Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Selvstændig
bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 11.
marts 2004.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S
E
Deres selvstændige bibeskæftigelse som tolk er med
dagpengeret, således at dagpenge, der er udbetalt i perioden 1. december
2000-31. maj 2002, er udbetalt med rette. Spørgsmålet om Deres beskæftigelse
som tolk efter den 31. maj 2002 hjemvises til fornyet behandling i
direktoratet.
BEGRUNDELSE
Ankenævnet lægger til grund, at
-
Deres tolkearbejde i
henhold til Rigspolitiets tolkefortegnelse vil foregå for politiet,
domstolene
og Udlændingestyrelsen,
-
det fremgår af
standardaftalen med Rigspolitiet om tolkearbejde, at tolken uden nærmere
begrundelse
kan meddele Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at tolke for politiet,
-
en tolk kan afslå en
tilbudt tolkeopgave, hvorefter der gås videre på tolkelisten,
-
tolken således
forbliver på listen uanset adskillige afslag, indtil tolken eventuelt selv
Læs alt
ønsker at blive slettet af listen,
-
De har oplyst, at der
i den omhandlede periode havde været 5 tilfælde af retstolkning i dagtimerne,
-
De har oplyst, at De
havde mulighed for at flytte Deres arbejde i den selvstændige virksomhed,
således
at arbejdet blev udført uden for normal arbejdstid.
Det fremgår af reglerne, at selvstændig
erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens
regning
og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der
ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.
Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for
arbejdsløshedskassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver
tid
kan udføres uden for normal arbejdstid.
Ankenævnet skal bemærke, at nævnet den 9. juli 2001 i
j.nr. xxx i en tilsvarende sag om tolkearbejde for politiet, domstolene og
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at tolkearbejdet var selvstændig
bibeskæftigelse uden dagpengeret, fordi disse myndigheder typisk havde brug
for
tolkebistand i dagtimerne, d.v.s. inden for normal arbejdstid. Medlemmet
havde
ikke haft bibeskæftigelsen samtidig med lønmodtagerarbejde. I j.nr. xxx, der
blev mødebehandlet den 11. november 1993, traf nævnet afgørelse om, at
medlemmet var berettiget til dagpenge, da han allerede havde vist, at hans
selvstændige
bibeskæftigelse kunne udføres ved siden af hans lønmodtagerarbejde, og da han
i
sine kursusaftaler havde en fortrydelsesret.
Begrundelsen for ankenævnets afgørelse er, at det
fremgår af standardaftalen med Rigspolitiet om tolkearbejde, at tolken uden
nærmere begrundelse kan meddele Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at
tolke for politiet. Endvidere kan en tolk afslå en tilbudt tolkeopgave,
hvorefter der gås videre på tolkelisten. Tolken forbliver således på listen
uanset adskillige afslag, indtil tolken eventuelt selv ønsker at blive
slettet
af listen. Nævnet har også tillagt det vægt, at det er oplyst i sagen, at De
i
perioden 1976-2000 har haft fuldtidslønmodtagerarbejde, samtidig med at De
lejlighedsvis påtog Dem tolkeopgaver for Rigspolitiet. Nævnet finder under
disse omstændigheder, at Deres selvstændige bibeskæftigelse som tolk kan
anses
for at opfylde betingelsen om til enhver tid at kunne udføres uden for normal
arbejdstid.
Ankenævnet skal endelig bemærke, at når nævnet
hjemviser spørgsmålet om Deres tolkearbejde efter den 31. maj 2002 til
direktoratet til fornyet behandling, skyldes dette, at direktoratet i sin
afgørelse
af 21. marts 2003 udtalte: ”Det forhold, at De nu udfører Deres
tolkearbejde
for Rigspolitiet via xxx, ændrer ikke direktoratets afgørelse.” Nævnet
finder
ikke, at direktoratets udtalelse indeholder en egentlig, begrundet
stillingtagen til, hvorledes dette tolkearbejde skal opfattes.
Ankenævnet henviser til
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli
2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 58, stk. 1, nr. 2, litra b,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en
arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende § 2, stk. 1, og
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af
21. marts 2003.
På ankenævnets
vegne
xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet
+ akter
1. Sagsforløb
Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:
”Det fremgår af sagen, at De har tilmeldt Dem
arbejdsformidlingen den 1. december 2000, og at De driver selvstændig
virksomhed med oversættelse og tolkning som bibeskæftigelse.
Deres a-kasse har i brev af 10. januar 2001 bl.a.
oplyst Dem om, at for at være berettiget til dagpenge ved selvstændig
bibeskæftigelse skal De sandsynliggøre, at virksomheden til enhver tid kan
udføres
uden for normal arbejdstid, som sædvanligvis er mellem kl. 8 og 17. A-kassen
har derfor stillet Dem en række spørgsmål og bedt Dem om at udarbejde en
skriftlig besvarelse. A-kassen har videre oplyst, at såfremt De vil være
berettiget til dagpenge samtidig med, at De har selvstændig bibeskæftigelse,
vil Deres ret til dagpenge være begrænset til 78 uger. Ved udløbet af de 78
uger vil a-kassen undersøge, om De inden for de seneste 18 måneder har haft
almindeligt lønmodtagerarbejde i 962 timer. Er det tilfældet, vil De få en ny
78 ugers periode med dagpenge. Hvis ikke, vil De først kunne få dagpenge
igen,
når De har timerne, eller De er ophørt med virksomheden.
De har i brev af 19. januar 2001 redegjort nærmere for
Deres arbejdssituation, herunder besvaret a-kassens spørgsmål.
A-kassen har i brev af 21. februar 2001 anmodet Dem om
at belyse nogle spørgsmål yderligere, således at det kan afgøres, hvorvidt
Deres selvstændige virksomhed er hovedbeskæftigelse.
I brev af 22. februar 2002 har De besvaret de
spørgsmål, som a-kassen i brev af 21. februar 2001 har stillet Dem.
Deres a-kasse har den 7. marts 2001 truffet afgørelse
om, at De er berettiget til dagpenge samtidig med, at De driver selvstændig
virksomhed i en begrænset periode på 78 uger. D.v.s. at De er berettiget til
dagpenge frem til den 31. maj 2002.
A-kassen har i brev af 28. februar 2002 oplyst, at
Deres begrænsede dagpengeret udløber den 30. maj 2002, og at De ikke længere
kan få ydelser fra a-kassen, medmindre De ophører med virksomheden eller har
haft arbejde som lønmodtager i et omfang, som sammenlagt svarer til 26 ugers
fuldtidsarbejde inden for de sidste 18 måneder.
I brev af 15. juli 2002 har a-kassen oplyst Dem om, at
Deres begrænsede dagpengeret ved selvstændig bibeskæftigelse udløb den 31.
maj
2002.
De har i brev af 6. august 2002 bl.a. indsendt kopi af
momsafmeldelse, som De har indsendt til Told og Skat samme dag. De har videre
redegjort for, at De troede, at det var nok, at De pr. 1. juni 2002 ophørte
med
at udføre selvstændige momspligtige arbejder og herefter udelukkende udførte
arbejde som lønmodtager for fortsat at være dagpengeberettiget. Det fremgår
derfor af Deres dagpengekort, at De ikke har udført arbejde som selvstændig
siden Deres begrænsede dagpengeret udløb den 31. maj 2002.
I brev af 3. september 2002 har De indsendt kopi af
Bevis for ophør fra Told og Skat, hvoraf det fremgår, at virksomhedens
slutdato
er den 1. juni 2002. De vedlægger desuden kopi af aftale om tidsbestemt
ansættelse [For perioderne 19.-25. juni og 16. august 2002. Ankenævnets
sekretariat.] for xxx samt kopi af ansættelseskontrakt fra xxx.
A-kassen har i brev af 2. oktober 2002 bedt om flere
oplysninger. A-kassen understreger dog, at udbetalingen af
uddannelsesgodtgørelse kan fortsætte i overensstemmelse med de bevillinger,
De
har fået – det vil sige til midten af februar 2003. A-kassens
sagsbehandling
sigter alene på den situation, at De på et tidspunkt får brug for almindelige
dagpenge, da reglerne ikke er identiske med hensyn til de to ydelser.
De har i brev af 3. oktober 2002 besvaret a-kassens
spørgsmål og har bl.a. oplyst, at xxx modtager honorar i henhold til
Justitsministeriets regler for aflønning af tolke, og at De herefter bliver
aflønnet af xxx.
Deres a-kasse har den 28. oktober 2002 truffet
afgørelse om, at De ikke længere opfylder betingelserne for ret til
udbetaling
af dagpenge, da De ikke kan anses for ophørt med Deres selvstændige
virksomhed.
A-kassen har lagt afgørende vægt på, at De udfører arbejde for de samme
”kunder”,
som der var tale om i Deres selvstændige virksomhed, og at De selv etablerer
kontakten til kunderne og aftaler prisen for det aftalte arbejde.
De har i brev af 31. oktober 2002 klaget over a-kassens
afgørelse af 28. oktober 2002. De finder det bl.a. overraskende, at a-kassen
har vurderet, at De ikke er ophørt med driften af Deres selvstændige
virksomhed
på trods af Deres momsafmeldelse, som var hvad a-kassen forlangte af Dem som
dokumentation
for, at De ophørte med virksomheden. De har videre anført, at hvis a-kassen
afviser, at De er ophørt med selvstændig virksomhed, hvordan tolker man så
Deres forhold til xxx, som aflønner Dem som lønmodtager med 16% af, hvad De
indbringer for den type arbejdsopgaver, som De indtil 1. juni 2002 udførte
som
momsregistreret selvstændig.
A-kassen har i brev af 15. november 2002 videresendt
Deres klage til direktoratet, da afgørelsen af 28. oktober 2002 fastholdes.
[
Direktoratet
meddelte den 23. januar 2003 arbejdsløshedskassen:
”Ovenstående medlem har klaget over a-kassens afgørelse
af 28. oktober 2002, hvoraf det fremgår, at medlemmets begrænsede dagpengeret
(78-ugers reglen) er udløbet den 31. maj 2002.
Som bilag i sagen har a-kassen vedlagt sin afgørelse af
7. marts 2001. Ifølge denne afgørelse driver medlemmet selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse med dagpengeret.
A-kassen har i afgørelsen henvist til § 2 i
bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse, hvor retten til dagpenge er betinget af, at
arbejdet til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.
Det fremgår endvidere af sagen, at medlemmet i brev af
22. februar 2001 har oplyst, hvornår og for hvem arbejdet udføres. Derudover
har medlemmet udtrykt ønske om, at han "gerne vil hjælpes i gang"
som
selvstændig.
Direktoratet skal på baggrund af disse oplysninger bede
a-kassen om at vurdere medlemmets dagpengeret på ny.
Resultatet af vurderingen samt en opgørelse over
udbetaling af dagpenge i perioden, hvor medlemmet har drevet selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse, bedes venligst fremsendt til direktoratet
inden 14 dage.”
Arbejdsløshedskassen
meddelte den 6. februar 2003 direktoratet:
”Direktoratet har ved brev af 23. januar 2003 bedt xxx om
at foretage en fornyet vurdering af medlemmets dagpengeret i forbindelse med
opstart af selvstændig virksomhed pr. 1. december 2000.
På AR 259 af 13. december 2000 oplyste medlemmet
hverken om det ugentlige eller daglige tidsforbrug i virksomheden, ligesom
han
ikke gav oplysninger om, på hvilket tidspunkt af døgnet, arbejdet blev
udført.
[Medlemmet oplyste at virksomheden siden den 1. september 2000 havde været
drevet på fuld tid, og at omsætningen i indeværende kalenderår ekskl. moms
havde været kr. 33.000,-. Ankenævnets sekretariat.]
På baggrund af den mangelfulde udfyldelse af AR 259
fremsendte xx den 10. januar 2001 medlemmet vores "standardbrev"
med
10 spørgsmål, således at han fik mulighed for at beskrive arten og omfanget
af
virksomheden nærmere. (Kopi af vores brev vedlægges).
Medlemmet besvarede vores brev den 19. januar 2001, og
han oplyste blandt andet i sit svar (direktoratet har tidligere modtaget
dette), at han havde mulighed for at flytte sit arbejde i virksomheden, så
arbejdet blev udført uden for almindelig arbejdstid. Der henvises til, at
dette
tidsrum inden for xxx's område er defineret til kl. 8.00-17.00, jf.
bemærkningerne herom i vores brev til medlemmet af 10. januar 2001.
Medlemmet oplyste samtidig i svaret til
os
,
at
"kundekontakten kunne
flyttes til
andre tidspunkter, og at kunden
ville kunne acceptere, at al kontakt skulle foregå uden for normal
arbejdstid.”
Der henvises til spørgsmål og svar nr. 9 i vores brev.
For yderligere at sikre, at udbetalingen af ydelser til
medlemmet ville være i overensstemmelse med de gældende regler, bad xxx den
21. februar 2001 medlemmet om at uddybe sit svar af 19. januar 2001. xx
stillede
således medlemmet følgende spørgsmål:
-
hvilke tidspunkter af
dagen udføres opgaver
-
har du forudsat
bestemte træffetider
-
har du indgået aftale
med Rigspolitichefen som translatør
Medlemmet tilkendegav som svar i brev af 22. februar,
at
han arbejder på alle tidspunkter af
døgnet,
at
han ikke har nogen
bestemt mødetid,
at
han står til
rådighed som tolk for Rigspolitiet, når det kan lade sig gøre et par gange om
året.
xx godkendte på baggrund af medlemmets oplysninger om
hans "frihed til selv at planlægge sine aktiviteter i
virksomheden,” at
han kunne bevare dagpengeretten sideløbende med arbejdet i virksomheden. xx
lagde
således medlemmets erklæringer/udtalelser til grund for vores vurdering af
hans dagpengeret, og vi fandt ikke umiddelbart anledning til at betvivle hans
oplysninger
til sagen.
xxx finder således, at vi på alle måder sikrede os et
fyldestgørende grundlag for at træffe afgørelse om, at medlemmet var
berettiget
til at modtage dagpenge sideløbende med driften af virksomheden.
xx skal endelig bemærke, at vi ikke er bekendt med, at
tolkeaftaler med Rigspolitiet har en sådan karakter, at tolken ikke har
mulighed for at afslå de opgaver, der tilbydes. Tolkeopgaverne udbydes typisk
til personer, som er i arbejde og som derfor naturligvis har ret til at afslå
en tilbudt opgave.
xxx vedlægger kopi af en "standardaftale" fra
Rigspolitiet, hvoraf det af næstsidste afsnit side 1 fremgår, at tolken uden
nærmere begrundelse kan meddele Rigspolitiet, at vedkommende ikke længere
ønsker at tolke for politiet.
Endelig kan vi oplyse, at medlemmet i perioden 1.
december 2000-31. maj 2002 har fået udbetalt i alt brutto kr. 170.224,- i
dagpenge fra MA.
Skulle direktoratet have uddybende spørgsmål til xxx's svar,
kan undertegnede kontaktes på tlf. xxx.”
Ankenævnets sekretariat.]”
Sekretariatet er med de anførte, faktuelle tilføjelser
enig i fremstillingen.
2.
Direktoratets afgørelse
Direktoratet traf den 21. marts 2003 følgende
afgørelse:
”Den 18. november 2002 modtog direktoratet Deres klage
over en afgørelse, som xxx (a-kassen) har truffet den 28. oktober 2002.
Ifølge afgørelsen opfylder De ikke længere
betingelserne for ret til udbetaling af dagpenge, da De ikke kan anses for
ophørt med Deres selvstændige virksomhed. Deres dagpengeret samtidig med
drift
af selvstændig virksomhed udløb derfor den 31. maj 2002.
Direktoratet har truffet følgende
Afgørelse
De er ikke berettiget til dagpenge samtidig med, at De
driver selvstændig virksomhed som tolk.
Dagpenge for perioden 1. december 2000 til 31. maj 2002
er derfor udbetalt med urette.
De skal ikke betale det beløb tilbage, som De har
modtaget med urette.
Begrundelse
Ifølge
bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1997 om optagelse i en
arbejdsløshedskasse
for selvstændige erhvervsdrivende § 2 må De anses for at drive selvstændig
virksomhed, hvis De er tilmeldt Rigspolitiets tolkefortegnelse og påtager Dem
tolkearbejde efter bestilling.
Direktoratet har
herved lagt vægt på, at tolkearbejde via Rigspolitiets tolkefortegnelse
udføres
for egen regning og risiko med det formål at opnå økonomisk udbytte, idet
-
De selv bestemmer, hvilke arbejdsopgaver De vil påtage Dem og
for hvem,
-
De ikke kan anses for ansat eller lign.,
-
De ifølge reglerne for honorering af tolke modtager vederlag pr.
udført
arbejde, og
-
at De har været momsregistreret.
Direktoratet skal
bemærke, at momsregistrering ikke i sig selv er afgørende for, om der i
arbejdsløshedsforsikringslovens
forstand er tale om selvstændig virksomhed, men at det er et af de momenter,
som indgår i vurderingen heraf.
Deres selvstændige
virksomhed vil alene skulle betragtes som en bibeskæftigelse, jf. § 1, stk.
2,
i bekendtgørelse nr. 1146 af 20 december 1995 om udøvelse af selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse, idet den hverken har været Deres
hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag.
I henhold til
bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er retten til dagpenge ved samtidig udøvelse af
selvstændig bibeskæftigelse betinget af, at De har sandsynliggjort, at
bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.
Ved vurderingen
af, at De ikke opfylder denne betingelse, har direktoratet lagt vægt på,
-
at Deres eventuelle tolkearbejde i henhold til Rigspolitiets
tolkefortegnelse vil foregå for politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen,
-
at disse myndigheder typisk har brug for tolkebistand i
dagtimerne (normal arbejdstid), og
-
at De i brev af 22. februar 2001 bl.a. har oplyst,
-
at De arbejder på alle tidspunkter af døgnet,
-
at De ikke har nogen bestemt mødetid, og
-
at De nu forsøger at leve som selvstændig og gerne vil hjælpes i
gang
Det forhold, at De
nu udfører Deres tolkearbejde for Rigspolitiet via Teknik & Design
freelancebureau A/S, ændrer ikke direktoratets afgørelse.”
3. Klagen til
ankenævnet
Ved indankningen
den 10. april 2003 anførte arbejdsløshedskassen:
”
Idet der henvises
til direktoratets afgørelse af 21. marts 2003 om xxx's manglende ret til
refusion, skal kassen hermed påklage afgørelsen til Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
xxx vil snarest
fremsende en uddybende begrundelse for klagen.”
Ved indankningen
den 15. april 2003 anførte De:
”Jeg tillader mig at klage over Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 21.marts 2003:
At jeg ikke er berettiget til dagpenge samtidig med at
jeg driver "selvstændig virksomhed som tolk."
Jeg har betalt til xxx lige siden jeg fik min Cand.
ling. merc. eksamen fra Handelshøjskolen i Århus i juni 1975. Jeg har haft
fastansættelse som
adjunkt/lektor på fuld tid
ved Handelsskoler, sidst
Århus Købmandsskole siden 1976 og indtil jeg blev afskediget i 2000. I de år
har jeg lejlighedsvis påtaget mig tolkeopgaver ved retten dvs. for
Rigspolitiet, og ellers, samt translatøropgaver (oversættelser)
sideløbende
med mit faste fuldtidsarbejde.
I den forbindelse var jeg momsregistreret.
Da jeg meldte mig arbejdsløs i december 2000, fik jeg
78 uger til at forsøge at oparbejde en virksomhed som tolk og translatør mm.
Det
lykkedes mig ikke, og derfor lod jeg mig afmelde som momsregistreret på
forlangende af xxx for at sikre/bevare min status som arbejdsløs lønmodtager
pr. 1.6.02. I den forbindelse var xxx en gave fra himmelen, der kunne optræde
som arbejdsgiver i forbindelse med tolke- og oversættelsesopgaver formedelst
16
% af bruttoindtægten, så jeg dog kunne arbejde lidt.
Afslutningsvis, hvis man efter 25 år som betalende
medlem af en arbejdsløshedskasse, afvises som berettiget til understøttelse,
når man bliver arbejdsløs, fordi man (fortsat) lejlighedsvis tolker i retten
og
andre steder ligesom man altid har gjort, nu fuldt kontrollerbart og
kvantificeret takket være xxx, så, undskyld udtrykket, holder alting
op.”
4.
Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet
udtalte den 12. maj 2003:
”Direktoratet sender hermed a-kassens og medlemmets
klager over afgørelse af 21. marts 2003.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver
direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet skal derfor i det hele henholde sig til
afgørelsen af 21. marts 2003.
Direktoratet skal bemærke, at direktoratet ikke har
modtaget yderligere uddybning af klagen fra a-kassen.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er
sendt til medlemmet og a-kassen.”
5. Nyt efter
klagen
Telefonnotat af
11. juni 2003 vedrørende samtale mellem arbejdsløshedskassen og Rigspolitiet,
Udlændingeafdelingen:
”
Undertegnede
kontaktede Rigspolitiets Udlændingeafdeling med henblik på en afklaring af
tolkenes
tilknytning til politiet.
Det blev oplyst, at
tolkene modtager en bekræftelse på, at de er optaget på tolkelisten
(indeholder
over 2000 tolke), men at tolken på ingen måde ansættelsesretlig er bundet til
at udføre arbejde for politiet.
Den bekræftelse, som
xxx har fra 9. august 2001 (vedr. et "ukendt" medlem) anvendes
stadig
i relation til alle aftaler.
Hvis en tolk afslår
en tilbudt tolkeopgave, går man bare videre på tolkelisten, og der føres
ingen
former for registrering af, hvem der har afslået tolkeopgaver, eller hvor
mange
gange dette har været tilfældet. Tolken forbliver således på listen uanset
adskillige afslag, indtil tolken evt. selv ønsker at blive slettet af listen.
Fra Rigspolitiets
side går man ud fra, at tolkene har/kan have et fuldtidsarbejde sideløbende
med
opgaverne for politiet.
Hvis xxx ønskede en skriftlig redegørelse til sagen fra
Rigspolitiet, skal der rettes skriftlig henvendelse til vicepolitimester
xxx.”
Arbejdsløshedskassen
meddelte den 11. juni 2003 Rigspolitiet, Udlændingeafdelingen:
”xxx retter henvendelse til Dem, idet vi har modtaget
en afgørelse fra Arbejdsdirektoratet om manglende dagpengeret for vort medlem
cpr. nr. xxx, som er optaget på Rigspolitiets tolkefortegnelse. Afgørelsen
vedlægges til orientering.
Arbejdsdirektoratet finder således, at vort medlem ikke
sideløbende med sine opgaver som tolk for Rigspolitiet kan modtage
arbejdsløshedsdagpenge,
idet hans opgaver for politiet efter direktoratets opfattelse er til hinder
for, at han står til rådighed for arbejdsmarkedet.
For så vidt angår Arbejdsdirektoratets begrundelse for
afgørelsen henvises til side 2 i afgørelsen.
xxx har den 10. april 2003 påklaget afgørelsen til
Arbejdsmarkedets Ankenævn, og skal til brug for sagens behandling anmode
Rigspolitiet om en skriftlig bekræftelse på, at vort medlem til enhver tid
har
kunnet/kan afslå tilbudte tolkeopgaver, hvis disse forhindrer ham i at
bestride
en fuldtidsstilling inden for hans sædvanlige arbejdsområde.
xxx har tillige selv overfor xxx fremhævet, at hans
aftale med Rigspolitiet som tolk har været gældende i en periode forud for
hans
ledighed, hvor han var beskæftiget som adjunkt/lektor på fuld tid.
Såvel medlemmet som xxx er således noget overrasket
over Arbejdsdirektoratets afgørelse i sagen, og xxx er da også bekendt med
adskillige andre tilfælde (også medlemmer i andre a-kasser) som tidligere
problemfrit har modtaget dagpenge sideløbende med tolkeaftaler med
Rigspolitiet. Udbetalingerne er naturligvis sket med fradrag for de anvendte
timer som tolk.
Såfremt Arbejdsdirektoratets afgørelse tiltrædes af
Arbejdsmarkedets Ankenævn, vil dette efter xxx's opfattelse medføre urimelige
indskrænkninger
i vores ledige medlemmers mulighed for i en periode at påtage sig
meningsfuldt/relevant arbejde, ligesom det vil påvirke Rigspolitiets
muligheder
for at rekruttere kvalificeret faglig bistand til tolkeopgaver.
xxx håber på en hurtig besvarelse, som vil blive
videresendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn til brug for sagens behandling
der.”
Rigspolitiet,
Udlændingeafdelingen, meddelte den 17. juni 2003 arbejdsløshedskassen:
”Ved en skrivelse af 11. juni 2003 har xxx rettet
henvendelse til Rigspolitiet vedrørende en afgørelse fra Arbejdsdirektoratet
om
manglende dagpengeret for et af arbejdsløshedskassens medlemmer, der er
optaget
på Rigspolitiets tolkeoversigt.
Rigspolitiet kan i den anledning bekræfte, at der ikke
indgås ansættelseskontrakt med en tolk. Tolke, der er optaget på
Rigspolitiets
tolkeoversigt, er således ikke ansat af politiet eller andre myndigheder, som
benytter oversigten. Tolkene arbejder freelance og engageres og honoreres fra
tolkeopgave til tolkeopgave.
I forbindelse med optagelse på Rigspolitiets
tolkeoversigt gøres ansøgeren bekendt med, at han ikke har noget krav på at
blive benyttet som tolk af myndighederne. Tilsvarende er tolken berettiget
til
uden nærmere begrundelse at afslå tilbudte tolkeopgaver og kan til enhver tid
meddele
Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at tolke for politiet.”
Arbejdsløshedskassen
meddelte den 24. juli 2003 ankenævnets sekretariat:
”xxx påklagede den 10. april 2003 en afgørelse truffet
af Arbejdsdirektoratet den 21. marts 2003, hvorefter ovennævnte medlem i
perioden 1. december 2000-31. maj 2002 ikke havde ret til dagpenge
sideløbende
med drift af selvstændig bibeskæftigelse. Direktoratet fandt videre, at xxx
ikke
havde ret til refusion for de fejludbetalte dagpenge i den nævnte periode i
alt
brutto kr. 170.224,-.
I klagen bemærkede xxx, at man ville fremsende en
uddybende begrundelse for klagen.
Inden Arbejdsdirektoratet havde modtaget begrundelsen
fra xxx, oversendte direktoratet imidlertid den 12. maj 2003 sagen til
behandling i ankenævnet.
xxx skal nu begrunde klagen af 10. april 2003 således:
xxx har ved brev af 11. juni 2003 forelagt sagen for
Rigspolitiets Udlændingeafdeling, som er ansvarlig aftalerne med de tolke,
som
benyttes af politiet. Brevet vedlægges til orientering tillige med
Rigspolitiets svar af 17. juni 2003 samt telefonrapport med
udlændingeafdelingen af 11. juni 2003.
Som det fremgår af redegørelsen fra Rigspolitiet,
indgås der ikke en ansættelsesaftale med de tolke, der tilknyttes politiet,
og
tolkene har ikke krav på at blive benyttet, uanset de er opført på den
såkaldte
"tolkeliste.” Tolken kan uden nærmere begrundelse afslå
tolkeopgaver og
kan uden varsel meddele Rigspolitiet, at han/hun ikke længere ønsker at
udføre
arbejde for politiet.
Under henvisning til ovennævnte foreligger der efter xx's
opfattelse ingen former for hindring for, at tolke herunder medlemmer som
xxx,
der er registreret med tolkevirksomhed som selvstændig bibeskæftigelse, kan
påtage sig fuldtidsarbejde sideløbende med tilknytningen til Rigspolitiet.
Det
er således også politiets opfattelse, at tolkene har/kan have et
fuldtidsarbejde sideløbende med opgaverne for politiet.
Arbejdsdirektoratet har i afgørelsen henvist til § 1,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995, hvoraf fremgår, at
retten til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed er betinget
af, at medlemmet har sandsynliggjort, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan
udføres uden for normal arbejdstid.
Direktoratet har i afgørelsen lagt vægt på,
at
Rigspolitiet typisk har brug for
tolkebistand i dagtimerne,
at
xxx
arbejdede på alle tidspunkter af døgnet,
at
han ikke havde en bestemt mødetid, og
at
han forsøger at leve af selvstændig virksomhed. Der henvises til
direktoratets
afgørelse side 2, tredjesidste afsnit.
xxx forstår afgørelsen således, at direktoratet er af
den opfattelse, at medlemmets beskæftigelse i virksomheden er til hinder for,
at han står til rådighed for lønmodtagerarbejde på fuld tid, fordi der
lejlighedsvis kan forekomme tolkeopgaver i dagtimerne.
Hertil skal vi anføre, at der er tale om ganske få
timers beskæftigelse i virksomheden af meget varieret omfang, og at
rådigheden
for arbejdmarkedet i sager vedr. selvstændig bibeskæftigelse ikke bør
vurderes
anderledes end tilfældet er for lønmodtagere, der arbejder på nedsat tid og
modtager supplerende dagpenge. I den seneste bekendtgørelse om rådighed nr.
516 af 17/6-2003 § 15, stk. 2, er det således fastsat, at der kan udbetales
supplerende dagpenge uden krav om frigørelsesattest, hvis arbejdstiden til
enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse
af
andet arbejde.
Det forhold, at Rigspolitiets tolke til enhver tid kan
afslå en tilbudt opgave og uden varsel kan lade sig slette af tolkelisten,
dokumenterer efter xxx's opfattelse, at medlemmerne, i lighed med ovennævnte
lønmodtagere, der kan modtage supplerende dagpenge uden frigørelsesattest,
opfylder rådighedsforpligtelsen og er berettiget til at modtage dagpenge
sideløbende med tolkearbejdet.
Det bemærkes samtidig i denne sammenhæng, at
direktoratet i forbindelse med det nye krav i den seneste
rådighedsbekendtgørelse om frigørelsesattest,
uanset
tidspunktet for
arbejdets udførelse, ikke har foretaget ændringer i bekendtgørelsen om
dagpengeret ved udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse.
Når der således nu er indført en
rådighedsforpligtigelse hele døgnet, kan det efter xxx's opfattelse ikke være
afgørende for retten til dagpenge ved selvstændig bibeskæftigelse, om
arbejdet
i virksomheden til enhver kan udføres uden for normal arbejdstid (for
xxxområdet kl. 8-17). Det må i stedet være afgørende, om medlemmet til enhver
tid selv kan bestemme tidspunktet for arbejdet i virksomheden
eller
afslå opgaver som tilbydes på tidspunkter, der ikke kan indpasses med
lønarbejde
på fuld tid. Sidstnævnte mulighed forelå med tydelighed for Per. xxxs
vedkommende.
xxx skal videre henvise til Arbejdsmarkedets Ankenævn's
afgørelse i sagen j. nr. xxx, hvor et medlem, der udøvede selvstændig
kursusvirksomhed
i dagtimerne, blev anset for dagpengeberettiget. Ankenævnet lagde ved
afgørelsen vægt på, at medlemmet i sine kursusaftaler havde en
fortrydelsesret,
ligesom nævnet lagde vægt på, at medlemmet allerede havde bevist, at den
selvstændige virksomhed kunne udføres ved siden af et lønarbejde.
Fortrydelsesretten er som tidligere nævnt til stede i
xxxs tilfælde, idet han uden nærmere begrundelse kunne afslå tilbudte opgaver
og uden varsel kan lade sig slette af politiets tolkeliste. I lighed med den
tidligere ankenævnsafgørelse har han også sideløbende med sin tolkevirksomhed
passet et fuldtidsarbejde. Han har således i hele perioden fra
momsregistreringen
som tolk/oversætter den 23. september 1985 og frem til ledigmeldelsen den 1.
december 2000 været beskæftiget som adjunkt/lektor på
fuld tid,
jf.
hans bemærkninger herom i klagen til ankenævnet af 15. april 2003.
Perioden med momsregistrering fremgår af vedlagte
blanket AR 259.
xxx skal bemærke, at ankenævnets afgørelse i den
omtalte sag j.nr. xxx førte til udsendelse af DfA-meddelelse nr. 2/94, som på
nuværende tidspunkt
ikke
er ophævet
af direktoratet, idet den nugældende bekendtgørelse om ret til dagpenge
samtidig med drift af selvstændig bibeskæftigelse ikke er ændret på det i
sagen
relevante område.
xxx vedlægger DfA-meddelelsen til brug for sagens
behandling.
Såfremt Arbejdsmarkedets Ankenævn mod MA's forventning
skulle finde, at medlemmet ikke sideløbende med driften af sin
tolkevirksomhed
var berettiget til at modtage dagpenge, skal kassen anmode om, at
direktoratets
afgørelse om bortfald af kassens refusion ændres.
For så vidt angår retten til refusion henvises til xxx's
argumentation i redegørelse til direktoratet af 6. februar 2003, hvori kassen
nøje begrunder beslutningen om at anerkende medlemmets ret til dagpenge
(ultimo
februar 2002). xxx indhentede på daværende tidspunkt alle relevante
oplysninger
fra medlemmet om arten og omfanget af virksomheden og traf herefter ud fra de
oplysninger, som vi modtog fra medlemmet, en efter kassens opfattelse korrekt
afgørelse om dagpengeret.
Skulle xxx's klage give anledning til uddybende
spørgsmål, kan undertegnede kontaktes på tlf. xxx.”
(
Arbejdsløshedskassen
vedlagde en anonymiseret kopi af Rigspolitichefens accept af 9. august 2001
på
et tilbud om at fungere som tolk, lydende således:
”Rigspolitiet har den 14. juni 2001 modtaget Deres
tilbud om at yde assistance som tolk.
Rigspolitiet accepterer hermed Deres tilbud og skal
derfor anmode om, at De snarest tilbagesender vedlagte blanketter vedrørende
regler for afregning og erklæring om tavshedspligt i underskrevet stand.
Når Rigspolitiet har modtaget skrivelserne retur i
underskrevet stand, vil De blive optaget i politiets tolkeregister i sproget
spansk.
De vil på baggrund af de foreliggende oplysninger om
Deres uddannelse blive honoreret efter taksterne for translatører.
Rigspolitiet vil orientere politiet og andre
myndigheder inden for Justitsministeriets område samt myndigheder på
udlændingeområdet om Deres optagelse i tolkeregistret.
Opmærksomheden henledes på, at De alene har stillet Dem
til rådighed som tolk for de nævnte myndigheder. De har ikke herved noget
krav
på at blive benyttet som tolk af myndighederne. Tilsvarende kan De selv uden
nærmere begrundelse skriftligt meddele Rigspolitiet, at De ikke længere
ønsker
at tolke for politiet.
Såfremt De på et tidspunkt ikke længere lever op til de
krav, som Rigspolitiet stiller til tolke, kan Rigspolitiet slette Dem af
tolkefortegnelsen.
Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse af 20. juni 2001 vedrørende vejledende retningslinier for
honorering af tolke inden for Justitsministeriets område vedlægges.
Rigspolitichefens
kundgørelse I nr. 11 med bilag, der vedlægges, indeholder regler for
samarbejde
mellem politiet og tolke. Opmærksomheden henledes på bilag 7, instruks for
tolke.
Forvaltningslovens
bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt samt straffelovens bestemmelser
om
brud på tavshedspligten gælder i samarbejdet mellem tolke og alle offentlige
myndigheder. En kopi af disse regler vedlægges.
Der vedlægges
underretning om personregistrering. Heraf fremgår det, hvilke oplysninger
politiet registrerer i tolkeregistret. Der vedlægges endvidere en udskrift af
tolkefortegnelsen. Heraf fremgår det, hvilke oplysninger om Dem der anføres i
fortegnelsen.
Rigspolitiet udsender
en udskrift af tolkeregistret (tolkefortegnelsen) til politiet og andre
myndigheder
inden for Justitsministeriets område samt myndighederne på udlændingeområdet
to
gange om året. Rigspolitiet underretter derudover løbende brugerne om
ændringer
i tolkeregistret, hvorfor Rigspolitiet skal anmode Dem om - i forbindelse med
flytning eller ved ændring af andre oplysninger - der indgår i
tolkefortegnelsen, at underrette Rigspolitiet. Underretningen skal være
skriftlig.
Rigspolitiet vil
slette Dem af tolkeregisteret, hvis Rigspolitiet konstaterer, at det ikke er
muligt at komme i kontakt med Dem på den adresse m.v., der fremgår af
tolkeregistret.”)
Ankenævnets
sekretariat meddelte Dem den 28. juli 2003:
”Vedlagt fremsendes kopi af arbejdsløshedskassens brev
af 24. juli 2003 med bilag til ankenævnets sekretariat. De bedes fremsende
Deres eventuelle bemærkninger.”
Ankenævnets
sekretariat meddelte den 28. juli 2003 direktoratet:
”Vedlagt fremsendes kopi af arbejdsløshedskassens brev
af 24. juli 2003 med bilag til ankenævnet. Direktoratet bedes venligst
fremsende sine bemærkninger til det anførte med kopi til arbejdsløshedskassen
og medlemmet.”
Direktoratet
meddelte den 30. juli 2003 ankenævnets sekretariat:
”Ankenævnet har i brev af 28. juli 2003 bedt
direktoratet om at fremkomme med bemærkninger til a-kassens brev af 24. juli
2003.
Direktoratet har følgende bemærkninger:
For så vidt angår medlemmets tilmeldelse og optagelse
på Rigspolitiets tolkeliste, så er det direktoratets opfattelse, at det vil
være medlemmets ønske at tolke, når situationen byder sig.
Hvis medlemmet skulle sige nej første gang
Rigspolitiets bad om assistance, ville der ikke være nogen mening i at stå på
listen.
Det forhold, at medlemmet ikke er ansættelsesretligt
bundet til at udføre arbejde for politiet, opfatter direktoratet bl.a. som en
oplysning om, at medlemmet ikke er omfattet af funktionærloven med deraf
følgende opsigelsesvarsel.
Af standardkontrakten for tolke, sidste afsnit, fremgår
det, at "Rigspolitiet vil slette Dem af tolkeregistret, hvis
Rigspolitiet
konstaterer, at det ikke er muligt at komme i kontakt med Dem på den adresse
m.v., der fremgår af tolkeregistret".
Disse oplysninger understøtter blot direktoratets
afgørelse om, at medlemmet driver selvstændig virksomhed.
Det skal i øvrigt bemærkes, at medlemmet har oplyst, at
hans fuldtidsansættelse som adjunkt/lektor ophørte den 1. december 2000,
[Skal
være 1. september 2000. Ankenævnets sekretariat.] ligesom det fremgår af
sagen,
jf. standardkontrakt af 9. august 2001, at medlemmet har indgået aftalen med
Rigspolitiet pr. denne dato. Det vil sige, at medlemmet ikke har haft
fuldtidsarbejde
efter, at han har indgået aftalen med Rigspolitiet.
Medlemmet har derfor efter direktoratets opfattelse
ikke bevist, at den selvstændige virksomhed som tolk for Rigspolitiet til
enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.
Direktoratet skal i den forbindelse henvise til en
lignende sag, jf. ankenævnets afgørelse af 9. juli 2001 under j.nr. xxx.
For så vidt angår a-kassens bemærkninger vedrørende
retten til refusion af fejludbetalte dagpenge, skal direktoratet i det hele
henholde sig til direktoratets afgørelse af 21. marts 2003 til a-kassen.
Kopi af dette brev er sendt til a-kassen og medlemmet.”
Arbejdsløshedskassen
meddelte Dem den 15. august 2003:
”I forbindelse med behandlingen af din klagesag i
Arbejdsmarkedets Ankenævn har xxx den 31. juli 2003 modtaget kopi af et brev
fra Arbejdsdirektoratet, som er sendt til ankenævnet som uddybende
argumentation for direktoratets afgørelse i sagen.
Arbejdsdirektoratet anfører, at du først har haft en
aftale med Rigspolitiet om tolkning fra og med august 2001, og at det således
ikke er korrekt, som du nævner i dit brev til direktoratet af 15. april 2003,
at du sideløbende med dit arbejde som adjunkt/lektor har påtaget dog
tolkeopgaver for politiet.
xxx er blevet bedt om at kommentere denne påstand fra
Arbejdsdirektoratet, og jeg vil derfor være glad, hvis du kontakter mig
telefonisk på xxx, så vi kan drøfte de faktiske oplysninger i sagen. Jeg går
stærkt ud fra, at direktoratet har "misforstået" noget i dit brev.
Det skyldes nok, at xxx har fremsendt ankenævnet kopi af en tilfældig
standardkontrakt for en tolk tilknyttet rigspolitiet (ikke din kontrakt), som
er datostemplet den 9. august 2001. Direktoratet har nok troet der var tale
om
din kontrakt og derfor fejlagtigt lagt til grund, at du først var tilknyttet
rigspolitiet fra og med denne dato.”
De meddelte den
16. august 2003 arbejdsløshedskassen:
”Jeg er enig med dig i at Arbejdsdirektoratet (xxx) må
have "misforstået" noget. Hvis hun har læst mit brev af 15.april
03,
må hun mene at jeg er fuld af løgn. Jeg kan bevise at jeg har haft tolk- og
translatøropgaver sideløbende med mit faste fuldtidsarbejde som
adjunkt/lektor,
Jeg har nummereret xxxs brev med 1: fra "Ankenævnet
har i brev af 28. juli ”til 26: "uden for normal arbejdstid."
linje 4-6. Det er så sandt som amen i kirken, men hvis
jeg har andre aftaler, er jeg desværre nødt til at sige nej tak, hvad jeg
også
har gjort gentagne gange uden at høre et ondt ord for det.
linje 7-8. Sludder.
linje 9-12. Det er sikkert sandt. Er det relevant?
linje 13-16. Så vidt jeg ved er jeg aldrig blevet
slettet af tolkeregistret. Altså har Rigspolitiet ikke haft problemer med at
komme i kontakt med mig.
linje 17-18. Jeg afviser ikke at jeg har drevet, og for
den sags skyld, stadig driver "selvstændig virksomhed" i den
forstand
at jeg udfører arbejde for diverse arbejdsgivere dvs. individer,
virksomheder,
institutioner, myndigheder. I 24 år var jeg fastansat inden for
handelsskolesystemet
og havde tolke-, translatør- og undervisningsopgaver ved siden af. Siden aug.
2002 har jeg været løstansat som timelærer ved xxx. Pr. 1. sept. 03 er jeg
sideløbende ansat ved xxx som undervisningsassistent. Sideløbende hermed
påtager jeg mig andet arbejde som tolk, translatør, underviser, så sandt det
ikke kommer i konflikt med det jeg har i forvejen.
linje 19-23. Misforstået?! Standardkontrakten af 9.
august 2001 har intet med mig at gøre. Jeg har udført tolke- og
translatøropgaver for politiet siden 1976.
linje 24-26. Er det det jeg skal bevise? Det kan jeg
ikke. Men jeg kan bevise og dokumentere at den selvstændige virksomhed som
tolk
for Rigspolitiet kan og er blevet udført uden for den tid hvor jeg som
lønmodtager står til rådighed for min arbejdsgiver.
Hvis du ikke kommer
mig i forkøbet, ringer jeg til dig mandag formiddag.”
Arbejdsløshedskassen
meddelte den 18. august 2003 ankenævnets sekretariat:
”xxx modtog den 31. juli 2003 kopi af
Arbejdsdirektoratets brev til ankenævnet af 30. juli 2003.
xxx skal i den anledning bemærke, at der fra
direktoratets side tilsyneladende foreligger den åbenbare fejlopfattelse, at
medlemmet først har været tilknyttet politiet med virkning fra den 9. august
2001 og således ikke har været beskæftiget med tolkeopgaver for politiet
sideløbende med sit fuldtidsarbejde som adjunkt/lektor.
Kontrakten af 9. august 2001, som xxx har fremsendt i
sagen, vedrører
ikke
xxx, men denne er blot et eksempel på den
"standardkontrakt,” som anvendes af rigspolitiet ved
tolketilknytning, jf.
også medlemmets egne bemærkninger herom.
xxx har forelagt xxx brevet fra Arbejdsdirektoratet af
30. juli 2002 og hans kommentarer hertil fremgår af vedlagte kopi af e-mail
af
16. august 2003. Vedhæftet e-mailen er ligeledes MA's mail til xxx af 15.
august 2003.
For så vidt angår Arbejdsdirektoratets bemærkning om
medlemmets ansættelsesretlige binding til politiet, skal xxx anføre, at
hverken kassen eller medlemmet på noget tidspunkt har været af den
opfattelse,
at medlemmet har været omfattet af et opsigelsesvarsel, hverken i henhold til
funktionærloven eller i henhold til anden aftale.
xxx har hele tiden lagt til grund, at medlemmet til
enhver tid kunne takke nej til de af politiet tilbudte tolkeopgaver, uden at
dette medførte konsekvenser for det fremtidige samarbejde med politiet.
Medlemmet fremhæver således også i sin seneste e-mail af 16. august 2003 (ad
linje 4-6), at han gentagne gange har sagt nej til en tilbudt tolkeopgave,
uden at "høre et ondt ord for det.”
xxx har ikke yderligere bemærkninger til sagen.”
Ankenævnets
sekretariat meddelte den 1. september 2003 direktoratet:
”Vedlagt fremsendes kopi af xxxs brev af 18. august
2003 til ankenævnets sekretariat. Direktoratet anmodes om at fremsende sine
kommentarer med kopi til medlemmet og arbejdsløshedskassen.”
Ankenævnets
sekretariat meddelte den 3. september 2003 arbejdsløshedskassen:
”Til brug for ankenævnets behandling af sagen bedes
venligst fremsendt kopi af dagpengekortene for perioden 1. december 2000-31.
maj 2002.”
Arbejdsløshedskassen
fremsendte den 19. september 2003 de omhandlede dagpengekort til ankenævnets
sekretariat.
Direktoratet
meddelte den 13. oktober 2003 ankenævnets sekretariat:
”Ankenævnets sekretariat har den 1. september 2003 bedt
om direktoratets kommentarer til brev fra xxx af 18. august 2003.
Direktoratet skal indledningsvist beklage den lange
svartid.
Direktoratet skal beklage, at det fejlagtigt er lagt
til grund, at xxx først har indgået aftale med Rigspolitiet om tolkeopgaver,
efter at han stoppede sit fuldtidsarbejde som adjunkt/lektor den 1. december
2000. [Skal være 1. september 2000. Ankenævnets sekretariat.]
Direktoratet finder dog ikke på denne baggrund
anledning til at ændre sin afgørelse af 21. marts 2003.
Tolkearbejde for Rigspolitiet og de hertil knyttede
instanser må fortsat anses for typisk at foregå i dagtimerne, d.v.s. inden
for
normal arbejdstid.
Direktoratet henviser til ankenævnets afgørelse, j.nr.
xxx, hvor der ligeledes er lagt vægt på, at tolkeopgaver for Rigspolitiet må
anses for selvstændig bibeskæftigelse uden samtidig ret til dagpenge. Det har
ikke i denne sag været tillagt afgørende betydning, at medlemmet selv kunne
bestemme, hvornår og for hvem han ville påtage sig tolkeopgaver.
Direktoratet har ved sagens oversendelse til ankenævnet
den 30. juli 2003 bemærket, at medlemmet ikke anses for ansættelsesretligt
bundet til at udføre arbejde for politiet. Denne bemærkning skal alene tages
til udtryk for, at xxx ikke anses for lønmodtager og derfor ikke er omfattet
af
reglerne om supplerende dagpenge samtidig med lønarbejde.
Kopi af dette brev er sendt til xxx og xxx.”
Ankenævnets
sekretariat anmodede Dem den 20. oktober 2003
om for perioden 1. december
2000-31. maj 2002 at fremsende en redegørelse for Deres arbejdsopgaver og
tidspunkterne i døgnet hvor arbejdsopgaverne udførtes. Kopi af
dagpengekortene
vedlagdes.
De fremsendte
den 22. oktober 2003 til ankenævnets sekretariat den udbedte redegørelse.
Det fremgår af redegørelsen at De bl.a. havde haft
arbejdsopgaver med oversættelse, undervisning, skriftlig censur, mundtlig
censur og i 5 tilfælde retstolkning i dagtimerne.
Ankenævnets
sekretariat meddelte den 27. oktober 2003 arbejdsløshedskassen:
”Vedlagt fremsendes kopi af ankenævnets sekretariats
brev af 20. oktober 2003 til medlemmet og medlemmets svar af 22. oktober
2003.
Arbejdsløshedskassen bedes fremsende sine bemærkninger så snart som
muligt.”
Arbejdsløshedskassen
meddelte den 3. november 2003 ankenævnets sekretariat:
”Ankenævnets sekretariat har den 27. oktober 2003
fremsendt nævnets brev til medlemmet af 20. oktober 2003 og dennes svar af
22.
oktober 2003 og anmodet xxx om evt. bemærkninger hertil.
xxx skal bemærke, at medlemmet kun i ugerne 31/2001,
43/2001, 17/2002, 18/2002 og 21/2002 har udført tolkeopgaver for
Rigspolitiet.
Der har været tale om i alt 15 ½ time, som medlemmet har kunnet ”takke
nej
til,” hvis har var blevet tilbudt andet fuldtidsarbejde, jf. xxx´s
tidligere
bemærkninger herom i kassens breve til ankenævnet af 24. juli 2003 og 18.
august 2003. Der henvises videre til den dokumentation, som er fremsendt til
sagen fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling.
For så vidt angår medlemmets øvrige opgaver, som
omhandler privatundervisning samt oversættelse, bemærkes det, at disse
opgaver
til enhver tid har kunnet tilrettelægges sideløbende med et fuldtidsarbejde.
Arbejdsdirektoratet har da heller ikke betvivlet dette i afgørelsen af 21.
marts 2003, der alene vedrører medlemmets arbejde med selvstændig virksomhed
som
tolk.
Endelig skal xxx bemærke, at kassen ikke er bekendt med
ankenævnets afgørelse i sagen j.nr. xxx, som Arbejdsdirektoratet henviser til
i
sit brev til nævnet af 13. oktober 2003, og at kassen derfor af gode grunde
ikke har mulighed for at sammenligne de 2 sager.”
Ankenævnets
sekretariat meddelte den 5. november 2003 arbejdsløshedskassen:
”Som svar på arbejdsløshedskassens brev af 3. november
2003 fremsendes anonymiseret kopi af ankenævnets afgørelse af 9. juli 2001 i
j.nr. xxx.”
6. Regler
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 58.
Efter
forhandling med Landsarbejdsrådet kan Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætte regler om
2) retten til dagpenge for et medlem,
b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved
selvstændig virksomhed, eller
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en
arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2.
Selvstændig
erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens
regning og
risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse
(De nedennævnte regler har været gældende i hele den
periode, som sagen vedrører.)
§ 1.
Stk. 2.
Som
bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse
eller forsikringsgrundlag for medlemmet.
§ 2.
Dagpengeretten
for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er
betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med
virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Medlemmet
skal give kassen oplysninger om bl.a.:
a) arten og omfanget af virksomheden,
b) ansat arbejdskraft,
c) medlemmets egen og eventuel ægtefælles/medejers
arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling ægtefællerne/medejerne
imellem,
og
d) virksomhedens omsætning og indtjening.
Lignende dokumenter
- Sagsoplysning ved sletning af tolk fra tolkefortegnelse Retsinformation · 18. september 2001
- Medlemmets oplysningspligt uagtsomhed reformatio in pejus a-kassens grundlag for afgørelsen - refusion Retsinformation · 1. september 2006
- Skrivelse om fravigelse af Sikkerhedscirkulæret vedrørende kompetencen til at sikkerhedsgodkende tolke omfattet af Rigspolitiets midlertidige tolkefortegnelse Retsinformation · 17. december 2019
- Selvstændig hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse, omdannet, 52 uger, 65 uger, 26 uger, 35 uger, endeligt ophør Retsinformation · 31. januar 2006
- Manglende oplysninger om lønarbejde på dagpengekort frigørelsesattest tilbagebetaling af dagpenge - sanktion Retsinformation · 7. maj 2007
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013