Spring til indhold

Retsinformation

Om udsættelse af og genoptagelse af skelsætningsforretning. (* 1)

KEN nr 4010 af 30/03/1979Endelig adm. afgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Om udsættelse af og genoptagelse af

skelsætningsforretning. (* 1)

I landinspektørnævnets sag nr. 71: Gårdejer Larsen mod landinspektør R

afsagde nævnet den 30. marts 1979 sålydende

KENDELSE:

Ved skrivelse af 20. september 1978 har gårdejer Larsen klaget over

landinspektør R's behandling af en skelsætningsforretning, der er afholdt den

3. maj 1978 angående skellet mellem matr.nr. 32a og 57 Nyby By.

Det fremgår af sagens akter, at Larsen ejer to landbrugsejendomme,

matr.nr. 28a Nyby By og matr.nr. 27 og 59 smst., og at han desuden er formand

for landvindingslaget Øls, som ejer matr.nr. 57 Øls, der er et dige.

Landvindingslaget har som deltagende ejendomme tre landbrugsejendomme, nemlig

foruden Larsens to ejendomme ejendommen matr.nr. 32a Nyby By, der ejes af

gårdejer Christoffersen. Landvindingslagets bestyrelse består af fire

personer, gårdejer Larsen (formand) gårdejer Christoffersen og to

amtsrådsmedlemmer, Nielsen og Olsen. Skelsætningsforretningen er rekvireret

af bestyrelsen for Øls Landvindingslag ved Storstrøms Amtskommune, miljø- og

vandinspektoratet. Mødet den 3. maj 1978 sluttede med en aftale om, at

landinspektøren skulle fremsende et forligsforlsag til landvindingslagets

bestyrelse. Landinspektøren udfærdigede derefter på grundlag af

forligsforhandlingerne ved mødet et forligsreferat af 28. juni 1978. Dette

blev afslået, og en derefter af landinspektøren udarbejdet

skelsætningsforretning er indbragt for retten.

For nævnet er forklaring afgivet af klageren, gårdejer Larsen, dennes

fader Å. Larsen, og af landinspektør R.

Larsen har forklaret, at hans klage angår to forhold. For det første, at

han ikke har modtaget resultatet af skelsætningsforretningen før den 10.

eller 11. oktober 1978, skønt skelsætningsforretnigen blev afholdt den 3. maj

1978. For det andet, at landinspektøren den 8. maj under en samtale med ham,

i hvilken han afviste forlig på det foreliggende grundlag, truede med at

Læs alt

ringe til dommeren i Gammelby og overtale ham til ikke at ændre forliget,

hvis skelsætningsforretningen blev indbragt for retten. Larsen har derefter

om klagen vedrørende resultatet af skelsætningsforretningen forklaret, at han

efter forretningen den 3. maj 1978 henvendte sig til landinspektøren og

afleverede forskellige dokumenter af betydning for sagen. Han tilkendegav

samtidig, at han afslog forliget. Derefter hørte han ikke mere, før der af

amtsrådsmedlemmerne i digelaget blev indkaldt til møde i digelaget den 7.

september 1978. På dette møde var han kke klar over, at der fra

landinspektøren var udsendt forslag til forlig om skellet, og han havde ikke

modtaget nogen skrivelse af 28. juni 1978. På mødet fik han imidlertid af

amtsrådsmedlem Nielsen et eksemplar af forligsforslaget, idet hun havde fået

tilsendt to sæt af skrivelsen af 28. juni 1978. Han er ikke klar over, om det

sæt, som han ved den lejlighed fik, var adresseret til ham og altså ved en

fejltagelse lagt i forsendelsen til Nielsen. Gårdejer Larsen har endvidere

gjort opmærksom på, at det forligstilbud, der blev fremsat under forretningen

den 3. maj 1978, og den afgørelse om skellets beliggenhed, som

landinspektøren har truffet ved sin skelsætningserklæring af 11. oktober

1978, overhovedet ikke er identiske.

Med hensyn til truslen har Larsen forklaret, at han under samtalen med

landinspektøren den 8. maj 1978 opfordrede denne til at udfærdige

skelsætningserklæring, hvorefter han - hvis han var utilfreds med den - ville

indbringe sagen for retten. Det var til denne bemærkning, landinspektøren

havde sagt, at han så nok skulle ringe til dommeren og få denne til at

opretholde det af landinspektøren afmærkede skel. Larsen har yderligere

forklaret, at han også den 20. maj 1978 telefonisk rykkede for

skelsætningserklæringen, og at landinspektøren ved denne lejlighed

undskyldte, at han havde fremsat den nævnte trusel.

-Gårdejer Larsens fader, Å. Larsen, der var til stede under samtalen den

8. maj 1978, har forklaret i overensstemmelse med klageren.

-Landinspektør R har henholdt sig til en af ham udfærdiget skrivelse af

29. december 1978 til landinspektørnævnet, hvori det bl.a. hedder:

»3. maj 1978.

Skelsætningsforretningen afholdes med en besigtigelse af forholdene i

marken og partsforklaring.

Der afsættes og afmærkes et foreløbigt skel, som gdr. Christoffersen vil

indgå forlig på, idet han samtidig oplyser, at han så vil tinglyse en

deklaration på sin ejendom om, at et nærmere angivet areal bag diget ikke må

ændres eller benyttes til græsning m.m.

Styrelsen i landvindingslaget (minus Christoffersen) kan ikke på mødet

tage stilling til, om der skal indgås forlig, hvilket først kan besluttes,

når der officielt er indkaldt til møde i bestyrelsen.

Det aftales derfor, at der fremsendes et forligstilbud om det foreløbig

afsatte skel til behandling i styrelsen, og mødet sluttes.«

Landinspektør R har nærmere forklaret, at det under mødet den 3. maj 1978

blev meget klart tilkendegivet parterne, at skellet ville blive afsat

således, som det foreløbig var sket, såfremt der ikke kunne opnås forlig. Det

blev ikke udtrykkelig sagt, at skelsætningsforretningen var udsat på

forligsspørgsmålet, men de mødende kan ikke have været i tvivl herom.

Landinspektøren havde den 8. s.m. en samtale med Larsen, der udtrykkelig

sagde, at han ønskede en skelsætningserklæring, og at der ikke kunne blive

tale om noget forlig. Når landinspektøren alligevel fortsatte sine

forligsbestræbelser var årsagen den, at han ikke mente, at Larsen

repræsenterede et flertal i landvindingslaget. Forligsforslaget af 28. juni

1978 tilsendtes Larsen - kopi er forevist og de øvrige medlemmer af

landvindingslaget samt amtet. De andre medlemmer af landvindingslaget har

modtaget skrivelsen. Årsagen til, at der gik så forholdsvis lang tid mellem

mødet og fremsendelsen af forligstilbud, var, at han ønskede at undersøge

nogle gamle kendelser, hvori spørgsmålet om afstemningsreglerne i

landvingingslaget var nærmere behandlet. Han er dog nu klar over, at han

kunne have afsendt skrivelsen uden først at have undersøgt disse forhold. Når

han i det hele taget indlod sig på at stille forligsforslag, skønt

afstemningsreglerne for landvindingslaget kunne forekomme usikre og derfor

medføre tvivl om, hvorvidt en tiltrædelse af et forlig ved en

flertalsafgørelse i landvindingslaget var holdbar, skyldtes det, at han fandt

det ønskeligt, at uenighederne afsluttedes ved et forlig i denne såvel som i

andre skelsætningssager.

Ca. den 8. august 1978 blev landinspektøren af gårdejer Christoffersens

advokat, advokat Jensen, gjort opmærksom på, at der endnu ikke var indkaldt

til møde i landvindingslaget. Den 7. september 1978 holdt landvindingslagets

bestyrelse møde, hvis udfald blev, at der var et flertal for godkendelse af

forliget. Da landinspektøren imidlertid var usikker med hensyn til

stemmereglerne, indhentede han et responsum fra en advokat i Storby, hvis

udtalelse forelå den 3. oktober 1978. Ifølge dette responsum betød

afstemningsresultatet, at stemmerne stod lige. Landinspektøren betragtede

herefter forligstilbudet som afslået og udfærdigede skelsætningserklæring af

11. oktober 1978 uden afholdelse af yderligere møder. Der er ingen forskel

mellem forligsforslaget og skelsætningserklæringen. Det er det samme af ham

udarbejdede kort, der er bilag til begge dokumenter.

Landinspektøren har med hensyn til klagen over, at han skulle have truet

gårdejer Larsen med at sætte sig i forbindelse med dommeren i Gammelby

forklaret, at han i en af de samtaler, han havde med Larsen, havde forklaret

denne, at sagen ville blive afsluttet med en skelsætningserklæring, hvis det

foreløbige skel, som han havde afsat, ikke blev tiltrådt af parterne, og at

sagen, når skelsætningserklæringen var udfærdiget, inden en frist på 4 uger

kunne indbringes for retten. Han benægter bestemt at have udtalt, at han

ville ringe til dommeren og overtale ham til ikke at ændre forligsforslaget.

Han kan ikke afvise, at han har haft en samtale med Larsen den 20. maj 1978.

Han kan ikke huske indholdet, men han har selvfølgelig ikke beklaget en

trusel, som han ikke har fremsat.

Landinspektørnævnet skal indledningsvis bemærke, at forskrifterne i

udstykningsloven om skelsætningsforretninger bl.a. fastlægger den

processuelle frmgangsmåde, som landinspektøren skal følge af hensyn til

parterne og en eventuel senere retssag. Efter nævnets opfattelse er det

derfor væsentligt, at det tydeligt fremgår, at disse forskrifter i det hele

er fulgt. Efter det foreliggende må det lægges til grund, at landinspektøren

under åstedsforretningen den 3. maj 1978 er gået ud fra, at parterne har

været klare over, at skelsætningsforretningen blev udsat på grund af

forligsspørgsmålet. I overensstemmelse med det foran anførte burde

landinspektøren imidlertid efter nævnets opfattelse ved forretnigen den 3.

maj 1978 udtrykkelig have tilkendegivet parterne, at forretningen var udsat,

jfr. bekendtgørelse nr. 604 af 20. december 1976 om udstykningsarbejder m.v.

§ 66,stk. 3, og derved forebygget, at en af de mødende forventede en

skelsætningserklæring efter mødet. Det må videre antages, at landinspektøren

senere har udfærdiget et eksemplar af forligsforslaget af 28. juni 1978 til

klageren, og at dette muligvis ikke er kommet frem til klageren formentlig på

grund af en ekspeditionsfejl. Nævnet finder ikke anledning til kritik af

udsættelsen eller den tid, der er medgået indtil udfærdigelsen af

skelsætningserklæringen. Efter nævnets opfattelse burde

skelsætningsforretningen dog - efter at det havde vist sig, at sagen ikke

kunne forliges - formelt have været genoptaget overensstemmende med

bestemmelsrne i den nævnet bekendtgørelse § 65, hvorefter landinsektøren

først ved dette møde skulle have foretaget afsætning af et forløbigt skel,

jfr. § 68. Idet der efter en samlet vurdering ikke findes grundlag for at

statuere, at landinspektøren i forbindelse med skelsætningsforretningen har

handlet således, at der bør anvendes nogen sanktion efter landinspektørlovens

§ 10, vil han være at frifinde for så vidt angår denne del af klagen.

For så vidt angår klagen over landinsektørens udtalelse den 8. maj 1978

bemærkes, at det med landinspektørens bestemte benægtelse af at have udtalt

sig som af klageren hævdet ikke findes godtgjort, at landinspektøren har

udtalt sig som påstået. Landinspektøren vil herefter også være at frifinde

for dette klagepunkt.

-Thi bestemmes:

Landinspektør R frifindes.

Hvidberg. Hans Nielsen. Dilling.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 29. bind, side 446.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter