Stadfæstelse af Arbejdstilsynets afgørelse om at forlænge efterkommelsesfrist for påbud af sprøjtebokse til manuel vådmaling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Stadfæstelse
af Arbejdstilsynets afgørelse om at forlænge efterkommelsesfrist for påbud af
sprøjtebokse til manuel vådmaling
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. september
2006 taget stilling til klagen fra sikkerhedsrepræsentanterne for de berørte
ansatte over Arbejdstilsynets afgørelse af 25. januar 2006 om forlængelse af
efterkommelsesfristen for påbud af sprøjtebokse til manuel vådmaling.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,
at der på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse af 25. januar 2006 var
grundlag for at imødekomme XX ´s anmodning om at forlænge
efterkommelsesfristen
til den 1. august 2006.
Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på, at XX
kort tid efter Arbejdstilsynets afgørelse af 7. oktober 2005 tog kontakt til
en
rådgiver og modtog rådgivning fra ***. Der henvises i den forbindelse til
rapport af 15. november 2005.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at
der på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse om fristforlængelse forelå
en
køreplan for projektets gennemførelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet har noteret sig at nævnte
køreplan er blevet revideret, idet projektet ikke som planlagt kan forventes
færdig i uge 30 2006, men at projektet først vil kunne ibrugtages i uge 40 i
2006.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere noteret sig, at
de involverede sikkerhedsrepræsentanter og Arbejdstilsynet ikke har
indvendinger mod den nye tidsplan.
Læs alt
Fristen for at efterkomme påbuddet vil således blive
forlænget til den 6. oktober 2006.
XX skal senest den 13. oktober 2006 melde tilbage til
Arbejdstilsynet, hvordan virksomheden har efterkommet påbuddet.
B E M Æ
R K N I N G E R
T I L
S
A G E N
Til det i klagen anførte, om, at der ikke er sket de
store tiltag siden 1994, hvor BST første gang udarbejdede en rapport, som
klarlagde hvilke problemer der var, bemærker nævnet, at fristen for
efterkommelse af et påbud, herunder eventuelt fristforlængelse tager
udgangspunkt
i inspektionstidspunktet, og ikke fra, hvor længe manglen har bestået.
Til det i klagen anførte, om, at der opbevares for
store mængder maling i malerværkstedet i forhold til lovgivningen, bemærker
nævnet, at dette ikke henhører under nævnets kompetence. Nævnet skal i den
forbindelse oplyse, at dette spørgsmål henhører under Brandinspektøren i ***
Kommune. En kopi af afgørelsen er derfor sendt til Brandinspektøren i ***
Kommune.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder det imidlertid
kritisabelt, at Arbejdstilsynet ikke har foretaget høring af
sikkerhedsrepræsentanten
for de berørte ansatte inden afgørelsen om fristforlængelsen blev truffet.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at De som sikkerhedsrepræsentant for de
ansatte
havde krav på at blive hørt forud for afgørelsen af 25. januar 2006 om at
forlænge efterkommelsesfristen, jf. forvaltningslovens § 19.
Den manglende partshøring findes imidlertid ikke at
have betydning for afgørelsens gyldighed. Nævnet har herved lagt vægt på, at
der efter en gennemgang af sagen, herunder de oplysninger som De er
fremkommet
med i forbindelse med klagesagen, må lægges til grund, at en korrekt
partshøring ikke ville ikke have medført et andet udfald af sagen.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder i øvrigt, at
Arbejdstilsynets begrundelse ikke lever op til forvaltningslovens krav om
begrundelse,
jf. forvaltningslovens § 24. Nævnet har herved lagt vægt på, at
Arbejdstilsynet ikke har begrundet afgørelsen. På trods af den væsentlige
sagsbehandlingsfejl
har nævnet ikke fundet grundlag for at erklære afgørelsen ugyldig, idet de
involverede sikkerhedsrepræsentanter ifølge de nu seneste oplysninger ikke
har
indvendinger imod at fristen er blevet yderligere forlænget.
På klagenævnets
vegne
XXX
Kopi til
XXX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller
sagen på følgende måde:
”Arbejdstilsynet foretog den 19. juni 2005 screening af
XX. Virksomheden blev på baggrund af arbejdspladsvurderingen udtaget til
tilpasset tilsyn, hvilket blev meddelt virksomheden ved brev af den 9. august
2005.
Det tilpassede tilsyn blev i brevet varslet til at
finde sted den 8. september 2005.
Under besøget på virksomheden deltog formand for
sikkerhedsudvalget, daglig leder af sikkerhedsarbejdet, arbejdsledere og
sikkerhedsrepræsentanter.
Virksomheden blev placeret som en niveau 3 virksomhed.
Under det tilpassede tilsyn blev det bl.a. konstateret,
at der var problemer med ventilationen ved virksomhedens sprøjteboks, hvor en
ansat var beskæftiget med sprøjtemaling. Det var Arbejdstilsynets vurdering,
at
den indrettede arbejdsplads ikke opfyldte de krav, Arbejdstilsynet stiller
til
sprøjtebokse, hvorfor det — da de anvendte produkter kun må anvendes i
sprøjteboks, kabine eller lukkede anlæg — under inspektionen blev
meddelt virksomheden,
at man agtede at give påbud om at henlægge arbejdet hertil.
Efterkommelsesfristen agtedes fastsat til 1. februar
2006.
Da påbudet omhandlede mangelfuld ventilation, jfr.
§ 10 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug
af
autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte
arbejdsmiljøproblemer
(Problempåbud), blev der tillige udstedt påbud om brug af autoriseret
rådgiver
ved løsningen.
Påbudet blev med tilsynsrapport den 16. september 2005
sendt i høring hos virksomheden.
Arbejdstilsynet modtog ingen bemærkninger til udkastet,
hvorefter udkastet i brev af den 7. oktober 2005 blev sat i kraft som en
afgørelse.
Ved brev af den 18. januar 2006 modtog Arbejdstilsynet
fra virksomheden anmodning om, at fristen blev forlænget frem til den 1.
august
2006. Dette blev begrundet med, at virksomheden - efter at have haft rådgiver
fra *** på opgaven — behøvede yderligere tid til at vurdere, om
kapaciteten
samtidig med opfyldelse af påbudet skulle udvides, eller om maleropgaven
skulle
outsources. Her ud over ønskede virksomheden at afprøve vandbaseret maling,
ligesom virksomheden fandt, at en frist per 1. august 2006 gav mulighed for,
at
eventuelle ombygninger kunne foretages i sommerferieperioden.
Arbejdstilsynet gav efter behandling af sagen ved brev
af den 25.januar 2006 fristforlængelse til den 1. august 2006. Afgørelsen var
ledsaget af en klagevejledning. Arbejdstilsynet foretog ikke forinden
fristens
forlængelse høring af virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter.
Ved brev modtaget den 13. februar 2006 klagede
virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter over den givne fristforlængelse.
”
2.
Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 25.
januar 2006 følgende afgørelse:
”Fristudsættelse for efterkommelse af påbud om
sprøjtebokse til manuel vådmaling (arbejdsmiljøproblem nr. 175451) af 16.
september
2005 med frist til den 1. februar 2006.
Ved henvendelse pr. brev den 18. januar 2006 har
formand for sikkerhedsudvalget ** og sikkerhedsleder *** på virksomhedens
vegne
anmodet om at få forlænget efterkommelsesfristen på ovennævnte påbud.
Arbejdstilsynet forlænger herved efterkommelsesfristen
til den 1. august 2006 og tilbagemeldingsfristen til d 8. august 2006.
Denne afgørelse kan inden 4 uger indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.
Klage indsendes til:
Arbejdstilsynet ***
Kopi til brug for berørte sikkerhedsrepræsentanter/ansatte
vedlægges.”
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
”Vedrørende: Klage over
fristforlængelse for “Sprøjteboks til manuel vådmaling” -
Arbejdsmiljøproblem
nr.: 175451)
Undertegnede ønsker hermed at indgive en klage mod
fristforlængelse af ovennævnte arbejdsmiljøproblem. I og med at der ikke er
sket de store tiltag/ forbedringer siden 1994 hvor BST, første gang,
udarbejdede en rapport som klarlagde hvilke problemer der var. Ydermere
opbevares der for store mængder maling i malerværkstedet i forhold til
lovgivningen.
Et af argumenterne for ansøgningen for
fristforlængelsen var “Forsøg med vandbaseret maling”, dette er dog
tidligere
forsøgt. Der fandt man at vandbaseret maling ikke egnede sig til de
maleropgaver
der udføres her i huset.
En hensigtsmæssig løsning kunne allerede have været
fundet og udført hvis interessen var herfor fra XX´ s side, da problemet har
været kendt siden 1994. Endvidere har sikkerhedsrepræsentanter ikke været
inddraget i evt. overvejelser og mulige løsningsforslag inden ansøgning om
fristforlængelse.
På forhånd tak, vi ser frem til at høre nærmere fra
jer.
Med venlig hilsen.
Sikkerhedsrepræsentanter og berørte ansatte”
.
4.
Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet har i brev af
21. april 2006 udtalt følgende:
”Arbejdstilsynet har vurderet, at sagen består af to
dele. Dels om den trufne afgørelse er ugyldig på grund af den manglende
partshøring, dels om det var berettiget, at Arbejdstilsynet på det (nu)
bestående grundlag meddelte virksomheden fristforlængelse. Arbejdstilsynet
har
valgt at dele sagen op i disse to dele, idet bemærkes at klagen alene angår
sagens realitet.
Manglende partshøring.
Arbejdstilsynet skal
indledningsvis beklage, at fristforlængelsen ikke har været forelagt
virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter til udtalelse, forinden afgørelse blev
truffet.
Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ikke regler om
inddragelse af sikkerhedsrepræsentanterne ved fristforlængelse, idet der i
lovgivningen alene tales om sikkerhedsorganisationen, der består af
sikkerhedsrepræsentanter,
arbejdsledere og en repræsentant for virksomhedens ledelse som formand.
Det er ikke angivet noget om, hvem der tegner
sikkerhedsorganisationen.
Det må dog antages, at være i overensstemmelse med
arbejdsmiljølovens ånd, og tillige et krav efter forvaltningsloven § 19,
at der forinden, der træffes afgørelse i en sag om fristforlængelse sker en
høring af de involverede sikkerhedsrepræsentanter/ansatte, idet det må lægges
til grund, at de ansatte, der sprøjtemaler, er parter i sagen og at den
sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af disse ansatte kan repræsentere de
ansatte, jfr. også Arbejdsmiljøklagenævnets publikation nr. 2/1999.
Arbejdstilsynet har efterfølgende holdt møde med
klagerne og overvejet de argumenter, der er fremført af klagerne.
Også i forbindelse med remonstrationen har
Arbejdstilsynet overvejet klagernes argumenter, og er nået til, at
fristforlængelsen ville have været meddelt, selv om klagerens synspunkter
havde
været kendt på afgørelsestidspunktet. Den manglende høring har således ikke
haft betydning for afgørelsens udfald, da en foretagen partshøring ikke ville
have ført til et andet resultat.
Det har givet til resultat, at Arbejdstilsynet har
valgt, at fastholde fristforlængelsen på trods af den indgivne klage og på
trods af den manglende partshøring. Arbejdstilsynet betragter således
afgørelsen som gyldig.
Yderligere skal anføres at Arbejdsmiljøklagenævnet har
mulighed for, som klageinstans at foretage høring og på denne måde
“reparere”
på afgørelsen.
Endelig skal anføres, at det ikke har nogen mening at
erklære afgørelsen ugyldig, hvilket alene vil resultere i en ny afgørelse fra
Arbejdstilsynet, hvor der er foretaget partshøring. En afgørelse, som
virksomheden herefter kan påklage, således at sikkerhedsrepræsentanterne på
denne måde — ufrivillig — kan komme i den situation, at fristen
rent faktuelt
forlænges yderligere.
Der henvises i det hele til Arbejdsmiljøklagenævnets
afgørelse (J.nr. 1999-10-0018).
Sagens realitet.
Vedrørende sagens realitet
skal Arbejdstilsynet anføre, at virksomheden, efter Arbejdstilsynets
vurdering,
i perioden fra meddelelse af afgørelsen frem til fristforlængelsen har
arbejdet
seriøst på at finde en løsning. Virksomheden har således haft samarbejde med
en
ekstern konsulent og har modtaget rådgivning fra ***.
Dette har medført overvejelser om, hvorvidt
produktionskapaciteten ved indretning af kabine eller boks skal udvides,
eller
om man skal opgive at male selv og få arbejdet udført hos en virksomhed, der
opfylder
reglerne.
Der pågår tillige overvejelser om, at gå over til
mindre skadelige produkter.
Der er til brug for ansøgning om fristforlængelsen
udarbejdet en køreplan for arbejdet med at løse problemet.
Det er med baggrund heri, at Arbejdstilsynet valgte at
give en fristforlængelse fra 1. februar 2006 til 1. august 2006.
Til de konkrete klagepunkter skal Arbejdstilsynet
bemærke følgende:
–
Arbejdstilsynet kan
alene forholde sig til de faktuelle forhold, der er til stede under
Arbejdstilsynets tilsyn på virksomheden. Arbejdstilsynet forholder sig
således
ikke til, hvor længe tilstanden har bestået forud for Arbejdstilsynets besøg.
Fristen og fristens forlængelse tager udgangspunkt fra inspektionstidspunktet
ikke fra, hvor længe manglen har bestået.
–
Mængden af maling,
der opbevares i malerkabinen, henhører under brandmyndighederne ikke
Arbejdstilsynet
–
Produktudviklingen
er i de senere år gået meget stærkt. Det kan derfor ikke afvises, at det i
dag
er muligt, at finde et vandbaseret produkt til erstatning for det produkt,
virksomheden nu bruger, heller ikke selv om dette har været prøvet for år
tilbage
–
Arbejdstilsynet
finder det beklageligt, at sikkerhedsorganisationen ikke har været inddraget
i
virksomhedens forsøg på at løse problemerne forud for ansøgningen om
fristforlængelsen. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det møde der blev
afholdt på virksomheden den 14. marts 2006 under medvirken af Arbejdstilsynet
i
fremtiden kan bidrage til sikkerhedsorganisationens inddragelse.
Med baggrund i det ovenfor anførte skal Arbejdstilsynet
indstille, at Arbejdstilsynets afgørelse om at give virksomheden en
forlængelse
af fristen til at løse problemerne omkring sprøjteboksen fastholdes.”
5. Nyt efter
klagen
Arbejdsmiljøklagenævnet har i
brev af 24. juli 2006 under henvisning til virksomhedens ansøgning af 18.
januar 2006 anmodet Arbejdstilsynet om at fremsende kopi af rapport fra ***
samt en plan for projektets gennemførelse.
Arbejdstilsynet har herefter i brev af 28. juli 2006
fremsendt de ønskede oplysninger. Arbejdstilsynet har samtidig fremsendt en
kopi af en revideret plan for projektets gennemførelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet har i breve af 28. juli 2006
fremsendt ovennævnte oplysninger til høring hos henholdsvis virksomheden og
sikkerhedsrepræsentanten og anmodet om eventuelle kommentarer senest den 16.
august 2006.
Arbejdsmiljøklagenævnet har herefter den 15. august
2006 modtaget brev fra virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter ved ZZ og YY
”XX d 11-08-06
Vedr. Klage over frist forlængelse for “Sprøjteboks til
manuel vådmaling” - (Arbejdsmiljøproblem nr. 175451).
I forlængelse af tidligere fremsendt klage, vil
undertegnede gerne tilføje følgende:
Årsagen til fremsendelse af klagen var først og
fremmest at påpege, at vi ikke på det tidspunkt mente at virksomheden havde
nok
fokus på at løse det det omtalte problem samt at sikkerhedsrepræsentanterne
ikke havde været involveret tilstrækkeligt i processen.
Siden at klagen blev indsendt har der været en positiv
proces, som gør at problemer nu er under løsning på en tilfredsstillende
måde.
Undervejs har tillidsrepræsentant og medarbejdere været involveret.’ Der
er
således intet at udsætte på den igangværende proces.
Vi føler at have fået det ud af vores klage, som vi
ønskede nemlig at gøre opmærksom på en fejl fra virksomheden i det indledende
forløb samt sikre at en seriøs behandling af problemet videre hen.
Formålet med klagen har ikke været at anfægte
Arbejdstilsynets behandling af sagen.”
..
Sekretariatets kontorrapport af 12. september 2006.
”Arbejdstilsynet ved *** oplyste, at Arbejdstilsynet
var enig i at fristen blev forlænget til uge 40 i
2006.”
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
regler
eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en
frist.
Forvaltningsloven,
jf. lov nr. 571 af 19. december 1985
§ 19.
Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i
besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, må der
ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne
og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog
kun,
hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1)
det efter
oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at
træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2)
udsættelse vil
medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
3)
partens interesse i,
at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
4)
parten ikke har ret
til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende
oplysninger,
5)
den påtænkte
afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder
m.v.,
eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være
forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
6)
der ved lov er
fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig
bekendt
med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til
sagen, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3.
Vedkommende
minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at
nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller
5,
i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen
i
stk. 1.
§ 24.
En
begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler,
i
henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter
disse
regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig
betydning for afgørelsen.
Stk. 3.
§ 24,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i
§ 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det
omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til
varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den
pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf.
§ 15.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Damp fra opvaskemaskine. Manglende partshøring Retsinformation · 22. august 2009
- Påbud om APV blev ophævet, fordi Arbejdstilsynets afgørelse blev truffet efter at der var udarbejdet APV Retsinformation · 25. april 2008
- Aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase Retsinformation · 27. april 2007
- Dispensation fra hviletidsbestemmelserne Retsinformation · 1. november 2006
- Sag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Jernbanenævnets påbud til Sagsøger A/S om nedregulering af kombiterminaltakster er berettiget Domsdatabasen · 8. april 2021
- Sag om, hvorvidt Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har begået sagsbehandlingsfejl og hjemmelsfejl ved afgørelse af 27. marts 2020 om salgsforbud og afgørelse af 2. april 2020 om påbud om tilbagekaldelse af sagsøgernes hånddesinfektionsprodukt Domsdatabasen · 11. november 2024
Lignende dokumenter
- Forlængelse af frist for efterkommelse af påbud om transport af personer ad trapper Retsinformation · 5. maj 2010
- En selvejende institution (produktionsenhed) skulle vurderes uafhængigt af paraplyorganisationen (den juridiske enhed) i forbindelse med sikkerhedsorganisation. Realitetsbehandling trods for sen klage. Retsinformation · 2. november 2006
- Kontrolanordning (alarm), som viser utilstrækkelig funktion af ventilationsanlæg, skal placeres hensigtsmæssigt Retsinformation · 5. maj 2010
- Spartling på et autoværksted Retsinformation · 3. juli 2012
- Afslag om dispensation fra krav om indretning af sprøjtekabine og påbud om indretning af sprøjtekabine Retsinformation · 29. december 2009
- Påbud om at anvende effektiv procesudsugning ved spartelopgaver med styrenholdige spartelprodukter i slibehallen, så forholdende er sundhedsmæssigt forsvarlige Retsinformation · 2. juli 2013