Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

AFG nr 60465 af 18/02/1997AfgørelseSocial- og Boligministeriet13. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet

for bygge- og anlægsvirksomhed

Anvendelse af AB92 §§ 46 + 25 stk.2

1. Indledning

Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at

indklagede tilpligtes at betale klageren 280.000 kr. ekskl. Moms,

subsidiært et mindre beløb efter voldgiftsrettens bestemmelse,

med renter også af moms fra den 20. november 1994 til betaling

sker.

Indklagede har påstået frifindelse over for

klagerens påstand og har nedlagt selvstændig påstand om, at

klager tilpligtes at betale indklagede 1.351.025,13 kr. med fradrag af et

tilbageholdt beløb på 500.000 kr. incl. Moms, eller i alt

851.025,13 kr.

Klager har påstået frifindelse over for

indklagedes selvstændige påstand.

Det af klager krævede beløb dækker over

udbetaling af det af indklagede tilbageholdte beløb på 400.000

kr. excl. moms med fradrag af et beløb på 120.000 kr. excl. moms

omfattende indklagedes faktiske udgifter ved omlægning af nogle tage

på to husblokke tilhørende indklagede 89.620,10 kr. excl. moms

afrundet til 90.000 kr. excl. moms, samt 30.000 kr. excl. moms til

indklagedes advokats arbejde med sagen, i alt 280.000 kr. excl. moms (

370.000 kr. incl. Moms ).

Det af indklagede selvstændigt indtalte beløb

omfatter et dagbodskrav på 1.239.000 kr. samt faktiske udgifter i

forbindelse med omlægningen af de ovennævnte tage

på89.620,10 kr. excl. moms, i alt 1.328.620,10 kr. excl. moms eller

1.351.025,13 kr. incl. Moms af 89.620,10.

Sagen er behandlet ved en af voldgiftsnævnet for

Læs alt

Bygge- og anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående af

direktør A. Bang, arkitekt m.a.a. Tom A. Poulsen og

højesteretsdommer Jacques Hermann som formand.

Mundtlig forhandling i sagen fandt sted den 17. januar

1997.

2. Sagens omstændighed

Den 2. juni 1994 indgik sagens parter entreprisekontrakt

om udførelse af tag- og facaderenovering af indklagedes ejendomme.

Det hedder i kontrakten bl.a. :

"2 Kontraktssum og

betalingbetingelser

Tilbud af 25.05.94 excl. moms

kr. 2.950.000,-

..

3 Terminer og dagbod

Arbejdet udføres i henhold til

hovedtidsplan med start den 07.06.94 og aflevering den

29.11.94 kl. 08.00

Såfremt aflevering forsinkes

pågrund af forhold der kan lægges hovedentreprenøren og

Dennes underentreprenører til

last, udgør dagboden 2 o/oo af entreprisesummen excl.

Moms per arbejdsdag.

Delterminer er ikke

sanktionsbærende."

I et tillæg til kontrakten hedder det bl.a. :

" Dagbøder

Dagbod for overskridelse af

afleveringsdato for det samlede arbejde udgør 2 o/oo af

Entreprisesummen excl. moms per

arbejdsdag.

AB 92 § 25 stk.2 er gældende uden

tilføjelser eller ændringer.

..

Aflevering

Sidste afsnit udgår. Er der

uenighed om, hvorvidt en mangel er væsentlig eller

Uvæsentlig, må dette

afgøres ved syn og skøn."

I juli / august 1994 opstod der spørgsmål om,

hvorvidt tagarbejdet på blok 9 og11 var behæftet med fejl og

mangler.

I en rapport af 8. august 1994 fra en sagkyndig hedder det

bl.a.:

" Vedrørende tag- og

facaderenovering ..

Ved besigtigelse af tagoplægning den 2. d.m. blev

foretaget følgende kontrolmål :

Dækbredde : 214-215 mm.

Lægteafstand : 378-381 mm.

Vore vejledende mål for oplægning er :

Dækbredde : 212 +/- 3 mm.

Lægteafstand : 378 +/- 3 mm.

Som det fremgår af ovennævnte, og som meddelt

ved mødet ligger prøvemålingerne indenfor de vejledende

tolerancer."

I en udtalelse a 15. august 1994 fra en anden sagkyndig

til indklagede hedder det i konklusionen :

" ud fra de gjordte iagttagelser og modtagne

oplysninger konkluderes følgende :

Det vurderes, at de frie åbninger ved de skrå

hjørneskæringer i mange tilfælde er for store, og nogle

steder faldt tagstenene for dårligt sammen.

At åbningerne er for store skyldes, at stenene disse

steder er lagt med en for stor dækbredde og / eller at

lægteafstanden er for stor.

De målte lægteafstande konstateredes i 8

tilfælde at være større end den vejledende

lægteafstand inklusive den opgivne tolerance på 3 mm. ( 378 +3 =

381 mm. ). Middellægteafstanden var i sydgavlen i blok 9, 1 meter

større end den vejledende lægteafstand incl. Tolerancen.

De målte dækbredder var i vestsiden i 5

tilfælde større end den vejledende dækbredde incl. den

opgivne tolerance på 3 mm. ( 212+3 = 215mm. ).

Som det fremgår, er den opgivne lægteafstand

og dækbredde at betragte som vejledende.

Hvis stenene var blevet lagt med mindre dækbredde,

og hvis lægteafstanden havde været mere ensartet og i nogle

tilfælde mindre, kunne de omhandlede sten være lagt

tilfredsstillende med mindre frie åbninger ved de skrå

hjørneafskæringer.

Det vurderes at de frie åbninger har følgende

betydning:

1. At det visuelle indtryk er forringet.

2. At risikoen for stormskader er øget, idet sten

bundet med JT- tagstensbindere lettere kæntrer, når

dækbredden er for stor.

Det vides ikke, om dette har nogen betydning for det

omhandlede tag. Dette vil først vise sig efter en periode med

storm.

3. At der slipper lys direkte ind på undertaget.

Leverandøren bør forespørges om dette har

væsentlig betydning for undertagets holdbarhed.

4. At der trænger mere vand og fygesne ind på

undertaget. "

Da der ikke kunne opnås enighed om, hvorvidt

taglægningen var mangelfuld, anmodede klageren ved skrivelse af 19.

august 1994 Voldgiftsnævnet for Bygge- og anlægsvirksomhed om

hasteudmeldelse af syn og skøn i sagen. Murermester, ingeniør

Jørn Buch Andersen blev herefter den 23. august 1994 af nævnet

anmodet om ar påbegynde skønsforretningen i sagen. Efter at der

var afholdt et par møder med syns- og skønsmanden, bad klager

ved skrivelse af 21. september 1994 på begge parters vegne syns- og

skønsmanden om foreløbigt at indstille arbejdet i sagen, idet

der pågik forligsforhandlinger.

I en skrivelse af 21. oktober 1994 fra klager til

indklagede hedder det bl.a.:

" I fortsættelse af møde på Deres

kontor kan jeg meddele, at det fortsat er klagers opfattelse, at de under

besigtigelsen ( konstaterede ) uregelmæssigheder på tagarbejdet

på blok 9 og 11 kan afhjælpes tilfredsstillende på

følgende måde :

1. Binde hver anden eller hver teglsten dog eksklusive

tagstenene ved graterne.

2. Der indsættes 1 stk. ekstra tegl i bredden, hvis

der er plads hertil.

3. Graterne tilpasses, hvor de enkelte sten "vipper

".

4.Der foretages en eftersømning ved valme,

således at lægterne er sømmet i overensstemmelse med

projektet."

..

På baggrund af vores telefonsamtale efter

mødet den 29. september 1994 er jeg blevet bibragt den opfattelse, at

den indklagede part påtrods af klagers ovennævnte

udbedringsforslag har ønske om at fortsætte syns- og

skønsforretningen og indhente en syns- og skønserklæring

med henblik på en drøftelse af en forligsmæssig

løsning eller for at finde en løsning ved Voldgiftsretten for

Bygge- og anlægsvirksomhed.

Klagers forligsforslag skal ses i lyset af, at klager har

ønske om at begrænse udgifterne til syn og skøn samt

ønske om at begrænse de tidsmæssige

konsekvenser."

I svaret af 9. november 1994 fra indklagede hedder det

bl.a. :

" For at undgå, at der senere skulle

opstå tvist herom, skal jeg herved præcisere, at indklagede under

mødet den 29. september 1994 var indstillet på at drøfte

spørgsmålet om, hvilke konsekvenser i økonomisk

henseende den nu opståede forsinkelse skulle medføre,

eventuelt hvorvidt indklagede eventuelt ville eftergive en del af den bod

klager ville blive pålagt i henhold til udbudsmaterialet, som

følge af den opståede forsinkelse.

Men denne tilkendegivelse blev som også

præciseret under mødet afgivet under forudsætning af, at

klager omgående påbegyndte total renovering af de omhandlede

tage, altså at klager udover at erkende de i deres skrivelse af 21.

oktober 1994 angivne mangler ved tagene, og som følge heraf foretager

afhjælpning, tillige erkendte, at der yderligere forelå

sådanne mangler, at en total omlægning af tagene var

nødvendige.

..

Såfremt klager er af den opfattelse, at

afhjælpning, i overensstemmelse med deres skrivelse af 21. oktober

1994, vil være tilstrækkelig til at opfylde indklagedes krav i

henhold til den mellem parterne indgåede kontrakt, kan indklagede

naturligvis ikke forhindre klager i at vælge at foretage denne

afhjælpning, men dette fratager naturligvis ikke indklagede retten til

efterfølgende, såfremt der på trods af denne

mangelsafhjælpning ikke er leveret kontraktsmæssig ydelse, at

kræve yderligere afhjælpning, hvilket som også

drøftet under mødet, kan medføre, at de samlede

omkostninger for klager i så fald ville overstige den udgift en

totalrenovering af tagene ville beløbe sig til."

Ved skrivelse af 11. november 1994 bad klageren syns- og

skønsmanden om at genoptage syns- og skønsforretningen.

Den 20. oktober 1994 sendte klageren følgende

faktura til indklagede :

" Faktura 12683

Rate nr. 5 i henhold til aftale

430.000,00 kr.

Moms 25 %

107.500,00 kr.

537.500,00 kr."

Indklagede sendte i fortsættelse heraf

følgende skrivelse af 25. oktober 1994 til klager :

" Vi skal hermed meddele, at der ved udbetaling af

rate nr. 5, faktura nr. 12683 på ovennævnte sag vil blive

tilbageholdt kr. 400.000 excl. moms.

Dette skyldes, at tagene på blok 9 og 11 er

behæftet med så væsentlige fejl og mangler, at vi ikke

anser disse arbejder for udført iht. Udbudstidsplanen ..".

Den 24. november skrev klager således til indklagede

:

" Arbejderne vedrørende ovenstående

byggesag er nu så langt fremme, at arbejdet hermed færdigmeldes

til d. 28.11.94" ..

De opfordres herefter til at indkalde til en

afleveringsforretning."

Afleveringsforretningen blev herefter berammet til den. 2.

december 1994.

I afleveringsprotokollen dateret den. 2. december 1994

hedder det bl.a.:

" Fejl og mangler som konstateres i.f.m.

igangværende syns- og skønsforretning tages der stilling til

efter at syns- og skønserklæring foreligger.

Manglerne vurderes til kr. : 440.000,00. Manglerne

afhjælpes inden den 23.12.94 ( gælder ikke manglerne ved

tag blok 9 og 11 ).

..

" Bygherrens bemærkninger :

Bygherren mener, at fejl og mangler på tagene blok 9

og 11 er at betragte som væsentlige og mener derfor ikke, at arbejdet

kan leveres.

Entreprenørens bemærkninger :

Entreprenøren mener ikke, at fejl og mangler

på tagene blok 9 og 11 er at betragte som væsentlige, hvorfor

entreprenøren mener, at arbejdet er at betragte som afleveret. I

øvrigt henvises til korrespondance fra entreprenørens advokat

i.f.m. syn og skøn."

Syns- og skønserklæringen blev afgivet den

11. april 1995. I erklæringen hedder det bl.a. :

" spørgsmål 1.

Såfremt syns- og skønsmanden konstaterer,

at tagarbejdet på blok 9 og 11 ikke er udført i overensstemmelse

med det foreliggende tegnings- og beskrivelsesmateriale og/eller i

overensstemmelse med almindelig god håndværksmæssig skik,

bedes det oplyst, om tagarbejdet på blok 9 og/eller blok 11 under

behørig hensyntagen til holdbarhed, tæthed og sikring over for

storm kan afhjælpes på følgende måde :

1. Hver teglsten eller hver anden teglsten bindes dog

eksklusive teglstenene ved graterne.

2. Der puttes 1 stk. ekstra teglsten ind i bredden, hvis

der er plads.

3. Graterne tilpasses, hvor enkelte teglsten " vipper

".

4. Der foretages en eftersømning ved valme,

således at lægter er sømmet i overensstemmelse med

projektet.

Svar 1.

Det udførte tagarbejde på blok 9 og 11 er

ikke udført håndværksmæssigt korrekt eller efter

gældende vejledning vedrørende oplægning af tegltage (

murerfagets byggeplade nr. 33 ) samt efter beskrivelsesmaterialet.

En afhjælpning som angivet i pkt. 1-4 kan ikke

udføres, da omfanget af udbedringen ikke er tilstrækkelig. Det

er nødvendigt at foretage en aftagning af alle tagsten. Herefter

foretages en ny omlægtning af alle eks. lægter, hvorefter

tagstenene oplægges påny.

Ved omlægning af teglstenene bør min. Hver

anden tagsten bindes, dels på grund af anvendelse af en

økonomimodel og dels tagenes udsatte beliggenhed.

Svar F

Det er skønsmandens vurdering, at årsagen

til den forkerte oplægning af teglstenene er en kombination af forkert

lægtning og udmåling / udførelse af dækbredden.

Spørgsmål P

Såfremt skønsmanden vurderer, ar der

foreligger mangler ved oplægning af tegl, fastgørelse af tegl

udførelse af lægtning, opretning m.v. samt udførelse/

beskadigelse af Haloten underlag, bedes skønsmanden vurdere og

redegøre for, i hvilket omfang og hvorledes der bør foretages

udbedring specificeret, således :

a) Haloten undertag,

b) opretning af spær for lunker m.v.,

c) sømning af lægter og spær,

d) lægtning, herunder ændring af afstand samt

udførelse af afslutninger mod grater, skotrender,

tagvinduer/udluftningshætter,

e) tilretning/opretning af teglbeklædning,

f) omlægning af teglbeklædning,

g) fastgørelse af tegl, eventuelt isætning af

yderligere bindere, samt eventuelt i hvilket omfang dette skal ske,

h) fastskruning/ limning af silikone tilskårne tegl

i forbindelse med afslutninger.

Svar P

Følgende omfang af udbedring skal foretages

:

a) Haloten undertag.

Det må forventes,at undertaget kan bevares.

Aftagning af tagstenene skal udføres med stor omhu, så der ikke

fremkommer huller i undertaget. Der bør løbende foretages

skærpet tilsyn i forbindelse med oplægningen af tagstenene. Det

kan ikke udelukkes, at der ved graterne kan forekomme mindre reparationer.

Ved omlægtningen bør gamle sømhuller i afstandslisten

udfyldes med Vilkafit eller lignende.

b) Opretning af spær for lunker foretages på

bygn. 9 to steder ca. midt på tagfladen og blok 11 hele tagfladen ca.

midt på taget begge tagflader mod vest.

C og d ) Alle lægter omlægges korrekt på

alle tagflader. Manglende afstandslister monteres. Tagvinduer

sænkes.

E,f,g og h) Alle tagstensflader, grater og rygninge

omlægges i henhold til murerfaget byggeplade nr.33. Min. hver anden

teglsten bør bindes.

Spørgsmål Q

Skønsmanden bedes angive omkostninger

specificeret i overensstemmelse med spørgsmål P, pos.a-h.

Svar Q

Omkostningerne til udbedringen skønnes andrage

:

a) ca. kr. 5-8.000,00

b) ca. kr. 4.000,00

c og d ) ca. kr. 41.000,00

e,f,g og h) ca. kr. 240.000,00

Herudover følgende omkostninger :

Stillads incl. leje ca. kr.

60.000,00

Byggeplads, skure m.v. ca. kr.

45.000,00

Bygherretilsyn ca. kr.

30.000,00

I forbindelse med omlægtningen er det forudsat, at

ca. 95 % af alle lægter kan genanvendes. Af tagsten forventes

genanvendt ca. 95 %. Gratsten 0%."

Den 11. april 1995 sendte klager indklagede

følgende brev :

I ovennævnte sag er der opstået et yderligere

problem vedrørende graterne på tagdækningen.

Foranlediget af dette foreslår klager at der

afholdes et møde umiddelbart før påske for at se, om der

er mulighed for et samlet forlig i sagen."

Der afholdtes herefter et møde mellem parterne den

22. maj 1995 på indklagedes advokats kontor. I et af klagers advokat

udarbejdet mødereferat, derefter det foreliggende ikke er sendt til

indklagede, hedder det bl.a. :

" .. der aftaltes

følgende :

1. Bygherrers rådgiver vurderer udbedringsforslaget.

Indklagedes advokat meddelte, at det ikke måtte afvige fra det syns- og

skønsmændene havde fastslået. Klager bør sikre sig

dette, herunder at eventuelle afvigelser aftales med bygherrens

rådgiver.

2. Murerformanden og bygherrens rådgiver aftaler

nærmere tidsplan, som udsendes til beboerne. Beboerne er interesserede

i, hvornår der er stilladser på husene.

3. Arbejdet udføres under sædvanligt tilsyn

fra bugherrens rådgiver.

4. Omkostninger ved sagen drøftedes. Klager afholdt

skønsomkostningerne, men indklagede vil fremsætte krav om

følgende :

1) TI´s

rapport

2) Tilsyn til

bygherrens rådgiver

3)

Sagsomkostninger til indklagedes advokat

Indklagedes advokat vil fremkomme med overslag over disse

udgifter, som først endeligt kan opgøres, når arbejdet er

færdiggjort.

Der nævntes spørgsmålet om

dagbøder, hvor indklagede havde den principielle holdning, at de kunne

kræve dagbøder. Klager modsatte sig betaling af dagbøder,

men de var så rede at overveje de ovenfor nævnte omkostninger

positivt, såfremt de var rimelige i størrelse.

I et referat fra et planlægningsmøde afholdt

den 31. maj 1995 mellemparternes teknikere hedder det bl.a. :

"1. Tidsplan

Udbedring af skader på grater opstartes i uge 24

på blok 281 B sydgavl.

Graterne gennemgås successivt på alle blokke.

Stilladsperiode på hver gavl vil være ca. 3-5 dage.

Omlægning af taget på blok 9 og 11

udføres fra uge 32 og med forventet afslutning i uge 36.

Bygherrens rådgiver undersøger om disse

terminer er hensigtsmæssige for indklagede."

Bygherrens rådgiver udarbejdede herefter en

beboerinformation, hvori det bl.a. hedder :

" Til beboerne

Vedr. udbedring af

skader på tagene i boligforeningerne.

Der er nu udarbejdet

tidsplan for reparationsarbejderne.

Tidsplanen er

følgende :

Udbedring af skader

på grater uge 24- 28.

Omlægning af tage

på blok 9 og 11 uge 32-36."

Med skrivelse af 7. juni 1995 sendte indklagede til klager

et udkast til allonge vedrørende mangelsafhjælpningen. Det

hedder i udkastet bl.a. :

"A. Arbejdets omfang.

Arbejdet omfatter afhjælpning og udbedring af

samtlige mangler beskrevet i den af syn- og skønsmanden afgivne

erklæring, dateret 11. april 1995 ..

B.Tidsplan.

Arbejdet påbegyndes den 12.06.95 og afsluttes

ved afholdelse af sædvanlig afleveringsforretning den 11.08.95 kl.08.00

..

Der betales en dagbod på kr. 5.900,00 for hver

arbejdsdag afleveringstidspunktet overskrides, og afregning heraf sker i

overensstemmelse med oprindelig entreprisekontrakts bestemmelser

herom."

Som svar herpå sendte klager et brev af 19.juni 1995

til indklagede, hvori det bl.a. hedder:

" Under mødet den 22. maj 1995 drøftede

vi omkostningerne ved sagen. Som bekendt har klager afholdt

skønsomkostningerne, da De meddelte, at indklagede vil fremsætte

krav om følgende omkostningsdækning :

1. rapport

2. tilsyn regninger fra

bygherrens rådgiver

3. sagsomkostninger til

indklagedes advokat.

Klager har uden præjudice erklæret sig rede

til at overveje at betale rimelige omkostninger ved disse tre poster, men er

ikke rede til at betale dagbøder. Deres udkast til aftale gengiver

ikke dette forhold.

Hvad angår tidsprogrammet for udførelsen

vedlægger jeg til deres orientering genpart af mødereferat af

planlægningsmødet den 31. maj 1995 samt den efterfølgende

udsendte meddelelse til beboerne. Da tidsprogrammet i Deres udkast til aftale

ikke svarer til det, der er aftalt mellem entreprenør og bygherre og

meddelt beboerne, må deres udkast også ændres på

dette punkt."

Der opnåedes ikke mellem parterne enighed om

indholdet af allongen.

Efter at afhjælpningsarbejderne med tagene og

afleveringsforretningen var afsluttet den 27. september 1995, fremsatte

indklagede i begyndelsen af november 1995 et betalingskrav over for klager

på 1.351.025,13 kr. Klager anmodede herefter Voldgiftsnævnet om,

at der i medfør af AB 92 § 46 måtte blive udmeldt en sagkyndig

til at træffe bestemmelse om, hvorvidt bygherrens udbetalingskrav var

berettiget. Nævnet udmeldte herefter syns- og skønsmanden i

sagen som sagkyndig. I en udskrift af nævnets protokol fra den 24.

januar 1996 hedder det ;

" Efter drøftelse tilkendegav den sagkyndige,

at der er enighed om, at tagene på blok 9 og 11 er behæftet med

sådanne mangler, at den skete omlægning har været

nødvendig. Uanset manglerne, har bygherren efter den sagkyndiges

mening ikke haft væsentlige gener i sin brug af ejendommen medens

manglerne fandtes eller under den af entreprenøren foretagne

afhjælpning. Som følge heraf findes manglerne ikke ar være

af en karakter, der kan udløse dagbod og dermed træk på

den stillede garanti.

Hver part bærer sine sagsomkostninger og rekvisitus

betaler omkostningerne ved Voldgiftsnævnets behandling af

sagen."

Sagen blev samme dag indbragt for

Voldgiftsnævnet.

3. Klagerens procedure

Klageren har indledningsvis anført, at sagens

hovedspørgsmål er, om indklagede kan kræve erstatning ud

fra forsinkelsesprincipper eller alene ud fra mangelsprincipper. Klageren

finder, at der foreligger en mangelssituation, idet arbejdet er

udført, men har vist sig mangelfuldt, således at det har

måttet udbedres og er blevet udbedret af klager for dennes regning. Det

følger allerede heraf, at indklagedes dagbodskrav ikke kan

imødekommes. Klager er indforstået med at betale indklagedes

faktiske udgifter i forbindelse med omlægningen af tagene på blok

9 og 11. Udgifterne kan fradrages i den resterende entreprisesum. Indklagede

kan ikke kræve opgørelse såvel efter reglerne om

forsinkelse som efter reglerne om mangler. Ifølge parternes aftale

skal det afgøres ved syn og skøn, om en mangel er

væsentlig eller uvæsentlig, hvis der er uenighed herom. Når

klager ønskede syn og skøn i sagen, skyldtes det, at der

forelå to modstridende sagkyndige erklæringer om tagene. Ingen af

dem talte om total omlægning af disse. Imidlertid fandt syns- og

skønsmanden, at alt skulle omlægges. Denne opfattelse

accepterede klager. Allerede den 11. april 1995, da syns- og

skønserklæringen forelå, bad klager indklagede om et

møde, hvor man tilbød at betale efter mangelsreglerne. Beboerne

ønskede ikke stilladser opstillet i sommerferien 1995. Det blev derfor

aftalt, at udbedringsarbejderne skulle ske efter ferien og påbegyndes

den 7. august 1995.

For så vidt angår det fremsatte dagbodskrav

har indklagede ikke reklameret overfor klager førend i maj/juni 1995

og har ikke løbende opgjort dagbøderne. Heller ikke ved

betalingen af slutraten tog indklagede forbehold for dagbøder.

Indklagede har herved fortabt sin eventuelle ret til dagbøder. Selv om

dette ikke er tilfældet, og selv om det lægges til grund, at der

foreligger en forsinkelsessituation, er der ikke grundlag for det fremsatte

dagbodskrav. Arbejdet blev færdigmeldt og afleveret rettidigt. Det var

uberettiget af indklagede at afvise afleveringen. Manglerne var ikke så

væsentlige, at der var grundlag herfor. Tagene var lagt op og

fungerede. Undertaget var i orden. Kun en mindre del af den samlede

entreprise var behæftet med mangler, nemlig 2 blokke ud af 6 blokke og

4 forretninger. Der var endvidere ingen gener for beboerne forbundet med

udbedringen af manglerne. Bygningerne havde i øvrigt været i

brug under hele renoveringen.

Spørgsmålet om, hvorvidt taglægningen

på blok 9 og 11 var mangelfuld, blev først afgjort endeligt den

11. april 1995, da syns- og skønserklæringen forelå.

Dagbod kan derfor under ingen omstændigheder forlanges i perioden fra

den. 2.december 1994 til den 11 april 1995. Dagbod kan heller ikke forlanges

i perioden fra den 11. april 1995 til den 7. august 1995, hvor

omlægningen af tagene påbegyndtes. Datoen den 7. august 1995 blev

fremsat i overensstemmelse med beboernes ønske. Det fremsatte

dagbodskrav, der svarer til ca. 50 % af entreprisesummen, er endvidere

urimelig højt, ikke mindst i det foreliggende tilfælde, hvor

beboerne ingen gener har haft som følge af manglerne. Et eventuelt

dagbodskrav bør derfor bortfalde eller nedsættes i medfør

af aftalelovens § 36.

4. Indklagedes procedure.

Indklagede har indledningsvist anført, at sagens

hovedproblem er, om klagers arbejde ved afleveringsforretningen den 2.

december 1994 kunne afvises af indklagede med dagbodskonsekvenser for klager

til følge. Den afholdte § 46-forretning er i denne henseende helt uden

betydning for voldgiftsrettens kompetence. Da klager ikke i forbindelse med

afleveringen af arbejdet tilkendegav ikke at ville udføre yderligere

arbejder, herunder udbedringsarbejder, foreligger der en

forsinkelsessituation med de konsekvenser, dette måtte have for klager.

Blandt andet for at sikre en kvalificeret gennemførelse af

renoveringsarbejdet også i relation til det tidsmæssige blev

afslutningstidspunktet for arbejdet dagbodssanktioneret i parternes aftale.

De konstaterede mangler ved tagene blok 9 og 11 var væsentlige. Klager

burde have erkendt det allerede ved indkaldelsen til afleveringsforretningen,

og de afhjælpningsforanstaltninger, klager foreslog, var helt

utilstrækkelige. Dette bekræftes klart af syns- og

skønserklæringen af 11. april 1995. At manglerne ikke hindrede

brugen af ejendommene eller medførte særlige gener for beboerne

kan ikke i sagen tillægges vægt og udelukke betaling af dagbod.

Dette ville i givet fald ved renoveringsentrepriser som den i sagen

foreliggende medføre, at en dagbodssanktioneret tidsplan ville blive

illusorisk. Tagarbejdet var på 2 af de 6 blokke kassabelt, og tagene

måtte helt omlægges. Omkostningerne ved omlægningen blev af

syns- og skønsmanden anslået til 14-15 % af entreprisesummen.

Manglerne var derfor så væsentlige, at indklagede er berettiget

til at afvise klagers arbejde. Afleveringsforretningen den 2. december 1994

fratager ikke indklagede adgangen til at gøre et dagbodskrav

gældende eller til at kræve erstatning for udgifter, der er

afholdt med henblik på at konstatere, om der forelå mangler. Der

er ikke efter den 2. december 1994 indtrådt omstændigheder, der

fratager indklagede retten til dagbøder. Der bør ikke ske

suspension af dagbøderne i tiden fra den 2. december 1994 til den 11.

april 1995. Indklagede har ikke søgt at hindre syns- og

skønsforretningens fremme. Tilsvarende gælder for tiden efter

den 11. april 1995. Indklagede har accepteret tidsplanen for

afhjælpningen af manglerne, men det skete efter klagers forslag. En

sådan accept indikerer ikke et afkald på dagbøder.

Beboerinformationen den 6. juni 1995 er heller ikke et frafald af

dagbøder. Mødet den 31. maj 1995 var et rent

planlægningsmøde, hvori alene teknikere deltog. Dagbodskravet er

ikke bortfaldet ved manglende reklamation fra indklagedes side. Indklagede

har såvel forud for afleveringsforretningen den 2. december 1994 som

efter syns- og skønsrapportens fremkomst den 11. april 1995 gjort

dagbodskraver gældende overfor klager. Denne er selv årsag til

forsinkelsen og forsinkelsesperioden, og der er intet i

handlingsforløbet, der tilsiger bortfald eller nedsættelse af

dagbodskravet hverken ud fra almindelige rimelighedsbetragtninger eller ud

fra aftalelovens § 36. Manglerne kunne og burde være afhjulpet inden

den første afleveringsforretning den 2. december 1994. Dagbodskraver

udelukker erstatning for forsinkelsen. Kravet på 89.620,10 kr. excl.

moms vedrører imidlertid ikke forsinkelsen, men udgifterne afholdt med

henblik på at konstatere, om der forelå mangler.

5. Voldgiftsrettens bemærkninger

Voldgiftsretten bemærker indledningsvis, at det

forhold, at arbejdet af klager var færdiggjort og meldt klar til

aflevering, ikke i sig selv er ensbetydende med, at den foreliggende sag skal

og kun kan behandles som en sag om mangler og ikke om forsinkelse med den

virkning, at der ikke kan blive tale om dagbøder.

Retten finder, at der ikke på afleveringstidspunktet

den 2. december 1994 kunne fastslås, om det udførte arbejde

på blok 9 og 11 var behæftet med så væsentlige

mangler, at aflevering kunne afvises. Erklæringerne fra de to

første sagkyndige var ikke overensstemmende og udtalte sig ikke om,

hvorvidt der forelå mangler, der var væsentlige, eller om

omlægning/kassation af tagene. Først ved syns- og

skønserklæringens fremkomst den 11. april 1995 var der

tilvejebragt grundlag for at vurdere, om manglerne på

afleveringstidspunktet var så væsentlige, at arbejdet kunne

afvises af indklagede. Afgørelsen af dette spørgsmål

må efter voldgiftsrettens opfattelse ved den i sagen foreliggende form

for renoveringsentreprise bero på en konkret afvejelse af de

foreliggende omstændigheder, hvor spørgsmålet om

ibrugtagning/ brug ikke kan tillægges samme vægt som ved andre

former for entrepriser. Under hensyn til udbedringsarbejdets omfattende

karakter, der krævede omlægning af tagene på 2 ud af seks

blokke, og størrelsen af udbedringsomkostningerne, der af syns- og

skønsmanden var anslået til 14-15 % af entreprisesummen, finder

voldgiftsretten, at indklagede har været berettiget til at afvise

afleveringen af arbejdet, hvorved klager kom i forsinkelse med deraf

følgende dagbodsproblematik.

Voldgiftsretten finder, at indklagede ikke ved manglende

reklamation har fortabt retten til at kræve dagbøder. Kravet

herom blev fremsat allerede før afleveringsforretningen den 2.

december 1994, og det kan ikke bebrejdes indklagede, ar der ikke skete videre

i dette spørgsmål, medens syns- og skønsforretningen stod

på frem til den 11. april 1995. Derefter blev kravet om dagbøder

på ny fremført af indklagede i parternes første

møde den 22. maj 1995 og igen i indklagedes udkast til allonge

fremsendt den 7. juni 1995.

For så vidt angår spørgsmålet om,

for hvilken periode/hvilke perioder dagbod kan kræves, bemærker

voldgiftsretten, at forsinkelsen i tiden fra 29. november 1994 (det

kontraktsmæssige færdiggørelsestidspunkt ) til den 11.

april 1995 ikke alene kan lægges klager til last. Var der mellem

parterne uenighed om, hvorvidt en mangel var væsentlig eller

uvæsentlig, skulle dette ifølge parternes aftale afgøres

ved syn og skøn. Efter tilvejebringelsen af de indholdsmæssigt

forskellige erklæringer fra de to første sagkyndige var det

berettiget af klager at ønske syn og skøn. Dertil kommer, at

syns- og skønsforretningen i en periode blev suspenderet efter

parternes aftale. Voldgiftsretten finder herefter, at indklagede ikke kan

kræve dagbøder for perioden fra den 29. november 1994 til den 11

april 1995.

Allerede den 11. april 1995, d.v.s. samme dag som syns- og

skønserklæringen forelå, bad klager indklagede om et

snarligt møde om sagen , hvilket møde først blev

afholdt den 22. maj 1995. Uanset at der er divergerende opfattelse mellem

parterne af, hvad der er blevet aftalt på mødet, ligger det

imidlertid fast, at der den 6. juni 1995 fra indklagedes side blev givet

beboerinformation om, at taglægningen ville ske i ugerne 32-36, og at

afhjælpningsarbejdet i overensstemmelse hermed påbegyndtes den 7.

august 1995. Indklagede ses ikke at have forlangt eller presset på for

at få en tidligere omlægning af tagene. Voldgiftsretten finder

herefter, at indklagedes dagbodskrav heller ikke for perioden fra den 11.

april 1995 til den 7. august 1995 kan imødekommes.

Derimod finder voldgiftsretten, ar der i perioden fra den

7. august 1995 til den 27. september 1995, hvor afhjælpningsarbejdet

stod på, er grundlag for at pålægge klager at betale

dagbøder i overensstemmelse med entreprisekontraktens bestemmelse

herom. Afhjælpningsperioden omfatter 38 arbejdsdage, og

dagbodsbeløbet for perioden andrager herefter 224.200 kr. (38 x 5.900

kr.). Der findes ikke grundlag for reduktion af beløbet i

medfør af aftalelovens § 36.

Da det beløb på 89.620,10 kr. excl. moms, som

indklagede påstår klager tilpligtet at betale, ikke har relation

til forsinkelsen, men er udgiften afholdt af indklagede i forbindelse med

konstatering af, om tagarbejdet var behæftet med mangler, findes klager

at måtte betale dette beløb til indklagede.

Det samlede beløb, som tilkommer indklagede fra

klager, udgør herefter 224.200,00 kr. +122.025,13 kr. ( 89.620,10 kr.

med tillæg af moms ) , eller i alt 336.225,13 kr. Fra dette

beløb må fratrækkes det beløb på 500.000 kr.

incl. moms (400.000 kr. excl. moms ) , som indklagede har tilbageholdt af

rate nr. 5 på 430.000 kr. excl. moms.

Som følge af det anførte skal indklagede til

klager betale i alt 163.774,87 kr. excl. moms, med tillæg af almindelig

procesrente fra den 20. november 1994 til betaling sker.

Der afsiges herefter sålydende :

Kendelse

Indklagede skal til klager betale 163.774,87 kr. excl.

moms, der forrentes med almindelig procesrente fra den 20. november 1994 til

betaling sker.

Hver part bærer sine omkostninger.

Hver part betaler halvdelen af de med voldgiftsrettens

behandling af sagen forbundne omkostninger.

De ikendte beløb skal betales inden 14 dage efter

denne kendelses afsendelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter