Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.540 afgørelser
Landsskatteretten 983, Retsinformation 524, Domsdatabasen 25, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2
- § 4 299
- § 25 280
- § 17 271
- § 26 265
- § 1 231
- § 14 223
- § 29 208
- § 23 169
- § 6 166
- § 21 155
- § 32 130
- § 33 121
- § 24 120
- § 3 116
- § 20 115
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag i klagerens kapitalindkomst med 279.000 kr. for indkomståret 2022 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om at få genoptaget og ændret skatteansættelserne for indkomstårene forud for indkomståret 2018 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Kursgevinst ved omlægning af lån fra GBP til danske kroner – Kursgevinst ved afdrag, ejendommens salgssum – Kursgevinst ved afdrag, Top Up-betaling m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Sag om hvorledes Sagsøgers fortjeneste og tab skal opgøres ved køb og salg af kryptovaluta Domsdatabasen · 15. september 2026
- Vedtægtsændring - overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen – aktiv udlejning af ejendomme Retsinformation · 11. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
- Tab på fordring på [virksomhed1] AB Landsskatteretten · 7. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab
på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov omfatter
1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer
herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,
2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og
3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og
salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende
aktiv.
Stk. 2. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes
efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen
henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser.
Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske
kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til
danske kroner.
Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på
fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast
ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf.
statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller fortjeneste, der beskattes efter lov
om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse
ejerlejligheder m.v.
Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på
konvertible obligationer og præmieobligationer.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
Læs alt
§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er
skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på
fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i
dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.
Fordringer
§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4 og 5.
§ 4. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber
kan ikke fradrages. Det ikkefradragsberettigede tab opgøres på grundlag af
valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til
ændringer i valutakurserne.
Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås
1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens
erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere
end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,
2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens
erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder
over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,
3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller
på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i hvert selskab, eller
4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller
på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct.
af stemmerne i hvert selskab.
Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses
ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved opgørelsen
af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved
stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt
fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og
andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet
med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.
Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på børsnoterede obligationer
eller andre børsnoterede fordringer.
Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på
rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af
kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været sambeskattet med
debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.
Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for
skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er
etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed
til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved
omstrukturering af erhvervsvirksomheder.
§ 5. Tab på en fordring kan ikke fradrages, såfremt
renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne
lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Gæld
§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og 24 om gevinst som følge af
gældseftergivelse ved akkord m.v.
§ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller
restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner
og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den
mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både
har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved
indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår
ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
Stk. 2. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt
indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på
det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske
kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den
mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber,
jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1,
ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke
ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb
end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1.
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske
koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4, stk.
1, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor
var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art
ikke er fradragsberettiget.
Realkreditinstitutter m.v.
§ 9. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold
til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske
kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal medregne gevinst og
tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
lovens almindelige regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.
§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i
henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen
af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9
ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst:
1) Lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af
realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte
værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert
indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer,
idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og
kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og
mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,
2) indekslån og indeksobligationer,
3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk.
1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr.
571 af 15. august 1989,
4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte
jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25.
november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til
tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs
Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til
jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af
K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for
K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,
5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november
1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979,
samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig
støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj
1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978,
6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf.
realkreditlovens § 21, stk. 6.
Stk. 2. Den del af rentebetalingerne på
kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 6,
som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er
oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.
Stk. 3. Ved kontantlån ydet på basis af obligationer
til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som overstiger
låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, ikke
fradrages.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor
realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i henhold til
realkreditlovens § 48, stk. 3, eller under tilsvarende vilkår, såfremt der
ved kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af stk.
1, nr. 1, 2, 4 eller 6, på grundlag af de udstedte værdipapirer.
Stk. 5. Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på gevinst
og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors misligholdelse.
Gevinst og tab opgøres på tidspunktet for engagementets afslutning. Ved
engagementets afslutning forstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant
afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.
§ 11. Erhverver et obligationsudstedende selskab m.v.
egne obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som følge af
sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre obligationerne
annulleres.
Kapitel 3
Personer
§ 12. Personer, der er skattepligtige efter
kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven,
skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på
fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i
dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.
Fordringer og pengenæring
§ 13. Hvis personen eller dødsboet udøver næring ved
køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,
medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. dog § 18.
Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden
for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i denne,
omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.
Andre fordringer
§ 14. Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog
§§ 16 og 17.
Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§
15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller
højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af
forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af
den højeste tilsagte indfrielsessum.
Stk. 3. En debitors overtagelse af en forpligtelse
betragtes efter stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når
forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra kreditor.
Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og lån ydet af Danmarks
Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny forpligtelse.
Stk. 4. En fordring med variabel rente omfattes af stk.
2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis
rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på
fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.
§ 15. Gevinst på fordringer medregnes i det omfang,
den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses
at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har
optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den
skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis
sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles
med lånoptagelse.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det
pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de
skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere
ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat
vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden
beskatning efter stk. 1.
§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta
medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets
nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af
§ 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved
kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den
skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, eller tab på fordringer på den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke
fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtsskabsforhold. Det ikkefradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt.
opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens
erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
§ 17. For tab på fordringer, der er erhvervet som
vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i
tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i
statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.
Tab på fordringer omfattet af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst
§ 18. Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring
ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på
fordringen omfattet af denne lov som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst.
Gæld og pengenæring
§ 19. Hvis personen eller dødsboet driver
næringsvirksomhed ved finansiering og gælden vedrører denne virksomhed,
medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og § 24 om gevinst som følge af
gældseftergivelse ved akkord m.v.
Stk. 2. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller
restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner
og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den
mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både
har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved
indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår
ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
Stk. 3. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt
indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på
det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske
kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den
mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
Anden gæld
§ 20. Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.
§ 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion
eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et
lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for
gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af
gældseftergivelse ved akkord m.v.
§ 22. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at
fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger
det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25
og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er
stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en
ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt.
som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det
beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor
er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen
(obligationslånet) er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på
tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et
lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og
lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på
tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis
kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og
fordringen (obligationslånet) ved debitors påtagelse af forpligtelsen er
forrentet med mindsterenten efter § 38, jf. § 14.
Stk. 2. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at
fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i
adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet
af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse for gæld ifølge en
sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer
månedsvis og lånet er baseret på fastforrentede realkreditobligationer eller
værdipapirer og kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte
institutter.
Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær
hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, jf.
realkreditlovens § 21, stk. 6, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som
foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med
overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til
indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter
afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger
henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende
tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller,
medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller
skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af
en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2
eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund
af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende
indflydelse på selskabets handlemåde.
Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse,
såfremt indfrielsen sker efter krav fra realkreditinstituttet. Stk. 3, 1.
pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse
med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse
med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til
hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde
ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom.
Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til
indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved
afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunket i denne sammenhæng forstås
henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.
§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta
medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22. 1.
pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med
gevinster og tab, som omfattes af § 16, overstiger 1.000 kr.
Kapitel 4
Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.
§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller
aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det
omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for
kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst
på gæld som følge af gældssanering.
Kapitel 5
Opgørelse af gevinst og tab på fordringer
og gæld
§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det
indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet),
jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.
Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af
gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på
ikkebørsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge
at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for
realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede
obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og
for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan
denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 3. Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge
at opgøre gevinst og tab efter stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet
af § 4, samt gæld omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og §
19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer omfattet af § 4 og samlet
for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk.
2, og § 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 4. Realkreditinstitutter, der er godkendt i
henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen
af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske
kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal anvende
lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Endvidere skal selskaber
m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte institutter, jf.
realkreditlovens § 77, stk. 2, anvende lagerprincippet for samtlige
fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem samme selskab
m.v., anses i relation til realkreditlovens § 77, stk. 2, for at udgøre et
institut.
Stk. 5. Skatteministeren kan tillade, at en anden
opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan
den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
skatteministeren.
§ 26. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som
forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum
anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige
godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.
Stk. 2. Ved afståelse af obligationer, som er
registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige
anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.
Stk. 3. Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmed
valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på
forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for
samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta.
Stk. 4. Gevinst eller tab på gæld opgøres som
forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved
frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en
så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side
indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side
indfrielsessummen.
Stk. 5. Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller
stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 36 om
anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af
skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet finder reglerne i § 37
anvendelse i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer og
gæld efter stk. 1-4.
§ 27. Realkreditinstitutter, der er godkendt i
henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen
af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske
kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal værdiansætte
fordringer, som indgår i instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb,
hvormed fordringen kan indfries. For konverterbare lån skal værdiansættelsen
dog ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri til gældens
indfrielseskurs.
Stk. 2. Ved refinansiering eller hel eller delvis
indfrielse af fordringer som nævnt i stk. 1 skal den del af instituttets
gæld, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, ved indkomstårets
udløb værdiansættes til gældens indfrielseskurs henholdvis gældens dagskurs,
hvis der sker annullation.
§ 28. Selskaber, der er omfattet af
realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, skal anvende realrenteafgiftslovens
opgørelsesprincipper ved opgørelse af gevinst og tab på fastforrentede
fordringer.
Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på
indeksregulerede obligationer skal selskaber som nævnt i stk. 1 medregne
urealiserede ændringer i kursværdien som følge dels af forkortelsen af
restløbetiden, dels af indeksreguleringen. Herudover medregnes realiserede
gevinster og tab. Ved opgørelsen skal selskaberne anvende de af
Finanstilsynet fastsatte regnskabsmæssige opgørelsesprincipper.
Kapitel 6
Finansielle kontrakter
§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller
§ 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om
køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i
kapitel 7.
Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor
afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling
finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være
sædvanlig.
§ 30. § 29 anvendes ikke på
1) aftaler vedrørende fast ejendom,
2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af
aktieavancebeskatningsloven,
3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller
indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,
4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve
og andre pengefordringer,
5) aftaler om køb og salg af aktier,
6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når
valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med
de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,
7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt
tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller
som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse
hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, og
8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en
virksomhed.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for
realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et
led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.
Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og
8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering
rent faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver
de samme.
Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder
§ 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller
forretninger. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også
modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den
skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk.
2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab
m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt.
Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29
dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af
fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved
finansiering.
Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af
§ 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan
fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå
aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. De i stk. 2-4 nævnte
nettoindtægter omfatter ikke gevinst på en kontrakt, som vedrører aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke
selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt.,
kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående
indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er
fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter
stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs
nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller
pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun
fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig
nettogevinst i et tidligere indkomstår.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som
er baseret på et aktieindeks.
§ 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage
tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog
ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at
erhverve aktier, når den skattepligtige er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der har tilknytning
til erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 2. Tab på en kontrakt omfattet af stk. 1, 1. pkt.,
kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående
indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter.
Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter
stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs
nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et
tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke kan
fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til
fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter.
Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de
efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles
nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den
skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.
Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter
§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som
forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien
ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i
indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis kontrakten er
anskaffet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i selskabskatteloven,
fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er kontrakten realiseret i
indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens
afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er
kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller
tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles
kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for
erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på
afviklingsdagen.
Stk. 2. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde
tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25,
stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende
kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer
til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til
væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
§ 34. Erhvervelse og afståelse af en fordring eller
en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb
henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse
tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift,
boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke
været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum
eller afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts handelsværdi på
overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang,
erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling.
§ 35. Indskud af en fordring eller kontrakt i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed eller i en
selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på
indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en
selvpensioneringsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som
anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.
§ 36. En fordring eller gæld, jf. dog stk. 2, samt en
kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i
forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses for anskaffet eller
stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på
tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens
§ 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved
anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.
Stk. 2. Ved skattepligtens indtræden anses gæld, der er
stiftet på de vilkår, som er nævnt i § 22, stk. 1, for stiftet eller
overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I disse tilfælde
opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som
forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden
og det beløb, som debitor skal indfri.
§ 37. Gevinst og tab på fordringer og gæld samt
kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis
gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes
af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end
den skattepligtiges død. Når et selskab m.v. eller en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og
en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for
Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af
skattepligt.
Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter
stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved
realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der
har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for
selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,
i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i
stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den
skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne
i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens
skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.
Stk. 4. Skat, der er betalt til fremmed stat, til
Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan
fradrages i den beregnede skat i det omfang, den betalte skat vedrører
gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et
beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med
Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som
denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære
efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for
fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt
efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog
ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller
selskabet er hjemmehørende.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for aftaler om køb
og salg af aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5.
Stk. 6. Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og
§ 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af
stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 5 mellem ægtefæller, der efter reglerne i
kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne
skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene
januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende
halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler
af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente
for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive
obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede
kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S,
bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt
indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt.
beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele
antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag
forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.
Stk. 2. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1,
3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra og med 1. januar
henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode
efter stk. 1, mere end 2 procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint
lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af
halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på
grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse
10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt. Den således
beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag
efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter
1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest
forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted,
hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.
Stk. 3. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede
obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er godkendt i
henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen
af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank,
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S samt filialer af
udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3. Dette gælder
tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder
dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen
i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller
nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14, stk. 2, sidste pkt., ses bort fra
den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere
obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af
skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31.
december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.
§ 39. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser, der efter denne
lov er henlagt til skatteministeren. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 40. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. §§ 1-28 og §§ 34-38 har virkning fra og med
indkomståret 1998, jf. dog §§ 41 og 42.
Stk. 3. §§ 29-33 og § 39 har virkning fra den 1. januar
1997, jf. dog § 43.
Stk. 4. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1219
af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves
§§ 1-8 B og §§ 9-12 med virkning fra og med indkomståret 1998,
og §§ 8 C-8 G med virkning fra den 1. januar 1997.
§ 41. § 4 har virkning for fordringer, som erhverves
den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber m.v., der ikke opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.
september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386
af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., har
bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der
realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår fordringer
og gæld i danske kroner, som ikke er erhvervet som skattepligtigt vederlag
for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.
Stk. 2. Den definition af koncernforbundne selskaber,
der følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, har virkning for fordringer, som
erhverves den 19. februar 1992 eller senere.
Stk. 3. § 4, stk. 3, omfatter tillige fordringer, der i
øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af
virksomheden, såfremt fordringen er erhvervet inden den 13. marts 1997.
Stk. 4. § 4, stk. 4, har virkning for tab på
rentefordringer, der realiseres efter den 16. juni 1995.
Stk. 5. § 5 har virkning for tab, der vedrører tiden
efter den 30. november 1994.
Stk. 6. For selskaber m.v., der ikke opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.
september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386
af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., omfatter § 6
og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld, der er stiftet før den 27.
december 1990. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For
selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december
1985, omfatter § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før den
1. januar 1986.
Stk. 7. § 7, stk. 2, omfatter gæld i fremmed valuta,
der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra gæld i fremmed valuta
stiftet af selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som
affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved
lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som
stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens
§ 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov
nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån
i fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.
Stk. 8. § 7, stk. 2, omfatter gæld i danske kroner,
uanset om gælden er stiftet af debitor eller overtaget af debitor ved et
debitorskifte. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.
pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som
ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990,
dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for
gæld, der er påtaget den 27. december 1990 eller senere. For selskaber m.v.,
der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i §
2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7,
stk. 2, dog gevinst og tab på lån i danske kroner, der er optaget før den 1.
januar 1986. For selskaber m.v., der driver virksomhed som pengeinstitut,
forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om
visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af
fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, har reglen om, at
tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til gæld overtaget ved
debitorskifte, alene virkning for gæld i danske kroner, der er påtaget den
29. maj 1991 eller senere.
Stk. 9. For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne
i § 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er
baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999.
For Danmarks Skibskreditfond finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de
dertil svarende obligationer, når lånet er ydet inden 1. janaur 1999.
Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra
indkomståret 1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende
obligationer, der omfattes af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1,
nr. 5, i stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for samtlige
lån og obligationer under et og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang
fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9 skal
instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27, pr. 1.
januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde anvendelse, som
værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have virkning
fra.
Stk. 10. Selskaber m.v., som for indkomståret 1998
eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold
til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste
indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for
fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af
gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra
realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens
anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk.
14-17, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har
virkning fra.
Stk. 11. Danmarks Skibskreditfond kan uanset reglerne i
§ 25, stk. 4, vælge at anvende realisationsprincippet på lån i fremmed valuta
og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med
eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til
finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget
af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning
vedrørende skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er
indgået inden den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også
anvender realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.
Stk. 12. Selskaber m.v, som efter tidligere gældende
regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end
realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og
gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber m.v.,
der er omfattet af § 25, stk. 4, eller § 28.
Stk. 13. Ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og
tab i indkomståret 1998 på fordringer som nævnt i § 28, der var til stede ved
indkomstårets begyndelse, træder værdien ved fordringens anskaffelse i stedet
for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er
tale om fordringer, hvor selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet
ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke anvendt
realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab,
træder den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved udgangen af
indkomståret 1997 i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af
indkomståret 1998.
Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer
og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før
indkomståret 1998, kan selskaber m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der
ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og
4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997. Selskaber m.v. med forskudt
indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.
Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber m.v.,
der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255
af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26,
stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december
1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige
fordringer under et.
Stk. 16. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer
og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan
selskaber m.v., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov
nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens §
4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af
reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af
indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet
af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december
1986.
Stk. 17. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer
og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før
indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der ikke var skattepligtige af sådanne
gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved
anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.
Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte
tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987
eller værdien pr. 31. december 1986.
§ 42. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober
1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med eller højere
end mindsterenten efter § 38, jf. § 14.
Stk. 2. § 16, 3. og 6. pkt., har virkning for
regreskrav, som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget den
27. juni 1992 eller senere.
Stk. 3. § 16, 4.-6. pkt., har virkning for fordringer,
der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere. For regresfordringer, der er
erhvervet den 6. april 1994 eller senere, dog kun såfremt de erhverves på
grundlag af kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni 1992 eller
senere.
Stk. 4. § 18 har virkning for tab, der vedrører tiden
efter den 30. november 1994.
Stk. 5. § 19, stk. 2, har virkning for tab, der
konstateres i indkomståret 1998 eller senere.
Stk. 6. § 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der er
stiftet før den 11. december 1985.
Stk. 7. § 22, stk. 2, har virkning for gæld, der er
stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere. Det gælder dog ikke
gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.
Stk. 8. § 22, stk. 3, har virkning for kontantlån, der
helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere,
når lånet er stiftet den 1. januar 1996 eller senere eller lånet er overtaget
den 1. januar 1996 eller senere, dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til
den første debitor den 27. juni 1993 eller senere.
Stk. 9. Personer og dødsboer, som for indkomståret 1998
eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold
til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste
indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for
fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af
gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra
realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens
anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk.
11-15, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har
virkning fra.
Stk. 10. Personer og dødsboer, der efter tidligere
gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde
end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og
gæld, bevarer denne tilladelse.
Stk. 11. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer
og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før
indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens §
1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af
reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.
Stk. 12. Ved opgørelsen af gevinst på fordringer, der
er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16. juni 1992, kan personer
og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af
reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den
16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et. I
tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart
fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15
dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller
senere.
Stk. 13. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer
og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før den 27.
december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed,
kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i
stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes samlet
for samtlige fordringer og forpligtelser under et.
Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og dødsboer
omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i §
26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen
af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.
Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer
og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før
indkomståret 1986 og havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan
personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i
stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien
pr. 31. december 1985.
§ 43. § 29 har virkning for kontrakter, der erhverves
den 1. juli 1991 eller senere.
Stk. 2. For finansielle kontrakter, der var omfattet af
§ 8 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, men som
med virkning fra 1. januar 1997 omfattes af reglerne i § 30, foretages en
opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 1996, idet værdien den 31.
december 1996 træder i stedet for værdien ved indkomstårets udløb. For
aktiver, der ligger til grund for finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt.,
anvendes aktivets værdi den 31. december 1996 eller den aftalte pris, såfremt
denne er højere (erhvervelse) eller lavere (afståelse), som anskaffelsessum
henholdsvis afståelsessum ved en senere opgørelse af gevinst eller tab på det
pågældende aktiv efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 3. Tab på finansielle kontrakter, der er
konstateret før 1. januar 1997, og som fremføres til indkomståret 1997 eller
senere, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov.
Stk. 4. Skattepligtige, som efter de hidtil gældende
regler har fået tilladelse til at anvende realisationsprincippet i stedet for
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på kontrakter, bevarer denne
tilladelse. 1. pkt. gælder ikke for de i § 9 nævnte institutter, idet
Danmarks Skibskreditfond dog kan vælge at bevare fondens hidtidige tilladelse
til at anvende realisationsprincippet på swapaftaler, der er indgået i
tilknytning til lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med
en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38,
jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge
realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til den
statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter på
baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at
Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de
tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41, stk. 11.
Stk. 5. Skattepligtige, som fra den 1. januar 1997
eller senere skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal
anvende kontraktens anskaffelsessum som værdien primo for det første
indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.
§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 10.
juni 1997
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Carsten Koch
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bindende svar - Banklån med renteloft - gæld - renteudgifter Retsinformation · 4. juni 2016
- Kryptovaluta - indskudskonto - tracker certifikat Retsinformation · 6. oktober 2021
- 1990 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) Retsinformation · 8. oktober 1990
- 1990 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) Retsinformation · 12. juni 1991
- Bindende svar - Struktureret obligation, fast og løbende rente Retsinformation · 8. december 2015
- 1996 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER (KURSGEVINSTLOVEN) Retsinformation · 13. juni 1997