Spring til indhold

Retsinformation

Dispensation fra hviletidsbestemmelserne

KEN nr 9938 af 04/09/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dispensation

fra hviletidsbestemmelserne

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2006

behandlet XX klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 15. februar 2006

vedrørende afslag på ansøgning om dispensation fra reglerne om hvileperiode

og

fridøgn m.v.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,

at der ikke kan gives dispensation fra kravet om daglig hvileperiode, således

at de ansatte i XX kan arbejde i 24-timers vagter.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af 15. februar 2006.

B E G R

U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at

–

XX er et

socialpædagogisk opholdssted for sindslidende med dobbeltdiagnoser, der har

behov

for støtte døgnet rundt,

–

det er oplyst, at jo

flere medarbejderskift over et døgn vil betyde flere konfliktsituationer,

idet

beboerne vil prøve at splitte medarbejderne (kaldet ”splitting”),

–

XX ikke har indgået

overenskomst med faglige organisationer, og at hver medarbejder er ansat på

Læs alt

kontrakt,

–

de ansatte ifølge det

oplyste er tilfredse med at arbejde i 24-timers vagter, og

–

de ansatte i vagterne

har mulighed for at sove fra kl. 23.00 til 7.00, men at tilkald fra beboerne

kan forekomme.

Ifølge arbejdsmiljøloven er udgangspunktet at de

ansatte skal have 11 timers hvile inden for 24 timer. Under forskellige

betingelser kan man i begrænset omfang gå ned til 8 timers hvile. Hvis man

ønsker at gå under 8 timer, kræver det altid en dispensation fra

Arbejdstilsynet.

Nævnet har lagt vægt på, at dispensation fra

hviletidsbestemmelserne kan gives i tilfælde, hvor arbejdet omfatter

modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende, jf. bilag

1

i bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn mv.

Nævnet har lagt til grund, at XX er omfattet af

bekendtgørelsens bilag 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at hele

24-timers vagten må betragtes som arbejdstid, da de ansatte også står til

rådighed i tidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 7.00.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hensynet til den

angivne konflikthåndtering og medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i

24-timers vagter, ikke kan begrunde, at hensynet til de ansattes daglige

hvileperiode tilsidesættes. I denne vurdering er indgået, at der er tale om

en

betydelig overskridelse af hvileperioden, ligesom der er tale om en permanent

ordning.

Til det i klagen anførte, om at beboerne har behov for

stabilitet, struktur og ensartethed i måden at gøre tingene på, hvorfor det

er

af afgørende betydning, at beboerne oplever så få medarbejderskift som

muligt,

skal Arbejdsmiljøklagenævnet bemærke, at dette ikke kan begrunde, at de

ansatte

skal arbejde 24 timer i døgnet uden hviletid, idet hensynet til de ansattes

sundhed og sikkerhed ikke bør vige for disse hensyn.

Til det i klagen anførte, om at alle de ansatte er

tilfredse med at arbejde i 24-timers vagter, og at de ikke oplever nogen

overlast ved ikke at få 11 timers daglig hvile, skal Arbejdsmiljøklagenævnet

bemærke, at dette ikke kan begrunde, at de ansattes hvileperiode

tilsidesættes.

Til det i klagen anførte, om at Arbejdstilsynets

afgørelse er urigtig, herunder at afgørelsen ikke lever op til de krav som

stilles til en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24, skal

Arbejdsmiljøklagenævnet

bemærke, at nævnet som anført ovenfor er enigt i Arbejdstilsynets afgørelse.

For så vidt angår Arbejdstilsynets begrundelse, så anser nævnet ikke

afgørelsen

for at være mangelfuldt begrundet.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der i afgørelsen er

redegjort for reglerne om hviletid og fridøgn, ligesom der i afgørelsen er

redegjort for de hensyn, der har været bestemmende for Arbejdstilsynets skøn.

Arbejdstilsynet har netop lagt vægt på, at arbejde på et socialpædagogisk

opholdssted

ikke indebærer en særlig arbejdsform, som gør en fravigelse nødvendig,

ligesom

der lægges vægt på, at den angivne konflikthåndtering m.v. ikke kan begrunde,

at hensynet til de ansattes daglige hvileperiode tilsidesættes.

Til det i klagen anførte, om såfremt de ansatte havde

været organiseret, så ville institutionen frit kunne have lavet en

lokalaftale

om 24-timers vagter, skal Arbejdsmiljøklagenævnet bemærke, at dette ville

forudsætte, at der var en organisationsaftale, der tillod dette, og som var

godkendt af Arbejdstilsynet. Der henvises i den forbindelse til

bekendtgørelsens § 21, jf. § 19.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

–

§ 50 og § 55 i lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005,

–

§ 3, § 15, § 19, § 21

og § 33 nr. 1 og nr. 2 i bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om

hvileperiode

og fridøgn mv.,

–

bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn mv. nr. 611 af 23. juni

2003 vedr. bilag 1,

–

uddrag af

At-meddelelse nr. 5.01.1/November 1997 og daglig hvileperiode,

–

uddrag af

At-meddelelse nr. 5.01.3/November 1997 om aftaler om hvileperiode og fridøgn

og

–

uddrag af

AT-meddelelse nr. 5.01.4/November 1997 om rådighedstjeneste og anden særlig

tjeneste.

På klagenævnets vegne

XXX

Kopi til

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

” Den 12. december 2005 modtog Arbejdstilsynet brev,

dateret 1. november 2005 fra XX. I brevet søgte bostedet i medfør af § 33 i

bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. om

dispensation fra reglerne i bekendtgørelsens §§ 3 og 4.

Det oplyses i ansøgningen, at XX er et socialpædagogisk

opholdssted for sindslidende med dobbeltdiagnoser, der har behov for støtte

døgnet rundt. Det arbejde, som de ansatte ved XX udfører, er af en sådan

karakter, at en fravigelse af bekendtgørelsens bestemmelser om hvileperiode

og

fridøgn er nødvendig for, at bostedet kan yde sine beboere den støtte, omsorg

og pleje, de har behov for.

XX er godkendt til 10 beboere, og der er pt. ansat i

alt 12 medarbejdere. Arbejdstiden er aktuelt planlagt som 24-timers vagter,

hvor hver medarbejder har 10 vagter pr. måned. Fra 1. januar 2006 ændres

antallet

af vagter til 8 over 4 uger, i alt 192 timer. Derudover får medarbejderne på

skift en ekstra fridag i kvartalet. I vagterne har medarbejderne sovemulighed

fra kl. 23.00 til 07.00. Tilkald fra beboerne kan forekomme.

XX har ikke indgået overenskomst med faglige organisationer,

og hver medarbejder er ansat på kontrakt.

Det oplyses at medarbejderne klart har tilkendegivet,

at både den aktuelle og den planlagte arbejdsform er optimal i forhold til

såvel det pædagogiske arbejde med stedets beboere som deres private forhold

med

lange friperioder.

Institutionens leder XX har supplerende oplyst, at

denne type beboere ofte kommer i konfliktsituationer og ofte vil prøve at

splitte medarbejderne, kaldet “splitting”. Jo flere

medarbejderskift over et

døgn, jo tiere muligheder for splitting. Nu skifter de personale kl. 22.30.

Det

er på et tidspunkt, hvor roen er ved at sænke sig og eventuelle konflikter i

dagens løb er løst. Når beboerne vågner op næste dag, er det så den samme

medarbejder hele dagen igennem.

Det oplyses at arbejdsformen er god både for beboere og

medarbejdere, og at den anvendes i flere lignende opholds- og bosteder.

Ved afgørelse af 15. februar 2006 gav Arbejdstilsynet

afslag på dispensation.

Arbejdstilsynet har ved afgørelsen lagt til grund, at

hele 24-timers vagten betragtes som arbejdstid, da de ansatte om natten står

til rådighed på arbejdsstedet.

Arbejdstilsynet har endvidere henvist til, at det er

Arbejdstilsynets praksis, at arbejde på et socialpædagogisk opholdssted ikke

indebærer en særlig arbejdsform, som gør en fravigelse nødvendig efter

bekendtgørelsens § 33, nr. 2. Arbejdstilsynet har ved afgørelsen lagt vægt

på,

at hensynet til den angivne konflikthåndtering m.v. ikke kan begrunde, at

hensynet til de ansattes daglige hvileperiode tilsidesættes.”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 15. februar 2006 følgende

afgørelse:

Afgørelse

Arbejdstilsynet kan ikke give dispensation fra kravet

om daglig hvileperiode, således at de ansatte kan arbejde i 24-timers vagter.

.

Vejledning

Hvis betingelserne i bekendtgørelsens § 9 er opfyldt

kan der indgås en aftale der i begrænset omfang muliggør nedsættelse af

hvileperioden

til 8 timer. Yderligere nedsættelse eller § 21, kræver at aftalen godkendes

af

Arbejdstilsynet. Efter hidtidig praksis vil der normalt ikke blive godkendt

aftaler

om 24-timers arbejde uden hvileperiode.

Pligten, til at sørge for, at de ansatte får den

daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn påhviler såvel arbejdsgiverne,

arbejdslederne som de ansatte, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 2. De

ansatte kan hverken ved individuel eller ved kollektiv overenskomst fraskrive

sig retten til en daglig hvileperiode og et ugentligt fridøgn i videre

omfang,

end lovens udtrykkelige undtagelsesbestemmelser og de i henhold hertil

udstedte

regler hjemler.

Til orientering kan det oplyses, at bl.a. EF-domstolens

dom af 9. september 2003, C-l51/02, fortolker begreberne hviletid og

arbejdstid

i relation til rådighedsvagt på tjenestestedet. På baggrund af EF-domstolens

fortolkning af EU-arbejdstidsdirektivet (2003/88EF) arbejdes der på en

ændring

af direktivet.”

..

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

Som advokat for xx skal jeg herved i medfør af

arbejdsmiljølovens § 81 påklage Arbejdstilsynets afslag af 15. februar 2006

på

ansøgning om dispensation fra reglerne om hvileperiode og fridøgn.

Min klient ansøgte ved brev af 1. november 2005

Arbejdstilsynet om tilladelse til at dispensere fra reglerne om hvileperiode

og

fridøgn.

Som begrundelse for ansøgningen om en dispensation

anførte min klient, at der var tale om et socialpædagogisk opholdssted for

sindslidende med dobbeltdiagnoser, der har behov for støtte døgnet rundt.

Det kan supplerende oplyses, at der er tale om de

dårligst fungerende dobbeltdiagnosticerede sindslidende. Beboerne har derfor

behov for en meget stram og struktureret hverdag med helt klare og håndfaste

aftaler.

Der er tale om beboere, der ikke magter selv små

afvigelser fra det vante, hvorfor det er helt afgørende for disse beboeres

sociale trivsel, at der ikke sker ændringer i de daglige rutiner eller i

forudgående

aftaler.

Af hensyn til opfyldelsen af beboernes behov for

stabilitet, struktur og ensartethed i måden at gøre tingene på, er det af

afgørende betydning, at beboerne oplever så få medarbejderskift på et døgn

som

muligt.

Min klient ønskede derfor at planlægge medarbejdernes

arbejdstid, således at den enkelte medarbejder har 8 vagter af 24 timer på en

måned. En vagt starter kl. 22.30 og slutter et døgn senere.

Selvom medarbejderne hos min klient alle uden

undtagelse finder den planlagte arbejdsform med otte 24-timers vagter på en

måned optimal i forhold til såvel det pædagogiske arbejde med bostedets

beboere

som medarbejdernes private forhold, herunder de lange friperioder, har

Arbejdstilsynet ikke ønsket at dispensere fra kravet om en daglig

hvileperiode

på 11 timer.

Arbejdstilsynet har begrundet sit afslag på at give min

klient dispensation fra 11-timers reglen med en henvisning til

arbejdsmiljølovens § 50 samt bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 m/bilag.

Endvidere er Arbejdstilsynets afslag begrundet med en henvisning til, at det

er

Arbejdstilsynets praksis ikke at dispensere fra kravet om 11 timers hvile pr.

døgn, når der er tale om arbejde på et socialpædagogisk opholdssted.

Ifølge bekendtgørelse 324 af 23. maj 2002 § 33 stk. 1,

nr. 2 kan der dispenseres fra 11-timers reglen, hvor “særlige

arbejdsformer gør

en fravigelse nødvendig.” Endvidere nævner bilag 1 til bekendtgørelsen

netop

modtagelse, behandling og/eller pleje på døgninstitutioner som former for

arbejde,

hvor 11-timers reglen kan fraviges.

I dette tilfælde er min klient som et socialpædagogisk

døgnopholdssted for sindslidende, hvor medarbejderne konstant behandler og

plejer beboerne, nærmest identisk med den arbejdsform, der er beskrevet i

bilag

1 og som kan begrunde en tilladelse til at dispensere fra 11-timers reglen.

Hertil kommer, at medarbejderne ikke selv er af den

opfattelse, at de ikke lider nogen form for overlast ved ikke at få 11 timers

daglig hvile. Afslaget på min klients dispensationsansøgning kan derfor ikke

begrundes med hensynet til medarbejdernes daglige hvileperiode.

Da dette reelt er den eneste begrundelse for ikke at

imødekomme min klients dispensationsansøgning, er det min opfattelse, at

Arbejdstilsynets afgørelse er forkert. Endvidere er det min opfattelse, at

Arbejdstilsynets begrundelse for sit afslag ikke opfylder de krav, der ifølge

forvaltningslovens § 24 kan stilles til en begrundelse.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det faktum,

at min klient ikke har indgået overenskomst med faglige organisationer, ikke

bør komme min klient til skade, såfremt min klients medarbejdere havde været

organiseret, kunne min klient blot have “lokalaftalt” sig ud af

kravet om

hviletid. Min klient bør således have samme mulighed for at dispensere fra

11-timers reglen, som hvis medarbejderne hos min klient havde været

organiseret.”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet har i brev af 19. april 2006 bemærket:

..

”Arbejdstilsynets vurdering og indstilling

Klageren anfører, at virksomheden er omfattet af

bekendtgørelsens bilag 1. Arbejdstilsynet er enig heri og har også ved

afgørelsen lagt dette til grund, og derfor taget stilling til ansøgningen ud

fra sagens øvrige oplysninger.

Selvom medarbejderne er tilfredse med at arbejde i

24-timers vagter og har den opfattelse, at de ikke lider nogen overlast,

giver

Arbejdstilsynet ikke alene af den grund en dispensation.

Lovgiver har bestemt, at alle (som udgangspunkt) skal

have 11 timers hvile inden for 24 timer. Under forskellige betingelser kan

man

i begrænset omfang gå ned til 8 timers hvile. Hvis man ønsker at gå under 8

timer, kræver det altid en godkendelse eller dispensation af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet er ikke ved et skøn over, om der skal ske godkendelse eller

gives dispensation, bundet af parternes enighed om ønsket om begrænsning af

hviletiden. Erfaringsmæssigt vil ansatte ofte vurdere sikkerhed og sundhed

mere

kortsigtet, mens Arbejdstilsynet som myndighed også vurderer de langsigtede

virkninger.

Efter Arbejdstilsynets praksis gives der alene

dispensation for en enkeltstående kortvarig fravigelse. Alle de generelle

mindre fravigelsesmuligheder fra 11-timers reglen er indarbejdet i

bekendtgørelsen.

Ved bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 blev § 23 i

bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 ophævet. Dette indebar at

muligheden for, at arbejdsgiveren og arbejdstagere, som ikke er omfattet af

kollektive

overenskomster eller aftaler, kunne indgå aftaler om fravigelse efter samme

regler, som gælder for aftaler på organisationsplan, blev ophævet fra 31. maj

2002. Arbejdstilsynet er opmærksom på, at At-meddelelse nr. 5.01.3 på dette

punkt ikke er korrekt.

Det er ikke korrekt, at virksomheden, hvis den havde

overenskomst, frit kunne have lavet en lokalaftale om 24-timers vagter. Det

ville forudsætte, at der var en organisationsaftale, der tillod dette og som

var godkendt af Arbejdstilsynet, jf. bekendtgørelsens § 21, jf. § 19.

Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at Arbejdstilsynets

afgørelse af 15. februar 2006 fuldt ud lever op til forvaltningslovens § 24.

Arbejdstilsynet har udførligt redegjort for retsreglerne, og i slutningen af

begrundelsen er der redegjort for de hovedhensyn, der har været bestemmende

for

skønsudøvelsen. For fuldstændighedens skyld burde det måske udtrykkeligt have

været anført, at Arbejdstilsynet ikke har lagt vægt på de ansattes angivelige

opfattelse af, at arbejdsformen med 24-timers vagter er optimal, også for dem

selv.”

5. Nyt efter

klagen

XX forespørgsel af 4. maj 2006 til Sekretariatet for

Arbejdsmiljøklagenævnet angående sagens bilag.

Sekretariatets brev af 15. maj 2006 til XX.

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 50.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode

på

mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 2.

Hvileperioden

kan nedsættes til 8 timer ved

1)

holdskifte i virksomheder,

der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller

ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og

begyndelsen

af det andet holds arbejde, og

2)

landbrugsarbejde

indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3.

Lastning og

losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i

tilslutning

hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter

beskæftiges

efter udført overarbejde.

§ 55.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50

og

51 kan fraviges ved aftale.

Bekendtgørelse nr.

324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv.

§ 3.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode

på

mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

§ 15.

Rådighedstjeneste

på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn.

§ 19.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den

daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8

timer.

§ 21.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at

reglerne

om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 19 og 20.

Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for

Arbejdstilsynet.

§ 33.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er

omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse fra § 3 og § 4,

når

det er foreneligt med Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i

forbindelse

med tilrettelæggelse af arbejdstiden, og

1)

arbejdets udførelse

efter dets art ikke kan opsættes, eller

2)

særlige arbejdsformer

gør en fravigelse nødvendig.

Bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v. nr. 611 af 25. juni

2003 (bilag 1)

"Bilag 1

Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3

eller § 4

..

3.

Aktiviteter, der er

kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller

vedvarende

produktion, f.eks. når der er tale om

a)

modtagelse,

behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner,

herunder

aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og

plejehjem samt fængsler,

7. AT-anvisninger,

AT-meddelelser m.v.

AT-meddelelse nr.

5.01.1/November 1997 om daglig hvileperiode

.

11 timers hvileperiode

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte

får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode

på

24 timer.

Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra

arbejdstiden beregnes, skal der gives 11 sammenhængende timers hvil, når man

regner 24 timer tilbage.

Det kan beregnes, om forholdene er lovlige, hvis man

tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden for arbejdstiden regner 24

timer

tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhængende

hvil.

..

AT-meddelelse nr.

5.01.3/November 1997 om aftaler om hvileperiode og fridøgn

.

Aftaler på

organisationsplan

Fravigelser fra reglerne om daglig hvileperiode og

ugentligt fridøgn kan aftales mellem vedkommende arbejdsgiverpart og

arbejdstagerorganisation.

Ved arbejdsgiverpart forstås den

forhandlingsberettigede arbejdsgiverorganisation eller den enkelte

arbejdsgiver.

Parterne kan aftale, at den daglige hvileperiode i et

begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Nedsættelse af hvileperioden i begrænset omfang

foreligger, hvis hvileperioden ikke nedsættes til 8 timer mere end 1 gang om

ugen. Mindre nedsættelser kan aftales 2 eller flere gange om ugen, dog ikke

hver dag.

Parterne kan også aftale, at den daglige hvileperiode

ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes, dog ikke til mindre end 8

timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenestetiden.

..

Lokalaftaler

inden for rammeaftaler

Hvis der er indgået aftale på organisationsplan om

rammerne for fravigelse fra hviletids- og fridøgnsreglerne, kan fravigelse

for

enkelte arbejdsopgaver eller ved udarbejdelsen af en arbejdstidsplan aftales

lokalt inden for rammerne af den generelle aftale.

..

AT-meddelelse nr.

5.01.4/November 1997 om rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste

Rådighedstjeneste

Ved rådighedstjeneste forstås, at den ansatte er

forpligtet til at være til rådighed på eller uden for arbejdsstedet og i

sidstnævnte tilfælde kan tilkaldes.

..

Rådighedstjeneste

og daglig hvileperiode

Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som

hviletid. Dette gælder, selv om der under rådighedstjenesten ikke er blevet

brug for den pågældende.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter