Lov om udstykning og anden registrering i matriklen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 170 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 92, Landsskatteretten 20, Domsdatabasen 19, Retsinformation 18, Vejdirektoratet 17, Huslejenævnene 4
- § 2 41
- § 6 30
- § 7 19
- § 18 18
- § 34 12
- § 39 10
- § 20 8
- § 28 7
- § 36 7
- § 8 6
- § 16 5
- § 9 5
- § 35 4
- § 46 4
- § 3 3
De nyeste afgørelser
- Afgørelse i klagesag om Holstebro Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af sommerhus på Trevældvej, Vinderup Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. oktober 2026
- Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes landzonetilladelse til udstykning af fritidsbolig på [Adresse 1], Egtved. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. september 2026
- Byggeklageenheden orienterer nr. 4 – Udstykning og mindstegrundstørrelser Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. september 2026
- Højesteretten stadfæster landsrettens dom, i sag om hvorledes der er vundet hævd til et areal, og om det kan gøres gældende over for ny ejer Domsdatabasen · 8. september 2026
- Ophævelse og hjemvisning af påbud om vedligeholdelse af rørlagt vandløb i Hillerød Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. juni 2026
- Sag 877 AA og BB mod Ejendomsmægler CC og Ejendomsformidlingsvirksomheden DD A/S Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. juni 2026
- Afgørelse i klagesag om Aalborg Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til støttemur på [A1], Aalborg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. maj 2026
- Sag om Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2024 vedrørende Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendom Domsdatabasen · 9. april 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om afslag på dispensation til anlæggelse af grusvej i inden for fredning i Skanderborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. marts 2026
- Afgørelse i klagesag om Svendborg Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til bebyggelsesprocent på [A1], Hesselager Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. marts 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om udstykning og anden registrering i
matriklen
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af
matrikelnummer og ejerlav.
§ 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov
1) eet matrikelnummer eller
2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes
forenet.
Stk. 2. Hvis en samlet fast ejendom er noteret i
matriklen som en landbrugsejendom, omfatter den tillige arealer, der ifølge
lov om landbrugsejendomme skal henregnes til landbrugsejendommen.
Stk. 3. Hvis der til et matrikelnummer hører andel i en
fælleslod, udgør andelen en del af den samlede faste ejendom.
§ 3. Ved en fælleslod forstås i denne lov et
matrikelnummer i fælleseje, når mindst een ideel andel i matrikelnummeret er
registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom.
§ 4. Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov
et areal, der
1) ikke er optaget i matriklen eller
2) er optaget i matriklen uden matrikelbetegnelse.
Stk. 2. Ved en umatrikuleret ejendom forstås i denne
lov et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed.
§ 5. Ved matrikulering forstås i denne lov, at
umatrikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom.
§ 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det
Læs alt
registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste
ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom.
§ 7. Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det
registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse,
jf. § 9, overføres
1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom
eller til offentlig vej eller
2) umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig
vej.
§ 8. Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere
samlede faste ejendomme registreres i matriklen som een samlet fast ejendom.
§ 9. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at
det registreres i matriklen, at
1) en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller
ved naturlig tilvækst eller fraskylning m.v., eller
2) et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en
ejendom.
Kapitel 2
Matrikelvæsenet
§ 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed
uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden
af Magistraten ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af
Borgerrepræsentationen.
Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves
matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren.
Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen.
§ 11. Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde
matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med
tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysning om
matrikelbetegnelser, arealstørrelser, noteringer som nævnt i § 2 samt andre
lovbestemte noteringer i matriklen.
§ 12. Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 13. Matrikulært arbejde må kun udføres af en
landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel
samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af
matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige
dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt.
Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan afkræve en
praktiserende landinspektør nærmere oplysninger om udførelsen af et
matrikulært arbejde.
Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner må
matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af
en landinspektør, kun udføres af matrikelmyndigheden.
Stk. 4. Stk. 3 gælder også
1) i Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og
2) i den del af Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne
samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.
Kapitel 3
Ejendomsdispositioner
§ 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af
et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret
ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom
eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om
arealoverførsel.
§ 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller
pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i
matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter
fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet
fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen.
§ 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for
et længere tidsrum end
1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller
2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om, at
stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på
et areal af ubetydelig størrelse.
§ 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal
registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel.
§ 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom
eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang
til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget.
Stk. 2. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad
privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet.
Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage for dette krav.
§ 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal
jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller
fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra
dette krav.
§ 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering,
arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller
den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid
med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret
ejendom.
Stk. 2. I tilfælde, hvor opførelse af mere end eet
enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom har nødvendiggjort
dispensationer, som muliggør en nærmere angivet udstykning, kan denne
udstykning gennemføres uden hensyn til bestemmelser i anden lovgivning om
bortfald af dispensation, som ikke er udnyttet.
§ 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter
matrikulær forandring, jf. §§ 14-16, og ejeren af et areal, der indvindes fra
søterritoriet, jf. § 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte
tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i
matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og
Frederiksberg kommuner og i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal anmodningen
rettes til matrikelmyndigheden.
Stk. 2. Fristen efter stk. 1 regnes
1) for retsforhold omfattet af § 14 eller § 15 fra rettighedens
stiftelse,
2) for retsforhold omfattet af § 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren
ifølge aftalen kan tiltræde brugen, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke er
aftalt, fra aftalens indgåelse,
3) for forhold omfattet af § 17 fra indvindingsarbejdets afslutning.
Stk. 3. Når der ved ekspropriation eller
jordfordelingskendelse stiftes rettigheder som nævnt i §§ 14, 15 eller 16,
skal vedkommende myndighed snarest muligt begære registrering i matriklen af
den nødvendige matrikulære forandring.
§ 22. Hvis anmodning som nævnt i § 21, stk. 1, ikke
fremsættes, eller hvis den nødvendige registrering i matriklen ikke kan finde
sted, jf. § 30, eller ikke kan opretholdes efter § 33, kan
matrikelmyndigheden påbyde aftalen ophævet.
§ 23. Tinglysningsdommeren skal ved tinglysning af
dokumenter om adkomst, pant eller brugsret vedrørende fast ejendom påse, at
bestemmelserne i § 14, § 15, 1. pkt., og § 16 overholdes. Boligministeren
fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om
grundlaget for kontrollen.
§ 24. Matrikelmyndigheden skal ved registrering i
matriklen påse, at bestemmelserne i §§ 18-20 overholdes. Ved matrikulære
forandringer som følge af ekspropriation eller kendelse om jordfordeling
påses overholdelsen dog af vedkommende myndighed.
Kapitel 4
Registreringen
§ 25. Arealoverførsel kan kun registreres i
matriklen, såfremt det godtgøres, at bestemmelserne om pantehæftelser og
servitutter i tinglysningslovens § 23 er iagttaget.
Stk. 2. Såfremt arealet er overdraget, skal det tillige
godtgøres, at dokumentet om overdragelsen er tinglyst på begge ejendomme og
ikke er betinget af andet end registreringen i matriklen. Endvidere skal
overdragelsesdokumentet fremsendes til matrikelmyndigheden med bemyndigelse
for matrikelmyndigheden til at begære det tinglyst som endelig adkomst, når
arealoverførslen er registreret i matriklen.
Stk. 3. Hvis værdien af det overdragne ikke overstiger
et af boligministeren fastsat beløb, kan en skriftlig erklæring herom fra
ejerne af de pågældende ejendomme erstatte betingelserne i stk. 2. Ved
værdien af det overdragne forstås købesummen, dog mindst det beløb, hvormed
værdien af det overdragne indgår i den ansatte ejendomsværdi ved seneste
offentlige vurdering.
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler, der for
særlige tilfælde af arealoverførsel fraviger stk. 1-3.
§ 26. Sammenlægning kan kun registreres i matriklen,
såfremt det godtgøres, at de pågældende ejendomme tilhører samme ejer, og at
bestemmelserne om pantehæftelser i tinglysningslovens § 21 er iagttaget.
§ 27. §§ 25 og 26 gælder ikke, såfremt den
matrikulære forandring sker som følge af ekspropriation eller
jordfordelingskendelse. Der skal i stedet foreligge erklæring fra vedkommende
myndighed om, at arealoverførslen eller sammenlægningen er i overensstemmelse
med beslutning, der er truffet ved ekspropriationen eller kendelsen.
§ 28. Ejendomsberigtigelse kan ske, såfremt
1) ejeren af den eller de pågældende ejendomme erklærer, at den
registrerede grænse er ændret ved hævdserhvervelse eller ved naturlig
tilvækst eller fraskylning, eller
2) vejmyndigheden erklærer, at et areal, der i matriklen er henregnet
under ejendommen, i mindst 20 år har været offentlig vej.
§ 29. Boligministeren fastsætter i øvrigt regler om,
hvilke oplysninger der skal gives, og hvilken dokumentation der skal
foreligge, når en matrikulær forandring ønskes foretaget. I reglerne kan det
bestemmes, i hvilken form oplysningerne og dokumentationen skal gives.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om, at de
praktiserende landinspektører skal
1) afgive eller attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen
efter stk. 1,
2) udarbejde og attestere kort til brug ved registreringen og
forberedelsen af denne og til forevisning ved tinglysning og
3) give nærmere angivne oplysninger med henblik på ændring af
matrikelbetegnelser.
§ 30. Matrikelmyndigheden kan kun nægte at registrere
ejendomsberigtigelse, udstykning, matrikulering, arealoverførsel,
sammenlægning samt fraskillelse af en fælleslod, såfremt
1) §§ 18-20 ikke er overholdt,
2) de oplysninger m.v., som efter bestemmelserne i denne lov eller de i
medfør af loven fastsatte regler er nødvendige for registreringen, ikke
foreligger, eller
3) matrikelmyndigheden ikke har modtaget beløb, der er krævet forudbetalt
efter § 47, stk. 1 eller stk. 2, eller efter lov om afgift ved udstykning
m.m.
§ 31. Matrikelmyndigheden fastsætter
matrikelbetegnelserne.
Stk. 2. Matrikelmyndigheden afgør, om oplysninger, der
er registreret i matriklen, skal rettes som følge af tekniske ændringer af
det materiale, der ligger til grund for registreringen. Boligministeren kan
pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til Kort- og
Matrikelstyrelsen om forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., der
fremkommer i forbindelse med arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør
registrering i matriklen.
Stk. 3. Hvis matrikelmyndigheden i forbindelse med
fremstilling af nye matrikelkort bliver bekendt med, at der i et område er
væsentlig uoverensstemmelse mellem foreliggende oplysninger om skels
beliggenhed, skal ejerne af de pågældende ejendomme efter anmodning fra
matrikelmyndigheden oplyse om skelforholdene.
Stk. 4. I Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, kan
matrikelmyndigheden rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold
er registreret efter regler, der var gældende ved den tyske matrikulering og
ikke svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke medfører indgreb i
bestående rettigheder. Matrikelmyndigheden skal give ejerne af de pågældende
ejendomme meddelelse om rettelsen.
§ 32. Matrikelmyndigheden skal underrette
tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om matrikulære forandringer med
henblik på nødvendig ajourføring af tingbogen henholdsvis det fælleskommunale
ejendomsdatasystem (ESR).
Stk. 2. Hvis tinglysningsdommeren eller
kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på uoverensstemmelser med matriklens
oplysninger, skal matrikelmyndigheden underrettes.
§ 33. Hvis en matrikulær forandring ikke kan indføres
i tingbogen, skal tinglysningsdommeren underrette matrikelmyndigheden herom.
Matrikelmyndigheden skal da tilbageføre registreringen, medmindre der inden
en af matrikelmyndigheden fastsat frist fremskaffes dokumentation for, at der
ikke længere er nogen hindring for indførelsen i tingbogen.
Kapitel 5
Afsætning af ejendomsgrænser m.m.
§ 34. En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller
fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med
matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde:
1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse.
2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om
skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til
matrikelmyndigheden.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter regler for, i
hvilket omfang naboejere skal inddrages, inden der foretages skelafsætning,
og i hvilket omfang og på hvilken måde naboejerne skal orienteres om en
foretaget skelafsætning.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af
en ejendomsgrænse som led i en skelforretning efter §§ 35 og 36.
§ 35. Enhver, der mener at have interesse i at få
konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan anmode en
praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning, jf. dog § 41.
Den, der anmoder herom, hæfter for betalingen af de omkostninger, der er
forbundet med forretningen, jf. dog § 39.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om
skelforretninger.
§ 36. Ved skelforretningen skal landinspektøren
afsætte skellet med den beliggenhed, som på grundlag af de foreliggende
oplysninger efter landinspektørens skøn må anses for at være den rette
ejendomsgrænse.
Stk. 2. Afsætningen af skellet er bindende for ejerne
af de pågældende ejendomme, såfremt
1) de skriftligt tiltræder afsætningen eller
2) ingen af dem inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig
underretning fra landinspektøren om afsætningen har anlagt retssag med
påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at skellet ligger
anderledes.
Stk. 3. Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt
forlig sker ændring af landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal
landinspektøren snarest ændre afsætningen af skellet i overensstemmelse med
dommen eller forliget.
Stk. 4. Retten kan i ganske særlige tilfælde tillade,
at sag anlægges efter udløbet af fristen i stk. 2. Fører en sådan sag til, at
landinspektørens fastlæggelse af skellet ændres, påhviler det den, der har
anlagt sagen, at rekvirere en landinspektør til at udføre det i stk. 3 nævnte
arbejde. Retten sender udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt
forlig til Kort- og Matrikelstyrelsen.
§ 37. Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter
reglerne i §§ 35 og 36, skal landinspektøren snarest indsende oplysning om
skellets rette beliggenhed til Kort- og Matrikelstyrelsen til notering i
matriklen.
Stk. 2. Medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort
ved domstolene, kan Kort- og Matrikelstyrelsen nægte at foretage notering
efter stk. 1, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved
skelforretningen. Nægtes notering, er forretningen ugyldig.
§ 38. Der kan ikke anlægges retssag om skels
beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en
skelforretning efter reglerne i §§ 35 og 36.
§ 39. Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af
skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger
helt eller delvis. Hegnssynet skal ved afgørelsen tage hensyn til
interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed,
herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen.
Stk. 2. Begæringen skal indgives skriftligt til
formanden for vedkommende hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter
reglerne i hegnsloven om hegnssynsforretninger.
Stk. 3. Hegnssynets afgørelse kan indbringes for
landvæsenskommissionen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt de
pågældende.
§ 40. Når der foreligger særlige omstændigheder, kan
statsamtmanden træffe beslutning om, at omkostningerne ved skelforretningen
helt eller delvis skal betales af staten. Boligministeren fastsætter nærmere
regler herom.
Stk. 2. Statsamtmandens beslutning kan påklages til
Kort- og Matrikelstyrelsen.
§ 41. §§ 35-40 gælder ikke i Københavns og
Frederiksberg Kommuner.
Stk. 2. I Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal en
skelforretning rekvireres hos matrikelmyndigheden.
§ 42. Aftaler om beliggenheden af skel kan ikke
tinglyses uden matrikelmyndighedens godkendelse.
§ 43. Boligministeren fastsætter nærmere regler om
art og anbringelse af skelmærker, om indmåling af skel m.v. samt om
tilknytning af målingen til det fælles referencenet.
§ 44. Praktiserende landinspektører og deres
assistenter med beskikkelse samt landinspektører, der er ansat ved
matrikelmyndigheden, og deres medarbejdere har til enhver tid uden
retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver
efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for offentlige
myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber. Der skal så vidt
muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af ejendommen, og
legitimation skal forevises på forlangende. Legitimation udstedes af
matrikelmyndigheden.
Stk. 2. Landinspektøren har ret til at anbringe
skelmærker. Det samme gælder varige mærker for opmåling, hvis de kan
anbringes uden væsentlig ulempe for ejendommens ejer eller bruger.
§ 45. Skelmærker og varige mærker for opmåling,
hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges
eller ødelægges.
Stk. 2. Den, der overtræder stk. 1, skal betale
udgifterne ved mærkets genanbringelse.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 46. Et areal, der før forordningen af 23. april
1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd
eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen
som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune,
medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet.
Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til
arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens § 52 a, stk. 2-4.
Begæringen om tinglysning skal være vedhæftet et af en beskikket
landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de
tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.
§ 47. Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om
opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager og for udførelse
af matrikulære arbejder i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4. Betaling kan
kræves forud.
Stk. 2. Københavns Magistrat og Frederiksberg
Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit område regler om opkrævning og
betaling for matrikelmyndighedens forretninger. Betaling kan kræves forud.
Stk. 3. Sker betaling ikke rettidigt, tillægges renter
fra sidste rettidige indbetalingsdag, og indtil betalingen sker. Rentesatsen
er den til enhver tid i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling
m.v. fastsatte rentesats.
Stk. 4. Matrikelmyndigheden kan fastsætte regler om
gebyr for udskrivning af rykkerskrivelse, såfremt betaling ikke sker
rettidigt.
§ 48. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 21, stk. 1, § 36, stk. 4, eller § 45, stk. 1, eller
2) undlader at efterkomme et påbud efter § 22.
Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 49. Loven træder i kraft den 1. april 1991.
Stk. 2. En matrikulær sag skal behandles efter reglerne
i den hidtil gældende udstykningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7.
januar 1977, når sagen inden den 1. april 1991 er indsendt til Kort- og
Matrikelstyrelsen eller i Københavns og Frederiksberg Kommuner eller i de
sønderjyske områder er rekvireret hos matrikelmyndigheden. Parterne kan
endvidere begære, at en matrikulær sag behandles efter de nævnte regler,
såfremt sagen er rekvireret hos en praktiserende landinspektør inden den 1.
april 1991 og indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen inden den 1. oktober
1991.
§ 50. Følgende love og bestemmelser ophæves:
1) Forordning af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse, med flere
Foranstaltninger til Landvæsenets Forbedring i Danmark.
2) Forordning af 27. september 1805 om Skovenes Udskiftning,
Vedligeholdelse og Fredning i Danmark.
3) Plakat af 11. april 1821 for Danmark, ang. Fremgangsmaaden ved
Forandring af Landeiendommes Navne.
4) Lov af 30. december 1858 ang. Tørvemosers Udskiftning m.v.
5) Lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig Ordning af
Matrikulsvæsenet i de sønderjydske Landsdele.
6) Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 7. marts 1990
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins
/Agnete Laustsen
Officielle noter
(* 1) Loven træder i kraft den 1. april 1991
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM UDSTYKNING OG ANDEN REGISTRERING I MATRIKLEN Retsinformation · 13. marts 1990
- Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v. Retsinformation · 19. januar 2024
- Vejledning om udstykningskravet Retsinformation · 10. juli 2010
- Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Retsinformation · 31. maj 2025
- H.A.2.1.1.1 Fast ejendom, som defineret i udstykningslovens § 2, med tilhørende bygninger ejet af den samme som den, der ejer grunden Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Jordfordeling og matrikulær berigtigelse, Vejledning Retsinformation · 25. september 1997