Spring til indhold

Retsinformation

Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret

KEN nr 10410 af 18/03/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Selvstændig

bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 11.

marts 2004.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S

E

Deres selvstændige bibeskæftigelse som tolk er med

dagpengeret, således at dagpenge, der er udbetalt i perioden 1. december

2000-31. maj 2002, er udbetalt med rette. Spørgsmålet om Deres beskæftigelse

som tolk efter den 31. maj 2002 hjemvises til fornyet behandling i

direktoratet.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet lægger til grund, at

-

Deres tolkearbejde i

henhold til Rigspolitiets tolkefortegnelse vil foregå for politiet,

domstolene

og Udlændingestyrelsen,

-

det fremgår af

standardaftalen med Rigspolitiet om tolkearbejde, at tolken uden nærmere

begrundelse

kan meddele Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at tolke for politiet,

-

en tolk kan afslå en

tilbudt tolkeopgave, hvorefter der gås videre på tolkelisten,

-

tolken således

forbliver på listen uanset adskillige afslag, indtil tolken eventuelt selv

Læs alt

ønsker at blive slettet af listen,

-

De har oplyst, at der

i den omhandlede periode havde været 5 tilfælde af retstolkning i dagtimerne,

-

De har oplyst, at De

havde mulighed for at flytte Deres arbejde i den selvstændige virksomhed,

således

at arbejdet blev udført uden for normal arbejdstid.

Det fremgår af reglerne, at selvstændig

erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens

regning

og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der

ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for

arbejdsløshedskassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver

tid

kan udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet skal bemærke, at nævnet den 9. juli 2001 i

j.nr. xxx i en tilsvarende sag om tolkearbejde for politiet, domstolene og

Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at tolkearbejdet var selvstændig

bibeskæftigelse uden dagpengeret, fordi disse myndigheder typisk havde brug

for

tolkebistand i dagtimerne, d.v.s. inden for normal arbejdstid. Medlemmet

havde

ikke haft bibeskæftigelsen samtidig med lønmodtagerarbejde. I j.nr. xxx, der

blev mødebehandlet den 11. november 1993, traf nævnet afgørelse om, at

medlemmet var berettiget til dagpenge, da han allerede havde vist, at hans

selvstændige

bibeskæftigelse kunne udføres ved siden af hans lønmodtagerarbejde, og da han

i

sine kursusaftaler havde en fortrydelsesret.

Begrundelsen for ankenævnets afgørelse er, at det

fremgår af standardaftalen med Rigspolitiet om tolkearbejde, at tolken uden

nærmere begrundelse kan meddele Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at

tolke for politiet. Endvidere kan en tolk afslå en tilbudt tolkeopgave,

hvorefter der gås videre på tolkelisten. Tolken forbliver således på listen

uanset adskillige afslag, indtil tolken eventuelt selv ønsker at blive

slettet

af listen. Nævnet har også tillagt det vægt, at det er oplyst i sagen, at De

i

perioden 1976-2000 har haft fuldtidslønmodtagerarbejde, samtidig med at De

lejlighedsvis påtog Dem tolkeopgaver for Rigspolitiet. Nævnet finder under

disse omstændigheder, at Deres selvstændige bibeskæftigelse som tolk kan

anses

for at opfylde betingelsen om til enhver tid at kunne udføres uden for normal

arbejdstid.

Ankenævnet skal endelig bemærke, at når nævnet

hjemviser spørgsmålet om Deres tolkearbejde efter den 31. maj 2002 til

direktoratet til fornyet behandling, skyldes dette, at direktoratet i sin

afgørelse

af 21. marts 2003 udtalte: ”Det forhold, at De nu udfører Deres

tolkearbejde

for Rigspolitiet via xxx, ændrer ikke direktoratets afgørelse.” Nævnet

finder

ikke, at direktoratets udtalelse indeholder en egentlig, begrundet

stillingtagen til, hvorledes dette tolkearbejde skal opfattes.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli

2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 58, stk. 1, nr. 2, litra b,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende § 2, stk. 1, og

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af

21. marts 2003.

På ankenævnets

vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:

”Det fremgår af sagen, at De har tilmeldt Dem

arbejdsformidlingen den 1. december 2000, og at De driver selvstændig

virksomhed med oversættelse og tolkning som bibeskæftigelse.

Deres a-kasse har i brev af 10. januar 2001 bl.a.

oplyst Dem om, at for at være berettiget til dagpenge ved selvstændig

bibeskæftigelse skal De sandsynliggøre, at virksomheden til enhver tid kan

udføres

uden for normal arbejdstid, som sædvanligvis er mellem kl. 8 og 17. A-kassen

har derfor stillet Dem en række spørgsmål og bedt Dem om at udarbejde en

skriftlig besvarelse. A-kassen har videre oplyst, at såfremt De vil være

berettiget til dagpenge samtidig med, at De har selvstændig bibeskæftigelse,

vil Deres ret til dagpenge være begrænset til 78 uger. Ved udløbet af de 78

uger vil a-kassen undersøge, om De inden for de seneste 18 måneder har haft

almindeligt lønmodtagerarbejde i 962 timer. Er det tilfældet, vil De få en ny

78 ugers periode med dagpenge. Hvis ikke, vil De først kunne få dagpenge

igen,

når De har timerne, eller De er ophørt med virksomheden.

De har i brev af 19. januar 2001 redegjort nærmere for

Deres arbejdssituation, herunder besvaret a-kassens spørgsmål.

A-kassen har i brev af 21. februar 2001 anmodet Dem om

at belyse nogle spørgsmål yderligere, således at det kan afgøres, hvorvidt

Deres selvstændige virksomhed er hovedbeskæftigelse.

I brev af 22. februar 2002 har De besvaret de

spørgsmål, som a-kassen i brev af 21. februar 2001 har stillet Dem.

Deres a-kasse har den 7. marts 2001 truffet afgørelse

om, at De er berettiget til dagpenge samtidig med, at De driver selvstændig

virksomhed i en begrænset periode på 78 uger. D.v.s. at De er berettiget til

dagpenge frem til den 31. maj 2002.

A-kassen har i brev af 28. februar 2002 oplyst, at

Deres begrænsede dagpengeret udløber den 30. maj 2002, og at De ikke længere

kan få ydelser fra a-kassen, medmindre De ophører med virksomheden eller har

haft arbejde som lønmodtager i et omfang, som sammenlagt svarer til 26 ugers

fuldtidsarbejde inden for de sidste 18 måneder.

I brev af 15. juli 2002 har a-kassen oplyst Dem om, at

Deres begrænsede dagpengeret ved selvstændig bibeskæftigelse udløb den 31.

maj

2002.

De har i brev af 6. august 2002 bl.a. indsendt kopi af

momsafmeldelse, som De har indsendt til Told og Skat samme dag. De har videre

redegjort for, at De troede, at det var nok, at De pr. 1. juni 2002 ophørte

med

at udføre selvstændige momspligtige arbejder og herefter udelukkende udførte

arbejde som lønmodtager for fortsat at være dagpengeberettiget. Det fremgår

derfor af Deres dagpengekort, at De ikke har udført arbejde som selvstændig

siden Deres begrænsede dagpengeret udløb den 31. maj 2002.

I brev af 3. september 2002 har De indsendt kopi af

Bevis for ophør fra Told og Skat, hvoraf det fremgår, at virksomhedens

slutdato

er den 1. juni 2002. De vedlægger desuden kopi af aftale om tidsbestemt

ansættelse [For perioderne 19.-25. juni og 16. august 2002. Ankenævnets

sekretariat.] for xxx samt kopi af ansættelseskontrakt fra xxx.

A-kassen har i brev af 2. oktober 2002 bedt om flere

oplysninger. A-kassen understreger dog, at udbetalingen af

uddannelsesgodtgørelse kan fortsætte i overensstemmelse med de bevillinger,

De

har fået – det vil sige til midten af februar 2003. A-kassens

sagsbehandling

sigter alene på den situation, at De på et tidspunkt får brug for almindelige

dagpenge, da reglerne ikke er identiske med hensyn til de to ydelser.

De har i brev af 3. oktober 2002 besvaret a-kassens

spørgsmål og har bl.a. oplyst, at xxx modtager honorar i henhold til

Justitsministeriets regler for aflønning af tolke, og at De herefter bliver

aflønnet af xxx.

Deres a-kasse har den 28. oktober 2002 truffet

afgørelse om, at De ikke længere opfylder betingelserne for ret til

udbetaling

af dagpenge, da De ikke kan anses for ophørt med Deres selvstændige

virksomhed.

A-kassen har lagt afgørende vægt på, at De udfører arbejde for de samme

”kunder”,

som der var tale om i Deres selvstændige virksomhed, og at De selv etablerer

kontakten til kunderne og aftaler prisen for det aftalte arbejde.

De har i brev af 31. oktober 2002 klaget over a-kassens

afgørelse af 28. oktober 2002. De finder det bl.a. overraskende, at a-kassen

har vurderet, at De ikke er ophørt med driften af Deres selvstændige

virksomhed

på trods af Deres momsafmeldelse, som var hvad a-kassen forlangte af Dem som

dokumentation

for, at De ophørte med virksomheden. De har videre anført, at hvis a-kassen

afviser, at De er ophørt med selvstændig virksomhed, hvordan tolker man så

Deres forhold til xxx, som aflønner Dem som lønmodtager med 16% af, hvad De

indbringer for den type arbejdsopgaver, som De indtil 1. juni 2002 udførte

som

momsregistreret selvstændig.

A-kassen har i brev af 15. november 2002 videresendt

Deres klage til direktoratet, da afgørelsen af 28. oktober 2002 fastholdes.

[

Direktoratet

meddelte den 23. januar 2003 arbejdsløshedskassen:

”Ovenstående medlem har klaget over a-kassens afgørelse

af 28. oktober 2002, hvoraf det fremgår, at medlemmets begrænsede dagpengeret

(78-ugers reglen) er udløbet den 31. maj 2002.

Som bilag i sagen har a-kassen vedlagt sin afgørelse af

7. marts 2001. Ifølge denne afgørelse driver medlemmet selvstændig virksomhed

som bibeskæftigelse med dagpengeret.

A-kassen har i afgørelsen henvist til § 2 i

bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse, hvor retten til dagpenge er betinget af, at

arbejdet til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Det fremgår endvidere af sagen, at medlemmet i brev af

22. februar 2001 har oplyst, hvornår og for hvem arbejdet udføres. Derudover

har medlemmet udtrykt ønske om, at han "gerne vil hjælpes i gang"

som

selvstændig.

Direktoratet skal på baggrund af disse oplysninger bede

a-kassen om at vurdere medlemmets dagpengeret på ny.

Resultatet af vurderingen samt en opgørelse over

udbetaling af dagpenge i perioden, hvor medlemmet har drevet selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse, bedes venligst fremsendt til direktoratet

inden 14 dage.”

Arbejdsløshedskassen

meddelte den 6. februar 2003 direktoratet:

”Direktoratet har ved brev af 23. januar 2003 bedt xxx om

at foretage en fornyet vurdering af medlemmets dagpengeret i forbindelse med

opstart af selvstændig virksomhed pr. 1. december 2000.

På AR 259 af 13. december 2000 oplyste medlemmet

hverken om det ugentlige eller daglige tidsforbrug i virksomheden, ligesom

han

ikke gav oplysninger om, på hvilket tidspunkt af døgnet, arbejdet blev

udført.

[Medlemmet oplyste at virksomheden siden den 1. september 2000 havde været

drevet på fuld tid, og at omsætningen i indeværende kalenderår ekskl. moms

havde været kr. 33.000,-. Ankenævnets sekretariat.]

På baggrund af den mangelfulde udfyldelse af AR 259

fremsendte xx den 10. januar 2001 medlemmet vores "standardbrev"

med

10 spørgsmål, således at han fik mulighed for at beskrive arten og omfanget

af

virksomheden nærmere. (Kopi af vores brev vedlægges).

Medlemmet besvarede vores brev den 19. januar 2001, og

han oplyste blandt andet i sit svar (direktoratet har tidligere modtaget

dette), at han havde mulighed for at flytte sit arbejde i virksomheden, så

arbejdet blev udført uden for almindelig arbejdstid. Der henvises til, at

dette

tidsrum inden for xxx's område er defineret til kl. 8.00-17.00, jf.

bemærkningerne herom i vores brev til medlemmet af 10. januar 2001.

Medlemmet oplyste samtidig i svaret til

os

,

at

"kundekontakten kunne

flyttes til

andre tidspunkter, og at kunden

ville kunne acceptere, at al kontakt skulle foregå uden for normal

arbejdstid.”

Der henvises til spørgsmål og svar nr. 9 i vores brev.

For yderligere at sikre, at udbetalingen af ydelser til

medlemmet ville være i overensstemmelse med de gældende regler, bad xxx den

21. februar 2001 medlemmet om at uddybe sit svar af 19. januar 2001. xx

stillede

således medlemmet følgende spørgsmål:

-

hvilke tidspunkter af

dagen udføres opgaver

-

har du forudsat

bestemte træffetider

-

har du indgået aftale

med Rigspolitichefen som translatør

Medlemmet tilkendegav som svar i brev af 22. februar,

at

han arbejder på alle tidspunkter af

døgnet,

at

han ikke har nogen

bestemt mødetid,

at

han står til

rådighed som tolk for Rigspolitiet, når det kan lade sig gøre et par gange om

året.

xx godkendte på baggrund af medlemmets oplysninger om

hans "frihed til selv at planlægge sine aktiviteter i

virksomheden,” at

han kunne bevare dagpengeretten sideløbende med arbejdet i virksomheden. xx

lagde

således medlemmets erklæringer/udtalelser til grund for vores vurdering af

hans dagpengeret, og vi fandt ikke umiddelbart anledning til at betvivle hans

oplysninger

til sagen.

xxx finder således, at vi på alle måder sikrede os et

fyldestgørende grundlag for at træffe afgørelse om, at medlemmet var

berettiget

til at modtage dagpenge sideløbende med driften af virksomheden.

xx skal endelig bemærke, at vi ikke er bekendt med, at

tolkeaftaler med Rigspolitiet har en sådan karakter, at tolken ikke har

mulighed for at afslå de opgaver, der tilbydes. Tolkeopgaverne udbydes typisk

til personer, som er i arbejde og som derfor naturligvis har ret til at afslå

en tilbudt opgave.

xxx vedlægger kopi af en "standardaftale" fra

Rigspolitiet, hvoraf det af næstsidste afsnit side 1 fremgår, at tolken uden

nærmere begrundelse kan meddele Rigspolitiet, at vedkommende ikke længere

ønsker at tolke for politiet.

Endelig kan vi oplyse, at medlemmet i perioden 1.

december 2000-31. maj 2002 har fået udbetalt i alt brutto kr. 170.224,- i

dagpenge fra MA.

Skulle direktoratet have uddybende spørgsmål til xxx's svar,

kan undertegnede kontaktes på tlf. xxx.”

Ankenævnets sekretariat.]”

Sekretariatet er med de anførte, faktuelle tilføjelser

enig i fremstillingen.

2.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 21. marts 2003 følgende

afgørelse:

”Den 18. november 2002 modtog direktoratet Deres klage

over en afgørelse, som xxx (a-kassen) har truffet den 28. oktober 2002.

Ifølge afgørelsen opfylder De ikke længere

betingelserne for ret til udbetaling af dagpenge, da De ikke kan anses for

ophørt med Deres selvstændige virksomhed. Deres dagpengeret samtidig med

drift

af selvstændig virksomhed udløb derfor den 31. maj 2002.

Direktoratet har truffet følgende

Afgørelse

De er ikke berettiget til dagpenge samtidig med, at De

driver selvstændig virksomhed som tolk.

Dagpenge for perioden 1. december 2000 til 31. maj 2002

er derfor udbetalt med urette.

De skal ikke betale det beløb tilbage, som De har

modtaget med urette.

Begrundelse

Ifølge

bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1997 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse

for selvstændige erhvervsdrivende § 2 må De anses for at drive selvstændig

virksomhed, hvis De er tilmeldt Rigspolitiets tolkefortegnelse og påtager Dem

tolkearbejde efter bestilling.

Direktoratet har

herved lagt vægt på, at tolkearbejde via Rigspolitiets tolkefortegnelse

udføres

for egen regning og risiko med det formål at opnå økonomisk udbytte, idet

-

De selv bestemmer, hvilke arbejdsopgaver De vil påtage Dem og

for hvem,

-

De ikke kan anses for ansat eller lign.,

-

De ifølge reglerne for honorering af tolke modtager vederlag pr.

udført

arbejde, og

-

at De har været momsregistreret.

Direktoratet skal

bemærke, at momsregistrering ikke i sig selv er afgørende for, om der i

arbejdsløshedsforsikringslovens

forstand er tale om selvstændig virksomhed, men at det er et af de momenter,

som indgår i vurderingen heraf.

Deres selvstændige

virksomhed vil alene skulle betragtes som en bibeskæftigelse, jf. § 1, stk.

2,

i bekendtgørelse nr. 1146 af 20 december 1995 om udøvelse af selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse, idet den hverken har været Deres

hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag.

I henhold til

bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er retten til dagpenge ved samtidig udøvelse af

selvstændig bibeskæftigelse betinget af, at De har sandsynliggjort, at

bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Ved vurderingen

af, at De ikke opfylder denne betingelse, har direktoratet lagt vægt på,

-

at Deres eventuelle tolkearbejde i henhold til Rigspolitiets

tolkefortegnelse vil foregå for politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen,

-

at disse myndigheder typisk har brug for tolkebistand i

dagtimerne (normal arbejdstid), og

-

at De i brev af 22. februar 2001 bl.a. har oplyst,

-

at De arbejder på alle tidspunkter af døgnet,

-

at De ikke har nogen bestemt mødetid, og

-

at De nu forsøger at leve som selvstændig og gerne vil hjælpes i

gang

Det forhold, at De

nu udfører Deres tolkearbejde for Rigspolitiet via Teknik & Design

freelancebureau A/S, ændrer ikke direktoratets afgørelse.”

3. Klagen til

ankenævnet

Ved indankningen

den 10. april 2003 anførte arbejdsløshedskassen:

”

Idet der henvises

til direktoratets afgørelse af 21. marts 2003 om xxx's manglende ret til

refusion, skal kassen hermed påklage afgørelsen til Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

xxx vil snarest

fremsende en uddybende begrundelse for klagen.”

Ved indankningen

den 15. april 2003 anførte De:

”Jeg tillader mig at klage over Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 21.marts 2003:

At jeg ikke er berettiget til dagpenge samtidig med at

jeg driver "selvstændig virksomhed som tolk."

Jeg har betalt til xxx lige siden jeg fik min Cand.

ling. merc. eksamen fra Handelshøjskolen i Århus i juni 1975. Jeg har haft

fastansættelse som

adjunkt/lektor på fuld tid

ved Handelsskoler, sidst

Århus Købmandsskole siden 1976 og indtil jeg blev afskediget i 2000. I de år

har jeg lejlighedsvis påtaget mig tolkeopgaver ved retten dvs. for

Rigspolitiet, og ellers, samt translatøropgaver (oversættelser)

sideløbende

med mit faste fuldtidsarbejde.

I den forbindelse var jeg momsregistreret.

Da jeg meldte mig arbejdsløs i december 2000, fik jeg

78 uger til at forsøge at oparbejde en virksomhed som tolk og translatør mm.

Det

lykkedes mig ikke, og derfor lod jeg mig afmelde som momsregistreret på

forlangende af xxx for at sikre/bevare min status som arbejdsløs lønmodtager

pr. 1.6.02. I den forbindelse var xxx en gave fra himmelen, der kunne optræde

som arbejdsgiver i forbindelse med tolke- og oversættelsesopgaver formedelst

16

% af bruttoindtægten, så jeg dog kunne arbejde lidt.

Afslutningsvis, hvis man efter 25 år som betalende

medlem af en arbejdsløshedskasse, afvises som berettiget til understøttelse,

når man bliver arbejdsløs, fordi man (fortsat) lejlighedsvis tolker i retten

og

andre steder ligesom man altid har gjort, nu fuldt kontrollerbart og

kvantificeret takket være xxx, så, undskyld udtrykket, holder alting

op.”

4.

Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet

udtalte den 12. maj 2003:

”Direktoratet sender hermed a-kassens og medlemmets

klager over afgørelse af 21. marts 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver

direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal derfor i det hele henholde sig til

afgørelsen af 21. marts 2003.

Direktoratet skal bemærke, at direktoratet ikke har

modtaget yderligere uddybning af klagen fra a-kassen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er

sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter

klagen

Telefonnotat af

11. juni 2003 vedrørende samtale mellem arbejdsløshedskassen og Rigspolitiet,

Udlændingeafdelingen:

”

Undertegnede

kontaktede Rigspolitiets Udlændingeafdeling med henblik på en afklaring af

tolkenes

tilknytning til politiet.

Det blev oplyst, at

tolkene modtager en bekræftelse på, at de er optaget på tolkelisten

(indeholder

over 2000 tolke), men at tolken på ingen måde ansættelsesretlig er bundet til

at udføre arbejde for politiet.

Den bekræftelse, som

xxx har fra 9. august 2001 (vedr. et "ukendt" medlem) anvendes

stadig

i relation til alle aftaler.

Hvis en tolk afslår

en tilbudt tolkeopgave, går man bare videre på tolkelisten, og der føres

ingen

former for registrering af, hvem der har afslået tolkeopgaver, eller hvor

mange

gange dette har været tilfældet. Tolken forbliver således på listen uanset

adskillige afslag, indtil tolken evt. selv ønsker at blive slettet af listen.

Fra Rigspolitiets

side går man ud fra, at tolkene har/kan have et fuldtidsarbejde sideløbende

med

opgaverne for politiet.

Hvis xxx ønskede en skriftlig redegørelse til sagen fra

Rigspolitiet, skal der rettes skriftlig henvendelse til vicepolitimester

xxx.”

Arbejdsløshedskassen

meddelte den 11. juni 2003 Rigspolitiet, Udlændingeafdelingen:

”xxx retter henvendelse til Dem, idet vi har modtaget

en afgørelse fra Arbejdsdirektoratet om manglende dagpengeret for vort medlem

cpr. nr. xxx, som er optaget på Rigspolitiets tolkefortegnelse. Afgørelsen

vedlægges til orientering.

Arbejdsdirektoratet finder således, at vort medlem ikke

sideløbende med sine opgaver som tolk for Rigspolitiet kan modtage

arbejdsløshedsdagpenge,

idet hans opgaver for politiet efter direktoratets opfattelse er til hinder

for, at han står til rådighed for arbejdsmarkedet.

For så vidt angår Arbejdsdirektoratets begrundelse for

afgørelsen henvises til side 2 i afgørelsen.

xxx har den 10. april 2003 påklaget afgørelsen til

Arbejdsmarkedets Ankenævn, og skal til brug for sagens behandling anmode

Rigspolitiet om en skriftlig bekræftelse på, at vort medlem til enhver tid

har

kunnet/kan afslå tilbudte tolkeopgaver, hvis disse forhindrer ham i at

bestride

en fuldtidsstilling inden for hans sædvanlige arbejdsområde.

xxx har tillige selv overfor xxx fremhævet, at hans

aftale med Rigspolitiet som tolk har været gældende i en periode forud for

hans

ledighed, hvor han var beskæftiget som adjunkt/lektor på fuld tid.

Såvel medlemmet som xxx er således noget overrasket

over Arbejdsdirektoratets afgørelse i sagen, og xxx er da også bekendt med

adskillige andre tilfælde (også medlemmer i andre a-kasser) som tidligere

problemfrit har modtaget dagpenge sideløbende med tolkeaftaler med

Rigspolitiet. Udbetalingerne er naturligvis sket med fradrag for de anvendte

timer som tolk.

Såfremt Arbejdsdirektoratets afgørelse tiltrædes af

Arbejdsmarkedets Ankenævn, vil dette efter xxx's opfattelse medføre urimelige

indskrænkninger

i vores ledige medlemmers mulighed for i en periode at påtage sig

meningsfuldt/relevant arbejde, ligesom det vil påvirke Rigspolitiets

muligheder

for at rekruttere kvalificeret faglig bistand til tolkeopgaver.

xxx håber på en hurtig besvarelse, som vil blive

videresendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn til brug for sagens behandling

der.”

Rigspolitiet,

Udlændingeafdelingen, meddelte den 17. juni 2003 arbejdsløshedskassen:

”Ved en skrivelse af 11. juni 2003 har xxx rettet

henvendelse til Rigspolitiet vedrørende en afgørelse fra Arbejdsdirektoratet

om

manglende dagpengeret for et af arbejdsløshedskassens medlemmer, der er

optaget

på Rigspolitiets tolkeoversigt.

Rigspolitiet kan i den anledning bekræfte, at der ikke

indgås ansættelseskontrakt med en tolk. Tolke, der er optaget på

Rigspolitiets

tolkeoversigt, er således ikke ansat af politiet eller andre myndigheder, som

benytter oversigten. Tolkene arbejder freelance og engageres og honoreres fra

tolkeopgave til tolkeopgave.

I forbindelse med optagelse på Rigspolitiets

tolkeoversigt gøres ansøgeren bekendt med, at han ikke har noget krav på at

blive benyttet som tolk af myndighederne. Tilsvarende er tolken berettiget

til

uden nærmere begrundelse at afslå tilbudte tolkeopgaver og kan til enhver tid

meddele

Rigspolitiet, at han ikke længere ønsker at tolke for politiet.”

Arbejdsløshedskassen

meddelte den 24. juli 2003 ankenævnets sekretariat:

”xxx påklagede den 10. april 2003 en afgørelse truffet

af Arbejdsdirektoratet den 21. marts 2003, hvorefter ovennævnte medlem i

perioden 1. december 2000-31. maj 2002 ikke havde ret til dagpenge

sideløbende

med drift af selvstændig bibeskæftigelse. Direktoratet fandt videre, at xxx

ikke

havde ret til refusion for de fejludbetalte dagpenge i den nævnte periode i

alt

brutto kr. 170.224,-.

I klagen bemærkede xxx, at man ville fremsende en

uddybende begrundelse for klagen.

Inden Arbejdsdirektoratet havde modtaget begrundelsen

fra xxx, oversendte direktoratet imidlertid den 12. maj 2003 sagen til

behandling i ankenævnet.

xxx skal nu begrunde klagen af 10. april 2003 således:

xxx har ved brev af 11. juni 2003 forelagt sagen for

Rigspolitiets Udlændingeafdeling, som er ansvarlig aftalerne med de tolke,

som

benyttes af politiet. Brevet vedlægges til orientering tillige med

Rigspolitiets svar af 17. juni 2003 samt telefonrapport med

udlændingeafdelingen af 11. juni 2003.

Som det fremgår af redegørelsen fra Rigspolitiet,

indgås der ikke en ansættelsesaftale med de tolke, der tilknyttes politiet,

og

tolkene har ikke krav på at blive benyttet, uanset de er opført på den

såkaldte

"tolkeliste.” Tolken kan uden nærmere begrundelse afslå

tolkeopgaver og

kan uden varsel meddele Rigspolitiet, at han/hun ikke længere ønsker at

udføre

arbejde for politiet.

Under henvisning til ovennævnte foreligger der efter xx's

opfattelse ingen former for hindring for, at tolke herunder medlemmer som

xxx,

der er registreret med tolkevirksomhed som selvstændig bibeskæftigelse, kan

påtage sig fuldtidsarbejde sideløbende med tilknytningen til Rigspolitiet.

Det

er således også politiets opfattelse, at tolkene har/kan have et

fuldtidsarbejde sideløbende med opgaverne for politiet.

Arbejdsdirektoratet har i afgørelsen henvist til § 1,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995, hvoraf fremgår, at

retten til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed er betinget

af, at medlemmet har sandsynliggjort, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan

udføres uden for normal arbejdstid.

Direktoratet har i afgørelsen lagt vægt på,

at

Rigspolitiet typisk har brug for

tolkebistand i dagtimerne,

at

xxx

arbejdede på alle tidspunkter af døgnet,

at

han ikke havde en bestemt mødetid, og

at

han forsøger at leve af selvstændig virksomhed. Der henvises til

direktoratets

afgørelse side 2, tredjesidste afsnit.

xxx forstår afgørelsen således, at direktoratet er af

den opfattelse, at medlemmets beskæftigelse i virksomheden er til hinder for,

at han står til rådighed for lønmodtagerarbejde på fuld tid, fordi der

lejlighedsvis kan forekomme tolkeopgaver i dagtimerne.

Hertil skal vi anføre, at der er tale om ganske få

timers beskæftigelse i virksomheden af meget varieret omfang, og at

rådigheden

for arbejdmarkedet i sager vedr. selvstændig bibeskæftigelse ikke bør

vurderes

anderledes end tilfældet er for lønmodtagere, der arbejder på nedsat tid og

modtager supplerende dagpenge. I den seneste bekendtgørelse om rådighed nr.

516 af 17/6-2003 § 15, stk. 2, er det således fastsat, at der kan udbetales

supplerende dagpenge uden krav om frigørelsesattest, hvis arbejdstiden til

enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse

af

andet arbejde.

Det forhold, at Rigspolitiets tolke til enhver tid kan

afslå en tilbudt opgave og uden varsel kan lade sig slette af tolkelisten,

dokumenterer efter xxx's opfattelse, at medlemmerne, i lighed med ovennævnte

lønmodtagere, der kan modtage supplerende dagpenge uden frigørelsesattest,

opfylder rådighedsforpligtelsen og er berettiget til at modtage dagpenge

sideløbende med tolkearbejdet.

Det bemærkes samtidig i denne sammenhæng, at

direktoratet i forbindelse med det nye krav i den seneste

rådighedsbekendtgørelse om frigørelsesattest,

uanset

tidspunktet for

arbejdets udførelse, ikke har foretaget ændringer i bekendtgørelsen om

dagpengeret ved udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse.

Når der således nu er indført en

rådighedsforpligtigelse hele døgnet, kan det efter xxx's opfattelse ikke være

afgørende for retten til dagpenge ved selvstændig bibeskæftigelse, om

arbejdet

i virksomheden til enhver kan udføres uden for normal arbejdstid (for

xxxområdet kl. 8-17). Det må i stedet være afgørende, om medlemmet til enhver

tid selv kan bestemme tidspunktet for arbejdet i virksomheden

eller

afslå opgaver som tilbydes på tidspunkter, der ikke kan indpasses med

lønarbejde

på fuld tid. Sidstnævnte mulighed forelå med tydelighed for Per. xxxs

vedkommende.

xxx skal videre henvise til Arbejdsmarkedets Ankenævn's

afgørelse i sagen j. nr. xxx, hvor et medlem, der udøvede selvstændig

kursusvirksomhed

i dagtimerne, blev anset for dagpengeberettiget. Ankenævnet lagde ved

afgørelsen vægt på, at medlemmet i sine kursusaftaler havde en

fortrydelsesret,

ligesom nævnet lagde vægt på, at medlemmet allerede havde bevist, at den

selvstændige virksomhed kunne udføres ved siden af et lønarbejde.

Fortrydelsesretten er som tidligere nævnt til stede i

xxxs tilfælde, idet han uden nærmere begrundelse kunne afslå tilbudte opgaver

og uden varsel kan lade sig slette af politiets tolkeliste. I lighed med den

tidligere ankenævnsafgørelse har han også sideløbende med sin tolkevirksomhed

passet et fuldtidsarbejde. Han har således i hele perioden fra

momsregistreringen

som tolk/oversætter den 23. september 1985 og frem til ledigmeldelsen den 1.

december 2000 været beskæftiget som adjunkt/lektor på

fuld tid,

jf.

hans bemærkninger herom i klagen til ankenævnet af 15. april 2003.

Perioden med momsregistrering fremgår af vedlagte

blanket AR 259.

xxx skal bemærke, at ankenævnets afgørelse i den

omtalte sag j.nr. xxx førte til udsendelse af DfA-meddelelse nr. 2/94, som på

nuværende tidspunkt

ikke

er ophævet

af direktoratet, idet den nugældende bekendtgørelse om ret til dagpenge

samtidig med drift af selvstændig bibeskæftigelse ikke er ændret på det i

sagen

relevante område.

xxx vedlægger DfA-meddelelsen til brug for sagens

behandling.

Såfremt Arbejdsmarkedets Ankenævn mod MA's forventning

skulle finde, at medlemmet ikke sideløbende med driften af sin

tolkevirksomhed

var berettiget til at modtage dagpenge, skal kassen anmode om, at

direktoratets

afgørelse om bortfald af kassens refusion ændres.

For så vidt angår retten til refusion henvises til xxx's

argumentation i redegørelse til direktoratet af 6. februar 2003, hvori kassen

nøje begrunder beslutningen om at anerkende medlemmets ret til dagpenge

(ultimo

februar 2002). xxx indhentede på daværende tidspunkt alle relevante

oplysninger

fra medlemmet om arten og omfanget af virksomheden og traf herefter ud fra de

oplysninger, som vi modtog fra medlemmet, en efter kassens opfattelse korrekt

afgørelse om dagpengeret.

Skulle xxx's klage give anledning til uddybende

spørgsmål, kan undertegnede kontaktes på tlf. xxx.”

(

Arbejdsløshedskassen

vedlagde en anonymiseret kopi af Rigspolitichefens accept af 9. august 2001

på

et tilbud om at fungere som tolk, lydende således:

”Rigspolitiet har den 14. juni 2001 modtaget Deres

tilbud om at yde assistance som tolk.

Rigspolitiet accepterer hermed Deres tilbud og skal

derfor anmode om, at De snarest tilbagesender vedlagte blanketter vedrørende

regler for afregning og erklæring om tavshedspligt i underskrevet stand.

Når Rigspolitiet har modtaget skrivelserne retur i

underskrevet stand, vil De blive optaget i politiets tolkeregister i sproget

spansk.

De vil på baggrund af de foreliggende oplysninger om

Deres uddannelse blive honoreret efter taksterne for translatører.

Rigspolitiet vil orientere politiet og andre

myndigheder inden for Justitsministeriets område samt myndigheder på

udlændingeområdet om Deres optagelse i tolkeregistret.

Opmærksomheden henledes på, at De alene har stillet Dem

til rådighed som tolk for de nævnte myndigheder. De har ikke herved noget

krav

på at blive benyttet som tolk af myndighederne. Tilsvarende kan De selv uden

nærmere begrundelse skriftligt meddele Rigspolitiet, at De ikke længere

ønsker

at tolke for politiet.

Såfremt De på et tidspunkt ikke længere lever op til de

krav, som Rigspolitiet stiller til tolke, kan Rigspolitiet slette Dem af

tolkefortegnelsen.

Justitsministeriets

cirkulæreskrivelse af 20. juni 2001 vedrørende vejledende retningslinier for

honorering af tolke inden for Justitsministeriets område vedlægges.

Rigspolitichefens

kundgørelse I nr. 11 med bilag, der vedlægges, indeholder regler for

samarbejde

mellem politiet og tolke. Opmærksomheden henledes på bilag 7, instruks for

tolke.

Forvaltningslovens

bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt samt straffelovens bestemmelser

om

brud på tavshedspligten gælder i samarbejdet mellem tolke og alle offentlige

myndigheder. En kopi af disse regler vedlægges.

Der vedlægges

underretning om personregistrering. Heraf fremgår det, hvilke oplysninger

politiet registrerer i tolkeregistret. Der vedlægges endvidere en udskrift af

tolkefortegnelsen. Heraf fremgår det, hvilke oplysninger om Dem der anføres i

fortegnelsen.

Rigspolitiet udsender

en udskrift af tolkeregistret (tolkefortegnelsen) til politiet og andre

myndigheder

inden for Justitsministeriets område samt myndighederne på udlændingeområdet

to

gange om året. Rigspolitiet underretter derudover løbende brugerne om

ændringer

i tolkeregistret, hvorfor Rigspolitiet skal anmode Dem om - i forbindelse med

flytning eller ved ændring af andre oplysninger - der indgår i

tolkefortegnelsen, at underrette Rigspolitiet. Underretningen skal være

skriftlig.

Rigspolitiet vil

slette Dem af tolkeregisteret, hvis Rigspolitiet konstaterer, at det ikke er

muligt at komme i kontakt med Dem på den adresse m.v., der fremgår af

tolkeregistret.”)

Ankenævnets

sekretariat meddelte Dem den 28. juli 2003:

”Vedlagt fremsendes kopi af arbejdsløshedskassens brev

af 24. juli 2003 med bilag til ankenævnets sekretariat. De bedes fremsende

Deres eventuelle bemærkninger.”

Ankenævnets

sekretariat meddelte den 28. juli 2003 direktoratet:

”Vedlagt fremsendes kopi af arbejdsløshedskassens brev

af 24. juli 2003 med bilag til ankenævnet. Direktoratet bedes venligst

fremsende sine bemærkninger til det anførte med kopi til arbejdsløshedskassen

og medlemmet.”

Direktoratet

meddelte den 30. juli 2003 ankenævnets sekretariat:

”Ankenævnet har i brev af 28. juli 2003 bedt

direktoratet om at fremkomme med bemærkninger til a-kassens brev af 24. juli

2003.

Direktoratet har følgende bemærkninger:

For så vidt angår medlemmets tilmeldelse og optagelse

på Rigspolitiets tolkeliste, så er det direktoratets opfattelse, at det vil

være medlemmets ønske at tolke, når situationen byder sig.

Hvis medlemmet skulle sige nej første gang

Rigspolitiets bad om assistance, ville der ikke være nogen mening i at stå på

listen.

Det forhold, at medlemmet ikke er ansættelsesretligt

bundet til at udføre arbejde for politiet, opfatter direktoratet bl.a. som en

oplysning om, at medlemmet ikke er omfattet af funktionærloven med deraf

følgende opsigelsesvarsel.

Af standardkontrakten for tolke, sidste afsnit, fremgår

det, at "Rigspolitiet vil slette Dem af tolkeregistret, hvis

Rigspolitiet

konstaterer, at det ikke er muligt at komme i kontakt med Dem på den adresse

m.v., der fremgår af tolkeregistret".

Disse oplysninger understøtter blot direktoratets

afgørelse om, at medlemmet driver selvstændig virksomhed.

Det skal i øvrigt bemærkes, at medlemmet har oplyst, at

hans fuldtidsansættelse som adjunkt/lektor ophørte den 1. december 2000,

[Skal

være 1. september 2000. Ankenævnets sekretariat.] ligesom det fremgår af

sagen,

jf. standardkontrakt af 9. august 2001, at medlemmet har indgået aftalen med

Rigspolitiet pr. denne dato. Det vil sige, at medlemmet ikke har haft

fuldtidsarbejde

efter, at han har indgået aftalen med Rigspolitiet.

Medlemmet har derfor efter direktoratets opfattelse

ikke bevist, at den selvstændige virksomhed som tolk for Rigspolitiet til

enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Direktoratet skal i den forbindelse henvise til en

lignende sag, jf. ankenævnets afgørelse af 9. juli 2001 under j.nr. xxx.

For så vidt angår a-kassens bemærkninger vedrørende

retten til refusion af fejludbetalte dagpenge, skal direktoratet i det hele

henholde sig til direktoratets afgørelse af 21. marts 2003 til a-kassen.

Kopi af dette brev er sendt til a-kassen og medlemmet.”

Arbejdsløshedskassen

meddelte Dem den 15. august 2003:

”I forbindelse med behandlingen af din klagesag i

Arbejdsmarkedets Ankenævn har xxx den 31. juli 2003 modtaget kopi af et brev

fra Arbejdsdirektoratet, som er sendt til ankenævnet som uddybende

argumentation for direktoratets afgørelse i sagen.

Arbejdsdirektoratet anfører, at du først har haft en

aftale med Rigspolitiet om tolkning fra og med august 2001, og at det således

ikke er korrekt, som du nævner i dit brev til direktoratet af 15. april 2003,

at du sideløbende med dit arbejde som adjunkt/lektor har påtaget dog

tolkeopgaver for politiet.

xxx er blevet bedt om at kommentere denne påstand fra

Arbejdsdirektoratet, og jeg vil derfor være glad, hvis du kontakter mig

telefonisk på xxx, så vi kan drøfte de faktiske oplysninger i sagen. Jeg går

stærkt ud fra, at direktoratet har "misforstået" noget i dit brev.

Det skyldes nok, at xxx har fremsendt ankenævnet kopi af en tilfældig

standardkontrakt for en tolk tilknyttet rigspolitiet (ikke din kontrakt), som

er datostemplet den 9. august 2001. Direktoratet har nok troet der var tale

om

din kontrakt og derfor fejlagtigt lagt til grund, at du først var tilknyttet

rigspolitiet fra og med denne dato.”

De meddelte den

16. august 2003 arbejdsløshedskassen:

”Jeg er enig med dig i at Arbejdsdirektoratet (xxx) må

have "misforstået" noget. Hvis hun har læst mit brev af 15.april

03,

må hun mene at jeg er fuld af løgn. Jeg kan bevise at jeg har haft tolk- og

translatøropgaver sideløbende med mit faste fuldtidsarbejde som

adjunkt/lektor,

Jeg har nummereret xxxs brev med 1: fra "Ankenævnet

har i brev af 28. juli ”til 26: "uden for normal arbejdstid."

linje 4-6. Det er så sandt som amen i kirken, men hvis

jeg har andre aftaler, er jeg desværre nødt til at sige nej tak, hvad jeg

også

har gjort gentagne gange uden at høre et ondt ord for det.

linje 7-8. Sludder.

linje 9-12. Det er sikkert sandt. Er det relevant?

linje 13-16. Så vidt jeg ved er jeg aldrig blevet

slettet af tolkeregistret. Altså har Rigspolitiet ikke haft problemer med at

komme i kontakt med mig.

linje 17-18. Jeg afviser ikke at jeg har drevet, og for

den sags skyld, stadig driver "selvstændig virksomhed" i den

forstand

at jeg udfører arbejde for diverse arbejdsgivere dvs. individer,

virksomheder,

institutioner, myndigheder. I 24 år var jeg fastansat inden for

handelsskolesystemet

og havde tolke-, translatør- og undervisningsopgaver ved siden af. Siden aug.

2002 har jeg været løstansat som timelærer ved xxx. Pr. 1. sept. 03 er jeg

sideløbende ansat ved xxx som undervisningsassistent. Sideløbende hermed

påtager jeg mig andet arbejde som tolk, translatør, underviser, så sandt det

ikke kommer i konflikt med det jeg har i forvejen.

linje 19-23. Misforstået?! Standardkontrakten af 9.

august 2001 har intet med mig at gøre. Jeg har udført tolke- og

translatøropgaver for politiet siden 1976.

linje 24-26. Er det det jeg skal bevise? Det kan jeg

ikke. Men jeg kan bevise og dokumentere at den selvstændige virksomhed som

tolk

for Rigspolitiet kan og er blevet udført uden for den tid hvor jeg som

lønmodtager står til rådighed for min arbejdsgiver.

Hvis du ikke kommer

mig i forkøbet, ringer jeg til dig mandag formiddag.”

Arbejdsløshedskassen

meddelte den 18. august 2003 ankenævnets sekretariat:

”xxx modtog den 31. juli 2003 kopi af

Arbejdsdirektoratets brev til ankenævnet af 30. juli 2003.

xxx skal i den anledning bemærke, at der fra

direktoratets side tilsyneladende foreligger den åbenbare fejlopfattelse, at

medlemmet først har været tilknyttet politiet med virkning fra den 9. august

2001 og således ikke har været beskæftiget med tolkeopgaver for politiet

sideløbende med sit fuldtidsarbejde som adjunkt/lektor.

Kontrakten af 9. august 2001, som xxx har fremsendt i

sagen, vedrører

ikke

xxx, men denne er blot et eksempel på den

"standardkontrakt,” som anvendes af rigspolitiet ved

tolketilknytning, jf.

også medlemmets egne bemærkninger herom.

xxx har forelagt xxx brevet fra Arbejdsdirektoratet af

30. juli 2002 og hans kommentarer hertil fremgår af vedlagte kopi af e-mail

af

16. august 2003. Vedhæftet e-mailen er ligeledes MA's mail til xxx af 15.

august 2003.

For så vidt angår Arbejdsdirektoratets bemærkning om

medlemmets ansættelsesretlige binding til politiet, skal xxx anføre, at

hverken kassen eller medlemmet på noget tidspunkt har været af den

opfattelse,

at medlemmet har været omfattet af et opsigelsesvarsel, hverken i henhold til

funktionærloven eller i henhold til anden aftale.

xxx har hele tiden lagt til grund, at medlemmet til

enhver tid kunne takke nej til de af politiet tilbudte tolkeopgaver, uden at

dette medførte konsekvenser for det fremtidige samarbejde med politiet.

Medlemmet fremhæver således også i sin seneste e-mail af 16. august 2003 (ad

linje 4-6), at han gentagne gange har sagt nej til en tilbudt tolkeopgave,

uden at "høre et ondt ord for det.”

xxx har ikke yderligere bemærkninger til sagen.”

Ankenævnets

sekretariat meddelte den 1. september 2003 direktoratet:

”Vedlagt fremsendes kopi af xxxs brev af 18. august

2003 til ankenævnets sekretariat. Direktoratet anmodes om at fremsende sine

kommentarer med kopi til medlemmet og arbejdsløshedskassen.”

Ankenævnets

sekretariat meddelte den 3. september 2003 arbejdsløshedskassen:

”Til brug for ankenævnets behandling af sagen bedes

venligst fremsendt kopi af dagpengekortene for perioden 1. december 2000-31.

maj 2002.”

Arbejdsløshedskassen

fremsendte den 19. september 2003 de omhandlede dagpengekort til ankenævnets

sekretariat.

Direktoratet

meddelte den 13. oktober 2003 ankenævnets sekretariat:

”Ankenævnets sekretariat har den 1. september 2003 bedt

om direktoratets kommentarer til brev fra xxx af 18. august 2003.

Direktoratet skal indledningsvist beklage den lange

svartid.

Direktoratet skal beklage, at det fejlagtigt er lagt

til grund, at xxx først har indgået aftale med Rigspolitiet om tolkeopgaver,

efter at han stoppede sit fuldtidsarbejde som adjunkt/lektor den 1. december

2000. [Skal være 1. september 2000. Ankenævnets sekretariat.]

Direktoratet finder dog ikke på denne baggrund

anledning til at ændre sin afgørelse af 21. marts 2003.

Tolkearbejde for Rigspolitiet og de hertil knyttede

instanser må fortsat anses for typisk at foregå i dagtimerne, d.v.s. inden

for

normal arbejdstid.

Direktoratet henviser til ankenævnets afgørelse, j.nr.

xxx, hvor der ligeledes er lagt vægt på, at tolkeopgaver for Rigspolitiet må

anses for selvstændig bibeskæftigelse uden samtidig ret til dagpenge. Det har

ikke i denne sag været tillagt afgørende betydning, at medlemmet selv kunne

bestemme, hvornår og for hvem han ville påtage sig tolkeopgaver.

Direktoratet har ved sagens oversendelse til ankenævnet

den 30. juli 2003 bemærket, at medlemmet ikke anses for ansættelsesretligt

bundet til at udføre arbejde for politiet. Denne bemærkning skal alene tages

til udtryk for, at xxx ikke anses for lønmodtager og derfor ikke er omfattet

af

reglerne om supplerende dagpenge samtidig med lønarbejde.

Kopi af dette brev er sendt til xxx og xxx.”

Ankenævnets

sekretariat anmodede Dem den 20. oktober 2003

om for perioden 1. december

2000-31. maj 2002 at fremsende en redegørelse for Deres arbejdsopgaver og

tidspunkterne i døgnet hvor arbejdsopgaverne udførtes. Kopi af

dagpengekortene

vedlagdes.

De fremsendte

den 22. oktober 2003 til ankenævnets sekretariat den udbedte redegørelse.

Det fremgår af redegørelsen at De bl.a. havde haft

arbejdsopgaver med oversættelse, undervisning, skriftlig censur, mundtlig

censur og i 5 tilfælde retstolkning i dagtimerne.

Ankenævnets

sekretariat meddelte den 27. oktober 2003 arbejdsløshedskassen:

”Vedlagt fremsendes kopi af ankenævnets sekretariats

brev af 20. oktober 2003 til medlemmet og medlemmets svar af 22. oktober

2003.

Arbejdsløshedskassen bedes fremsende sine bemærkninger så snart som

muligt.”

Arbejdsløshedskassen

meddelte den 3. november 2003 ankenævnets sekretariat:

”Ankenævnets sekretariat har den 27. oktober 2003

fremsendt nævnets brev til medlemmet af 20. oktober 2003 og dennes svar af

22.

oktober 2003 og anmodet xxx om evt. bemærkninger hertil.

xxx skal bemærke, at medlemmet kun i ugerne 31/2001,

43/2001, 17/2002, 18/2002 og 21/2002 har udført tolkeopgaver for

Rigspolitiet.

Der har været tale om i alt 15 ½ time, som medlemmet har kunnet ”takke

nej

til,” hvis har var blevet tilbudt andet fuldtidsarbejde, jf. xxx´s

tidligere

bemærkninger herom i kassens breve til ankenævnet af 24. juli 2003 og 18.

august 2003. Der henvises videre til den dokumentation, som er fremsendt til

sagen fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling.

For så vidt angår medlemmets øvrige opgaver, som

omhandler privatundervisning samt oversættelse, bemærkes det, at disse

opgaver

til enhver tid har kunnet tilrettelægges sideløbende med et fuldtidsarbejde.

Arbejdsdirektoratet har da heller ikke betvivlet dette i afgørelsen af 21.

marts 2003, der alene vedrører medlemmets arbejde med selvstændig virksomhed

som

tolk.

Endelig skal xxx bemærke, at kassen ikke er bekendt med

ankenævnets afgørelse i sagen j.nr. xxx, som Arbejdsdirektoratet henviser til

i

sit brev til nævnet af 13. oktober 2003, og at kassen derfor af gode grunde

ikke har mulighed for at sammenligne de 2 sager.”

Ankenævnets

sekretariat meddelte den 5. november 2003 arbejdsløshedskassen:

”Som svar på arbejdsløshedskassens brev af 3. november

2003 fremsendes anonymiseret kopi af ankenævnets afgørelse af 9. juli 2001 i

j.nr. xxx.”

6. Regler

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 58.

Efter

forhandling med Landsarbejdsrådet kan Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved

selvstændig virksomhed, eller

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2.

Selvstændig

erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens

regning og

risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse

(De nedennævnte regler har været gældende i hele den

periode, som sagen vedrører.)

§ 1.

Stk. 2.

Som

bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse

eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

§ 2.

Dagpengeretten

for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er

betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med

virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Medlemmet

skal give kassen oplysninger om bl.a.:

a) arten og omfanget af virksomheden,

b) ansat arbejdskraft,

c) medlemmets egen og eventuel ægtefælles/medejers

arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling ægtefællerne/medejerne

imellem,

og

d) virksomhedens omsætning og indtjening.

Lignende dokumenter