Spring til indhold

Retsinformation

Lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Ikke gældende LOV nr 137 af 07/03/1990LovKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet8. marts 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 170 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 92, Landsskatteretten 20, Domsdatabasen 19, Retsinformation 18, Vejdirektoratet 17, Huslejenævnene 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om udstykning og anden registrering i

matriklen

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Definitioner

§ 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af

matrikelnummer og ejerlav.

§ 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov

1) eet matrikelnummer eller

2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes

forenet.

Stk. 2. Hvis en samlet fast ejendom er noteret i

matriklen som en landbrugsejendom, omfatter den tillige arealer, der ifølge

lov om landbrugsejendomme skal henregnes til landbrugsejendommen.

Stk. 3. Hvis der til et matrikelnummer hører andel i en

fælleslod, udgør andelen en del af den samlede faste ejendom.

§ 3. Ved en fælleslod forstås i denne lov et

matrikelnummer i fælleseje, når mindst een ideel andel i matrikelnummeret er

registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom.

§ 4. Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov

et areal, der

1) ikke er optaget i matriklen eller

2) er optaget i matriklen uden matrikelbetegnelse.

Stk. 2. Ved en umatrikuleret ejendom forstås i denne

lov et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed.

§ 5. Ved matrikulering forstås i denne lov, at

umatrikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom.

§ 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det

Læs alt

registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste

ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom.

§ 7. Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det

registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse,

jf. § 9, overføres

1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom

eller til offentlig vej eller

2) umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig

vej.

§ 8. Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere

samlede faste ejendomme registreres i matriklen som een samlet fast ejendom.

§ 9. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at

det registreres i matriklen, at

1) en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller

ved naturlig tilvækst eller fraskylning m.v., eller

2) et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en

ejendom.

Kapitel 2

Matrikelvæsenet

§ 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed

uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden

af Magistraten ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af

Borgerrepræsentationen.

Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves

matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren.

Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen.

§ 11. Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde

matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med

tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysning om

matrikelbetegnelser, arealstørrelser, noteringer som nævnt i § 2 samt andre

lovbestemte noteringer i matriklen.

§ 12. Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov

kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 13. Matrikulært arbejde må kun udføres af en

landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel

samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af

matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige

dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan afkræve en

praktiserende landinspektør nærmere oplysninger om udførelsen af et

matrikulært arbejde.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner må

matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af

en landinspektør, kun udføres af matrikelmyndigheden.

Stk. 4. Stk. 3 gælder også

1) i Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og

2) i den del af Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne

samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.

Kapitel 3

Ejendomsdispositioner

§ 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af

et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret

ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom

eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om

arealoverførsel.

§ 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller

pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i

matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter

fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet

fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen.

§ 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for

et længere tidsrum end

1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller

2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om, at

stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på

et areal af ubetydelig størrelse.

§ 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal

registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel.

§ 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom

eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang

til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget.

Stk. 2. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad

privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet.

Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage for dette krav.

§ 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal

jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller

fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra

dette krav.

§ 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering,

arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller

den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid

med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret

ejendom.

Stk. 2. I tilfælde, hvor opførelse af mere end eet

enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom har nødvendiggjort

dispensationer, som muliggør en nærmere angivet udstykning, kan denne

udstykning gennemføres uden hensyn til bestemmelser i anden lovgivning om

bortfald af dispensation, som ikke er udnyttet.

§ 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter

matrikulær forandring, jf. §§ 14-16, og ejeren af et areal, der indvindes fra

søterritoriet, jf. § 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte

tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i

matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og

Frederiksberg kommuner og i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal anmodningen

rettes til matrikelmyndigheden.

Stk. 2. Fristen efter stk. 1 regnes

1) for retsforhold omfattet af § 14 eller § 15 fra rettighedens

stiftelse,

2) for retsforhold omfattet af § 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren

ifølge aftalen kan tiltræde brugen, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke er

aftalt, fra aftalens indgåelse,

3) for forhold omfattet af § 17 fra indvindingsarbejdets afslutning.

Stk. 3. Når der ved ekspropriation eller

jordfordelingskendelse stiftes rettigheder som nævnt i §§ 14, 15 eller 16,

skal vedkommende myndighed snarest muligt begære registrering i matriklen af

den nødvendige matrikulære forandring.

§ 22. Hvis anmodning som nævnt i § 21, stk. 1, ikke

fremsættes, eller hvis den nødvendige registrering i matriklen ikke kan finde

sted, jf. § 30, eller ikke kan opretholdes efter § 33, kan

matrikelmyndigheden påbyde aftalen ophævet.

§ 23. Tinglysningsdommeren skal ved tinglysning af

dokumenter om adkomst, pant eller brugsret vedrørende fast ejendom påse, at

bestemmelserne i § 14, § 15, 1. pkt., og § 16 overholdes. Boligministeren

fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om

grundlaget for kontrollen.

§ 24. Matrikelmyndigheden skal ved registrering i

matriklen påse, at bestemmelserne i §§ 18-20 overholdes. Ved matrikulære

forandringer som følge af ekspropriation eller kendelse om jordfordeling

påses overholdelsen dog af vedkommende myndighed.

Kapitel 4

Registreringen

§ 25. Arealoverførsel kan kun registreres i

matriklen, såfremt det godtgøres, at bestemmelserne om pantehæftelser og

servitutter i tinglysningslovens § 23 er iagttaget.

Stk. 2. Såfremt arealet er overdraget, skal det tillige

godtgøres, at dokumentet om overdragelsen er tinglyst på begge ejendomme og

ikke er betinget af andet end registreringen i matriklen. Endvidere skal

overdragelsesdokumentet fremsendes til matrikelmyndigheden med bemyndigelse

for matrikelmyndigheden til at begære det tinglyst som endelig adkomst, når

arealoverførslen er registreret i matriklen.

Stk. 3. Hvis værdien af det overdragne ikke overstiger

et af boligministeren fastsat beløb, kan en skriftlig erklæring herom fra

ejerne af de pågældende ejendomme erstatte betingelserne i stk. 2. Ved

værdien af det overdragne forstås købesummen, dog mindst det beløb, hvormed

værdien af det overdragne indgår i den ansatte ejendomsværdi ved seneste

offentlige vurdering.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler, der for

særlige tilfælde af arealoverførsel fraviger stk. 1-3.

§ 26. Sammenlægning kan kun registreres i matriklen,

såfremt det godtgøres, at de pågældende ejendomme tilhører samme ejer, og at

bestemmelserne om pantehæftelser i tinglysningslovens § 21 er iagttaget.

§ 27. §§ 25 og 26 gælder ikke, såfremt den

matrikulære forandring sker som følge af ekspropriation eller

jordfordelingskendelse. Der skal i stedet foreligge erklæring fra vedkommende

myndighed om, at arealoverførslen eller sammenlægningen er i overensstemmelse

med beslutning, der er truffet ved ekspropriationen eller kendelsen.

§ 28. Ejendomsberigtigelse kan ske, såfremt

1) ejeren af den eller de pågældende ejendomme erklærer, at den

registrerede grænse er ændret ved hævdserhvervelse eller ved naturlig

tilvækst eller fraskylning, eller

2) vejmyndigheden erklærer, at et areal, der i matriklen er henregnet

under ejendommen, i mindst 20 år har været offentlig vej.

§ 29. Boligministeren fastsætter i øvrigt regler om,

hvilke oplysninger der skal gives, og hvilken dokumentation der skal

foreligge, når en matrikulær forandring ønskes foretaget. I reglerne kan det

bestemmes, i hvilken form oplysningerne og dokumentationen skal gives.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om, at de

praktiserende landinspektører skal

1) afgive eller attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen

efter stk. 1,

2) udarbejde og attestere kort til brug ved registreringen og

forberedelsen af denne og til forevisning ved tinglysning og

3) give nærmere angivne oplysninger med henblik på ændring af

matrikelbetegnelser.

§ 30. Matrikelmyndigheden kan kun nægte at registrere

ejendomsberigtigelse, udstykning, matrikulering, arealoverførsel,

sammenlægning samt fraskillelse af en fælleslod, såfremt

1) §§ 18-20 ikke er overholdt,

2) de oplysninger m.v., som efter bestemmelserne i denne lov eller de i

medfør af loven fastsatte regler er nødvendige for registreringen, ikke

foreligger, eller

3) matrikelmyndigheden ikke har modtaget beløb, der er krævet forudbetalt

efter § 47, stk. 1 eller stk. 2, eller efter lov om afgift ved udstykning

m.m.

§ 31. Matrikelmyndigheden fastsætter

matrikelbetegnelserne.

Stk. 2. Matrikelmyndigheden afgør, om oplysninger, der

er registreret i matriklen, skal rettes som følge af tekniske ændringer af

det materiale, der ligger til grund for registreringen. Boligministeren kan

pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til Kort- og

Matrikelstyrelsen om forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., der

fremkommer i forbindelse med arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør

registrering i matriklen.

Stk. 3. Hvis matrikelmyndigheden i forbindelse med

fremstilling af nye matrikelkort bliver bekendt med, at der i et område er

væsentlig uoverensstemmelse mellem foreliggende oplysninger om skels

beliggenhed, skal ejerne af de pågældende ejendomme efter anmodning fra

matrikelmyndigheden oplyse om skelforholdene.

Stk. 4. I Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, kan

matrikelmyndigheden rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold

er registreret efter regler, der var gældende ved den tyske matrikulering og

ikke svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke medfører indgreb i

bestående rettigheder. Matrikelmyndigheden skal give ejerne af de pågældende

ejendomme meddelelse om rettelsen.

§ 32. Matrikelmyndigheden skal underrette

tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om matrikulære forandringer med

henblik på nødvendig ajourføring af tingbogen henholdsvis det fælleskommunale

ejendomsdatasystem (ESR).

Stk. 2. Hvis tinglysningsdommeren eller

kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på uoverensstemmelser med matriklens

oplysninger, skal matrikelmyndigheden underrettes.

§ 33. Hvis en matrikulær forandring ikke kan indføres

i tingbogen, skal tinglysningsdommeren underrette matrikelmyndigheden herom.

Matrikelmyndigheden skal da tilbageføre registreringen, medmindre der inden

en af matrikelmyndigheden fastsat frist fremskaffes dokumentation for, at der

ikke længere er nogen hindring for indførelsen i tingbogen.

Kapitel 5

Afsætning af ejendomsgrænser m.m.

§ 34. En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller

fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med

matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde:

1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse.

2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om

skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til

matrikelmyndigheden.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter regler for, i

hvilket omfang naboejere skal inddrages, inden der foretages skelafsætning,

og i hvilket omfang og på hvilken måde naboejerne skal orienteres om en

foretaget skelafsætning.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af

en ejendomsgrænse som led i en skelforretning efter §§ 35 og 36.

§ 35. Enhver, der mener at have interesse i at få

konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan anmode en

praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning, jf. dog § 41.

Den, der anmoder herom, hæfter for betalingen af de omkostninger, der er

forbundet med forretningen, jf. dog § 39.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om

skelforretninger.

§ 36. Ved skelforretningen skal landinspektøren

afsætte skellet med den beliggenhed, som på grundlag af de foreliggende

oplysninger efter landinspektørens skøn må anses for at være den rette

ejendomsgrænse.

Stk. 2. Afsætningen af skellet er bindende for ejerne

af de pågældende ejendomme, såfremt

1) de skriftligt tiltræder afsætningen eller

2) ingen af dem inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig

underretning fra landinspektøren om afsætningen har anlagt retssag med

påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at skellet ligger

anderledes.

Stk. 3. Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt

forlig sker ændring af landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal

landinspektøren snarest ændre afsætningen af skellet i overensstemmelse med

dommen eller forliget.

Stk. 4. Retten kan i ganske særlige tilfælde tillade,

at sag anlægges efter udløbet af fristen i stk. 2. Fører en sådan sag til, at

landinspektørens fastlæggelse af skellet ændres, påhviler det den, der har

anlagt sagen, at rekvirere en landinspektør til at udføre det i stk. 3 nævnte

arbejde. Retten sender udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt

forlig til Kort- og Matrikelstyrelsen.

§ 37. Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter

reglerne i §§ 35 og 36, skal landinspektøren snarest indsende oplysning om

skellets rette beliggenhed til Kort- og Matrikelstyrelsen til notering i

matriklen.

Stk. 2. Medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort

ved domstolene, kan Kort- og Matrikelstyrelsen nægte at foretage notering

efter stk. 1, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved

skelforretningen. Nægtes notering, er forretningen ugyldig.

§ 38. Der kan ikke anlægges retssag om skels

beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en

skelforretning efter reglerne i §§ 35 og 36.

§ 39. Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af

skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger

helt eller delvis. Hegnssynet skal ved afgørelsen tage hensyn til

interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed,

herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen.

Stk. 2. Begæringen skal indgives skriftligt til

formanden for vedkommende hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter

reglerne i hegnsloven om hegnssynsforretninger.

Stk. 3. Hegnssynets afgørelse kan indbringes for

landvæsenskommissionen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt de

pågældende.

§ 40. Når der foreligger særlige omstændigheder, kan

statsamtmanden træffe beslutning om, at omkostningerne ved skelforretningen

helt eller delvis skal betales af staten. Boligministeren fastsætter nærmere

regler herom.

Stk. 2. Statsamtmandens beslutning kan påklages til

Kort- og Matrikelstyrelsen.

§ 41. §§ 35-40 gælder ikke i Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

Stk. 2. I Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal en

skelforretning rekvireres hos matrikelmyndigheden.

§ 42. Aftaler om beliggenheden af skel kan ikke

tinglyses uden matrikelmyndighedens godkendelse.

§ 43. Boligministeren fastsætter nærmere regler om

art og anbringelse af skelmærker, om indmåling af skel m.v. samt om

tilknytning af målingen til det fælles referencenet.

§ 44. Praktiserende landinspektører og deres

assistenter med beskikkelse samt landinspektører, der er ansat ved

matrikelmyndigheden, og deres medarbejdere har til enhver tid uden

retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver

efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for offentlige

myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber. Der skal så vidt

muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af ejendommen, og

legitimation skal forevises på forlangende. Legitimation udstedes af

matrikelmyndigheden.

Stk. 2. Landinspektøren har ret til at anbringe

skelmærker. Det samme gælder varige mærker for opmåling, hvis de kan

anbringes uden væsentlig ulempe for ejendommens ejer eller bruger.

§ 45. Skelmærker og varige mærker for opmåling,

hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges

eller ødelægges.

Stk. 2. Den, der overtræder stk. 1, skal betale

udgifterne ved mærkets genanbringelse.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 46. Et areal, der før forordningen af 23. april

1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd

eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen

som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune,

medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet.

Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til

arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens § 52 a, stk. 2-4.

Begæringen om tinglysning skal være vedhæftet et af en beskikket

landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de

tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.

§ 47. Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om

opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager og for udførelse

af matrikulære arbejder i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4. Betaling kan

kræves forud.

Stk. 2. Københavns Magistrat og Frederiksberg

Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit område regler om opkrævning og

betaling for matrikelmyndighedens forretninger. Betaling kan kræves forud.

Stk. 3. Sker betaling ikke rettidigt, tillægges renter

fra sidste rettidige indbetalingsdag, og indtil betalingen sker. Rentesatsen

er den til enhver tid i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling

m.v. fastsatte rentesats.

Stk. 4. Matrikelmyndigheden kan fastsætte regler om

gebyr for udskrivning af rykkerskrivelse, såfremt betaling ikke sker

rettidigt.

§ 48. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 21, stk. 1, § 36, stk. 4, eller § 45, stk. 1, eller

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 22.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 49. Loven træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 2. En matrikulær sag skal behandles efter reglerne

i den hidtil gældende udstykningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7.

januar 1977, når sagen inden den 1. april 1991 er indsendt til Kort- og

Matrikelstyrelsen eller i Københavns og Frederiksberg Kommuner eller i de

sønderjyske områder er rekvireret hos matrikelmyndigheden. Parterne kan

endvidere begære, at en matrikulær sag behandles efter de nævnte regler,

såfremt sagen er rekvireret hos en praktiserende landinspektør inden den 1.

april 1991 og indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen inden den 1. oktober

1991.

§ 50. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) Forordning af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse, med flere

Foranstaltninger til Landvæsenets Forbedring i Danmark.

2) Forordning af 27. september 1805 om Skovenes Udskiftning,

Vedligeholdelse og Fredning i Danmark.

3) Plakat af 11. april 1821 for Danmark, ang. Fremgangsmaaden ved

Forandring af Landeiendommes Navne.

4) Lov af 30. december 1858 ang. Tørvemosers Udskiftning m.v.

5) Lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig Ordning af

Matrikulsvæsenet i de sønderjydske Landsdele.

6) Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977.

§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 7. marts 1990

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn:

FREDERIK

Kronprins

/Agnete Laustsen

Officielle noter

(* 1) Loven træder i kraft den 1. april 1991

Lignende dokumenter