Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 51/1999

KEN nr 9765 af 16/06/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet18. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

51/1999

NeuroSearch A/S har ved advokat Marianne Phillip klaget

til Pressenævnet over en artikel bragt i Penge og Privatøkonomi

nr. 4, 1999, idet firmaet mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften " AAMUND mister

troværdighed på tvivl og kaos" og følgende

indhold:

"NeuroSearch brød afgørende

børsetiske regler og hemmeligholdt i lang tid for både

investorer og Fondsbørsen, at der var problemer med et af selskabets

vigtigste produkter.

Penge & Privatøkonomi kan afsløre, at en

del af det voldsomme kursfald på 60 procent i begyndelsen af marts

ville have fundet sted lang tid forinden, hvis NeuroSearch havde overholdt

børsens regler.

Der har hidtil hersket troværdighed og respekt

omkring bestyrelsesformand Asger Aamund og hans bioteknologiske

satsning.

Men hele forløbet før og efter

offentliggørelsen af de dårlige nyheder omkring produkter og

samarbejdspartnere har været så kaotisk og fejlagtigt, at det

må rokke ved tilliden til selskabet og dets ledelse.

Børsregler er blevet brudt. Vigtige nyheder er

blevet holdt skjult. En påstået offentliggørelse af

belastende oplysninger eksisterer ikke.

Og udsendelsen af en fondsbørsmeddelelse blev

skæmmet af så alvorlige oversættelsesfejl, at selskabets

problemer virker klart mindre alvorlige for danske end for internationale

investorer.

Læs alt

Problemer med vigtigt produkt skjult

I NeuroSearch's historie har Brasofensin i lang tid

været juvelen i kronen. Håbet er, at dette produkt en dag bliver

et af de førende midler mod Parkinsons syge.

Brasofensin er det lægemiddel, der er længst

fremme i forskningen, og børseksperter mener, at ikke mindre end

halvdelen af NeuroSearchs børsværdi skyldes dette ene

produkt.

Det danske selskab har indgået en aftale med den

amerikanske gigant Bristol Myers Squibb om udviklingen af Brasofensin.

I børsprospektet for et år siden lyder

forløbet yderst lovende. Ganske vist havde man konstateret

bivirkninger ved dyreforsøg, men prospektet understregede, at man

bestemt regnede med, at disse bivirkninger ikke ville optræde ved

forsøg på mennesker.

Senere i 1998 står det imidlertid klart, at der

er alvorlige bivirkninger på mennesker.

Bestyrelsesformand Asger Aamund siger til Penge &

Privatøkonomi, at selskabet har vidst det "i en rum tid", og at

professionelle investorer har kendt til problemet "i lang tid".

Men selskabet udsender aldrig en

fondsbørsmeddelelse om problemerne. Heller ikke selv om problemerne er

så store, at de efterhånden får de amerikanske

sundhedsmyndigheder, FDA, til at bremse op og kræve restriktioner ved

de kommende forsøg.

Det vides ikke præcis, hvornår dette sker. Det

vides heller ikke, hvornår det bliver klart for NeuroSearch, at der

også er et andet tilbageslag: Fire-ugers forsøg med mennesker

med Brasofensin viser ikke nogen signifikant anti-Parkinsons effekt.

For i første omgang får hverken

Fondsbørsen eller investorer besked om disse tilbageslag.

Planlagde at gemme meddelelsen

Det sker ikke før den 5. marts i år, hvor

chokket bliver så meget desto større:

Her afsløres de to store problemer endelig i en

fondsbørsmeddelelse samt, at Bristol Myers Squibb nu vil tage det op

til overvejelse, om man ønsker at fortsætte samarbejdet omkring

Brasofensin eller ej. Resultatet er, at NeuroSearch falder 60 procent i

kurs.

Selv tidspunktet for, hvornår problemerne med

Bristol Myers Squibb stod klart, er omgærdet af mystik og bekymrende

tvivl. Asger Aamund fortæller nemlig Penge &

Privatøkonomi, at man havde planlagt at udskyde

offentliggørelsen af denne meddelelse og blot udsende den sammen med

selskabets regnskab i midten af marts.

Taktiske overvejelser i forbindelse med udsendelsen af en

anden negativ børsmeddelelse fik dog selskabet til at vælge at

udsende begge meddelelser samtidig.

Det er i sig selv klart i strid med de børsetiske

regler, fastslår alle eksperter. Sådanne oplysninger skal straks

offentliggøres og må ikke gemmes til et senere tidspunkt.

"Fondsbørsens praksis er klokkeklar", siger lektor

i børsret ved Københavns Universitet Peer

Schaumburg-Müller.

"Man må ikke vente med at offentliggøre

væsentlige negative (eller positive) oplysninger indtil en

ordinær børsmeddelelse som f.eks. en

årsregnskabsmeddelelse."

Men det rejser uundgåeligt samtidig

spørgsmålet: Hvis man i forvejen planlagde at udskyde

offentliggørelsen, hvor længe i forvejen vidste NeuroSearch

så, at der var alvorlige problemer med samarbejdet med den amerikanske

partner?

Direktør Jørgen Buus Lassen siger, at der

i længere tid var gnidninger i samarbejdet med Bristol Myers Squibb,

men at det først endeligt stod klart i slutningen af februar eller i

begyndelsen af marts.

Men det er umuligt ikke at have sine tvivl efter det

kaotiske forløb forinden.

Meddelelsen der ikke eksisterer

NeuroSearch siger, at man stadig tror på produktet,

og at problemerne med bivirkninger ikke er specielt alvorlige.

Asger Aamund afviser samtidig, at man burde have

informeret om bivirkningerne på mennesker.

"Det er ikke relevant at informere Fondsbørsen om

alle mulige kemiske mellemregninger," siger han til Penge &

Privatøkonomi.

Men her modsiges han tilsyneladende af sin egen

Fondsbørsmeddelelse. Den henviser nemlig til en tidligere

offentliggørelse, hvor problemerne angiveligt skulle være

beskrevet.

Her mener selskabet altså tilsyneladende selv, at

problemerne er så alvorlige, at de burde havde afstedkommet en

offentliggørelse. Problemet er, at den tidligere meddelelse, som man

henviser til, ikke eksisterer. Der er aldrig blevet udsendt en sådan

offentliggørelse, selv om NeuroSearch nu hævder det.

"Hvis man hævder, at man har sagt noget i en

fondsbørsmeddelelse, skal det kunne dokumenteres," siger ekspert i

børsret Jesper Lau Hansen. "Kan man ikke det, har man et stort

problem overfor Fondsbørsen."

Helt uforståeligt refererer selskabet overfor Penge

& Privatøkonomi til det et år gamle prospekt, da vi beder om

at få oplyst, hvor problemerne med bivirkningerne af Brasofesin er

beskrevet.

Her blev det som nævnt tværtimod understreget,

at risikoen for alvorlige bivirkninger i mennesker var usandsynlig.

Og disse positive forventninger i prospektet gør

kun fraværet af en fondsbørsmeddelelse endnu alvorligere.

"Hvis et selskab udtrykker positive forventninger,

så har selskabet pligt til at dementere det, hvis der ikke

længere er grund til at have dem," fastslår Jesper Lau

Hansen.

Stort kursfald i ugerne forinden

Tvivlen om, hvornår NeuroSearch vidste hvad, og

hvornår man oplyste om det, er så meget desto mere alvorlig,

fordi der skete store udsving i kursen i tiden op til den 5. marts, hvor det

endelig blev udsendt i fondsbørsmeddelelsen.

Mellem slutningen af januar og den 5. marts tabte

NeuroSearch over 20 procent af kursværdien heraf alene ti procent i

de sidste fem børsdage før den 5. marts.

Dagen før fondsbørsmeddelelsen blev aktierne

handlet i kurs 360. Dagen efter i kurs 145.

Så der har været store penge at tjene ved at

sælge sine NeuroSearch aktier i ugerne forinden. Hvorvidt der så

også er sket insiderhandel, er der ingen direkte tegn eller beviser

på. Asger Aamund siger, at interne regler i selskabet betyder, at

medarbejderne ikke har haft mulighed for at sælge deres aktier i den

periode.

I børskredse cirkulerede der i lang tid før

den 5. marts rygter om, at der skulle være bivirkninger på et af

NeuroSearchs produkter.

Men ifølge Penge & Privatøkonomis kilder

skulle de i indtil flere tilfælde være blevet afvist af

ledelsen.

Hos NeuroSearch mener ledelsen i dag ikke at have gjort

noget forkert, og man fastslår samtidig, at man fortsat har tiltro til

Brasofensin. I stedet siger direktør Jørgen Buus Lassen, at

han må erkende, at det samlede forløb kan give anledning til

misforståelser.

"Vi kan ikke bortforklare noget. Vi må bare

sørge for at gøre det bedre i fremtiden.""

I tilknytning til denne artikel blev bragt en artikel med

sort baggrund med overskriften "Danske og udenlandske investorer fik

forskellig besked" og følgende indhold:

"På væsentlige punkter var der forskel

på den danske og den engelske udgave af de fondsbørsmeddelelser,

som NeuroSearch udsendte.

Oversættelsesfejlene betød, at problemerne

fremstod mere fyldestgørende og entydigt i den engelske udgave, mens

de i den danske forekom lidt mere overkommelige.

Ingen påstår, at fejlene er lavet bevidst. Men

de fremstår som yderligere eksempler på graverende fejl, som en

professionel, børsnoteret virksomhed ganske enkelt ikke må

fanges i.

Især to forskelle påkalder sig

opmærksomhed.

I den danske fondsbørsmeddelelse får

investorerne at vide, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, på

grund af de uheldige bivirkninger i mennesker ved forsøg med

Brasofensin har krævet en "foreløbig" restriktion i forbindelse

med kommende forsøg.

Men på engelsk er ordet foreløbig fjernet.

Her nævnes der intet håb om, at FDA kan finde på at skifte

mening.

I den danske meddelelse står der også omkring

samarbejdet med Bristol Myers, at det amerikanske selskab "vil tage

beslutning om den fremtidige udvikling."

På engelsk er der i modsætning til den danske

version absolut ingen tvivl om, hvad det kan betyde: Her står der

direkte, at amerikanerne vil beslutte sig for, hvorvidt de ønsker at

fortsætte samarbejdet eller ej.

Børseksperten Jesper Lau Hansen fra

Københavns Universitet har læst de to meddelelser igennem, og

han bekræfter, at der er en indholdsmæssig forskel mellem den

danske og engelske tekst.

"Den engelske version er mere negativ end den danske,"

fastslår han.

Eksperterne er ikke i tvivl om, at det er meget

kritisabelt.

"De børsretslige regler kræver helt

utvetydigt, at et børsselskab informerer ens til de

børsmarkeder, som selskabet er børsnoteret på," siger

Peer Schauburg-Müller. "Der kan ikke informeres mere

fyldestgørende til det ene børsmarked frem for det andet.

Det forekommer helt uacceptabelt og er umuligt at forklare

alene med oversættelsesproblemer eller varianter deraf."

Ifølge NeuroSearch må fejlene være

opstået, fordi man ikke var omhyggelige nok med at rette i den danske

version, efter at man havde afstemt den engelske oversættelse med

Bristol Myers."

Klageren har anført, at artiklen er behæftet

med en række fejl, idet det ikke er korrekt

at det i 1998 skulle have været klart, at

Brasofensin giver alvorlige bivirkninger i mennesker

at klageren skulle have brudt børsregler

at klageren har skjult vigtige nyheder

at klageren skulle have påstået, at man har

offentliggjort oplysninger, som ikke er offentliggjort

at der er alvorlige oversættelsesfejl i

fondsbørsmeddelelsen af 5. marts 1999

Klageren har nærmere anført, at klagerens

bestyrelsesformand Asger Aamund og direktør Jørgen Buus

Lassen, før artiklen blev trykt, blev kontaktet telefonisk af bladets

journalist og blev stillet en række spørgsmål. De citater,

der er anvendt fra disse samtaler, er gengivet i forkert og vildledende

sammenhæng.

Klageren har videre anført, at bladet ikke har

fundet anledning til at sende artiklen til klageren men henblik på

kommentarer før offentliggørelsen.

Klageren har herudover anført, at bladet ikke har

efterprøvet artiklens oplysninger i tilstrækkelig grad ved

forelæggelse for klageren inden offentliggørelsen.

Klageren har endelig anført, at bladet i på

baggrund af to mindre oversættelsesfejl i en sensationspræget

opsætning har benyttet en halv side på at forklare, at danske og

udenlandske investorer fik forskellig besked.

Klageren har bl.a. fremlagt kopi af sit

børsprospekt fra 1998, hvoraf bl.a. fremgår:

"Selvom en IND er godkendt, har FDA som følge af

den særlige metaboliske omsætning af Brasofensin i aber

ønsket flere data før større doser af Brasofensin kan

undersøges i kliniske forsøg i USA. Dette skyldes forekomst af

bivirkninger ved høje doser af Brasofensin i abeforsøg anvendt

i forbindelse med ansøgning om den første IND. På basis

af nyere undersøgelser i aber og mennesker er NeuroSearch, som

følge af tydelige forskelle i Brasofensins metabolisme i mennesker og

aber, overbevist om, at sådanne bivirkninger ikke vil forekomme hos

mennesker. I lyset heraf, og i lyset af at de kliniske undersøgelser

fortsætter i Europa, mener NeuroSearch, at den kliniske udvikling af

Brasofensin vil forløbe som forventet."

Klageren har yderligere fremlagt kopi af

fondsbørsmeddelelse af 5. marts 1999 og engelsk press release af samme

dato.

Af fondsbørsmeddelelsen fremgår bl.a.:

"Som tidligere offentliggjort giver behandling med

brasofensin i mennesker anledning til et omdannelsesprodukt, der ikke ses i

samme grad i dyr. Det har betydet, at der er iværksat yderligere

toksikologiske undersøgelser til belysning af den

sikkerhedsmæssige betydning af dette fund. Konsekvensen har

været, at sundhedsmyndighederne i USA (FDA) foreløbig har

pålagt Bristol-Myers Squibb en dosisrestriktion i forbindelse med

kliniske studier, der udføres i USA. Udenfor USA er de kliniske

forsøg blevet begrænset til 4 ugers behandlingstid.

Bristol-Myers Squibb har meddelt NeuroSearch, at de vil

tage beslutning om den fortsatte udvikling af brasofensin, når de

igangværende studier er afsluttede og evaluerede."

Af den engelske press release fremgår bl.a.:

"As previously announced, the treatment with brasofensine

in humans gives a metabolite of brasofensine, which has not been observed to

the same extent in animals. This finding has necessitated further

toxicological studies in order to elucidate its safety aspects. The

consequence has been that the US Food and Drug Administration has imposed a

dosage restriction on brasofensine in any clinical trials conducted in the

US. Outside the US, clinical trials have been restricted to a treatment

period of 4 weeks.

Bristol-Myers Squibb has notified NeuroSearch that a

decision will be made whether or not to continue the development of

brasofensine following the evaluation of results from the ongoing

studies."

Klageren har endelig fremlagt kopi af bladets maj-udgave,

hvoraf fremgår:

"Rettelser

NeuroSearch:

Omdannelsesprodukter, ikke bivirkninger ved

Brasofensin.

Penge & Privatøkonomi bragte i sidste nummer en

artikel om, hvordan NeuroSearch tilbageholdt vigtige oplysninger for

Fondsbørsen om problemer med udviklingen af selskabets vigtigste

produkt, Brasofensin.

Vi skrev, at problemet skyldtes bivirkninger i forbindelse

med behandlingen med Brasofensin. Det er ikke korrekt. Problemet skyldes, at

behandling med Brasofensin resulterer i dannelsen af uventede stoffer i

nedbrydningen af medikamentet i mennesker, såkaldte

omdannelsesprodukter.

Dette er et potentielt problem, der som minimum er

forsinkende for udviklingen af medikamentet, men det er ikke en

bivirkning.

Samtidig citerede vi bestyrelsesformand Asger Aamund for

at sige, at selskabet har kendt til problemet i lang tid. Asger Aamund

udtalte sig imidlertid om et andet forhold, og det er derfor ikke korrekt, at

han overfor Penge & Privatøkonomi har bekræftet de omtalte

problemer, eller at man har kendt til dem i lang tid.

Penge & Privatøkonomi beklager."

Bladet har i en udtalelse anført, at bladet mener

at have dokumenteret, at der er et problem med udviklingen af Brasofensin,

klagerens vigtigste produkt, som har medført restriktioner fra de

amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder.

Bladet mener endvidere at have godtgjort, at selskabet

ifølge de børsetiske regler burde have offentliggjort dette

problem, så snart man blev klar over det, og at klageren på intet

tidspunkt før den 5. marts i år offentliggjorde, at der var et

problem, selv om man havde kendt til det i lang tid forinden.

Bladet har yderligere anført, at det er korrekt som

anført af klageren, at det omtalte omdannelsesprodukt ikke er en

bivirkning. Der er således tale om en fejl, når artiklen omtaler

det som en bivirkning. Imidlertid bør også udredningsproblemer

give anledning til bekymring og vække opsigt, og klageren burde have

informeret herom lang tid forinden.

Bladet har i øvrigt i sin maj-udgave beklaget den

fejl, at et omdannelsesprodukt blev omtalt som en bivirkning.

Bladet har herudover anført: "I artiklen citerede

vi bestyrelsesformand Asger Aamund for at sige, at selskabet har kendt til

problemet i lang tid. Asger Aamund udtalte sig imidlertid om et andet

forhold, og det er derfor ikke korrekt, at han over for Penge &

Privatøkonomi har bekræftet de omtalte problemer, eller at man

har kendt til dem i lang tid. Det er en beklagelig fejl."

Bladet har yderligere anført, at artiklen

tilstræber fairness over for klageren. Af artiklen fremgår det

således, at klageren ikke mener at have gjort noget forkert, at

selskabet fortsat har tiltro til Brasofensin, og at selskabet mener, at

problemerne ikke er specielt alvorlige.

Bladet har endelig anført, at man har

forsøgt at få klageren i tale. Bladet har i den forbindelse

anført, at bladet den 14. april henvendte sig telefonisk til klagerens

bestyrelsesformand og orienterede ham om, hvad bladet havde i sinde at skrive

i en pressemeddelelse som svar på hans kritik.

Bladet har fremlagt en udtalelse fra overlæge,

dr.med. Jette Boas og fhv. overlæge, dr.med. Jørgen

Worm-Petersen som svar på nogle spørgsmål stillet af

bladet.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Ulrik

Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

ikke ligger inden for nævnets kompetence at tage stilling til, om de

børsetiske regler er tilsidesat.

Pressenævnet kan endvidere ikke foretage en

bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om

klageren tidligere end sket kunne og skulle have orienteret

fondsbørsen om de toxikologiske udredningsproblemer, der er tale om i

forbindelse med produktet Brasofensin.

Pressenævnet finder, at bladet har tilsidesat god

presseskik ved at bringe et citat fra klagerens bestyrelsesformand i en anden

sammenhæng end den, hvori han fremsatte udtalelsen. Pressenævnet

udtaler derfor sin kritik af Penge & Privatøkonomi.

Da bladet i maj-nummeret på en fremtrædende

plads af egen drift har bragt en rettelse med beklagelse af den skete fejl og

tillige har beklaget fejlen ved at omtale omdannelsesprodukter som en

bivirkning, finder Pressenævnet ikke grundlag for at

pålægge bladet at offentliggøre denne kendelse.

Afsagt den 16. juni 1999.

Lignende dokumenter