Spring til indhold

Retsinformation

Kontanthjælp - uddannelseshjælp - udmåling - hidtidig indtægt (* 2) (* 4)

KEN nr 19060 af 03/04/1990Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kontanthjælp - uddannelseshjælp - udmåling -

hidtidig indtægt (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER:

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

Den 28-årige K var samlevende og havde 4 børn. Hun havde modtaget

kontanthjælp det meste af tiden siden sit 18. år i 1979.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet havde været løs. Seneste arbejdsforhold

havde været et par måneder i slutningen af 1984. Om dette arbejdsforhold var

oplyst, at K's samlede arbejdsindtægt netto udgjorde 20.309,- kr., og at hun

blev sygemeldt den 14. december 1984 på grund af et brækket ben og ikke

genoptog arbejdet, da virksomheden lukkede under sygemeldingen.

På grund af børnepasningsproblemer var K ikke tilmeldt arbejdsformidlingen

og var heller ikke længere medlem af fagforening.

Senest forud for den 1. april 1989 fik K udmålt kontanthjælp svarende til

dagpengemaximum (6.096,- kr.).

K havde på intet tidspunkt haft arbejdsindtægt over dagpengemaximum.

Der havde ikke tidligere været rejst spørgsmål om at beregne

kontanthjælpen på grundlag af hidtidig indtægt.

Med virkning fra den 1. april 1989 nedsatte kommunen kontanthjælpen til

grænsebeløbet på 5.200,- kr. i overensstemmelse med ændringen af

bistandslovens § 37, jf. lov nr. 836 af 21. december 1988.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at K's hidtidige beskæftigelsesperiode var af

kortere varighed og lå flere år tilbage.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Afgørelsen blev anket af K, som bl.a. anførte, at grunden til, at

arbejdsforholdet i 1984 ikke blev længere, var, at den virksomhed, hvori hun

var ansat, gik konkurs omkring den 1. januar 1985, og at hun sandsynligvis

ikke ville være blevet fyret, hvis virksomheden havde eksisteret efter den 1.

Læs alt

januar 1985.

K henviste endvidere til kontanthjælpsvejledningens punkt 7, hvorefter hun

mente sig berettiget til kontanthjælp svarende til 90 % af indtægten i 1984.

K oplyste også, at det ikke var korrekt, at hun siden 1979 kun havde

arbejdet de 3 måneder i 1984. De fejlagtige oplysninger skyldtes, at hun var

flyttet fra den tidligere kommune. K oplyste, at hun efter 1979 havde været 2

år i huset, 1/2 år på syfabrik, 4 1/2 måned på anden fabrik anvist af

Arbejdsformidlingen og i 6 måneder har arbejdet på kro. Derudover havde hun

deltaget i specialarbejderkurser (4 x 14 dage til 1 måneds varighed) med

arbejdsløshedsdagpenge. På grund af børnepasningsproblemer havde hun i

perioder været afskåret fra at kunne tage arbejde.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 37 som ændret ved lov nr. 836 af 21. december 1988 med

virkning fra den 1. april 1989.

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 som ændret den 17.

februar 1989, punkt 7.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at K i en årrække havde modtaget kontanthjælp

efter bistandsloven udmålt indenfor det almindelige dagpengeloft, der nu var

fastsat til et grænsebeløb på 5.200,- kr. om måneden. K's hidtidige

arbejdsindtægter, som hun senest havde haft i 1984, lå så langt tilbage og

havde været af så sporadisk karakter, at de ikke kunne betragtes som udtryk

for K's hidtidige indtægtsniveau. Disse indtægter kunne derfor ikke give

anledning til at fravige lovens almindelige grænsebeløb. Der var derfor ikke

grundlag for fra 1. april 1989 at udmåle kontanthjælp efter bistandslovens §

37 med mere end grænsebeløbet.

2. J.nr. 20662-89.

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

M havde indtil ca. 1. maj 1988 været i fuldtidsarbejde. I maj måned 1988

havde han deltidsarbejde suppleret med arbejdsløshedsdagpenge, og fra ca. 1.

juni 1988 overgik han til arbejdsløshedsdagpenge alene.

Fra september 1988 overgik M til at modtage hjælp i henhold til

bistandslovens § 42. M's ægtefælle modtog da barseldagpenge og havde været på

barselorlov siden december 1987. Hjælpen i henhold til bistandslovens § 42

ydedes da med 16.205,- kr. månedligt med fradrag for indtægter.

Ægtefællen genoptog arbejdet i november 1988.

I forbindelse med ikrafttræden pr. 1. april 1989 af lov nr. 836 af 21.

december 1988 om ændring af bistandslovens regler om bl.a maksimum for ydelse

af hjælp i henhold til bistandslovens kontanthjælpsregler, herunder hjælp i

henhold til bistandslovens § 42, foretog det sociale udvalg en omberegning af

hjælpen. Efter den nye beregning var M berettiget til 13.519,- kr. månedligt

med fradrag af indtægter.

Grundlaget for det sociale udvalgs beregning var M's og ægtefællens

indtægter inden for de sidste 3 måneder forud for påbegyndelsen af

hjælpsudbetalingen i henhold til bistandslovens § 42.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til ny

beregning af hjælpen pr. 1. april 1989 under hensyntagen til ægtefællernes

indtægt forud for ændringerne i deres forhold.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at hidtidig indtægt skulle forstås

som den indtægt, M og ægtefællen havde haft forud for den sociale begivenheds

indtræden. Den omstændighed, at M og/eller ægtefællen havde modtaget dagpenge

forud for overgangen til hjælp efter bistandslovens § 42 bevirkede blot, at

den indtægt, der skulle lægges til grund ved maksimumsberegningen, lå længere

tilbage i tiden. De ændrede forhold (den sociale begivenhed) havde bestået i

hvert fald så længe, M eller ægtefællen i en ubrudt periode havde modtaget

dagpenge eller anden løbende hjælp.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Afgørelsen blev anket af det sociale udvalg, som ikke var enig med

ankenævnet i, at den hidtidige indtægt skulle fastlægges på grundlag af såvel

M's som ægtefællens indtægter før overgangen til henholdsvis

arbejdsløshedsdagpenge og barseldagpenge. Nævnet havde begrundet dette med en

henvisning til punkt 7, 4. afsnit, 3. punkt i Socialministeriets vejledning

af 17. februar 1989 (om ændring af vejledning om kontanthjælp efter

bistandsloven), som det sociale udvalg ikke fandt anvendelig i en situation

som den foreliggende, hvor der var en indtægt i form af løn eller lønlignende

ydelse umiddelbart før ansøgningstidspunktet og socialbegivenhedens

indtræden.

Det sociale udvalg opfattede tidspunktet for »socialbegivenhedens

indtræden« som det tidspunkt, hvor ændringerne i M's forhold medførte,

at han var afskåret fra at skaffe det fornødne til eget og familiens

underhold, jf. bistandslovens § 37, stk. 1.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 42, stk. 2, jf. § 37, stk. 5, som ændret ved lov nr. 836

af 21. december 1988.

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 som ændret den 17.

februar 1989, punkt 7.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at den indtægtsberegning, der skulle

lægges til grund for M's vedkommende, var indtægten før 1. maj 1988 -

opreguleret til 1. april 1989.

For ægtefællen skulle anvendes indtægten måneden før 1. april 1989,

eventuelt gennemsnitlønnen de sidste 3 måneder forud for dette tidspunkt.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne ændring amtsankenævnets afgørelse om

hjemvisning af sagen til ny beregning.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at den sociale begivenhed

(nedsættelsen af M's arbejdsevne), der udløste behovet for hjælp efter § 42,

måtte anses for indtruffet ved hans overgang til deltidslønarbejde med

supplerende arbejdsløshedspenge 1. maj 1988.

Da ægtefællen på dette tidspunkt modtog barseldagpenge, men efter endt

barselorlov i november 1988 genoptog arbejdet, fandt Ankestyrelsen, at

beregningen pr. 1. april 1989 burde ske på grundlag af hendes faktiske

indtægter i måneden forud for 1. april 1989, eventuelt som et gennemsnit af

de seneste 3 måneders løn forud for dette tidspunkt, jf. § 37, stk. 5, sidste

punktum.

3. J.nr. 20699-89.

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

K måtte i sommeren 1987 opgive sit hidtidige arbejde på grund af ryggener

og fik bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til den 3-årige uddannelse

til socialpædagog. Uddannelsen blev påbegyndt i september 1988.

Hjælpen ydedes da som differencen mellem det udmålte behov i henhold til

bistandsloven, opgjort til 18.948,- kr., og indtægter i form af ægtefællens

lønindtægt og K's uddannelsesstøtte fra SU.

Indtil den 1. april 1989 modtog K herefter hjælp efter bistandslovens § 42

med 3.953 kr. månedligt.

Med virkning fra den 1. april 1989 begrænsedes den udmålte hjælp til 90 %

af hidtidige indtægter, hvorefter der blev udbetalt K 2.778,- kr. månedligt.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde til grund, at K's hidtidige indtægtsniveau skulle baseres på

et gennemsnit af hendes løn i 3 måneder forud for sygemeldingen, dog med en

mindre opregulering.

Ægtefællens hidtidige indtægtsniveau skulle baseres på et gennemsnit af

hans løn i 3 måneder forud for den 1. april 1989.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Afgørelsen blev anket af K, som navnlig gjorde gældende, at det var

urimeligt, at hun var gået i gang med en uddannelse i den tro, at den

økonomiske situation var som lovet ved bevillingen, og at der uden videre

kunne komme en lovændring, som helt slog hendes forudsætninger i stykker.

LOVGRUNDLAG:

Som i sag nr. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse med den deri anførte

begrundelse.

Ankestyrelsen tilføjede, at der ikke var overgangsbestemmelser i loven om

ændring af bistandsloven pr. 1. april 1989, og der var således ikke grundlag

for at fravige reglerne om, at hjælpen pr. 1. april 1989 udmåles enten med

10/9 af dagpengemaksimum med fradrag af skat vedrørende dette beløb eller med

maksimalt 90 % af hidtidig indtægt, hvis dette beløb er højere.

Der ydes forsat herudover hjælp til uddannelse- og/eller handicap

betingede udgifter.

4. J.nr. 20711-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

K blev i 1979 færdiguddannet som børnehavepædagog og fik ansættelse pr. 1.

marts 1980 med en ugentlig arbejdstid på 20 timer og supplerende

arbejdsløshedsdagpenge. I perioden 1. oktober 1980 - 1. oktober 1982 var hun

fuldtidsbeskæftiget som afdelingsleder, hvilket arbejde hun måtte ophøre med

på grund af en i 1980 konstateret leddegigtlidelse.

Herefter arbejdede K som pædagog på deltid (20 timer ugentlig), indtil hun

blev sygemeldt på grund af lidelsen i marts 1987. Hun havde på dette

tidspunkt en arbejdstid på 27 timer pr. uge.

Med virkning fra den 1. september 1987 fandtes K berettiget til hjælp

efter bistandslovens § 42 til gennemførelse af socialrådgiveruddannelsen. Den

udmålte hjælp opgjordes da til 19.334,- kr. månedligt, og hjælp i henhold til

bistandslovens § 42 ydedes frem til den 1. april 1989 med dette beløb

fratrukket familiens indtægter.

I forbindelse med ikrafttrædelsen den 1. april 1989 af lov nr. 836 af 21.

december 1988 om ændring af bistandsloven foretog det sociale udvalg

omberegning af hjælpen, hvorefter der ville blive udbetalt en månedlig hjælp

på 2.754,- kr. Socialforvaltningen lagde K's hidtidige indtægt fra

deltidsarbejde til grund for beregningen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet fandt, at der ved fastsættelsen af hjælpen pr. 1. april

1989 skulle tages udgangspunkt i K's tidligere fuldtidsarbejdsindtægt,

opreguleret til aktuelt niveau og ændrede således kommunens afgørelse.

Nævnet lagde til grund, at årsagen til, at K fra september 1987 havde

modtaget hjælp efter bistandslovens § 42 var, at leddegigtlidelsen havde

bevirket, at K ikke var i stand til at fortsætte i sit hidtidige erhverv som

pædagog. Nævnet fandt således, at den afgørende ændring i K's forhold skete i

forbindelse med opgivelsen af fuldtidsarbejde, og at det var tilstrækkelig

sandsynliggjort, at denne ændring var nødvendiggjort af helbredsmæssige

grunde.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Afgørelsen blev anket af kommunen, der bl.a. anførte, at berettigelse til

økonomisk hjælp efter bistandslovens § 37 og § 42 indtræffer, når der sker en

social begivenhed, som gør, at en person mister et forsørgelsesgrundlag.

I K's tilfælde indtraf den sociale begivenhed på det tidspunkt, hvor hun

blev sygemeldt fra et 20 timers job som pædagog, og der blev iværksat

revalideringsmæssige foranstaltninger.

Kommunen var derfor ved beregningen af K's hidtidige indtægt gået tilbage

til, hvor den sociale begivenhed indtraf, og havde set på indtægterne i de

seneste 3 kalendermåneder.

LOVGRUNDLAG:

Som i sag nr. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

K's hidtidige indtægtsniveau måtte beregnes efter den indtægt, hun havde

pr. 1. september 1987, hvor hun ophørte med deltidsarbejde gennem ca. 5 år og

overgik til hjælp efter bistandslovens § 42. Ægtefællens indtægtsniveau burde

fastsættes efter lønindtægten 1 måned før 1. april 1989.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse og hjemviste sagen

til kommunalbestyrelsen til ny udmåling af hjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den sociale begivenhed, der dannede

grundlag for fastsættelsen af den hidtidige indtægt, måtte anses for

indtruffet på det tidspunkt, hvor K overgik fra lønarbejde til hel eller

delvis forsørgelse ved offentlige sociale ydelser, det vil sige 1. september

1987.

Da K's indtægt siden 1982 havde været deltidsløn uden supplement af

offentlige ydelser, fandt Ankestyrelsen, at K's hidtidige indtægtsniveau, der

dannede grundlag for udmåling af kontanthjælp pr. 1. april 1989, måtte være

lønnen i den sidste måned, før hun overgik til hjælp efter § 42. For så vidt

angik ægtefællens niveau fandt Ankestyrelsen, at det skulle beregnes på

grundlag af lønnen måneden før 1. april 1989, da ægtefællen havde været

fuldtidsbeskæftiget i hele perioden.

Ankestyrelsen tilføjede, at afgørelsen ikke medførte tilbagebetaling af

allerede udbetalt hjælp efter bistandslovens § 42.

Officielle noter

(* 1) Om begrebet »hidtidig indtægt« se tillige SM O-044-90

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter