Spring til indhold

Retsinformation

Utilstrækkelig inddragelse af nabo ved skelberigtigelse og inhabilitet ved skelsætningsforretning. (* 1)

KEN nr 4045 af 11/10/1988Endelig adm. afgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Utilstrækkelig inddragelse af nabo ved

skelberigtigelse og inhabilitet ved skelsætningsforretning. (* 1)

I Landinspektørnævnets sag nr. 114: Jørgensen, mod landinspektør B,

afsagde nævnet den 11. oktober 1988 følgende:

-KENDELSE:

Ved skrivelse af 15. juni 1988 har fru Jørgensen klaget til

Landinspektørnævnet over landinspektør B. Jørgensen, der er ejer af

ejendommen matr.nr. 2b Nyby By, klager over landinspektørens sagsbehandling i

forbindelse med fastlæggelse af skellet mellem hendes ejendom og

naboejendommen matr.nr. 19b smst.

Det fremgår af sagen, at den tidligere ejer af matr.nr. 19b, Jensen, i

april 1986 i forbindelse med salg af ejendommen til Larsen rekvirerede

landinspektør B til at afmærke skellene for matr.nr. 19b.

Opmåling og afmærkning af grænsen mod Jørgensens ejendom blev foretaget i

februar 1987, og den 5. maj 1987 tilskrev landinspektøren Jørgensen således:

»Hermed fremsendes en bemyndigelse til berigtigelse af matrikelkortet

for så vidt angår grænsen mellem Deres ejendom matr.nr. 2b Nyby By, og den

Larsen tilhørende ejendom matr.nr. 19b smst. Skellet A - B - C - D fremtræder

i marken som midte af et levende hegn og har således bestået i alderstid.

Bemyndigelsen bedes venligst underskrevet og tilbagesendt hertil i vedlagte

svarkuvert inden 14 dage, eller såfremt De har spørgsmål, De ønsker besvaret,

bedes De venligst rette henvendelse her til kontoret inden 14 dage.«

Jørgensens søn, Niels Jørgensen, meddelte telefonisk den 18. maj 1987, at

han ikke kunne godkende de afmærkede grænser og oplyste samtidig, at naboen

havde fældet enkelte træer.

Der blev herefter på begæring af ejeren af matr.nr. 19b indvarslet til

skelsætningsforretning den 10. juni 1987. Skelsætningsforretningen blev

afholdt den 11. juli 1987 med deltagelse af to hegnsynsmænd efter Jørgensens

ønske. Parterne indgik forlig om skellet, medens spørgsmålet om

omkostningernes fordeling blev henvist til rids udfærdiget i februar 1987,

Læs alt

hvorpå skellet er angivet med bogstaverne A - B C.

Det fremgår af det for Landinspektørnævnet foreliggende, at klageren

tillige har indgivet klage vedrørende samme forretning til

Matrikeldirektoratet. Direktoratet har i en skrivelse af 14. september 1988

til klageren bl.a. meddelt følgende:

-»Angående skelsætningsforretningen.

Efter bestemmelserne i landinspektørloven (lovbekendtgørelse nr. 390 af

12. juli 1977) må en praktiserende landinspektør ikke udføre matrikulært

arbejde, når han er interesseret i sagen på en måde, der kan vække tvivl om

hans upartiskhed. En sådan form for inhabilitet kan foreligge ved

skelsætningsforretninger, hvis landinspektøren tidligere har afsat eller

genafsat det skel, der er strid om.

Det er ikke afgørende for spørgsmålet om inhabilitet, om kun den ene af

parterne er vidende om, at skellet har været afsat tidligere. Det er derimod

afgørende, om landinspektøren tidligere har taget stilling til, hvor han

mener, at skellets rette beliggenhed er, og har fastlagt det skel, der

strides om.

Efter de oplysninger, der nu foreligger om landinspektør B's fastlæggelse

af skellet mellem matr.nr. 2b og 19b forud for skelsætningsforretningen, er

det Matrikeldirektoratets opfattelse, at landinspektør B har været inhabil

til at lede skelsætningsforretningen. Matrikeldirektoratets afgørelse kan

indankes for domstolene.

