Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om ansvaret for nogle loftsskader. (* 1)

KEN nr 60431 af 27/02/1989Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om ansvaret for nogle loftsskader. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2181

K A/S

mod

Arkitektfirmaet A A/S

I anledning af en tvist mellem klageren, K A/S, og indklagede,

Arkitektfirmaet A A/S, om ansvaret for nogle loftskader - loftplader ude af

niveau - på en nybygning - ekstra 1. etage - på administrationsbygningen hos

B A/S, x-sted, har klageren ved klageskrift af 23. juli 1987 indbragt sagen

for en i medfør af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten

for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af

projekteringschef, civilingeniør Jens Lang-Jensen, arkitekt m.a.a. Erik

Jørgensen og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som rettens formand.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at

betale 500.000 kr. + moms med renter 2% over Nationalbankens til enhver tid

gældende diskonto fra kendelsens afsigelse, til betaling sker, subsidiært et

mindre beløb efter voldgiftsrettens bestemmelse.

Indklagede har efter sin endelige påstand påstået frifindelse, subsidiært

frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

En af indklagede overfor klageren nedlagt selvstændig påstand vedrørende

ekstraarbejder er under den mundtlige forhandling forligt således, at

klageren til indklagede betaler 45.000 kr. - incl. moms - med tillæg af

sædvanlig procesrente fra den 26. december 1987.

Under sagens forberedelse har de tekniske dommere foretaget besigtigelse

af byggeriet.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

I slutningen af 1985 planlagde klageren for B A/S i x-sted en udvidelse af

en eksisterende administrationsbygning. Bygningsudvidelsen var disponeret som

Læs alt

en selvstændig bygningsdel, placeret over eksisterende

administrationsbygning. Projektet blev nærmere beskrevet i en af klageren

udarbejdet beskrivelse dateret 24. januar 1986. Vedrørende lofter hedder det

i beskrivelsens punkt 6.8:

»I alle rum, excl. toiletter, køkken og depotrum, opsættes akustisk

regulerende nedhængte lofter, som Rockfon eller lignende.

I toiletter, køkken og depotrum opsættes 13 mm gipslofter til

maling.«

Den 27. februar 1986 blev der mellem klageren og indklagede indgået en

projekteringsaftale vedrørende »arkitekttegningsarbejdet i forbindelse

med nybygning af en ekstra etage« på den omhandlede

administrationsbygning. I aftalen henvises under »Aftalegrundlag«

til ABR og under »Projekteringsgrundlag« til en række nærmere

angivne tegninger, løbende projekteringsmøder og besigtigelse på stedet. Det

oplyses endvidere, at det for byggeriet maksimerede rammebeløb er 3,5 mill.

excl. moms.

Om »Ydelsens omfang« hedder det:

»Den for arkitektopgaven nødvendige opmåling og registrering,

udarbejdelse af skitseforslag og forslag til materialevalg (rumbeskrivelse).

Endelig udarbejdelse af nødvendigt projektmateriale til brug for ansøgninger

til myndigheder med ansvar for godkendelse af samme.«

Der henvises endvidere til en række nærmere angivne tegninger og

fagbeskrivelsen. Med hensyn til »møder« anføres bl.a. deltagelse i

et ugentligt møde med bygherre og totalentreprenør i uge 10-22 (3. marts -

31. maj) og 28-31 (7. juli - 2. august). Indklagede er endvidere pligtig til

udarbejdelse af eventuelt revideret projektmateriale ved sagens afslutning,

såfremt projektændringer skyldes myndighedskrav.

Om ansvaret henvises til dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl

og forsømmelser ved opgavens løsning, jfr. ABR 75, stk. 6.2.

Det aftalte honorar udgør 180.000 kr. excl. moms. Endvidere er der

bestemmelser om kørselsudgifter og udlæg, samt om honoraret for merydelser.

Om betaling er bl.a. anført, at 3. rate forfalder, »når detailprojekt er

afsluttet«.

Der foreligger statisk beregning med tilhørende tegning dateret den 14.

marts 1986 udført af det rådgivende ingeniørfirma C. Beregningerne påviser,

at loftskonstruktionen (limtræsbjælkerne) vil få en nedbøjning på 26 mm

hidrørende fra snelast.

Indklagede udfærdigede diverse tegninger, herunder pr. 26. marts 1986 en

tegning nr. 1.15 med »Emne: Loftplan - 1. sal«. Denne tegning

indeholder bl.a. en deltegning »Loftdetaljer 1:5« med

tekstangivelse vedrørende loftspladernes anbringelse med vinkelbeslag ved

væggen. Endvidere er loftspladerne markeret, og der er uden tekst angivet et

beslag i en loftplade samt et bræt i loftet. Mellem disse to markeringer er

der på tegningen en tynd streg. I tilknytning til en signaturtekst vedrørende

Rocfonpladerne er bl.a. anført »System SK«.

Indklagede har udfærdiget udkast til en fagbeskrivelse, dateret den 7.

april 1986. I afsnittet om snedkerentreprisen anføres, at den bl.a. omfatter

»Lofter og loftfriser«, og der henvises bl.a. til den foran nævnte

tegning 1.15. Om arbejdets udførelse hedder det nærmere:

»Lofter udføres i det omfang som vist på ovenstående tegninger, idet

bemærkes, at friselister ved vægtilslutninger afpasses i bredde således, at

loftplader i videst mulig udstrækning opsættes som hele plader.«

I begyndelsen af juli 1986 overtog direktør hos klageren D ansvaret for

byggesagen. Direktør D skrev den 17. juli 1986 til indklagede og beklagede

sig over, at det i de sidste 14 dage havde været umuligt at få fat i

indklagede. Under henvisning til, at direktør D holdt ferie i uge 30,

anmodede han indklagede om at aflægge byggepladsen et par besøg, »idet

vi nu er fremme ved en masse færdiggørelsesdetaljer, som jeg ikke føler mig

tryg ved at lade E afgøre alene«. Der opregnes herefter 6 punkter som

specielle ting, som indklagede anmodes om at »efterse, godkende og

vejlede«, herunder »3. Rockfon-lofter og detaljer ved friser

etc.«

Af et referat vedrørende et møde afholdt den 23. juli 1986 (uge 30) med

deltagelse af blandt andre arkitekt F og E fremgår bl.a.:

»e. Det var fra arkitektens side meningen, at »frisekant«

ved loft skulle udføres så bred, at loftspladerne kunne opsættes i hele

plader.

f. Arkitekten oplyser, at der findes detailtegninger vedrørende

inddækninger ved det store vinduesparti i forhal, ........

h. Arkitekten fremsender omgående 4 sæt tegninger af loftsplader

vedrørende stueplan og 1. sal. .....'

Af referatet af byggemøder afholdt den 29. juli 1986 (uge 31), den 5.

august 1986 (uge 32) og den 12. august 1986 (uge 33) fremgår, at arkitekt F

deltog i alle møderne, og at tillige arkitekt G fra indklagede deltog i det

sidste møde. Af referaterne fremgår endvidere, at aptering af døre og lofter

på 1. sal, henholdsvis er »påbegyndt«, udført ca. 60%» og

»udført ca. 70%».

I en skrivelse af 4. august 1986 fra indklagede til klageren hedder det

bl.a.:

»De i den skrivelse af 17. juni d.å. nævnte 1 - 6 er afklaret, dels

ved gennemgang af tegningerne dels ved aftaler på byggepladsen.

Ved mødet på byggepladsen, den 23. juni, blev aftalt, at vi »efter

bedste evne« udarbejder tidsplan for de resterende bygningsarbejder,

samt assisterer ved byggesagens færdiggørelse gennem konsulentassistance på

byggepladsen 2-3 timer dagligt, endeligt omfang aftales løbende.

Honorering for ovenstående ....'.

I skrivelse af 19. august 1986 fra klageren til indklagede hedder det

bl.a.:

»Hermed bekræftes vor aftale af d.d., at De fra onsdag den 20. august

1986 indsætter Deres arkitekt G på fuld tid til på vore vegne at føre

konduktørmæssigt tilsyn med de resterende arbejder i forbindelse med

udvidelsen og ombygningen af kontorafsnittet ved ovennævnte byggeri.

Udover at føre tilsyn med kvaliteten af de resterende kontraktlige ydelser

til bygherren har G beføjelser til, indenfor projektets rammer og under

ansvar overfor undertegnede at indgå de nødvendige økonomiske aftaler om de

restentrepriser, hvorom der ikke er truffet anden kontraktlig aftale, således

at arbejdet fremmes mest muligt.

Aftalen er foreløbig gældende til udgangen af uge 37 og honoreres

.....«

Den 21. august, den 25. september og den 14. oktober sendte indklagede til

klageren fakturaer på forbrugt tid i forbindelse med tilsynsarbejdet i ugerne

30-41. I ugerne 30-38 for både arkitekt F og arkitekt G og i ugerne 39-41

alene sidstnævnte.

Under et møde i februar 1987 mellem bygherren, klageren og indklagede kom

det frem, at der var noget galt med loftet på 1. sal. Klageren og indklagede

aftalte at se nærmere på forholdet i løbet af foråret. Klageren antog, at der

var tale om en konstruktionsfejl.

I skrivelse af 12. maj 1987 fra klageren til indklagede gøres indklagede

ansvarlig for manglerne ved loftkonstruktionen, idet projektet anses for

mangelfuldt, idet det er udarbejdet uden hensyntagen til nogle forhold, som

bl.a. er beskrevet i SBI-anvisning 139, side 25-26.

Det hedder herefter i klagerens skrivelse:

»Det fremgår heraf, at træbjælker, indbygget som projekteret, vil

bevæge sig opad om vinteren og tilbage igen om sommeren. Årsagen hertil er,

at bjælkerne om vinteren får et vandindhold på ca. 15% i den kolde overside,

og ca. 10% i den varme underside, svarende til ligevægt med den relative

luftfugtighed.

Det oplyses, at bevægelserne vil fortsætte fremover, stort set af samme

størrelsesorden.

De nu opståede skader på de nedhængte lofter skyldes, at projektet er

mangelfuldt, idet det er udarbejdet uden hensyntagen til de her nævnte

forhold.«

I indklagedes skrivelse af 22. juni 1987 afvises ansvaret, idet det

anføres:

»Vi har deltaget i opgaven således, at vor opgave oprindelig

omfattede myndighedstegningerne, jvf. projekteringsaftalen af 27. februar

1986.

Opgaven er imidlertid udvidet således, at vi har udført supplerende

detailtegninger, blandt andet loftplan til belysning af pladeformater samt

kanttilslutninger.

Vort projekt er ikke detaljeret således, at det egentlige

ophængningsprincip på de nedhængte lofter er afklaret.«

Der henvises i skrivelsen herefter til forskellige andre forhold, der kan

være årsag til den opståede skade.

Klageren har opgjort sit erstatningskrav som omkostningerne ved

udskiftning af lofter og foldevæg, nedtagning og genopsætning af

loftsarmaturer, malerarbejde, rengøring og ingeniørprojekt samt byggeledelse

og tilsyn. For hovedparken af opgørelsen foreligger der tilbud.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af direktør D,

arkitekt F, arkitekt G og civilingeniør H.

Direktør D har bl.a. forklaret, at da han kom ind i byggesagen den 1.

juli, var han straks på byggepladsen. Et af de problemer, han blev opmærksom

på, var, at han ikke fandt tegningsmaterialet særligt veldokumenteret,

specielt omkring det her omhandlede problem. Han overvejede også

kuldebrosproblematikken og bevægelsesproblematikken. Problemerne blev drøftet

med E og senere med arkitekt F og arkitekt G. Han kan ikke tidsfæste

drøftelserne med F. Han havde ikke talt med F, da han skrev. Da han selv

skulle have ferie, ville han sikre sig, at der blev set efter detaljer og i

det hele blev set efter, hvad der foregik på pladsen. Han sendte skrivelsen

af 17. juli, som han mente lå inden for de aftalte rammer. Han opfattede F

som seriøs, og efter svaret af 4. august opfattede han det således, at det

hele var gået nøje igennem. Da han i begyndelsen af august fandt, at E ikke

var tilstrækkelig opmærksom, og at på den anden side G havde stor

detaljeviden, indgik han aftalen om et opfølgende tilsyn. Honoraret blev

betalt direkte til indklagede. Vidnet opfattede det således, at klageren

»købte assistance hos en anden professionel«. Han har aldrig

opfattet G som ansat hos klageren. Under mødet med bygherren i foråret blev

han bekendt med problemerne med loftet, der bevægede sig. Der er ikke grund

til at tro, at årsagen er nogen anden end beskrevet i klagerens skrivelse af

12. maj 1987. Han har set tegning 1.15, men har ikke hæftet sig ved tekniske

detaljer udover, at han ville have dokumentation for friktionerne mellem loft

og skillevæg. Han hæftede sig ved gennemførelsen og afslutningen heraf,

derimod interesserede han sig ikke for skinnernes fastgørelse. Han opfatter

tegningen som omfattende kantdetaljer og opstropning. Han var som nævnt

opmærksom på en bevægelsesproblematik i forbindelse med sin indtræden i

sagen. Det er ikke fremhævet i skrivelsen af 17. juli. Det afgørende i denne

skrivelse var i det hele detaljer i forbindelse med projektet.

Arkitekt F har forklaret, at på grundlag af det fra klageren modtagne

materiale udarbejdede indklagede et myndighedsprojekt. Indklagede skulle

endvidere deltage i byggemøderne, men havde ingen tilsynsopgaver. Tegningerne

skulle naturligvis have en detaljeringsgrad, som var nødvendig til

myndighedsprojekt. Herunder er ikke omfattet detaljer som ophængning. Tegning

1.15 er udarbejdet af G. Den beskriver frisekanterne. Det er også til dette

spørgsmål, der er tekst. Det, der fremgår af tegningen vedrørende ophængning,

er kun illustration af en eller anden form for ophængning. Det udarbejdede

udkast til beskrivelse var beregnet til bygherrens formål og har aldrig været

tænkt som en fagbeskrivelse til de udførende. Ophængningen har aldrig været

diskuteret på noget møde. Det var belysningsarmaturerne og pladeformaterne,

man interesserede sig for. Det fremhævede punkt i skrivelsen af 17. juli

drejede sig om lysningspaneler omkring vinduer og om friser. På byggemødet

den 23. juli var det et spørgsmål om at placere udgangspunktet for

modullinier. Ophængningsproblematikken blev heller ikke drøftet på dette

møde. Skrivelsen af 19. august skal ses i sammenhæng med bemærkningen i

slutningen af skrivelsen af 4. august. Det var meningen, at G skulle gå ind i

et samarbejde med klageren på en sådan måde, at indklagede ikke fik

overdraget problemer fra fortiden. G blev stillet til rådighed for klageren

og arbejdede i dette forhold for klageren. Vidnet har slet ikke beskæftiget

sig med loftets ophængningsproblematik og mener ikke at være gjort bekendt

med ingeniørens beregninger og havde iøvrigt af E været afskåret fra dialog

med ingeniøren. Det var totalentreprenøren, der skulle koordinere ingeniør og

arkitekt. Han interesserede sig for fastgørelsen på væggen for at sikre, at

der i så vid udstrækning som muligt kunne anvendes hele plader. Endvidere

beskæftigede han sig med friseproblemet og lysningskasser omkring vinduer.

Ophængningen så han først ved besigtigelsen. Når det fremgår af

projekteringsaftalen, at en del af honoraret skal forfalde, når

detaljeprojekt er afsluttet, må det være en reminicens fra en ældre kontrakt.

Arkitekt G har forklaret, at hovedformålet med tegning 1.15 var

placeringen af pladerne langs væggen og i relation til armaturer.

»System SK« er udtryk for, at der skal anvendes pladekonstruktion

med skinner. Vidnet og E talte om ophængningen. E ville selv vælge, hvorledes

ophængningen skulle ske. Når der på tegningen er angivet en brætsignatur,

havde det alene det formål at anvise een måde til at holde isolering og

dampspærre på plads. Det er rigtigt, at fastgørelsen på en tidligere tegning

er angivet med ståltråd. Den forbindelseslinie, der er på tegningen fra det

fuldt optrukne beslag til brættet, er resterne af en blyantsstreg. Krumning

er et kendt problem, som han diskuterede med E. Denne ville selv undersøge,

hvilke skinner der skulle anvendes. E vendte ikke tilbage og meddelte,

hvorledes han ville løse problemet. Vidnet var ikke klar over, hvorledes

loftet blev ophængt og blev først klar over de opståede problemer i foråret

1987. Loftet var næsten færdigt, da han begyndte sit tilsyn. Under sit tilsyn

rapporterede han til D.

Klageren har gjort gældende, at indklagede er ansvarlig for de skader, der

er opstået på det pågældende loft, fordi projektet er mangelfuldt på grund af

projekteringsfejl, idet der ved ophængning af loftet ikke er taget hensyn

til, at de bjælker, der er indbygget i tagkonstruktionen, vil få bevægelser

op og ned i takt med årstidsvariabelt fugtindhold i træet. Dette medfører

igen, at loftpladerne, der er delvis ophængt i træbjælkerne, ligeledes

bevæger sig og kommer ud af niveau.

Klageren har nærmere anført, at indklagedes opgave var mere end et blot

myndighedsprojekt. Tegning 1.15 viser klart en opstropning.

»Blyantsstregen« må komme indklagede til skade. Den afgivne

forklaring om brætsignaturen forekommer usandsynlig, når det tages i

betragtning, at en tidligere tegning viste ståltrådsophængning af

isoleringen. Indklagede må være ansvarlig, således som tegningen er udformet,

og iøvrigt allerede efter projekteringsaftalen. Dertil kommer det særlige

tilsyn, som indklagede har udført efter klagerens skrivelse af 17. juli 1986,

sammenholdt med indklagedes skrivelse af 4. august 1986 og det udvidede

fagtilsyn, der er udøvet af arkitekt G, og som klageren har betalt for.

Indklagede har gjort gældende, at der ikke er begået nogen fejl fra

selskabets side i forbindelse med projekteringen. Tegning 1.15 angiver intet

om ophængningsmetode og -princip, men giver alene oplysning om formater og

fastgøring til vægge samt elarmaturernes placering. Indklagede er ikke

konsulteret om ophængningsspørgsmålet og har i det hele ikke beskæftiget sig

med dette.

Indklagede har nærmere anført, at projekteringsaftale omfatter

myndighedsprojekt, hvilket ikke omfatter en detalje som den foreliggende.

Tegning 1.15 må forstås som forklaret af arkitekt F og arkitekt G. Der er

ikke i det iøvrigt passerede holdepunkter for andet. Skrivelsen af 17. juli

nævner intet om dette problem. Ved den samlede vurdering må klagerens

professionalisme tages i betragtning. Specielt med hensyn til arkitekt G's

tilsynsopgave må fremhæves formuleringen af klagerens skrivelse af 19. august

1986, der netop viser, at dette tilsyn udføres for klageren og ikke for

indklagede. G er »udlejet« til klageren. Iøvrigt tiltrådte G på et

tidspunkt, hvor loftet i det store og hele var ophængt.

Voldgiftsretten skal udtale:

Den indgåede projekteringsaftale omfatter først og fremmest et

myndighedsprojekt, d.v.s. et projekt med lav detaljeringsgrad, der i hvert

fald ikke omfatter en detalje som den her omhandlede, der forudsætter en

egentlig arbejdstegning.

Med hensyn til tegning 1.15, der desuagtet er udformet som en

detaljetegning, lægges arkitekt G's forklaring om tegningens begrænsede

formål til grund ved sagens afgørelse. Ved vurdering af tegningens udvisende

findes der at burde lægges vægt på, at den er udfærdiget til brug for

fagfolk, der iøvrigt var bekendt med problematikken om træbjælkernes

fugtindhold. På denne baggrund findes tegningen, således som den i det hele

er udformet, ikke med rette at kunne opfattes som en angivelse af

ophængningens udformning.

Det særlige tilsyn, som indklagede har udført som følge af klagerens

skrivelse af 17. juli 1986, findes ikke at have pådraget indklagede ansvar

for den omhandlede fejl, idet dette tilsyn efter indholdet af skrivelsen af

17. juli alene omfatter »færdiggørelsesdetaljer« og dermed ikke har

givet indklagede anledning til at beskæftige sig med det her omhandlede

problem. Herefter og da det af arkitekt G udførte tilsyn efter indholdet af

klagerens skrivelse af 19. august 1986 er udført på klagerens vegne, findes

der i det hele ikke at kunne pålægges indklagede ansvar for de konstaterede

mangler ved loftet.

Indklagede vil herefter være at frifinde for klagerens påstande.

Efter det indgåede forlig tages indklagedes påstand til følge som nedenfor

bestemt.

Med hensyn til sagens og voldgiftsrettens omkostninger forholdes som

ligeledes nedenfor bestemt.

T H I B E S T E M M E S :

Indklagede, Arkitektfirmaet A A/S, frifindes for de af klageren, K A/S,

nedlagte påstande.

Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler klageren til

indklagede 45.000 kr. (incl. moms) med tillæg af sædvanlig procesrente fra

den 26. december 1987, til betaling sker.

Inden samme frist betaler klageren til indklagede i sagsomkostninger

28.000 kr.

I det indbyrdes forhold betaler klageren de med voldgiftsrettens

behandling af sagen forbundne omkostninger.

København, den 27. februar 1989

Jens Lang-Jensen

Vagn Rasmussen

Erik Jørgensen

P.v.c. Per Helwigh

Lignende dokumenter