Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 35/1999

KEN nr 9654 af 26/05/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet28. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

35/1999

Advokaterne Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen

har klaget til Pressenævnet over Berlingske Tidendes dækning af

Thulesagen, således som den er sket i artikler bragt i bladet den 2.,

3., 4. og 9. marts 1999, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Den 2. marts 1999 havde bladet på sin forside en

artikel med overskriften "Sagsøger i Thule-sag undrer sig" og

bl.a. følgende indhold:

"Kaos: Efter forgæves at have forsøgt

at få udsat den historiske retssag mod staten måtte Thule-boernes

advokater i går hæve stævningen for fem fangere, der aldrig

har krævet erstatning.

Førstedagen af den stort anlagte Thule-sag fik en

mildt sagt kaotisk start, da Thule-boernes advokater i Østre Landsret

i går på målstregen måtte hæve stævningen

for fem ud af de i alt 84 fangere.

Selv om retssagen om forflyttelsen af Thulekolonien

tilbage i 1953 har været undervejs i mere end et par år, har de

fem aldrig skrevet under på, at de overhovedet ønsker at

stævne den danske stat med krav om millionerstatning. Et fundamentalt

tilsagn, som Thule-boernes advokater Christian Harlang og Henrik Karl

Nielsen ikke har formået at skaffe.

"Parterne aftalte først i januar, at vi skulle

stille med skriftlige erklæringer fra alle sagsøgere. Det har vi

ikke kunnet nå, og derfor har vi hævet søgsmål for

fem med forbehold for, at de senere kan stævne staten igen," siger

Henrik Karl Nielsen.

Stævningen omhandler nu "kun" 79, der gør

krav på individuel erstatning, efter at advokaterne har hævet de

Læs alt

fem af søgsmålene, ligesom én er afgået ved

døden. Men ikke alle er klar over, hvorfor netop de er

sagsøgere.

Sagsøger nr. 60, Birthe Nielsen fra Horsens, var

bare tre måneder gammel dengang i 1953, da hendes familie blev flyttet

fra Thule. Men hun har aldrig underskrevet nogen erklæring eller

stævning - og kender faktisk kun til retssagen fra et tilfældigt

kig på tekst-TV samt en kortfattet telefonopringning fra i fjor.

"Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skulle have

erstatning," siger Birthe Nielsen, "altså ikke, før de ringede

sidste år; jeg tror, det var fra et advokatkontor ovre i

København."

Indland 1. sektion side 6

".

På side 6 bragtes to artikler. Den ene havde

overskriften "Sagsøger nummer 60" og bl.a. følgende

indhold:

"Som hun sidder der i sofaen i sin hyggelige dagligstue

med masser af nips omkring sig og kaffe på kanden, minder hun om alt

andet end en vred grønlandsk fanger på jagt efter

retfærdighed. Hvilket hun for så vidt heller ikke er.

"Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skulle have

erstatning," beretter Birthe Nielsen, "altså ikke før de

ringede sidste år, jeg tror, det var fra et advokatkontor ovre i

København."

Siden da har tanken selvfølgelig strejfet

hende.

Men at hun ligefrem figurerer på de

københavnske advokater Christian Harlang og Henrik Karl Nielsens

liste over tilsammen 84 grønlændere, der kræver

millionerstatning af den danske stat, undrer hende nu alligevel.

Uden selv at vide det står Birthe Nielsen fra

Gammel Jernbanegade i Horsens således opført som sagsøger

nummer 60 i den historiske stævning mod selveste statsminister Poul

Nyrup Rasmussen for tvangsflytningen af den oprindelige fangerbefolkning

fra Thule tilbage i sommeren 1953. Selv ryster hun bare på hovedet.

"Altså, det eneste, de spurgte om i telefonen, var

mit CPR-nummer. Det fik de. Siden har jeg ikke rigtig hørt noget,

før jeg forleden pludselig blev indkaldt som vidne," fortæller

Birthe Nielsen, der faktisk kun kender til retssagen fra et

tilfældigt kig på tekst-TV.

Dengang i 1953 var hun jo også bare en baby på

tre måneder hun hed i øvrigt slet ikke Birthe Nielsen

dengang, men Odaaq.

"Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skulle have

erstatning," gentager hun."

Den anden artikel på side 6 den 2. marts 1999 havde

overskriften "Første dag i gammel sag" og bl.a. følgende

indhold:

"Thulestammen har krævet millionerstatning for

ulovlig tvangsflytning af de grønlandske fangere i

efterkrigsårene. En flytning, der skulle gøre plads til en

udvidelse af den amerikanske Thulebase under Den Kolde Krig.

Men allerede få minutter efter, at retsmødet

var gået i gang i går stod det klart, at der var dømt

juridisk koks fra første fløjt.

Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen der

repræsenterer den danske stat måtte i sit indledende

indlæg tørt konstatere, at Thulestammens advokater først

i søndags pludselig havde meddelt, at de ville annullere

søgsmålene for fem af de 84 fordrevne, der hver kræver en

kvart million er erstatning af staten.

Selv om advokaterne for stammen Christian Harlang og

Henrik Karl Nielsen har haft over en måned til at skaffe

skriftlige erklæringer fra sagsøgerne om, at de er reelle

sagsøgere, var det nemlig ikke lykkedes i fem tilfælde.

Derfor faxede advokaterne søndag et brev til

landsretten med besked om, at de ville hæve disse personers

søgsmål dog med "forbehold" for at de senere kan "udtage

stævning på ny" mod Statsministeriet.

Senere ville Karsten Hagel-Sørensen klædt i

lang sort kåbe med blodrøde kanter dog gerne gå

nærmere ind i konkrete forhold omkring flytningen i 1953.

Men først ville Christian Harlang med et

længere indlæg føre landsretten på en rejse helt

tilbage til Erik den Rødes tid i Grønland og polarekspeditioner

i 1500-tallet for at nå frem til selve sagen.

Hvilket omgående bragte smil frem på

tilhørerpladserne, da det for flere angiveligt var svært at

forstå, hvad flere hundrede år gammel historie havde at

gøre med forflyttelsen af Thulestammen i 1953.

Kammeradvokaten satte derefter spørgsmåltegn

ved, at staten er blevet klandret, at den ved forflyttelsen af Thulestammen

lod folk bo i telte sommeren over. Med oplæsning fra en

grønlandsk bog fremførte han, at det på den tid ikke var

usædvanligt for kuldevante eskimoer at bo i telte om sommeren.

Kammeradvokaten ville dog først på

retsmødet i dag kommentere, at fem sagsøgere i sidste

øjeblik er trukket ud af sagen med forbehold for at rejse deres sag

igen senere. Ligesom han først i dag vil kommentere, at

Civilretsdirektoratet i fredags gav Thulestammen ret til fri proces for et

kollektivt erstatningskrav på 25. mio. kroner udover de 250.000 kroner

til hver af de fordrevne fra 1953."

Den 3. marts 1999 bragte bladet en artikel under

overskriften "Statsministeriet er gået i tænkeboks" med

følgende underrubrik:

"Thule-sagen: Mens Thule-føljetonen

går sin gang i Østre Landsret, overvejer den sagsøgte

part - Statsministeriet nu næste skaktræk. Det sker, fordi der

mildt sagt er skabt juridisk koks i sagen fra første dag."

Samme dag bragte bladet følgende

"Rettelse":

"I forbindelse med Thulesagen i Østre Landsret

skrev Berlinske Tidende i går, at det ikke var lykkedes Thule-boernes

advokater Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen at skaffe skriftlige

erklæringer fra "alle" sagens sagsøgere om, at de ønskede

at stævne den danske stat. Advokaterne understreger over for avisen, at

de ikke skulle skaffe erklæringer fra "alle", men kun for "omkring 10"

sagsøgere, der er bosat uden for Thule. Disse skulle kun

erklære, at de havde personlig tilknytning til Thule-området.

Berlingske Tidende beklager fejlen."

Torsdag den 4. marts bragtes omtale af sagen under

overskriften "Staten går til modangreb i Thule-sagen" og med

bl.a. følgende indhold:

"Med krav om millionerstatning har den oprindelige

fangerbefolkning i Thule og deres efterkommere stævnet staten for

tvangsforflyttelse tilbage i 1953, da der skulle gøres plads til en

udvidelse af Thule Air Base. En forflyttelse, som sagsøgerne

kræver knap 45 mio. kr. i erstatning for. Men som staten afviser.

Foreløbig er der gået juridisk spaghetti i

retssagen, fordi Thule-boernes advokater Christian Harlang og Henrik Karl

Nielsen, først dagen før retssagen begyndte i mandags,

ophævede fem sagsøgeres individuelle søgsmål mod

staten.

"Og hvad er konsekvensen af, at nogle nu pludselig falder

fra?" spørger Karsten Hagel-Sørensen og fortsætter:

"I det hele taget er der uklarhed over, hvem Thulestammen

som sagsøger er. Og nu hvor vi er helt henne ved tredje retsdag, kunne

jeg da godt tænke mig at vide, hvem min modstander er."

I et processkrift til Østre Landsret i går

krævede kammeradvokaten derfor af Thule-boernes advokater en

redegørelse for, hvem Thulestammen består af."

Thuleboernes advokater vil svare retten på

processkriftet på mandag."

Den 5. marts bragte bladet følgende:

"Fra sagsøger i Thule-sagen

Berlingske Tidende har i går via advokatkontoret

Harlang, Koch og Christensen, som p.t. fører sagen om

Thulekoloniens forflyttelse i 1953 i Østre Landsret, modtaget dette

brev fra sagsøger nr. 60, Birthe Nielsen, Horsens:

"Jeg er meget ked af, at journalisterne har skrevet noget

i avisen d. 2. marts, som jeg slet ikke har sagt.

Mine forældre og jeg gik med i sagen, da Hingitaq 53

startede retssagen i 1996. Vi er meget glade for at være med i

retssagen og håber på en retfærdig afslutning for os

alle.

Jeg synes, at I har gjort mig og andre noget grimt, som

jeg er meget ked af.""

Endelig bragte bladet den 9. marts 1999 en artikel med

overskriften "Stadig strid om Thule-stammen" og bl.a. følgende

indhold:

"Striden om, hvem der sagsøger staten i Thule-sagen

og hvornår og hvordan og hvorfor, fortsætter. På

gårsdagens møde i Østre Landsret forsøgte

Thule-boernes advokater Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen

således skriftligt og på alle punkter at tilbagevise

kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensens angreb på

Thule-stammen.

Efter at fem sagsøgeres individuelle

søgsmål først i sidste øjeblik blev ophævet,

er der ifølge kammeradvokaten rejst tvivl om Thule-stammen som

sagsøger om hvem statens modstander egentlig er, om hvorvidt

Thuleforeningen "Hingitaq 53" overhovedet har mandat til at føre sagen

igennem, og om de fem nu frafaldne sagsøgere senere kan komme igen med

deres individuelle erstatningskrav.

Men i et såkaldt processkrift anfører

Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen for det første, at det

må være op til "en eventuelt efterfølgende sag" at tage

stilling til spørgsmålet om de fem sagsøgeres

individuelle søgsmål på hver 250.000 kroner.

For det andet fremfører Christian Harlang og

Henrik Karl Nielsen, at kammeradvokaten "på intet tidspunkt" under

den forberedende skriftveksling har "anfægtet" Thule-stammens

"juridiske eller faktuelle identitet", som det formuleres.

For det tredje fastslås det i processkriftet, at

heller ikke mandatforholdet mellem "Hingitaq 53" og Thule-stammen under de

indledende øvelser er blevet "bestridt" af kammeradvokaten. Hvis det

går hen og bliver tilfældet under selve retssagen "må

sagsøgerne nødvendigvis protestere herimod, idet en sådan

indsigelse burde være fremført under skriftvekslingen og ikke nu

kan fremføres under domsforhandlingen", hedder det.

Foreløbig indstilles papirkrigen dog mellem

parterne, idet kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen først

agter at svare Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen i sin endelige

procedure."

Klagerne har anført, at der den 2. marts er

viderebragt ukorrekte oplysninger, der kunne give det indtryk, at der ikke

forelå mandat fra alle sagsøgere, uden af dette forinden var

kontrolleret med klagerne. Klagerne har i den forbindelse anført, at

interviewet blev foretaget 3-4 uger, før artiklen blev bragt i bladet.

I denne ganske lange periode kunne bladet have taget det nærliggende

skridt at rette henvendelse til klagerne, som ville kunne afkræfte, at

den pågældende ikke havde givet sit mandat til sagens

førelse. Der blev imidlertid ikke foretaget en sådan

kontrolhenvendelse.

Klagerne har videre anført, at bladet ikke har

rapporteret objektivt og ikke har tilstræbt en kvalitativ ligelig

gengivelse af parternes synspunkter. Endvidere er klagernes

forelæggelse af sagen blevet latterliggjort, og modpartens synspunkter

er på en række punkter gengivet ukommenteret og uden, at der er

sket gengivelse af klagernes synspunkter.

Klagerne har i perioden 2. til 10. marts ført en

omfattende korrespondance pr. telefax med bladet.

Bladet har i en udtalelse vedrørende omtalen af

Birthe Nielsen anført, at hun blev interviewet i sit hjem den 1.

februar og efterfølgende blev kontakte adskillige gange af bladet.

Birthe Nielsen er citeret fuldt korrekt. Efter at hendes udtalelser gav

anledning til heftige indsigelser fra klagernes side, har Birthe Nielsen

trukket dem tilbage i ubestemte vendinger, og bladet har derfor bragt hendes

læserbrev ukommenteret den 5. marts 1999.

Bladet har i den forbindelse anført, at det

står pressen frit for at interviewe Birthe Nielsen om hendes sag uden

at forelægge hendes synspunkter for hendes advokat. Det er i bladet

ikke anført, at Birthe Nielsen ikke har givet advokaterne sit

mandat. Tvært imod fremgår det udtrykkeligt af samtalen med

hende, at hun gerne vil have erstatning.

Bladet har videre anført, at bladet uden

sammenligning er det medie, der har fulgt retssagen mest intenst. Herved er

der nok utilsigtet kommet en skævhed ind i dækningen til fordel

for klagernes sag. Denne skævhed er bl.a. en følge af, at

kammeradvokaten hidtil ikke har ønsket at procedere i pressen og har

opretholdt en næsten konsekvent tavshed i sagen.

De to udtryk, "juridisk koks" og "juridisk spaghetti", der

er anvendt i nogle af artiklerne, dækker over en vigtig juridisk

uenighed mellem sagsøger og sagsøgte om selve grundlaget for

sagen, herunder om betydningen af at have adresse i Grønland eller

Danmark. Udtrykkene blev første gang anvendt i en artikel om sagen den

25. januar 1999 om en lignende processuel uenighed, og da om kammeradvokatens

trængsler.

Bladet har endelig anført, at bladet aldrig har

nægtet klagerne at komme til orde i bladet, og at de er velkomne til at

få optaget et genmæle efter medieansvarslovens regler.

Bladet har fremlagt kopier af en lang række artikler

om sagen fra 1996 og fremefter.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

retssagen vedrører et emne, der har været omtalt i flere medier

herunder det indklagede blad over en længere periode. I en

sådan sag vil begge parters synspunkter ikke kunne fylde lige meget og

have samme vægt i hver enkelt artikel. Det er derfor ikke i strid med

god presseskik, at enkelte af de påklagede artikler i overvejende grad

eller udelukkende gengav modpartens synspunkter.

Vedrørende bladets omtale af sagsøger nr. 60

finder Pressenævnet, at bladet ikke har bragt oplysninger, som burde

have været forelagt for klagerne forud for

offentliggørelsen.

Berlingske Tidende har således ikke tilsidesat god

presseskik i forbindelse med de påklagede artikler.

Afsagt den 26. maj 1999.

Lignende dokumenter