Spring til indhold

Retsinformation

Stadfæstelse af Arbejdstilsynets afgørelse om at forlænge efterkommelsesfrist for påbud af sprøjtebokse til manuel vådmaling

KEN nr 10234 af 28/09/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Stadfæstelse

af Arbejdstilsynets afgørelse om at forlænge efterkommelsesfrist for påbud af

sprøjtebokse til manuel vådmaling

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. september

2006 taget stilling til klagen fra sikkerhedsrepræsentanterne for de berørte

ansatte over Arbejdstilsynets afgørelse af 25. januar 2006 om forlængelse af

efterkommelsesfristen for påbud af sprøjtebokse til manuel vådmaling.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,

at der på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse af 25. januar 2006 var

grundlag for at imødekomme XX ´s anmodning om at forlænge

efterkommelsesfristen

til den 1. august 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på, at XX

kort tid efter Arbejdstilsynets afgørelse af 7. oktober 2005 tog kontakt til

en

rådgiver og modtog rådgivning fra ***. Der henvises i den forbindelse til

rapport af 15. november 2005.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at

der på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse om fristforlængelse forelå

en

køreplan for projektets gennemførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har noteret sig at nævnte

køreplan er blevet revideret, idet projektet ikke som planlagt kan forventes

færdig i uge 30 2006, men at projektet først vil kunne ibrugtages i uge 40 i

2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere noteret sig, at

de involverede sikkerhedsrepræsentanter og Arbejdstilsynet ikke har

indvendinger mod den nye tidsplan.

Læs alt

Fristen for at efterkomme påbuddet vil således blive

forlænget til den 6. oktober 2006.

XX skal senest den 13. oktober 2006 melde tilbage til

Arbejdstilsynet, hvordan virksomheden har efterkommet påbuddet.

B E M Æ

R K N I N G E R

T I L

S

A G E N

Til det i klagen anførte, om, at der ikke er sket de

store tiltag siden 1994, hvor BST første gang udarbejdede en rapport, som

klarlagde hvilke problemer der var, bemærker nævnet, at fristen for

efterkommelse af et påbud, herunder eventuelt fristforlængelse tager

udgangspunkt

i inspektionstidspunktet, og ikke fra, hvor længe manglen har bestået.

Til det i klagen anførte, om, at der opbevares for

store mængder maling i malerværkstedet i forhold til lovgivningen, bemærker

nævnet, at dette ikke henhører under nævnets kompetence. Nævnet skal i den

forbindelse oplyse, at dette spørgsmål henhører under Brandinspektøren i ***

Kommune. En kopi af afgørelsen er derfor sendt til Brandinspektøren i ***

Kommune.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder det imidlertid

kritisabelt, at Arbejdstilsynet ikke har foretaget høring af

sikkerhedsrepræsentanten

for de berørte ansatte inden afgørelsen om fristforlængelsen blev truffet.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at De som sikkerhedsrepræsentant for de

ansatte

havde krav på at blive hørt forud for afgørelsen af 25. januar 2006 om at

forlænge efterkommelsesfristen, jf. forvaltningslovens § 19.

Den manglende partshøring findes imidlertid ikke at

have betydning for afgørelsens gyldighed. Nævnet har herved lagt vægt på, at

der efter en gennemgang af sagen, herunder de oplysninger som De er

fremkommet

med i forbindelse med klagesagen, må lægges til grund, at en korrekt

partshøring ikke ville ikke have medført et andet udfald af sagen.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder i øvrigt, at

Arbejdstilsynets begrundelse ikke lever op til forvaltningslovens krav om

begrundelse,

jf. forvaltningslovens § 24. Nævnet har herved lagt vægt på, at

Arbejdstilsynet ikke har begrundet afgørelsen. På trods af den væsentlige

sagsbehandlingsfejl

har nævnet ikke fundet grundlag for at erklære afgørelsen ugyldig, idet de

involverede sikkerhedsrepræsentanter ifølge de nu seneste oplysninger ikke

har

indvendinger imod at fristen er blevet yderligere forlænget.

På klagenævnets

vegne

XXX

Kopi til

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller

sagen på følgende måde:

”Arbejdstilsynet foretog den 19. juni 2005 screening af

XX. Virksomheden blev på baggrund af arbejdspladsvurderingen udtaget til

tilpasset tilsyn, hvilket blev meddelt virksomheden ved brev af den 9. august

2005.

Det tilpassede tilsyn blev i brevet varslet til at

finde sted den 8. september 2005.

Under besøget på virksomheden deltog formand for

sikkerhedsudvalget, daglig leder af sikkerhedsarbejdet, arbejdsledere og

sikkerhedsrepræsentanter.

Virksomheden blev placeret som en niveau 3 virksomhed.

Under det tilpassede tilsyn blev det bl.a. konstateret,

at der var problemer med ventilationen ved virksomhedens sprøjteboks, hvor en

ansat var beskæftiget med sprøjtemaling. Det var Arbejdstilsynets vurdering,

at

den indrettede arbejdsplads ikke opfyldte de krav, Arbejdstilsynet stiller

til

sprøjtebokse, hvorfor det — da de anvendte produkter kun må anvendes i

sprøjteboks, kabine eller lukkede anlæg — under inspektionen blev

meddelt virksomheden,

at man agtede at give påbud om at henlægge arbejdet hertil.

Efterkommelsesfristen agtedes fastsat til 1. februar

2006.

Da påbudet omhandlede mangelfuld ventilation, jfr.

§ 10 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug

af

autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte

arbejdsmiljøproblemer

(Problempåbud), blev der tillige udstedt påbud om brug af autoriseret

rådgiver

ved løsningen.

Påbudet blev med tilsynsrapport den 16. september 2005

sendt i høring hos virksomheden.

Arbejdstilsynet modtog ingen bemærkninger til udkastet,

hvorefter udkastet i brev af den 7. oktober 2005 blev sat i kraft som en

afgørelse.

Ved brev af den 18. januar 2006 modtog Arbejdstilsynet

fra virksomheden anmodning om, at fristen blev forlænget frem til den 1.

august

2006. Dette blev begrundet med, at virksomheden - efter at have haft rådgiver

fra *** på opgaven — behøvede yderligere tid til at vurdere, om

kapaciteten

samtidig med opfyldelse af påbudet skulle udvides, eller om maleropgaven

skulle

outsources. Her ud over ønskede virksomheden at afprøve vandbaseret maling,

ligesom virksomheden fandt, at en frist per 1. august 2006 gav mulighed for,

at

eventuelle ombygninger kunne foretages i sommerferieperioden.

Arbejdstilsynet gav efter behandling af sagen ved brev

af den 25.januar 2006 fristforlængelse til den 1. august 2006. Afgørelsen var

ledsaget af en klagevejledning. Arbejdstilsynet foretog ikke forinden

fristens

forlængelse høring af virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter.

Ved brev modtaget den 13. februar 2006 klagede

virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter over den givne fristforlængelse.

”

2.

Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 25.

januar 2006 følgende afgørelse:

”Fristudsættelse for efterkommelse af påbud om

sprøjtebokse til manuel vådmaling (arbejdsmiljøproblem nr. 175451) af 16.

september

2005 med frist til den 1. februar 2006.

Ved henvendelse pr. brev den 18. januar 2006 har

formand for sikkerhedsudvalget ** og sikkerhedsleder *** på virksomhedens

vegne

anmodet om at få forlænget efterkommelsesfristen på ovennævnte påbud.

Arbejdstilsynet forlænger herved efterkommelsesfristen

til den 1. august 2006 og tilbagemeldingsfristen til d 8. august 2006.

Denne afgørelse kan inden 4 uger indbringes for

Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klage indsendes til:

Arbejdstilsynet ***

Kopi til brug for berørte sikkerhedsrepræsentanter/ansatte

vedlægges.”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

”Vedrørende: Klage over

fristforlængelse for “Sprøjteboks til manuel vådmaling” -

Arbejdsmiljøproblem

nr.: 175451)

Undertegnede ønsker hermed at indgive en klage mod

fristforlængelse af ovennævnte arbejdsmiljøproblem. I og med at der ikke er

sket de store tiltag/ forbedringer siden 1994 hvor BST, første gang,

udarbejdede en rapport som klarlagde hvilke problemer der var. Ydermere

opbevares der for store mængder maling i malerværkstedet i forhold til

lovgivningen.

Et af argumenterne for ansøgningen for

fristforlængelsen var “Forsøg med vandbaseret maling”, dette er dog

tidligere

forsøgt. Der fandt man at vandbaseret maling ikke egnede sig til de

maleropgaver

der udføres her i huset.

En hensigtsmæssig løsning kunne allerede have været

fundet og udført hvis interessen var herfor fra XX´ s side, da problemet har

været kendt siden 1994. Endvidere har sikkerhedsrepræsentanter ikke været

inddraget i evt. overvejelser og mulige løsningsforslag inden ansøgning om

fristforlængelse.

På forhånd tak, vi ser frem til at høre nærmere fra

jer.

Med venlig hilsen.

Sikkerhedsrepræsentanter og berørte ansatte”

.

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i brev af

21. april 2006 udtalt følgende:

”Arbejdstilsynet har vurderet, at sagen består af to

dele. Dels om den trufne afgørelse er ugyldig på grund af den manglende

partshøring, dels om det var berettiget, at Arbejdstilsynet på det (nu)

bestående grundlag meddelte virksomheden fristforlængelse. Arbejdstilsynet

har

valgt at dele sagen op i disse to dele, idet bemærkes at klagen alene angår

sagens realitet.

Manglende partshøring.

Arbejdstilsynet skal

indledningsvis beklage, at fristforlængelsen ikke har været forelagt

virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter til udtalelse, forinden afgørelse blev

truffet.

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ikke regler om

inddragelse af sikkerhedsrepræsentanterne ved fristforlængelse, idet der i

lovgivningen alene tales om sikkerhedsorganisationen, der består af

sikkerhedsrepræsentanter,

arbejdsledere og en repræsentant for virksomhedens ledelse som formand.

Det er ikke angivet noget om, hvem der tegner

sikkerhedsorganisationen.

Det må dog antages, at være i overensstemmelse med

arbejdsmiljølovens ånd, og tillige et krav efter forvaltningsloven § 19,

at der forinden, der træffes afgørelse i en sag om fristforlængelse sker en

høring af de involverede sikkerhedsrepræsentanter/ansatte, idet det må lægges

til grund, at de ansatte, der sprøjtemaler, er parter i sagen og at den

sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af disse ansatte kan repræsentere de

ansatte, jfr. også Arbejdsmiljøklagenævnets publikation nr. 2/1999.

Arbejdstilsynet har efterfølgende holdt møde med

klagerne og overvejet de argumenter, der er fremført af klagerne.

Også i forbindelse med remonstrationen har

Arbejdstilsynet overvejet klagernes argumenter, og er nået til, at

fristforlængelsen ville have været meddelt, selv om klagerens synspunkter

havde

været kendt på afgørelsestidspunktet. Den manglende høring har således ikke

haft betydning for afgørelsens udfald, da en foretagen partshøring ikke ville

have ført til et andet resultat.

Det har givet til resultat, at Arbejdstilsynet har

valgt, at fastholde fristforlængelsen på trods af den indgivne klage og på

trods af den manglende partshøring. Arbejdstilsynet betragter således

afgørelsen som gyldig.

Yderligere skal anføres at Arbejdsmiljøklagenævnet har

mulighed for, som klageinstans at foretage høring og på denne måde

“reparere”

på afgørelsen.

Endelig skal anføres, at det ikke har nogen mening at

erklære afgørelsen ugyldig, hvilket alene vil resultere i en ny afgørelse fra

Arbejdstilsynet, hvor der er foretaget partshøring. En afgørelse, som

virksomheden herefter kan påklage, således at sikkerhedsrepræsentanterne på

denne måde — ufrivillig — kan komme i den situation, at fristen

rent faktuelt

forlænges yderligere.

Der henvises i det hele til Arbejdsmiljøklagenævnets

afgørelse (J.nr. 1999-10-0018).

Sagens realitet.

Vedrørende sagens realitet

skal Arbejdstilsynet anføre, at virksomheden, efter Arbejdstilsynets

vurdering,

i perioden fra meddelelse af afgørelsen frem til fristforlængelsen har

arbejdet

seriøst på at finde en løsning. Virksomheden har således haft samarbejde med

en

ekstern konsulent og har modtaget rådgivning fra ***.

Dette har medført overvejelser om, hvorvidt

produktionskapaciteten ved indretning af kabine eller boks skal udvides,

eller

om man skal opgive at male selv og få arbejdet udført hos en virksomhed, der

opfylder

reglerne.

Der pågår tillige overvejelser om, at gå over til

mindre skadelige produkter.

Der er til brug for ansøgning om fristforlængelsen

udarbejdet en køreplan for arbejdet med at løse problemet.

Det er med baggrund heri, at Arbejdstilsynet valgte at

give en fristforlængelse fra 1. februar 2006 til 1. august 2006.

Til de konkrete klagepunkter skal Arbejdstilsynet

bemærke følgende:

–

Arbejdstilsynet kan

alene forholde sig til de faktuelle forhold, der er til stede under

Arbejdstilsynets tilsyn på virksomheden. Arbejdstilsynet forholder sig

således

ikke til, hvor længe tilstanden har bestået forud for Arbejdstilsynets besøg.

Fristen og fristens forlængelse tager udgangspunkt fra inspektionstidspunktet

ikke fra, hvor længe manglen har bestået.

–

Mængden af maling,

der opbevares i malerkabinen, henhører under brandmyndighederne ikke

Arbejdstilsynet

–

Produktudviklingen

er i de senere år gået meget stærkt. Det kan derfor ikke afvises, at det i

dag

er muligt, at finde et vandbaseret produkt til erstatning for det produkt,

virksomheden nu bruger, heller ikke selv om dette har været prøvet for år

tilbage

–

Arbejdstilsynet

finder det beklageligt, at sikkerhedsorganisationen ikke har været inddraget

i

virksomhedens forsøg på at løse problemerne forud for ansøgningen om

fristforlængelsen. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det møde der blev

afholdt på virksomheden den 14. marts 2006 under medvirken af Arbejdstilsynet

i

fremtiden kan bidrage til sikkerhedsorganisationens inddragelse.

Med baggrund i det ovenfor anførte skal Arbejdstilsynet

indstille, at Arbejdstilsynets afgørelse om at give virksomheden en

forlængelse

af fristen til at løse problemerne omkring sprøjteboksen fastholdes.”

5. Nyt efter

klagen

Arbejdsmiljøklagenævnet har i

brev af 24. juli 2006 under henvisning til virksomhedens ansøgning af 18.

januar 2006 anmodet Arbejdstilsynet om at fremsende kopi af rapport fra ***

samt en plan for projektets gennemførelse.

Arbejdstilsynet har herefter i brev af 28. juli 2006

fremsendt de ønskede oplysninger. Arbejdstilsynet har samtidig fremsendt en

kopi af en revideret plan for projektets gennemførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i breve af 28. juli 2006

fremsendt ovennævnte oplysninger til høring hos henholdsvis virksomheden og

sikkerhedsrepræsentanten og anmodet om eventuelle kommentarer senest den 16.

august 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet har herefter den 15. august

2006 modtaget brev fra virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter ved ZZ og YY

”XX d 11-08-06

Vedr. Klage over frist forlængelse for “Sprøjteboks til

manuel vådmaling” - (Arbejdsmiljøproblem nr. 175451).

I forlængelse af tidligere fremsendt klage, vil

undertegnede gerne tilføje følgende:

Årsagen til fremsendelse af klagen var først og

fremmest at påpege, at vi ikke på det tidspunkt mente at virksomheden havde

nok

fokus på at løse det det omtalte problem samt at sikkerhedsrepræsentanterne

ikke havde været involveret tilstrækkeligt i processen.

Siden at klagen blev indsendt har der været en positiv

proces, som gør at problemer nu er under løsning på en tilfredsstillende

måde.

Undervejs har tillidsrepræsentant og medarbejdere været involveret.’ Der

er

således intet at udsætte på den igangværende proces.

Vi føler at have fået det ud af vores klage, som vi

ønskede nemlig at gøre opmærksom på en fejl fra virksomheden i det indledende

forløb samt sikre at en seriøs behandling af problemet videre hen.

Formålet med klagen har ikke været at anfægte

Arbejdstilsynets behandling af sagen.”

..

Sekretariatets kontorrapport af 12. september 2006.

”Arbejdstilsynet ved *** oplyste, at Arbejdstilsynet

var enig i at fristen blev forlænget til uge 40 i

2006.”

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod

regler

eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en

frist.

Forvaltningsloven,

jf. lov nr. 571 af 19. december 1985

§ 19.

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i

besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, må der

ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med

oplysningerne

og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog

kun,

hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for

afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1)

det efter

oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at

træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2)

udsættelse vil

medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3)

partens interesse i,

at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4)

parten ikke har ret

til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende

oplysninger,

5)

den påtænkte

afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder

m.v.,

eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være

forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6)

der ved lov er

fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig

bekendt

med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til

sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3.

Vedkommende

minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at

nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller

5,

i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen

i

stk. 1.

§ 24.

En

begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler,

i

henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter

disse

regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de

hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt

væsentlig

betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

§ 24,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i

§ 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det

omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til

varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den

pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf.

§ 15.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter