Tvist om i hvilket omfang tilsynet ved opførelsen af et skolebyggeri var ansvarlig for fejl og mangler ved det af tømrerentreprenørerne udførte arbejde. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tvist om i hvilket omfang tilsynet ved
opførelsen af et skolebyggeri var ansvarlig for fejl og mangler ved det af
tømrerentreprenørerne udførte arbejde. (* 1)
K E N D E L S E
i
Voldgiftssag nr.
C 1660
K kommune
mod
A A/S
Denne sag drejer sig om en tvist mellem klageren, K kommune, og
indklagede, A A/S, om, i hvilket omfang indklagede, der udøvede tilsynet ved
opførelsen af X-skolen i K-by, er ansvarlig for fejl og mangler ved det af
tømrerentreprenørerne udførte arbejde.
Klageren har ved klageskrift af 1. november 1985 indbragt sagen for en i
medfør af »Regler for behandlingen af sager ved Voldgiftsnævnet for
Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af
projektleder, civilingeniør T.Boe Larsen, arkitekt m.a.a. Orla Thomsen og
landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som retsformand.
Voldgiftsrettens dommere har i forbindelse med den mundtlige forhandling
foretaget besigtigelse af byggeriet.
Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at
betale 982.100,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 550.000 kr. fra
klageskriftets indgivelse den 4. november 1985 og af 432.100,00 kr. fra den
1. september 1987.
Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af
et mindre beløb.
Klageren havde under voldgiftssagen tillige rejst sag mod den
projekterende arkitekt B, men har efter afholdelsen af syn og skøn hævet
sagen mod denne.
Læs alt
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
X-skolen blev opført i 3 etaper, hvoraf 1. og 2. etape blev afleveret
henholdsvis i februar og november 1979. Fra 1981 og fremefter konstateredes
en række mangler ved det udførte arbejde, herunder ved vinduespartierne. En
del af manglerne blev udbedret, men resterende mangler har ikke kunnet
udbedres af entreprenørerne, idet disse er gået konkurs uden, at der har
været mulighed for dækning i boerne.
Der har under sagen været foretaget syn og skøn ved den af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed udmeldte syns- og skønsmand, arkitekt m.a.a.
Per Kyed, der har afgivet skønserklæring af 5. marts 1987 og tillægserklæring
af 18. juni 1987.
I erklæringen af 5. marts 1987 hedder det bl.a.:
» Spørgsmål I
Kan der konstateres beskadigelse af vinduer ..... for 1. og 2. etapes
vedkommende?
I bekræftende fald bedes skaderne beskrevet, ligesom skønsmanden bedes
oplyse, hvad der efter hans opfattelse er årsag til de indtrufne skader,
herunder om det må antages, at skaderne helt eller delvist kan henføres til
bundfalse og glaslister, den på lodposter og sidekarme i etape 1 påmonterede
liste, komprimeringen af tætningslister i etape 1, zinkkapslerne over
vinduerne, den anvendte fugemasse om vinduer ..., det leverede glas samt den
omstændighed, at vinduer i etape 1 ikke er vakuumimprægnerede, .....
Svar I
De registrerede mangler og skader kan klart opdeles i 1. og 2. afsnit,
idet råd- og svampeskaderne på 1. afsnit er meget omfattende og dybtgående,
mens der på afsnit 2 kan registreres nogle mangler, men ingen egentlige
skader. Årsagen til denne meget markante forskel i tilstanden for de to
byggeafsnit er uden tvivl, at vinduerne i 1. afsnit ikke er
vakuumimprægnerede, mens vinduerne i 2. afsnit har denne imprægnering, .....
I princippet er vinduerne i 1. og 2. byggeafsnit konstrueret ens - med
nogle få forskelligheder - og da der heller ingen nævneværdig aldersforskel
er, må forskelligheden i deres tilstand søges i det forhold, at man uvist af
hvilken grund har undladt vakuumimprægneringen i 1. afsnit, trods det at
projektet efter foreliggende oplysninger foreskriver en sådan.
Af tegningsmaterialets tegn. nr. 1.702 fremgår, at projektet viser
alu-vandnæse i alle bundfalse, mens der er udført træ-glaslister med dræn.
Tegningen viser ikke alu-vandnæse under eternitfyldningen over glaspartiet,
mens der er udført en sådan i virkeligheden. Af tegningen fremgår, at
bundfalse har fald udad på omkring 5 grader, mens de udførte er så godt som
vandrette. En væsentlig afvigelse fra tegningen er en lodret påforingsliste,
som er pålimet lodpostene i afsnit 1.
Limen binder ikke særlig godt, og fastholdelsen er suppleret med
påsømning. Bag disse lister, hvor fugten let trænger ind, men ikke kan komme
væk, har der i det skjulte dannet sig kulturer af barksvampe og korkhat,
hvoraf den sidstnævnte somme tider blomstrer ud imellem karm og påforing.
Vinduerne i afsnit 1 er ikke alle angrebet lige hårdt af råd og svamp, men
mange underkarme er rådnet helt bort, mens andre har begyndende angreb, og
bag påforingslisterne har en stikprøvevis registrering vist, at de områder,
der ikke allerede er angrebne, snart vil melde sig med problemer.
Det kan sluttelig anføres, at de tætningslister, som monteres i
glasfalsene mellem glasliste og rude, i langt de fleste tilfælde synker, og
tilsyneladende er de ikke »topforseglede«, hvor projektet efter det
oplyste stiller krav herom.
Vinduespartierne i afsnit 1 er, således som de fremtræder ved
skønsforretningen, så beskadigede af råd og svamp, at de skal udskiftes, og
de få partier, som endnu har klaret frisag, vil inden for kort tid få
symptomer i lighed med resten.
Årsagerne til skaderne er først og fremmest manglende vakuumimprægnering,
hvilket forhold uanset vinduernes konstruktion vil afkorte deres levetid.
Til den stærkt accelererende udvikling i skadesbilledet bidrager:
- De udførte lodrette påforingslister.
- De vandrette bundfalse.
- Den manglende topforsegling af glaslister.
- Den manglende alu-glasliste i bundkarm.
- som alle medfører, at vandet kan trænge ned i bundfalse og ind i de
lodrette poste.
En række andre forhold kan have påvirket skadesforløbet, men de er
uvæsentlige, idet de ovenfor nævnte mangler er den egentlige årsag til, at
alle vinduerne nu må udskiftes.
Udgiften til udskiftning af vinduer kan skønnes til følgende, idet
kalkulationerne er baseret på totaludskiftning - også af termoruder og
fyldningspartier, idet skønsmanden ikke kan forudse, i hvilken tilstand de
nævnte termoruder befinder sig efter nedtagning, og om de herefter med
garanti atter kan indbygges.
Afsnit 1 .....
Ud over ovennævnte er det ved gennemgangen konstateret, at
snedkerpartierne i gavle ....., som tilsluttes det flade tag med afdækning af
pap på overkarmen mod sædvanligvis en zinkkapsel, flere steder bærer spor af
begyndende råddannelse.
Alle overkarme må afdækkes, således at snedkertræ er helt beskyttet også
med »afdryp«. Udgift hertil skønnes til ca. kr. 15.000,00 excl.
moms.
Afsnit 2 har som nævnt mangler i konstruktion og udformning
tilnærmelsesvis som ved afsnit 1, men der er ingen skader registreret.
Dog har afsnit 2 ingen lodrette påforingslister, men til gengæld er her
ikke »udhæng« på glaslisterne i bundkarm og forsegling samt
tætningsfugebånd mod glas skal udbedres.
Alu-vandnæsen under eternitafdækningen er hyppigst for kort, hvilket
medfører, at regnvand frit kan trænge ind ved samling mellem vandret og
lodret karmstykke.
Udbedring består her i udskiftning af glaslister og vandnæser i bundkarme,
dels til de foreskrevne alu-lister og dels til vandnæser, som har rigtige
mål, og som afdækker træets samlinger korrekt.
Forsvarlige fugebånd kan samtidig isættes i bundkarme, og topforsegling
kan udføres.
Omkostninger hertil skønnes til ca. 50.000,00 excl. moms. .....
Spørgsmål V
Er facaderne vedligeholdt i normalt og rimeligt omfang?
Svar V
Skolens facader er pænt vedligeholdt undtagen overvinduerne i afsnit 1,
hvilket skolens pedel begrunder med, at da man for nogle år siden opdagede,
hvor galt det var fat med svamp og råd, opgav man at ofre yderligere
vedligehold på træværket.'
I erklæringen af 18. juni 1987 hedder det bl.a.:
»Spørgsmål VII
Såfremt det forudsattes, at vinduerne i 1. etape var blevet
vakuumimprægnerede som foreskrevet, anmodes syns- og skønsmanden om at
oplyse, hvilke konsekvenser den foretagene udfræsning af not og pålimning af
foringsliste efter imprægneringen ville have haft for vinduernes holdbarhed.
Svar VII
Såfremt både vindueskarme og foringslister oprindelig havde været
vakuumimprægnerede, og limning havde været forsvarlig, var de nu konstaterede
skader efter al sandsynlighed ikke indtrådt.«
Klagerens påstand fremkommer som summen af de i syns- og skønserklæringen
af 5. marts 1987 anførte beløb med tilæg af moms.
Af en rapport vedrørende vinduesforhold ved den omhandlede skole
udarbejdet af indklagede fremgår vedrørende glasmonteringen bl.a.:
»Projektering
Isoleringsruder er overalt beskrevet som 20 mm termorude med 2 x 4 mm glas
og 12 mm luftmellemrum.
Alt glas monteres med tætningslister af butyl eller polyisobutylen i
anerkendt fabrikat og i dim. efter fabrikkens anvisninger. Topforseglig
udvendig skal være med silikonefugemasse af anerkendt fabrikat.
Under byggeriets udførelse er det på byggeledelsens foranledning forlangt,
at alt glas skal monteres med Nordsjo E profil 5 x 10 mm udvendig og Nordsjo
ES profil 4 x 10 mm indvendig med bære- og glideklodser i korrekt dimension.
Dette tætningsbånd skal ifølge Scanglas's monteringsanvisninger ikke
topforsegles,se bilag 1.«
Jydsk Teknologisk Institut har i skrivelse af 12. oktober 1984 besvaret
nogle spørgsmål således:
»Spørgsmål 1
Hvor almindeligt er/var det, at man i forbindelse med levering og
montering af vinduer, der er krævet vakuumimprægnerede, udtog prøver og
foretog analyse af disse for at konstatere, at vakuumimprægneringen var
foretaget og fundet i orden?
Svar:
Det er/var ikke almindeligt, at der udtages prøver af leverede produkter,
selv om der er krævet vakuumimprægnering, og der er kun tale om enkeltstående
tifælde - altså promiller - hvor det foretages.
Spørgsmål 2
Hvor almindeligt er/var det at kræve attest fra vinduesleverandøren på, at
leverede vinduer er vakuumimprægnerede?
Svar:
Dette spørgsmål kan besvares på tilsvarende måde som spørgsmål 1.
Spørgsmål 3
Endvidere bedes oplyst, hvor mange vakuumimprægnerede vinduer der efter
Deres viden er monteret i de pågældende år.
Svar:
Der findes ikke noget registreret tal over dette, men det skønnes, at ca.
75% at de producerede vinduer var vakuumimprægnerede i 1977-78, medens ca.
90% er vakuumimprægnerede i 1983-84. Skønsmæssigt mener Goriværkerne, at det
i perioden 1983-84 drejer sig om ca. 1,2 mill. vinduer og døre.«
Det fremgår endvidere, at C A/S den 29. marts 1984 overfor indklagede har
afgivet tilbud på udskiftning af 52 elementer for en overslagspris excl. moms
på 335.800 kr., samt at D Bygningsrenovering har tilbudt renovering af
vinduer for en tilbudssum excl. moms på 83.480 kr.
Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af arkitekt E
fra indklagede, af tømrermester F samt af syns- og skønsmanden.
Arkitekt E har bl.a. forklaret, at han er byggeleder og udøver fagtilsyn
for indklagede. Han er enig i, at vakuumimprægnering var foreskrevet. Det er
hverken ved undersøgelse eller attest kontrolleret, om vakuumimprægneringen
var foretaget. Det kan ikke ses visuelt, men skal undersøges ved
prøveudtagning. Vinduerne var projekteret uden påforingsliste, og tilsynet
har ikke givet tilladelse til ændring heraf. Da vinduerne blev leveret på
pladsen, var de påført 1 gang GORI 22 og 1 gang GORI 66 i samme farve, som
vinduerne har i dag. Han var ikke klar over, at der var påsat påforingsliste.
Det er også vanskeligt at kontrollere, idet der altid vil være fuger i træet,
hvadenten det er lamineret eller marvskåret. Et prøvevindue blev på tømrernes
værksted godkendt af arkitekt B, indklagedes ingeniør G og vidnet. Det stod i
rådt træ. Der var ikke påforingsliste på prøvevinduet. Han er enig i, at
bundfalsene skulle have været udført med 5 grader fald, hvilket ikke er sket.
Han er ikke under tilsynet studset over dette. Vandet ville dog ikke være
trængt ind, hvis tætningslisterne havde været korrekt monteret. Der er i
overensstemmelse med fabrikkens anvisninger ikke anvendt topforsegling. Ved
glarmesterens indsætning af vinduerne er komprimeringen af listerne blevet
utilstrækkelig. Med hensyn til den manglende aluliste i bundkarm har han
forklaret, at den var foreskrevet i projektet, medens der ikke var
foreskrevet zinkindskud over glasset. I samarbejde med tømreren ændredes
dette, således at der i bundfalsen blev anvendt træ og besparelsen anvendt
til zinkindskud over glasset. Det ville ikke være nogen usædvanlig
konstruktion, men kræver mere vedligeholdelse, og listen vil arbejde, såfremt
dette ikke sker. I 2.etape er glaslister af træ i overensstemmelse med
projektet. Det fremgår ikke klart af beskrivelsen, om der skal monteres
zinkkapsel i gavlene, men der burde håndværksmæssigt have været en
zinkkapsel. I 2. etape er bundglaslisten udført i overensstemmelse med
projektet. Det er rigtigt, at den i nogle tilfælde er for kort, men den kan
udskiftes med en længere. Bundglaslisten burde have haft fremspring, men det
er ikke noget problem, når der er vakuumimprægneret. I 2. etape er der
anvendt et andet fugebånd end i 1. etape. Fugebåndet er ændret fra Norsjo til
et andet produkt uden tilsynets viden. Tilsynet har ikke været opmærksom
herpå.
F har forklaret, at han har været forretningsfører i Y Andelsselskab, der
havde tømrerentreprisen i 1. etape af byggeriet. Så vidt han har fået
opklaret, er der med hensyn til påforingslisten sket en fejl ved
konstruktionen af disse vinduer. Der har formentlig været tale om en fejl i
falsdybden, som man har prøvet at rette ved afskæring og påsætning af
påforingslisten. Det har ikke været drøftet med vidnet. Han opfatter det som
en fejl, man har prøvet at skjule. Fejlen er nok opdaget på værkstedet.
Påforingslisten kunne nok ses, i hvert fald inden glasisætning. Vinduerne var
ved leveringen behandlet med GORI 22 og 66. Han har endvidere konstateret, at
andelsselskabet har betalt en maler for en ekstrabehandling efter
opsætningen.
I tilbuddet af 29. marts 1984 fra C A/S, hvor vidnet nu er ansat, er der
regnet med udskiftning af samtlige højtsiddende vinduer. Der består en
usikkerhed med hensyn til genanvendelsen af termoviduerne.
Klageren har til støtte for sin påstand om ansvar for den manglende
vakuumimprægnering principalt gjort gældende, at indklagede som
tilsynsførende burde have foretaget kontrol ved at kræve attest fra
entreprenøren, foretage en prøve eller i det mindste set en faktura på, at
imprægneringen var foretaget. Subsidiært må tilsynet være ansvarlig, fordi
bygherren ikke har fået det mangelfrie vindue, som han efter projektet måtte
kunne forvente. Med hensyn til påforingslisten støttes ansvaret på, at den er
synlig og burde have været opdaget af tilsynet. Det må endvidere påhvile
tilsynet at foretage en stikprøvekontrol under arbejdets udførelse. Hermed
ville de vandrette bundfalse, trælisten og den manglende topforsegling have
været opdaget. Dette må specielt gælde, når man uden bygherrens viden ændrer
projektet til en for denne dårligere løsning. Tilsynet burde endvidere have
grebet ind overfor den manglende zinkafdækning af gavlene, idet der
foreligger en håndværksmæssig ukorrekt udførelse. På samme måde som foran
anført burde tilsynet også ved stikprøvekontrol have konstateret, at
træglaslisterne i 2. etape ikke havde fremspring, at der er anvendt forkert
fugebånd, og at zinkbåndet ikke når ud til kanten.
Erstatningskravet er klagerens tab, således som udbedringsudgifterne er
opgjort af syns- og skønsmanden. Arbejdet kunne ikke have været udført
tidligere.
Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der ikke kan påhvile
tilsynet noget ansvar for den manglende vakuumimprægnering. Tilsynet har ikke
pligt til at foretage undersøgelserne som anført af klageren. Det må
endvidere lægges til grund, at den manglende imprægnering ikke har kunnet
ses. Tilsynet har ikke set påforingslisten, og under de af vidnet F
forklarede omstændigheder skal der noget særligt til, at der pålægges
tilsynet ansvar. Da vinduerne ved leveringen var behandlet to gange, kan det
ikke statueres, at tilsynet burde have set listen. Klageren har ikke løftet
sin bevisbyrde for tilsynets ansvar. De vandrette bundfalse er ikke i sig
selv noget problem. Det er kun et sprøgsmål om vedligeholdelse. Den manglende
topforsegling kan ikke bebrejdes tilsynet, der blot har fulgt fabrikkens
anvisning. Ændringen med hensyn til aluglaslisten er en ændring til en helt
sædvanlig udførelse, på samme måde som dette arbejde også blev udført i 2.
etape. Efter tilsynets opfattelse har bygherren fået et bedre produkt, der
ikke i sig selv har haft skade til følge. Såfremt der statueres ansvar for
den manglende vakuumimprægnering, kan der højst blive tale om en erstatning
på 335.800 kr. Dette er en følge af klagerens tabsbegrænsningspligt. Arbejdet
burde have været sat i værk i 1984. Det må også overvejes, om en udbedring
til de anførte 83.000 kr. ikke havde været tilstrækkeligt. De 15.000 kr. for
zinkinddækningen kan ikke komme til at påhvile indklagede, idet der er tale
om en projektfejl. Det må være klagerens risiko, at man har hævet sagen
overfor arkitekten. Med hensyn til 2. etape er arbejdet udført som
projekteret. Det kan højst være et mindre beløb, der kan lastes indklagede.
Voldgiftsretten skal udtale:
Det lægges til grund, at den manglende vakuumimprægnering ikke har kunnet
konstateres visuelt.
Det indklagede påhvilende almindelige tilsyn findes ikke i mangel af
særlig aftale at indebære nogen pligt til ved prøveudtagning eller på
lignende måde at sikre, at det leverede materiale er konditionsmæssigt, med
mindre der foreligger særlige omstændigheder, som indicerer nødvendigheden af
en nærmere undersøgelse.
Herefter og da der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder,
findes indklagede ikke at kunne gøres ansvarlig for denne mangel.
Det må efter bevisførelse lægges til grund, at prøvevinduet ikke har været
forsynet med påforingsliste. Det må endvidere lægges til grund, at listen
efter, at vinduerne er blevet behandlet med træbeskyttelse, ikke har været
synbar, således at indklagede under udøvelsen af tilsynet burde have været
opmærksom herpå. Indklagede findes herefter ikke at kunne gøres ansvarlig for
denne mangel.
Efter det foreliggende er gavlene udført i overensstemmelse med projektet.
Herefter findes der ikke grundlag for at pålægge indklagede ansvar for, at
der ikke er foretaget afdækning med zinkkapsel.
Med hensyn til de øvrige konstaterede mangler i 1. etape findes indklagede
ved en samlet vurdering, herunder at der er foretaget ændring i projektet
uden aftale med byggeledelsen, at være ansvarlig. Det samme gælder manglerne
i 2. etape, der er af en sådan karakter, at de burde have været konstateret
af tilsynet.
Den klageren tilkommende erstatning fastsættes skønsmæssigt til 100.000
kr. med renter som påstået.
Hver af parterne betaler egne sagsomkostninger samt halvdelen af de med
det foretagne syn og skøn forbundne omkostninger, hvormed bemærkes, at
klageren har afholdt 13.325 kr. i honorar til syns- og skønsmanden.
Endvidere betaler hver af parterne halvdelen af de med voldgiftsrettens
behandling af sagen forbundne omkostninger.
T H I B E S T E M M E S :
Indklagede A A/S, betaler inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse til
klageren, K kommune, 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 4.
november 1985, til betaling sker.
Inden samme frist betaler indklagede til klageren halvdelen af
omkostningerne til syn og skøn med 6.662,50 kr. Ingen af parterne betaler
iøvrigt sagsomkostniger til den anden part.
De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales
med halvdelen af hver af parterne.
København, den 17. juni 1988
T. Boe Larsen
Vagn Rasmussen
Orla Thomsen
P.v.c.
G. Stark
Lignende dokumenter
- Tvist om ansvarsplaceringen for mangelfulde klinkegulve. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 26. januar 2000
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Tvist om fordeling af tab som følge af en voldgiftskendelse, nemlig selvrisiko på en objektforsikring og præmieforhøjelse af en ansvarsforsikring. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Mangler ved byggeri Retsinformation · 24. september 1997
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 10. september 2003