Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om i hvilket omfang tilsynet ved opførelsen af et skolebyggeri var ansvarlig for fejl og mangler ved det af tømrerentreprenørerne udførte arbejde. (* 1)

KEN nr 4026 af 17/06/1988Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om i hvilket omfang tilsynet ved

opførelsen af et skolebyggeri var ansvarlig for fejl og mangler ved det af

tømrerentreprenørerne udførte arbejde. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr.

C 1660

K kommune

mod

A A/S

Denne sag drejer sig om en tvist mellem klageren, K kommune, og

indklagede, A A/S, om, i hvilket omfang indklagede, der udøvede tilsynet ved

opførelsen af X-skolen i K-by, er ansvarlig for fejl og mangler ved det af

tømrerentreprenørerne udførte arbejde.

Klageren har ved klageskrift af 1. november 1985 indbragt sagen for en i

medfør af »Regler for behandlingen af sager ved Voldgiftsnævnet for

Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af

projektleder, civilingeniør T.Boe Larsen, arkitekt m.a.a. Orla Thomsen og

landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som retsformand.

Voldgiftsrettens dommere har i forbindelse med den mundtlige forhandling

foretaget besigtigelse af byggeriet.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at

betale 982.100,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 550.000 kr. fra

klageskriftets indgivelse den 4. november 1985 og af 432.100,00 kr. fra den

1. september 1987.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af

et mindre beløb.

Klageren havde under voldgiftssagen tillige rejst sag mod den

projekterende arkitekt B, men har efter afholdelsen af syn og skøn hævet

sagen mod denne.

Læs alt

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

X-skolen blev opført i 3 etaper, hvoraf 1. og 2. etape blev afleveret

henholdsvis i februar og november 1979. Fra 1981 og fremefter konstateredes

en række mangler ved det udførte arbejde, herunder ved vinduespartierne. En

del af manglerne blev udbedret, men resterende mangler har ikke kunnet

udbedres af entreprenørerne, idet disse er gået konkurs uden, at der har

været mulighed for dækning i boerne.

Der har under sagen været foretaget syn og skøn ved den af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed udmeldte syns- og skønsmand, arkitekt m.a.a.

Per Kyed, der har afgivet skønserklæring af 5. marts 1987 og tillægserklæring

af 18. juni 1987.

I erklæringen af 5. marts 1987 hedder det bl.a.:

» Spørgsmål I

Kan der konstateres beskadigelse af vinduer ..... for 1. og 2. etapes

vedkommende?

I bekræftende fald bedes skaderne beskrevet, ligesom skønsmanden bedes

oplyse, hvad der efter hans opfattelse er årsag til de indtrufne skader,

herunder om det må antages, at skaderne helt eller delvist kan henføres til

bundfalse og glaslister, den på lodposter og sidekarme i etape 1 påmonterede

liste, komprimeringen af tætningslister i etape 1, zinkkapslerne over

vinduerne, den anvendte fugemasse om vinduer ..., det leverede glas samt den

omstændighed, at vinduer i etape 1 ikke er vakuumimprægnerede, .....

Svar I

De registrerede mangler og skader kan klart opdeles i 1. og 2. afsnit,

idet råd- og svampeskaderne på 1. afsnit er meget omfattende og dybtgående,

mens der på afsnit 2 kan registreres nogle mangler, men ingen egentlige

skader. Årsagen til denne meget markante forskel i tilstanden for de to

byggeafsnit er uden tvivl, at vinduerne i 1. afsnit ikke er

vakuumimprægnerede, mens vinduerne i 2. afsnit har denne imprægnering, .....

I princippet er vinduerne i 1. og 2. byggeafsnit konstrueret ens - med

nogle få forskelligheder - og da der heller ingen nævneværdig aldersforskel

er, må forskelligheden i deres tilstand søges i det forhold, at man uvist af

hvilken grund har undladt vakuumimprægneringen i 1. afsnit, trods det at

projektet efter foreliggende oplysninger foreskriver en sådan.

Af tegningsmaterialets tegn. nr. 1.702 fremgår, at projektet viser

alu-vandnæse i alle bundfalse, mens der er udført træ-glaslister med dræn.

Tegningen viser ikke alu-vandnæse under eternitfyldningen over glaspartiet,

mens der er udført en sådan i virkeligheden. Af tegningen fremgår, at

bundfalse har fald udad på omkring 5 grader, mens de udførte er så godt som

vandrette. En væsentlig afvigelse fra tegningen er en lodret påforingsliste,

som er pålimet lodpostene i afsnit 1.

Limen binder ikke særlig godt, og fastholdelsen er suppleret med

påsømning. Bag disse lister, hvor fugten let trænger ind, men ikke kan komme

væk, har der i det skjulte dannet sig kulturer af barksvampe og korkhat,

hvoraf den sidstnævnte somme tider blomstrer ud imellem karm og påforing.

Vinduerne i afsnit 1 er ikke alle angrebet lige hårdt af råd og svamp, men

mange underkarme er rådnet helt bort, mens andre har begyndende angreb, og

bag påforingslisterne har en stikprøvevis registrering vist, at de områder,

der ikke allerede er angrebne, snart vil melde sig med problemer.

Det kan sluttelig anføres, at de tætningslister, som monteres i

glasfalsene mellem glasliste og rude, i langt de fleste tilfælde synker, og

tilsyneladende er de ikke »topforseglede«, hvor projektet efter det

oplyste stiller krav herom.

Vinduespartierne i afsnit 1 er, således som de fremtræder ved

skønsforretningen, så beskadigede af råd og svamp, at de skal udskiftes, og

de få partier, som endnu har klaret frisag, vil inden for kort tid få

symptomer i lighed med resten.

Årsagerne til skaderne er først og fremmest manglende vakuumimprægnering,

hvilket forhold uanset vinduernes konstruktion vil afkorte deres levetid.

Til den stærkt accelererende udvikling i skadesbilledet bidrager:

- De udførte lodrette påforingslister.

- De vandrette bundfalse.

- Den manglende topforsegling af glaslister.

- Den manglende alu-glasliste i bundkarm.

- som alle medfører, at vandet kan trænge ned i bundfalse og ind i de

lodrette poste.

En række andre forhold kan have påvirket skadesforløbet, men de er

uvæsentlige, idet de ovenfor nævnte mangler er den egentlige årsag til, at

alle vinduerne nu må udskiftes.

Udgiften til udskiftning af vinduer kan skønnes til følgende, idet

kalkulationerne er baseret på totaludskiftning - også af termoruder og

fyldningspartier, idet skønsmanden ikke kan forudse, i hvilken tilstand de

nævnte termoruder befinder sig efter nedtagning, og om de herefter med

garanti atter kan indbygges.

Afsnit 1 .....

Ud over ovennævnte er det ved gennemgangen konstateret, at

snedkerpartierne i gavle ....., som tilsluttes det flade tag med afdækning af

pap på overkarmen mod sædvanligvis en zinkkapsel, flere steder bærer spor af

begyndende råddannelse.

Alle overkarme må afdækkes, således at snedkertræ er helt beskyttet også

med »afdryp«. Udgift hertil skønnes til ca. kr. 15.000,00 excl.

moms.

Afsnit 2 har som nævnt mangler i konstruktion og udformning

tilnærmelsesvis som ved afsnit 1, men der er ingen skader registreret.

Dog har afsnit 2 ingen lodrette påforingslister, men til gengæld er her

ikke »udhæng« på glaslisterne i bundkarm og forsegling samt

tætningsfugebånd mod glas skal udbedres.

Alu-vandnæsen under eternitafdækningen er hyppigst for kort, hvilket

medfører, at regnvand frit kan trænge ind ved samling mellem vandret og

lodret karmstykke.

Udbedring består her i udskiftning af glaslister og vandnæser i bundkarme,

dels til de foreskrevne alu-lister og dels til vandnæser, som har rigtige

mål, og som afdækker træets samlinger korrekt.

Forsvarlige fugebånd kan samtidig isættes i bundkarme, og topforsegling

kan udføres.

Omkostninger hertil skønnes til ca. 50.000,00 excl. moms. .....

Spørgsmål V

Er facaderne vedligeholdt i normalt og rimeligt omfang?

Svar V

Skolens facader er pænt vedligeholdt undtagen overvinduerne i afsnit 1,

hvilket skolens pedel begrunder med, at da man for nogle år siden opdagede,

hvor galt det var fat med svamp og råd, opgav man at ofre yderligere

vedligehold på træværket.'

I erklæringen af 18. juni 1987 hedder det bl.a.:

»Spørgsmål VII

Såfremt det forudsattes, at vinduerne i 1. etape var blevet

vakuumimprægnerede som foreskrevet, anmodes syns- og skønsmanden om at

oplyse, hvilke konsekvenser den foretagene udfræsning af not og pålimning af

foringsliste efter imprægneringen ville have haft for vinduernes holdbarhed.

Svar VII

Såfremt både vindueskarme og foringslister oprindelig havde været

vakuumimprægnerede, og limning havde været forsvarlig, var de nu konstaterede

skader efter al sandsynlighed ikke indtrådt.«

Klagerens påstand fremkommer som summen af de i syns- og skønserklæringen

af 5. marts 1987 anførte beløb med tilæg af moms.

Af en rapport vedrørende vinduesforhold ved den omhandlede skole

udarbejdet af indklagede fremgår vedrørende glasmonteringen bl.a.:

»Projektering

Isoleringsruder er overalt beskrevet som 20 mm termorude med 2 x 4 mm glas

og 12 mm luftmellemrum.

Alt glas monteres med tætningslister af butyl eller polyisobutylen i

anerkendt fabrikat og i dim. efter fabrikkens anvisninger. Topforseglig

udvendig skal være med silikonefugemasse af anerkendt fabrikat.

Under byggeriets udførelse er det på byggeledelsens foranledning forlangt,

at alt glas skal monteres med Nordsjo E profil 5 x 10 mm udvendig og Nordsjo

ES profil 4 x 10 mm indvendig med bære- og glideklodser i korrekt dimension.

Dette tætningsbånd skal ifølge Scanglas's monteringsanvisninger ikke

topforsegles,se bilag 1.«

Jydsk Teknologisk Institut har i skrivelse af 12. oktober 1984 besvaret

nogle spørgsmål således:

»Spørgsmål 1

Hvor almindeligt er/var det, at man i forbindelse med levering og

montering af vinduer, der er krævet vakuumimprægnerede, udtog prøver og

foretog analyse af disse for at konstatere, at vakuumimprægneringen var

foretaget og fundet i orden?

Svar:

Det er/var ikke almindeligt, at der udtages prøver af leverede produkter,

selv om der er krævet vakuumimprægnering, og der er kun tale om enkeltstående

tifælde - altså promiller - hvor det foretages.

Spørgsmål 2

Hvor almindeligt er/var det at kræve attest fra vinduesleverandøren på, at

leverede vinduer er vakuumimprægnerede?

Svar:

Dette spørgsmål kan besvares på tilsvarende måde som spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Endvidere bedes oplyst, hvor mange vakuumimprægnerede vinduer der efter

Deres viden er monteret i de pågældende år.

Svar:

Der findes ikke noget registreret tal over dette, men det skønnes, at ca.

75% at de producerede vinduer var vakuumimprægnerede i 1977-78, medens ca.

90% er vakuumimprægnerede i 1983-84. Skønsmæssigt mener Goriværkerne, at det

i perioden 1983-84 drejer sig om ca. 1,2 mill. vinduer og døre.«

Det fremgår endvidere, at C A/S den 29. marts 1984 overfor indklagede har

afgivet tilbud på udskiftning af 52 elementer for en overslagspris excl. moms

på 335.800 kr., samt at D Bygningsrenovering har tilbudt renovering af

vinduer for en tilbudssum excl. moms på 83.480 kr.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af arkitekt E

fra indklagede, af tømrermester F samt af syns- og skønsmanden.

Arkitekt E har bl.a. forklaret, at han er byggeleder og udøver fagtilsyn

for indklagede. Han er enig i, at vakuumimprægnering var foreskrevet. Det er

hverken ved undersøgelse eller attest kontrolleret, om vakuumimprægneringen

var foretaget. Det kan ikke ses visuelt, men skal undersøges ved

prøveudtagning. Vinduerne var projekteret uden påforingsliste, og tilsynet

har ikke givet tilladelse til ændring heraf. Da vinduerne blev leveret på

pladsen, var de påført 1 gang GORI 22 og 1 gang GORI 66 i samme farve, som

vinduerne har i dag. Han var ikke klar over, at der var påsat påforingsliste.

Det er også vanskeligt at kontrollere, idet der altid vil være fuger i træet,

hvadenten det er lamineret eller marvskåret. Et prøvevindue blev på tømrernes

værksted godkendt af arkitekt B, indklagedes ingeniør G og vidnet. Det stod i

rådt træ. Der var ikke påforingsliste på prøvevinduet. Han er enig i, at

bundfalsene skulle have været udført med 5 grader fald, hvilket ikke er sket.

Han er ikke under tilsynet studset over dette. Vandet ville dog ikke være

trængt ind, hvis tætningslisterne havde været korrekt monteret. Der er i

overensstemmelse med fabrikkens anvisninger ikke anvendt topforsegling. Ved

glarmesterens indsætning af vinduerne er komprimeringen af listerne blevet

utilstrækkelig. Med hensyn til den manglende aluliste i bundkarm har han

forklaret, at den var foreskrevet i projektet, medens der ikke var

foreskrevet zinkindskud over glasset. I samarbejde med tømreren ændredes

dette, således at der i bundfalsen blev anvendt træ og besparelsen anvendt

til zinkindskud over glasset. Det ville ikke være nogen usædvanlig

konstruktion, men kræver mere vedligeholdelse, og listen vil arbejde, såfremt

dette ikke sker. I 2.etape er glaslister af træ i overensstemmelse med

projektet. Det fremgår ikke klart af beskrivelsen, om der skal monteres

zinkkapsel i gavlene, men der burde håndværksmæssigt have været en

zinkkapsel. I 2. etape er bundglaslisten udført i overensstemmelse med

projektet. Det er rigtigt, at den i nogle tilfælde er for kort, men den kan

udskiftes med en længere. Bundglaslisten burde have haft fremspring, men det

er ikke noget problem, når der er vakuumimprægneret. I 2. etape er der

anvendt et andet fugebånd end i 1. etape. Fugebåndet er ændret fra Norsjo til

et andet produkt uden tilsynets viden. Tilsynet har ikke været opmærksom

herpå.

F har forklaret, at han har været forretningsfører i Y Andelsselskab, der

havde tømrerentreprisen i 1. etape af byggeriet. Så vidt han har fået

opklaret, er der med hensyn til påforingslisten sket en fejl ved

konstruktionen af disse vinduer. Der har formentlig været tale om en fejl i

falsdybden, som man har prøvet at rette ved afskæring og påsætning af

påforingslisten. Det har ikke været drøftet med vidnet. Han opfatter det som

en fejl, man har prøvet at skjule. Fejlen er nok opdaget på værkstedet.

Påforingslisten kunne nok ses, i hvert fald inden glasisætning. Vinduerne var

ved leveringen behandlet med GORI 22 og 66. Han har endvidere konstateret, at

andelsselskabet har betalt en maler for en ekstrabehandling efter

opsætningen.

I tilbuddet af 29. marts 1984 fra C A/S, hvor vidnet nu er ansat, er der

regnet med udskiftning af samtlige højtsiddende vinduer. Der består en

usikkerhed med hensyn til genanvendelsen af termoviduerne.

Klageren har til støtte for sin påstand om ansvar for den manglende

vakuumimprægnering principalt gjort gældende, at indklagede som

tilsynsførende burde have foretaget kontrol ved at kræve attest fra

entreprenøren, foretage en prøve eller i det mindste set en faktura på, at

imprægneringen var foretaget. Subsidiært må tilsynet være ansvarlig, fordi

bygherren ikke har fået det mangelfrie vindue, som han efter projektet måtte

kunne forvente. Med hensyn til påforingslisten støttes ansvaret på, at den er

synlig og burde have været opdaget af tilsynet. Det må endvidere påhvile

tilsynet at foretage en stikprøvekontrol under arbejdets udførelse. Hermed

ville de vandrette bundfalse, trælisten og den manglende topforsegling have

været opdaget. Dette må specielt gælde, når man uden bygherrens viden ændrer

projektet til en for denne dårligere løsning. Tilsynet burde endvidere have

grebet ind overfor den manglende zinkafdækning af gavlene, idet der

foreligger en håndværksmæssig ukorrekt udførelse. På samme måde som foran

anført burde tilsynet også ved stikprøvekontrol have konstateret, at

træglaslisterne i 2. etape ikke havde fremspring, at der er anvendt forkert

fugebånd, og at zinkbåndet ikke når ud til kanten.

Erstatningskravet er klagerens tab, således som udbedringsudgifterne er

opgjort af syns- og skønsmanden. Arbejdet kunne ikke have været udført

tidligere.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der ikke kan påhvile

tilsynet noget ansvar for den manglende vakuumimprægnering. Tilsynet har ikke

pligt til at foretage undersøgelserne som anført af klageren. Det må

endvidere lægges til grund, at den manglende imprægnering ikke har kunnet

ses. Tilsynet har ikke set påforingslisten, og under de af vidnet F

forklarede omstændigheder skal der noget særligt til, at der pålægges

tilsynet ansvar. Da vinduerne ved leveringen var behandlet to gange, kan det

ikke statueres, at tilsynet burde have set listen. Klageren har ikke løftet

sin bevisbyrde for tilsynets ansvar. De vandrette bundfalse er ikke i sig

selv noget problem. Det er kun et sprøgsmål om vedligeholdelse. Den manglende

topforsegling kan ikke bebrejdes tilsynet, der blot har fulgt fabrikkens

anvisning. Ændringen med hensyn til aluglaslisten er en ændring til en helt

sædvanlig udførelse, på samme måde som dette arbejde også blev udført i 2.

etape. Efter tilsynets opfattelse har bygherren fået et bedre produkt, der

ikke i sig selv har haft skade til følge. Såfremt der statueres ansvar for

den manglende vakuumimprægnering, kan der højst blive tale om en erstatning

på 335.800 kr. Dette er en følge af klagerens tabsbegrænsningspligt. Arbejdet

burde have været sat i værk i 1984. Det må også overvejes, om en udbedring

til de anførte 83.000 kr. ikke havde været tilstrækkeligt. De 15.000 kr. for

zinkinddækningen kan ikke komme til at påhvile indklagede, idet der er tale

om en projektfejl. Det må være klagerens risiko, at man har hævet sagen

overfor arkitekten. Med hensyn til 2. etape er arbejdet udført som

projekteret. Det kan højst være et mindre beløb, der kan lastes indklagede.

Voldgiftsretten skal udtale:

Det lægges til grund, at den manglende vakuumimprægnering ikke har kunnet

konstateres visuelt.

Det indklagede påhvilende almindelige tilsyn findes ikke i mangel af

særlig aftale at indebære nogen pligt til ved prøveudtagning eller på

lignende måde at sikre, at det leverede materiale er konditionsmæssigt, med

mindre der foreligger særlige omstændigheder, som indicerer nødvendigheden af

en nærmere undersøgelse.

Herefter og da der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder,

findes indklagede ikke at kunne gøres ansvarlig for denne mangel.

Det må efter bevisførelse lægges til grund, at prøvevinduet ikke har været

forsynet med påforingsliste. Det må endvidere lægges til grund, at listen

efter, at vinduerne er blevet behandlet med træbeskyttelse, ikke har været

synbar, således at indklagede under udøvelsen af tilsynet burde have været

opmærksom herpå. Indklagede findes herefter ikke at kunne gøres ansvarlig for

denne mangel.

Efter det foreliggende er gavlene udført i overensstemmelse med projektet.

Herefter findes der ikke grundlag for at pålægge indklagede ansvar for, at

der ikke er foretaget afdækning med zinkkapsel.

Med hensyn til de øvrige konstaterede mangler i 1. etape findes indklagede

ved en samlet vurdering, herunder at der er foretaget ændring i projektet

uden aftale med byggeledelsen, at være ansvarlig. Det samme gælder manglerne

i 2. etape, der er af en sådan karakter, at de burde have været konstateret

af tilsynet.

Den klageren tilkommende erstatning fastsættes skønsmæssigt til 100.000

kr. med renter som påstået.

Hver af parterne betaler egne sagsomkostninger samt halvdelen af de med

det foretagne syn og skøn forbundne omkostninger, hvormed bemærkes, at

klageren har afholdt 13.325 kr. i honorar til syns- og skønsmanden.

Endvidere betaler hver af parterne halvdelen af de med voldgiftsrettens

behandling af sagen forbundne omkostninger.

T H I B E S T E M M E S :

Indklagede A A/S, betaler inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse til

klageren, K kommune, 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 4.

november 1985, til betaling sker.

Inden samme frist betaler indklagede til klageren halvdelen af

omkostningerne til syn og skøn med 6.662,50 kr. Ingen af parterne betaler

iøvrigt sagsomkostniger til den anden part.

De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales

med halvdelen af hver af parterne.

København, den 17. juni 1988

T. Boe Larsen

Vagn Rasmussen

Orla Thomsen

P.v.c.

G. Stark

Lignende dokumenter