Utilstrækkelig inddragelse af nabo ved skelberigtigelse og inhabilitet ved skelsætningsforretning. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Utilstrækkelig inddragelse af nabo ved
skelberigtigelse og inhabilitet ved skelsætningsforretning. (* 1)
I Landinspektørnævnets sag nr. 114: Jørgensen, mod landinspektør B,
afsagde nævnet den 11. oktober 1988 følgende:
-KENDELSE:
Ved skrivelse af 15. juni 1988 har fru Jørgensen klaget til
Landinspektørnævnet over landinspektør B. Jørgensen, der er ejer af
ejendommen matr.nr. 2b Nyby By, klager over landinspektørens sagsbehandling i
forbindelse med fastlæggelse af skellet mellem hendes ejendom og
naboejendommen matr.nr. 19b smst.
Det fremgår af sagen, at den tidligere ejer af matr.nr. 19b, Jensen, i
april 1986 i forbindelse med salg af ejendommen til Larsen rekvirerede
landinspektør B til at afmærke skellene for matr.nr. 19b.
Opmåling og afmærkning af grænsen mod Jørgensens ejendom blev foretaget i
februar 1987, og den 5. maj 1987 tilskrev landinspektøren Jørgensen således:
»Hermed fremsendes en bemyndigelse til berigtigelse af matrikelkortet
for så vidt angår grænsen mellem Deres ejendom matr.nr. 2b Nyby By, og den
Larsen tilhørende ejendom matr.nr. 19b smst. Skellet A - B - C - D fremtræder
i marken som midte af et levende hegn og har således bestået i alderstid.
Bemyndigelsen bedes venligst underskrevet og tilbagesendt hertil i vedlagte
svarkuvert inden 14 dage, eller såfremt De har spørgsmål, De ønsker besvaret,
bedes De venligst rette henvendelse her til kontoret inden 14 dage.«
Jørgensens søn, Niels Jørgensen, meddelte telefonisk den 18. maj 1987, at
han ikke kunne godkende de afmærkede grænser og oplyste samtidig, at naboen
havde fældet enkelte træer.
Der blev herefter på begæring af ejeren af matr.nr. 19b indvarslet til
skelsætningsforretning den 10. juni 1987. Skelsætningsforretningen blev
afholdt den 11. juli 1987 med deltagelse af to hegnsynsmænd efter Jørgensens
ønske. Parterne indgik forlig om skellet, medens spørgsmålet om
omkostningernes fordeling blev henvist til rids udfærdiget i februar 1987,
Læs alt
hvorpå skellet er angivet med bogstaverne A - B C.
Det fremgår af det for Landinspektørnævnet foreliggende, at klageren
tillige har indgivet klage vedrørende samme forretning til
Matrikeldirektoratet. Direktoratet har i en skrivelse af 14. september 1988
til klageren bl.a. meddelt følgende:
-»Angående skelsætningsforretningen.
Efter bestemmelserne i landinspektørloven (lovbekendtgørelse nr. 390 af
12. juli 1977) må en praktiserende landinspektør ikke udføre matrikulært
arbejde, når han er interesseret i sagen på en måde, der kan vække tvivl om
hans upartiskhed. En sådan form for inhabilitet kan foreligge ved
skelsætningsforretninger, hvis landinspektøren tidligere har afsat eller
genafsat det skel, der er strid om.
Det er ikke afgørende for spørgsmålet om inhabilitet, om kun den ene af
parterne er vidende om, at skellet har været afsat tidligere. Det er derimod
afgørende, om landinspektøren tidligere har taget stilling til, hvor han
mener, at skellets rette beliggenhed er, og har fastlagt det skel, der
strides om.
Efter de oplysninger, der nu foreligger om landinspektør B's fastlæggelse
af skellet mellem matr.nr. 2b og 19b forud for skelsætningsforretningen, er
det Matrikeldirektoratets opfattelse, at landinspektør B har været inhabil
til at lede skelsætningsforretningen. Matrikeldirektoratets afgørelse kan
indankes for domstolene.
Det forhold, at landinspektøren var inhabil, medfører ikke i sig selv, at
skelsætningen er ugyldig, men derimod at skelsætningsforretningen bliver
anfægtelig. Det betyder, at enhver af parterne kan kræve, at
skelsætningsforretningen genoptages og udføres af en anden
landinspektør.«
I klagen til Landinspektørnævnet hedder det bl.a.:
»Jeg har fra landinspektør B modtaget en regning den 22/3-88, hvor
jeg gerne vil have flere punkter belyst, min søn Niels Jørgensen, har derfor
ringet til kontoret, men vi får altid at vide at vedkommende er ude at måle
op, og der bliver ikke ringet tilbage. Derfor har vi sendt 2 anbefalede breve
til B, men når min søn spørger om de ikke har modtaget dem, bliver der
svaret, at det er der ikke nogen der kender noget til, det syntes jeg er
mærkeligt.
Da vi kommer over for at besigtige skelpælene, var der ikke en af dem, som
stod således, at jeg kunne acceptere dette, og med stor sorg, så vi at naboen
havde fjernet det levende hegn og skåret grene af træer der stod et godt
stykke inde på min grund, samt fjernet det levende hegn og skåret grene af
træer, der stod et godt stykke inde på grunden. Ligeledes var der fjernet et
mindre hegn, bestående af 4 lave pæle med en lægte på tværs.
- - - -
Naboen havde også placeret cement støtterne til stolperne, som skulle
holde et plankeværk, der samtidig skulle fungere som væg for en carport. Her
er tale om en ombytning af et levende hegn og det var kun til naboens egen
fordel og jeg har kun fået ulempe af dette. Hvis B havde fulgt gældende
regler og desuden målt rigtigt, havde det ikke været nødvendigt at foretage
dette overgreb på træerne og min have. Disse cement støttere stod alt for
langt inde på min grund, og jeg forstår stadig ikke hvorfor man ikke spurgte
inden alt dette blev foretaget.
- - - -
Hele sagen beløber sig til 25.000 kr., min andel er nu 8.256,70 kr., og
der løber hele tiden renter på. Når jeg spørger B, kan jeg ikke få en
tilfredsstillende forklaring, hvorfor skal jeg betale så mange penge, det
virker mærkeligt, at det er umuligt at redegøre for dette stykke arbejde, og
det virker forkert, når det ikke er mig der har rekvireret landinspektøren.
Landinspektøren havde arbejdet på denne sag i over et år og ville have
afsluttet den, for som han sagde det blev dyrt for vores nabo, men det er det
da også blevet for mig, men jeg mener at når han har arbejdet på sagen i over
et år, hvorfor giver han mig kun 14 dage til at besigtige arbejdet i.
- - - -
Hvorfor henvendte landinspektøren sig ikke til teknisk forvaltning, om de
lå inde med oplysninger i Lilleby kommune, det har han ikke gjort, det er
blevet bekræftet af teknisk forvaltning. Eller han kunne have kontaktet mig,
det er trods alt mig der kender mest til forholdene, da huset har tilhørt
familien siden 1902, hvor det blev bygget. - - Der er heller ikke på noget
tidspunkt oplyst os om der var anke mulighed og vi fik heller ikke nogen anke
vejledning.- - - »
Under møde for Landinspektørnævnet den 16. september 1988 har
landinspektør B henholdt sig til sin skrivelse af 6. juli 1988 til
Landinspektørnævnet, hvori han har redegjort for sagens forløb.
Landinspektøren har yderligere forklaret, at der er tale om en gammel
udstykning, og at ejeren (den nye køber) af matr.nr. 19b i første omgang
specielt ønskede at få fastslået skellet mod matr.nr. 2a, men han ønskede
også at få fastlagt skellet mod klagerens ejendom matr.nr. 2b. Da
landinspektøren var klar over, at klageren benyttede ejendommen som
sommerhus, fremsendte han den 5. maj 1987 en bemyndigelse til berigtigelse af
matrikelkortet til Jørgensen. Han er klar over, at loven ikke hjemler nogen
frist på 14 dage, men ejeren af matr.nr. 19b ønskede sagen fremmet mest
muligt, idet han stod i færd med at opføre en carport. Han afmærkede skellet
som midten af det levende hegn, en hæk. Det er hans opfattelse, at han ved
fremsendelsen af situationsplan, bemyndigelseserklæring og gennem
telefonsamtaler med klagerens søn har overholdt de regler, der gælder ifølge
udstykningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2. Han havde udtrykkelig gjort
opmærksom på, at det var mindst omkostningskrævende at få skellet fastlagt
igennem en berigtigelseserklæring. Næste skridt ville være en egentlig
skelsætningsforretning, som er betydelig dyrere. Han var ikke på det
tidspunkt opmærksom på, at han ville være inhabil ved foretagelsen af en
sådan forretning.
Landinspektør B har vedrørende fastlæggelsen af skellet mod matr.nr. 2b
nærmere forklaret, at dette skete efter forholdene i marken og efter hans
vurdering, og uden at ejeren af matr.nr. 19b, Larsen, blandede sig i det.
Skellet blev afmærket med skelpæle og med en rød markeringspæl i februar
måned 1987. Når han anvendte skelpæle var det for over for Jørgensen at
markere, hvor skellet efter hans opfattelse skulle gå. Han gjorde udtrykkelig
Larsen opmærksom på, at skelafmærkningen ikke var endelig, før naboen var
hørt. Larsen måtte således intet foretage sig i forhold til hegnet, før
naboen havde godkendt skellet. Han gik ud fra, at Jørgensen kunne være kommet
ned på ejendommen inden for den fastsatte frist for at diskutere forholdene,
hvis hun ikke var tilfreds med afgørelsen. Fru Jørgensens søn, Niels
Jørgensen, gav telefonisk udtryk for, at han ikke kunne godkende punkterne.
Det er landinspektør B's opfattelse, at Niels Jørgensen var meget negativ i
sin indstilling til at medvirke til fastlæggelsen af skellet. Der kom under
telefonsamtalen ikke noget frem om, hvad Niels Jørgensen eventuelt kunne
godkende.
Da han ikke modtog nogen berigtigelseserklæring fra Jørgensen, så han det
kun muligt at få skellet fastlagt ved indkaldelse til en
skelsætningsforretning. Fru Jørgensen gjorde opmærksom på, at hun ønskede
hegnsynets medvirken. I skelsætningsforretningen, der fandt sted den 11. juli
1987, optrådte - i henhold til fuldmagt - Niels Jørgensen på Jørgensens
vegne. Fru Jørgensen og hendes datter, var også til stede. Herudover deltog
to hegnsynsmænd i forretningen samt fru og hr. Larsen. Man diskuterede de
skelmærker, der var afsat i februar måned, og en skelpæl mellem punkterne B
og C blev, så vidt han husker, flyttet ca. 20 cm. Larsen, der havde fældet
nogle træer, blev af hegnsynet pålagt at opsætte et nyt hegn og betale
omkostningerne herved. Såvel Niels Jørgensen som Larsen godkendte den nu
foreliggende skelafsætning, og han gik herefter ud fra, at sagen var bragt
til ende, og at carporten kunne opføres. Han havde forinden orienteret
parterne - fru Jørgensen telefonisk - så vidt han husker, om, at de begge
kunne blive pålagt omkostninger i forbindelse med skelsætningsforretningen
afhængigt af, hvorledes skellet blev afsat. Det var hans opfattelse, at
skellet på det stykke, hvor der var plantet hyldetræer, ikke var
tilstrækkelig klart til, at hele udgiften kunne pålægges Larsen eller dennes
sælger. For så vidt angår hegnsynets medvirken kontaktede han telefonisk
hegnsynsformanden og gjorde ham opmærksom på, at det dels drejede sig om
udskiftning af et hegn og dels om fordeling af omkostninger i forbindelse med
skelsætningsforretningen. Han har ikke gjort hegnsynsmændene bekendt med
udstykningslovens § 28. Han præciserer, at skelsætningsforretningen alene
vedrører punkterne A, B og C.
Niels Jørgensen har forklaret, at det ikke er rigtigt at tale om et
sommerhus. Huset er en udlejningsejendom. Huset stod tomt i den periode, hvor
skelafsætningen blev foretaget. Niels Jørgensen og hans moder er utilfredse
med, at de så sent blev orienteret om, hvad der foregik på ejendommen.
Larsens kone oplyste over for ham, at det var fordi man ikke vidste, hvem der
ejede ejendommen. Det er ikke rigtigt, at han ikke har erklæret sig villig
til at medvirke til at forsøge at fastlægge skellet. Efter at have modtaget
landinspektør B« skrivelse med 14-dages fristen tog han sammen med sin
moder og sin søster over på ejendommen. Han var der i Store Bededagsferien
den 15. maj 1987 og traf Larsen på stedet. Han havde ikke orienteret
landinspektør B om, at han ville komme til stede. Det anså han ikke for
nødvendigt og i øvrigt gik han ud fra, at kontoret var lukket i Store
Bededagsferien. De skelpæle, der blev sat ved skelsætningsforretningen, er
ikke helt identiske med den skelafmærkning, landinspektør B tidligere havde
foretaget. Bl.a. var nogle cementstøtter til brug for et plankeværk anbragt
for langt inde på hans moders grund, og disse cementstøtter, der nu er belagt
med stolperne, skal væk, idet hækken ellers vil slå et slag ind på hans
moders grund. Også hegnsynsmændene gav senere hen udtryk for overraskelse
over, at sagen skulle få det omfang. De opfattede nærmest forretningen som et
hegnsynsmøde. Landinspektør B gav under forretningen udtryk for, at sagen har
været kompliceret, fordi der ikke kunne skaffes kort af nyere dato. Dette vil
Niels Jørgensen bestride, idet han mener, at der er arbejdet med opmåling i
området.
Han er utilfreds med, at hans moder kommer til at betale et
opmålingsarbejde, der tillige omfatter matr.nr. 2k, 19b og 2a. Det er hans
opfattelse, at baggrunden for det hele har været at skaffe vejadgang for
matr.nr. 19b ad vejen langs nordøstskellet for matr.nr. 2b. Han er endvidere
utilfreds med, at skelpælen ved punkt A er anbragt ikke ved hækken, men et
stykke inde ved en cementkumme, som familien har brugt til at samle kompost
i. Han tør ikke udtale sig om, om pælen stod det samme sted, da de indgik
forlig.
Han mener endvidere, at betalingen af de godt 8.000 kr. tillige dækker
vejretten for matr.nr. 19b.
Han har forevist et kort, der er dateret 21. november 1981, udarbejdet af
landinspektør D.
Opmålingschef Dilling har med hensyn til det foreviste kort fra 1981
bemærket, at kortet alene viser en vej indtegnet på det hidtil gældende
matrikelkort, og som ikke berører de af sagen omhandlede ejendomme.
Landinspektør B har til klagerens forklaring bemærket, at de foretagne
opmålinger af ejendommene har været nødvendige og relevante. Skelpunkterne A,
B og C blev gennemgået på stedet, og A blev anbragt ved hækken. Han kan
selvfølgelig ikke udtale sig om, hvor punktet står i dag.
Han agter ikke at indbringe Matrikeldirektoratets afgørelse om
habilitetsspørgsmålet for domstolene. Han er ikke uenig heri.
Nævnet skal udtale:
Landinspektørnævnet skal indledningsvis bemærke, at reglerne i
udstykningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2 angiver den fremgangsmåde, som
landinspektøren skal følge ved fastsættelse af skel. Efter nævnets opfattelse
vil landinspektøren ofte kunne bidrage til, at en sag om afsætning af en
ejendomsgrænse ikke får et unødvendigt omfang. Efter det foreliggende må det
lægges til grund, at landinspektør B ikke har gjort tilstrækkeligt for at
inddrage klageren i en forhandling, men i stedet har indkaldt til en
skelsætningsforretning. Nævnet lægger efter den afgørelse, der i så henseende
er truffet af Matrikeldirektoratet til grund, at landinspektøren må anses for
at have været inhabil i forbindelse med foretagelse af
skelsætningsforretningen og finder, at landinspektøren burde have været
opmærksom på den form for inhabilitet, der kan foreligge, hvis
landinspektøren tidligere har afsat det skel, der er strid om.
Det havde været ønskeligt, om landinspektøren i forbindelse med
omkostningsfordelingen havde orienteret hegnsynsmændene om de gældende
bestemmelser.
Nævnet finder herudover anledning til at påtale, at sagen indeholder en
del datofejl og andre unøjagtigheder.
Efter en samlet bedømmelse af de forhold fra landinspektørens side, der
har givet anledning til kritik, findes der i medfør af landinspektørlovens §
10 at burde tildeles landinspektør B run en irettesættelse.
-Thi bestemmes:
Landinspektør B tildeles en irettesættelse.
Dilling. Sigrid Ballund. N.O. Nauntofte.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 34. bind, side 361.
Lignende dokumenter
- Manglende inddragele af nabo ved fastlæggelse af skel og landinspektørs ansvar ved bistand ved skelsætningsforretning og retssag. Retsinformation · 24. september 1997
- Undladelse af indsendelse af materiale fra en afholdt skelsætningsforretning til matrikelmyndigheden. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Om udsættelse af og genoptagelse af skelsætningsforretning. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fejlagtig berigtigelse af matrikelkortet og overtrædelse af beføjelsen som landinspektør. Retsinformation · 24. september 1997
- Landinspektørnævnets virksomhed. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Om genoptagelse af en skelsætningsforretning. Retsinformation · 24. september 1997