Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 20300 af 01/07/2003AfgørelseSocial- og Boligministeriet6. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92 § 15, stk. 1, mangler og

Bygningsreglementet.

En advokat har ved klageskrift af 2. januar 2002. modtaget den

3. januar 2002, anmodet Voldgiftsnævnet om at nedsætte en voldgiftsret til

afgørelse af en tvist mellem ovennævnte parter om krav om dækning af

afhjælpningsomkostninger til udskiftning af massive trægulve, udbedring af

gulvvarmesystem, skunk, vinduer samt malerarbejde på vinduer og døre på

enfamilieshus.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf vedtaget at nedsætte en

voldgiftsret i henhold til ”Regler for behandling af sager ved de af

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsatte voldgiftsretter”

bestående af salgschef, arkitekt Jess Heilbo, arkitekt m.a.a. Ole Dreyer og

landsdommer Lisbeth Parbo med sidstnævnte som formand.

Mundtlig forhandling har fundet sted den 12. juni 2003.

Klagerne har ved deres endelige påstand påstået indklagede

tilpligtet at betale kr. 612.500, subsidiært et mindre beløb, med tillæg af

procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

Klageren har endvidere fremsat begæring om, at indklagede som

led i voldgiftsrettens omkostningsfastsættelse pålægges at erstatte klagernes

afholdte omkostninger til syn og skøn med kr. 53.625,00 med tillæg af

omkostningerne til besvarelse af tillægsspørgsmål og afhjemling.

Indklagede har principalt påstået frifindelse, subsidiært

frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Efter aftale med parterne er denne kendelse udfærdiget uden

sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringer og procedure.

Voldgiftsrettens

begrundelse og resultat:

Fastgørelse af vinduer:

Læs alt

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at vinduerne blev

fremstillet på grundlag af en af klagernes tegninger. Efter skønsmandens svar

på spørgsmål 5 og hans forklaring under forhandlingen lægges det til grund,

at

vinduerne ikke er vindtætte, og at der er behov for at montere ekstra

lukketøj.

Vinduerne var omfattet af indklagedes leverance til byggeriet, og han bærer

derfor ansvaret for, at de ikke er udført fagmæssigt korrekt. Efter

indklagedes

forklaring har udbedring tidligere været igangsat, og klagernes krav er

derfor

ikke fortabt som følge af for sen reklamation. Kravet udgør 5.000 kr. inkl.

moms.

Skader på maling på vinduer og yderdøre:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der er konstateret

skader på malingen bl.a. i form af skrabemærker og uafrenset byggeskum.

Vinduerne

er isat i november 1998, klagerne flyttede ind i sommeren 1999, og der blev

afholdt en afleveringsforretning den 15. oktober 1999. Efter de afgivne

forklaringer kan det ikke lægges til grund, at der er reklameret over

skaderne

før i foråret 2001. Under hensyn hertil og til, at forholdet uden problemer

har

kunnet konstateres fra dets opkomst, er klagernes krav på dette punkt

bortfaldet som følge af for sen reklamation.

Skunke:

Der er enighed om, at den ventilationsspalte, der er etableret

mellem mur og tagkonstruktion, er udført i overensstemmelse med den som bilag

M

fremlagte skitse, som indklagede og mureren har tegnet. I overensstemmelse

med

skønsmandens svar på spørgsmål 4 og under hensyn til husets vindbelastede

placering er konstruktionen ikke korrekt. Klagernes skitse, som indklagede og

mureren afviste at arbejde efter, ville heller ikke have givet en fagmæssigt

korrekt løsning. Dette fritager imidlertid ikke indklagede for ansvar, når

han

vælger at udføre arbejdet i overensstemmelse med en skitse, som han selv

fremstiller, i stedet for at stille krav til klagerne om yderligere

tegningsmateriale, jf. herved AB § 15, stk. 1. Klagerne har derfor krav på

erstatning med det af skønsmanden anslåede beløb på 35.000 kr. inkl. moms.

Gulvvarme:

Efter skønsmandens oplysninger om undersøgelsernes omfang er det

ikke godtgjort, at der generelt er sket fejl i forbindelse med nedlægningen

af

gulvvarmeelementer. I det begrænsede område, hvor der er konstateret

unøjagtigheder, har dette efter skønsmandens oplysninger ikke væsentlig

betydning i forhold til den underdimensionering af varmeanlægget, som efter

bevisførelsen er dokumenteret, og som medfører, at dele af huset ikke kan

opvarmes tilfredsstillende.

Gulvvarmeanlægget er udført på grundlag af et projekt, som

vvs-installatøren har indhentet hos sin leverandør. Efter det foreliggende er

leverandørens varmetabsberegning foretaget ud fra standardforudsætninger

svarende til Bygningsreglementets minimumskrav på 50 W/m². Klagernes ejendom

afviger bl.a. i loftshøjde væsentligt fra et standardbyggeri, hvilket

vvs-installatøren var bekendt med. Efter de modstridende forklaringer, der

under forhandlingen er afgivet af klagerne og vvs-installatøren, er det ikke

bevist, at vvs-installatørens leverandørs beregninger har været forelagt

eller

er blevet godkendt af klagerne. Indklagede, der hæfter for sin

underentreprenør, er derfor ansvarlig for den konstaterede

underdimensionering.

Den omstændighed, at der i byggemødereferatet fra byggemødet den 6. maj 1998

er

anført, at bygherrerne selv ønsker at udføre varmetabsberegning, kan ikke

føre

til noget andet resultat. Bemærkningen er fremkommet på et tidspunkt, hvor

der

var planlagt konventionel opvarmning med radiatorer og kun gulvvarme på

mindre

arealer, og før vvs-installatørens leverandørs projektmateriale forelå. Efter

bevisførelsen må det i øvrigt antages, at parterne har haft en forskellig

opfattelse af, hvilke beregninger bemærkningen dækkede over.

Erstatningen på dette punkt fastsættes til 100.000 kr. inkl.

moms, idet udgifterne til supplerende pumpe og radiatorer udgår, da disse

udgifter under alle omstændigheder skulle have været afholdt af klagerne,

hvis

varmeanlægget var blevet dimensioneret korrekt.

Trægulve:

Efter skønsmandens oplysninger er der i husets bræddegulve er

uacceptabelt stort antal revner i varierende størrelse – op til 4-5 mm

– mellem

brædderne.

Efter skønsmandens oplysninger skyldes revnedannelserne for

stort fugtindhold i de massive gulvbrædder før lægningen. Dette indebærer en

tilsidesættelse af anvisningerne i Træ 41, hvorefter fugtindholdet skal

checkes

og ligge inden for et vist interval , når brædderne lægges. Revnedannelserne

kan efter voldgiftsrettens opfattelse også have sammenhæng med

underdimensioneringen af varmeanlægget, som medførte, at der i fyringssæsonen

blev skruet så højt op for gulvvarmen, at gulvbrædderne derved kan være

blevet

udsat for en kraftig udtørring. Som anført under punktet vedrørende gulvvarme

hæfter indklagede for dette forhold. Uanset årsagen til revnedannelserne er

indklagede derfor ansvarlig for dem.

Indklagede har efter bevisførelsen taget forbehold over for

anvendelse af de massive gulvbrædder, som blev leveret af bygherrerne. Efter

bevisførelsen er det imidlertid ikke godtgjort, at forbeholdet har været så

konkret, at han derved fritages for ansvar. Derimod følger det af forbeholdet

og indklagedes advarende udtalelser i øvrigt, at klagerne har måttet

acceptere

revnedannelser i videre omfang, end de ellers skulle have gjort. På den

baggrund og under hensyn til, at i hvert fald en del af gulvbrædderne må

antages at kunne genanvendes, fastsættes det beløb, der er nødvendigt til

udbedring af gulvproblemerne, skønsmæssigt til 235.000 kr. inkl. moms.

Klagernes påstand tages herefter til følge med 375.000 kr. med

procesrente fra den 3. januar 2002.

Efter sagens udfald skal indklagede betale sagsomkostninger til

klagerne med 80.000 kr., der omfatter refusion af skønsomkostninger med

49.807,50 kr. inkl. moms og advokatomkostninger inkl. moms.

Efter sagens udfald sammenholdt med de nedlagte påstande

forholdes med udgifterne til voldgiftsrettens virksomhed som nedenfor

bestemt.

Thi bestemmes:

Inden 14 dage skal indklagede til klagerne betale 375.000 kr.

med procesrente fra den 3. januar 2002 og sagsomkostninger med 80.000 kr.

Klagerne skal betale 1/3, og indklagede 2/3 af udgifterne til

voldgiftsrettens behandling af sagen efter opgørelse og

påkrav fra Voldgiftsnævnet for bygge- og

anlægsvirksomhed.

Lignende dokumenter