Spring til indhold

Retsinformation

Kontanthjælp - udmåling - ophør af § 42-hjælp - hidtidig indtægt - flygtning (* 2) (* 4)

KEN nr 19120 af 30/05/1990Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kontanthjælp - udmåling - ophør af § 42-hjælp -

hidtidig indtægt - flygtning (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

Flygtningen F blev overgivet fra Dansk Flygtningehjælp til en kommune pr.

1. september 1988. Han modtog på dette tidspunkt hjælp til danskundervisning

efter bistandslovens § 42.

Midt i december 1988 flyttede familien til en anden kommune, som tilbød F

optagelse på sprogskole og udbetalte hjælp efter den hidtidige udmåling

indtil udgangen af januar 1989.

Da F aldrig mødte op på sprogskolen, ændrede kommunen fra den 1. februar

1989 grundlaget for hjælpen til § 37.

Dette blev dog ikke meddelt F, som heller ikke umiddelbart kunne se

overgangen, idet han indtil 1. april 1989 fik udbetalt udmålingen med

grundydelse, børnetillæg og boligtillæg for marts måned 1989 svarende til kr.

12.224,-.

Ved lov nr. 836 af 21. december 1988 blev der med virkning fra den 1.

april 1989 foretaget ændring af maksimumsbeløbet i bistandslovens § 37, stk.

5, således at grænsebeløbet for et ægtepar herefter var 10.400,- kr.

I et standardbrev af 14. februar 1989 til samtlige flygtninge meddelte

kommunen F, at han pr. 1. april 1989 ville overgå fra hjælp efter

bistandslovens § 42 til hjælp efter bistandslovens § 37, hvorefter hjælpen

højst som udgangspunkt ville udgøre 10.400,- kr. for ægtepar.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om, at F ikke var berettiget

til hjælp efter bistandslovens § 42 efter den 1. februar 1989.

Samtidig pålagde nævnet kommunen at ændre beregningen af § 37-hjælpen med

virkning fra denne dato, således at den del af en udmåling efter

bistandslovens § 42, der var medgået til forsørgelse, betragtedes som grænse

for hjælpen efter § 37.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at undervisningsforløbet havde været

Læs alt

ophørt i forbindelse med F's flytning til en anden kommune, herunder at

sprogundervisningen først var genoptaget fra 1. august 1989.

Vedrørende beregningen af § 37-hjælpen lagde nævnet vægt på, at F med

rimelighed havde kunnet indrette sig på størrelsen af den hjælp, der var

blevet udbetalt efter bistandslovens § 42.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Afgørelsen blev anket af kommunen, der anførte, at afgørelsen brød med det

princip, at en udmåling af kontanthjælp aldrig kunne overstige 90% af

hidtidig indtægt, uanset om der havde været tale om ydelse eller

arbejdsindtægt forud for den aktuelle overgang til hjælp efter bistandslovens

§ 37.

I det konkrete tilfælde havde støtten efter § 42 været udmålt uden

reduktion i forhold til 90% grænsen, idet der ikke havde været en forudgående

arbejdsindtægt. Udmålt hjælp havde således været lig med udbetalt hjælp.

Antaget til principiel behandling:

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling til afklaring af

beregningsgrundlaget ved udmåling af kontanthjælp ved overgang fra hjælp

efter bistandslovens § 42 til hjælp efter § 37.

Supplerende oplysninger efter indankningen:

Nævnet oplyste supplerende overfor Ankestyrelsen, at man med

fortolkningsbidrag fra Socialstyrelsen havde forstået Socialministeriets

vejledning af 26. juni 1987, pkt. 55, således, at udmålt hjælp ved overgang

fra bistandslovens § 42 til § 37 indtil 1. april 1989 var lig med den del af

hjælpen, der havde været udmålt til forsørgelsen, og fra 1. april 1989 og

frem til ændringsvejledning af oktober 1989 lig med den del af hjælpen, der

havde været udmålt til forsørgelsen, begrænset af 10/9 af dagpengeloftet.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 37, stk. 5, og § 42.

Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter

bistandsloven, som ændret ved vejledning af 17. februar 1989, punkt. 7.

Socialministeriets vejledning af 26. juni 1987 om hjælp efter

bistandslovens § 42 med supplement af 26. oktober 1989, punkt 55.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse om afslag på hjælp efter

bistandslovens § 42.

Ved udmåling af kontanthjælp til F efter bistandslovens § 37 fra 1. april

1989 ville der højst kunne udbetales det i bistandslovens § 37, stk. 5,

anførte maksimum, det vil sige 2 x 5.200 kr. = 10.400 kr.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at F pr. 30. januar 1989 var

overgået fra støtte efter bistandslovens § 42 til hjælp efter lovens § 37, da

han siden flytningen i december 1988 ikke havde deltaget i undervisningen på

sprogskolen.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at F, da han ikke havde benyttet

sig af kommunens tilbud om fortsat sprogundervisning, ikke med rette havde

haft en rimelig forventning om fortsat at kunne oppebære kontanthjælp

svarende til den hjælp, der var udbetalt i medfør af bistandslovens § 42.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse vedrørende

beregning af kontanthjælp efter bistandslovens § 37.

Den ændrede afgørelse medførte ikke, at der kunne kræves tilbagebetaling

af den for meget udbetalte kontanthjælp, som var ydet i overensstemmelse med

nævnets afgørelse.

Officielle noter

(* 1) Om begrebet »hidtidig indtægt« se tillige SM O-043-90

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter