Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om betaling af udgifter ved afspærring af fortov mm. og fastgørelse af tagsten med tagstensbindere. (* 1)

KEN nr 4034 af 04/07/1989Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om betaling af udgifter ved afspærring af

fortov mm. og fastgørelse af tagsten med tagstensbindere. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2332

K Boligforening, afd. 58 mod

1. Arkitekt A m.a.a. og

2.B A/S

I tiden fra august 1983 til 1985 fik klagerne, K Boligforening, afdeling

58, opført et bygningskompleks på hjørnet af x-vej og y-gade i z-by.

Komplekset bestod bl.a. af 4-etagers beboelsesejendomme med ialt ca. 300

lejligheder.

Bebyggelsen blev projekteret af indklagede 1, arkitekt A m.a.a., og

opførelsen blev udført af indklagede 2, B A/S.

Et års tid efter byggeriets aflevering skete der for første gang nedfald

af tagsten, og i den kommende tid forekom der gentagne gange nedfald af

tagsten på fortov og gårdsplads. Da disse tagstensnedfald frembød betydelig

risiko for alvorlige personskader, lod boligforeningen fra september måned

1986 udføre afspærring på fortove og gårdsplads og fastgørelse af tagstenene

på en sikrere måde.

Der er derefter opstået en tvist mellem sagens parter om betalingen af

udgifterne ved disse foranstaltninger, og ved et klageskrift af 7. januar

1988 har boligforeningen indbragt tvisten for en i henhold til »Regler

for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og

Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret. Voldgiftsretten har bestået af

murermester Per Andersen, arkitekt m.a.a. Erik Jørgensen og et formandsskab

bestående af højesteretsdommerne H. Funch Jensen, Palle Kiil og Erik

Bjerregaard med sidstnævnte for formand.

Boligforeningen har nedlagt påstand om principalt, at de indklagede,

arkitekt A og B A/S, tilpligtes i et nærmere af voldgiftsretten fastsat

Læs alt

forhold at betale ialt 1.543.154 kr. 12 øre til foreningen mod sædvanlig

procesrente fra den 7. januar 1988, til betaling sker og subsidiært at de

indklagede tilpligtes at betale et mindre af voldgiftsretten fastsat beløb.

De indklagede har begge påstået frifindelse.

Boligforeningen underskrev den 2. februar 1983 en kontrakt med arkitekt A

om udførelsen af arkitektarbejdet. Kontrakten omfattede ikke tilsyn med

opførelsen af bygningerne, idet denne opgave var overdraget til

Tilsynsselskabet C.

Ved en entreprisekontrakt af 14. juli 1983 påtog B A/S sig at opføre

bygningerne som hovedentreprenør for en entreprisesum på 94.427.424kr. eksl.

moms.

Ifølge den af arkitekt A udarbejdede beskrivelse skal der oplægges et

undertag. Om tagstensarbejder er bl.a. anført:

»Materialer

Tagsten som Frederiksholms Teglværkers vingetagsten, rød.

Oplægning af tagsten

Taghældningen er 45 grader.

Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med teglværkets anvisninger

og murerfagets byggeblad nr. 27, marts 1983.

Tagsten skal fastgøres til lægte for hver 4. sten, jævnt fordelt over

tagfladen.

Langs gavle, tagfod og lignende skal samtlige fastgøres med U-kroge.«

I murerfagets byggeblad nr. 27 udtales:

»Af hensyn til tagfladens tæthed, holdbarhed og udseende skal

følgende regler nøje overholdes:

På vandtæt undertag kan alle tagstenstyper anvendes.

Lægtningen skal udføres plan med mindst 38 x 56 mm lægter og med ensartet

korrekt lægteafstand. Denne samt dækbredden opgives af teglværket.

Tagsten oplægges fra højre mod vestre, og tagfladen opmærkes f.eks. for

hver 3. lodrette række. Stenene rettes ind efter snor eller bræt.

Hver 5. sten skal bindes. De bundne sten skal være jævnt fordelt over

tagfladen. Herudover skal alle sten bindes i nederste skifte (ved tagrende)

og i yderste række (ved gavl). På tage med særlig udsat beliggenhed bør

erfaringsmæssigt flere sten bindes. Til binding af tagsten på undertag bruges

specielle bindere (se side 3, fig. 5). Til binding af tagsten ved

understrøgne tegltage kan anvendes kramper, klemmer eller

tagstensbindere.«

Fig. 5 på side 3 viser den særlige tagstensbinder. Fig. 6 på side 3 viser

fastgørelse af vingetagsten på tage med undertag ved hjælp af kramper, der

fastholder tagstenene i deres overkant. Det er på side 3 anført: »Den

nyudviklede tagstensbinder (se fig. 5) fastholder stenen forneden, hvilket er

en fordel af hensyn til vindpåvirkning.«

Det første byggemøde blev afholdt den 10. august 1983, og i mødet deltog

bl.a. repræsentanter fra arkitekt A og Tilsynsselskabet C. I mødereferatet er

anført:»B meddelte, at prøve på facade og tagsten var forelagt og

godkendt af arkitekt.

Tagsten fra Højslev Teglværk.«

Røde vingetagsten fra de to teglværker har følgende specifikationer:

længde lægte- dæk- antal vægt

afstand bredde pr. m2 pr. m2

Frederiksholm 37,0 31,4 20,5 15,5 34

Højslev 41,1 37,5 21,5 12,5 39

Beslutningen om at anvende Højslev tagsten førte ikke til, at arkitekt A's

beskrivelse og tegninger blev ændret.

I referatet af et møde den 10. april 1986 mellem boligforeningen og

arkitekt A er anført: »Tagstenene giver stadigvæk problemer, når det

blæser, selv om de ikke falder ned, løsner de sig, især ved

overlæggene.« Der var på mødet enighed om at iværksætte nogle

undersøgelser. Mødedeltagerne beså derefter tagene med en stærk kikkert, og

de konstaterede da en enkelt skade, som var så alvorlig, at boligforeningen

straks måtte rekvirere en murermester til at gøre stenene fast.

A/S D Teglværker, gennem hvilket selskab Højslev tagstenene var indkøbt,

har i en skrivelse af 16. juni 1986 bl.a. udtalt:

»Vedrørende y-gade K, afd. 58

Undertegnede med flere har den 9. ds. afholdt møde på ovenstående

byggeadresse.

Mødet var ønsket på grund af fortsatte problemer med teglstenenes tendens

til opbladning ved vindpåvirkninger.

Murerfagets byggeblad nr. 27 (oplægningsvejledning for tegltage)

foreskriver følgende:

Hver 5. sten skal bindes, jævnt fordelt over hele tagfladen.

På tage med særlig udsat beliggenhed bør erfaringsmæssigt flere sten

bindes.

Til binding af tagsten på undertag bruges specielle bindere.

De til tagstenene anvendte nakkekramper kan korrekt monteret kun løse et

problem, nemlig at forhindre tagstenene i at bevæge sig i tagets faldretning.

De lange tagsten og den korte del af krampen kan erfaringsmæssigt ikke

bidrage tilstrækkeligt til at fastholde stenene ved

»omdrejningspunktet«. De meget kraftige turbulente vinde, der

erfaringsmæssigt er på sammensatte tagkonstruktioner, vil i ekstreme tilfælde

få tagstenene til at bevæge sig sidevejs på tagfladen.

Den anvendte nakkekrampe må betegnes som uegnet til at løse sit formål i

en så given situation.

Som et minimum burde der være anvendt en såkaldt J.P. binder, der

fastholder tagstenene på midten, derved flyttes tagstenenes omdrejningspunkt.

Dette minimumskrav er udelukkende formuleret ud fra egne erfaringer, der

ligger derfor heri, en meget stor tro på, at denne fastgørelsesmetode vil

være mere effektiv overfor de skadevoldende vindpåvirkninger, når der som her

er anvendt en meget lang tagsten.'

Problemet med tagstenene blev yderligere drøftet på et par møder i juni og

august 1986, og den 23. september 1986 begærede boligforeningen udmeldt syns-

og skønsmænd.

De udmeldte syns- og skønsmænd, arkitekt m.a.a. Henning Graversen og

ingeniør m.a.i. Jørn Buch Andersen, har i skønserklæringer af 23. marts 1987,

26. maj 1987 og 21. oktober 1988 besvaret en række spørgsmål fra parterne.

I svar 1 er bl.a. anført, at det ved en besigtigelse den 6. oktober 1986

blev konstateret, at et mindre antal tagsten manglede ved gavle, og at det

samtidigt blev oplyst, at ca. 50 tagsten var faldet ned efter en kraftig

blæst den 20. september 1986. Det var skønsmændenes opfattelse, at der stadig

var risiko for nedfald ved tilsvarende eller kraftigere blæst.

Skønsmændene har videre bl.a. udtalt i svar 3:

»Det skønnes at være den almindelige projekteringspraksis, at den

endelige lægteafstand aftales efter en oplægningsprøve, samt at tegningerne

ikke revideres, medmindre den endelige lægteafstand får indflydelse på

tilstødende detaljer i tagkonstruktionen.

Det skønnes almindeligt, at de projekterende angiver, hvorledes tagsten

fastgøres/bindes.

Det skønnes almindeligt, at fastgørelsesmåden af tagstenene aftales i

samarbejde med teglværket. På det her omhandlede tidspunkt for projektering

var Højslevs nyudviklede binder et alternativ til andre fastgørelsesmåder og

således ikke betragtet som en afløser, der burde bruges.« i svar 5:

»Det skønnes, at såvel projektet som udførelsen har været i

overensstemmelse med gældende normer m.v. vedrørende sikkerhed for nedfald af

tagsten.«

i svar 6:

»Den valgte metode for afhjælpning med både kramper og bindere må

betegnes som givende størst mulig sikkerhed mod nedfald.

Det fremlagte tilbud på 990.000 kroner eksklusive moms skønnes at være af

rimelig størrelse.«

i svar 8:

»Den oplagte tagsten skønnes at være ca. kr. 23,00 eksklusive moms

billigere pr. m2 end den oprindeligt beskrevne tagsten.«

i svar 10:

»Skønsmændene har kendskab til, at der har været eksempler på, at den

»store« Højslev tagsten ved kraftig vindpåvirkning er blevet

tvunget ud af korrekt placering, men er ikke bekendte med nedfald.

Det skønnes derfor muligt, at årsagen til problemerne er tagstenenes

størrelse, mindre overlæg og fastgørelsen med kramper.

Skønsmændene er ikke bekendt med undersøgelser, der kan belyse

spørgsmålet, om det er tagstenens størrelse/form, fastgørelsen eller

bygningens placering, der er årsagen til, at der en gang imellem er opstået

problemer.

Det kan bemærkes, at der i den seneste vejledning for omhandlede tagsten

stadig nævnes både bindere og kramper.'

og i svar 12:

»Producenterne har oplyst følgende:

Højslev-tagstenen har været i produktion siden 1982-83, og efter 1984 har

den årlige produktion været ca. 1. mill. stk. af omhandlede »store

model«.

Frederiksholm-tagstenen har været i produktion siden 1912 med en årlig

produktion de senere år på 1 mill. stk. Af andre tilsvarende vingetegl menes

der at være procuceret i alt ca. 18 mill. stk. årligt.

Ovennævnte antal er inklusive mængderne til eksport.

Skønsmændene har ikke fundet materiale, der kan belyse erfaringen med

Højslev vingetegl fæstnet alene med kramper.'

Udbedringsarbejdet var allerede påbegyndt ved besigtigelsen den 6. oktober

1986. Arbejdet blev udført af B A/S som lavestbydende ved en licitation med

et tilbud på 990.000 kr. ekskl. moms. Ved udbedringen blev samtlige tagsten

med undtagelse af det nederste skifte fastgjort med såvel nakkekramper som

tagstensbindere. B A/S havde telefonisk tilbudt følgende dekorter:

a) Dekort for udeladelse af alle nakkekramper med undtagelse af kramperne

til fastholdelse af nederste skifte 55.000 kr. ekskl. moms.

b) Dekort for udeladelse af 50% af tagstensbinderne 25.000 kr. ekskl.

moms.

Boligforeningens krav er opgjort således:

Tømererarbejde (udgift til etablering

af afspærringen) 287.824,33 kr.

entreprenørarbejde (udgiften til

fastgørelsen af tagstenene) 1.212.070,00 kr.

ingeniørhonorar (udgift til teknisk

bistand ved udbedringen) 43.259,79 kr.

----------------

ialt inkl. moms 1.543.154,12 kr.

----------------

For voldgiftsretten er forklaringer afgivet af skønsmanden, ingeniør

m.a.i. Jørn Buch Andersen, afdelingskasserer i boligforeningens afdeling 58

E, indklagede arkitekt A og af ingeniør F fra B A/S. Skønsmanden, arkitekt

m.a.a. Henning Graversen, er afgået ved døden.

Jørn Buch Andersen har vedstået skønserklæringen og har forklaret, at

skønsmændene rådspurgte både Frederiksholms og Højslev teglværker, som ikke

helt klart udtalte, at der skulle bruges bindere. Men efter byggeblad nr. 27

skal tagsten på tage med undertag fastgøres med specielle bindere. Der blev

til taget anvendt en hel ny produktion af tagsten, som man ikke havde

erfaringer med.

E har forklaret, at tagsten er faldet ned ved mere end 10 forskellige

lejligheder og både til gade og gårdsiden. Det største nedfald var på omkring

40 sten.

F har forklaret, at forslaget om at benytte Højslev tagstenene kom fra den

murermester, der var underentreprenør. Han har kun været med til at fastgøre

tagsten med kramper og kendte ikke andre metoder. Så vidt det er ham bekendt,

er teglværket ikke blevet rådspurgt.

Boligforeningen har til støtte for sin påstand anført, at nedfaldet af

tagsten på gade og gårdsplads frembød en betydelig risiko for alvorlige

personskader, og at det derfor var nødvendigt for foreningen at træffe

hurtige og sikre foranstaltninger. Hovedårsagen til nedfaldet har været, at

de ny og længere tagsten alene blev fastgjort med nakkekramper og ikke med de

bindere, som teglværket anbefalede.

Ifølge skønsmændenes svar på spørgsmål 3 er det almindeligt, at de

projekterende angiver, hvorledes tagsten fastgøres/bindes. Arkitekt A burde

ved godkendelsen af de ny Højslev tagsten have overvejet fastgørelsen af de

længere sten og have rettet forespørgsel til teglværket herom med henblik på

at foreskrive fastgørelsesmåden i beskrivelsen. Ved at have forsømt dette,

har arkitekten pådraget sig et medansvar.

B A/S er også ansvarlige. Ifølge arkitektens beskrivelse skulle tagstenene

oplægges i nøje overensstemmelse med teglværkets anvisninger og murerfagets

byggeblad nr. 27. Teglværket blev imidlertid ikke rådspurgt, og det ville

have anbefalet brug af bindere. Ifølge byggeblad nr. 27, som er en del af

kontraktsgrundlaget, skal tagsten på tage med undertag fastgøres med

specielle bindere, og dette krav er ikke opfyldt ved brugen af nakkebindere.

Arkitekt A har anført, at han kun har udført projektet for byggeriet.

Ifølge skønsmændenes svar 5 har projektet været i overensstemmelse med

gældende normer m.v. vedrørende sikkerhed for nedfald af tagsten. Den

udarbejdede beskrivelse pålægger entreprenøren at oplægge tagstenene i nøje

overensstemmelse med teglværkets anvisninger og murerfagets byggeblad nr. 27.

At disse klare anvisninger ikke blev fulgt, kan ikke lægges arkitekten, der

ikke førte tilsyn med opførelsen af husene, til last, og der intet

ansvarsgrundlag for ham.

Subsidiært har arkitekt A påstået kravet nedsat bl.a. under henvisning

til, at fastgørelsen af alle tagsten med både kramper og bindere går videre

end fornødent for at sikre mod nedfald, og at udgifterne til afspærring og

teknisk bistand har været meget store.

B A/S har anført, at valget af Højslev tagstenene var kendt af bygherren,

og at selskabet havde grund til at tro, at bygherren og hans tilsyn havde

godkendt valget. Højslev tagstenene er røde vingetagsten »som

Frederiksholms Teglværkers vingetagsten, rød«, og efter skønsmændenes

svar 5 har udførelsen været i overensstemmelse med gældende normer. Det var

på opførelsestidspunktet almindeligt at bruge nakkekramper til fastgørelse af

Højslev tagstenene, og ingen tænkte på, at der kunne være risiko derved. At

man siden 1983 har indhøstet ny erfaringer om risiko for nedfald, kan ikke

føre til ansvar. I murerfagets byggeblad nr. 33 fra marts 1987 har man for

tage af vingetagsten med undertag alene anbefalet fastgørelse med

tagstensbindere, men ikke foreskrevet det som et krav. Der er således intet

at bebrejde entreprenøren.

B A/S har ligesom arkitekt A subsidiært påstået boligforeningens

erstatningskrav nedsat.

Voldgiftsretten skal udtale:

Retten er enig med boligforeningen i, at hovedårsagen til

tagstensnedfaldene er, at fastgørelsen af de nye og længere Højslev tagsten,

der også havde 2 cm kortere overlæg end Frederiksholms Teglværks røde

vingetagsten, blev foretaget med nakkekramper i stenenes overkant og ikke med

tagstensbindere, der fastholder stenene midt på deres flader.

Da arkitekt A godkendte anvendelsen af de ny Højslev tagsten, kunne han

nok have haft anledning til at overveje fastgørelsesmåden og forespørge

teglværket derom. Men da det ved beskrivelsens henvisning til byggeblad nr.

27 er foreskrevet, at der til binding af tagsten på undertag skal bruges de

på fig. 5 viste specielle tagstensbindere, findes der ikke af arkitekten at

være begået nogen fejl, der kan medføre erstatningsansvar. Arkitekt A

frifindes derfor.

B A/S er som hovedentreprenør ansvarlig for, at tagstenene blev oplagt i

overensstemmelse med projektet. Voldgiftsretten finder som anført, at dette

ikke har været tilfældet, idet den i byggeblad nr. 27 anviste fremgangsmåde

med fastgørelse af tagstenene ved særlige bindere ikke er blevet fulgt. Hvis

entreprenørerne havde været i tvivl om forståelsen af denne anvisning, burde

de have rådspurgt teglværket som foreskrevet i beskrivelsen. I skønsmændenes

svar 5 er det vel udtalt, at udførelsen har været i overensstemmelse med

gældende normer m.v., men skønsmanden, ingeniør Buch Andersen, har for

voldgiftsretten forklaret, at anvisningen i byggeblad nr. 27 ikke er blevet

fulgt. Det er voldgiftsrettens bedømmelse, at B A/S er ansvarlig for skaderne

ved ikke at have fulgt projektets anvisninger.

Fastgørelsen af alle tagsten med både nakkekramper og tagstensbindere går

videre end nødvendigt for at sikre mod tagstensnedfald og videre end

boligforeningen kunne kræve efter projektet. Herefter og da udgifterne til

afspærringer og teknisk bistand findes at have været for store, fastsætter

voldgiftsretten erstatningsbeløbet, som B A/S skal betale, til 1.300.000 kr.

inkl. moms med sædvanlige procesrenter fra den 7. januar 1988.

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes som nedenfor anført.

T H I B E S T E M M E S:

Arkitekt m.a.a. A frifindes i denne sag. B A/S skal til K, boligforening,

afdeling 59, betale 1.300.000 kr. inkl. moms med sædvanlige procesrenter fra

den 7. januar 1988, til betaling sker.

I forholdet mellem boligforeningen og arkitekt A skal ingen af parterne

betale sagsomkostninger til den anden part.

B A/S skal til boligforeningen betale 75.000 kr. i sagsomkostninger.

Udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen skal betales af B A/S.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.

København, den 4. juli 1989

H. Funch Jensen

Erik Bjerregaard

Palle Kiil

Per Andersen

Erik Jørgensen

P.v.c.

Per Helwigh

Lignende dokumenter