Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 35/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
35/1999
Advokaterne Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen
har klaget til Pressenævnet over Berlingske Tidendes dækning af
Thulesagen, således som den er sket i artikler bragt i bladet den 2.,
3., 4. og 9. marts 1999, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Den 2. marts 1999 havde bladet på sin forside en
artikel med overskriften "Sagsøger i Thule-sag undrer sig" og
bl.a. følgende indhold:
"Kaos: Efter forgæves at have forsøgt
at få udsat den historiske retssag mod staten måtte Thule-boernes
advokater i går hæve stævningen for fem fangere, der aldrig
har krævet erstatning.
Førstedagen af den stort anlagte Thule-sag fik en
mildt sagt kaotisk start, da Thule-boernes advokater i Østre Landsret
i går på målstregen måtte hæve stævningen
for fem ud af de i alt 84 fangere.
Selv om retssagen om forflyttelsen af Thulekolonien
tilbage i 1953 har været undervejs i mere end et par år, har de
fem aldrig skrevet under på, at de overhovedet ønsker at
stævne den danske stat med krav om millionerstatning. Et fundamentalt
tilsagn, som Thule-boernes advokater Christian Harlang og Henrik Karl
Nielsen ikke har formået at skaffe.
"Parterne aftalte først i januar, at vi skulle
stille med skriftlige erklæringer fra alle sagsøgere. Det har vi
ikke kunnet nå, og derfor har vi hævet søgsmål for
fem med forbehold for, at de senere kan stævne staten igen," siger
Henrik Karl Nielsen.
Stævningen omhandler nu "kun" 79, der gør
krav på individuel erstatning, efter at advokaterne har hævet de
Læs alt
fem af søgsmålene, ligesom én er afgået ved
døden. Men ikke alle er klar over, hvorfor netop de er
sagsøgere.
Sagsøger nr. 60, Birthe Nielsen fra Horsens, var
bare tre måneder gammel dengang i 1953, da hendes familie blev flyttet
fra Thule. Men hun har aldrig underskrevet nogen erklæring eller
stævning - og kender faktisk kun til retssagen fra et tilfældigt
kig på tekst-TV samt en kortfattet telefonopringning fra i fjor.
"Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skulle have
erstatning," siger Birthe Nielsen, "altså ikke, før de ringede
sidste år; jeg tror, det var fra et advokatkontor ovre i
København."
Indland 1. sektion side 6
".
På side 6 bragtes to artikler. Den ene havde
overskriften "Sagsøger nummer 60" og bl.a. følgende
indhold:
"Som hun sidder der i sofaen i sin hyggelige dagligstue
med masser af nips omkring sig og kaffe på kanden, minder hun om alt
andet end en vred grønlandsk fanger på jagt efter
retfærdighed. Hvilket hun for så vidt heller ikke er.
"Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skulle have
erstatning," beretter Birthe Nielsen, "altså ikke før de
ringede sidste år, jeg tror, det var fra et advokatkontor ovre i
København."
Siden da har tanken selvfølgelig strejfet
hende.
Men at hun ligefrem figurerer på de
københavnske advokater Christian Harlang og Henrik Karl Nielsens
liste over tilsammen 84 grønlændere, der kræver
millionerstatning af den danske stat, undrer hende nu alligevel.
Uden selv at vide det står Birthe Nielsen fra
Gammel Jernbanegade i Horsens således opført som sagsøger
nummer 60 i den historiske stævning mod selveste statsminister Poul
Nyrup Rasmussen for tvangsflytningen af den oprindelige fangerbefolkning
fra Thule tilbage i sommeren 1953. Selv ryster hun bare på hovedet.
"Altså, det eneste, de spurgte om i telefonen, var
mit CPR-nummer. Det fik de. Siden har jeg ikke rigtig hørt noget,
før jeg forleden pludselig blev indkaldt som vidne," fortæller
Birthe Nielsen, der faktisk kun kender til retssagen fra et
tilfældigt kig på tekst-TV.
Dengang i 1953 var hun jo også bare en baby på
tre måneder hun hed i øvrigt slet ikke Birthe Nielsen
dengang, men Odaaq.
"Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skulle have
erstatning," gentager hun."
Den anden artikel på side 6 den 2. marts 1999 havde
overskriften "Første dag i gammel sag" og bl.a. følgende
indhold:
"Thulestammen har krævet millionerstatning for
ulovlig tvangsflytning af de grønlandske fangere i
efterkrigsårene. En flytning, der skulle gøre plads til en
udvidelse af den amerikanske Thulebase under Den Kolde Krig.
Men allerede få minutter efter, at retsmødet
var gået i gang i går stod det klart, at der var dømt
juridisk koks fra første fløjt.
Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen der
repræsenterer den danske stat måtte i sit indledende
indlæg tørt konstatere, at Thulestammens advokater først
i søndags pludselig havde meddelt, at de ville annullere
søgsmålene for fem af de 84 fordrevne, der hver kræver en
kvart million er erstatning af staten.
Selv om advokaterne for stammen Christian Harlang og
Henrik Karl Nielsen har haft over en måned til at skaffe
skriftlige erklæringer fra sagsøgerne om, at de er reelle
sagsøgere, var det nemlig ikke lykkedes i fem tilfælde.
Derfor faxede advokaterne søndag et brev til
landsretten med besked om, at de ville hæve disse personers
søgsmål dog med "forbehold" for at de senere kan "udtage
stævning på ny" mod Statsministeriet.
Senere ville Karsten Hagel-Sørensen klædt i
lang sort kåbe med blodrøde kanter dog gerne gå
nærmere ind i konkrete forhold omkring flytningen i 1953.
Men først ville Christian Harlang med et
længere indlæg føre landsretten på en rejse helt
tilbage til Erik den Rødes tid i Grønland og polarekspeditioner
i 1500-tallet for at nå frem til selve sagen.
Hvilket omgående bragte smil frem på
tilhørerpladserne, da det for flere angiveligt var svært at
forstå, hvad flere hundrede år gammel historie havde at
gøre med forflyttelsen af Thulestammen i 1953.
Kammeradvokaten satte derefter spørgsmåltegn
ved, at staten er blevet klandret, at den ved forflyttelsen af Thulestammen
lod folk bo i telte sommeren over. Med oplæsning fra en
grønlandsk bog fremførte han, at det på den tid ikke var
usædvanligt for kuldevante eskimoer at bo i telte om sommeren.
Kammeradvokaten ville dog først på
retsmødet i dag kommentere, at fem sagsøgere i sidste
øjeblik er trukket ud af sagen med forbehold for at rejse deres sag
igen senere. Ligesom han først i dag vil kommentere, at
Civilretsdirektoratet i fredags gav Thulestammen ret til fri proces for et
kollektivt erstatningskrav på 25. mio. kroner udover de 250.000 kroner
til hver af de fordrevne fra 1953."
Den 3. marts 1999 bragte bladet en artikel under
overskriften "Statsministeriet er gået i tænkeboks" med
følgende underrubrik:
"Thule-sagen: Mens Thule-føljetonen
går sin gang i Østre Landsret, overvejer den sagsøgte
part - Statsministeriet nu næste skaktræk. Det sker, fordi der
mildt sagt er skabt juridisk koks i sagen fra første dag."
Samme dag bragte bladet følgende
"Rettelse":
"I forbindelse med Thulesagen i Østre Landsret
skrev Berlinske Tidende i går, at det ikke var lykkedes Thule-boernes
advokater Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen at skaffe skriftlige
erklæringer fra "alle" sagens sagsøgere om, at de ønskede
at stævne den danske stat. Advokaterne understreger over for avisen, at
de ikke skulle skaffe erklæringer fra "alle", men kun for "omkring 10"
sagsøgere, der er bosat uden for Thule. Disse skulle kun
erklære, at de havde personlig tilknytning til Thule-området.
Berlingske Tidende beklager fejlen."
Torsdag den 4. marts bragtes omtale af sagen under
overskriften "Staten går til modangreb i Thule-sagen" og med
bl.a. følgende indhold:
"Med krav om millionerstatning har den oprindelige
fangerbefolkning i Thule og deres efterkommere stævnet staten for
tvangsforflyttelse tilbage i 1953, da der skulle gøres plads til en
udvidelse af Thule Air Base. En forflyttelse, som sagsøgerne
kræver knap 45 mio. kr. i erstatning for. Men som staten afviser.
Foreløbig er der gået juridisk spaghetti i
retssagen, fordi Thule-boernes advokater Christian Harlang og Henrik Karl
Nielsen, først dagen før retssagen begyndte i mandags,
ophævede fem sagsøgeres individuelle søgsmål mod
staten.
"Og hvad er konsekvensen af, at nogle nu pludselig falder
fra?" spørger Karsten Hagel-Sørensen og fortsætter:
"I det hele taget er der uklarhed over, hvem Thulestammen
som sagsøger er. Og nu hvor vi er helt henne ved tredje retsdag, kunne
jeg da godt tænke mig at vide, hvem min modstander er."
I et processkrift til Østre Landsret i går
krævede kammeradvokaten derfor af Thule-boernes advokater en
redegørelse for, hvem Thulestammen består af."
Thuleboernes advokater vil svare retten på
processkriftet på mandag."
Den 5. marts bragte bladet følgende:
"Fra sagsøger i Thule-sagen
Berlingske Tidende har i går via advokatkontoret
Harlang, Koch og Christensen, som p.t. fører sagen om
Thulekoloniens forflyttelse i 1953 i Østre Landsret, modtaget dette
brev fra sagsøger nr. 60, Birthe Nielsen, Horsens:
"Jeg er meget ked af, at journalisterne har skrevet noget
i avisen d. 2. marts, som jeg slet ikke har sagt.
Mine forældre og jeg gik med i sagen, da Hingitaq 53
startede retssagen i 1996. Vi er meget glade for at være med i
retssagen og håber på en retfærdig afslutning for os
alle.
Jeg synes, at I har gjort mig og andre noget grimt, som
jeg er meget ked af.""
Endelig bragte bladet den 9. marts 1999 en artikel med
overskriften "Stadig strid om Thule-stammen" og bl.a. følgende
indhold:
"Striden om, hvem der sagsøger staten i Thule-sagen
og hvornår og hvordan og hvorfor, fortsætter. På
gårsdagens møde i Østre Landsret forsøgte
Thule-boernes advokater Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen
således skriftligt og på alle punkter at tilbagevise
kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensens angreb på
Thule-stammen.
Efter at fem sagsøgeres individuelle
søgsmål først i sidste øjeblik blev ophævet,
er der ifølge kammeradvokaten rejst tvivl om Thule-stammen som
sagsøger om hvem statens modstander egentlig er, om hvorvidt
Thuleforeningen "Hingitaq 53" overhovedet har mandat til at føre sagen
igennem, og om de fem nu frafaldne sagsøgere senere kan komme igen med
deres individuelle erstatningskrav.
Men i et såkaldt processkrift anfører
Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen for det første, at det
må være op til "en eventuelt efterfølgende sag" at tage
stilling til spørgsmålet om de fem sagsøgeres
individuelle søgsmål på hver 250.000 kroner.
For det andet fremfører Christian Harlang og
Henrik Karl Nielsen, at kammeradvokaten "på intet tidspunkt" under
den forberedende skriftveksling har "anfægtet" Thule-stammens
"juridiske eller faktuelle identitet", som det formuleres.
For det tredje fastslås det i processkriftet, at
heller ikke mandatforholdet mellem "Hingitaq 53" og Thule-stammen under de
indledende øvelser er blevet "bestridt" af kammeradvokaten. Hvis det
går hen og bliver tilfældet under selve retssagen "må
sagsøgerne nødvendigvis protestere herimod, idet en sådan
indsigelse burde være fremført under skriftvekslingen og ikke nu
kan fremføres under domsforhandlingen", hedder det.
Foreløbig indstilles papirkrigen dog mellem
parterne, idet kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen først
agter at svare Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen i sin endelige
procedure."
Klagerne har anført, at der den 2. marts er
viderebragt ukorrekte oplysninger, der kunne give det indtryk, at der ikke
forelå mandat fra alle sagsøgere, uden af dette forinden var
kontrolleret med klagerne. Klagerne har i den forbindelse anført, at
interviewet blev foretaget 3-4 uger, før artiklen blev bragt i bladet.
I denne ganske lange periode kunne bladet have taget det nærliggende
skridt at rette henvendelse til klagerne, som ville kunne afkræfte, at
den pågældende ikke havde givet sit mandat til sagens
førelse. Der blev imidlertid ikke foretaget en sådan
kontrolhenvendelse.
Klagerne har videre anført, at bladet ikke har
rapporteret objektivt og ikke har tilstræbt en kvalitativ ligelig
gengivelse af parternes synspunkter. Endvidere er klagernes
forelæggelse af sagen blevet latterliggjort, og modpartens synspunkter
er på en række punkter gengivet ukommenteret og uden, at der er
sket gengivelse af klagernes synspunkter.
Klagerne har i perioden 2. til 10. marts ført en
omfattende korrespondance pr. telefax med bladet.
Bladet har i en udtalelse vedrørende omtalen af
Birthe Nielsen anført, at hun blev interviewet i sit hjem den 1.
februar og efterfølgende blev kontakte adskillige gange af bladet.
Birthe Nielsen er citeret fuldt korrekt. Efter at hendes udtalelser gav
anledning til heftige indsigelser fra klagernes side, har Birthe Nielsen
trukket dem tilbage i ubestemte vendinger, og bladet har derfor bragt hendes
læserbrev ukommenteret den 5. marts 1999.
Bladet har i den forbindelse anført, at det
står pressen frit for at interviewe Birthe Nielsen om hendes sag uden
at forelægge hendes synspunkter for hendes advokat. Det er i bladet
ikke anført, at Birthe Nielsen ikke har givet advokaterne sit
mandat. Tvært imod fremgår det udtrykkeligt af samtalen med
hende, at hun gerne vil have erstatning.
Bladet har videre anført, at bladet uden
sammenligning er det medie, der har fulgt retssagen mest intenst. Herved er
der nok utilsigtet kommet en skævhed ind i dækningen til fordel
for klagernes sag. Denne skævhed er bl.a. en følge af, at
kammeradvokaten hidtil ikke har ønsket at procedere i pressen og har
opretholdt en næsten konsekvent tavshed i sagen.
De to udtryk, "juridisk koks" og "juridisk spaghetti", der
er anvendt i nogle af artiklerne, dækker over en vigtig juridisk
uenighed mellem sagsøger og sagsøgte om selve grundlaget for
sagen, herunder om betydningen af at have adresse i Grønland eller
Danmark. Udtrykkene blev første gang anvendt i en artikel om sagen den
25. januar 1999 om en lignende processuel uenighed, og da om kammeradvokatens
trængsler.
Bladet har endelig anført, at bladet aldrig har
nægtet klagerne at komme til orde i bladet, og at de er velkomne til at
få optaget et genmæle efter medieansvarslovens regler.
Bladet har fremlagt kopier af en lang række artikler
om sagen fra 1996 og fremefter.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
retssagen vedrører et emne, der har været omtalt i flere medier
herunder det indklagede blad over en længere periode. I en
sådan sag vil begge parters synspunkter ikke kunne fylde lige meget og
have samme vægt i hver enkelt artikel. Det er derfor ikke i strid med
god presseskik, at enkelte af de påklagede artikler i overvejende grad
eller udelukkende gengav modpartens synspunkter.
Vedrørende bladets omtale af sagsøger nr. 60
finder Pressenævnet, at bladet ikke har bragt oplysninger, som burde
have været forelagt for klagerne forud for
offentliggørelsen.
Berlingske Tidende har således ikke tilsidesat god
presseskik i forbindelse med de påklagede artikler.
Afsagt den 26. maj 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 52/1999 Retsinformation · 18. juni 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-252 Retsinformation · 20. marts 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 177/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 66/2002 Retsinformation · 22. august 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00721 Retsinformation · 22. januar 2015
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 51/1999 Retsinformation · 18. juni 1999