation 524, Domsdatabasen 25, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab

på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer

herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og

salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende

aktiv.

Stk. 2. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes

efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen

henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser.

Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske

kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til

danske kroner.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på

fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast

ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf.

statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller fortjeneste, der beskattes efter lov

om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse

ejerlejligheder m.v.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på

konvertible obligationer og præmieobligationer.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

Læs alt

§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er

skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på

fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i

dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer

§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4 og 5.

§ 4. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber

kan ikke fradrages. Det ikkefradragsberettigede tab opgøres på grundlag af

valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til

ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens

erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere

end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens

erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder

over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller

på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i hvert selskab, eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller

på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct.

af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses

ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved opgørelsen

af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved

stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt

fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og

andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet

med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på børsnoterede obligationer

eller andre børsnoterede fordringer.

Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på

rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af

kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været sambeskattet med

debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for

skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er

etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed

til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved

omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

§ 5. Tab på en fordring kan ikke fradrages, såfremt

renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne

lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gæld

§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og 24 om gevinst som følge af

gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller

restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner

og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den

mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både

har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved

indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår

ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 2. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt

indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på

det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske

kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den

mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber,

jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1,

ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke

ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb

end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1.

og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske

koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4, stk.

1, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor

var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art

ikke er fradragsberettiget.

Realkreditinstitutter m.v.

§ 9. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold

til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske

kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal medregne gevinst og

tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

lovens almindelige regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.

§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i

henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen

af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9

ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst:

1) Lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af

realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte

værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert

indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer,

idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og

kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og

mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk.

1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr.

571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte

jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25.

november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til

tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs

Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af

K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for

K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,

5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november

1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979,

samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig

støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj

1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978,

6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf.

realkreditlovens § 21, stk. 6.

Stk. 2. Den del af rentebetalingerne på

kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 6,

som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er

oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.

Stk. 3. Ved kontantlån ydet på basis af obligationer

til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som overstiger

låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, ikke

fradrages.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor

realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i henhold til

realkreditlovens § 48, stk. 3, eller under tilsvarende vilkår, såfremt der

ved kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af stk.

1, nr. 1, 2, 4 eller 6, på grundlag af de udstedte værdipapirer.

Stk. 5. Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på gevinst

og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors misligholdelse.

Gevinst og tab opgøres på tidspunktet for engagementets afslutning. Ved

engagementets afslutning forstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant

afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.

§ 11. Erhverver et obligationsudstedende selskab m.v.

egne obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som følge af

sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre obligationerne

annulleres.

Kapitel 3

Personer

§ 12. Personer, der er skattepligtige efter

kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven,

skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på

fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i

dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer og pengenæring

§ 13. Hvis personen eller dødsboet udøver næring ved

køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,

medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. dog § 18.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden

for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i denne,

omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.

Andre fordringer

§ 14. Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog

§§ 16 og 17.

Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§

15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller

højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af

forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af

den højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 3. En debitors overtagelse af en forpligtelse

betragtes efter stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når

forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra kreditor.

Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og lån ydet af Danmarks

Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny forpligtelse.

Stk. 4. En fordring med variabel rente omfattes af stk.

2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis

rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på

fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

§ 15. Gevinst på fordringer medregnes i det omfang,

den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses

at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har

optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den

skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis

sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af

omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles

med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den

skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det

pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de

skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere

ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat

vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden

beskatning efter stk. 1.

§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta

medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets

nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af

§ 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved

kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den

skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, eller tab på fordringer på den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke

fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtsskabsforhold. Det ikkefradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt.

opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens

erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

§ 17. For tab på fordringer, der er erhvervet som

vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i

tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i

statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.

Tab på fordringer omfattet af

en dobbeltbeskatningsoverenskomst

§ 18. Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring

ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på

fordringen omfattet af denne lov som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst.

Gæld og pengenæring

§ 19. Hvis personen eller dødsboet driver

næringsvirksomhed ved finansiering og gælden vedrører denne virksomhed,

medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og § 24 om gevinst som følge af

gældseftergivelse ved akkord m.v.

Stk. 2. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller

restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner

og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den

mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både

har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved

indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår

ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 3. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt

indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på

det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske

kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den

mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

Anden gæld

§ 20. Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.

§ 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion

eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et

lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for

gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af

gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 22. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at

fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger

det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25

og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er

stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en

ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt.

som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det

beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor

er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen

(obligationslånet) er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på

tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et

lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og

lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på

tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis

kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og

fordringen (obligationslånet) ved debitors påtagelse af forpligtelsen er

forrentet med mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at

fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i

adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet

af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse for gæld ifølge en

sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer

månedsvis og lånet er baseret på fastforrentede realkreditobligationer eller

værdipapirer og kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte

institutter.

Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær

hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, jf.

realkreditlovens § 21, stk. 6, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som

foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med

overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til

indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter

afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger

henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende

tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller,

medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller

skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af

en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2

eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund

af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende

indflydelse på selskabets handlemåde.

Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse,

såfremt indfrielsen sker efter krav fra realkreditinstituttet. Stk. 3, 1.

pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse

med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse

med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til

hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde

ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom.

Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til

indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved

afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunket i denne sammenhæng forstås

henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta

medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22. 1.

pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med

gevinster og tab, som omfattes af § 16, overstiger 1.000 kr.

Kapitel 4

Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.

§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller

aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det

omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for

kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst

på gæld som følge af gældssanering.

Kapitel 5

Opgørelse af gevinst og tab på fordringer

og gæld

§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det

indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet),

jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af

gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på

ikkebørsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge

at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for

realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede

obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og

for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan

denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 3. Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge

at opgøre gevinst og tab efter stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet

af § 4, samt gæld omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og §

19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer omfattet af § 4 og samlet

for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk.

2, og § 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne

opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 4. Realkreditinstitutter, der er godkendt i

henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen

af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske

kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal anvende

lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Endvidere skal selskaber

m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte institutter, jf.

realkreditlovens § 77, stk. 2, anvende lagerprincippet for samtlige

fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem samme selskab

m.v., anses i relation til realkreditlovens § 77, stk. 2, for at udgøre et

institut.

Stk. 5. Skatteministeren kan tillade, at en anden

opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan

den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra

skatteministeren.

§ 26. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som

forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum

anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige

godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Stk. 2. Ved afståelse af obligationer, som er

registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige

anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.

Stk. 3. Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmed

valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på

forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for

samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta.

Stk. 4. Gevinst eller tab på gæld opgøres som

forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved

frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en

så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side

indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side

indfrielsessummen.

Stk. 5. Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller

stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 36 om

anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af

skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet finder reglerne i § 37

anvendelse i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer og

gæld efter stk. 1-4.

§ 27. Realkreditinstitutter, der er godkendt i

henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen

af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske

kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal værdiansætte

fordringer, som indgår i instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb,

hvormed fordringen kan indfries. For konverterbare lån skal værdiansættelsen

dog ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri til gældens

indfrielseskurs.

Stk. 2. Ved refinansiering eller hel eller delvis

indfrielse af fordringer som nævnt i stk. 1 skal den del af instituttets

gæld, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, ved indkomstårets

udløb værdiansættes til gældens indfrielseskurs henholdvis gældens dagskurs,

hvis der sker annullation.

§ 28. Selskaber, der er omfattet af

realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, skal anvende realrenteafgiftslovens

opgørelsesprincipper ved opgørelse af gevinst og tab på fastforrentede

fordringer.

Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på

indeksregulerede obligationer skal selskaber som nævnt i stk. 1 medregne

urealiserede ændringer i kursværdien som følge dels af forkortelsen af

restløbetiden, dels af indeksreguleringen. Herudover medregnes realiserede

gevinster og tab. Ved opgørelsen skal selskaberne anvende de af

Finanstilsynet fastsatte regnskabsmæssige opgørelsesprincipper.

Kapitel 6

Finansielle kontrakter

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller

§ 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om

køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i

kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor

afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling

finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være

sædvanlig.

§ 30. § 29 anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom,

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af

aktieavancebeskatningsloven,

3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller

indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve

og andre pengefordringer,

5) aftaler om køb og salg af aktier,

6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når

valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med

de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,

7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt

tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller

som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse

hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, og

8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en

virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for

realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et

led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og

8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering

rent faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver

de samme.

Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder

§ 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller

forretninger. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også

modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den

skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk.

2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab

m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt.

Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29

dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af

fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved

finansiering.

Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af

§ 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan

fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå

aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. De i stk. 2-4 nævnte

nettoindtægter omfatter ikke gevinst på en kontrakt, som vedrører aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke

selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt.,

kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående

indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er

fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter

stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs

nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller

pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun

fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig

nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som

er baseret på et aktieindeks.

§ 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage

tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog

ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at

erhverve aktier, når den skattepligtige er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der har tilknytning

til erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. Tab på en kontrakt omfattet af stk. 1, 1. pkt.,

kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående

indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter

stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs

nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et

tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke kan

fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til

fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter.

Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de

efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles

nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den

skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.

Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter

§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som

forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien

ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i

indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis kontrakten er

anskaffet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i selskabskatteloven,

fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og

anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er kontrakten realiseret i

indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens

afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er

kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller

tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles

kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for

erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på

afviklingsdagen.

Stk. 2. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde

tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25,

stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende

kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer

til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til

væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 34. Erhvervelse og afståelse af en fordring eller

en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb

henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse

tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift,

boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke

været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum

eller afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts handelsværdi på

overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang,

erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling.

§ 35. Indskud af en fordring eller kontrakt i en

rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed eller i en

selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,

sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på

indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller kontrakt fra en

rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en

selvpensioneringsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som

anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 36. En fordring eller gæld, jf. dog stk. 2, samt en

kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i

forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses for anskaffet eller

stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på

tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens

§ 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved

anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Stk. 2. Ved skattepligtens indtræden anses gæld, der er

stiftet på de vilkår, som er nævnt i § 22, stk. 1, for stiftet eller

overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I disse tilfælde

opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som

forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden

og det beløb, som debitor skal indfri.

§ 37. Gevinst og tab på fordringer og gæld samt

kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis

gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes

af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end

den skattepligtiges død. Når et selskab m.v. eller en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og

en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for

Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af

skattepligt.

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter

stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved

realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der

har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for

selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,

i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i

stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den

skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne

i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens

skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.

Stk. 4. Skat, der er betalt til fremmed stat, til

Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan

fradrages i den beregnede skat i det omfang, den betalte skat vedrører

gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et

beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med

Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som

denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære

efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for

fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt

efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog

ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller

selskabet er hjemmehørende.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for aftaler om køb

og salg af aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5.

Stk. 6. Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og

§ 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af

stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 5 mellem ægtefæller, der efter reglerne i

kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne

skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene

januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende

halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler

af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente

for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive

obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede

kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S,

bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt

indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt.

beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele

antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag

forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 2. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1,

3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra og med 1. januar

henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode

efter stk. 1, mere end 2 procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint

lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af

halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på

grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse

10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt. Den således

beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag

efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter

1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest

forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted,

hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 3. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede

obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er godkendt i

henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen

af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank,

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S samt filialer af

udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3. Dette gælder

tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder

dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen

i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller

nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14, stk. 2, sidste pkt., ses bort fra

den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere

obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af

skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31.

december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.

§ 39. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser, der efter denne

lov er henlagt til skatteministeren. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 40. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1-28 og §§ 34-38 har virkning fra og med

indkomståret 1998, jf. dog §§ 41 og 42.

Stk. 3. §§ 29-33 og § 39 har virkning fra den 1. januar

1997, jf. dog § 43.

Stk. 4. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1219

af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves

§§ 1-8 B og §§ 9-12 med virkning fra og med indkomståret 1998,

og §§ 8 C-8 G med virkning fra den 1. januar 1997.

§ 41. § 4 har virkning for fordringer, som erhverves

den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber m.v., der ikke opfyldte

betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.

september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386

af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., har

bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der

realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår fordringer

og gæld i danske kroner, som ikke er erhvervet som skattepligtigt vederlag

for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Stk. 2. Den definition af koncernforbundne selskaber,

der følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, har virkning for fordringer, som

erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 3. § 4, stk. 3, omfatter tillige fordringer, der i

øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af

virksomheden, såfremt fordringen er erhvervet inden den 13. marts 1997.

Stk. 4. § 4, stk. 4, har virkning for tab på

rentefordringer, der realiseres efter den 16. juni 1995.

Stk. 5. § 5 har virkning for tab, der vedrører tiden

efter den 30. november 1994.

Stk. 6. For selskaber m.v., der ikke opfyldte

betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.

september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386

af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., omfatter § 6

og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld, der er stiftet før den 27.

december 1990. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For

selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte

betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december

1985, omfatter § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før den

1. januar 1986.

Stk. 7. § 7, stk. 2, omfatter gæld i fremmed valuta,

der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra gæld i fremmed valuta

stiftet af selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som

affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved

lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som

stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens

§ 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov

nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån

i fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 8. § 7, stk. 2, omfatter gæld i danske kroner,

uanset om gælden er stiftet af debitor eller overtaget af debitor ved et

debitorskifte. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.

pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som

ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990,

dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for

gæld, der er påtaget den 27. december 1990 eller senere. For selskaber m.v.,

der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i §

2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7,

stk. 2, dog gevinst og tab på lån i danske kroner, der er optaget før den 1.

januar 1986. For selskaber m.v., der driver virksomhed som pengeinstitut,

forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om

visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af

fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, har reglen om, at

tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til gæld overtaget ved

debitorskifte, alene virkning for gæld i danske kroner, der er påtaget den

29. maj 1991 eller senere.

Stk. 9. For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne

i § 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er

baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999.

For Danmarks Skibskreditfond finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de

dertil svarende obligationer, når lånet er ydet inden 1. janaur 1999.

Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra

indkomståret 1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende

obligationer, der omfattes af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1,

nr. 5, i stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for samtlige

lån og obligationer under et og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang

fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9 skal

instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27, pr. 1.

januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde anvendelse, som

værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have virkning

fra.

Stk. 10. Selskaber m.v., som for indkomståret 1998

eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold

til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste

indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for

fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af

gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra

realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens

anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk.

14-17, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har

virkning fra.

Stk. 11. Danmarks Skibskreditfond kan uanset reglerne i

§ 25, stk. 4, vælge at anvende realisationsprincippet på lån i fremmed valuta

og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med

eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til

finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget

af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning

vedrørende skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er

indgået inden den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også

anvender realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.

Stk. 12. Selskaber m.v, som efter tidligere gældende

regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end

realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og

gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber m.v.,

der er omfattet af § 25, stk. 4, eller § 28.

Stk. 13. Ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og

tab i indkomståret 1998 på fordringer som nævnt i § 28, der var til stede ved

indkomstårets begyndelse, træder værdien ved fordringens anskaffelse i stedet

for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er

tale om fordringer, hvor selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet

ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke anvendt

realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab,

træder den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved udgangen af

indkomståret 1997 i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af

indkomståret 1998.

Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer

og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før

indkomståret 1998, kan selskaber m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der

ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og

4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997. Selskaber m.v. med forskudt

indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber m.v.,

der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255

af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26,

stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december

1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved

begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige

fordringer under et.

Stk. 16. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer

og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan

selskaber m.v., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov

nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens §

4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af

reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis

værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af

indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet

af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte

værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december

1986.

Stk. 17. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer

og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før

indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der ikke var skattepligtige af sådanne

gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved

anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen

henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved

begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte

tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987

eller værdien pr. 31. december 1986.

§ 42. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober

1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med eller højere

end mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2. § 16, 3. og 6. pkt., har virkning for

regreskrav, som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget den

27. juni 1992 eller senere.

Stk. 3. § 16, 4.-6. pkt., har virkning for fordringer,

der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere. For regresfordringer, der er

erhvervet den 6. april 1994 eller senere, dog kun såfremt de erhverves på

grundlag af kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni 1992 eller

senere.

Stk. 4. § 18 har virkning for tab, der vedrører tiden

efter den 30. november 1994.

Stk. 5. § 19, stk. 2, har virkning for tab, der

konstateres i indkomståret 1998 eller senere.

Stk. 6. § 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der er

stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 7. § 22, stk. 2, har virkning for gæld, der er

stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere. Det gælder dog ikke

gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 8. § 22, stk. 3, har virkning for kontantlån, der

helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere,

når lånet er stiftet den 1. januar 1996 eller senere eller lånet er overtaget

den 1. januar 1996 eller senere, dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til

den første debitor den 27. juni 1993 eller senere.

Stk. 9. Personer og dødsboer, som for indkomståret 1998

eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold

til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste

indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for

fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af

gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra

realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens

anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk.

11-15, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har

virkning fra.

Stk. 10. Personer og dødsboer, der efter tidligere

gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde

end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og

gæld, bevarer denne tilladelse.

Stk. 11. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer

og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før

indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens §

1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af

reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis

værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af

indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.

Stk. 12. Ved opgørelsen af gevinst på fordringer, der

er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16. juni 1992, kan personer

og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af

reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den

16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et. I

tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart

fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15

dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller

senere.

Stk. 13. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer

og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før den 27.

december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed,

kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i

stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes samlet

for samtlige fordringer og forpligtelser under et.

Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og dødsboer

omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i §

26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen

af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer

og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før

indkomståret 1986 og havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan

personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i

stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien

pr. 31. december 1985.

§ 43. § 29 har virkning for kontrakter, der erhverves

den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 2. For finansielle kontrakter, der var omfattet af

§ 8 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, men som

med virkning fra 1. januar 1997 omfattes af reglerne i § 30, foretages en

opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 1996, idet værdien den 31.

december 1996 træder i stedet for værdien ved indkomstårets udløb. For

aktiver, der ligger til grund for finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt.,

anvendes aktivets værdi den 31. december 1996 eller den aftalte pris, såfremt

denne er højere (erhvervelse) eller lavere (afståelse), som anskaffelsessum

henholdsvis afståelsessum ved en senere opgørelse af gevinst eller tab på det

pågældende aktiv efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 3. Tab på finansielle kontrakter, der er

konstateret før 1. januar 1997, og som fremføres til indkomståret 1997 eller

senere, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov.

Stk. 4. Skattepligtige, som efter de hidtil gældende

regler har fået tilladelse til at anvende realisationsprincippet i stedet for

lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på kontrakter, bevarer denne

tilladelse. 1. pkt. gælder ikke for de i § 9 nævnte institutter, idet

Danmarks Skibskreditfond dog kan vælge at bevare fondens hidtidige tilladelse

til at anvende realisationsprincippet på swapaftaler, der er indgået i

tilknytning til lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med

en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38,

jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge

realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til den

statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter på

baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at

Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de

tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41, stk. 11.

Stk. 5. Skattepligtige, som fra den 1. januar 1997

eller senere skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal

anvende kontraktens anskaffelsessum som værdien primo for det første

indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 10.

juni 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Carsten Koch

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter