Stop for dagpenge, anmeldelse af 3. mand, refusion
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Stop
for dagpenge, anmeldelse af 3. mand, refusion
Nævnet traf denne 2. september 2004
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at der var tilstrækkeligt grundlag
for at stoppe udbetalingen af dagpenge til kassens medlem den 1. november
2002.
Ankenævnet har lagt til grund, at
–
medlemmet på sin
ledighedserklæring den 3. juni 2002 angav Omsorgscentret NN, som sidste
arbejdsforhold,
–
kassen den 26. september
2003 modtog en anmeldelse vedrørende ”en persons” ledigmeldelse,
trods fortsat
deltidsbeskæftigelse,
–
anmeldelsen den 1.
november 2002 blev udbygget med navn og cpr. nr på et af kassens medlemmer,
samt oplysning om 2 arbejdssteder, Omsorgshjemmet i NN og Sct. Hans,
–
et midlertidigt
dagpengestop ikke behøvede få betydning for medlemmet, da udbetalingsperioden
var månedlig og det i aktuelle tilfælde gav et tidsmæssigt spillerum til
afklaring af anmeldelsen på ca. 3 uger, og
–
a-kassen påbegyndte
behandling af dagpengekort for perioden 21. oktober – 17. november 2002
den 18.
Læs alt
november 2002.
Ankenævnet har lagt vægt på, at der var tale om en anmeldelse på
et medlem, hvor der blev oplyst 2 navngivne arbejdsgivere, og at der blev
angivet en arbejdsgiver, som kassen ikke havde kendskab til.
Ankenævnet finder, at a-kassen fra den 1. november 2002, hvor
a-kassen modtog oplysninger, som gjorde det muligt for a-kassen at iværksætte
en undersøgelse, og frem til den 18. november 2002, hvor a-kassen påbegyndte
behandling
af dagpengekortene for den pågældende periode, havde mulighed for at afklare
medlemmets forhold og herefter for at iværksætte et dagpengestop den 18.
november 2002.
Ankenævnet finder derfor, at a-kassen ikke er berettiget til
refusion for perioden 18. november 2002 – 10. januar 2003, idet det kan
bebrejdes kassen, at den fortsatte udbetalingerne af dagpenge på trods af den
foreliggende usikkerhed om udbetalingsgrundlaget og i øvrigt uden
fra den 1. november og frem til den 18.
november at have forsøgt at afklare, om der var noget til hinder for
udbetaling
af dagpenge til medlemmet.
Ankenævnet henviser til § 86, stk. 4 og stk. 6, § 87, stk. 5 og
stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. jf. lovbekendtgørelse nr. 799
af
24. september 2002
og Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse § 4, og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om a-kassernes ret til refusion
for
udbetalte ydelser §§ 1, 2, 3 og 5.
Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets afgørelse af 28.
januar 2004.
Kassen har i sin klage henvist til principperne i
forvaltningslovens § 19 i relation til situationen, at en anmeldelse danner
grundlag for en afgørelse om et dagpengestop.
Sekretariatet skal bemærke, at dagpengestoppet skal ske, når
kassen bliver bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem ved
svig eller uagtsomhed med urette har fået ydelser fra a-kassen. Sekretariatet
er enig i, at et dagpengestop ikke kan foretages uden iagttagelse af
forvaltningslovens
§ 19, hvorfor ankenævnet i den konkrete sag er af den opfattelse, at et
dagpengestop først vil kunne iværksættes efter a-kassens nærmere undersøgelse
af forholdene, herunder en høring af medlemmet. Ankenævnet finder, at en
sådan
undersøgelse ville have kunnet finde sted i perioden fra den 1. november til
den 18. november 2002.
På ankenævnets vegne
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xx
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
” A-kassen traf den 4. november 2003 afgørelse om, at medlemmet
skulle betale 81.012 kr. tilbage til a-kassen på grund af svig og uagtsomhed.
Medlemmet skulle betale 9.877 kr. tilbage, da medlemmet ikke havde
oplyst a-kassen om afholdt ferie, samt arbejdstimer, samtidig med, at
medlemmet
fik udbetalt dagpenge i ugerne 28-33 i 2002.
Medlemmet blev den 31. maj 2002 selvforskyldt ledig, da medlemmet
blev afskediget fra et job i Glostrup Kommune. Medlemmet oplyste ikke til
a-kassen, at medlemmet samtidig havde et job på Sankt Hans Hospital.
Medlemmet havde således arbejde under medlemmets karantæne,
hvorfor karantænen ikke var udstået, da medlemmet igen modtog dagpenge fra
uge
28-33 i 2002. Det fremgik af afgørelsen om karantænen, at denne kun kunne
afvikles i ledige timer eller med 185 arbejdstimer.
Medlemmet havde endvidere et opsigelsesvarsel i ansættelsen på
Sankt Hans Hospital, hvorfor medlemmet ikke havde ret til supplerende
dagpenge,
med mindre medlemmet havde en frigørelsesattest. Medlemmet har på denne
baggrund fået udbetalt 8.243 kr. i dagpenge med urette. A-kassen har vurderet
dette forhold som uagtsomt.
Den 16. august 2002 ophørte medlemmet med arbejdet på Sankt Hans
Hospital. Medlemmet havde selv opsagt stillingen.
Da a-kassen ikke havde kendskab til dette arbejde udbetalte
a-kassen fulde dagpenge til medlemmet fra uge 34 i 2002.
Da a-kassen fik kendskab til, at medlemmet var ophørt i denne
stilling, og at hun ikke havde en gyldig grund, traf a-kassen afgørelse om,
at
medlemmet havde mistet retten til dagpenge fra den 16. august 2002, og at hun
skulle betale de dagpenge tilbage, som hun havde modtaget i perioden den 16.
august 2002 til den 10. januar 2003 tilbage, svarende til 62.892 kr. A-kassen
fandt, at dette forhold var uagtsomt.
Det fremgår dog af sagen, at a-kassen den 1. november 2002 modtog
en anmeldelse om, at medlemmet havde arbejdet samtidig med, at medlemmet
modtog
dagpenge.
A-kassen stoppede ikke for medlemmets dagpenge den 1. november
2002, men først den 10. januar 2003, hvor medlemmet bekræftede, at medlemmet
havde arbejdet samtidig med, at hun fik dagpenge ”.
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 22. december 2003 denne afgørelse:
” A-kassen har ret til refusion af de dagpenge, som medlemmet har
fået med urette på grund af svig, i alt 9.877 kr.
A-kassen har ret til refusion for de supplerende dagpenge,
medlemmet har fået med urette, i alt 8.243 kr.
A-kassen har ret til refusion for de dagpenge, medlemmet har fået
med urette fra den 16. august til og med den 31. oktober 2002.
A-kassen har ikke ret til refusion for de dagpenge, medlemmet har
fået med urette fra den 1. november 2002 til den 10. januar 2003.
Begrundelse
Dagpenge udbetalt
med urette på grund af svig
A-kassen har ret til refusion af det beløb, som
medlemmet har fået udbetalt med urette på grund af svig, svarende til 9.877
kr.
Se lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 86, stk. 4, og bekendtgørelse
nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte
ydelser,
§ 4.
Supplerende dagpenge udbetalt med urette på grund af
uagtsomhed.
A-kassen har ret til refusion af de supplerende
dagpenge, der er udbetalt med urette på grund af medlemmets uagtsomhed,
svarende til 8.423 kr.
Direktoratet har ved denne vurdering lagt til grund, at dagpengene
er udbetalt som en afledt følge af medlemmets svigagtige forhold, og at
a-kassen ikke har haft mulighed for at hindre udbetalingen, da a-kassen ikke
på
tidspunktet for udbetalingen havde kendskab til medlemmets svigagtige
forhold.
Der er lagt vægt på, at medlemmet fik udbetalt supplerende
dagpenge, som medlemmet ikke havde ret til, da medlemmet ikke havde en
frigørelsesattest. A-kassen har anset dette forhold for uagtsomt.
Se lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 86, stk. 4 og 6, og
bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for
udbetalte ydelser, § 7.
Dagpenge udbetalt med urette på grund af uagtsomhed i perioden den
16. august til den 31. oktober 2002.
A-kassen har ret til refusion af de supplerende dagpenge, der er
udbetalt med urette på grund af medlemmets uagtsomhed i perioden den 16.
august
til og med den 31. oktober 2002.
Direktoratet har ved denne vurdering lagt til grund, at dagpengene
er udbetalt som en afledt følge af medlemmets svigagtige forhold, og at
a-kassen ikke har haft mulighed for at hindre udbetalingen, da a-kassen ikke
på
tidspunktet for udbetalingen havde kendskab til medlemmets svigagtige
forhold.
Der er lagt vægt på følgende:
–
Medlemmet blev
selvforskyldt ledig den 31. maj 2002, og blev pålagt 5 ugers karantæne på
grund
af ophør hos Glostrup Kommune.
–
Medlemmet oplyste
ikke, at hun havde arbejdet 2 steder på deltid, og at hun fortsatte med at
arbejde
på deltid på Sankt Hans Hospital frem til 16. august 2003.
–
Medlemmet fik således
udbetalt dagpenge samtidig med at hun holdt ferie, samt udbetalt dagpenge
uden
fratræk af arbejdstimer i ugerne 28-33 i 2002 på grund af medlemmets
svigagtige
forhold.
–
Medlemmet fik
endvidere udbetalt supplerende dagpenge, som medlemmet ikke havde ret til, da
medlemmet ikke havde en frigørelsesattest. A-kassen har anset dette forhold
for
uagtsomt.
–
Medlemmet blev
selvforskyldt ledig den 16. august 2002, men a-kassen har ikke kunnet pålægge
medlemmet et arbejdskrav på 300 timer inden for 10 uger på dette tidspunkt,
da
a-kassen ikke havde kendskab til, at medlemmet arbejdede på Sankt Hans
Hospital. A-kassen har vurderet, at medlemmet har handlet uagtsomt i
forbindelse med dette ophør, da medlemmet ikke troede, at hun var
selvforskyldt
ledig, da medlemmet selv opsagde arbejdet og ikke blev afskediget, som ved
medlemmets
første arbejdsophør.
–
A-kassen modtog den 1.
november 2002 en anmeldelse om, at medlemmet havde modtaget dagpenge samtidig
med, at medlemmet havde arbejde.
Se lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 86, stk. 4 og 6, og
bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for
udbetalte ydelser, § 7.
Dagpenge udbetalt med urette på grund af uagtsomhed i perioden den
1. november 2002 til og med den 10. januar 2003
A-kassen har ikke ret til refusion for dagpenge udbetalt i
perioden den 1. november 2002 til den 10. januar 2003.
Direktoratet har ved denne vurdering lagt vægt på, at a-kassen
kunne have undgået fejludbetalingen, hvis a-kassen havde stoppet for
udbetaling
af dagpenge til medlemmet, da a-kassen modtog anmeldelse om, at medlemmet
havde
modtaget dagpenge samtidig med, at medlemmet havde arbejdet.
Se lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 86, stk. 4, og bekendtgørelse
nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte
ydelser,
§ 3, stk. 1”.
3. Klagen til
ankenævnet
A-kassen klagede den 12. januar 2004:
”Vedrørende XX, refusion,
anke
Arbejdsdirektoratet har med afgørelse af 22. december
2003 anmodet a-kassen om at opgøre tilbagebetalingskrav dels for perioden 16.
august til 31. oktober 2002 (med refusion) samt tilbagebetalingskravet for
perioden 1 . november 2002 til l0. januar 2003. Desuden anmoder direktoratet
os
om at tage stilling til om konstateringstidspunktet bør være 1. november 2002
eller 10. januar 2003.
Tilbagebetalingsbeløbet for 17. august (den dag dagpengeretten
mistedes) til og med 31. oktober 2002 er brutto 32.616 kr..
Tilbagebetalingsbeløbet for 1. november 2002 til og med 9. januar
2003 er brutto 30.276 kr.. Undersøgelsesstop er lagt l0. januar 2003.
Vi skal i den sammenhæng anke afgørelsen til Arbejdsmarkedets
Ankenævn. Efter vejledning nr. 47 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer
af
en a-kasse, bemærkningerne til § 4, skal der - for at kassen kan standse
udbetalingerne til et medlem - foreligge en bestyrket mistanke om at der er
sket fejludbetaling. Vejledningen giver dernæst nogle eksempler på hvornår
kassen skal lægge stoppet.
De to mails vi fik fra anmelderen, henholdsvis 26. september og 1.
november 2002 kan efter vores opfattelse ikke sidestilles med de eksempler
vejledningen giver. Den første angiver ikke hvilket medlem der er tale om.
Straks den 27. september 2002 beder vi anmelderen om at sende
yderligere til A-kassen, hvis han kunne angive medlemmets navn og adresse og
hvilket arbejdsforhold der skulle være tale om.
Den næste mail, den 1. november 2002, angiver medlemmets navn og
cpr.nr., men er lidt diffus derved at anmelderen nævner, at medlemmet blev
fyret fra omsorgscentret i MM og fik karantæne, men skulle have pralet med,
at
hun fik mere udbetalt fra Sct. Hans i samme periode.
Om samme periode betyder karantæneperioden eller karantæneperioden
+ en efterfølgende periode på dagpenge ligger ikke klart.
For os er det en henvendelse,
der bestemt gør, at vi beder medlemmet udtale sig, men der er ikke alene på
grund af mailen en bestyrket mistanke om fejludbetaling. Derfor er
konstateringstidspunkt
og tilhørende stop ikke 1. november 2002. Begrundelserne for en tredjemands
anmeldelse af et medlem, kan være forskellige. Det kan være forargelse
(berettiget
eller uberettiget), det kan være en ren misforståelse, det kan også bero på
personligt uvenskab med medlemmet.
Vi vil være utrygge ved en
praksis, hvor den blotte anmeldelse er nok til at udløse et
undersøgelsesstop.
Undersøgelsesstop er som bekendt ikke sagens endelige afgørelse, men det er
en
bebyrdende afgørelse, som påføres klagevejledning, se vores brev af 14.
januar
2003 til medlemmet.
Der skal tungtvejende grunde til
at stoppe for dagpengene, uden at medlemmet har haft chance for at kommentere
på en anmeldelse fra en privatperson. Vi mener ikke en sådan praksis er
korrekt
rent forvaltningsretligt, jf. principperne i forvaltningslovens § 19.
I forlængelse af ovenstående
betragter vi 10. januar 2003 som konstateringstidspunkt.”
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Direktoratet skrev den 28. januar 2004:
”
XX, cpr.nr. 031263-1180
Direktoratet sender klage over
afgørelse af 22. december 2003.
Der er ikke kommet nye
oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet finder, at der
den 1. november 2002, hvor a-kassen modtager en e-mail med oplysninger om
medlemmets navn, cpr.nr. og oplysninger om, at medlemmet praler med, at hun
fik
mere udbetalt fra Sankt Hans i samme periode som hun havde en karantæne,
foreligger en bestyrket mistanke om, at der kan være sket en fejludbetaling.
Direktoratet mener derfor, at
a-kassen på dette tidspunkt burde have stoppet for udbetaling af dagpenge til
medlemmet, og truffet afgørelse om et foreløbigt dagpengestop, mens sagen
blev
undersøgt.
Direktoratet skal samtidig
bemærke, at a-kassen havde en periode på minimum 3 uger til at undersøge
sagen,
inden medlemmet skulle have udbetalt dagpenge for november måned 2002.
Medlemmet
havde derfor mulighed for at af- eller bekræfte oplysningerne i anmeldelsen
inden udbetaling af dagpengene for november 2002.
Det fremgår af et
samtalenotat af 4. december 2002, at der denne dag sendes en høring til
medlemmet,
og at a-kassen den 10. januar 2003 tager telefonisk kontakt til medlemmet, da
medlemmet ikke har svaret på a-kassen brev af 4. december 2002. A-kassen
stopper herefter på baggrund af medlemmets oplysninger for udbetaling af
dagpenge til medlemmet fra den 10. januar 2003.
Direktoratet finder derfor,
at a-kassen burde have stoppet for medlemmets udbetaling af dagpenge i
forbindelse med anmeldelsen den 1. november 2002.”
5. Nyt efter
klagen
Intet.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
og nr. 799 af 24. september 2002
§ 86.
Stk. 4.
Hvis dagpenge
eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen
ikke
krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for
den
fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling
skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte
regler om administrationen af stk. 4, og stk. 5 og kan herunder bestemme, at
kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om
fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Med virkning fra
1. juli 2003 fik § 86, stk. 4 følgende ordlyd ved lov nr. 415 af 10. juni
2003
§ 86.
Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er
udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal
betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud,
medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Tilbagebetaling
skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at
kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et
økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens
afgørelse
herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,
kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå
en
effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en
sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem
af
kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første
administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af
kassen,
kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 2.
Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for
kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne
på højst 37 timer.
Stk. 8.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere
regler om anvendelse af stk. 1-7.
Ved lov nr. 420 af 10. juni 2003 fik Landsarbejdsrådet
ændret navn til Beskæftigelsesrådet med virkning fra 1. juli 2003.
Med virkning fra den 1. juli 2003 foretages følgende
ændringer til § 87 ved lov nr. 290 af 30. april 2003
I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
"Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med
urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. §
47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.",
i § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres
"direktørens tidligere afgørelse" til: "den første
administrative afgørelse i den tidligere sag"
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse
Procedure ved mistanke om svig og uagtsomhed
§ 4.
Bliver en a-kasse bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem
ved svig eller ved uagtsomhed med urette har fået ydelser fra a-kassen, skal
den standse udbetalingerne fra konstateringstidspunktet. A-kassen skal give
medlemmet en særskilt afgørelse herom og begrunde, at udbetalingerne er
stoppet.
Stk. 2.
Når a-kassen har
truffet en afgørelse om sagens realitet, skal den stoppe udbetalingerne af
ydelser i overensstemmelse med sin afgørelse eller indstilling.
§ 10.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003
Stk. 2.
Bekendtgørelsen
har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke har truffet
afgørelse
om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli 2003.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om
arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte
ydelser
§ 1.
Hvis en kasse med urette har udbetalt
1)
ydelser efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. ,
2)
etableringsydelse
eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik ,
eller
3)
ydelser efter lov om
orlov , har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte
refusionsbeløb
skal tilbagebetales.
Stk. 2.
Kassen har dog
ret til refusion i de i §§ 2-5 anførte tilfælde.
§ 2.
Skyldes fejludbetalingen medlemmets svigagtige forhold, jf. § 87 , stk. 1, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har kassen ret til refusion. Retten
bortfalder dog i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i kassen.
§ 3.
Hvis fejludbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til
refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det
udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
Stk. 2.
Kassen har
endvidere ret til refusion, hvis fejludbetalingen skyldes urigtige
oplysninger
fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden arbejdsløshedskasse,
medmindre kassen vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.
Stk. 3.
Stk. 1 og stk.
2, finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet i forbindelse med
fejludbetalingen har udvist uagtsomt forhold, således at der er grundlag for
at
pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter § 86 , stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 5.
§ 5.
Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give
tilladelse
til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke
følger af §§ 2-4.
Bekendtgørelse
nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte
ydelser
§ 3.
En a-kasse har
ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der
udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.
§ 4.
Skyldes
udbetalingen at medlemmet har udvist svig, jf. § 87 , stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., har a-kassen ret til refusion. Retten falder
dog
bort i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen.
§ 7.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give en a-kasse ret til
refusion for beløb, der er udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af §§
4-6.
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen
har virkning for udbetalinger af ydelser, der udbetales for perioder efter
den
1. juli 2003.
Kassen har henvist til, at der skal tungtvejende grunde til at
reagere på en anmeldelse fra en privatperson, uden at medlemmet har haft en
chance for at kommentere
anmeldelsen og
har henvist til princippet i forvaltningslovens § 19.
Forvaltningsloven
Lov nr. 571 af
19. december 1985
§ 19.
Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i
besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det
gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og
er
af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en
frist
for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt der skal afregnes moms af fældning, flisning, bortkørsel mv. i forbindelse med køb af træ på rod, samt om SKATs afgørelse af 19. august 2015 er gyldig Domsdatabasen · 22. august 2022
- Stadfæstelse af byrettens kendelse om arrest i indestående på bankkonto og ejendomme uden underretning Domsdatabasen · 23. juni 2008
- Landsrettens afgørelse i sag om bortvisning fra arbejdsplads ændres, således at appellant har krav på løn indtil bortvisningsafgørelse blev truffet og meddelt appellanten Domsdatabasen · 3. september 2024
- Sag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Jernbanenævnets påbud til Sagsøger A/S om nedregulering af kombiterminaltakster er berettiget Domsdatabasen · 8. april 2021
- Sag om, hvorvidt afgørelse af Miljø- og Fødevareklagenævnet der omhandler afslag på dispensation fra fredningsbestemmelser på en ejendom er berettiget, i forhold til bevaring af opsatte kviste og ændrede tagflade Domsdatabasen · 5. januar 2023
- Landsretten ændrer byrettens afgørelse, således at kommune skal anerkende, at kommunens afgørelse om opretholdelse af tilladelse til opsætning af reklametavler på en ejendom i by, er ugyldig Domsdatabasen · 26. februar 2008
Lignende dokumenter
- Medlemmets oplysningspligt uagtsomhed reformatio in pejus a-kassens grundlag for afgørelsen - refusion Retsinformation · 1. september 2006
- Medlem efter omstændighederne anset for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, uanset at medlemmet ikke havde (gen)aktiveret sit CV, den manglende aktivering skyldtes manglende oplysning om deaktivering af CV og efterfølgende mangelfuld vejledning om (gen)aktivering af CV Retsinformation · 20. januar 2009
- Bilforhandling, ægtefælle, selvstændig, selskab, direktør, administration, outsource, arbejde overtages, ændringer ejerforhold, C A/S, notat Retsinformation · 1. februar 2006
- Selvstændig, midlertidigt afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse, ophør, fisker Retsinformation · 20. maj 2003
- Ophør, selvstændig, produktionsmaskine, ortopæiske sko, Sahva, driftsmiddel Retsinformation · 1. februar 2006
- Ophør selvstændig ægtefælle selskab ændrede ejerforhold tidsmæssig sammenhæng Retsinformation · 1. marts 2004