Det forhold, at landinspektøren var inhabil, medfører ikke i sig selv, at

skelsætningen er ugyldig, men derimod at skelsætningsforretningen bliver

anfægtelig. Det betyder, at enhver af parterne kan kræve, at

skelsætningsforretningen genoptages og udføres af en anden

landinspektør.«

I klagen til Landinspektørnævnet hedder det bl.a.:

»Jeg har fra landinspektør B modtaget en regning den 22/3-88, hvor

jeg gerne vil have flere punkter belyst, min søn Niels Jørgensen, har derfor

ringet til kontoret, men vi får altid at vide at vedkommende er ude at måle

op, og der bliver ikke ringet tilbage. Derfor har vi sendt 2 anbefalede breve

til B, men når min søn spørger om de ikke har modtaget dem, bliver der

svaret, at det er der ikke nogen der kender noget til, det syntes jeg er

mærkeligt.

Da vi kommer over for at besigtige skelpælene, var der ikke en af dem, som

stod således, at jeg kunne acceptere dette, og med stor sorg, så vi at naboen

havde fjernet det levende hegn og skåret grene af træer der stod et godt

stykke inde på min grund, samt fjernet det levende hegn og skåret grene af

træer, der stod et godt stykke inde på grunden. Ligeledes var der fjernet et

mindre hegn, bestående af 4 lave pæle med en lægte på tværs.

- - - -

Naboen havde også placeret cement støtterne til stolperne, som skulle

holde et plankeværk, der samtidig skulle fungere som væg for en carport. Her

er tale om en ombytning af et levende hegn og det var kun til naboens egen

fordel og jeg har kun fået ulempe af dette. Hvis B havde fulgt gældende

regler og desuden målt rigtigt, havde det ikke været nødvendigt at foretage

dette overgreb på træerne og min have. Disse cement støttere stod alt for

langt inde på min grund, og jeg forstår stadig ikke hvorfor man ikke spurgte

inden alt dette blev foretaget.

- - - -

Hele sagen beløber sig til 25.000 kr., min andel er nu 8.256,70 kr., og

der løber hele tiden renter på. Når jeg spørger B, kan jeg ikke få en

tilfredsstillende forklaring, hvorfor skal jeg betale så mange penge, det

virker mærkeligt, at det er umuligt at redegøre for dette stykke arbejde, og

det virker forkert, når det ikke er mig der har rekvireret landinspektøren.

Landinspektøren havde arbejdet på denne sag i over et år og ville have

afsluttet den, for som han sagde det blev dyrt for vores nabo, men det er det

da også blevet for mig, men jeg mener at når han har arbejdet på sagen i over

et år, hvorfor giver han mig kun 14 dage til at besigtige arbejdet i.

- - - -

Hvorfor henvendte landinspektøren sig ikke til teknisk forvaltning, om de

lå inde med oplysninger i Lilleby kommune, det har han ikke gjort, det er

blevet bekræftet af teknisk forvaltning. Eller han kunne have kontaktet mig,

det er trods alt mig der kender mest til forholdene, da huset har tilhørt

familien siden 1902, hvor det blev bygget. - - Der er heller ikke på noget

tidspunkt oplyst os om der var anke mulighed og vi fik heller ikke nogen anke

vejledning.- - - »

Under møde for Landinspektørnævnet den 16. september 1988 har

landinspektør B henholdt sig til sin skrivelse af 6. juli 1988 til

Landinspektørnævnet, hvori han har redegjort for sagens forløb.

Landinspektøren har yderligere forklaret, at der er tale om en gammel

udstykning, og at ejeren (den nye køber) af matr.nr. 19b i første omgang

specielt ønskede at få fastslået skellet mod matr.nr. 2a, men han ønskede

også at få fastlagt skellet mod klagerens ejendom matr.nr. 2b. Da

landinspektøren var klar over, at klageren benyttede ejendommen som

sommerhus, fremsendte han den 5. maj 1987 en bemyndigelse til berigtigelse af

matrikelkortet til Jørgensen. Han er klar over, at loven ikke hjemler nogen

frist på 14 dage, men ejeren af matr.nr. 19b ønskede sagen fremmet mest

muligt, idet han stod i færd med at opføre en carport. Han afmærkede skellet

som midten af det levende hegn, en hæk. Det er hans opfattelse, at han ved

fremsendelsen af situationsplan, bemyndigelseserklæring og gennem

telefonsamtaler med klagerens søn har overholdt de regler, der gælder ifølge

udstykningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2. Han havde udtrykkelig gjort

opmærksom på, at det var mindst omkostningskrævende at få skellet fastlagt

igennem en berigtigelseserklæring. Næste skridt ville være en egentlig

skelsætningsforretning, som er betydelig dyrere. Han var ikke på det

tidspunkt opmærksom på, at han ville være inhabil ved foretagelsen af en

sådan forretning.

Landinspektør B har vedrørende fastlæggelsen af skellet mod matr.nr. 2b

nærmere forklaret, at dette skete efter forholdene i marken og efter hans

vurdering, og uden at ejeren af matr.nr. 19b, Larsen, blandede sig i det.

Skellet blev afmærket med skelpæle og med en rød markeringspæl i februar

måned 1987. Når han anvendte skelpæle var det for over for Jørgensen at

markere, hvor skellet efter hans opfattelse skulle gå. Han gjorde udtrykkelig

Larsen opmærksom på, at skelafmærkningen ikke var endelig, før naboen var

hørt. Larsen måtte således intet foretage sig i forhold til hegnet, før

naboen havde godkendt skellet. Han gik ud fra, at Jørgensen kunne være kommet

ned på ejendommen inden for den fastsatte frist for at diskutere forholdene,

hvis hun ikke var tilfreds med afgørelsen. Fru Jørgensens søn, Niels

Jørgensen, gav telefonisk udtryk for, at han ikke kunne godkende punkterne.

Det er landinspektør B's opfattelse, at Niels Jørgensen var meget negativ i

sin indstilling til at medvirke til fastlæggelsen af skellet. Der kom under

telefonsamtalen ikke noget frem om, hvad Niels Jørgensen eventuelt kunne

godkende.

Da han ikke modtog nogen berigtigelseserklæring fra Jørgensen, så han det

kun muligt at få skellet fastlagt ved indkaldelse til en

skelsætningsforretning. Fru Jørgensen gjorde opmærksom på, at hun ønskede

hegnsynets medvirken. I skelsætningsforretningen, der fandt sted den 11. juli

1987, optrådte - i henhold til fuldmagt - Niels Jørgensen på Jørgensens

vegne. Fru Jørgensen og hendes datter, var også til stede. Herudover deltog

to hegnsynsmænd i forretningen samt fru og hr. Larsen. Man diskuterede de

skelmærker, der var afsat i februar måned, og en skelpæl mellem punkterne B

og C blev, så vidt han husker, flyttet ca. 20 cm. Larsen, der havde fældet

nogle træer, blev af hegnsynet pålagt at opsætte et nyt hegn og betale

omkostningerne herved. Såvel Niels Jørgensen som Larsen godkendte den nu

foreliggende skelafsætning, og han gik herefter ud fra, at sagen var bragt

til ende, og at carporten kunne opføres. Han havde forinden orienteret

parterne - fru Jørgensen telefonisk - så vidt han husker, om, at de begge

kunne blive pålagt omkostninger i forbindelse med skelsætningsforretningen

afhængigt af, hvorledes skellet blev afsat. Det var hans opfattelse, at

skellet på det stykke, hvor der var plantet hyldetræer, ikke var

tilstrækkelig klart til, at hele udgiften kunne pålægges Larsen eller dennes

sælger. For så vidt angår hegnsynets medvirken kontaktede han telefonisk

hegnsynsformanden og gjorde ham opmærksom på, at det dels drejede sig om

udskiftning af et hegn og dels om fordeling af omkostninger i forbindelse med

skelsætningsforretningen. Han har ikke gjort hegnsynsmændene bekendt med

udstykningslovens § 28. Han præciserer, at skelsætningsforretningen alene

vedrører punkterne A, B og C.

Niels Jørgensen har forklaret, at det ikke er rigtigt at tale om et

sommerhus. Huset er en udlejningsejendom. Huset stod tomt i den periode, hvor

skelafsætningen blev foretaget. Niels Jørgensen og hans moder er utilfredse

med, at de så sent blev orienteret om, hvad der foregik på ejendommen.

Larsens kone oplyste over for ham, at det var fordi man ikke vidste, hvem der

ejede ejendommen. Det er ikke rigtigt, at han ikke har erklæret sig villig

til at medvirke til at forsøge at fastlægge skellet. Efter at have modtaget

landinspektør B« skrivelse med 14-dages fristen tog han sammen med sin

moder og sin søster over på ejendommen. Han var der i Store Bededagsferien

den 15. maj 1987 og traf Larsen på stedet. Han havde ikke orienteret

landinspektør B om, at han ville komme til stede. Det anså han ikke for

nødvendigt og i øvrigt gik han ud fra, at kontoret var lukket i Store

Bededagsferien. De skelpæle, der blev sat ved skelsætningsforretningen, er

ikke helt identiske med den skelafmærkning, landinspektør B tidligere havde

foretaget. Bl.a. var nogle cementstøtter til brug for et plankeværk anbragt

for langt inde på hans moders grund, og disse cementstøtter, der nu er belagt

med stolperne, skal væk, idet hækken ellers vil slå et slag ind på hans

moders grund. Også hegnsynsmændene gav senere hen udtryk for overraskelse

over, at sagen skulle få det omfang. De opfattede nærmest forretningen som et

hegnsynsmøde. Landinspektør B gav under forretningen udtryk for, at sagen har

været kompliceret, fordi der ikke kunne skaffes kort af nyere dato. Dette vil

Niels Jørgensen bestride, idet han mener, at der er arbejdet med opmåling i

området.

Han er utilfreds med, at hans moder kommer til at betale et

opmålingsarbejde, der tillige omfatter matr.nr. 2k, 19b og 2a. Det er hans

opfattelse, at baggrunden for det hele har været at skaffe vejadgang for

matr.nr. 19b ad vejen langs nordøstskellet for matr.nr. 2b. Han er endvidere

utilfreds med, at skelpælen ved punkt A er anbragt ikke ved hækken, men et

stykke inde ved en cementkumme, som familien har brugt til at samle kompost

i. Han tør ikke udtale sig om, om pælen stod det samme sted, da de indgik

forlig.

Han mener endvidere, at betalingen af de godt 8.000 kr. tillige dækker

vejretten for matr.nr. 19b.

Han har forevist et kort, der er dateret 21. november 1981, udarbejdet af

landinspektør D.

Opmålingschef Dilling har med hensyn til det foreviste kort fra 1981

bemærket, at kortet alene viser en vej indtegnet på det hidtil gældende

matrikelkort, og som ikke berører de af sagen omhandlede ejendomme.

Landinspektør B har til klagerens forklaring bemærket, at de foretagne

opmålinger af ejendommene har været nødvendige og relevante. Skelpunkterne A,

B og C blev gennemgået på stedet, og A blev anbragt ved hækken. Han kan

selvfølgelig ikke udtale sig om, hvor punktet står i dag.

Han agter ikke at indbringe Matrikeldirektoratets afgørelse om

habilitetsspørgsmålet for domstolene. Han er ikke uenig heri.

Nævnet skal udtale:

Landinspektørnævnet skal indledningsvis bemærke, at reglerne i

udstykningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2 angiver den fremgangsmåde, som

landinspektøren skal følge ved fastsættelse af skel. Efter nævnets opfattelse

vil landinspektøren ofte kunne bidrage til, at en sag om afsætning af en

ejendomsgrænse ikke får et unødvendigt omfang. Efter det foreliggende må det

lægges til grund, at landinspektør B ikke har gjort tilstrækkeligt for at

inddrage klageren i en forhandling, men i stedet har indkaldt til en

skelsætningsforretning. Nævnet lægger efter den afgørelse, der i så henseende

er truffet af Matrikeldirektoratet til grund, at landinspektøren må anses for

at have været inhabil i forbindelse med foretagelse af

skelsætningsforretningen og finder, at landinspektøren burde have været

opmærksom på den form for inhabilitet, der kan foreligge, hvis

landinspektøren tidligere har afsat det skel, der er strid om.

Det havde været ønskeligt, om landinspektøren i forbindelse med

omkostningsfordelingen havde orienteret hegnsynsmændene om de gældende

bestemmelser.

Nævnet finder herudover anledning til at påtale, at sagen indeholder en

del datofejl og andre unøjagtigheder.

Efter en samlet bedømmelse af de forhold fra landinspektørens side, der

har givet anledning til kritik, findes der i medfør af landinspektørlovens §

10 at burde tildeles landinspektør B run en irettesættelse.

-Thi bestemmes:

Landinspektør B tildeles en irettesættelse.

Dilling. Sigrid Ballund. N.O. Nauntofte.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 34. bind, side 361.

Lignende dokumenter