Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase

KEN nr 10289 af 20/12/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet27. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Aktindsigt

i Arbejdstilsynets elevatordatabase

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 22. november

2006 behandlet Deres klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 30. november

2005

om afslag på anmodning om aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,

at De ikke har krav på aktindsigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser spørgsmålet om

meroffentlighed til Arbejdstilsynet til ny behandling og afgørelse.

B E G R

U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for

afgørelsen, at

–

De har anmodet om

aktindsigt i Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer. I forbindelse

med

Deres anmodning har De oplyst til Arbejdstilsynet, at De skal bruge

oplysningerne

i Deres journalistiske arbejde, og at Arbejdstilsynet kan kontakte Dem, hvis

der måtte være spørgsmål til anmodningen,

–

Arbejdstilsynet

har meddelt afslag på aktindsigt bl.a. med henvisning til, at De ikke har

identificeret

de sager, som De måtte ønske aktindsigt i.

Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse vedrørende

Læs alt

klager over afslag på aktindsigt i det omfang materialet indeholder

afgørelser

efter arbejdsmiljøloven. I den forbindelse henvises til offentlighedslovens §

15, stk. 2 sammenholdt med arbejdsmiljøloven, jf. § 81, stk. 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at

Arbejdstilsynet i brev af 26. oktober 2006 har oplyst, at hvis

Arbejdstilsynet

havde udleveret alle tilgængelige data fra de dele af ATIS, som er

Arbejdstilsynets

journalsystem, der indeholder oplysninger om Arbejdstilsynets kontrol med

elevatorer, indeholder disse oplysninger afgørelser efter arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøklagenævnet har således kompetence til at

behandle Deres klage over manglende aktindsigt, i det omfang materialet

indeholder afgørelser efter arbejdsmiljøloven.

Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med

dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som

led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf.

offentlighedslovens § 4, stk. 1. Begæringer om aktindsigt skal angive de

dokumenter, eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt

med, jf. lovens § 4, stk. 3.

Heri ligger bl.a., at den, der ønsker aktindsigt, må

have kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til

myndighederne, jf. Folketingstidende 1985-1986, tillæg A, spalte 211 og John

Vogters kommenterede offentlighedslov fra 1998, side 126. Dette krav medfører

bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til at gennemgå en

forvaltningsmyndigheds registre, journalmateriale eller andet tilsvarende

materiale af generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til

sager

af en bestemt art, eller alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt

periode.

Deres anmodning om aktindsigt drejer sig om

Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer, og omhandler således et

ubestemt antal sager. Det er Arbejdsmiljøklagenævnets opfatte lse, at Deres

anmodning om aktindsigt på den baggrund ikke opfylder den nævnte betingelse

om

konkretisering, og nævnet finder derfor ikke, at De har krav på aktindsigt i

de

oplysninger, som De anmoder om.

En myndighed kan give aktindsigt i videre omfang end

der er krav på, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v., jf.

offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. punkt om meroffentlighed.

Hvis myndigheden får en anmodning om at gennemse alle

sager af en bestemt art fra en journalist, bør anmodningen om aktindsigt

normalt imødekommes, medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt

m.v.,

jf. bl.a. punkt 17 i Justitsministeriets vejledning om offentlighed i

forvaltningen, 1987.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at Arbejdstilsynet

i tilstrækkeligt omfang har taget stilling til, om Deres anmodning om

aktindsigt kan imødekommes helt eller delvist i medfør af princippet om

meroffentlighed. Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynets

afgørelse derved

indeholder en væsentlig mangel, og nævnet hjemviser derfor spørgsmålet om

meroffentlighed. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke klart fremgår af

Arbejdstilsynets afgørelse, om der er taget stilling til meroffentlighed og i

givet fald, hvad begrundelsen herfor er. Nævnet har endvidere lagt vægt på,

at

det bør indgå i vurderingen, at anmodningen om aktindsigt er fremsat til brug

for journalistisk arbejde. Det bør i den forbindelse overvejes om De - hvis

Arbejdstilsynet ikke finder fuldt ud at kunne imødekomme Deres anmodning -

kan

meddeles aktindsigt i nogle af de oplysninger, der omfatter Deres anmodning.

B E M Æ R K N I N G E R

I

Ø V R I G T

Arbejdsmiljøklagenævnet skal i øvrigt bemærke, at

nævnet finder, at Arbejdstilsynets begrundelse i afgørelsen af 30. november

2005 på visse punkter ikke fuldt ud lever op til forvaltningslovens § 24.

Nævnet finder det således bl.a. uklart, når Arbejdstilsynet på den ene side

henviser til, at Deres anmodning om aktindsigt ikke opfylder

konkretiseringskravet, men på den anden side bl.a. anfører, at oplysningerne

kan indeholde fortrolige oplysninger. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette

forhold her har haft betydning for afgørelsens udfald.

Nævnet finder dog, som anført ovenfor, at spørgsmålet

om meroffentlighed bør hjemvises.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 4, stk. 1 og stk. 3

samt § 15 i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lov nr. 572 af 19.

december

1985,

–

§ 24, stk. 1 og stk. 2

i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985

–

§ 81, stk. 1 i lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

På klagenævnets

vegne

xxx

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C J.nr.

20050094287/2

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i

brev af 20. december 2005:

”

Sagens indhold

Ved e-mail af 16. november 2005 bad XXX, om indsigt i

Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer og oplyste, at det vel var

nemmest, hvis han blot kunne få en elektronisk kopi af evt. database. Det

blev

oplyst, at oplysningerne skulle bruges til research.

Den 23. november 2005 oplyste Arbejdstilsynet, at svar

først kunne forventes inden 7 dage pga. karakteren af anmodningen.

Den 30. november 2005 afslog Arbejdstilsynet

aktindsigten dels pga. manglende identificering af de konkrete sager, dels da

videregivelsen ikke blev vurderet at kunne begrundes i offentlige interesser,

der overstiger de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

I afgørelsen blev der bl.a. henvist til, at databasen

indeholder oplysninger af stor økonomisk markedsværdi for virksomheder, der

ønsker at udføre reparationer og eftersyn af elevatorer, samt at oplysninger

kan indeholde følsomme oplysninger om økonomiske driftsforhold for

elevatorejere og reparatører, om tilskadekomster og om mulige strafbare

forhold

for elevatorejere som følge af, at Arbejdstilsynets bemærkninger og

reaktioner

i forbindelse med kontrolbesøg af elevatorer indgår i databasen.

Som hjemmel for afgørelsen blev anført

offentlighedslovens § 4, stk. 3,jf. § 5, stk. 2, og persondatalovens § 8,

stk.

3.

”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 30. november 2005 følgende

afgørelse:

”Afslag på

aktindsigt i elevatordatabase

De har ved e-mail af 16. november 2005 bedt om indsigt

i Arbejdstilsynets kontrol med person-elevatorer, og henvist til at datoer,

resultater, bemærkninger etc. vel ligger i en form for database, at vil De

gerne

have en elektronisk kopi af denne.

Ved e-mail af 23. november 2005 oplyste

Arbejdstilsynet, at De først kunne forvente svar inden 7 dage pga. karakteren

af aktindsigtsanmodningen.

Arbejdstilsynet meddeler Dem nu afslag på Deres

anmodning, dels da De ikke har identificeret de konkrete sager i

Arbejdstilsynet, som De ønsker aktindsigt i, dels da videregivelsen ikke

vurderes at kunne begrundes i offentlige interesser, der overstiger de

interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den,

oplysningen angår.

Der henvises til, at Arbejdstilsynets Elevatordatabase

er oprettet af hensyn til Arbejdstilsynets kontrolfunktion, men at den

indeholder oplysninger, som kan være af stor økonomisk markedsværdi for

private

virksomheder, der ønsker at udføre bl.a. reparationer og eftersyn på

elevatorer. Sådanne oplysninger udleveres bl.a. derfor ikke af

konkurrencemæssige grunde.

Videre henvises til, at Arbejdstilsynets bemærkninger

og reaktioner i forbindelse med kontrolbesøg af elevatorer og som indgår

delvis

i elevatorbasen kan indeholde fortrolige oplysninger om såvel følsomme

økonomiske

driftsforhold for elevatorejere og reparatører af elevatorer, oplysninger om

tilskadekomster ved brug af elevatorer og om mulige strafbare forhold for

elevatorejere.

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Klage over afgørelse

”Jeg ønsker at klage over Arbejdstilsynets afgørelse af

30. november 2005 på min anmodning om aktindsigt i Arbejdstilsynets

elevatordatabase. Ansøgning sendt pr. mail 16. november 2005.

Det er korrekt, at jeg ikke har identificeret og ikke

kan identificere den enkelte elevatorsag. Men § 4, stk.1 i Offentlighedsloven

giver mulighed for meroffentlighed, og Folketingets Ombudsmand og

Justitsministeriet har fastslået, at der skal vises særlige hensyn til

journalister, der ønsker at undersøge et område.

Jeg vil understrege, at jeg finder, at der er stor

potentiel journalistisk - og offentlig - interesse i at få indsigt i

ovennævnte

oplysninger. Tilsyn med og vedligeholdelse af elevatorer er i sagens natur et

vigtigt emne, da mangler her i værste fald kan medføre alvorlige ulykker. Vi

kender til tidligere sager - både fra Danmark og fra udlandet - hvor tilsynet

har svigtet.

Afslagets henvisning til “stor markedsværdi” forstår

jeg ikke helt. Mener man, at listen over elevatorejere kan have interesse for

virksomheder, der gerne vil i gang med reparation?

Samfundsmæssigt er det ønskeligt med konkurrence, og

Arbejdstilsynet kan derfor ikke afslå aktindsigt, for at hindre potentielle

konkurrenter på elevatorreparationsmarkedet i at få viden om, hvor der findes

elevatorer.

Det undrer mig endvidere, at Arbejdstilsynet skulle

registrere fortrolige oplysninger om økonomiske driftsforhold. Der er

formentlig tale om oplysninger om, hvem der har ansvaret, men næppe

oplysninger

om fortrolige forretningsforhold.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har den 20. december 2005 udtalt

følgende:

”

Bemærkninger

Arbejdstilsynet er opmærksom på muligheden for at give

meroffentlighed, men har ikke fundet det berettiget i denne sag, som det

fremgår af afgørelsen.

Det kan oplyses, at elevatordatabasen indeholder

oplysninger om mindst 35.000 elevatorer af forskellige typer, og alene dette

store omfang af databasen gør aktindsigten vanskelig at imødekomme, hvorfor

berettigelsen af at yde meroffentlighed også skal vejes her op imod.

Videre kan det bekræftes, at selv om der i en

efterhånden lang årrække ikke har været alvorlige ulykker forbundet med

brugen

af elevatorer, har det været tilfældet år tilbage. Disse oplysninger om fx

dødsulykker findes i databasen med angivelse af skaden og Arbejdstilsynets

reaktion på uheldet. Videre findes oplysninger om evt. påbud og om

konstaterede

mangler ved elevatorerne. Der er ligeledes oplysninger om hvem, der udfører

de

månedlige eftersyn på elevatorerne.

Arbejdstilsynet har derfor vurderet, at sådanne

oplysninger indeholder følsomme driftsøkonomiske oplysninger af betydning for

både elevatorejeren og reparatøren af elevatorerne.

Videre henvises til, at hvis en journalist fx kan

påvise, at eftersyn af et bestemt elevatorreparationsfirma betyder

forholdsvis

mange efterfølgende påbud fra Arbejdstilsynet om mangler ved elevatorerne i

forhold til andre firmaer, kan en sådan oplysning have stor indvirkning på

dette elevatorreparationsfirmas fremtidige virke.

Herudover henvises til, at en elevatorejer, som har

fået påbud om mangler ved elevatoren af Arbejdstilsynet, og som ikke

efterlever

påbudet, vil kunne blive straffet for overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen,

hvorfor databasen indeholder følsomme oplysninger om mulige strafbare

forhold.

Vedrørende markedsværdien af databasens oplysninger om

placering af elevatorerne og deres ejerforhold mv. kan det oplyses, at

Arbejdstilsynet lægger stor vægt på, at disse oplysninger vil kunne få

indflydelse på markedsandelen hos de forskellige elevatorreparationsfirmaer

ved, at disse oplysninger bliver frit tilgængelige. Ved ikke at tillade

offentliggørelse af oplysningerne må firmaerne uafhængigt af Arbejdstilsynets

oplysninger i databasen konkurrere om markedsandelene. Hermed favoriseres

ingen

af firmaerne, heller ikke ved at være det firma, der kommer først til mølle,

ved at få aktindsigt i databasens oplysninger.

Dette synspunkt er i overensstemmelse med, at det

samfundsmæssigt er ønskeligt med konkurrence. Arbejdstilsynet ønsker netop,

at

dette myndighedsregister, der er oprettet af hensyn til kontrol, ikke

påvirker

den frie konkurrence.

Det kan i øvrigt oplyses, at det er besluttet af

regeringen, at Arbejdstilsynet pr. 1. oktober 2009 ophører med at føre

kontrol

med elevatorerne, og at kontrollen af elevatorerne herefter helt

privatiseres.

”

5. Nyt efter klagen

XXX har den 10. januar 2006 fremsendt følgende:

”

Jeg modtog 5. januar Arbejdsmiljøklagenævnets brev af

27. december, hvor jeg opfordres til at komme med bemærkninger til sagen,

herunder til Arbejdstilsynets udtalelse. Det skal jeg hermed gøre.

Arbejdstilsynet anfører, at elevatordatabasen

indeholder oplysninger om mindst 35.000 elevatorer af forskellig type. Når

oplysninger opbevares i en database, er det i princippet lige meget, om der

er

10 enheder eller 100.000 enheder. Derfor vil det typisk være nemt at håndtere

oplysninger om 35.000 enheder.

Arbejdstilsynet bekræfter, at databasen indeholder

oplysninger om fx dødsulykker med angivelse af skaden og tilsynets reaktion

på

uheldet. Offentlighedsloven skal bl.a. give offentligheden mulighed for at

vurdere offentlige myndigheders indsats og det har klart offentlig interesse

at

få oplysninger frem om Arbejdstilsynets reaktioner efter dødsulykker.

Det er betænkeligt, hvis det hemmeligholdes, hvilke

virksomheder der udfører tilsynsopgaver. Hensynet til virksomheders

driftsøkonomi har kun vægt ved detaljerede oplysninger om unikke metoder, der

ikke er kendte af andre i branchen.

Arbejdstilsynet henviser til, at en journalist fx vil

bruge elevatordatabasen til at kunne påvise, om eftersyn af et bestemt

elevatorreparationsfirma

betyder forholdsvis mange efterfølgende påbud fra Arbejdstilsynet om mangler

ved elevatorerne i forhold til andre firmaer. Denne bemærkning viser tydeligt

vigtigheden af den ønskede aktindsigt. Det har klart offentlig interesse at

få

kendskab til, hvilke virksomheder der har fået mange påbud.

Offentlighedslovens

undtagelse for straffesager gælder kun sager, der er anmeldt til politiet.

Selv

i disse tilfælde vil tilsynssagen fortsat være omfattet af

offentlighedsloven.

Arbejdstilsynet anfører, at tilsynet ikke ønsker

offentlighed, der kan påvirke den frie konkurrence. Dette hensyn kunne have

vægt, hvis der var begrundet frygt for at den frie konkurrence ville blive

væsentligt svækket ved offentlighed. I dette tilfælde er der tværtimod grund

til at formode, at offentlighed vil styrke konkurrencen.

Jeg fastholder, at jeg ønsker aktindsigten.

”

På forespørgsel har Arbejdstilsynet oplyst følgende i

brev af 19. april 2006:

”Med henvisning til j.nr. .. og som svar på høring af

31. marts 2006 kan det oplyses, at elevatordatabasen er en uadskillelig del

af

Arbejdstilsynets journalsystem ATIS.

ATIS indeholder alle afgørelser, som træffes af

Arbejdstilsynet.

Elevatordatabasen er et udtryk, som er blevet videreført

fra den tid, hvor der fandtes en selvstændig database, og udtrykket kan

derfor

være let misvisende, idet den ikke længere eksisterer som en selvstændig

database.

”

På forespørgsel har Arbejdstilsynet oplyst følgende i

brev af 26. oktober 2006:

”

Ved brev af 12. september 2006 har

Arbejdsmiljøklagenævnet bedt om at få svar på, hvad Arbejdstilsynet ville

have

udleveret til XXX, hvis Arbejdstilsynet ikke havde nægtet XXX aktindsigt, og

i

hvilket omfang dette materiale ville have indeholdt afgørelser efter

arbejdsmiljøloven.

I sagens natur har Arbejdstilsynet ikke taget stilling

hertil. Derimod har Arbejdstilsynet overvejet, om der var pligt til at

foretage

en særkørsel af registeret og fundet, at dette ikke var tilfældet, da

offentlighedslovens regler om ekstraheringspligt ikke er gældende for

anmodning

om registerindsigt.

Det har således været rimeligt klart for

Arbejdstilsynet, at der ikke kunne gives indsigt i alle de oplysninger, der

indgår i den del af ATIS, der indeholder oplysninger om Arbejdstilsynets

kontrol af elevatorer.

Hvis Arbejdstilsynet havde udleveret alle tilgængelige

data fra de dele af ATIS, der indeholder oplysninger om Arbejdstilsynets

kontrol med elevatorer, indeholder disse oplysninger afgørelser efter

arbejdsmiljøloven.

Der henvises til tidligere udtalelse herom og tilsendt

uddrag fra registerets oplysninger.

”

6. Regler

Lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lov nr. 572

af 19. december 1985

Kapitel 2

Retten til aktindsigt

§ 4.

Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive

gjort

bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en

forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse

med

dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre

omfang,

medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

Stk. 2.

Den, hvis

personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er

nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne

herom. Det gælder dog ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller

hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Stk. 3.

Begæring efter

stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende

ønsker

at blive gjort bekendt med.

Kapitel 4

Behandlingen og afgørelsen af begæringer om

aktindsigt

§ 15.

Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en

sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan imødekommes.

I

andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har

dokumentet

i sin besiddelse.

Stk. 2.

Afgørelser om

aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er

klageinstans

i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen

om

aktindsigt vedrører.

Stk. 3.

Vedkommende

minister kan fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne i stk. 1 og 2.

Forvaltningslov, jf. lov nr. 571 af 19. december

1985

§ 24.

En

begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler,

i

henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter

disse

regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de

hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen

skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

Stk. 3.

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov,

jf.

dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klagen sendes

til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes

klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3.

Rettidig klage

har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse

foreligger,

eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,

stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2

og

3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Når særlige

grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og

tillægge

denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5.

Afgørelser

truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden

administrativ

myndighed.

Stk. 6.

Klage over

afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør

af

§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for beskæftigelsesministeren

inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter