Spring til indhold

Retsinformation

Undladelse af indsendelse af materiale fra en afholdt skelsætningsforretning til matrikelmyndigheden. (* 1)

KEN nr 4030 af 05/10/1972Endelig adm. afgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Undladelse af indsendelse af materiale fra en

afholdt skelsætningsforretning til matrikelmyndigheden. (* 1)

I sag nr. 40, klage fra frøken Jensen over landinspektør L, afsagde

landinspektørnævnet den 5. oktober 1972 sålydende

-KENDELSE:

Ved skrivelse af 17. maj 1972 har frøken Jensen klaget til

landinspektørnævnet over en af landinspektør L i sommeren 1969 foretaget

skelsætningsforretning, idet klageren bl.a. har anført

1) at afmærkningen af skel på hendes grund matr.nr. 10 m og 10 z Nyby by

og sogn, ikke er sket med tydelige og varige mærker,

2) at landinspektøren efter skelsætningsforretningen har nægtet at

tilbagelevere hendes skøde, og 3) at landinspektøren i forbindelse med

forretningen har frataget hende et areal på 95 (m2) og givet det til hendes

østlige nabo, der ejer matr.nr. 10 s smst.

Under behandlingen af sagen har nævnet besluttet at inddrage spørgsmålet

om 4) hvorvidt landinspektøren i forbindelse med skelsætnigsforretningen har

iagttaget bestemmelserne i udstykningslovens § 33.

I forbindelse med sagen har landinspektøren afgivet en skriftlig

redegørelse. Endvidere har landinspektøren og klageren afgivet forklaring for

nævnet.

Landinspektøren har bl.a. forklaret, at han fik en telefonisk anmodning

fra klagerinden om at sætte skel af mod vest og øst specielt mod vest. Efter

en foreløbig besigtigelse indvarslede landinspektøren frk. Jensen og de to

naboer mod vest og øst til en skelsætningsforretning. Den 1/7 1969 afholdtes

forretningen, under hvilken hegnssynet var til stede, øjensynlig på

klagerindens foranledning. Landinspektøren konstaterede, at bredden af

grundene passede med de bestående skel. I den østlige side bestod dette af et

gammelt hegn. I den vestlige side stod der ude ved vejen mod nord en

faststøbt stolpe. Herfra og omtrent til midten af det vestlige skel var der

intet hegn. På midten havde naboen uretmæssigt anbragt en trægarage op mod

Læs alt

frk Jensens baghus, der lå lidt inde på frk. jensens grund, og fra denne

garage og videre mod syd markeredes skellet ved et gammelt hegn. Den omtalte

måling foregik ved, at bredden af grunden blev målt dels i den nordlige ende

og dels i den sydlige ende. Det konstateredes, at bredden passede med

udstykningsmålingen fra 1898, dog var der iflg. matrikeldirektoratet en

trekant i det sydøstlige hjørne, der ikke kunne findes i marken.

Landinspektøren foretog sig dog ikke videre i den anledning, da han mente, at

hans opgave alene angik det østlige og vestlige skel. Landinspektøren talte

derefter med begge naboerne, der ikke kunne huske, at skellene havde forløbet

anderledes end de nuværende. Også B, den østlige nabo, der havde ejet sin

ejendom i ca. 4o år, udtalte sig sådan og erindrede intet om trekanten. Frk.

jensen udtalte sig næsten ikke, og landinspektøren erindrer ikke, hvad hun

sagde. Landinspektøren markerede ved to træpæle skellet mod vest på det

stykke, hvor der ikke var hegn, hvilket skete for at præcisere skellet

overfor naboen og dermed opfordre ham til at fjerne trægaragen. De to naboer

underskrev en erklæring af 1. juli 1969, hvorefter de godkendte skellene.

Frk. Jensen skrev derefter under efter at have fået erklæringen oplæst. Den

12. september 1969 anmodede frk. Jensen om at få sit skøde tilbage, hvilket

skøde landinspektøren havde fået ved skelsætningen. Hun meddelte samtidig, at

hun havde »overgivet sagen til politiet«. Den 18. september s.å.

tilsendte landinspektøren klageren en faktura på 446 kr. for honorar og udlæg

ved forretningen og afsendte samtidig en postopkrævning på beløbet tilligemed

skødet. Klageren returnerede imidlertid opkrævningen bl.a. under henvisning

til, at der ikke var afsat nogen skelpæle. Landinspektøren har senere påny

afkrævet klageren beløbet uden resultat. I et brev af 22.september 1969

meddelte hun igen, at hun havde overgivet sagen til politiet. Da sagen nu var

overgivet til politiet, mente landinspektøren, at det var rigtigst at afvente

den videre udvikling, hvorfor han ikke udarbejdede måleblad og matrikelkort,

ligesom han ikke indsendte sagen til matrikeldirektoratet. En medvirkende

årsag til, at der ikke er foretaget videre var også, at regningen ikke blev

betalt.

Klageren har bl.a. forklaret, at hendes telefoniske anmodning om afsætning

af skel angik det sydlige og det vestlige skel. Landinspektøren foretog sig

imidlertid intet som helst med hensyn til sydskellet, og han foretog sig

heller intet med hensyn til vestskellet, navnlig ikke anbringelse af to

træpæle. Klagerinden har i hvert fald aldrig kunnet finde dem. Overbetjent

Larsen har også været der og har heller ikke fundet dem. Når klagerinden

underskrev erklæringen af 1.juli skete dette udelukkende, fordi hun, der har

dårlige nerver og var ked af det, blev presset til at underskrive

erklæringen. De tilstedeværende sagde også til hende, at de nok skulle sørge

for, at trægaragen blev fjernet, men det er ikke sket. Hun husker ikke, om

erklæringen blev oplæst, men det er muligt.

Landinspektøren har fastholdt sin forklaring og bestridt, at han var

anmodet om at foretage noget for så vidt angår sydskellet. Det er rigtigt, at

frk. Jensen var ked af det, men hun sagde, at det blev vel ikke anderledes,

og hun underskrev erklæringen.

Under sagens behandling for nævnet har landinspektøren tilbageleveret

skødet og frafaldt sit regningskrav, idet han samtidig har tilkendegivet, at

han betragter sin medvirken ved skelsætningsforretningen som afsluttet, med

den følge, at en ny landinspektør kan påbegynde en skelsætningsforretning hos

klagerinden, såfremt hun ønsker det.

Nævnet skal bemærke

-Ad 1:

Efter det foreliggende findes det ikke godtgjort, at den af

landinspektøren foretagne afmærkning ikke er sket med tydelige og varige

skelmærker, hvor dette var fornødent, og der findes derfor ikke anledning til

at foretage videre på dette punkt.

-Ad 2:

Det ville efter nævnets opfattelse have været at foretrække, at

landinspektøren ikke havde tilbageholdt skødet, men at han inden

skelsætnigsforretningens påbegyndelse havde sikret sig et depositum. Efter

omstændighederne finder nævnet dog ikke anledning til at foretage videre på

dette punkt.

-Ad 3:

Det findes ikke med sikkerhed at kunne antages, at skelsætnigsforretningen

også omfattede sydskellet. Herefter, og idet spørgsmålet om det rette

ejerforhold til arealet ved sydskellet falder uden for nævnets kompetence,

findes der ikke at kunne foretages videre på dette punkt.

-Ad 4:

Det ville efter nævnets opfattels have været rigtigst, om den

skelsætningsforretning, som landinspektøren havde påbegyndt, var blevet bragt

til afslutning af denne ved indsendelse af det fornødne materiale til

matrikeldirektoratet, jfr. udstykningslovens § 33, eller ved at indsende en

redegørelse til direktoratet om de særlige forhold, der medførte, at den

sædvanlige fremgangsmåde ikke kunne følges. Nævnet finder dog ikke, at der i

det foreliggende tilfælde er begået en sådan fejl fra landinspektørens side,

at der er grundlag for at foretage videre.

I overensstemmelse med det foran anførte finder nævnet derfor i det hele

ikke grundlag for at foretage videre i sagen.

Hvidberg. Dilling. Hans Nielsen.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 27. bind, side 34.

Lignende dokumenter