Spring til indhold

Retsinformation

En landinspektør forestår en udstykning uden tilstrækkelig sikkerhed for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden. (* 1)

KEN nr 51636 af 14/04/1988Endelig adm. afgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

En landinspektør forestår en udstykning uden

tilstrækkelig sikkerhed for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden.

(* 1)

I Landinspektørnævnets sag nr. 113: Hemmingsen, mod landinspektør N,

afsagde nævnet den 14.april 1988 følgende

-KENDELSE:

Ved skrivelse af 2. december 1987 har Hemmingsen, klaget til

Landinspektørnævnet over landinspektør N. Hemmingsen er ejer af ejendommen

matr.nr. 8i Nyby By. Over denne ejendom blev der i 1978 udlagt en vej, uden

at det blev angivet, til fordel for hvem vejen blev udlagt. Klagen går på, at

landinspektør N ved sin medvirken til udstykning i 1986-87 af en parcel fra

matr.nr. 25b smst. (nu matrikuleret som matr.nr. 25d) har angivet, at den

vej, der i 1978 blev udlagt over mat.nr. 8i, skulle være adgangsvej til

matr.nr. 25d, uden at der har været tilstrækkeligt grundlag herfor, idet

Hemmingsen bestrider, at der er vejret for ejeren af matr.nr. 25d over hans

grund.

Der var oprindelig opgivet en anden adgangsvej til parcellen, idet

landsinspektør N i skrivelse af 9. april 1986 til Nyby kommune oplyste, at

den fremtidige vejadgang til parcellen agtedes udlagt over matr.nr. 9a smst.

Den 6. maj 1986 skrev N bl.a. således til Nyby kommune:

»Ejeren af matr.nr. 9a Nyby By, har stillet som vilkår for

vejudlægget, at vejen kun må være 3,5o m bred.

For at sikre tilstrækkelig vejadgang til parcellen udlægges i stedet en

vej over matr.nr. 5a smst., således at der i denne ende er en 6,oo m br.

vej.«

Den i skrivelsen omtalte vej over matr.nr. 5a udgjorde en forlængelse af

vejen over klagerens ejendom matr.nr. 8i.

Da Hemmingsen blev bekendt med planerne om vejadgang til parcellen over

hans ejendom, rettede han henvendelse til Matrikeldirektoratet, der udbad sig

en redegørelse fra landinspektør N, og der udspandt sig nu en ganske

Læs alt

omfattende korrespondance mellem direktoratet og N. Et resume af denne

korrespondance og af det, der i øvrigt senere er sket i sagen, indeholdes i

skrivelse af 2. marts 1988 fra Matrikeldirektoratet, hvori det bl.a. hedder:

»Som tidligere meddelt fremgår det af oplysningerne i sagen U.1986

nr. 2415 - vedrørende udstykning m.m. af matr.nr. 25b, at adgangsvejen for

pcl. 2 (matr.nr. 25d) skal være en 3,50 m bred privat fællesvej over matr.nr.

9a -. Der er i sagen en erklæring fra ejeren af matr.nr. 9a om, at han

godkender, at der udlægges en 3,50 m bred vej, som skal tjene som adgangsvej

for pcl. 2 -. Der foreligger således dokumentation for, at matr.nr. 25d har

vejret ad vejen over matr.nr. 9a, samt at vejen kan optages på

matrikelkortet. Udstykningen af matr.nr. 25d er godkendt af

Matrikeldirektoratet på grundlag af disse oplysninger om adgangsforholdene.

I sagen U.19896 nr. 5025 - vedrørende skelforandring mellem matr.nr. 5a og

25d er der optaget en 6.00 m bred privat fællesvej over matr.nr. 5a. (Denne

sag og sagen U.1986 nr. 2415 er oprindelig udarbejdet som en sag). I sagen

foreligger erklæring fra ejeren af matr.nr. 5a om samtykke til, at vejen kan

optages på matrikelkortet, - . Der er hverken i denne sag eller i sagen

U.1986 nr. 2415 oplysning om, hvilken ejendom vejen er til brug for.

På grundlag af henvendelsen fra Hemmingsen, blev Matrikeldirektoratet

bekendt med, De ved fremsendelsen af udstykningssagen til Nyby kommune i et

brev af 6-5-1986 havde oplyst, at ejeren af matr.nr. 9a har bestemt, vejen

over matr.nr. 9a kun må være 3.50 m bred, og at der derfor for at sikre

tilstrækkelig vejadgang til parcellen (matr.nr. 25d) i stedet udlægges en vej

over matr.nr. 5a, således at der i denne ende er en 6.00 m bred vej. Nyby

kommune har godkendt udstykningen på grundlag af disse ændrede oplysninger om

adgangsforholdene.

Oplysningerne om ændringen af adgangsforholdene for matr.nr. 25d fremgår

hverken af udstykningssagen eller skelforandringssagen.

Som meddelt i skrivelse herfra af 26-11-1987 er landinspektøren ansvarlig

for udførelsen af matrikulære arbejder, herunder for fremskaffelse af

oplysninger om, hvordan adgangsforholdene for parcellerne er eller vil blive

etableret. Landinspektøren har pligt til at sørge for, at der i sager om

udstykning m.v. foreligger de nødvendige oplysninger og erklæringer, der skal

danne grundlag for sagens behandling i Matrikeldirektoratet.

Hvis en parcel skal have adgang til offentlig vej ad en privat fællesvej,

der fører over anden ejendom, end den der udstykkes, skal der foreligge

dokumentation for, at parcellen har vejret ad den private fællesvej. (Vejen

skal desuden om nødvendigt være godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til

privatvejsloven.) Da der hverken i udstykningssagen eller

skelforandringssagen forligger dokumentation for, at matr.nr. 25d har vejret

ad vejen over matr.nr. 5a og 8i, meddelte Matrikeldirektoratet Dem i

skrivelse af 3-8-1987, at det ser ud til, at udstykningen m.m. af matr.nr.

25d er sket på et forkert grundlag. Man anmodede Dem samtidig om snarest at

redegøre nærmere for forholdet.

De indsendte herefter en erklæring af 7-8-1987 fra ejeren af matr.nr. 5a

om, at der efter hans bedste overbevisning er vejret for ejendomme, der

udstykkes fra ovennævnte ejendom ad den 6.00 m brede private vej over

matr.nr. 8i. Samtidig har De erklæret, at der ikke er grund til at betvivle,

at vejretten faktisk består, og at den nye parcel også har vejadgang.

I skrivelse af 19-8-1987 meddelte man Dem, at de foreliggende oplysninger

tyder på, at der er tvivl om, hvorvidt matr.nr. 25d har vejret ad vejen, og

anmodede Dem om at redegøre for på hvilket grundlag, De har afgivet

erklæringen.

I skrivelse af 27-8-1987 har De redegjort for forholdene. Da der hverken

ved Deres redegørelse eller på grundlag af oplysningerne i matriklens

dokumenter var fremkommet bevis for, at der er vejret for matr.nr. 25d,

sammenholdt med, at ejeren af matr.nr. 8i påstår, at parcellen ikke har

vejret over hans ejendom, meddelte man Dem i skrivelse af 26-11-1987, at

Matrikeldiretkoratet fortsat mener, at der er tvivl om vejretten. Man

anmodede Dem derfor om at søge forholdet klarlagt. De har herefter i

skrivelse af 23-12-1987 anført, at De mener at have tilvejebragt de

oplysninger om vejadgang, der er krævet i udstykningsbekendtgørelsen.

I den anledning skal man meddele følgende:

Som meddelt ved skrivelse herfra af 19-8-1987 foreligger der ved den form

for dokumentation vedrørende vejret for nye parceller, som er angivet i

udstykningsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, nr. 4, ikke bevis for, at vejretten

eksisterer, men alene en sandsynliggørelse af, at den eksisterer.

Bestemmelsen om, at vejretten i visse tilfælde kan dokumenteres ved en sådan

erklæring, er medtaget af hensyn til de tilfælde, hvor det forekommer

åbenbart, at den udstykkede ejendom og parceller heraf har vejret, men hvor

det ville være besværligt at skulle skaffe bevis for, at den eksisterer. Ved

fremsendelsen til de praktiserende landinspektører m.fl. af bkg. 129/1982 har

Matrikeldirektoratet i skrivelse af 23-4-1982 anført, at landinspektøren bør

være forsigtig med at anvende bestemmelsen. Den bør formentlig kun anvendes,

hvor den udstykkede ejendom har vejret ad en vej, der fører over et større

antal ejendomme, og hvor udstykningen ikke vil medføre nogen væsentlig

udvidelse af antallet af vejberettigede eller en væsentlig ændring af

færdslens art.

Den omhandlede 6.oo m brede vej over matr.nr. 8i er optaget på

matrikelkortet i sagen UJ 1978 nr. 12381 - vedrørende skelforandring mellem

matr.nr. 5a og 8i. Ifølge Deres besvarelse af pkt. 2 i den grønne erklæring i

sagen, har matr.nr. 5a bl.a. vejadgang ad en nyudlagt 4.00 m bred vej, der

grænser til den endnu ikke udskilte del af Nybyvej, -. I sagen foreligger

erklæring fra parterne om, at de godkender, at der udlægges en privat vej

over det overdragne areal -. Det fremgår ikke af erklæringen, hvilken ejendom

vejen er til brug for. Der foreligger ingen erklæringer om den del af vejen

(28 (m2)), der er søgt optaget over det oprindelige matr.nr. 8i. Deres

oplysning i den grønne erklæring om vejadgangen for matr.nr. 5a til Nybyvej

er således ikke dokumenteret i sagen.

Der er ikke tinglyst nogen bestemmelser om vejen på matr.nr. 8i. Da der

heller ikke i sagen, hvor vejen er optaget på matrikelkortet, foreligger

oplysniger om, hvilke ejendomme vejen er til brug for herunder om eventuelle

parceller af matr.nr. 5a og eventuelle parceller af matr.nr. 25b skal have

vejret, og da ejeren af matr.nr. 8i påstår, at vejen over hans ejendom alene

er udlagt for at give ejeren af landbrugsejendommen matr.nr. 5a mulighed for

adgang til den ubebyggede lod af matr.nr. 5a i forbindelse med den

landbrugsmæssige drift af jorden, mener Matrikeldirektoratet fortsat, at der

er tvivl om, hvorvidt matr.nr. 25d har vejret ad vejen over matr.nr. 8i.

Erklæringen af 7-8-1987 fra Dem og ejeren af matr.nr. 5a er som ovenfor

nævnt ikke bevis for, at vejretten eksisterer. Afgørelsen af spørgsmålet

henhører under domstolene.

De har med skrivelsen af 23-12-1987 indsendt en skrivelse af 16-12-1987

fra Nyby kommune, hvorefter kommunen godkender, at der udlægges en 3.50 m

bred privat fællesvej til matr.nr. 25d over matr.nr. 9a som eneste vejadgang.

Der foreligger således nu den fornødne godkendelse fra kommunalbestyrelsen

af, at matr.nr. 25d er udstykket med denne vej som adgangsvej, således som

det var forudsat ved Matrikeldirektoratets godkendelse af udstykningen i

november 1986.«

Under mødet for nævnet har landinspektør N forklaret, at hans brev af 6.

maj 1986 til Nyby kommune ved en fejltagelse har fået en uheldig formulering.

Det var ikke ham selv, men en sekretær, der formulerede brevet. Det har

aldrig været hans mening, at vejen over matr.nr. 5a skulle være adgangsvej i

stedet for vejen over matr.nr. 9a. Meningen har konstant været, at det var

vejen over matr.nr. 9a, der skulle være adgangsvej, og vejen over matr.nr. 5a

kunne så måske være en yderligere adgangsvej. Det er en misforståelse, hvis

man har fået den opfattelse, at han over for myndighederne har gjort forsøg

på at dokumentere, at der var vejadgang til parcellen over matr.nr. 5a, idet

det som anført konstant har været meningen, at adgangsvejen efter

udstykningsloven skulle ligge over matr.nr. 9a. Han mener, at han også har

berigtiget denne misforståelse. Det ligger i hvert fald mellem linierne i

hans redegørelse til Matrikeldirektoratet, og han har utvivlsomt på et

tidligt tidspunkt under en telefonsamtale med klageren gjort det klart for

klageren, at han kunne være ganske rolig, fordi adgangsvejen til parcellen

ville komme til at gå over matr.nr. 9a. Han kan derfor ikke indse, at han på

noget punkt har båret sig forkert ad, og det er hans opfattelse, at de

opståede vanskeligheder er blevet skabt ved Matrikeldirektoratets

sagsbehandling og ved et brev, som landinspektør H sendte til klageren.

Hemmingsen har forklaret, at han købte sin ejendom i 1982. Han fik inden

købet af sælgeren at vide, at den vej, der var vist på matrikelkortet var

adgangsvej til matr.nr. 5a i forbindelse med ejerens landbrugsmæssige

udnyttelse af denne ejendom. Der var ikke tinglyst noget på ejendommen om

vejretten, og for at være sikker på, at han havde fået de rigtige

oplysninger, ringede han yderligere til landinspektør N for at få hans

oplysninger om grundlaget for, at vejen var vist på matrikelkortet.

Landinspektør N gav ham nøjagtig samme besked, som sælgeren af ejendommen

havde givet ham. Vejen eksisterede ikke i marken, og der var intet tegn på,

at hans ejendom nogen sinde havde været benyttet som adgangsvej til matr.nr.

5a. Der var heller ingen, der benyttede arealet i de første år af hans

ejertid. I 1986 hørte han rygter om udstykning, og han kontaktede i denne

anledning ingeniør Jørgensen, Nyby kommune. Ingeniør Jørgensen meddelte ham,

at der ikke var indgået nogen sag om udstykning til kommunen. I maj 1987 var

der nogle, der begyndte at bruge hans ejendom som adgangsvej til det senere

matr.nr. 25d. Der var tale om både gående og kørende trafik til matr.nr. 25d,

der på dette tidspunkt endnu ikke var blevet bebygget. Han ringede i denne

anledning til ingeniør Jørgensen, der sendte ham en kopi af landinspektør N

brev af 6-5-1986. Dette gav ham anledning til på ny telefonisk at kontakte

landinspektør N, som han foreholdt indholdet af deres tidligere

telefonsamtale. Det var hørbart for ham, at landinspektør N ikke var glad for

telefonsamtalen. N sagde under samtalen, at han, uanset hvad Hemmingsen

sagde, nok skulle sørge for, at erklæringer i sagen blev udformet således, at

der blev godkendt en vejret over matr.nr. 8i som adgangsvej til den

nyudstykkede parcel. Landinspektør N udtalte yderligere, at han nok skulle

skaffe bevis for, at der var vejadgang over ejendommen. Denne telefonsamtale

gav anledning til, at Hemmingsen kontaktede landinspektør H.

Efter mødet i nævnet har landinspektør N sendt nævnet et længere

supplerende indlæg.

Nævnet finder anledning til indledningsvis at præcisere, at der ikke - som

landinspektør N synes at gå ud fra - er sket en delvis forhåndsafvisning af

Hemmingsens klage. Dette fremgår af nævnets skrivelse af 7. januar 1988 til

N, hvori det er angivet, »at nævnet - uanset den forholdsvis brede

formulering af klagen - forstår klagen således, at De kritiseres for at have

forestået udstykningen af matr.nr. 25d Nyby By, uden tilstrækkelig sikkerhed

for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden.«

Således som landinspektør N's skrivelse af 6. maj 1986 til Nyby kommune er

affattet, må nævnet lægge til grund for sin afgørelse, at N på det tidspunkt

er gået ud fra, at det ikke ville være muligt at gennemføre udstykningen med

vejen over matr.nr. 9a som adgangsvej, men at adgangsvejen skulle gå over

matr.nr. 8i og 5a. Denne forståelse af skrivelsen af 6. maj 1986 bekræftes

også af landinspektør N redegørelse til Matrikeldirektoratet i skrivelsen af

27. august 1987, der fremtræder som et forsvar for hans grundlag for at gå ud

fra, at der var adgang til parcellen over matr.nr. 8i og 5a.

Nævnet må derfor tilsidesætte N's først under mødet med nævnet den 8.

marts 1988 afgivne forklaring om, at det konstant havde været meningen, at

vejen over matr.nr. 9a skulle være adgangsvej, og at det skyldes en

fejltagelse, at skrivelsen af 6. maj 1986 fik det indhold, den fik.

Nævnet skal herefter i første række tage stilling til, om N havde det

fornødne grundlag for at påregne, at der ville være vejadgang til parcellen

over matr.nr. 8i. På grund af den måde, hvorpå N under mødet med nævnet har

tilrettelagt sit forsvar overfor klagen, er dette spørgsmål ikke blevet

belyst under mødet, men som anført har N været inde på det i sin

korrespondance med Matrikeldirektoratet. Direktoratet har givet udtryk for

den opfattelse, at der i den foreliggende situation ikke har været hjemmel

til at benytte bestemmelsen i § 29, stk. 3, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 129

af 23. marts 1982 om udstykningsarbejder m.v. som dokumentation for

vejretten. Denne opfattelse kan nævnet ganske tilslutte sig, og N burde

derfor have skaffet dokumentation for vejadgangen ved henvendelse til

Hemmingsen, der var ejer af matr.nr. 8i. Der var så meget mere anledning

hertil, som der ikke ved vejudlægget over matr.nr. 8i i 1978 - som N også

havde forestået - var optaget nogen bemærkning om, til fordel for hvem og til

hvilken brug vejen var blevet udlagt.

Det havde også været ønskeligt, om N i forbindelse med vejudlægget over

matr.nr. 5a i 1986 havde angivet, til fordel for hvem denne vej var blevet

udlagt. Der er grund til at tro, at man herved havde undgået nogle af de

misforståelser, der er opstået under Matrikeldirektoratets sagsbehandling.

Nævnet finder herudover anledning til at påtale, at N ikke, straks da

vejadgangsspørgsmålet blev rejst, erkendte, at han havde begået en fejl og

medvirkede til at få forholdet klaret af hurtigst muligt. Ved de forsøg, han

helt frem til mødet i nævnet gjorde på at forsvare grundlaget for sin

hidtidige sagsbehandling, har han skabt unødig usikkerhed hos ejeren af

matr.nr. 8i og påført denne unødvendige udgifter, ligesom han i høj grad har

besværliggjort Matrikeldirektoratets sagsbehandling.

Efter en samlet bedømmelse af de forhold fra landinspektør N's side, som

har givet anledning til kritik, findes der i medfør af landinspektørlovens §

10 at burde tildeles landinspektør N en irettesættelse.

-Thi bestemmes: Landinspektør N tildeles en irettesættelse.

Dilling. Rørdam. N.O. Nauntofte.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 34. bind, side 128.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter