Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 51/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
51/1999
NeuroSearch A/S har ved advokat Marianne Phillip klaget
til Pressenævnet over en artikel bragt i Penge og Privatøkonomi
nr. 4, 1999, idet firmaet mener, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen havde overskriften " AAMUND mister
troværdighed på tvivl og kaos" og følgende
indhold:
"NeuroSearch brød afgørende
børsetiske regler og hemmeligholdt i lang tid for både
investorer og Fondsbørsen, at der var problemer med et af selskabets
vigtigste produkter.
Penge & Privatøkonomi kan afsløre, at en
del af det voldsomme kursfald på 60 procent i begyndelsen af marts
ville have fundet sted lang tid forinden, hvis NeuroSearch havde overholdt
børsens regler.
Der har hidtil hersket troværdighed og respekt
omkring bestyrelsesformand Asger Aamund og hans bioteknologiske
satsning.
Men hele forløbet før og efter
offentliggørelsen af de dårlige nyheder omkring produkter og
samarbejdspartnere har været så kaotisk og fejlagtigt, at det
må rokke ved tilliden til selskabet og dets ledelse.
Børsregler er blevet brudt. Vigtige nyheder er
blevet holdt skjult. En påstået offentliggørelse af
belastende oplysninger eksisterer ikke.
Og udsendelsen af en fondsbørsmeddelelse blev
skæmmet af så alvorlige oversættelsesfejl, at selskabets
problemer virker klart mindre alvorlige for danske end for internationale
investorer.
Læs alt
Problemer med vigtigt produkt skjult
I NeuroSearch's historie har Brasofensin i lang tid
været juvelen i kronen. Håbet er, at dette produkt en dag bliver
et af de førende midler mod Parkinsons syge.
Brasofensin er det lægemiddel, der er længst
fremme i forskningen, og børseksperter mener, at ikke mindre end
halvdelen af NeuroSearchs børsværdi skyldes dette ene
produkt.
Det danske selskab har indgået en aftale med den
amerikanske gigant Bristol Myers Squibb om udviklingen af Brasofensin.
I børsprospektet for et år siden lyder
forløbet yderst lovende. Ganske vist havde man konstateret
bivirkninger ved dyreforsøg, men prospektet understregede, at man
bestemt regnede med, at disse bivirkninger ikke ville optræde ved
forsøg på mennesker.
Senere i 1998 står det imidlertid klart, at der
er alvorlige bivirkninger på mennesker.
Bestyrelsesformand Asger Aamund siger til Penge &
Privatøkonomi, at selskabet har vidst det "i en rum tid", og at
professionelle investorer har kendt til problemet "i lang tid".
Men selskabet udsender aldrig en
fondsbørsmeddelelse om problemerne. Heller ikke selv om problemerne er
så store, at de efterhånden får de amerikanske
sundhedsmyndigheder, FDA, til at bremse op og kræve restriktioner ved
de kommende forsøg.
Det vides ikke præcis, hvornår dette sker. Det
vides heller ikke, hvornår det bliver klart for NeuroSearch, at der
også er et andet tilbageslag: Fire-ugers forsøg med mennesker
med Brasofensin viser ikke nogen signifikant anti-Parkinsons effekt.
For i første omgang får hverken
Fondsbørsen eller investorer besked om disse tilbageslag.
Planlagde at gemme meddelelsen
Det sker ikke før den 5. marts i år, hvor
chokket bliver så meget desto større:
Her afsløres de to store problemer endelig i en
fondsbørsmeddelelse samt, at Bristol Myers Squibb nu vil tage det op
til overvejelse, om man ønsker at fortsætte samarbejdet omkring
Brasofensin eller ej. Resultatet er, at NeuroSearch falder 60 procent i
kurs.
Selv tidspunktet for, hvornår problemerne med
Bristol Myers Squibb stod klart, er omgærdet af mystik og bekymrende
tvivl. Asger Aamund fortæller nemlig Penge &
Privatøkonomi, at man havde planlagt at udskyde
offentliggørelsen af denne meddelelse og blot udsende den sammen med
selskabets regnskab i midten af marts.
Taktiske overvejelser i forbindelse med udsendelsen af en
anden negativ børsmeddelelse fik dog selskabet til at vælge at
udsende begge meddelelser samtidig.
Det er i sig selv klart i strid med de børsetiske
regler, fastslår alle eksperter. Sådanne oplysninger skal straks
offentliggøres og må ikke gemmes til et senere tidspunkt.
"Fondsbørsens praksis er klokkeklar", siger lektor
i børsret ved Københavns Universitet Peer
Schaumburg-Müller.
"Man må ikke vente med at offentliggøre
væsentlige negative (eller positive) oplysninger indtil en
ordinær børsmeddelelse som f.eks. en
årsregnskabsmeddelelse."
Men det rejser uundgåeligt samtidig
spørgsmålet: Hvis man i forvejen planlagde at udskyde
offentliggørelsen, hvor længe i forvejen vidste NeuroSearch
så, at der var alvorlige problemer med samarbejdet med den amerikanske
partner?
Direktør Jørgen Buus Lassen siger, at der
i længere tid var gnidninger i samarbejdet med Bristol Myers Squibb,
men at det først endeligt stod klart i slutningen af februar eller i
begyndelsen af marts.
Men det er umuligt ikke at have sine tvivl efter det
kaotiske forløb forinden.
Meddelelsen der ikke eksisterer
NeuroSearch siger, at man stadig tror på produktet,
og at problemerne med bivirkninger ikke er specielt alvorlige.
Asger Aamund afviser samtidig, at man burde have
informeret om bivirkningerne på mennesker.
"Det er ikke relevant at informere Fondsbørsen om
alle mulige kemiske mellemregninger," siger han til Penge &
Privatøkonomi.
Men her modsiges han tilsyneladende af sin egen
Fondsbørsmeddelelse. Den henviser nemlig til en tidligere
offentliggørelse, hvor problemerne angiveligt skulle være
beskrevet.
Her mener selskabet altså tilsyneladende selv, at
problemerne er så alvorlige, at de burde havde afstedkommet en
offentliggørelse. Problemet er, at den tidligere meddelelse, som man
henviser til, ikke eksisterer. Der er aldrig blevet udsendt en sådan
offentliggørelse, selv om NeuroSearch nu hævder det.
"Hvis man hævder, at man har sagt noget i en
fondsbørsmeddelelse, skal det kunne dokumenteres," siger ekspert i
børsret Jesper Lau Hansen. "Kan man ikke det, har man et stort
problem overfor Fondsbørsen."
Helt uforståeligt refererer selskabet overfor Penge
& Privatøkonomi til det et år gamle prospekt, da vi beder om
at få oplyst, hvor problemerne med bivirkningerne af Brasofesin er
beskrevet.
Her blev det som nævnt tværtimod understreget,
at risikoen for alvorlige bivirkninger i mennesker var usandsynlig.
Og disse positive forventninger i prospektet gør
kun fraværet af en fondsbørsmeddelelse endnu alvorligere.
"Hvis et selskab udtrykker positive forventninger,
så har selskabet pligt til at dementere det, hvis der ikke
længere er grund til at have dem," fastslår Jesper Lau
Hansen.
Stort kursfald i ugerne forinden
Tvivlen om, hvornår NeuroSearch vidste hvad, og
hvornår man oplyste om det, er så meget desto mere alvorlig,
fordi der skete store udsving i kursen i tiden op til den 5. marts, hvor det
endelig blev udsendt i fondsbørsmeddelelsen.
Mellem slutningen af januar og den 5. marts tabte
NeuroSearch over 20 procent af kursværdien heraf alene ti procent i
de sidste fem børsdage før den 5. marts.
Dagen før fondsbørsmeddelelsen blev aktierne
handlet i kurs 360. Dagen efter i kurs 145.
Så der har været store penge at tjene ved at
sælge sine NeuroSearch aktier i ugerne forinden. Hvorvidt der så
også er sket insiderhandel, er der ingen direkte tegn eller beviser
på. Asger Aamund siger, at interne regler i selskabet betyder, at
medarbejderne ikke har haft mulighed for at sælge deres aktier i den
periode.
I børskredse cirkulerede der i lang tid før
den 5. marts rygter om, at der skulle være bivirkninger på et af
NeuroSearchs produkter.
Men ifølge Penge & Privatøkonomis kilder
skulle de i indtil flere tilfælde være blevet afvist af
ledelsen.
Hos NeuroSearch mener ledelsen i dag ikke at have gjort
noget forkert, og man fastslår samtidig, at man fortsat har tiltro til
Brasofensin. I stedet siger direktør Jørgen Buus Lassen, at
han må erkende, at det samlede forløb kan give anledning til
misforståelser.
"Vi kan ikke bortforklare noget. Vi må bare
sørge for at gøre det bedre i fremtiden.""
I tilknytning til denne artikel blev bragt en artikel med
sort baggrund med overskriften "Danske og udenlandske investorer fik
forskellig besked" og følgende indhold:
"På væsentlige punkter var der forskel
på den danske og den engelske udgave af de fondsbørsmeddelelser,
som NeuroSearch udsendte.
Oversættelsesfejlene betød, at problemerne
fremstod mere fyldestgørende og entydigt i den engelske udgave, mens
de i den danske forekom lidt mere overkommelige.
Ingen påstår, at fejlene er lavet bevidst. Men
de fremstår som yderligere eksempler på graverende fejl, som en
professionel, børsnoteret virksomhed ganske enkelt ikke må
fanges i.
Især to forskelle påkalder sig
opmærksomhed.
I den danske fondsbørsmeddelelse får
investorerne at vide, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, på
grund af de uheldige bivirkninger i mennesker ved forsøg med
Brasofensin har krævet en "foreløbig" restriktion i forbindelse
med kommende forsøg.
Men på engelsk er ordet foreløbig fjernet.
Her nævnes der intet håb om, at FDA kan finde på at skifte
mening.
I den danske meddelelse står der også omkring
samarbejdet med Bristol Myers, at det amerikanske selskab "vil tage
beslutning om den fremtidige udvikling."
På engelsk er der i modsætning til den danske
version absolut ingen tvivl om, hvad det kan betyde: Her står der
direkte, at amerikanerne vil beslutte sig for, hvorvidt de ønsker at
fortsætte samarbejdet eller ej.
Børseksperten Jesper Lau Hansen fra
Københavns Universitet har læst de to meddelelser igennem, og
han bekræfter, at der er en indholdsmæssig forskel mellem den
danske og engelske tekst.
"Den engelske version er mere negativ end den danske,"
fastslår han.
Eksperterne er ikke i tvivl om, at det er meget
kritisabelt.
"De børsretslige regler kræver helt
utvetydigt, at et børsselskab informerer ens til de
børsmarkeder, som selskabet er børsnoteret på," siger
Peer Schauburg-Müller. "Der kan ikke informeres mere
fyldestgørende til det ene børsmarked frem for det andet.
Det forekommer helt uacceptabelt og er umuligt at forklare
alene med oversættelsesproblemer eller varianter deraf."
Ifølge NeuroSearch må fejlene være
opstået, fordi man ikke var omhyggelige nok med at rette i den danske
version, efter at man havde afstemt den engelske oversættelse med
Bristol Myers."
Klageren har anført, at artiklen er behæftet
med en række fejl, idet det ikke er korrekt
at det i 1998 skulle have været klart, at
Brasofensin giver alvorlige bivirkninger i mennesker
at klageren skulle have brudt børsregler
at klageren har skjult vigtige nyheder
at klageren skulle have påstået, at man har
offentliggjort oplysninger, som ikke er offentliggjort
at der er alvorlige oversættelsesfejl i
fondsbørsmeddelelsen af 5. marts 1999
Klageren har nærmere anført, at klagerens
bestyrelsesformand Asger Aamund og direktør Jørgen Buus
Lassen, før artiklen blev trykt, blev kontaktet telefonisk af bladets
journalist og blev stillet en række spørgsmål. De citater,
der er anvendt fra disse samtaler, er gengivet i forkert og vildledende
sammenhæng.
Klageren har videre anført, at bladet ikke har
fundet anledning til at sende artiklen til klageren men henblik på
kommentarer før offentliggørelsen.
Klageren har herudover anført, at bladet ikke har
efterprøvet artiklens oplysninger i tilstrækkelig grad ved
forelæggelse for klageren inden offentliggørelsen.
Klageren har endelig anført, at bladet i på
baggrund af to mindre oversættelsesfejl i en sensationspræget
opsætning har benyttet en halv side på at forklare, at danske og
udenlandske investorer fik forskellig besked.
Klageren har bl.a. fremlagt kopi af sit
børsprospekt fra 1998, hvoraf bl.a. fremgår:
"Selvom en IND er godkendt, har FDA som følge af
den særlige metaboliske omsætning af Brasofensin i aber
ønsket flere data før større doser af Brasofensin kan
undersøges i kliniske forsøg i USA. Dette skyldes forekomst af
bivirkninger ved høje doser af Brasofensin i abeforsøg anvendt
i forbindelse med ansøgning om den første IND. På basis
af nyere undersøgelser i aber og mennesker er NeuroSearch, som
følge af tydelige forskelle i Brasofensins metabolisme i mennesker og
aber, overbevist om, at sådanne bivirkninger ikke vil forekomme hos
mennesker. I lyset heraf, og i lyset af at de kliniske undersøgelser
fortsætter i Europa, mener NeuroSearch, at den kliniske udvikling af
Brasofensin vil forløbe som forventet."
Klageren har yderligere fremlagt kopi af
fondsbørsmeddelelse af 5. marts 1999 og engelsk press release af samme
dato.
Af fondsbørsmeddelelsen fremgår bl.a.:
"Som tidligere offentliggjort giver behandling med
brasofensin i mennesker anledning til et omdannelsesprodukt, der ikke ses i
samme grad i dyr. Det har betydet, at der er iværksat yderligere
toksikologiske undersøgelser til belysning af den
sikkerhedsmæssige betydning af dette fund. Konsekvensen har
været, at sundhedsmyndighederne i USA (FDA) foreløbig har
pålagt Bristol-Myers Squibb en dosisrestriktion i forbindelse med
kliniske studier, der udføres i USA. Udenfor USA er de kliniske
forsøg blevet begrænset til 4 ugers behandlingstid.
Bristol-Myers Squibb har meddelt NeuroSearch, at de vil
tage beslutning om den fortsatte udvikling af brasofensin, når de
igangværende studier er afsluttede og evaluerede."
Af den engelske press release fremgår bl.a.:
"As previously announced, the treatment with brasofensine
in humans gives a metabolite of brasofensine, which has not been observed to
the same extent in animals. This finding has necessitated further
toxicological studies in order to elucidate its safety aspects. The
consequence has been that the US Food and Drug Administration has imposed a
dosage restriction on brasofensine in any clinical trials conducted in the
US. Outside the US, clinical trials have been restricted to a treatment
period of 4 weeks.
Bristol-Myers Squibb has notified NeuroSearch that a
decision will be made whether or not to continue the development of
brasofensine following the evaluation of results from the ongoing
studies."
Klageren har endelig fremlagt kopi af bladets maj-udgave,
hvoraf fremgår:
"Rettelser
NeuroSearch:
Omdannelsesprodukter, ikke bivirkninger ved
Brasofensin.
Penge & Privatøkonomi bragte i sidste nummer en
artikel om, hvordan NeuroSearch tilbageholdt vigtige oplysninger for
Fondsbørsen om problemer med udviklingen af selskabets vigtigste
produkt, Brasofensin.
Vi skrev, at problemet skyldtes bivirkninger i forbindelse
med behandlingen med Brasofensin. Det er ikke korrekt. Problemet skyldes, at
behandling med Brasofensin resulterer i dannelsen af uventede stoffer i
nedbrydningen af medikamentet i mennesker, såkaldte
omdannelsesprodukter.
Dette er et potentielt problem, der som minimum er
forsinkende for udviklingen af medikamentet, men det er ikke en
bivirkning.
Samtidig citerede vi bestyrelsesformand Asger Aamund for
at sige, at selskabet har kendt til problemet i lang tid. Asger Aamund
udtalte sig imidlertid om et andet forhold, og det er derfor ikke korrekt, at
han overfor Penge & Privatøkonomi har bekræftet de omtalte
problemer, eller at man har kendt til dem i lang tid.
Penge & Privatøkonomi beklager."
Bladet har i en udtalelse anført, at bladet mener
at have dokumenteret, at der er et problem med udviklingen af Brasofensin,
klagerens vigtigste produkt, som har medført restriktioner fra de
amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder.
Bladet mener endvidere at have godtgjort, at selskabet
ifølge de børsetiske regler burde have offentliggjort dette
problem, så snart man blev klar over det, og at klageren på intet
tidspunkt før den 5. marts i år offentliggjorde, at der var et
problem, selv om man havde kendt til det i lang tid forinden.
Bladet har yderligere anført, at det er korrekt som
anført af klageren, at det omtalte omdannelsesprodukt ikke er en
bivirkning. Der er således tale om en fejl, når artiklen omtaler
det som en bivirkning. Imidlertid bør også udredningsproblemer
give anledning til bekymring og vække opsigt, og klageren burde have
informeret herom lang tid forinden.
Bladet har i øvrigt i sin maj-udgave beklaget den
fejl, at et omdannelsesprodukt blev omtalt som en bivirkning.
Bladet har herudover anført: "I artiklen citerede
vi bestyrelsesformand Asger Aamund for at sige, at selskabet har kendt til
problemet i lang tid. Asger Aamund udtalte sig imidlertid om et andet
forhold, og det er derfor ikke korrekt, at han over for Penge &
Privatøkonomi har bekræftet de omtalte problemer, eller at man
har kendt til dem i lang tid. Det er en beklagelig fejl."
Bladet har yderligere anført, at artiklen
tilstræber fairness over for klageren. Af artiklen fremgår det
således, at klageren ikke mener at have gjort noget forkert, at
selskabet fortsat har tiltro til Brasofensin, og at selskabet mener, at
problemerne ikke er specielt alvorlige.
Bladet har endelig anført, at man har
forsøgt at få klageren i tale. Bladet har i den forbindelse
anført, at bladet den 14. april henvendte sig telefonisk til klagerens
bestyrelsesformand og orienterede ham om, hvad bladet havde i sinde at skrive
i en pressemeddelelse som svar på hans kritik.
Bladet har fremlagt en udtalelse fra overlæge,
dr.med. Jette Boas og fhv. overlæge, dr.med. Jørgen
Worm-Petersen som svar på nogle spørgsmål stillet af
bladet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Ulrik
Holmstrup og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
ikke ligger inden for nævnets kompetence at tage stilling til, om de
børsetiske regler er tilsidesat.
Pressenævnet kan endvidere ikke foretage en
bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om
klageren tidligere end sket kunne og skulle have orienteret
fondsbørsen om de toxikologiske udredningsproblemer, der er tale om i
forbindelse med produktet Brasofensin.
Pressenævnet finder, at bladet har tilsidesat god
presseskik ved at bringe et citat fra klagerens bestyrelsesformand i en anden
sammenhæng end den, hvori han fremsatte udtalelsen. Pressenævnet
udtaler derfor sin kritik af Penge & Privatøkonomi.
Da bladet i maj-nummeret på en fremtrædende
plads af egen drift har bragt en rettelse med beklagelse af den skete fejl og
tillige har beklaget fejlen ved at omtale omdannelsesprodukter som en
bivirkning, finder Pressenævnet ikke grundlag for at
pålægge bladet at offentliggøre denne kendelse.
Afsagt den 16. juni 1999.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-499 Retsinformation · 2. juli 2007
- Ved bedømmelsen af, om der foreligger en dispensation omfattet af de børsetiske regler pkt. 4.1., kunne der ikke tages hensyn til en indgået aktionæraftale. Sagen hjemvist til fornyet behandling i Københavns Fondsbørs. Retsinformation · 24. september 1997
- 1985 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS Retsinformation · 21. maj 1988
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-733 Retsinformation · 31. oktober 2008
- 1994 LSF 250 FORSLAG TIL LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL (* 1) Retsinformation · 3. maj 1995