Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om utætheder i fladt paptag. (* 1)

KEN nr 60434 af 07/04/1989Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om utætheder i fladt paptag. (* 1)

KENDELSE i Voldgiftssag nr. C 1749

K Kommune mod

1. Arkitektfirmaet A, x-by og 2. B ApS

I tiden fra slutningen af 1978 til midten af 1980 lod klageren, K Kommune,

som bygherre opføre en ny administrationsbygning på adressen y-vej i,

beliggende ved havnen i z-by.

Projektet hertil var udarbejdet af indklagede 1, Arkitektfirmaet A, x-by,

der tillige udførte overtilsyn og fagtilsyn med de enkelte entrepriser.

Udførelsen af tagdækningsentreprisen blev overdraget til indklagede 2, B ApS.

I efteråret 1984 konstateredes vandindtrængning i mindre omfang visse

steder i den del af bygningen, som er dækket med fladt tag. Indklagede 2

foretog i den anledning udbedring. I løbet af foråret og sommeren 1985

accelererede skadesomfanget imidlertid trods løbende udbedring af opståede

revner i tagpapdækningen. Klageren begærede derfor afholdt syn og skøn. Efter

modtagelsen af skønsmandens rapporter og efter resultatløse forhandlinger

parterne imellem har klageren ved klageskrift af 9. april 1986 indbragt sagen

for en voldgiftsret, der er nedsat i henhold til »Regler for behandling

af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed«.

Voldgiftsrettens medlemmer har været arkitekt m.a.a. Jacob

Blegvad og civilingeniør Keld Stovgaard med højesteretsdommer Palle Kiil

som formand.

Klageren, der har opgjort de nu afholdte udbedringsomkostninger til i alt

2.046.225 kr. excl. moms, har nedlagt endelig påstand om, at de indklagede

principalt in solidum, subsidiært alternativt tilpligtes at betale til

klageren 953.652,04 kr. med procesrente fra klagens indgivelse, til betaling

sker, subsidiært et mindre beløb.

Kravet er opgjort således:

Det af skønsmanden anslåede

beløb til udbedring 600.000,00 kr.

Læs alt

med tillæg af moms 132.000,00 kr.

Reparation af lofter 16.844,54 kr.

Udskiftning af tæpper 204.807,50 kr.

---------------------

I alt: 953.652,04 kr.

---------------------

Indklagede 1, der i første række har gjort gældende, at kravet mod firmaet

er forældet, har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et beløb

mindre end 300.000 kr. med procesrenter fra klagerens faktiske afholdelse af

udgifterne til reparationsarbejdet.

Indklagede 2, der har protesteret mod klagerens forhøjelse af den

oprindelige påstand på 732.000 kr har ligeledes påstået frifindelse,

subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.

De indklagede, der har bestridt at være solidarisk hæftende, har endvidere

gensidigt i det indbyrdes forhold påstået et eventuelt ansvar pålagt den

anden part fuldt ud.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende: Den 13.

oktober 1978 indgik klageren og indklagede 1 en af C A/S, udformet

»Arkitektoverenskomst« vedrørende byggeriet, hvori det bl.a.

hedder:

»Overenskomsten er iøvrigt underkastet Danske Arkitekters

Landsforbunds vedtægter for arkitektvirksomhed, vedtaget 13.06.70. . . . . .

For udførelse af samtlige de med programmering, projektering, udbud,

overtilsyn, fagtilsyn samt øvrige under arkitektarbejde normalt hørende

funktioner er aftalt et fast honorar på kr. 910.000,- . . . . .

Arkitekten er orienteret om, at det rådgivende ingeniørfirma, D, . . . .

z-by, påtager sig de med opførelsen af administrationsbygningen forbundne

ingeniørarbejder. . . . . .

Bygherren vil i samtlige byggeriets faser være repræsenteret ved et

byggeudvalg samt C A/S.

Eventuelle tvistigheder afgøres i overensstemmelse med »Almindelige

betingelser for arbejder og leverancer »72, pkt. 30 og 31«.'

I vedtægterne for arkitektvirksomhed som vedtaget den 13. juni 1970 med

ændring den 10. juni 1978 hedder det bl.a.:

»§ 14. Ansvar.

Stk. 1. Arkitekten er ansvarlig efter dansk rets almindelige

erstatningsregler - med de nedenfor anførte afvigelser - for skader, der

opstår i forbindelse med arbejde, han har påtaget sig, når de skyldes hans

eller hans folks mangel på fornøden faglig dygtighed eller omhu (f.eks. ved

tilsidesættelse af en kontraktlig tilsynspligt). Arkitekten hæfter således

ikke for skader, der opstår som følge af forhold, der ikke kan betragtes som

almindeligt kendte inden for fagkredsen, eller for hændelige skader, og ej

heller for fejl begået af klienten eller af andre af denne engagerede. . . .

. .

Stk. 3. Er foruden arkitekten en eller flere af byggeriets parter

ansvarlig over for klienten for et af denne lidt tab, hæfter arkitekten kun

for så stor en del af dette tab, som svarer til den del af den samlede skyld,

der er udvist af arkitekten.

Stk. 4. Arkitektens ansvar kan ikke overstige kr. 300.000 for tingskade

for hvert skadetilfælde, medmindre anden aftale er truffet.

Stk. 5. Såfremt klienten vil gøre arkitekten ansvarlig for et klienten

påført tab, skal klienten fremsætte skriftlig krav herom, så snart skaden er

sket og inden 3 år efter, at arkitekten har afsluttet den del af arbejdet,

skaden vedrører. Fremsætter klienten ikke sit krav inden de nævnte frister,

mister han sit erstatningskrav mod arkitekten. . . . . .«

Den 16. februar og den 22. marts 1979 underskrev henholdsvis indklagede 2

og bygherren en af C udformet entreprisekontrakt vedrørende

tagdækningsentreprisen, hvori det bl.a. hedder:

»1. Entreprisesum: Entreprisesummen er fastsat til kr. 631.000,00

excl. moms . . . . .

2. Kontraktgrundlag: Denne kontrakt er indgået på grundlag af

udbudsmateriale udarbejdet af

Arkitektfirmaet A, . . . . .

Rådgivende ingeniør D, . . . . .

herunder i dette anførte »Særlige betingelser«, og i øvrigt på

grundlag af »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer

»72« i det omfang, nedenstående bestemmelser ikke ændrer disse, og

entreprenørens tilbud af 23.01.79, samt entreprenørens pligt til på enhver

måde at overholde bygningsmyndighedernes forskrift. . . . . .

3. Forbehold: . . . . .

Standardforbehold:

Danske Tagdækkermestres Brancheforening.

4. Tidsfrister: Med sigte på den samlede byggeopgaves endelige

færdiggørelse inden udgangen af maj 1980 forpligter entreprenøren sig til at

medvirke ved udarbejdelse af tidsplan, ligesom han erklærer sig indforstået

med at medvirke til en eventuel korrektion heraf med den dermed følgende

pligt til at rette sig efter de derved trufne beslutninger.

5. Fast tid/pris: Entreprenøren erklærer sig indforstået med, at byggeriet

udføres efter reglerne om fast tid/ pris, jfr. Boligministeriets på

udbudsdagen gældende regler om fast pris og tid.

Samtlige de med overholdelsen af disse regler forbundne omkostninger er

indeholdt i den i punkt 1 anførte pris.

Den samlede byggeopgave skal være afsluttet ultimo maj »80. . . . . .

8. Tvistigheder: Eventuelle tvistigheder afgøres i overensstemmelse med

»Almindelige betingelser for arbejder og leverancer »72.«

9. Bygherrerepræsentation: Bygherren vil under sagens gennemførelse og

afslutning være repræsenteret af:

C A/S, y-by.'

Danske Tagdækkermestres Brancheforenings standardforbehold indeholder

bl.a. følgende bestemmelse i punkt 6:

»Når arbejdet skal udføres i tiden fra den 1. oktober til den 30.

april under forhold, der gør det nødvendigt at foretage is-, snerydning eller

tørring af taget, udføres dette som ekstraarbejde for bygherrens regning.

Tidsbegrænsningen gælder ikke, såfremt der på grund af uhensigtsmæssig

taghældning står vand på taget, eller for arbejder på Færøerne og Grønland.

Omfanget af tagdækningsentreprisen fremgår af den af indklagede 1

udarbejdede beskrivelse s. 85-87, hvor det bl.a. hedder:

13.0 TAGDÆKNING

13.1 Entreprisen omfatter.

Tagdækningen omfatter paptagene på de lave bygninger, se tagplan nr. 1.203

og snit 1:20.

13.2 Garanti.

Der forlanges 10 års garanti på tæthed, gældende såvel for tagbelægningen,

inddækningerne som for isolering. Papdækkeren skal godkende udluftningen af

isoleringen. Det projekterede omfang fremgår af tagplanen.

13.3 Materialer.

Alle materialer skal godkendes af byggeledelsen, men entreprenøren har det

fulde ansvar for de anvendte materialers egnethed, og der skal på den fabrik,

som leverer materialerne, være løbende laboratoriekontrol med disse.

13.4 Lameltagplader.

200 mm E lameltagplader 900 x 600 mm.

13.5 Trekantlister.

E trekantlister med katete 45 x 45 mm.

13.6 Trykudligningshætter.

Icovent type A, diameter 5 cm.

13.7 Ovenlys.

Domex type CAG i henholdsvis 85 og 100 cm diameter. Alle ovenlys forsynes

med lysskakte Domes type LS i special længde, se tagplan 1.203 samt snit

1:20.

13.8 Tagdækning.

3 lags built-up som specifikation 22.

13.9 Klæbemasse

skal være varmtflydende og svare til tagpappet og være fra samme fabrik.

Forbruget af klæbemasse skal være 11/4 11/2 kg pr. m2 for klæbning på

henholdsvis glatte og ru overflader.

Koldtflydende klæbemasse kan efter aftale med byggeledelsen tillades

anvendt, hvor varmtflydende klæbemasse undtagelsesvis ikke lader sig anvende.

13.10 Søm

skal være varmtforzinkede stålpapstifter, 25/25. ARBEJDETS UDFØRELSE

13.11 Almengyldige anvisninger.

Tagfladen skal af entreprenøren overtages plan og fri for ujævnheder samt

rengjort. Eventuelle fejl og mangler ved tagfladen påhviler det den

entreprenør, som har udført tagfladen, at udbedre.

Tagfladen skal under dækningsarbejdet være tør, og arbejdet må ikke

udføres i fugtigt vejr eller ved temperaturer under +5 grader C.

Under arbejdets udførelse skal underlaget holdes renfejet.

Papbaner skal afskæres med en skarp kniv, således at der fremkommer rene

snit.

Alle stød skal udføres i regelmæssigt forbandt. Asfalt på dragere og mur

bør undgås.

Såfremt dette alligevel fremkommer, skal det fjernes under denne

entreprise.

Af hensyn til en hurtig lukning af bygningen skal 1 lag Sicoral fastklæbes

kontinuerligt med oplægningen af tagplader.

Afløbene skal tilsluttes dette første lag sicoral.

13.12 Membran.

På samtlige flade tage udføres der en membran.

Betonfladerne og kanterne grundes med Icodon hydrogrunder, herefter

pålægges 1 lag Sicoral.

Man har under denne entreprise det fulde ansvar for membranens tæthed.

13.13 Lameltagplader.

Samtlige flade tage isoleres med 200 mm E tagplader uden pap. De

nødvendige udskæringer samt tildannelser medregnes under entreprisen. Langs

betonbjælke i ovenlys, se bl.a. snit 1:20 tegn. nr. 1.301, isoleres der i

kanten af bjælken mod tagfladen med en strimmel pladebatts nr. 2 80 x 220 mm

i hele ovenlysets længde. Lameltagpladerne oplægges og fastgøres efter

fabrikkens anvisninger, mekaniske fastgørelser accepteres ikke.

13.14 Trekantlister.

Langs alle kanter nedlægges der trekantlister med katete 45 mm.

13.15 Ovenlys og lysninger.

De på tagplanen viste antal ovenlys leveres og nedlægges i de angivne

størrelser. Samtlige ovenlys forsynes med lysningspaneler.

13.16 Tagdækningen.

Tagdækningen skal udføres som en 3 lags built-up, specifikation nr. 22 med

afsluttende stenlag i søral, kornstørrelse nøddesten.

Tagdækningen tilsluttes omkring alle gennemføringer.

Stenene må først oplægges, når samtlige arbejder omkring taget er

afsluttet. Tidspunktet aftales endeligt med tilsynet.

13.17 Murkamme.

Samtlige murkamme vil blive afdækket med en 19 mm douglasplade (tømrer).

På disse plader skal der, når kobberkanterne (blikkenslager) er oplagte,

påsvejses en 4-5 mm Icopal ID sort skifer, pappen forbindes med tagfladerne.

13.18 Tagnedløb.

Afvanding af tagfladerne vil blive udført af anden entreprenør, men

tilslutninger medregnes under denne entreprise.

13.19 Tagventilation (trykudligningshætter)

udføres med Icovent type A 5 cm diameter, som leveres og skæres igennem

tagfladen under denne entreprise.

Omfang fremgår af tegn. nr. 1.203. . . . . .«

Om de i beskrivelsen anførte lameltagplader var der givet nærmere

oplysninger i en brochure fra E dateret januar 1978. Det hedder heri bl.a.:

»Indledning.

Energiforbruget i bygninger skal i de kommende år nedsættes væsentligt på

grund af energiknaphed og dermed stadigt stigende energipriser. Det betyder

stærkt øgede isoleringstykkelser i alle former for nybyggeri. I

Bygningsreglement 77 angives de nye k - værdi krav, som kræves fra 1. februar

1979 i forskellige bygningskonstruktioner. I forhold til det tidligere

Bygningsreglement er der tale om en betydelig forøgelse af

isoleringstykkelsen.

En effektiv isolering stiller store krav til isoleringsmaterialet.

Materialet skal

have en høj isoleringsevne,

forblive uændret i bygningens levetid,

have veldokumenterede egenskaber.

Disse krav opfyldes med E Tagplader.

Udvendig tagisolering. . . . . .

E A/S fremstiller idag et sortiment af tagplader, som er udviklet specielt

med henblik på at opfylde nuværende og kommende krav til isoleringsprodukter.

Sortiment:

E Lameltagplade . . . . .

De enkelte produkters anvendelse er nærmere beskrevet på de følgende

sider. E Tagplader har været anvendt gennem flere år og er udlagt i millioner

m2 såvel i Danmark som i en række andre europæiske lande.

Erfaringer, som er indhøstet i de seneste år, er indarbejdet i denne

brochure. Ved at følge brochurens anvisninger sikres en effektiv, tidsvarende

og fremtidssikker isolering.

PRODUKTBESKRIVELSE

E Lameltagplade.

E Lameltagplader er fremstillet af stive fugt- og vandafvisende E

mineralulds lameller, påklæbet en 3 mm trykfordelende træfiberplade. Fibrene

står vinkelret på dennes plan. E Lameltagplader kan leveres med et lag

tagpap. Evt. med overlapninger på 2 sider.

Dimensioner. . . . . .

Emballering.

E Lameltagplader leveres på paller med vejrbeskyttende plastovertræk. . .

. . .

Produktfordele.

Konstruktionsløsningerne i denne brochure er baseret på praktiske

erfaringer fra projekter, hvor E Tagplader har været anvendt, samt praktiske

forsøg på vor anvendelsestekniske afdeling. . . . . .

Fugt.

Ved at følge anvisningerne i brochuren sikres tagkonstruktionen mod

fugtophobning. . . . . .

Membran.

For at undgå fugtophobning i tagkonstruktionen er det vigtigt i visse

konstruktioner at etablere en effektiv membran. Nedenfor er angivet, hvilke

tagtyper, der kræver membran, og hvilke tagtyper, der ikke kræver membran. En

eventuel fugtophobning i tagkonstruktionen forårsaget af fugtbevægelser i

underlaget kan medføre revnedannelser i tagpappen. . . . . .

Eksempler på membraner: . . . . .

50-60% RF: Bitumenpap med glasvæv ca. 2000 PAM. . . . . .

Erfaringerne viser, at det er af stor betydning, at membranen, udover at

have den nødvendige PAM-værdi, er udført fuldstændig lufttæt. Det er specielt

vigtigt ved de gennemføringer, der forekommer i en tagkonstruktion - f.eks.

ovenlys og aftrækskanaler, samt overgangen fra tag til væg eller sten.

Alle gennemføringer og tilslutninger skal være etableret, inden membranen

udlægges. Denne skal klæbes til gennemføringer, mur eller sten, således at

der opnås fuldstændig lufttæthed.

Membran påkrævet . . . . .

2. Over jernbetondæk støbt på stedet. . . . . .

Trykudligning.

For at sikre, at en eventuel fugtighed, der diffunderer op i

tagkonstruktionen, kan fjernes, skal der monteres trykudligningshætter. Dette

gælder kun, hvor der er lufttæt mellem isolering og underliggende lokaler. .

. . . .

ARBEJDSUDFØRELSE

Udlægning.

Arbejdsudførelse.

Alt arbejde med tagafslutninger, gennembrydninger i taget til ovenlys m.v.

skal udføres, inden membranen og isoleringen udlægges.

Ved tilslutninger til begrænsninger af trælægter og lign. skal højden på

disse være ca. 3 mm mindre end isoleringstykkelsen for at forhindre, at

tagpappen revner ved overgangen mellem de forskellige materialer.

Underlaget.

Inden udlægning af isoleringen skal underlaget opfylde følgende krav

udover de rent statiske: . . . . .

3. Beton- og letbetonplader.

Underlaget skal være jævnt og rent inden udlægningen, så ødelæggelse af

membranen undgås. Spring mellem elementerne udjævnes.

Iøvrigt henvises til Danske Tagpapfabrikanters Brancheforenings

bestemmelser vedr. underlag.

Membranen skal udlægges efter tagpapfabrikanternes anvisninger. . . . . .

Tagkonstruktionen må, under udlægningen, ikke udsættes for nedbør. Der bør

derfor ikke udlægges for store arealer ad gangen. . . . . .«

Til supplering af brochurens oplysninger om E's lameltagplader har

indklagede 1 fremlagt en skrivelse af 6. september 1978 fra E til det

rådgivende ingeniørfirma F i ø-sted. I skrivelsen, der ikke vedrører

nærværende sag, men var foranlediget af oplysninger fremkommet under et

minisymposium om flade tagkonstruktioner, hedder det:

» Vedr.: Minisymposium om flade tagkonstruktioner

Vi har erfaret, at der i F's »Tekniske Meddelelser« er udsendt

et par gode råd om flade tage fra minisymposiet.

I dette står bl.a., »I den nye udgave af tagdækningsspecifikationerne

vil tagdækninger på træfiberplader og spånplader derfor være udgået. Med

andre ord, man kan fremover ikke mere få garanti for disse

specifikationer«.

Det bemærkes, at dette også gælder for E Lameltagplader, som jo er

forsynet med en hård træfiberplade på oversiden som trykfordelende lag,

uanset at der til dato ikke er påvist skader ved denne plade.

Med hensyn til, at tagdækningsfirmaerne ikke vil give garanti på E,

Lameltagplader, må De have misforstået dette, idet direktør G fra H, som

talte om underlagsplader, og som også svarede på spørgsmålet vedrørende

isoleringsmaterialer med træfiberplader, oplyste, at man var gået bort fra

Polystyren med træfiberplader på grund af for mange skader. Hvorimod man ikke

havde haft dårlige erfaringer ved anvendelse af E, Lameltagplader og fortsat

vil anvende disse.

Denne udtalelse er drøftet igennem med direktør G, som vil få tilsendt

kopi af dette brev.

Vi ved, at tagpapentreprenørerne idag giver den normale garanti ved tage

udført med E Lameltagplader.

Det kan endvidere oplyses, at E, Lameltagplader har været anvendt i ca. 15

år og udlagt i adskillige millioner m2 uden problemer. De problemer, der har

været med træfiberplader i forbindelse med andre isoleringsmaterialer, må

tilskrives faktorer, som ikke forefindes ved den af E A/S anvendte

træfiberplade, i forbindelse med E-fibre.

Vi håber, efter at have modtaget dette brev, at De vil indrykke et dementi

i Deres orientering »Tekniske Meddelelser« om ovenstående.

Såfremt De skulle have spørgsmål vedrørende anvendelse af E

Lameltagplader, står vi fortsat gerne til Deres disposition.'

Ifølge fremlagte byggemødereferater foregik hovedparten af

tagdækningsarbejdet i tiden fra august 1979 til midten af januar 1980.

Enkelte arbejder afsluttedes dog først i løbet af maj 1980. Ved nogle af

byggemøderne gav udførelsen af tagdækningsarbejdet anledning til

bemærkninger, der imidlertid ikke er gentaget i senere byggemødereferater og

således må formodes at være resulteret i, at påtalte mangler eller fejl er

blevet rettet. I byggemødereferat nr. 4 fra den 26. september 1979 er anført

følgende: »Tagdækker udskifter våd tagisolering ved afsnit 2. Omfang

fastlægges ved optagning.« I referatet fra et bygherremøde den 19.

december 1979 er anført: »Tagdækning er fortsat en smule forsinket på

grund af vejret, men under forudsætning af godt vejr vil taget være tæt

fredag.« Byggeriet blev gennemgået den 9. juni 1980 med henblik på

aflevering den 18. s.m og der påtaltes ved gennemgangen enkelte ting ved

tagdækningen, som skulle udbedres.

Af nogle til brug for sagen tilvejebragte regnlister fra station z-by for

månederne oktober 1979 - januar 1980 inklusive fremgår, at nedbøren i form af

regn navnlig i november og december lå betydeligt over gennemsnittet for de

pågældende måneder.

Af nogle af indklagede 2 fremlagte ugerapporter dækkende perioderne fra

den 15. oktober til den 16. december 1979 og fra den 7. januar til 27. januar

1980 fremgår, at der - i overensstemmelse med standardforbeholdets punkt 6 -

er afkrævet bygherren og accepteret af denne som ekstraarbejde i alt 1821/2

»tørretimer« og 102 timer »vandsugning« samt et hertil

svarende gasforbrug.

Som tidligere nævnt begærede klageren udmeldt syn og skøn inden indgivelse

af klageskriftet. Den udmeldte skønsmand, civilingeniør Per. H. Villadsen,

Aalborg, foretog besigtigelse den 22. august og 30. september 1985 og påny

den 23. januar, den 6. maj og den 17. juni 1986 og har herefter besvaret en

række spørgsmål fra parterne i erklæringer af 29. oktober 1985, 11. februar

1986, 7. januar 1987 og 4. august 1988. I forbindelse med besigtigelserne,

hvoraf de to sidste fandt sted i forbindelse med renoveringen af taget, er

optaget en række fotos, der er fremlagt i tilknytning til erklæringerne. Fra

disse skal citeres følgende spørgsmål og svar:

»Spørgsmål 1: Hvad er årsagen til, at der i foråret 1985 opstod

utætheder i det flade tag, samt at utæthederne accelererede i sommeren 1985?

Svar ad 1: Når utæthederne tilsyneladende accelererede i sommeren 1985,

hænger det efter skønsmandens opfattelse hovedsageligt sammen med, at

fugtophobningen i tagkonstruktionen på dette tidspunkt havde nået et stade,

hvor den udlagte membran under tagisoleringen ikke længere kunne hindre

nedsivning ved membranens gennembrydninger ved f.eks. tagbrønde og ovenlys.

Det er efter skønsmandens opfattelse sandsynligt, at der er sket en

forholdsvis pludselig tiltagen af utætheder i tagpapdækningen forud for den

konstaterede acceleration i gennemsivningernes antal, idet revner på et fladt

tag som det foreliggende kan give anledning til nedsivning af betydelige

vandmængder.

På grund af det flade tag og den udlagte membran vil en utæthed i pappen

kunne give anledning til en meget udbredt fugtighed i konstruktionen, således

at få utætheder vil kunne bevirke, at isoleringen over hele tagfladen vil

blive gennemfugtet.

Det har ikke ved besigtigelsen været muligt at fastslå det faktiske omfang

af revner i tagpapdækningen. Det kan derimod med stor sandsynlighed fastslås,

at tagisoleringen over hele tagfladen er kraftig opfugtet, og det må på

grundlag af de udtagne prøver formodes, at der står frit vand stort set

overalt på membranen.

Tagkonstruktionen er opbygget på et 15 cm jernbetondæk og består af

- dampspærre

- 200 mm lameltagplade med træfiberplade

- tagdækning af 3 lag GF-pap

- stenafdækning.

Det er et velkendt fænomen, at træfiberplader er fugtfølsomme og derfor

»arbejder« med den relative fugtighed. Når træfiberpladerne har

»arbejdet« et stykke tid, opstår der mulighed for papsprængninger,

idet den anvendte tagpapdækning med glasflisindlæg er meget sprød og ikke

modstandsdygtig over for bevægelser i underlaget. Det er ikke muligt i dag at

pege på, hvad der oprindelig har sat »mekanismen« igang, men med de

første utætheder er der kommet yderligere fugt til konstruktionen, som på

grund af den forholdsvis diffusionsåbne isolering efterhånden har bredt sig i

hele taget.

Hvor lang tid der går, fra den første opfugtning af konstruktionen til

sprængningerne sker, er afhængig af såvel klimatiske - som bygningsmæssige -

og materialemæssige forhold. Den eskalering af utæthederne, som kunne

konstateres i løbet af 1985, kan efter skønsmandens opfattelse forklares ud

fra, at opfugtningen har været udbredt i store dele af tagkonstruktionen

igennem en tilstrækkelig lang periode til, at papsprængninger får mulighed

for at opstå over hele tagfladen.

Spørgsmål 2: Såfremt der er mangler ved tagdækningen eller

tagkonstruktionen, bedes det oplyst, om disse mangler er

a) af konstruktiv karakter

b) af håndværksmæssig karakter

c) af materialemæssig karakter.

Svar ad 2: Der er efter skønsmandens opfattelse mangler ved taget.

Manglerne kan opstilles i 3 punkter:

- Utætheder i tagdækningen.

- Manglende isoleringsevne som følge af fugtig isolering.

- Utætheder i dampmembranen.

Ved besigtigelsen blev der observeret en kraftig revnedannelse i

tagpapdækningen over stødet i de underliggende træfiberplader. Revnen var

blotlagt over en længde af ca. 3 m. Revnen forløb på tværs af

bygningskroppen.

Det var ikke muligt ved besigtigelse af tagfladen generelt at konstatere

revnedannelserne i tagpapdækningen, da taget er dækket af sten.

Det blev oplyst under besigtigelsen af tagdækker I og bekræftet af betjent

J, at den ved besigtigelsen blotlagte revne var typisk for de revnedannelser,

der tidligere var blevet repareret. Der kunne konstateres flere reparationer,

som forløb på tværs af bygningskroppen.

Det er skønsmandens opfattelse, at revnedannelserne i tagpapdækning

skyldes bevægelserne i den underliggende træfiberplade, og som sådan er af

materialemæssig karakter. På den anden side er bevægelserne i træfiberpladen

betinget af fugt i konstruktionen, som fra starten kan skyldes den

håndværksmæssige udførelse.

Den manglende isoleringsevne er udelukkende en følge af utæthederne i

tagpapdækningen.

Utæthederne i membranen er ikke direkte konstateret af skønsmanden, men

nedsivningerne langs ovenlys og tagbrønde kunne tyde på, at dampmembranen

ikke er tilstrækkelig forseglet disse steder, hvilket er en mangel, der kan

give anledning til optrængning af fugtig rumluft i tagkonstruktionen. Det kan

ikke afvises, at denne mangel kan have været medvirkende årsag til de

begyndende revnedannelser. Utæthed i membranen er en håndværksmæssig mangel.

Spørgsmål 3: Det bedes oplyst, hvorledes manglerne kan udbedres, og hvad

en udbedring må antages at ville koste.

Svar ad 3: Udbedring af utæthederne i tagpapdækningen kan udføres ved

pålægning af nyt pap.

Efter fjernelse af stenene fra taget pålægges 2 lag polymer pap (APP)

eller tilsvarende pap med stor rivestyrke, som punktklæbes til underlaget.

Håndværkerudgifterne skønnes at beløbe sig til kr. 600.000,00 excl. moms i

d.d priser.

Vedrørende fugt i lameltagpladerne er der kun en sikker måde til at fjerne

dette på, nemlig udskiftning. Da dette er en meget bekostelig sag, skal der

efter skønsmandens opfattelse først foretages en »kortlægning« af

fugtforholdene i lameltagpladerne. En sådan konstatering af fugt gennem en

ikke-destruktiv undersøgelse vil kunne gennemføres for ca. kr. 20.000,00

excl. moms.

På grundlag af denne undersøgelse kan omfanget af vand i tagkonstruktionen

fastlægges og evt. metoder til fjernelse af vand undersøges. Såvidt

skønsmanden har kunnet få oplyst, findes der ikke i dag en afprøvet metode

til fjernelse af vand i lameltagplader. Der er gjort flere forsøg, men uden

godt resultat.

På grund af det betydelige beløb for en udskiftning bør der efter

skønsmandens opfattelse foretages forsøg med dræning/udtørring som indledning

til reparationsarbejderne.

Erfaringsmæssigt kan vandet stige 8-10 cm op i lameltagpladerne, hvilket

kunne konstateres i de udtagne prøver. Såfremt dette billede er generelt for

hele taget, er det så betydelige vandmængder, der indesluttes, at en

fordampning efter udbedring af tagpapdækningen næppe kan antages at foregå.

Kortlægningen af vand i lameltagpladerne kan også være med til at belyse

omfanget af eventuelle utætheder i dampmembranen ved ovenlys, tagbrønde og

faldstammer m.v. Det må formodes, at der tillige skal foretages en opskæring

ved gennembrydningerne af membran til konstatering af utæthedernes omfang.

Udbedring af membranen bør foretages forud for retablering af

tagpapdækningen.

Spørgsmål 4: Det bedes oplyst, hvad det antagelig vil koste at udbedre

skader opstået som følge af vandindtrængning gennem det flade tag, d.v.s.

skader på tæpper, forsænkede lofter og lignende.

Svar ad 4: På grundlag af de registrerede skader på tæppebelægningen

skønnes en udskiftning af skadede partier at beløbe sig til ca. kr. 27.000,00

excl. moms i d.d. priser.

Det er forudsat, at udskiftningen foretages i hele baner a 2 m's bredde.

Malerreparation af lofter incl. udskiftning af skadede plader skønnes at

beløbe sig til kr. 10.000,00 excl. moms.

Spørgsmål 5: Ville skaden være opstået uanset eventuel byggefugt i

tagkonstruktionen, eller uanset om der var tilstedeværelse af eventuel vand

på betondækket ved iværksættelsen af tagentreprisens udførelse?

Svar ad 5: Som omtalt under besvarelsen af spørgsmål 1 er det

tilstedeværelsen af fugt, der er årsagen til bevægelserne i træfiberpladerne

og dermed til sprængning af tagpappen.

Såfremt alle former for fugt kunne holdes ude fra konstruktionen i såvel

udførelsesfasen som i det permanente byggeri, ville der ikke være opstået

skader.

Bortses fra byggefugt eller eventuel vand på betondækket under arbejdets

udførelse, kan evt. opstrømmende fugtig rumluft være medvirkende årsag til

skadernes opståen.

Spørgsmål 6: Kan der ske en fugtophobning i isoleringsmaterialet på grund

af temperatursvingninger?

Svar ad 6: Der vil kunne ske fugtophobning i isoleringsmaterialet i

begrænset omfang som følge af temperatursvingninger. Dette skyldes, at

dampspærren ikke er 100% tæt for vanddamp, samt at udeluften via

ventilationshætter er i forbindelse med isoleringsmaterialet. Denne

fugtophobning er for det meste sæsonbestemt og giver normalt ikke anledning

til større koncentrationer, end hvad der kan udlignes over året: altså ingen

resulterende fugtophobning.

Spørgsmål 7: Kan denne fugt være årsagen til den konstaterede fugtighed?

Svar ad 7: Efter skønsmandens opfattelse kan temperatursvingninger alene

ikke være årsag til den konstaterede fugtighed i tagisoleringen. De ved

synsforretningen udtagne prøver indeholdt betydelige mængder vand, som kun

kan forklares ud fra utætheder i tagdækningen.

Spørgsmål 8: Skønsmanden bedes oplyse, om den af skønsmanden foreslåede

kvalitet pap set i forhold til den pap, der er foreskrevet i

udbudsmaterialet, er en forbedring af tagets kvalitet.

Svar ad 8: Den af skønsmanden anførte kvalitet pap (APP) til renovering af

papbelægningen er af en bedre kvalitet end den, der er foreskrevet i

udbudsmaterialet (GF-pap). Specielt vedrørende deformationer i underlaget er

GF-papper meget sårbare, og der findes i dag flere paptyper, som har

betydelig bedre deformationsegenskaber.

Spørgsmål 9: Ville udbedring af utæthederne kunne udbedres ved at

punktklæbe et lag GF-2000 pap, plus et lag PF-4000 pap påsvejset, og hvad

ville prisen herfor være?

Svar ad 9: En udbedring som nævnt bestående af et lag punktklæbet GF-2000

pap samt et lag PF-4000 påsvejset er et alternativ til skønsmandens forslag.

Der findes naturligvis flere forslag, og hvilket, der bringes til udførelse,

må afhænge af detailprojekteringen. Materialeprisen ved ovennævnte løsning er

mindre end ved skønsmandens forlæg. Differencen ligger dog inden for

usikkerheden på totalbeløbet, således at skønsmanden ikke finder anledning

til at ændre beløbsstørrelsen for reparationsarbejdet.

Spørgsmål 10: Skønsmanden bedes oplyse, om den konstaterede fugt i

lameltagpladerne kan forsvinde af sig selv ved naturlig fordampning.

Svar ad 10: Det er skønsmandens opfattelse, at det er nødvendigt at kende

omfanget af indesluttet vand i konstruktionen mere præcist for at kunne

vurdere muligheden for fjernelse af fugtigheden ved naturlig fordampning.

De ved synsforretningen konstaterede vandindhold er efter skønsmandens

opfattelse så betydelige, at såfremt de udtagne prøver er repræsentative, vil

en naturlig fordampning alene næppe være tilstrækkelig.

Spørgsmål 11: Skønsmanden bedes oplyse, om der kunne være foreskrevet

andet isoleringsmateriale uden træfiberplade.

11a. Såfremt bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om man ved anvendelsen

af dette materiale ville have undgået sprængninger i øverste lag tagpap.

Svar ad 11: Efter skønsmandens opfattelse tænkes der i spørgsmålet på et

alternativ med polystyrolplader, som på opførelsestidspunktet kunne leveres

uden træfiberplade.

Det er ikke muligt for skønsmanden at udtale sig om, i hvilken udstrækning

anvendelse af polystyrolplader ville have givet anledning til

papsprængninger. Det siger sig selv, at sprængninger som følge af

træfiberpladen er udelukket, men det bør nævnes, at isoleringsmaterialet

polystyrol har andre uheldige egenskaber, som kan give anledning til

utætheder i tagdækningen.

Spørgsmål 12: Skønsmanden bedes oplyse, om isoleringsmateriale med

træfiberplade anvendes i dag.

12a. Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse

årsagen til, at materialet ikke anvendes i dag.

12b. Var denne viden konstaterbar i 1979?

Svar ad 12a: Isoleringsmateriale med påklæbet hård træfiberplade anvendes

ikke idag til almindelige tagdækningsarbejder.

Årsagen hertil er, at træfiberpladens materiale ikke er formstabilt.

Materialet er hygroskopisk, det vil sige, det kan optage og afgive vanddamp

samtidig med, at der sker bevægelser i pladens plan.

Svar ad 12b: E lameltagplader svarende til de i nærværende sag anvendte

var i gængs brug gennem 1970'erne. Det fremgår af specifikationer af E

lameltagplader, at man i 1983 udskifter træfiberpladen med en

mineraluldsplade.

Spørgsmål 13: Skønsmanden bedes oplyse, om det var forsvarligt at anvende

den foreskrevne tagpap på en træfiberplade i 1979.

Svar ad 13: Foranlediget af et stigende antal reklamationer som følge af

papsprængninger drøftede papbranchen i 1977 forholdene vedrørende GF-pappen.

I 1979 var specifikationerne for tagdækningen revideret, således at den

tilsvarende opbygning, som i nærværende sag, var ændret for overpappens

vedkommende. Det er skønsmandens opfattelse, at der fra 1976/1977, hvor den

udførte konstruktion til tagisolering og tagdækning var en almindelig anvendt

og anerkendt konstruktion, sker en gradvis ændring først i specifikationerne

af tagdækningen og senere vedrørende isoleringsmaterialet.

Spørgsmål 14: Ville sprængninger være forekommet, såfremt der var anvendt

polyesterarmeret tagpap?

Svar ad 14: Såfremt tagdækningen var blevet opbygget af polyesterarmeret

tagpap, er det skønsmandens opfattelse, at papsprængninger i den form, som er

konstateret på stedet, kunne have været undgået.

Spørgsmål 15: Var polyesterarmeret tagpap almindelig anvendt på

opførelsestidspunktet?

Svar ad 15: Anvendelse af polyesterarmeret tagpap begynder i 1977 som

følge af ændrede specifikationer. Det er skønsmandens opfattelse, at der går

et par år, inden man kan karakterisere polyesterarmeret tagpap som et

almindelig anvendt produkt.

Spørgsmål 16: Skønsmanden opfordres til at oplyse antallet og placeringen

af de besigtigede revnedannelser i tagpappet i det tidligere tag på K

Kommunes administrationsbygning.

Skønsmanden opfordres derhos til at oplyse, hvorvidt de konstaterede

revnedannelser fulgte samlingerne i de underliggende isoleringsplader, eller

om dette ikke var tilfældet.

Endvidere opfordres skønsmanden til at oplyse, hvorvidt den i

tagkonstruktionen konstaterede fugt kan skyldes sprængninger i pappet som

følge af isdannelser med deraf følgende isrivninger.

Svar ad 16: I forbindelse med skønsmandens besigtigelse af taget den 6.

maj 1986, hvor arbejderne med omlægning af taget var påbegyndt, kunne

omfanget af revnedannelser og reparationer på den ene fløj konstateres, idet

stenene her var fjernet. På denne fløj var der foretaget 5-10 reparationer

efter revnedannelser i pappet.

Skønsmanden har ikke på noget tidspunkt foretaget en minutiøs gennemgang

af hele tagfladen for at konstatere revnedannelsernes omfang og antal, idet

taget har været dækket af et stenlag.

Alle de konstaterede revnedannelser fulgte samlingerne i de underliggende

isoleringsplader, enten vinkelret på facaden eller parallel med denne, hvor

sidefløjen støder op mod hovedfløjen.

Det er skønsmandens opfattelse, at den i konstruktionen konstaterede fugt

altovervejende skyldes revnedannelser forårsaget af bevægelser i

træfiberpladen. Det kan ikke afvises, at der også kan være sket sprængninger

i pappet som følge af isdannelse.'

Skønsmanden har vedstået de fremlagte erklæringer og supplerende

forklaret, at de første 8 fotos i fotomappen er optaget under den første

besigtigelse, da der blev udtaget en prøve af tagdækningen. Efter pedellens

anvisning blev stenafdækningen fjernet på et mindre område af taget. Der

konstateredes her en revne i paplaget, således som det fremgår af billede nr.

1. Efter fjernelse af en firkant af lameltagpladen nedenunder kunne det

konstateres, at der stod vand over membranen, således som det ses på billede

nr. 4. Lameltagpladen var opfugtet til en højde af 8-10 cm og måtte betegnes

som gennemblødt. Man måtte herefter formode, at der kunne være vand over det

meste af det flade tag.

Om årsagen til, at de store skader med betydelig vandindtrængning i

bygningen først indtraf så relativt længe efter byggeriets afslutning, har

skønsmanden forklaret, at der tidligere var blevet repareret adskillige

revner i papbeklædningen. Dette betyder, at der efterhånden må være sket en

stor ophobning af fugt, som indtil videre har kunnet bindes i konstruktionen,

men som har forårsaget sådanne bevægelser i træfiberpladerne og det påklæbede

paplag, at der med tiden er sket træthedsbrud med deraf følgende øget risiko

for indtrængning af vand i konstruktionen. Om spørgsmålet diffusion nedefra

har skønsmanden udtalt, at dette ikke skulle give anledning til problemer,

hvis membranen er intakt. Heller ikke temperatursvingninger kan forklare den

konstaterede store ophobning af fugt i konstruktionen. Normalt vil den fugt,

som kan opstå i forbindelse med temperatursvingninger, forsvinde af sig selv

med årstidsvariationerne. Hvis man havde anvendt armeret pap til

tagbeklædningen, havde den nok holdt bedre end GF-pappet, men det er

tvivlsomt, om anvendelse af armeret pap i det lange løb ville have været

tilstrækkeligt til at undgå skader. Anvendelse af denne paptype bevirker

større tæthed, hvilket kan give problemer, idet der også sker en vis

fugttransport via ventilationshætterne. Man har således kunnet konstatere

skader på tilsvarende tagbeklædninger andetsteds, selv om der ikke har kunnet

konstateres mangler ved membranen. Det kan ikke betegnes som uforsvarligt at

udføre et tagdækningsarbejde som det her beskrevne i våde perioder, blot man

tager de fornødne forholdsregler til sikring mod fugt, medens arbejdet

udføres. Hvis lameltagpladerne havde været uden træfiberpladen, var skaderne

sandsynligvis ikke indtruffet. Det er en erkendelse, man er kommet til,

efterhånden som skaderne har vist sig. På daværende tidspunkt var det

imidlertid stadig almindeligt at benytte disse lameltagplader.

Stadsingeniør X har forklaret, at kommunens teknikere selv lavede det nye

projekt til renovering af taget. Man turde ikke løbe an på, at man kunne

nøjes med at lægge nyt pap oven på lameltagpladerne. Man »skovlede«

derfor hele konstruktionen af og indbyggede vandrender i det nye projekt,

ligesom man ændrede radikalt ved ovenlyskuplerne. Man bibeholdt den

oprindelige membran. Efter renoveringen har der ikke været problemer med

vandindtrængen.

Indklagede 2's direktør L har forklaret, at selskabet forud for det her

udførte arbejde havde lagt mange tilsvarende tage, som ikke havde givet

anledning til problemer. Man har også senere brugt lameltagplader som de her

anvendte til tagdækningsarbejder. Nogle af disse tage har senere givet

problemer svarende til problemerne her. Da man udførte arbejdet, var vejret

ikke for godt. Man sørgede imidlertid for at suge vandet op og tørre taget

mellem bygerne. Lamelpladerne blev derefter lagt ud på det klargjorte afsnit

og straks dækket med pap. Pladerne er således ikke blevet våde ved

udlægningen. Tørringen blev foretaget med flammekaster, efter at membranen

var udlagt. Udlægningen i den omhandlede våde periode blev drøftet med

tilsynet, fordi tilsynet var utilfreds med de mange tørretimer, der skulle

betales som ekstraarbejde. Arbejdet blev indstillet, hvis vejret gjorde det

uforsvarligt at fortsætte. Om den i byggemødereferat nr. 4 fra den 26.

september 1979 anførte bemærkning om udskiftning af våd tagisolering ved

afsnit 2 har afhørte forklaret, at der var kommet en byge, hvorfra vand løb

ind under isoleringen. Man måtte derfor udskifte ca. 150 m(2), hvilket blev

godkendt af ingeniør M.

Arkitekt hos indklagede 1 N har forklaret, at valget af materialer til

byggeriet ikke gav anledning til problemer. Byggeriet forløb ganske normalt.

Ved byggemøderne blev eventuelle fejl og mangler påtalt. Man havde de bedste

forventninger til indklagede 2 og har kun det bedste at sige om det arbejde,

som firmaet udførte. Der var pænt afdækket under pålægningen af

isoleringslaget og papbeklædningen.

Leverandøren af de anvendte lameltagplader, direktør O, har forklaret, at

han tillige driver virksomhed som tagentreprenør og selv har brugt materiale

svarende til det her anvendte ved tagbeklædningsentrepriser såvel før som

efter udførelsen af byggeriet i z-by. Forud herfor havde man ikke haft

dårlige erfaringer med disse plader. Der har imidlertid senere vist sig

problemer af samme slags som problemerne her såvel med tidligere som senere

lagte plader. Skaderne skyldes, at træfiberpladen er meget fugtfølsom, og at

tagpappen klæber for godt til pladen, således at den må følge pladens

bevægelser.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at skønsmanden i sine

erklæringer og under afhjemlingen har peget på forskellige muligheder som

årsag til revnedannelserne i papbeklædningen. Blandt disse har de indklagede

valgt at sige, at årsagen er mangler eller svigt ved de anvendte materialer,

som ikke var erkendt på det tidspunkt, da byggeriet blev projekteret og

udført. Dette er imidlertid ikke klagerens opfattelse, idet det såvel af E's

brochure fra januar 1978 som af skrivelsen af 6. september 1978 fra E til det

rådgivende ingeniørfirma F fremgår, at alle på dette område teknisk

sagkyndige allerede dengang var bekendt med problemet fugtfølsomhed. Der er

derfor ikke tale om nogen mangel ved det anvendte materiale, men spørgsmålet

er, om de indklagede henholdsvis som projekterende og tilsynsførende arkitekt

og som udførende entreprenør har været tilstrækkelig agtpågivende og

tilstrækkelig opmærksomme på, hvad der kunne ske, hvis man ikke sørgede for

at gøre membranen tæt og var omhyggelig nok med nedlægningen af pladerne.

Nedlægningen foregik i en periode med ekstraordinær megen nedbør i form af

regn, hvilket må give mistanke om, at man ikke har kunnet undgå, at pladerne

blev fugtige under arbejdets udførelse. Ved en enkelt lejlighed måtte man

således udskifte ca. 150 m2 af isoleringen, fordi denne var blevet våd.

Ansvaret må påhvile de indklagede in solidum, også selv om

arkitektoverenskomsten henviser til § 14 i Danske Arkitekters Landsforbunds

vedtægt fra 1970, som erkendes at være gældende for retsforholdet mellem

klageren og indklagede 1. Ganske vist er ansvaret efter § 14, stk. 3, et pro

rata-ansvar, men da det ikke er muligt at fastslå graden af den udviste skyld

for henholdsvis arkitekten og entreprenøren, må resultatet blive, at

arkitekten hæfter i samme omfang som entreprenøren, der er fuldt ansvarlig.

Der er derfor tale om et solidarisk ansvar for de indklagede.

Klageren har videre anført, at også andre omstændigheder end de allerede

påpegede tyder på, at der er begået fejl under arbejdets udførelse. Man har

således foreskrevet og anvendt en papkvalitet, hvis modstandskraft over for

revnedannelser som følge af bevægelser i underlaget var beskeden. Dette burde

have givet anledning til, at man i udførelsesfasen havde udvist langt større

påpasselighed, end tilfældet kan have været, når man tager skadernes omfang i

betragtning. Man har heller ikke ved udlægningen af membranen sikret sig, at

denne blev fuldstændig tæt. Under byggeriets gang skete der således flere

gange påtale i anledning af konstaterede utætheder. Henset hertil og til de

oplysninger om de foreskrevne materialers fugtfølsomhed, som entreprenøren

havde ved arbejdets udførelse, må det påhvile denne at godtgøre, at han ikke

har begået fejl. Bevisbyrden må med andre ord være omvendt.

Specielt i forhold til indklagede 1 har klageren videre anført, at

påstanden opretholdes fuldt ud uanset ansvarsbegrænsningen til 300.000 kr. i

vedtægtens § 14, stk. 4. En tilsvarende begrænsning gælder ikke for

entreprenørens ansvar eller i forholdet mellem denne og arkitekten. Når disse

hæfter solidarisk, og entreprenøren vil gøre regres mod arkitekten, har det

derfor intet formål at påberåbe sig ansvarsbegrænsningen over for klageren.

Selv om der er forløbet mere end 3 år fra det tidspunkt, da arkitekten

afsluttede sit arbejde, inden kravet om erstatning blev fremsat skriftligt,

bestrides det, at kravet kan anses for forældet. Dels er der tale også om

tilsynsfejl, hvor den 3-årige forældelse efter vedtægtens § 14, stk. 5, ikke

kan være gældende, dels må principperne i forældelsesloven fra 1908 føre til,

at forældelsesfristen tidligst kan begynde at løbe fra det tidspunkt, da

skaden og dermed kravet opstod.

Klageren har endelig fremsat bemærkninger til de poster, som indgår i

erstatningskravet, og nærmere begrundet den foretagne begrænsning af dette i

forhold til de faktisk afholdte udgifter.

Indklagede 1 har i første række gjort gældende, at kravet er forældet

efter vedtægtens § 14, stk. 5, hvortil der henvises i arkitektoverenskomsten,

og som ubestridt er gældende i forholdet mellem klageren og indklagede 1.

Klageren har erkendt, at de 3 år var forløbet, da der blev fremsat skriftligt

krav om erstatning. Det ligger herefter klart, at forældelse er indtrådt.

I anden række har indklagede 1 gjort gældende, at der hverken kan pålægges

indklagede ansvar for projekteringsfejl eller for mangelfuldt tilsyn. På

projekteringstidspunktet anså man således anvendelsen af E's lameltagplader

med træfiberplader for et egnet materiale til tagbeklædningsarbejder. I

modsat fald ville E have standset produktionen af sådanne plader, som man

tværtimod i skrivelsen af 6. september 1978 til det rådgivende ingeniørfirma

F omtalte som plader, der ikke havde givet anledning til problemer, og som

man fortsat ville producere. Efter praksis påhviler der ikke de projekterende

ansvar for den mangelfulde tekniske viden, der resulterer i produktion af

materialer, der senere viser sig uegnede. Hvad tilsynet angår, viser

byggemødereferaterne, at der er ført det fornødne tilsyn og sket påtale af de

fejl og mangler, som konstateredes under byggeriets gang.

Indklagede 1 har endelig anført, at der i givet fald alene påhviler

indklagede et pro rata-ansvar, jf. vedtægtens § 14, stk. 3, og at ansvaret er

begrænset til 300.000 kr. efter vedtægtens § 14, stk. 4. Kravet må iøvrigt

reduceres skønsmæssigt under hensyn til, at klageren nu har fået et helt nyt

tag.

Indklagede 2 har anført, at de indtrufne skader udelukkende eller i alt

væsentligt skyldes uheldige egenskaber ved det materiale, der i

overensstemmelse med beskrivelsen er anvendt til tagbeklædningen. På

daværende tidspunkt var disse uheldige egenskaber ikke kendt for indklagede,

der først hen i 80-erne fik kendskab hertil. Tidligere voldgiftskendelser om

skader ved anvendelse af helt identiske materialer er da også resulteret i

frifindelse. Det er ikke godtgjort, at der er begået fejl ved udførelsen af

arbejdet, der er blevet godkendt af tilsynet. Omtalen i skønserklæringerne af

de mulige skadesårsager konkluderer i virkeligheden, at det er produktets

uheldige egenskaber, som er den egentlige årsag til de opståede skader. I

givet fald må kravet reduceres skønsmæssigt som følge af de forbedringer,

renoveringen har givet.

Voldgiftsretten skal udtale:

Som erkendt af klageren medfører henvisningen i arkitektoverenskomsten

mellem klageren og indklagede 1 til Danske Arkitekters Landsforbunds vedtægt

for arkitektvirksomhed, at indklagede 1's ansvar må bedømmes med hensyntagen

til vedtægtens § 14, herunder dennes stk. 5, hvorefter klienten skal

fremsætte skriftligt krav inden 3 år efter, at arkitekten har afsluttet den

del af arbejdet, som skaden, for hvilken han gøres ansvarlig, vedrører.

Klageren har ikke bestridt, at denne frist er overskredet, og da det af

klageren iøvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, er kravet mod

indklagede 1 forældet, således at denne indklagede allerede som følge heraf

frifindes, jf. den i Kendelser om fast ejendom 1986.119 gengivne kendelse af

6. april 1986 i sag C 1670.

Blandt andet under hensyn til, at sagen i givet fald også involverer et

regresopgør mellem de to indklagede, hvor forældelse ikke kan gøres gældende,

har voldgiftsretten imidlertid fundet at burde tage stilling også til det af

indklagede 1 i anden række anførte vedrørende et eventuelt ansvarsgrundlag.

Ved bedømmelsen heraf og af indklagede 2's eventuelle ansvar lægger

voldgiftsretten i overensstemmelse med skønserklæringerne til grund, at

hovedårsagen til de opståede skader må søges i den anvendte

lameltagplades uheldige egenskaber, og at disse på tidspunktet for

byggeriets projektering og tagbeklædningsentreprisens udførelse endnu ikke

var således konstateret eller på anden måde bekendt for de indklagede, at

disse som teknisk sagkyndige burde have valgt et andet - egnet - materiale.

Ansvar kan derfor hverken pålægges indklagede 1 som projekterende for valget

af den omhandlede pladetype eller indklagede 2 som entreprenør for ikke at

have advaret mod anvendelsen af pladetypen.

Som sagen iøvrigt foreligger oplyst - og efter så lang tids forløb har

kunnet oplyses, - finder voldgiftsretten det endvidere ikke godtgjort, at

udførelsen af tagentreprisen er sket med tilsidesættelse af de anvisninger,

som fandtes i E's brochure fra januar 1978 eller under arbejdets gang blev

givet af tilsynet. Da der heller ikke er grundlag for at antage, at tilsynet

med entreprisens udførelse har været utilstrækkeligt eller på anden måde har

svigtet, kan ingen af de indklagede gøres erstatningsansvarlige for de

indtrufne skader. De indklagede frifindes derfor.

T H I B E S T E M M E S:

De indklagede, Arkitektfirmaet A og B

frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger skal klageren, K Kommune, inden 14

dage efter denne kendelses modtagelse betale 45.000 kr. til hver

af de indklagede.

Klageren skal endvidere betale voldgiftsrettens omkostninger.

København, den 7. april 1989

Jacob Blegvad Palle Kiil Keld Stovgaard

P.v.c.

G. Stark

Lignende dokumenter