Undladelse af indsendelse af materiale fra en afholdt skelsætningsforretning til matrikelmyndigheden. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Undladelse af indsendelse af materiale fra en
afholdt skelsætningsforretning til matrikelmyndigheden. (* 1)
I sag nr. 40, klage fra frøken Jensen over landinspektør L, afsagde
landinspektørnævnet den 5. oktober 1972 sålydende
-KENDELSE:
Ved skrivelse af 17. maj 1972 har frøken Jensen klaget til
landinspektørnævnet over en af landinspektør L i sommeren 1969 foretaget
skelsætningsforretning, idet klageren bl.a. har anført
1) at afmærkningen af skel på hendes grund matr.nr. 10 m og 10 z Nyby by
og sogn, ikke er sket med tydelige og varige mærker,
2) at landinspektøren efter skelsætningsforretningen har nægtet at
tilbagelevere hendes skøde, og 3) at landinspektøren i forbindelse med
forretningen har frataget hende et areal på 95 (m2) og givet det til hendes
østlige nabo, der ejer matr.nr. 10 s smst.
Under behandlingen af sagen har nævnet besluttet at inddrage spørgsmålet
om 4) hvorvidt landinspektøren i forbindelse med skelsætnigsforretningen har
iagttaget bestemmelserne i udstykningslovens § 33.
I forbindelse med sagen har landinspektøren afgivet en skriftlig
redegørelse. Endvidere har landinspektøren og klageren afgivet forklaring for
nævnet.
Landinspektøren har bl.a. forklaret, at han fik en telefonisk anmodning
fra klagerinden om at sætte skel af mod vest og øst specielt mod vest. Efter
en foreløbig besigtigelse indvarslede landinspektøren frk. Jensen og de to
naboer mod vest og øst til en skelsætningsforretning. Den 1/7 1969 afholdtes
forretningen, under hvilken hegnssynet var til stede, øjensynlig på
klagerindens foranledning. Landinspektøren konstaterede, at bredden af
grundene passede med de bestående skel. I den østlige side bestod dette af et
gammelt hegn. I den vestlige side stod der ude ved vejen mod nord en
faststøbt stolpe. Herfra og omtrent til midten af det vestlige skel var der
intet hegn. På midten havde naboen uretmæssigt anbragt en trægarage op mod
Læs alt
frk Jensens baghus, der lå lidt inde på frk. jensens grund, og fra denne
garage og videre mod syd markeredes skellet ved et gammelt hegn. Den omtalte
måling foregik ved, at bredden af grunden blev målt dels i den nordlige ende
og dels i den sydlige ende. Det konstateredes, at bredden passede med
udstykningsmålingen fra 1898, dog var der iflg. matrikeldirektoratet en
trekant i det sydøstlige hjørne, der ikke kunne findes i marken.
Landinspektøren foretog sig dog ikke videre i den anledning, da han mente, at
hans opgave alene angik det østlige og vestlige skel. Landinspektøren talte
derefter med begge naboerne, der ikke kunne huske, at skellene havde forløbet
anderledes end de nuværende. Også B, den østlige nabo, der havde ejet sin
ejendom i ca. 4o år, udtalte sig sådan og erindrede intet om trekanten. Frk.
jensen udtalte sig næsten ikke, og landinspektøren erindrer ikke, hvad hun
sagde. Landinspektøren markerede ved to træpæle skellet mod vest på det
stykke, hvor der ikke var hegn, hvilket skete for at præcisere skellet
overfor naboen og dermed opfordre ham til at fjerne trægaragen. De to naboer
underskrev en erklæring af 1. juli 1969, hvorefter de godkendte skellene.
Frk. Jensen skrev derefter under efter at have fået erklæringen oplæst. Den
12. september 1969 anmodede frk. Jensen om at få sit skøde tilbage, hvilket
skøde landinspektøren havde fået ved skelsætningen. Hun meddelte samtidig, at
hun havde »overgivet sagen til politiet«. Den 18. september s.å.
tilsendte landinspektøren klageren en faktura på 446 kr. for honorar og udlæg
ved forretningen og afsendte samtidig en postopkrævning på beløbet tilligemed
skødet. Klageren returnerede imidlertid opkrævningen bl.a. under henvisning
til, at der ikke var afsat nogen skelpæle. Landinspektøren har senere påny
afkrævet klageren beløbet uden resultat. I et brev af 22.september 1969
meddelte hun igen, at hun havde overgivet sagen til politiet. Da sagen nu var
overgivet til politiet, mente landinspektøren, at det var rigtigst at afvente
den videre udvikling, hvorfor han ikke udarbejdede måleblad og matrikelkort,
ligesom han ikke indsendte sagen til matrikeldirektoratet. En medvirkende
årsag til, at der ikke er foretaget videre var også, at regningen ikke blev
betalt.
Klageren har bl.a. forklaret, at hendes telefoniske anmodning om afsætning
af skel angik det sydlige og det vestlige skel. Landinspektøren foretog sig
imidlertid intet som helst med hensyn til sydskellet, og han foretog sig
heller intet med hensyn til vestskellet, navnlig ikke anbringelse af to
træpæle. Klagerinden har i hvert fald aldrig kunnet finde dem. Overbetjent
Larsen har også været der og har heller ikke fundet dem. Når klagerinden
underskrev erklæringen af 1.juli skete dette udelukkende, fordi hun, der har
dårlige nerver og var ked af det, blev presset til at underskrive
erklæringen. De tilstedeværende sagde også til hende, at de nok skulle sørge
for, at trægaragen blev fjernet, men det er ikke sket. Hun husker ikke, om
erklæringen blev oplæst, men det er muligt.
Landinspektøren har fastholdt sin forklaring og bestridt, at han var
anmodet om at foretage noget for så vidt angår sydskellet. Det er rigtigt, at
frk. Jensen var ked af det, men hun sagde, at det blev vel ikke anderledes,
og hun underskrev erklæringen.
Under sagens behandling for nævnet har landinspektøren tilbageleveret
skødet og frafaldt sit regningskrav, idet han samtidig har tilkendegivet, at
han betragter sin medvirken ved skelsætningsforretningen som afsluttet, med
den følge, at en ny landinspektør kan påbegynde en skelsætningsforretning hos
klagerinden, såfremt hun ønsker det.
Nævnet skal bemærke
-Ad 1:
Efter det foreliggende findes det ikke godtgjort, at den af
landinspektøren foretagne afmærkning ikke er sket med tydelige og varige
skelmærker, hvor dette var fornødent, og der findes derfor ikke anledning til
at foretage videre på dette punkt.
-Ad 2:
Det ville efter nævnets opfattelse have været at foretrække, at
landinspektøren ikke havde tilbageholdt skødet, men at han inden
skelsætnigsforretningens påbegyndelse havde sikret sig et depositum. Efter
omstændighederne finder nævnet dog ikke anledning til at foretage videre på
dette punkt.
-Ad 3:
Det findes ikke med sikkerhed at kunne antages, at skelsætnigsforretningen
også omfattede sydskellet. Herefter, og idet spørgsmålet om det rette
ejerforhold til arealet ved sydskellet falder uden for nævnets kompetence,
findes der ikke at kunne foretages videre på dette punkt.
-Ad 4:
Det ville efter nævnets opfattels have været rigtigst, om den
skelsætningsforretning, som landinspektøren havde påbegyndt, var blevet bragt
til afslutning af denne ved indsendelse af det fornødne materiale til
matrikeldirektoratet, jfr. udstykningslovens § 33, eller ved at indsende en
redegørelse til direktoratet om de særlige forhold, der medførte, at den
sædvanlige fremgangsmåde ikke kunne følges. Nævnet finder dog ikke, at der i
det foreliggende tilfælde er begået en sådan fejl fra landinspektørens side,
at der er grundlag for at foretage videre.
I overensstemmelse med det foran anførte finder nævnet derfor i det hele
ikke grundlag for at foretage videre i sagen.
Hvidberg. Dilling. Hans Nielsen.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 27. bind, side 34.
Lignende dokumenter
- Om udsættelse af og genoptagelse af skelsætningsforretning. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Landinspektørnævnets virksomhed. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Utilstrækkelig inddragelse af nabo ved skelberigtigelse og inhabilitet ved skelsætningsforretning. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Manglende inddragele af nabo ved fastlæggelse af skel og landinspektørs ansvar ved bistand ved skelsætningsforretning og retssag. Retsinformation · 24. september 1997
- En landinspektør forestår en udstykning uden tilstrækkelig sikkerhed for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Inhabilitet skelsætningsforretning. Retsinformation · 24. september 1997