Aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Aktindsigt
i Arbejdstilsynets elevatordatabase
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 22. november
2006 behandlet Deres klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 30. november
2005
om afslag på anmodning om aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,
at De ikke har krav på aktindsigt.
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser spørgsmålet om
meroffentlighed til Arbejdstilsynet til ny behandling og afgørelse.
B E G R
U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for
afgørelsen, at
–
De har anmodet om
aktindsigt i Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer. I forbindelse
med
Deres anmodning har De oplyst til Arbejdstilsynet, at De skal bruge
oplysningerne
i Deres journalistiske arbejde, og at Arbejdstilsynet kan kontakte Dem, hvis
der måtte være spørgsmål til anmodningen,
–
Arbejdstilsynet
har meddelt afslag på aktindsigt bl.a. med henvisning til, at De ikke har
identificeret
de sager, som De måtte ønske aktindsigt i.
Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse vedrørende
Læs alt
klager over afslag på aktindsigt i det omfang materialet indeholder
afgørelser
efter arbejdsmiljøloven. I den forbindelse henvises til offentlighedslovens §
15, stk. 2 sammenholdt med arbejdsmiljøloven, jf. § 81, stk. 1.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at
Arbejdstilsynet i brev af 26. oktober 2006 har oplyst, at hvis
Arbejdstilsynet
havde udleveret alle tilgængelige data fra de dele af ATIS, som er
Arbejdstilsynets
journalsystem, der indeholder oplysninger om Arbejdstilsynets kontrol med
elevatorer, indeholder disse oplysninger afgørelser efter arbejdsmiljøloven.
Arbejdsmiljøklagenævnet har således kompetence til at
behandle Deres klage over manglende aktindsigt, i det omfang materialet
indeholder afgørelser efter arbejdsmiljøloven.
Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med
dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som
led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf.
offentlighedslovens § 4, stk. 1. Begæringer om aktindsigt skal angive de
dokumenter, eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt
med, jf. lovens § 4, stk. 3.
Heri ligger bl.a., at den, der ønsker aktindsigt, må
have kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til
myndighederne, jf. Folketingstidende 1985-1986, tillæg A, spalte 211 og John
Vogters kommenterede offentlighedslov fra 1998, side 126. Dette krav medfører
bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til at gennemgå en
forvaltningsmyndigheds registre, journalmateriale eller andet tilsvarende
materiale af generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til
sager
af en bestemt art, eller alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt
periode.
Deres anmodning om aktindsigt drejer sig om
Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer, og omhandler således et
ubestemt antal sager. Det er Arbejdsmiljøklagenævnets opfatte lse, at Deres
anmodning om aktindsigt på den baggrund ikke opfylder den nævnte betingelse
om
konkretisering, og nævnet finder derfor ikke, at De har krav på aktindsigt i
de
oplysninger, som De anmoder om.
En myndighed kan give aktindsigt i videre omfang end
der er krav på, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v., jf.
offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. punkt om meroffentlighed.
Hvis myndigheden får en anmodning om at gennemse alle
sager af en bestemt art fra en journalist, bør anmodningen om aktindsigt
normalt imødekommes, medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt
m.v.,
jf. bl.a. punkt 17 i Justitsministeriets vejledning om offentlighed i
forvaltningen, 1987.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at Arbejdstilsynet
i tilstrækkeligt omfang har taget stilling til, om Deres anmodning om
aktindsigt kan imødekommes helt eller delvist i medfør af princippet om
meroffentlighed. Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynets
afgørelse derved
indeholder en væsentlig mangel, og nævnet hjemviser derfor spørgsmålet om
meroffentlighed. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke klart fremgår af
Arbejdstilsynets afgørelse, om der er taget stilling til meroffentlighed og i
givet fald, hvad begrundelsen herfor er. Nævnet har endvidere lagt vægt på,
at
det bør indgå i vurderingen, at anmodningen om aktindsigt er fremsat til brug
for journalistisk arbejde. Det bør i den forbindelse overvejes om De - hvis
Arbejdstilsynet ikke finder fuldt ud at kunne imødekomme Deres anmodning -
kan
meddeles aktindsigt i nogle af de oplysninger, der omfatter Deres anmodning.
B E M Æ R K N I N G E R
I
Ø V R I G T
Arbejdsmiljøklagenævnet skal i øvrigt bemærke, at
nævnet finder, at Arbejdstilsynets begrundelse i afgørelsen af 30. november
2005 på visse punkter ikke fuldt ud lever op til forvaltningslovens § 24.
Nævnet finder det således bl.a. uklart, når Arbejdstilsynet på den ene side
henviser til, at Deres anmodning om aktindsigt ikke opfylder
konkretiseringskravet, men på den anden side bl.a. anfører, at oplysningerne
kan indeholde fortrolige oplysninger. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette
forhold her har haft betydning for afgørelsens udfald.
Nævnet finder dog, som anført ovenfor, at spørgsmålet
om meroffentlighed bør hjemvises.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
§ 4, stk. 1 og stk. 3
samt § 15 i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lov nr. 572 af 19.
december
1985,
–
§ 24, stk. 1 og stk. 2
i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985
–
§ 81, stk. 1 i lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.
På klagenævnets
vegne
xxx
Kopi til
Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C J.nr.
20050094287/2
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i
brev af 20. december 2005:
”
Sagens indhold
Ved e-mail af 16. november 2005 bad XXX, om indsigt i
Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer og oplyste, at det vel var
nemmest, hvis han blot kunne få en elektronisk kopi af evt. database. Det
blev
oplyst, at oplysningerne skulle bruges til research.
Den 23. november 2005 oplyste Arbejdstilsynet, at svar
først kunne forventes inden 7 dage pga. karakteren af anmodningen.
Den 30. november 2005 afslog Arbejdstilsynet
aktindsigten dels pga. manglende identificering af de konkrete sager, dels da
videregivelsen ikke blev vurderet at kunne begrundes i offentlige interesser,
der overstiger de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.
I afgørelsen blev der bl.a. henvist til, at databasen
indeholder oplysninger af stor økonomisk markedsværdi for virksomheder, der
ønsker at udføre reparationer og eftersyn af elevatorer, samt at oplysninger
kan indeholde følsomme oplysninger om økonomiske driftsforhold for
elevatorejere og reparatører, om tilskadekomster og om mulige strafbare
forhold
for elevatorejere som følge af, at Arbejdstilsynets bemærkninger og
reaktioner
i forbindelse med kontrolbesøg af elevatorer indgår i databasen.
Som hjemmel for afgørelsen blev anført
offentlighedslovens § 4, stk. 3,jf. § 5, stk. 2, og persondatalovens § 8,
stk.
3.
”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 30. november 2005 følgende
afgørelse:
”Afslag på
aktindsigt i elevatordatabase
De har ved e-mail af 16. november 2005 bedt om indsigt
i Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer, og henvist til at datoer,
resultater, bemærkninger etc. vel ligger i en form for database, at vil De
gerne
have en elektronisk kopi af denne.
Ved e-mail af 23. november 2005 oplyste
Arbejdstilsynet, at De først kunne forvente svar inden 7 dage pga. karakteren
af aktindsigtsanmodningen.
Arbejdstilsynet meddeler Dem nu afslag på Deres
anmodning, dels da De ikke har identificeret de konkrete sager i
Arbejdstilsynet, som De ønsker aktindsigt i, dels da videregivelsen ikke
vurderes at kunne begrundes i offentlige interesser, der overstiger de
interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den,
oplysningen angår.
Der henvises til, at Arbejdstilsynets Elevatordatabase
er oprettet af hensyn til Arbejdstilsynets kontrolfunktion, men at den
indeholder oplysninger, som kan være af stor økonomisk markedsværdi for
private
virksomheder, der ønsker at udføre bl.a. reparationer og eftersyn på
elevatorer. Sådanne oplysninger udleveres bl.a. derfor ikke af
konkurrencemæssige grunde.
Videre henvises til, at Arbejdstilsynets bemærkninger
og reaktioner i forbindelse med kontrolbesøg af elevatorer og som indgår
delvis
i elevatorbasen kan indeholde fortrolige oplysninger om såvel følsomme
økonomiske
driftsforhold for elevatorejere og reparatører af elevatorer, oplysninger om
tilskadekomster ved brug af elevatorer og om mulige strafbare forhold for
elevatorejere.
”
3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet
Klage over afgørelse
”Jeg ønsker at klage over Arbejdstilsynets afgørelse af
30. november 2005 på min anmodning om aktindsigt i Arbejdstilsynets
elevatordatabase. Ansøgning sendt pr. mail 16. november 2005.
Det er korrekt, at jeg ikke har identificeret og ikke
kan identificere den enkelte elevatorsag. Men § 4, stk.1 i Offentlighedsloven
giver mulighed for meroffentlighed, og Folketingets Ombudsmand og
Justitsministeriet har fastslået, at der skal vises særlige hensyn til
journalister, der ønsker at undersøge et område.
Jeg vil understrege, at jeg finder, at der er stor
potentiel journalistisk - og offentlig - interesse i at få indsigt i
ovennævnte
oplysninger. Tilsyn med og vedligeholdelse af elevatorer er i sagens natur et
vigtigt emne, da mangler her i værste fald kan medføre alvorlige ulykker. Vi
kender til tidligere sager - både fra Danmark og fra udlandet - hvor tilsynet
har svigtet.
Afslagets henvisning til “stor markedsværdi” forstår
jeg ikke helt. Mener man, at listen over elevatorejere kan have interesse for
virksomheder, der gerne vil i gang med reparation?
Samfundsmæssigt er det ønskeligt med konkurrence, og
Arbejdstilsynet kan derfor ikke afslå aktindsigt, for at hindre potentielle
konkurrenter på elevatorreparationsmarkedet i at få viden om, hvor der findes
elevatorer.
Det undrer mig endvidere, at Arbejdstilsynet skulle
registrere fortrolige oplysninger om økonomiske driftsforhold. Der er
formentlig tale om oplysninger om, hvem der har ansvaret, men næppe
oplysninger
om fortrolige forretningsforhold.”
4. Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet har den 20. december 2005 udtalt
følgende:
”
Bemærkninger
Arbejdstilsynet er opmærksom på muligheden for at give
meroffentlighed, men har ikke fundet det berettiget i denne sag, som det
fremgår af afgørelsen.
Det kan oplyses, at elevatordatabasen indeholder
oplysninger om mindst 35.000 elevatorer af forskellige typer, og alene dette
store omfang af databasen gør aktindsigten vanskelig at imødekomme, hvorfor
berettigelsen af at yde meroffentlighed også skal vejes her op imod.
Videre kan det bekræftes, at selv om der i en
efterhånden lang årrække ikke har været alvorlige ulykker forbundet med
brugen
af elevatorer, har det været tilfældet år tilbage. Disse oplysninger om fx
dødsulykker findes i databasen med angivelse af skaden og Arbejdstilsynets
reaktion på uheldet. Videre findes oplysninger om evt. påbud og om
konstaterede
mangler ved elevatorerne. Der er ligeledes oplysninger om hvem, der udfører
de
månedlige eftersyn på elevatorerne.
Arbejdstilsynet har derfor vurderet, at sådanne
oplysninger indeholder følsomme driftsøkonomiske oplysninger af betydning for
både elevatorejeren og reparatøren af elevatorerne.
Videre henvises til, at hvis en journalist fx kan
påvise, at eftersyn af et bestemt elevatorreparationsfirma betyder
forholdsvis
mange efterfølgende påbud fra Arbejdstilsynet om mangler ved elevatorerne i
forhold til andre firmaer, kan en sådan oplysning have stor indvirkning på
dette elevatorreparationsfirmas fremtidige virke.
Herudover henvises til, at en elevatorejer, som har
fået påbud om mangler ved elevatoren af Arbejdstilsynet, og som ikke
efterlever
påbudet, vil kunne blive straffet for overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen,
hvorfor databasen indeholder følsomme oplysninger om mulige strafbare
forhold.
Vedrørende markedsværdien af databasens oplysninger om
placering af elevatorerne og deres ejerforhold mv. kan det oplyses, at
Arbejdstilsynet lægger stor vægt på, at disse oplysninger vil kunne få
indflydelse på markedsandelen hos de forskellige elevatorreparationsfirmaer
ved, at disse oplysninger bliver frit tilgængelige. Ved ikke at tillade
offentliggørelse af oplysningerne må firmaerne uafhængigt af Arbejdstilsynets
oplysninger i databasen konkurrere om markedsandelene. Hermed favoriseres
ingen
af firmaerne, heller ikke ved at være det firma, der kommer først til mølle,
ved at få aktindsigt i databasens oplysninger.
Dette synspunkt er i overensstemmelse med, at det
samfundsmæssigt er ønskeligt med konkurrence. Arbejdstilsynet ønsker netop,
at
dette myndighedsregister, der er oprettet af hensyn til kontrol, ikke
påvirker
den frie konkurrence.
Det kan i øvrigt oplyses, at det er besluttet af
regeringen, at Arbejdstilsynet pr. 1. oktober 2009 ophører med at føre
kontrol
med elevatorerne, og at kontrollen af elevatorerne herefter helt
privatiseres.
”
5. Nyt efter klagen
XXX har den 10. januar 2006 fremsendt følgende:
”
Jeg modtog 5. januar Arbejdsmiljøklagenævnets brev af
27. december, hvor jeg opfordres til at komme med bemærkninger til sagen,
herunder til Arbejdstilsynets udtalelse. Det skal jeg hermed gøre.
Arbejdstilsynet anfører, at elevatordatabasen
indeholder oplysninger om mindst 35.000 elevatorer af forskellig type. Når
oplysninger opbevares i en database, er det i princippet lige meget, om der
er
10 enheder eller 100.000 enheder. Derfor vil det typisk være nemt at håndtere
oplysninger om 35.000 enheder.
Arbejdstilsynet bekræfter, at databasen indeholder
oplysninger om fx dødsulykker med angivelse af skaden og tilsynets reaktion
på
uheldet. Offentlighedsloven skal bl.a. give offentligheden mulighed for at
vurdere offentlige myndigheders indsats og det har klart offentlig interesse
at
få oplysninger frem om Arbejdstilsynets reaktioner efter dødsulykker.
Det er betænkeligt, hvis det hemmeligholdes, hvilke
virksomheder der udfører tilsynsopgaver. Hensynet til virksomheders
driftsøkonomi har kun vægt ved detaljerede oplysninger om unikke metoder, der
ikke er kendte af andre i branchen.
Arbejdstilsynet henviser til, at en journalist fx vil
bruge elevatordatabasen til at kunne påvise, om eftersyn af et bestemt
elevatorreparationsfirma
betyder forholdsvis mange efterfølgende påbud fra Arbejdstilsynet om mangler
ved elevatorerne i forhold til andre firmaer. Denne bemærkning viser tydeligt
vigtigheden af den ønskede aktindsigt. Det har klart offentlig interesse at
få
kendskab til, hvilke virksomheder der har fået mange påbud.
Offentlighedslovens
undtagelse for straffesager gælder kun sager, der er anmeldt til politiet.
Selv
i disse tilfælde vil tilsynssagen fortsat være omfattet af
offentlighedsloven.
Arbejdstilsynet anfører, at tilsynet ikke ønsker
offentlighed, der kan påvirke den frie konkurrence. Dette hensyn kunne have
vægt, hvis der var begrundet frygt for at den frie konkurrence ville blive
væsentligt svækket ved offentlighed. I dette tilfælde er der tværtimod grund
til at formode, at offentlighed vil styrke konkurrencen.
Jeg fastholder, at jeg ønsker aktindsigten.
”
På forespørgsel har Arbejdstilsynet oplyst følgende i
brev af 19. april 2006:
”Med henvisning til j.nr. .. og som svar på høring af
31. marts 2006 kan det oplyses, at elevatordatabasen er en uadskillelig del
af
Arbejdstilsynets journalsystem ATIS.
ATIS indeholder alle afgørelser, som træffes af
Arbejdstilsynet.
Elevatordatabasen er et udtryk, som er blevet videreført
fra den tid, hvor der fandtes en selvstændig database, og udtrykket kan
derfor
være let misvisende, idet den ikke længere eksisterer som en selvstændig
database.
”
På forespørgsel har Arbejdstilsynet oplyst følgende i
brev af 26. oktober 2006:
”
Ved brev af 12. september 2006 har
Arbejdsmiljøklagenævnet bedt om at få svar på, hvad Arbejdstilsynet ville
have
udleveret til XXX, hvis Arbejdstilsynet ikke havde nægtet XXX aktindsigt, og
i
hvilket omfang dette materiale ville have indeholdt afgørelser efter
arbejdsmiljøloven.
I sagens natur har Arbejdstilsynet ikke taget stilling
hertil. Derimod har Arbejdstilsynet overvejet, om der var pligt til at
foretage
en særkørsel af registeret og fundet, at dette ikke var tilfældet, da
offentlighedslovens regler om ekstraheringspligt ikke er gældende for
anmodning
om registerindsigt.
Det har således været rimeligt klart for
Arbejdstilsynet, at der ikke kunne gives indsigt i alle de oplysninger, der
indgår i den del af ATIS, der indeholder oplysninger om Arbejdstilsynets
kontrol af elevatorer.
Hvis Arbejdstilsynet havde udleveret alle tilgængelige
data fra de dele af ATIS, der indeholder oplysninger om Arbejdstilsynets
kontrol med elevatorer, indeholder disse oplysninger afgørelser efter
arbejdsmiljøloven.
Der henvises til tidligere udtalelse herom og tilsendt
uddrag fra registerets oplysninger.
”
6. Regler
Lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lov nr. 572
af 19. december 1985
Kapitel 2
Retten til aktindsigt
§ 4.
Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive
gjort
bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse
med
dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre
omfang,
medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.
Stk. 2.
Den, hvis
personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er
nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne
herom. Det gælder dog ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller
hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.
Stk. 3.
Begæring efter
stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende
ønsker
at blive gjort bekendt med.
Kapitel 4
Behandlingen og afgørelsen af begæringer om
aktindsigt
§ 15.
Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en
sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan imødekommes.
I
andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har
dokumentet
i sin besiddelse.
Stk. 2.
Afgørelser om
aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er
klageinstans
i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen
om
aktindsigt vedrører.
Stk. 3.
Vedkommende
minister kan fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne i stk. 1 og 2.
Forvaltningslov, jf. lov nr. 571 af 19. december
1985
§ 24.
En
begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler,
i
henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter
disse
regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen
skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Stk. 3.
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81.
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov,
jf.
dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen sendes
til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes
klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3.
Rettidig klage
har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger,
eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,
stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2
og
3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4.
Når særlige
grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og
tillægge
denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
Afgørelser
truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed.
Stk. 6.
Klage over
afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør
af
§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for beskæftigelsesministeren
inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Afgørelse i sag om klage over mangelfuld aktindsigt vedrørende lønforhold i Faxe Vandforsyning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. februar 2013
- Delvis afslag på aktindsigt i ansøgninger om udvidelse/fornyelse af forbrændingskapacitet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. februar 2009
- Aktindsigt Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. november 2011
- Afgørelse i sag om klage over Naturstyrelsen Roskildes afslag på aktindsigt i strandbeskyttelsessager Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. februar 2013
- Aktindsigt vedrørende kvægbedrifter på Bornholm. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 2010
- Aktindsigt i sagsakter Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. september 2011
Lignende dokumenter
- Ret til fuld aktindsigt Retsinformation · 6. januar 2017
- Hjemvisning af afslag på aktindsigt i alle undersøgelsesrapporter om psykisk arbejdsmiljø i perioden 2014 til 2016 Retsinformation · 6. januar 2017
- Aktindsigt i arbejdsmiljøsag om psykisk arbejdsmiljø på plejehjem, hvor klager var pårørende til beboer. Retsinformation · 23. juli 2009
- Hjemvisning af spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden er rette modtager af påbud Retsinformation · 6. januar 2017
- Hjemvisning af sager med henblik på Arbejdstilsynets stillingtagen til, om der på baggrund af de nye oplysninger fra virksomheden er grundlag for at genoptage tilsynets tidligere afgørelser (Forvaltningsretlig genoptagelse) Retsinformation · 21. december 2019
- Uvedkommende genstande måtte ikke opbevares i teknikrum til en elevator Retsinformation · 14. maj 2009