Om udsættelse af og genoptagelse af skelsætningsforretning. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Om udsættelse af og genoptagelse af
skelsætningsforretning. (* 1)
I landinspektørnævnets sag nr. 71: Gårdejer Larsen mod landinspektør R
afsagde nævnet den 30. marts 1979 sålydende
KENDELSE:
Ved skrivelse af 20. september 1978 har gårdejer Larsen klaget over
landinspektør R's behandling af en skelsætningsforretning, der er afholdt den
3. maj 1978 angående skellet mellem matr.nr. 32a og 57 Nyby By.
Det fremgår af sagens akter, at Larsen ejer to landbrugsejendomme,
matr.nr. 28a Nyby By og matr.nr. 27 og 59 smst., og at han desuden er formand
for landvindingslaget Øls, som ejer matr.nr. 57 Øls, der er et dige.
Landvindingslaget har som deltagende ejendomme tre landbrugsejendomme, nemlig
foruden Larsens to ejendomme ejendommen matr.nr. 32a Nyby By, der ejes af
gårdejer Christoffersen. Landvindingslagets bestyrelse består af fire
personer, gårdejer Larsen (formand) gårdejer Christoffersen og to
amtsrådsmedlemmer, Nielsen og Olsen. Skelsætningsforretningen er rekvireret
af bestyrelsen for Øls Landvindingslag ved Storstrøms Amtskommune, miljø- og
vandinspektoratet. Mødet den 3. maj 1978 sluttede med en aftale om, at
landinspektøren skulle fremsende et forligsforlsag til landvindingslagets
bestyrelse. Landinspektøren udfærdigede derefter på grundlag af
forligsforhandlingerne ved mødet et forligsreferat af 28. juni 1978. Dette
blev afslået, og en derefter af landinspektøren udarbejdet
skelsætningsforretning er indbragt for retten.
For nævnet er forklaring afgivet af klageren, gårdejer Larsen, dennes
fader Å. Larsen, og af landinspektør R.
Larsen har forklaret, at hans klage angår to forhold. For det første, at
han ikke har modtaget resultatet af skelsætningsforretningen før den 10.
eller 11. oktober 1978, skønt skelsætningsforretnigen blev afholdt den 3. maj
1978. For det andet, at landinspektøren den 8. maj under en samtale med ham,
i hvilken han afviste forlig på det foreliggende grundlag, truede med at
Læs alt
ringe til dommeren i Gammelby og overtale ham til ikke at ændre forliget,
hvis skelsætningsforretningen blev indbragt for retten. Larsen har derefter
om klagen vedrørende resultatet af skelsætningsforretningen forklaret, at han
efter forretningen den 3. maj 1978 henvendte sig til landinspektøren og
afleverede forskellige dokumenter af betydning for sagen. Han tilkendegav
samtidig, at han afslog forliget. Derefter hørte han ikke mere, før der af
amtsrådsmedlemmerne i digelaget blev indkaldt til møde i digelaget den 7.
september 1978. På dette møde var han kke klar over, at der fra
landinspektøren var udsendt forslag til forlig om skellet, og han havde ikke
modtaget nogen skrivelse af 28. juni 1978. På mødet fik han imidlertid af
amtsrådsmedlem Nielsen et eksemplar af forligsforslaget, idet hun havde fået
tilsendt to sæt af skrivelsen af 28. juni 1978. Han er ikke klar over, om det
sæt, som han ved den lejlighed fik, var adresseret til ham og altså ved en
fejltagelse lagt i forsendelsen til Nielsen. Gårdejer Larsen har endvidere
gjort opmærksom på, at det forligstilbud, der blev fremsat under forretningen
den 3. maj 1978, og den afgørelse om skellets beliggenhed, som
landinspektøren har truffet ved sin skelsætningserklæring af 11. oktober
1978, overhovedet ikke er identiske.
Med hensyn til truslen har Larsen forklaret, at han under samtalen med
landinspektøren den 8. maj 1978 opfordrede denne til at udfærdige
skelsætningserklæring, hvorefter han - hvis han var utilfreds med den - ville
indbringe sagen for retten. Det var til denne bemærkning, landinspektøren
havde sagt, at han så nok skulle ringe til dommeren og få denne til at
opretholde det af landinspektøren afmærkede skel. Larsen har yderligere
forklaret, at han også den 20. maj 1978 telefonisk rykkede for
skelsætningserklæringen, og at landinspektøren ved denne lejlighed
undskyldte, at han havde fremsat den nævnte trusel.
-Gårdejer Larsens fader, Å. Larsen, der var til stede under samtalen den
8. maj 1978, har forklaret i overensstemmelse med klageren.
-Landinspektør R har henholdt sig til en af ham udfærdiget skrivelse af
29. december 1978 til landinspektørnævnet, hvori det bl.a. hedder:
»3. maj 1978.
Skelsætningsforretningen afholdes med en besigtigelse af forholdene i
marken og partsforklaring.
Der afsættes og afmærkes et foreløbigt skel, som gdr. Christoffersen vil
indgå forlig på, idet han samtidig oplyser, at han så vil tinglyse en
deklaration på sin ejendom om, at et nærmere angivet areal bag diget ikke må
ændres eller benyttes til græsning m.m.
Styrelsen i landvindingslaget (minus Christoffersen) kan ikke på mødet
tage stilling til, om der skal indgås forlig, hvilket først kan besluttes,
når der officielt er indkaldt til møde i bestyrelsen.
Det aftales derfor, at der fremsendes et forligstilbud om det foreløbig
afsatte skel til behandling i styrelsen, og mødet sluttes.«
Landinspektør R har nærmere forklaret, at det under mødet den 3. maj 1978
blev meget klart tilkendegivet parterne, at skellet ville blive afsat
således, som det foreløbig var sket, såfremt der ikke kunne opnås forlig. Det
blev ikke udtrykkelig sagt, at skelsætningsforretningen var udsat på
forligsspørgsmålet, men de mødende kan ikke have været i tvivl herom.
Landinspektøren havde den 8. s.m. en samtale med Larsen, der udtrykkelig
sagde, at han ønskede en skelsætningserklæring, og at der ikke kunne blive
tale om noget forlig. Når landinspektøren alligevel fortsatte sine
forligsbestræbelser var årsagen den, at han ikke mente, at Larsen
repræsenterede et flertal i landvindingslaget. Forligsforslaget af 28. juni
1978 tilsendtes Larsen - kopi er forevist og de øvrige medlemmer af
landvindingslaget samt amtet. De andre medlemmer af landvindingslaget har
modtaget skrivelsen. Årsagen til, at der gik så forholdsvis lang tid mellem
mødet og fremsendelsen af forligstilbud, var, at han ønskede at undersøge
nogle gamle kendelser, hvori spørgsmålet om afstemningsreglerne i
landvingingslaget var nærmere behandlet. Han er dog nu klar over, at han
kunne have afsendt skrivelsen uden først at have undersøgt disse forhold. Når
han i det hele taget indlod sig på at stille forligsforslag, skønt
afstemningsreglerne for landvindingslaget kunne forekomme usikre og derfor
medføre tvivl om, hvorvidt en tiltrædelse af et forlig ved en
flertalsafgørelse i landvindingslaget var holdbar, skyldtes det, at han fandt
det ønskeligt, at uenighederne afsluttedes ved et forlig i denne såvel som i
andre skelsætningssager.
Ca. den 8. august 1978 blev landinspektøren af gårdejer Christoffersens
advokat, advokat Jensen, gjort opmærksom på, at der endnu ikke var indkaldt
til møde i landvindingslaget. Den 7. september 1978 holdt landvindingslagets
bestyrelse møde, hvis udfald blev, at der var et flertal for godkendelse af
forliget. Da landinspektøren imidlertid var usikker med hensyn til
stemmereglerne, indhentede han et responsum fra en advokat i Storby, hvis
udtalelse forelå den 3. oktober 1978. Ifølge dette responsum betød
afstemningsresultatet, at stemmerne stod lige. Landinspektøren betragtede
herefter forligstilbudet som afslået og udfærdigede skelsætningserklæring af
11. oktober 1978 uden afholdelse af yderligere møder. Der er ingen forskel
mellem forligsforslaget og skelsætningserklæringen. Det er det samme af ham
udarbejdede kort, der er bilag til begge dokumenter.
Landinspektøren har med hensyn til klagen over, at han skulle have truet
gårdejer Larsen med at sætte sig i forbindelse med dommeren i Gammelby
forklaret, at han i en af de samtaler, han havde med Larsen, havde forklaret
denne, at sagen ville blive afsluttet med en skelsætningserklæring, hvis det
foreløbige skel, som han havde afsat, ikke blev tiltrådt af parterne, og at
sagen, når skelsætningserklæringen var udfærdiget, inden en frist på 4 uger
kunne indbringes for retten. Han benægter bestemt at have udtalt, at han
ville ringe til dommeren og overtale ham til ikke at ændre forligsforslaget.
Han kan ikke afvise, at han har haft en samtale med Larsen den 20. maj 1978.
Han kan ikke huske indholdet, men han har selvfølgelig ikke beklaget en
trusel, som han ikke har fremsat.
Landinspektørnævnet skal indledningsvis bemærke, at forskrifterne i
udstykningsloven om skelsætningsforretninger bl.a. fastlægger den
processuelle frmgangsmåde, som landinspektøren skal følge af hensyn til
parterne og en eventuel senere retssag. Efter nævnets opfattelse er det
derfor væsentligt, at det tydeligt fremgår, at disse forskrifter i det hele
er fulgt. Efter det foreliggende må det lægges til grund, at landinspektøren
under åstedsforretningen den 3. maj 1978 er gået ud fra, at parterne har
været klare over, at skelsætningsforretningen blev udsat på grund af
forligsspørgsmålet. I overensstemmelse med det foran anførte burde
landinspektøren imidlertid efter nævnets opfattelse ved forretnigen den 3.
maj 1978 udtrykkelig have tilkendegivet parterne, at forretningen var udsat,
jfr. bekendtgørelse nr. 604 af 20. december 1976 om udstykningsarbejder m.v.
§ 66,stk. 3, og derved forebygget, at en af de mødende forventede en
skelsætningserklæring efter mødet. Det må videre antages, at landinspektøren
senere har udfærdiget et eksemplar af forligsforslaget af 28. juni 1978 til
klageren, og at dette muligvis ikke er kommet frem til klageren formentlig på
grund af en ekspeditionsfejl. Nævnet finder ikke anledning til kritik af
udsættelsen eller den tid, der er medgået indtil udfærdigelsen af
skelsætningserklæringen. Efter nævnets opfattelse burde
skelsætningsforretningen dog - efter at det havde vist sig, at sagen ikke
kunne forliges - formelt have været genoptaget overensstemmende med
bestemmelsrne i den nævnet bekendtgørelse § 65, hvorefter landinsektøren
først ved dette møde skulle have foretaget afsætning af et forløbigt skel,
jfr. § 68. Idet der efter en samlet vurdering ikke findes grundlag for at
statuere, at landinspektøren i forbindelse med skelsætningsforretningen har
handlet således, at der bør anvendes nogen sanktion efter landinspektørlovens
§ 10, vil han være at frifinde for så vidt angår denne del af klagen.
For så vidt angår klagen over landinsektørens udtalelse den 8. maj 1978
bemærkes, at det med landinspektørens bestemte benægtelse af at have udtalt
sig som af klageren hævdet ikke findes godtgjort, at landinspektøren har
udtalt sig som påstået. Landinspektøren vil herefter også være at frifinde
for dette klagepunkt.
-Thi bestemmes:
Landinspektør R frifindes.
Hvidberg. Hans Nielsen. Dilling.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 29. bind, side 446.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landinspektørnævnets virksomhed. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Utilstrækkelig inddragelse af nabo ved skelberigtigelse og inhabilitet ved skelsætningsforretning. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- En landinspektør forestår en udstykning uden tilstrækkelig sikkerhed for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Utilstrækkelig inddragelse af nabo ved skelberigtigelse og inhabilitet ved skelsætningsforretning. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Manglende inddragele af nabo ved fastlæggelse af skel og landinspektørs ansvar ved bistand ved skelsætningsforretning og retssag. Retsinformation · 24. september 1997
- Undladelse af indsendelse af materiale fra en afholdt skelsætningsforretning til matrikelmyndigheden. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- En landinspektør forestår en udstykning uden tilstrækkelig sikkerhed for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Genoptagelse af skelsætningsforretning. Retsinformation · 24. september 1997
- Inhabilitet skelsætningsforretning. Retsinformation · 24. september 1997