Spring til indhold

Retsinformation

Medlemmets oplysningspligt uagtsomhed reformatio in pejus a-kassens grundlag for afgørelsen - refusion

KEN nr 9714 af 20/04/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Medlemmets

oplysningspligt – uagtsomhed – reformatio in pejus – a-kassens

grundlag for

afgørelsen - refusion

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

NN skal tilbagebetale 21.284 kr. som han har modtaget

med urette i dagpenge.

NN skal gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for

uagtsomhed.

Ankenævnet

ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 4. januar 2006.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

NN har haft

tolkearbejde, som han ikke har oplyst a-kassen om,

–

NN på sin

ledighedserklæring krydsede ja til, at han havde Borgerligt Ombud,

–

NN oplyste på blanket

AR 259 den 15. marts 2002, at han havde været byrådsmedlem siden november

1997,

–

NN oplyste på

blanketten, at bruttoindtægten ved arbejdet pr. måned var 6.044,45 kr.,

Læs alt

–

NNs lønseddel som

kommunalbestyrelsesmedlem for januar og februar måned 2002 anførte et

vederlag

på 4.609,16 kr., tillægsvederlag på 921,83 kr., samt vederlag for

kommunalbestyrelse m.m. på 669,30 kr. og 1.227,05 kr.,

–

NN fik i januar og

februar 2002 udbetalt henholdsvis

4.302,94 kr. og 4.090,60 kr. for kommunalbestyrelsesarbejdet,

–

NN var

pr. 1. januar 2002 valgt til formand for

Børne- og Ungeudvalget,

–

NN modtog lønseddel på

dette arbejde og vederlaget var 4.462,00 kr.

–

NN for sit

formandshverv fik udbetalt 2.346,76 kr.,

–

Det fremgår af

dagpengekortene, at et medlem skal oplyse om alt arbejde uanset, hvornår det

udføres,

–

NN har forklaret, at

det anførte bruttobeløb på blanket AR 259 var nettobeløbet for

kommunalbestyrelsesarbejdet

og formandsarbejdet,

–

NN har anført, at han

er 100% sikker på, at han afleverede lønseddel, hvor der stod vederlag for

formandsposten,

–

a-kassen har oplyst,

at den ikke har haft oplysninger om medlemmets formandshverv,

–

a-kassen har oplyst,

at den først efter tilsynssagen er rejst, er blevet bekendt med medlemmets

lønsedler som kommunalbestyrelsesmedlem og som formand for Børne –og

Ungeudvalget,

–

a-kassen den 5.

november 2004 traf afgørelse om, at NN havde modtaget 26.737 kr. med urette,

som skulle tilbagebetales, og at NN skulle gennemgå en effektiv karantæne på

37

timer,

–

Arbejdsdirektoratet

traf afgørelse om, at NN skulle tilbagebetale 5.453 kr. for sit tolkearbejde

og

gennemgå en effektiv karantæne på 117 timer for svig,

–

Arbejdsdirektoratet

den 4. januar 2006 traf afgørelse om, at a-kassen var eneansvarlig for

tilbagebetalingen

af 21.284 kr.,

–

NN har erkendt, at han

ikke har oplyst om sit tolkearbejde, og at han ikke har klaget over

direktoratets

afgørelse,

–

a-kassen den 13.

januar 2006 klagede over at være eneansvarlig for tilbagebetaling af 21.284

kr.

og

–

Arbejdsdirektoratet

den 8. februar 2006 meddelte

NN, at

a-kassen havde klaget og klagen kunne få betydning for hans retsstilling,

kopi

af klagen var vedlagt.

Ankenævnet finder, at fejludbetalingen kan tilskrives

NN.

Ankenævnet har lagt vægt på, at NN ikke på AR 259 (supplerende

oplysninger) oplyste om sit hverv som formand for Børne – og

Ungeudvalget, men

alene at han var byrådsmedlem.

Det forhold, at NN på AR 259 oplyste en bruttoindtægt

fra kommunalbestyrelsesarbejde, som reelt var nettoindtægten fra såvel

kommunalbestyrelsesarbejdet som for formandshvervet, finder ankenævnet ikke

at

det ændrer ved vurderingen af, at medlemmet ikke kan anses for at have oplyst

om formandshvervet.

Dette skal ses i sammenhæng med, at det ikke kan anses

for godtgjort, at NN har forelagt lønsedler i forbindelse med ledigmeldelsen.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at a-kassen har oplyst ikke

at

være i besiddelse af lønsedler før efter mødet med NN den 7. oktober 2004.

Der

foreligger samtidigt ikke noget notat fra mødet med medlemmet i forbindelse

med

ledigmeldelsen. Medlemmet burde indse, at det var en oplysning af betydning

for

a-kassen, at en del af den anførte bruttoindtægt ikke hidrørte fra hans

arbejde

som kommunalbestyrelsesmedlem, men at han også havde inkluderet vederlag for

formandsarbejdet i det anførte beløb.

Ankenævnet finder således, at NN har fortiet sit hverv

som formand for Børne – og Ungeudvalget og derfor er ansvarlig for

tilbagebetalingen af 21.284 kr.

Ankenævnet finder, at NN har handlet uagtsomt ved ikke

at oplyse om sit arbejde.

Idet NN den 4. januar 2006 fik tilsendt direktoratets

afgørelse om, at han skulle tilbagebetale 5.453 kr. for sit tolkearbejde og

gennemgå en effektiv karantæne på 117 timer for svig, og direktoratet den 8.

februar 2006 oplyste NN om, at a-kassen havde klaget over direktoratets

afgørelse,

således at ankenævnet kunne ændre direktoratets afgørelse til skade for ham,

finder ankenævnet ikke, at der foreligger så tungtvejende hensyn til

medlemmet,

at dette afskærer ankenævnet fra at træffe en afgørelse til ugunst for

medlemmet. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at NN inden for en rimelig

kort

tid er underrettet om, at han ikke kunne indrette sig på, at direktoratets

afgørelse var endelig.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

-

§ 58, stk. 1,

86, stk. 1, § 87, stk. 2 i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001,

lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og lovbekendtgørelse nr. 708

af

13. august 2003.

-

§ 7 i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i

dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og

etableringsydelse

og § 7 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1204 af 18. december 2002 om

fradrag

i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som

ankenævnet har modtaget fra direktoratet, NNs brev af 14. februar 2006 og

a-kassens brev af 3. april 2006.

På ankenævnets

vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

NN,

Arbejdsdirektoratet

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke ret til refusion for det

fejludbetalte beløb på

21.284 kr.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

ankenævnet d.d. har

truffet afgørelse om, at fejludbetalingen af 21.284 kr. kan tilskrives NN. NN

skal således tilbagebetale 21.284 kr., som han har modtaget med urette i

dagpenge, og gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed og

–

a-kassen ikke har

kunnet forhindre fejludbetalingen.

Hvis dagpenge er udbetalt med urette har

arbejdsløshedskassen som udgangspunkt ikke ret til refusion for fejludbetalte

ydelser jf. § 86, stk. 4 i arbejdsløshedsforsikringsloven og Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om

arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte

ydelser

§ 1.

Ankenævnet finder ikke, at der er tale om en ganske

særlig situation jf. § 5 i refusionsbekendtgørelsen, som kan begrunde en

fravigelse af udgangspunktet.

Ankenævnet henviser for så vidt angår yderligere

begrundelse til nævnets afgørelse af samme dato vedrørende NN.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 3. januar 2006.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

-

§ 86, stk. 4 i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001,

lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og lovbekendtgørelse nr. 708

af

13. august 2003.

-

§ 1 og § 5 i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14.

december

1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for

fejludbetalte ydelser

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet

har modtaget fra direktoratet, NN’s brev af 14. februar 2006 og

a-kassens brev

af 3. april 2006.

På ankenævnets

vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

NN,

Arbejdsdirektoratet

Regler

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni

2001

§ 86.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf.

stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion

fra

statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den

fejlagtige

udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter

forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af

stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til

refusion

i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes

medlemmets

svigagtige forhold.

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.

september

2002 indeholder enslydende bestemmelse.

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovbekendtgørelse nr.708 af 13. august

2003

§ 86.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf.

stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion

fra

statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte

ydelse

tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets

svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt

økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige

tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til

refusion,

hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det

fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for

anden

administrativ myndighed.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af

stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at

kassen

skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om

arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte

ydelser

§ 1.

Hvis en kasse med urette har udbetalt

1)

ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)

etableringsydelse

eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

eller

3)

ydelser efter lov om

orlov,

har kassen ikke

ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal

tilbagebetales.

§ 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give tilladelse

til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke

følger af §§ 2-4.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for

udbetalte ydelser.

§ 3.

En a-kasse har ikke ret til refusion,

hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal

a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2.

A-kassen har dog ret til refusion i de i

§§ 4-7 anførte tilfælde.

§ 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

i ganske særlige tilfælde give en a-kasse ret til refusion for beløb, der er

udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af §§ 4-6.

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.

juli 2003.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen har virkning for udbetalinger

af ydelser, der udbetales for perioder efter den 1. juli 2003.

Regler

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni

2001

§ 58.

Efter forhandling med

Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1)

udbetaling af

dagpenge for søgnehelligdage,

2)

retten til dagpenge

for et medlem,

a)

som under ledighed

har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)

som er beskæftiget i

en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver

og

lønmodtagere,

3)

hvilken betydning

arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge, der

udbetales efter § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1,

b)

dagpenge, der

udbetales efter § 52 a, stk. 2, eller § 55, stk. 2,

c)

overgangsydelse, der

udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

d)

ydelser, der

udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om

børnepasningsorlov.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på

Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge

eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis

medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,

der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt

indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og

efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

..

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig

eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet

bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962

timer.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme,

at

pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået

mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes

af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden

forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en

effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til

ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers

ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år

fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.

september 2002 indeholder enslydende bestemmelser

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf lovbekendtgørelse nr. 708 af 13.

august

2003

§ 58.

Efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler

om

1)

udbetaling af

dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2)

retten til dagpenge

for et medlem,

a)

som under ledighed

har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)

som er beskæftiget i

en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver

og

lønmodtagere,

3)

hvilken betydning

arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge eller

aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,

b)

overgangsydelse, der

udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

c)

ydelser, der

udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på

Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har

modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet

tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder,

der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt

indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og

efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig

eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet

bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962

timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer

til

5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer

arbejdsløshedskassen

dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan

direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den

seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative

afgørelse

i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt

medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden

forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en

effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til

ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers

ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år

fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om

fradrag

i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og

etableringsydelse

I medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra a, b

og d, og § 52 f i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juni 1999, som senest ændret ved lov nr. 398

af 31. maj 2000, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende:

§ 7.

Indtægter, som et medlem modtager for

at udføre borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag.

Stk. 2.

Indtægter, som et medlem modtager for hverv

som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører

ikke fradrag.

Stk. 3.

Indtægter, som et medlem af en

kommunalbestyrelse og et amtsråd modtager for hverv efter de kommunale

styrelseslove, medfører ikke fradrag.

Stk. 4.

Indtægter, som et medlem modtager for hverv

som borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører fradrag.

Stk. 5.

Fradraget efter stk. 1 og 4 sker for den

periode, indtægterne dækker.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 1204 af 18. december 2002 om fradrag i

arbejdsløshedsdagpenge mv.

indeholder enslydende bestemmelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter