Dispensation fra hviletidsbestemmelserne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Dispensation
fra hviletidsbestemmelserne
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2006
behandlet XX klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 15. februar 2006
vedrørende afslag på ansøgning om dispensation fra reglerne om hvileperiode
og
fridøgn m.v.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,
at der ikke kan gives dispensation fra kravet om daglig hvileperiode, således
at de ansatte i XX kan arbejde i 24-timers vagter.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets afgørelse af 15. februar 2006.
B E G R
U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at
–
XX er et
socialpædagogisk opholdssted for sindslidende med dobbeltdiagnoser, der har
behov
for støtte døgnet rundt,
–
det er oplyst, at jo
flere medarbejderskift over et døgn vil betyde flere konfliktsituationer,
idet
beboerne vil prøve at splitte medarbejderne (kaldet ”splitting”),
–
XX ikke har indgået
overenskomst med faglige organisationer, og at hver medarbejder er ansat på
Læs alt
kontrakt,
–
de ansatte ifølge det
oplyste er tilfredse med at arbejde i 24-timers vagter, og
–
de ansatte i vagterne
har mulighed for at sove fra kl. 23.00 til 7.00, men at tilkald fra beboerne
kan forekomme.
Ifølge arbejdsmiljøloven er udgangspunktet at de
ansatte skal have 11 timers hvile inden for 24 timer. Under forskellige
betingelser kan man i begrænset omfang gå ned til 8 timers hvile. Hvis man
ønsker at gå under 8 timer, kræver det altid en dispensation fra
Arbejdstilsynet.
Nævnet har lagt vægt på, at dispensation fra
hviletidsbestemmelserne kan gives i tilfælde, hvor arbejdet omfatter
modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende, jf. bilag
1
i bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn mv.
Nævnet har lagt til grund, at XX er omfattet af
bekendtgørelsens bilag 1.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at hele
24-timers vagten må betragtes som arbejdstid, da de ansatte også står til
rådighed i tidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 7.00.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hensynet til den
angivne konflikthåndtering og medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i
24-timers vagter, ikke kan begrunde, at hensynet til de ansattes daglige
hvileperiode tilsidesættes. I denne vurdering er indgået, at der er tale om
en
betydelig overskridelse af hvileperioden, ligesom der er tale om en permanent
ordning.
Til det i klagen anførte, om at beboerne har behov for
stabilitet, struktur og ensartethed i måden at gøre tingene på, hvorfor det
er
af afgørende betydning, at beboerne oplever så få medarbejderskift som
muligt,
skal Arbejdsmiljøklagenævnet bemærke, at dette ikke kan begrunde, at de
ansatte
skal arbejde 24 timer i døgnet uden hviletid, idet hensynet til de ansattes
sundhed og sikkerhed ikke bør vige for disse hensyn.
Til det i klagen anførte, om at alle de ansatte er
tilfredse med at arbejde i 24-timers vagter, og at de ikke oplever nogen
overlast ved ikke at få 11 timers daglig hvile, skal Arbejdsmiljøklagenævnet
bemærke, at dette ikke kan begrunde, at de ansattes hvileperiode
tilsidesættes.
Til det i klagen anførte, om at Arbejdstilsynets
afgørelse er urigtig, herunder at afgørelsen ikke lever op til de krav som
stilles til en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24, skal
Arbejdsmiljøklagenævnet
bemærke, at nævnet som anført ovenfor er enigt i Arbejdstilsynets afgørelse.
For så vidt angår Arbejdstilsynets begrundelse, så anser nævnet ikke
afgørelsen
for at være mangelfuldt begrundet.
Nævnet har herved lagt vægt på, at der i afgørelsen er
redegjort for reglerne om hviletid og fridøgn, ligesom der i afgørelsen er
redegjort for de hensyn, der har været bestemmende for Arbejdstilsynets skøn.
Arbejdstilsynet har netop lagt vægt på, at arbejde på et socialpædagogisk
opholdssted
ikke indebærer en særlig arbejdsform, som gør en fravigelse nødvendig,
ligesom
der lægges vægt på, at den angivne konflikthåndtering m.v. ikke kan begrunde,
at hensynet til de ansattes daglige hvileperiode tilsidesættes.
Til det i klagen anførte, om såfremt de ansatte havde
været organiseret, så ville institutionen frit kunne have lavet en
lokalaftale
om 24-timers vagter, skal Arbejdsmiljøklagenævnet bemærke, at dette ville
forudsætte, at der var en organisationsaftale, der tillod dette, og som var
godkendt af Arbejdstilsynet. Der henvises i den forbindelse til
bekendtgørelsens § 21, jf. § 19.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:
–
§ 50 og § 55 i lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005,
–
§ 3, § 15, § 19, § 21
og § 33 nr. 1 og nr. 2 i bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om
hvileperiode
og fridøgn mv.,
–
bekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn mv. nr. 611 af 23. juni
2003 vedr. bilag 1,
–
uddrag af
At-meddelelse nr. 5.01.1/November 1997 og daglig hvileperiode,
–
uddrag af
At-meddelelse nr. 5.01.3/November 1997 om aftaler om hvileperiode og fridøgn
og
–
uddrag af
AT-meddelelse nr. 5.01.4/November 1997 om rådighedstjeneste og anden særlig
tjeneste.
På klagenævnets vegne
XXX
Kopi til
XXX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:
” Den 12. december 2005 modtog Arbejdstilsynet brev,
dateret 1. november 2005 fra XX. I brevet søgte bostedet i medfør af § 33 i
bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. om
dispensation fra reglerne i bekendtgørelsens §§ 3 og 4.
Det oplyses i ansøgningen, at XX er et socialpædagogisk
opholdssted for sindslidende med dobbeltdiagnoser, der har behov for støtte
døgnet rundt. Det arbejde, som de ansatte ved XX udfører, er af en sådan
karakter, at en fravigelse af bekendtgørelsens bestemmelser om hvileperiode
og
fridøgn er nødvendig for, at bostedet kan yde sine beboere den støtte, omsorg
og pleje, de har behov for.
XX er godkendt til 10 beboere, og der er pt. ansat i
alt 12 medarbejdere. Arbejdstiden er aktuelt planlagt som 24-timers vagter,
hvor hver medarbejder har 10 vagter pr. måned. Fra 1. januar 2006 ændres
antallet
af vagter til 8 over 4 uger, i alt 192 timer. Derudover får medarbejderne på
skift en ekstra fridag i kvartalet. I vagterne har medarbejderne sovemulighed
fra kl. 23.00 til 07.00. Tilkald fra beboerne kan forekomme.
XX har ikke indgået overenskomst med faglige organisationer,
og hver medarbejder er ansat på kontrakt.
Det oplyses at medarbejderne klart har tilkendegivet,
at både den aktuelle og den planlagte arbejdsform er optimal i forhold til
såvel det pædagogiske arbejde med stedets beboere som deres private forhold
med
lange friperioder.
Institutionens leder XX har supplerende oplyst, at
denne type beboere ofte kommer i konfliktsituationer og ofte vil prøve at
splitte medarbejderne, kaldet “splitting”. Jo flere
medarbejderskift over et
døgn, jo tiere muligheder for splitting. Nu skifter de personale kl. 22.30.
Det
er på et tidspunkt, hvor roen er ved at sænke sig og eventuelle konflikter i
dagens løb er løst. Når beboerne vågner op næste dag, er det så den samme
medarbejder hele dagen igennem.
Det oplyses at arbejdsformen er god både for beboere og
medarbejdere, og at den anvendes i flere lignende opholds- og bosteder.
Ved afgørelse af 15. februar 2006 gav Arbejdstilsynet
afslag på dispensation.
Arbejdstilsynet har ved afgørelsen lagt til grund, at
hele 24-timers vagten betragtes som arbejdstid, da de ansatte om natten står
til rådighed på arbejdsstedet.
Arbejdstilsynet har endvidere henvist til, at det er
Arbejdstilsynets praksis, at arbejde på et socialpædagogisk opholdssted ikke
indebærer en særlig arbejdsform, som gør en fravigelse nødvendig efter
bekendtgørelsens § 33, nr. 2. Arbejdstilsynet har ved afgørelsen lagt vægt
på,
at hensynet til den angivne konflikthåndtering m.v. ikke kan begrunde, at
hensynet til de ansattes daglige hvileperiode tilsidesættes.”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 15. februar 2006 følgende
afgørelse:
Afgørelse
Arbejdstilsynet kan ikke give dispensation fra kravet
om daglig hvileperiode, således at de ansatte kan arbejde i 24-timers vagter.
.
Vejledning
Hvis betingelserne i bekendtgørelsens § 9 er opfyldt
kan der indgås en aftale der i begrænset omfang muliggør nedsættelse af
hvileperioden
til 8 timer. Yderligere nedsættelse eller § 21, kræver at aftalen godkendes
af
Arbejdstilsynet. Efter hidtidig praksis vil der normalt ikke blive godkendt
aftaler
om 24-timers arbejde uden hvileperiode.
Pligten, til at sørge for, at de ansatte får den
daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn påhviler såvel arbejdsgiverne,
arbejdslederne som de ansatte, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 2. De
ansatte kan hverken ved individuel eller ved kollektiv overenskomst fraskrive
sig retten til en daglig hvileperiode og et ugentligt fridøgn i videre
omfang,
end lovens udtrykkelige undtagelsesbestemmelser og de i henhold hertil
udstedte
regler hjemler.
Til orientering kan det oplyses, at bl.a. EF-domstolens
dom af 9. september 2003, C-l51/02, fortolker begreberne hviletid og
arbejdstid
i relation til rådighedsvagt på tjenestestedet. På baggrund af EF-domstolens
fortolkning af EU-arbejdstidsdirektivet (2003/88EF) arbejdes der på en
ændring
af direktivet.”
..
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
Som advokat for xx skal jeg herved i medfør af
arbejdsmiljølovens § 81 påklage Arbejdstilsynets afslag af 15. februar 2006
på
ansøgning om dispensation fra reglerne om hvileperiode og fridøgn.
Min klient ansøgte ved brev af 1. november 2005
Arbejdstilsynet om tilladelse til at dispensere fra reglerne om hvileperiode
og
fridøgn.
Som begrundelse for ansøgningen om en dispensation
anførte min klient, at der var tale om et socialpædagogisk opholdssted for
sindslidende med dobbeltdiagnoser, der har behov for støtte døgnet rundt.
Det kan supplerende oplyses, at der er tale om de
dårligst fungerende dobbeltdiagnosticerede sindslidende. Beboerne har derfor
behov for en meget stram og struktureret hverdag med helt klare og håndfaste
aftaler.
Der er tale om beboere, der ikke magter selv små
afvigelser fra det vante, hvorfor det er helt afgørende for disse beboeres
sociale trivsel, at der ikke sker ændringer i de daglige rutiner eller i
forudgående
aftaler.
Af hensyn til opfyldelsen af beboernes behov for
stabilitet, struktur og ensartethed i måden at gøre tingene på, er det af
afgørende betydning, at beboerne oplever så få medarbejderskift på et døgn
som
muligt.
Min klient ønskede derfor at planlægge medarbejdernes
arbejdstid, således at den enkelte medarbejder har 8 vagter af 24 timer på en
måned. En vagt starter kl. 22.30 og slutter et døgn senere.
Selvom medarbejderne hos min klient alle uden
undtagelse finder den planlagte arbejdsform med otte 24-timers vagter på en
måned optimal i forhold til såvel det pædagogiske arbejde med bostedets
beboere
som medarbejdernes private forhold, herunder de lange friperioder, har
Arbejdstilsynet ikke ønsket at dispensere fra kravet om en daglig
hvileperiode
på 11 timer.
Arbejdstilsynet har begrundet sit afslag på at give min
klient dispensation fra 11-timers reglen med en henvisning til
arbejdsmiljølovens § 50 samt bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 m/bilag.
Endvidere er Arbejdstilsynets afslag begrundet med en henvisning til, at det
er
Arbejdstilsynets praksis ikke at dispensere fra kravet om 11 timers hvile pr.
døgn, når der er tale om arbejde på et socialpædagogisk opholdssted.
Ifølge bekendtgørelse 324 af 23. maj 2002 § 33 stk. 1,
nr. 2 kan der dispenseres fra 11-timers reglen, hvor “særlige
arbejdsformer gør
en fravigelse nødvendig.” Endvidere nævner bilag 1 til bekendtgørelsen
netop
modtagelse, behandling og/eller pleje på døgninstitutioner som former for
arbejde,
hvor 11-timers reglen kan fraviges.
I dette tilfælde er min klient som et socialpædagogisk
døgnopholdssted for sindslidende, hvor medarbejderne konstant behandler og
plejer beboerne, nærmest identisk med den arbejdsform, der er beskrevet i
bilag
1 og som kan begrunde en tilladelse til at dispensere fra 11-timers reglen.
Hertil kommer, at medarbejderne ikke selv er af den
opfattelse, at de ikke lider nogen form for overlast ved ikke at få 11 timers
daglig hvile. Afslaget på min klients dispensationsansøgning kan derfor ikke
begrundes med hensynet til medarbejdernes daglige hvileperiode.
Da dette reelt er den eneste begrundelse for ikke at
imødekomme min klients dispensationsansøgning, er det min opfattelse, at
Arbejdstilsynets afgørelse er forkert. Endvidere er det min opfattelse, at
Arbejdstilsynets begrundelse for sit afslag ikke opfylder de krav, der ifølge
forvaltningslovens § 24 kan stilles til en begrundelse.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det faktum,
at min klient ikke har indgået overenskomst med faglige organisationer, ikke
bør komme min klient til skade, såfremt min klients medarbejdere havde været
organiseret, kunne min klient blot have “lokalaftalt” sig ud af
kravet om
hviletid. Min klient bør således have samme mulighed for at dispensere fra
11-timers reglen, som hvis medarbejderne hos min klient havde været
organiseret.”
4. Arbejdstilsynets
udtalelse
Arbejdstilsynet har i brev af 19. april 2006 bemærket:
..
”Arbejdstilsynets vurdering og indstilling
Klageren anfører, at virksomheden er omfattet af
bekendtgørelsens bilag 1. Arbejdstilsynet er enig heri og har også ved
afgørelsen lagt dette til grund, og derfor taget stilling til ansøgningen ud
fra sagens øvrige oplysninger.
Selvom medarbejderne er tilfredse med at arbejde i
24-timers vagter og har den opfattelse, at de ikke lider nogen overlast,
giver
Arbejdstilsynet ikke alene af den grund en dispensation.
Lovgiver har bestemt, at alle (som udgangspunkt) skal
have 11 timers hvile inden for 24 timer. Under forskellige betingelser kan
man
i begrænset omfang gå ned til 8 timers hvile. Hvis man ønsker at gå under 8
timer, kræver det altid en godkendelse eller dispensation af Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet er ikke ved et skøn over, om der skal ske godkendelse eller
gives dispensation, bundet af parternes enighed om ønsket om begrænsning af
hviletiden. Erfaringsmæssigt vil ansatte ofte vurdere sikkerhed og sundhed
mere
kortsigtet, mens Arbejdstilsynet som myndighed også vurderer de langsigtede
virkninger.
Efter Arbejdstilsynets praksis gives der alene
dispensation for en enkeltstående kortvarig fravigelse. Alle de generelle
mindre fravigelsesmuligheder fra 11-timers reglen er indarbejdet i
bekendtgørelsen.
Ved bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 blev § 23 i
bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 ophævet. Dette indebar at
muligheden for, at arbejdsgiveren og arbejdstagere, som ikke er omfattet af
kollektive
overenskomster eller aftaler, kunne indgå aftaler om fravigelse efter samme
regler, som gælder for aftaler på organisationsplan, blev ophævet fra 31. maj
2002. Arbejdstilsynet er opmærksom på, at At-meddelelse nr. 5.01.3 på dette
punkt ikke er korrekt.
Det er ikke korrekt, at virksomheden, hvis den havde
overenskomst, frit kunne have lavet en lokalaftale om 24-timers vagter. Det
ville forudsætte, at der var en organisationsaftale, der tillod dette og som
var godkendt af Arbejdstilsynet, jf. bekendtgørelsens § 21, jf. § 19.
Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at Arbejdstilsynets
afgørelse af 15. februar 2006 fuldt ud lever op til forvaltningslovens § 24.
Arbejdstilsynet har udførligt redegjort for retsreglerne, og i slutningen af
begrundelsen er der redegjort for de hovedhensyn, der har været bestemmende
for
skønsudøvelsen. For fuldstændighedens skyld burde det måske udtrykkeligt have
været anført, at Arbejdstilsynet ikke har lagt vægt på de ansattes angivelige
opfattelse af, at arbejdsformen med 24-timers vagter er optimal, også for dem
selv.”
5. Nyt efter
klagen
XX forespørgsel af 4. maj 2006 til Sekretariatet for
Arbejdsmiljøklagenævnet angående sagens bilag.
Sekretariatets brev af 15. maj 2006 til XX.
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
§ 50.
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode
på
mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Stk. 2.
Hvileperioden
kan nedsættes til 8 timer ved
1)
holdskifte i virksomheder,
der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller
ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og
begyndelsen
af det andet holds arbejde, og
2)
landbrugsarbejde
indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3.
Lastning og
losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i
tilslutning
hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter
beskæftiges
efter udført overarbejde.
§ 55.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50
og
51 kan fraviges ved aftale.
Bekendtgørelse nr.
324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv.
§ 3.
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode
på
mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
§ 15.
Rådighedstjeneste
på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn.
§ 19.
Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den
daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8
timer.
§ 21.
Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at
reglerne
om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 19 og 20.
Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for
Arbejdstilsynet.
§ 33.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er
omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse fra § 3 og § 4,
når
det er foreneligt med Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i
forbindelse
med tilrettelæggelse af arbejdstiden, og
1)
arbejdets udførelse
efter dets art ikke kan opsættes, eller
2)
særlige arbejdsformer
gør en fravigelse nødvendig.
Bekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v. nr. 611 af 25. juni
2003 (bilag 1)
"Bilag 1
Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3
eller § 4
..
3.
Aktiviteter, der er
kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller
vedvarende
produktion, f.eks. når der er tale om
a)
modtagelse,
behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner,
herunder
aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og
plejehjem samt fængsler,
7. AT-anvisninger,
AT-meddelelser m.v.
AT-meddelelse nr.
5.01.1/November 1997 om daglig hvileperiode
.
11 timers hvileperiode
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte
får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode
på
24 timer.
Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra
arbejdstiden beregnes, skal der gives 11 sammenhængende timers hvil, når man
regner 24 timer tilbage.
Det kan beregnes, om forholdene er lovlige, hvis man
tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden for arbejdstiden regner 24
timer
tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhængende
hvil.
..
AT-meddelelse nr.
5.01.3/November 1997 om aftaler om hvileperiode og fridøgn
.
Aftaler på
organisationsplan
Fravigelser fra reglerne om daglig hvileperiode og
ugentligt fridøgn kan aftales mellem vedkommende arbejdsgiverpart og
arbejdstagerorganisation.
Ved arbejdsgiverpart forstås den
forhandlingsberettigede arbejdsgiverorganisation eller den enkelte
arbejdsgiver.
Parterne kan aftale, at den daglige hvileperiode i et
begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer.
Nedsættelse af hvileperioden i begrænset omfang
foreligger, hvis hvileperioden ikke nedsættes til 8 timer mere end 1 gang om
ugen. Mindre nedsættelser kan aftales 2 eller flere gange om ugen, dog ikke
hver dag.
Parterne kan også aftale, at den daglige hvileperiode
ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes, dog ikke til mindre end 8
timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenestetiden.
..
Lokalaftaler
inden for rammeaftaler
Hvis der er indgået aftale på organisationsplan om
rammerne for fravigelse fra hviletids- og fridøgnsreglerne, kan fravigelse
for
enkelte arbejdsopgaver eller ved udarbejdelsen af en arbejdstidsplan aftales
lokalt inden for rammerne af den generelle aftale.
..
AT-meddelelse nr.
5.01.4/November 1997 om rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste
Rådighedstjeneste
Ved rådighedstjeneste forstås, at den ansatte er
forpligtet til at være til rådighed på eller uden for arbejdsstedet og i
sidstnævnte tilfælde kan tilkaldes.
..
Rådighedstjeneste
og daglig hvileperiode
Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som
hviletid. Dette gælder, selv om der under rådighedstjenesten ikke er blevet
brug for den pågældende.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Påbud om APV blev ophævet, fordi Arbejdstilsynets afgørelse blev truffet efter at der var udarbejdet APV Retsinformation · 25. april 2008
- Stadfæstelse af Arbejdstilsynets afgørelse om at forlænge efterkommelsesfrist for påbud af sprøjtebokse til manuel vådmaling Retsinformation · 2. april 2007
- Aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase Retsinformation · 27. april 2007
Lignende dokumenter
- Afgørelse om, at en aftale om hviletid mellem en virksomhed og medarbejderne ikke er gyldig, og at der ikke kan dispenseres fra hviletidsreglerne Retsinformation · 23. september 2015
- Klage over afgørelse om hviletid for forsvarets afvisningsberedskab Retsinformation · 2. februar 2010
- Hviletid for ansatte i vagttjeneste Retsinformation · 17. april 2013
- Ansøgning om dispensation fra reglerne om fridøgn Retsinformation · 29. december 2009
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om afslag på ansøgning om dispensation til at varetage 24 timers vagter på døgninstitution. (Hviletid og fridøgn - ansøgning om generel dispensation - socialpædagogisk opholdssted - praksis for dispensation) Retsinformation · 4. april 2025
- Hjemvisning af afslag på dispensation for hvileperiode og fridøgn for en ansat hjælper Retsinformation · 8. februar 2017