Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed
Anvendelse af AB92 §§ 46 + 25 stk.2
1. Indledning
Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at
indklagede tilpligtes at betale klageren 280.000 kr. ekskl. Moms,
subsidiært et mindre beløb efter voldgiftsrettens bestemmelse,
med renter også af moms fra den 20. november 1994 til betaling
sker.
Indklagede har påstået frifindelse over for
klagerens påstand og har nedlagt selvstændig påstand om, at
klager tilpligtes at betale indklagede 1.351.025,13 kr. med fradrag af et
tilbageholdt beløb på 500.000 kr. incl. Moms, eller i alt
851.025,13 kr.
Klager har påstået frifindelse over for
indklagedes selvstændige påstand.
Det af klager krævede beløb dækker over
udbetaling af det af indklagede tilbageholdte beløb på 400.000
kr. excl. moms med fradrag af et beløb på 120.000 kr. excl. moms
omfattende indklagedes faktiske udgifter ved omlægning af nogle tage
på to husblokke tilhørende indklagede 89.620,10 kr. excl. moms
afrundet til 90.000 kr. excl. moms, samt 30.000 kr. excl. moms til
indklagedes advokats arbejde med sagen, i alt 280.000 kr. excl. moms (
370.000 kr. incl. Moms ).
Det af indklagede selvstændigt indtalte beløb
omfatter et dagbodskrav på 1.239.000 kr. samt faktiske udgifter i
forbindelse med omlægningen af de ovennævnte tage
på89.620,10 kr. excl. moms, i alt 1.328.620,10 kr. excl. moms eller
1.351.025,13 kr. incl. Moms af 89.620,10.
Sagen er behandlet ved en af voldgiftsnævnet for
Læs alt
Bygge- og anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående af
direktør A. Bang, arkitekt m.a.a. Tom A. Poulsen og
højesteretsdommer Jacques Hermann som formand.
Mundtlig forhandling i sagen fandt sted den 17. januar
1997.
2. Sagens omstændighed
Den 2. juni 1994 indgik sagens parter entreprisekontrakt
om udførelse af tag- og facaderenovering af indklagedes ejendomme.
Det hedder i kontrakten bl.a. :
"2 Kontraktssum og
betalingbetingelser
Tilbud af 25.05.94 excl. moms
kr. 2.950.000,-
..
3 Terminer og dagbod
Arbejdet udføres i henhold til
hovedtidsplan med start den 07.06.94 og aflevering den
29.11.94 kl. 08.00
Såfremt aflevering forsinkes
pågrund af forhold der kan lægges hovedentreprenøren og
Dennes underentreprenører til
last, udgør dagboden 2 o/oo af entreprisesummen excl.
Moms per arbejdsdag.
Delterminer er ikke
sanktionsbærende."
I et tillæg til kontrakten hedder det bl.a. :
" Dagbøder
Dagbod for overskridelse af
afleveringsdato for det samlede arbejde udgør 2 o/oo af
Entreprisesummen excl. moms per
arbejdsdag.
AB 92 § 25 stk.2 er gældende uden
tilføjelser eller ændringer.
..
Aflevering
Sidste afsnit udgår. Er der
uenighed om, hvorvidt en mangel er væsentlig eller
Uvæsentlig, må dette
afgøres ved syn og skøn."
I juli / august 1994 opstod der spørgsmål om,
hvorvidt tagarbejdet på blok 9 og11 var behæftet med fejl og
mangler.
I en rapport af 8. august 1994 fra en sagkyndig hedder det
bl.a.:
" Vedrørende tag- og
facaderenovering ..
Ved besigtigelse af tagoplægning den 2. d.m. blev
foretaget følgende kontrolmål :
Dækbredde : 214-215 mm.
Lægteafstand : 378-381 mm.
Vore vejledende mål for oplægning er :
Dækbredde : 212 +/- 3 mm.
Lægteafstand : 378 +/- 3 mm.
Som det fremgår af ovennævnte, og som meddelt
ved mødet ligger prøvemålingerne indenfor de vejledende
tolerancer."
I en udtalelse a 15. august 1994 fra en anden sagkyndig
til indklagede hedder det i konklusionen :
" ud fra de gjordte iagttagelser og modtagne
oplysninger konkluderes følgende :
Det vurderes, at de frie åbninger ved de skrå
hjørneskæringer i mange tilfælde er for store, og nogle
steder faldt tagstenene for dårligt sammen.
At åbningerne er for store skyldes, at stenene disse
steder er lagt med en for stor dækbredde og / eller at
lægteafstanden er for stor.
De målte lægteafstande konstateredes i 8
tilfælde at være større end den vejledende
lægteafstand inklusive den opgivne tolerance på 3 mm. ( 378 +3 =
381 mm. ). Middellægteafstanden var i sydgavlen i blok 9, 1 meter
større end den vejledende lægteafstand incl. Tolerancen.
De målte dækbredder var i vestsiden i 5
tilfælde større end den vejledende dækbredde incl. den
opgivne tolerance på 3 mm. ( 212+3 = 215mm. ).
Som det fremgår, er den opgivne lægteafstand
og dækbredde at betragte som vejledende.
Hvis stenene var blevet lagt med mindre dækbredde,
og hvis lægteafstanden havde været mere ensartet og i nogle
tilfælde mindre, kunne de omhandlede sten være lagt
tilfredsstillende med mindre frie åbninger ved de skrå
hjørneafskæringer.
Det vurderes at de frie åbninger har følgende
betydning:
1. At det visuelle indtryk er forringet.
2. At risikoen for stormskader er øget, idet sten
bundet med JT- tagstensbindere lettere kæntrer, når
dækbredden er for stor.
Det vides ikke, om dette har nogen betydning for det
omhandlede tag. Dette vil først vise sig efter en periode med
storm.
3. At der slipper lys direkte ind på undertaget.
Leverandøren bør forespørges om dette har
væsentlig betydning for undertagets holdbarhed.
4. At der trænger mere vand og fygesne ind på
undertaget. "
Da der ikke kunne opnås enighed om, hvorvidt
taglægningen var mangelfuld, anmodede klageren ved skrivelse af 19.
august 1994 Voldgiftsnævnet for Bygge- og anlægsvirksomhed om
hasteudmeldelse af syn og skøn i sagen. Murermester, ingeniør
Jørn Buch Andersen blev herefter den 23. august 1994 af nævnet
anmodet om ar påbegynde skønsforretningen i sagen. Efter at der
var afholdt et par møder med syns- og skønsmanden, bad klager
ved skrivelse af 21. september 1994 på begge parters vegne syns- og
skønsmanden om foreløbigt at indstille arbejdet i sagen, idet
der pågik forligsforhandlinger.
I en skrivelse af 21. oktober 1994 fra klager til
indklagede hedder det bl.a.:
" I fortsættelse af møde på Deres
kontor kan jeg meddele, at det fortsat er klagers opfattelse, at de under
besigtigelsen ( konstaterede ) uregelmæssigheder på tagarbejdet
på blok 9 og 11 kan afhjælpes tilfredsstillende på
følgende måde :
1. Binde hver anden eller hver teglsten dog eksklusive
tagstenene ved graterne.
2. Der indsættes 1 stk. ekstra tegl i bredden, hvis
der er plads hertil.
3. Graterne tilpasses, hvor de enkelte sten "vipper
".
4.Der foretages en eftersømning ved valme,
således at lægterne er sømmet i overensstemmelse med
projektet."
..
På baggrund af vores telefonsamtale efter
mødet den 29. september 1994 er jeg blevet bibragt den opfattelse, at
den indklagede part påtrods af klagers ovennævnte
udbedringsforslag har ønske om at fortsætte syns- og
skønsforretningen og indhente en syns- og skønserklæring
med henblik på en drøftelse af en forligsmæssig
løsning eller for at finde en løsning ved Voldgiftsretten for
Bygge- og anlægsvirksomhed.
Klagers forligsforslag skal ses i lyset af, at klager har
ønske om at begrænse udgifterne til syn og skøn samt
ønske om at begrænse de tidsmæssige
konsekvenser."
I svaret af 9. november 1994 fra indklagede hedder det
bl.a. :
" For at undgå, at der senere skulle
opstå tvist herom, skal jeg herved præcisere, at indklagede under
mødet den 29. september 1994 var indstillet på at drøfte
spørgsmålet om, hvilke konsekvenser i økonomisk
henseende den nu opståede forsinkelse skulle medføre,
eventuelt hvorvidt indklagede eventuelt ville eftergive en del af den bod
klager ville blive pålagt i henhold til udbudsmaterialet, som
følge af den opståede forsinkelse.
Men denne tilkendegivelse blev som også
præciseret under mødet afgivet under forudsætning af, at
klager omgående påbegyndte total renovering af de omhandlede
tage, altså at klager udover at erkende de i deres skrivelse af 21.
oktober 1994 angivne mangler ved tagene, og som følge heraf foretager
afhjælpning, tillige erkendte, at der yderligere forelå
sådanne mangler, at en total omlægning af tagene var
nødvendige.
..
Såfremt klager er af den opfattelse, at
afhjælpning, i overensstemmelse med deres skrivelse af 21. oktober
1994, vil være tilstrækkelig til at opfylde indklagedes krav i
henhold til den mellem parterne indgåede kontrakt, kan indklagede
naturligvis ikke forhindre klager i at vælge at foretage denne
afhjælpning, men dette fratager naturligvis ikke indklagede retten til
efterfølgende, såfremt der på trods af denne
mangelsafhjælpning ikke er leveret kontraktsmæssig ydelse, at
kræve yderligere afhjælpning, hvilket som også
drøftet under mødet, kan medføre, at de samlede
omkostninger for klager i så fald ville overstige den udgift en
totalrenovering af tagene ville beløbe sig til."
Ved skrivelse af 11. november 1994 bad klageren syns- og
skønsmanden om at genoptage syns- og skønsforretningen.
Den 20. oktober 1994 sendte klageren følgende
faktura til indklagede :
" Faktura 12683
Rate nr. 5 i henhold til aftale
430.000,00 kr.
Moms 25 %
107.500,00 kr.
537.500,00 kr."
Indklagede sendte i fortsættelse heraf
følgende skrivelse af 25. oktober 1994 til klager :
" Vi skal hermed meddele, at der ved udbetaling af
rate nr. 5, faktura nr. 12683 på ovennævnte sag vil blive
tilbageholdt kr. 400.000 excl. moms.
Dette skyldes, at tagene på blok 9 og 11 er
behæftet med så væsentlige fejl og mangler, at vi ikke
anser disse arbejder for udført iht. Udbudstidsplanen ..".
Den 24. november skrev klager således til indklagede
:
" Arbejderne vedrørende ovenstående
byggesag er nu så langt fremme, at arbejdet hermed færdigmeldes
til d. 28.11.94" ..
De opfordres herefter til at indkalde til en
afleveringsforretning."
Afleveringsforretningen blev herefter berammet til den. 2.
december 1994.
I afleveringsprotokollen dateret den. 2. december 1994
hedder det bl.a.:
" Fejl og mangler som konstateres i.f.m.
igangværende syns- og skønsforretning tages der stilling til
efter at syns- og skønserklæring foreligger.
Manglerne vurderes til kr. : 440.000,00. Manglerne
afhjælpes inden den 23.12.94 ( gælder ikke manglerne ved
tag blok 9 og 11 ).
..
" Bygherrens bemærkninger :
Bygherren mener, at fejl og mangler på tagene blok 9
og 11 er at betragte som væsentlige og mener derfor ikke, at arbejdet
kan leveres.
Entreprenørens bemærkninger :
Entreprenøren mener ikke, at fejl og mangler
på tagene blok 9 og 11 er at betragte som væsentlige, hvorfor
entreprenøren mener, at arbejdet er at betragte som afleveret. I
øvrigt henvises til korrespondance fra entreprenørens advokat
i.f.m. syn og skøn."
Syns- og skønserklæringen blev afgivet den
11. april 1995. I erklæringen hedder det bl.a. :
" spørgsmål 1.
Såfremt syns- og skønsmanden konstaterer,
at tagarbejdet på blok 9 og 11 ikke er udført i overensstemmelse
med det foreliggende tegnings- og beskrivelsesmateriale og/eller i
overensstemmelse med almindelig god håndværksmæssig skik,
bedes det oplyst, om tagarbejdet på blok 9 og/eller blok 11 under
behørig hensyntagen til holdbarhed, tæthed og sikring over for
storm kan afhjælpes på følgende måde :
1. Hver teglsten eller hver anden teglsten bindes dog
eksklusive teglstenene ved graterne.
2. Der puttes 1 stk. ekstra teglsten ind i bredden, hvis
der er plads.
3. Graterne tilpasses, hvor enkelte teglsten " vipper
".
4. Der foretages en eftersømning ved valme,
således at lægter er sømmet i overensstemmelse med
projektet.
Svar 1.
Det udførte tagarbejde på blok 9 og 11 er
ikke udført håndværksmæssigt korrekt eller efter
gældende vejledning vedrørende oplægning af tegltage (
murerfagets byggeplade nr. 33 ) samt efter beskrivelsesmaterialet.
En afhjælpning som angivet i pkt. 1-4 kan ikke
udføres, da omfanget af udbedringen ikke er tilstrækkelig. Det
er nødvendigt at foretage en aftagning af alle tagsten. Herefter
foretages en ny omlægtning af alle eks. lægter, hvorefter
tagstenene oplægges påny.
Ved omlægning af teglstenene bør min. Hver
anden tagsten bindes, dels på grund af anvendelse af en
økonomimodel og dels tagenes udsatte beliggenhed.
Svar F
Det er skønsmandens vurdering, at årsagen
til den forkerte oplægning af teglstenene er en kombination af forkert
lægtning og udmåling / udførelse af dækbredden.
Spørgsmål P
Såfremt skønsmanden vurderer, ar der
foreligger mangler ved oplægning af tegl, fastgørelse af tegl
udførelse af lægtning, opretning m.v. samt udførelse/
beskadigelse af Haloten underlag, bedes skønsmanden vurdere og
redegøre for, i hvilket omfang og hvorledes der bør foretages
udbedring specificeret, således :
a) Haloten undertag,
b) opretning af spær for lunker m.v.,
c) sømning af lægter og spær,
d) lægtning, herunder ændring af afstand samt
udførelse af afslutninger mod grater, skotrender,
tagvinduer/udluftningshætter,
e) tilretning/opretning af teglbeklædning,
f) omlægning af teglbeklædning,
g) fastgørelse af tegl, eventuelt isætning af
yderligere bindere, samt eventuelt i hvilket omfang dette skal ske,
h) fastskruning/ limning af silikone tilskårne tegl
i forbindelse med afslutninger.
Svar P
Følgende omfang af udbedring skal foretages
:
a) Haloten undertag.
Det må forventes,at undertaget kan bevares.
Aftagning af tagstenene skal udføres med stor omhu, så der ikke
fremkommer huller i undertaget. Der bør løbende foretages
skærpet tilsyn i forbindelse med oplægningen af tagstenene. Det
kan ikke udelukkes, at der ved graterne kan forekomme mindre reparationer.
Ved omlægtningen bør gamle sømhuller i afstandslisten
udfyldes med Vilkafit eller lignende.
b) Opretning af spær for lunker foretages på
bygn. 9 to steder ca. midt på tagfladen og blok 11 hele tagfladen ca.
midt på taget begge tagflader mod vest.
C og d ) Alle lægter omlægges korrekt på
alle tagflader. Manglende afstandslister monteres. Tagvinduer
sænkes.
E,f,g og h) Alle tagstensflader, grater og rygninge
omlægges i henhold til murerfaget byggeplade nr.33. Min. hver anden
teglsten bør bindes.
Spørgsmål Q
Skønsmanden bedes angive omkostninger
specificeret i overensstemmelse med spørgsmål P, pos.a-h.
Svar Q
Omkostningerne til udbedringen skønnes andrage
:
a) ca. kr. 5-8.000,00
b) ca. kr. 4.000,00
c og d ) ca. kr. 41.000,00
e,f,g og h) ca. kr. 240.000,00
Herudover følgende omkostninger :
Stillads incl. leje ca. kr.
60.000,00
Byggeplads, skure m.v. ca. kr.
45.000,00
Bygherretilsyn ca. kr.
30.000,00
I forbindelse med omlægtningen er det forudsat, at
ca. 95 % af alle lægter kan genanvendes. Af tagsten forventes
genanvendt ca. 95 %. Gratsten 0%."
Den 11. april 1995 sendte klager indklagede
følgende brev :
I ovennævnte sag er der opstået et yderligere
problem vedrørende graterne på tagdækningen.
Foranlediget af dette foreslår klager at der
afholdes et møde umiddelbart før påske for at se, om der
er mulighed for et samlet forlig i sagen."
Der afholdtes herefter et møde mellem parterne den
22. maj 1995 på indklagedes advokats kontor. I et af klagers advokat
udarbejdet mødereferat, derefter det foreliggende ikke er sendt til
indklagede, hedder det bl.a. :
" .. der aftaltes
følgende :
1. Bygherrers rådgiver vurderer udbedringsforslaget.
Indklagedes advokat meddelte, at det ikke måtte afvige fra det syns- og
skønsmændene havde fastslået. Klager bør sikre sig
dette, herunder at eventuelle afvigelser aftales med bygherrens
rådgiver.
2. Murerformanden og bygherrens rådgiver aftaler
nærmere tidsplan, som udsendes til beboerne. Beboerne er interesserede
i, hvornår der er stilladser på husene.
3. Arbejdet udføres under sædvanligt tilsyn
fra bugherrens rådgiver.
4. Omkostninger ved sagen drøftedes. Klager afholdt
skønsomkostningerne, men indklagede vil fremsætte krav om
følgende :
1) TI´s
rapport
2) Tilsyn til
bygherrens rådgiver
3)
Sagsomkostninger til indklagedes advokat
Indklagedes advokat vil fremkomme med overslag over disse
udgifter, som først endeligt kan opgøres, når arbejdet er
færdiggjort.
Der nævntes spørgsmålet om
dagbøder, hvor indklagede havde den principielle holdning, at de kunne
kræve dagbøder. Klager modsatte sig betaling af dagbøder,
men de var så rede at overveje de ovenfor nævnte omkostninger
positivt, såfremt de var rimelige i størrelse.
I et referat fra et planlægningsmøde afholdt
den 31. maj 1995 mellemparternes teknikere hedder det bl.a. :
"1. Tidsplan
Udbedring af skader på grater opstartes i uge 24
på blok 281 B sydgavl.
Graterne gennemgås successivt på alle blokke.
Stilladsperiode på hver gavl vil være ca. 3-5 dage.
Omlægning af taget på blok 9 og 11
udføres fra uge 32 og med forventet afslutning i uge 36.
Bygherrens rådgiver undersøger om disse
terminer er hensigtsmæssige for indklagede."
Bygherrens rådgiver udarbejdede herefter en
beboerinformation, hvori det bl.a. hedder :
" Til beboerne
Vedr. udbedring af
skader på tagene i boligforeningerne.
Der er nu udarbejdet
tidsplan for reparationsarbejderne.
Tidsplanen er
følgende :
Udbedring af skader
på grater uge 24- 28.
Omlægning af tage
på blok 9 og 11 uge 32-36."
Med skrivelse af 7. juni 1995 sendte indklagede til klager
et udkast til allonge vedrørende mangelsafhjælpningen. Det
hedder i udkastet bl.a. :
"A. Arbejdets omfang.
Arbejdet omfatter afhjælpning og udbedring af
samtlige mangler beskrevet i den af syn- og skønsmanden afgivne
erklæring, dateret 11. april 1995 ..
B.Tidsplan.
Arbejdet påbegyndes den 12.06.95 og afsluttes
ved afholdelse af sædvanlig afleveringsforretning den 11.08.95 kl.08.00
..
Der betales en dagbod på kr. 5.900,00 for hver
arbejdsdag afleveringstidspunktet overskrides, og afregning heraf sker i
overensstemmelse med oprindelig entreprisekontrakts bestemmelser
herom."
Som svar herpå sendte klager et brev af 19.juni 1995
til indklagede, hvori det bl.a. hedder:
" Under mødet den 22. maj 1995 drøftede
vi omkostningerne ved sagen. Som bekendt har klager afholdt
skønsomkostningerne, da De meddelte, at indklagede vil fremsætte
krav om følgende omkostningsdækning :
1. rapport
2. tilsyn regninger fra
bygherrens rådgiver
3. sagsomkostninger til
indklagedes advokat.
Klager har uden præjudice erklæret sig rede
til at overveje at betale rimelige omkostninger ved disse tre poster, men er
ikke rede til at betale dagbøder. Deres udkast til aftale gengiver
ikke dette forhold.
Hvad angår tidsprogrammet for udførelsen
vedlægger jeg til deres orientering genpart af mødereferat af
planlægningsmødet den 31. maj 1995 samt den efterfølgende
udsendte meddelelse til beboerne. Da tidsprogrammet i Deres udkast til aftale
ikke svarer til det, der er aftalt mellem entreprenør og bygherre og
meddelt beboerne, må deres udkast også ændres på
dette punkt."
Der opnåedes ikke mellem parterne enighed om
indholdet af allongen.
Efter at afhjælpningsarbejderne med tagene og
afleveringsforretningen var afsluttet den 27. september 1995, fremsatte
indklagede i begyndelsen af november 1995 et betalingskrav over for klager
på 1.351.025,13 kr. Klager anmodede herefter Voldgiftsnævnet om,
at der i medfør af AB 92 § 46 måtte blive udmeldt en sagkyndig
til at træffe bestemmelse om, hvorvidt bygherrens udbetalingskrav var
berettiget. Nævnet udmeldte herefter syns- og skønsmanden i
sagen som sagkyndig. I en udskrift af nævnets protokol fra den 24.
januar 1996 hedder det ;
" Efter drøftelse tilkendegav den sagkyndige,
at der er enighed om, at tagene på blok 9 og 11 er behæftet med
sådanne mangler, at den skete omlægning har været
nødvendig. Uanset manglerne, har bygherren efter den sagkyndiges
mening ikke haft væsentlige gener i sin brug af ejendommen medens
manglerne fandtes eller under den af entreprenøren foretagne
afhjælpning. Som følge heraf findes manglerne ikke ar være
af en karakter, der kan udløse dagbod og dermed træk på
den stillede garanti.
Hver part bærer sine sagsomkostninger og rekvisitus
betaler omkostningerne ved Voldgiftsnævnets behandling af
sagen."
Sagen blev samme dag indbragt for
Voldgiftsnævnet.
3. Klagerens procedure
Klageren har indledningsvis anført, at sagens
hovedspørgsmål er, om indklagede kan kræve erstatning ud
fra forsinkelsesprincipper eller alene ud fra mangelsprincipper. Klageren
finder, at der foreligger en mangelssituation, idet arbejdet er
udført, men har vist sig mangelfuldt, således at det har
måttet udbedres og er blevet udbedret af klager for dennes regning. Det
følger allerede heraf, at indklagedes dagbodskrav ikke kan
imødekommes. Klager er indforstået med at betale indklagedes
faktiske udgifter i forbindelse med omlægningen af tagene på blok
9 og 11. Udgifterne kan fradrages i den resterende entreprisesum. Indklagede
kan ikke kræve opgørelse såvel efter reglerne om
forsinkelse som efter reglerne om mangler. Ifølge parternes aftale
skal det afgøres ved syn og skøn, om en mangel er
væsentlig eller uvæsentlig, hvis der er uenighed herom. Når
klager ønskede syn og skøn i sagen, skyldtes det, at der
forelå to modstridende sagkyndige erklæringer om tagene. Ingen af
dem talte om total omlægning af disse. Imidlertid fandt syns- og
skønsmanden, at alt skulle omlægges. Denne opfattelse
accepterede klager. Allerede den 11. april 1995, da syns- og
skønserklæringen forelå, bad klager indklagede om et
møde, hvor man tilbød at betale efter mangelsreglerne. Beboerne
ønskede ikke stilladser opstillet i sommerferien 1995. Det blev derfor
aftalt, at udbedringsarbejderne skulle ske efter ferien og påbegyndes
den 7. august 1995.
For så vidt angår det fremsatte dagbodskrav
har indklagede ikke reklameret overfor klager førend i maj/juni 1995
og har ikke løbende opgjort dagbøderne. Heller ikke ved
betalingen af slutraten tog indklagede forbehold for dagbøder.
Indklagede har herved fortabt sin eventuelle ret til dagbøder. Selv om
dette ikke er tilfældet, og selv om det lægges til grund, at der
foreligger en forsinkelsessituation, er der ikke grundlag for det fremsatte
dagbodskrav. Arbejdet blev færdigmeldt og afleveret rettidigt. Det var
uberettiget af indklagede at afvise afleveringen. Manglerne var ikke så
væsentlige, at der var grundlag herfor. Tagene var lagt op og
fungerede. Undertaget var i orden. Kun en mindre del af den samlede
entreprise var behæftet med mangler, nemlig 2 blokke ud af 6 blokke og
4 forretninger. Der var endvidere ingen gener for beboerne forbundet med
udbedringen af manglerne. Bygningerne havde i øvrigt været i
brug under hele renoveringen.
Spørgsmålet om, hvorvidt taglægningen
på blok 9 og 11 var mangelfuld, blev først afgjort endeligt den
11. april 1995, da syns- og skønserklæringen forelå.
Dagbod kan derfor under ingen omstændigheder forlanges i perioden fra
den. 2.december 1994 til den 11 april 1995. Dagbod kan heller ikke forlanges
i perioden fra den 11. april 1995 til den 7. august 1995, hvor
omlægningen af tagene påbegyndtes. Datoen den 7. august 1995 blev
fremsat i overensstemmelse med beboernes ønske. Det fremsatte
dagbodskrav, der svarer til ca. 50 % af entreprisesummen, er endvidere
urimelig højt, ikke mindst i det foreliggende tilfælde, hvor
beboerne ingen gener har haft som følge af manglerne. Et eventuelt
dagbodskrav bør derfor bortfalde eller nedsættes i medfør
af aftalelovens § 36.
4. Indklagedes procedure.
Indklagede har indledningsvist anført, at sagens
hovedproblem er, om klagers arbejde ved afleveringsforretningen den 2.
december 1994 kunne afvises af indklagede med dagbodskonsekvenser for klager
til følge. Den afholdte § 46-forretning er i denne henseende helt uden
betydning for voldgiftsrettens kompetence. Da klager ikke i forbindelse med
afleveringen af arbejdet tilkendegav ikke at ville udføre yderligere
arbejder, herunder udbedringsarbejder, foreligger der en
forsinkelsessituation med de konsekvenser, dette måtte have for klager.
Blandt andet for at sikre en kvalificeret gennemførelse af
renoveringsarbejdet også i relation til det tidsmæssige blev
afslutningstidspunktet for arbejdet dagbodssanktioneret i parternes aftale.
De konstaterede mangler ved tagene blok 9 og 11 var væsentlige. Klager
burde have erkendt det allerede ved indkaldelsen til afleveringsforretningen,
og de afhjælpningsforanstaltninger, klager foreslog, var helt
utilstrækkelige. Dette bekræftes klart af syns- og
skønserklæringen af 11. april 1995. At manglerne ikke hindrede
brugen af ejendommene eller medførte særlige gener for beboerne
kan ikke i sagen tillægges vægt og udelukke betaling af dagbod.
Dette ville i givet fald ved renoveringsentrepriser som den i sagen
foreliggende medføre, at en dagbodssanktioneret tidsplan ville blive
illusorisk. Tagarbejdet var på 2 af de 6 blokke kassabelt, og tagene
måtte helt omlægges. Omkostningerne ved omlægningen blev af
syns- og skønsmanden anslået til 14-15 % af entreprisesummen.
Manglerne var derfor så væsentlige, at indklagede er berettiget
til at afvise klagers arbejde. Afleveringsforretningen den 2. december 1994
fratager ikke indklagede adgangen til at gøre et dagbodskrav
gældende eller til at kræve erstatning for udgifter, der er
afholdt med henblik på at konstatere, om der forelå mangler. Der
er ikke efter den 2. december 1994 indtrådt omstændigheder, der
fratager indklagede retten til dagbøder. Der bør ikke ske
suspension af dagbøderne i tiden fra den 2. december 1994 til den 11.
april 1995. Indklagede har ikke søgt at hindre syns- og
skønsforretningens fremme. Tilsvarende gælder for tiden efter
den 11. april 1995. Indklagede har accepteret tidsplanen for
afhjælpningen af manglerne, men det skete efter klagers forslag. En
sådan accept indikerer ikke et afkald på dagbøder.
Beboerinformationen den 6. juni 1995 er heller ikke et frafald af
dagbøder. Mødet den 31. maj 1995 var et rent
planlægningsmøde, hvori alene teknikere deltog. Dagbodskravet er
ikke bortfaldet ved manglende reklamation fra indklagedes side. Indklagede
har såvel forud for afleveringsforretningen den 2. december 1994 som
efter syns- og skønsrapportens fremkomst den 11. april 1995 gjort
dagbodskraver gældende overfor klager. Denne er selv årsag til
forsinkelsen og forsinkelsesperioden, og der er intet i
handlingsforløbet, der tilsiger bortfald eller nedsættelse af
dagbodskravet hverken ud fra almindelige rimelighedsbetragtninger eller ud
fra aftalelovens § 36. Manglerne kunne og burde være afhjulpet inden
den første afleveringsforretning den 2. december 1994. Dagbodskraver
udelukker erstatning for forsinkelsen. Kravet på 89.620,10 kr. excl.
moms vedrører imidlertid ikke forsinkelsen, men udgifterne afholdt med
henblik på at konstatere, om der forelå mangler.
5. Voldgiftsrettens bemærkninger
Voldgiftsretten bemærker indledningsvis, at det
forhold, at arbejdet af klager var færdiggjort og meldt klar til
aflevering, ikke i sig selv er ensbetydende med, at den foreliggende sag skal
og kun kan behandles som en sag om mangler og ikke om forsinkelse med den
virkning, at der ikke kan blive tale om dagbøder.
Retten finder, at der ikke på afleveringstidspunktet
den 2. december 1994 kunne fastslås, om det udførte arbejde
på blok 9 og 11 var behæftet med så væsentlige
mangler, at aflevering kunne afvises. Erklæringerne fra de to
første sagkyndige var ikke overensstemmende og udtalte sig ikke om,
hvorvidt der forelå mangler, der var væsentlige, eller om
omlægning/kassation af tagene. Først ved syns- og
skønserklæringens fremkomst den 11. april 1995 var der
tilvejebragt grundlag for at vurdere, om manglerne på
afleveringstidspunktet var så væsentlige, at arbejdet kunne
afvises af indklagede. Afgørelsen af dette spørgsmål
må efter voldgiftsrettens opfattelse ved den i sagen foreliggende form
for renoveringsentreprise bero på en konkret afvejelse af de
foreliggende omstændigheder, hvor spørgsmålet om
ibrugtagning/ brug ikke kan tillægges samme vægt som ved andre
former for entrepriser. Under hensyn til udbedringsarbejdets omfattende
karakter, der krævede omlægning af tagene på 2 ud af seks
blokke, og størrelsen af udbedringsomkostningerne, der af syns- og
skønsmanden var anslået til 14-15 % af entreprisesummen, finder
voldgiftsretten, at indklagede har været berettiget til at afvise
afleveringen af arbejdet, hvorved klager kom i forsinkelse med deraf
følgende dagbodsproblematik.
Voldgiftsretten finder, at indklagede ikke ved manglende
reklamation har fortabt retten til at kræve dagbøder. Kravet
herom blev fremsat allerede før afleveringsforretningen den 2.
december 1994, og det kan ikke bebrejdes indklagede, ar der ikke skete videre
i dette spørgsmål, medens syns- og skønsforretningen stod
på frem til den 11. april 1995. Derefter blev kravet om dagbøder
på ny fremført af indklagede i parternes første
møde den 22. maj 1995 og igen i indklagedes udkast til allonge
fremsendt den 7. juni 1995.
For så vidt angår spørgsmålet om,
for hvilken periode/hvilke perioder dagbod kan kræves, bemærker
voldgiftsretten, at forsinkelsen i tiden fra 29. november 1994 (det
kontraktsmæssige færdiggørelsestidspunkt ) til den 11.
april 1995 ikke alene kan lægges klager til last. Var der mellem
parterne uenighed om, hvorvidt en mangel var væsentlig eller
uvæsentlig, skulle dette ifølge parternes aftale afgøres
ved syn og skøn. Efter tilvejebringelsen af de indholdsmæssigt
forskellige erklæringer fra de to første sagkyndige var det
berettiget af klager at ønske syn og skøn. Dertil kommer, at
syns- og skønsforretningen i en periode blev suspenderet efter
parternes aftale. Voldgiftsretten finder herefter, at indklagede ikke kan
kræve dagbøder for perioden fra den 29. november 1994 til den 11
april 1995.
Allerede den 11. april 1995, d.v.s. samme dag som syns- og
skønserklæringen forelå, bad klager indklagede om et
snarligt møde om sagen , hvilket møde først blev
afholdt den 22. maj 1995. Uanset at der er divergerende opfattelse mellem
parterne af, hvad der er blevet aftalt på mødet, ligger det
imidlertid fast, at der den 6. juni 1995 fra indklagedes side blev givet
beboerinformation om, at taglægningen ville ske i ugerne 32-36, og at
afhjælpningsarbejdet i overensstemmelse hermed påbegyndtes den 7.
august 1995. Indklagede ses ikke at have forlangt eller presset på for
at få en tidligere omlægning af tagene. Voldgiftsretten finder
herefter, at indklagedes dagbodskrav heller ikke for perioden fra den 11.
april 1995 til den 7. august 1995 kan imødekommes.
Derimod finder voldgiftsretten, ar der i perioden fra den
7. august 1995 til den 27. september 1995, hvor afhjælpningsarbejdet
stod på, er grundlag for at pålægge klager at betale
dagbøder i overensstemmelse med entreprisekontraktens bestemmelse
herom. Afhjælpningsperioden omfatter 38 arbejdsdage, og
dagbodsbeløbet for perioden andrager herefter 224.200 kr. (38 x 5.900
kr.). Der findes ikke grundlag for reduktion af beløbet i
medfør af aftalelovens § 36.
Da det beløb på 89.620,10 kr. excl. moms, som
indklagede påstår klager tilpligtet at betale, ikke har relation
til forsinkelsen, men er udgiften afholdt af indklagede i forbindelse med
konstatering af, om tagarbejdet var behæftet med mangler, findes klager
at måtte betale dette beløb til indklagede.
Det samlede beløb, som tilkommer indklagede fra
klager, udgør herefter 224.200,00 kr. +122.025,13 kr. ( 89.620,10 kr.
med tillæg af moms ) , eller i alt 336.225,13 kr. Fra dette
beløb må fratrækkes det beløb på 500.000 kr.
incl. moms (400.000 kr. excl. moms ) , som indklagede har tilbageholdt af
rate nr. 5 på 430.000 kr. excl. moms.
Som følge af det anførte skal indklagede til
klager betale i alt 163.774,87 kr. excl. moms, med tillæg af almindelig
procesrente fra den 20. november 1994 til betaling sker.
Der afsiges herefter sålydende :
Kendelse
Indklagede skal til klager betale 163.774,87 kr. excl.
moms, der forrentes med almindelig procesrente fra den 20. november 1994 til
betaling sker.
Hver part bærer sine omkostninger.
Hver part betaler halvdelen af de med voldgiftsrettens
behandling af sagen forbundne omkostninger.
De ikendte beløb skal betales inden 14 dage efter
denne kendelses afsendelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om sagsøgers ansættelsesforhold hos sagsøgte Domsdatabasen · 6. juli 2018
- Højesteret ændrer landsrettens afgørelse, og frifinder Part A og Part B Domsdatabasen · 20. maj 2014
- Sagen vedrører spørgsmålet, om en overdragelse af en ejerlejlighed fra far til datter er ugyldig i henhold til aftalelovens § 31, § 33 og/eller § 36 Domsdatabasen · 29. oktober 2012
- Sag om lejeres indbringelse af en afgørelse fra huslejenævnet Domsdatabasen · 9. januar 2024
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om en tvist i forbindelse med tilbagelevering af udstyr i henhold til leasingaftale med den ændring, at kravet forrentes med procesrente Domsdatabasen · 21. februar 2025
- Højesteret ændrer Sø- og Handelsrettens dom om, hvorvidt forsikringsselskabs aftalevilkår om varsling af prisstigninger er et urimeligt og ugyldigt aftalevilkår i en forbrugeraftale Domsdatabasen · 14. januar 2025
Lignende dokumenter
- Afgørelse afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 16. december 1999
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 10. februar 2004
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Tvist om opgørelse af mellemværende mellem bygherre og entreprenør på grund af mangler,dagbod mm. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Forsinkelse, mangler,manglers omfang Retsinformation · 24. september 1997