Spring til indhold

Retsinformation

Kursgevinst - uforrentede obligationer - indfriet efter 01/01/1986. (* 1)

KEN nr 18004 af 09/11/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kursgevinst - uforrentede obligationer -

indfriet efter 01/01/1986. (* 1)

Kontorchef A klagede for indkomståret 1986 over, at amtsligningsrådet i

medfør af statsskattelovens § 4 havde anset ham for indkomstskattepligtig af

kursavancer, indvundne ved indfrielse af uforrentede obligationer. Klagerens

selvangivne indkomst var herefter forhøjet med i alt 56.781 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i september 1982 af B bank

A/S havde købt. nom. 10.000 dollars 0% obligationer for 5.800 dollars eller

50.799,30 kr. (kurs 875,85). Disse obligationer var blevet indfriet den 11.

december 1986 for 10.000 dollars eller 107.580 kr. (kurs 1.075,80).

Obligationerne, der således ikke var rentebærende, var udstedt af Nordiska

Investeringsbanken i december 1981, og havde en løbetid på 5 år.

Amtsligningsrådet havde ved ansættelsen fundet, at kursgevinsterne ved

indfrielsen måtte anses for vederlag for at stille kapital til rådighed, og

derfor kunne anses for en rentesubstistut. Amtsligningsrådet havde herefter

anset klageren for indkomstskattepligtig af såvel børskurs - som

valutakursgevinsten ved indfrielsen efter 1. januar 1986. Klagerens

selvangivne indkomst var derfor forhøjet med forskellen mellem

anskaffelsesværdien i danske kroner, (valutakursen på

anskaffelsestidspunktet) og indfrielsesværdien i danske kroner (valutakursen

på salgstidspunktet).

Klageren påstod over for Landsskatteretten den af amtsligningsrådet

foretagne ansættelse nedsat med 56.781 kr., idet den ved indfrielsen opnåede

kursgevinst ikke kunne anses for skattepligtig. Til støtte herfor anførte

klageren bl.a., at kursgevinster og tab på obligationer indtil indførelsen af

kursgevinstloven var anset for formuebevægelser, der ikke vedrørte

indkomsten, medmindre der forelå spekulation. Da klageren havde ligget inde

med obligationerne i over 4 år og indtil forfald, kunne der ikke statueres

spekulation. Endvidere var klagerens obligationer udstedt inden

skæringsdatoen for indførelsen af kursgevinstloven den 1. januar 1986, og

Læs alt

klageren mente derfor ikke, at han skulle beskattes af kursgevinsten, selv om

obligationerne var indfriet efter denne skæringsdato.

Der kunne efter klagerens opfattelse ej heller skelnes mellem uforrentede

og lavt forrentede obligationer, idet kursstigningen på en lavt forrentet

obligation også måtte anses for at indeholde en element af rente. Endvidere

anførte klageren, at der i det omhandlede tidsrum havde kunnet konstateres en

kursstigning på samtlige obligationer, også de relativt højt forrentede

obligationer. Derfor kunne man ikke uden videre anse hele kursavancen på de

uforrentede obligationer som en rente.

Amtsligningsrådet havde begrundet sin påstand med, at uforrentede

obligationer kunne sidestilles med et lån, der sikrede långiveren et merbeløb

ved indfrielsen. Det var klagerens opfattelse, at nærværende klagesag

vedrørte værdipapirer, der indebar en kursrisiko for ihændehaveren, hvis han

måtte afhænde papiret før forfald. Desuden var de omhandlede

dollarobligationer efter klagerens opfattelse behæftet med en betydelig

valutakursrisiko.

Endelig anførte klageren, at Danmark som medstifter af Nordiska

Investeringsbanken har forpligtet sig til at behandle disse obligationer som

danske i skattemæssig henseende, uanset hvilken valuta de var udstedt i.

Landsskatteretten bemærkede, at der ved en dags dato afsagt kendelse i en

anden sag var taget stilling til spørgsmålet om beskatning af kursgevinster

på uforrentede obligationer, der var realiseret før kursgevinstlovens

ikrafttrædelse. Retten havde ved denne afgørelse fundet, at der ikke var

hjemmel til beskatning af sådanne kursgevinster uden for nærings- og

spekulationstilfælde. Den af amtsligningsrådet i den nævnte sag foretagne

beskatning af kursgevinster med henvisning til statsskattelovens § 4 kunne

herefter ikke opretholdes.

De af nærværende sag omhandlede kursgevinster var imidlertid realiseret

efter kursgevinstlovens ikrafttrædelse. Disse kursgevinster var derfor

omfattet af reglerne i denne lov.

Det fremgik af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 7, at kursgevinster ved

afståelse eller indfrielse af fordringer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, når fordringen forrentes med en pålydende rente, der

er lavere end mindsterenten på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af

forpligtelsen. Efter lovens § 6, stk. 2, gælder dette ligeledes

valutakursgevinster.

Da uforrentede obligationer herefter ikke opfyldte kravet til

mindsterente, måtte kursgevinster på sådanne obligationer anses for omfattet

af skattepligten efter kursgevinstloven. Det følger af § 10, stk. 1, at loven

har virkning fra og med indkomståret 1986. I § 10, stk. 3, er der fastsat

særlige overgangsregler for fordringer, der er erhvervet eller udstedt før

den 2. oktober 1985. Efter denne bestemmelses sidste punktum gælder disse

overgangsregler ikke for uforrentede obligationer.

Da de i sagen omhandlede kursgevinster var realiseret efter

kursgevinstlovens ikrafttrædelse, og da der ikke i loven var fastsat særlige

overgangsregler for sådanne kursgevinster, fandt Landsskatteretten herefter,

at kursgevinsterne måtte anses for skattepligtige efter kursgevinstloven. Den

påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1989, E 5.3.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter