Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-252
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-252
Advokat [K] har klaget til
Pressenævnet over artikler offentliggjort i Ekstra Bladet den 16., 18., 19.
og
20. oktober 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Den 16. oktober 2005 bragte
Ekstra Bladet under overskrifterne ”Den pengeglade kværulant” og
”Stjerne for
en uge” følgende artikel på bladets bagside:
”Han burde være en type, som
Ekstra Bladet begejstret bakkede op i kampen mod magtgale autoriteter. Det er
han ikke.
For hvis en advokat vil bide
skeer med regeringer, skal han være lysende i pæren, knivskarp i juraen og
dreven i retorikken.
[K] er ingen af delene. Han
er uklar i tanken, slatten i juraen og vævende som procedør. Herregud, manden
kan ikke læse op i retten uden at hakke den simpleste tekst i spåner.
Jura ifølge [K]
Ikke desto mindre: Han er
den, som 24 velmenende og kvartkendte danskere har sat i spidsen for en
retssag
imod statsministeren, der stævnes med påstand om, at Danmarks deltagelse i
Irak-krigen strider imod grundlovens § 19.
Det er ikke nemt at forstå,
for paragraffen kræver blot, at regeringen skal have dansk krigsindsats
godkendt
i Folketinget, hvilket præcis skete i marts 2003. Selv Socialdemokraternes
Læs alt
udenrigsordfører Mogens Lykketoft, som stemte imod krigsdeltagelsen, ryster
på
hovedet.
Men sagfører [K] har opfundet
sin helt egen fortolkning af, hvad der skal til – og fører som vidne en
for
længst afdød venstremands ord i Folketinget i 1953.
Den stridbare advokat har
prøvet det før. Han førte også sagen i 1998, hvor han anklagede Poul Nyrup
Rasmussen for at have underskrevet Maastricht-traktaten i strid med
grundloven.
Den blev tabt med et brag i Højesteret, hvis dommere siges at være så trætte
af
mandens væv, at de har drøftet mulighederne for at spærre ham vej til
skranken.
Topsalær for tabersag
Nogen ren idealist er [K]
ikke. Ekstra Bladet har således haft den tvivlsomme fornøjelse at tvære ham
ud
i retten nogle gange. Senest i en sag, som han hovedløst førte imod bladet
for
direktør [A] og formand [B] fra [C]. Vi havde kaldt arkitektbosserne løgnere,
fordi de havde holdt direktørens blakkede fortid i AOF hemmeligt for
medlemmerne.
[K] tabte sagen i byretten,
men rådede de to til at anke til landsretten – hvor han også tabte. Men
han
tillod sig at kræve 200.000 dejlige salærkroner for sin tåbelige rådgivning
og
forstyrrede måde at producere sagen på. Pengene blev hentet i
arkitektfagforeningens
uvidende medlemmers lommer, skønt sagen slet ikke angik dem – men
skyldtes
personlige angreb på foreningens uduelige direktør.
Lige så verdensfjern
rådgivning gav [K] i seks år [D], der mistede embedet som Gisselfelds
overdirektør.
Den pinagtige affære medførte, at [K] i 1999 blev smidt ud af sit
advokatfællesskab med [E] og [F], der ikke ville dele dørskilt med denne
taber.
Idealisme for millioner
[K]s tilløbere af drømmere,
sværmere og kværulantforrykte tillægger den lange bønnestage med det
rødhårede
temperament en gevaldig idealisme. Jeg skal ikke afvise, at han mener at
kæmpe
for visse borgerlige idealer, når han med mellemrum sætter sig i spidsen for
et
optog af forurettede mennesker. Men der er grænser for idealismen.
Det kunne man iagttage, da
han førte – og tabte – Thule-fangernes sag mod staten i 2003. Den
drejede sig
om deres tvangsflytning fra fangstpladser i Thule i 1953.
Højesteret sagde nej til, at
thulestammen i dag udgør et selvstændigt folk, og dermed brasede sagen
sammen.
Advokaterne gik med 8 mio. kr. i salær – fire gange mere end fangerne
fik!
Alene i Højesteret hævede [K]
1,5 mio. kr., mens han scorede 2,2 mio. kr. i landsretten. Alligevel jamrede
idealisten højlydt pressen rundt over sin underbetaling.
Der findes større blålys
[K]s hårdeste kritiker er
kollegaen [G], som Ekstra Bladet også nylig havde fornøjelsen at vinde over i
en retssag i sportsverdenen. [G] beskrev forleden i Berlingeren ugens
stjerneadvokat [K] sådan:
- Han er uduelig, komplet
uforberedt og det største blålys, jeg nogen sinde har arbejdet med. Han åbner
sine papirer i retten og er totalt overrasket, fordi han aldrig har set dem
før.
[G] hænger videre [K] ud for
at tage de kontroversielle sager for at kunne føre sig frem i medierne. Hvad
det angår, kan de to fjender tage hinanden i hånden. Forskellen på dem er, at
[G]
altid er topforberedt og skarp.
Jeg mener dog, hans
karakteristik af [K] er for hård. [G] må have set større blålys, i hvert fald
i
udlandet. Komplet uforberedt er [K] heller ikke hver gang. Vi har taget ham i
at kende navnet på sin klient.
Årets Jurist bliver han
aldrig. Dagens Humorist heller ikke. Men Stjerne For en Uge kårer vi ham
gerne
som. Såmænd også gerne Månedens Hysteriker.
Tillykke, [K], med det alt
sammen!
”
Artiklen er illustreret med
en farvelagt karikaturtegning forestillende [K], der holder en pose penge i
den
ene hånd og en mappe med påskriften ”tabersager” i den anden, alt
imens en
dommer slår ham i hovedet med sin hammer.
Rundt omkring brødteksten er
følgende udsagn gentaget i overskriftsform:
”Der ER set større blålys,
selv om man skal til udlandet for at hitte en, Han er uklar i tanken, slatten
i
juraen og vævende som procedør og Nogen ren idealist er [K] ikke”
Den 18. oktober 2005 bragte
Ekstra Bladet følgende artikel med overskriften ”I retten med ham”
under
rubrikken ”Dagens debat”:
”Her på siden har vi
tidligere beskæftiget os med taberadvokaten [K], der får velmenende mennesker
til at føre deres sag ved domstolene. Som regel uden andet resultat end det,
der kan aflæses på [K]s konto.
Forleden karakteriserede
advokaten [G] sin kollega [K] som det største blålys, han nogen sinde havde
arbejdet sammen med, en mand, der mødte totalt uforberedt op til retsmøderne,
hvor han blev overrasket over at læse sagens akter, fordi han aldrig havde
set
dem før.
En påstand, vi i
retfærdighedens navn så os nødsaget til at opbløde, idet [K] i et enkelt
tilfælde
har været i stand til at huske klientens navn.
Alligevel opfordrede vi [K]
til at anlægge sag mod [G] for at redde stumperne af sit rygte. Og minsandten
om ikke han følger vort råd.
Således skriver [K] i
Berlingske Tidende:
”Advokatnævnet har dømt
advokat [G] for at overtræde de advokatetiske regler over for mig i den sag,
hvorom han i avisen fremsætter nogle aldeles usande beskyldninger, igen mod
mig.
Hvis [G] er korrekt gengivet,
vil også dette blive indbragt for Advokatnævnet til en skærpet vurdering med
deraf følgende konsekvenser for [G].”
---
Vorherre bevars! Her stempler
[G] på det nærmest [K] som dum, doven og uduelig og en plet for sin stand.
Det er grove anklager der
ikke hører hjemme i den søvnige forsamling af støvede retslærde, som med
knirkende røst og lange mellemrum udtaler deres virkningsløse misbilligelse
af
denne eller hin sagfører.
Der er tale om injurier og ærekrænkelse,
så hvis der er lidt mandfolk tilbage i [K], går han i krig med åben pande ved
landets rigtige domstole.
Dog vil vi anbefale ham at
finde en anden advokat end sig selv.”
Indlægget var ledsaget af et
billede af advokat [G] med følgende billedtekst:
”[G] – hvorfor tør advokat [K]
ikke slæbe ham i retten?”
Under samme rubrik bragte
Ekstra Bladet under overskriften ”Dagens [K]” følgende artikel den
19. oktober
2005:
”Ekstra Bladet har i nogle
dage været optaget af, hvad der kan gøres for at rette op på taber-advokat
[K]s
flossede rygte. Vi tænker især på kollegaen, advokat [G]s karakteristik af
ham,
som vi tvinges til at gentage af hensyn til nye læsere:
”Han er uduelig, komplet
uforberedt og det største blålys, jeg nogensinde har arbejdet med. Han åbner
sine papirer i retten og er totalt overrasket, fordi han aldrig har set dem
før.”
[K] har pga. udtalelsen
indbragt [G] for det ligegyldige Advokatnævn, hvilket i går fik Side 2 til at
spørge, hvorfor [K] dog ikke anlægger en gedigen injuriesag ved retten,
naturligvis med bistand af en rigtig jurist?
---
Svaret indløb i går fra et
estimeret medlem af Advokatrådet. Han gør opmærksom på, at [K] naturligvis
ikke
vil løbe risikoen for, at [G] i retten fører sandhedsbevis for sin
karakteristik af taber-sagføreren!”
I teksten til det ledsagende
billede af [K] stod der:
”Sagfører [K] – frygter
sandhedsbevis i retten”
Endvidere bragte Ekstra
Bladet den 20. oktober 2005 under overskriften ”[K]s fanklub”
følgende artikel
under rubrikken ”Brev til ledersiden”:
”Ingen troede det muligt, men
den kendte taber-advokat [K] har en fanklub. Man skal ikke længere end til
det
nordligste Grønland for at finde den. Dens talsmand [H], formand for
foreningen
[I] skriver helt af sig selv (fork.):
”Heroppe i Qaannaaq ved Thule
har vi læst Ekstra Bladet, som i flere dage nu har skrevet, at den sag, som
advokat [K] førte for os tvangsforflyttede thuleboere i 1999, senere blev
”tabt”.
Avisens oplysninger er
absolut usande.
Tværtimod fik vi som resultat
af advokatens imponerede indsats domstolenes definitive ord for, at vi var
tvangsforflyttede, og at sagerne ikke var forældet
Da sagen kom i Højesteret,
måtte kammeradvokaten helt opgive den del af sagen, som vi således vandt i
Højesteret, der dog kun gav os i gennemsnit 17.000 kr. hver (og en mio. kr.)
for tvangsflytningen. Denne erstatningssag og sagen om landområderne er i
2004
indbragt for menneskerettighedsdomstolen.”
SVAR:
Tak for brevet, som er endnu
et vidnesbyrd om [K]s magiske evne til at indbilde klienter, at de har vundet
sager.
Vi skrev i søndags, at [K] og
statens advokat gik fra sagen med sammenlagt 8 mio. kr. i salær – fire
gange
mere, end fangerne fik i erstatning. Af de to sagførere fik kammeradvokaten
mest, fordi han vandt.
Men hvis hr. [H] er tilfreds,
skal vi ikke forstyrre hans sjælefred. Det er ingen skam at være et beskedent
menneske. Og fangernes talsmand kan leve i sikker forvisning om, at uanset
udfaldet ved domstolen i Strasbourg vil hans idol
[K] ikke blive fattigere.”
Sammen med artiklen var trykt
et billede af [K] på Højesterets trappe med følgende tekst:
”Fangerhelten [K], da han
flaksede rundt for pressen foran Højesteret”.
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har anført, at Ekstra
Bladet har tilsidesat god presseskik ved at viderebringe en række usande og
udokumenterede oplysninger i artiklen den 16. oktober 2005. Disse oplysninger
har ikke været forelagt [K] til udtalelse inden offentliggørelsen.
Oplysningerne stammer i øvrigt fra advokat [G], der imidlertid ikke er
angivet
som kilde.
[K] klager hverken over humor
eller ironi, og heller ikke over overdrivelse af faktiske kendsgerninger. Der
klages over, at der kolporteres en række erhvervsmæssigt belastende og
udokumenterede usandheder, der er objektivt krænkende for hans omdømme som
advokat. Det drejer sig konkret om følgende passager i artiklen den 16.
oktober
2005:
1.”Herregud, manden kan ikke
læse op i retten uden at hakke den simpleste tekst i spåner.”
2.”Den blev tabt med et brag
i Højesteret, hvis dommere siges at være så trætte af mandens væv, at de har
drøftet mulighederne for at spærre ham vejen til skranken.” –
Hertil bemærker [K],
at der er tale om en overordentlig grov beskyldning. Han har siden 1990 ført
tæt på 50 typisk ganske store sager, og har således årligt adskillige sager i
Højesteret.
3.”Den pinagtige adfærd
medførte, at [K] i 1999 blev smidt ud af sit advokatfællesskab med [E] og
[F],
der ikke ville dele dørskilt med denne taber.”
4.”Det kunne man iagttage, da
han førte – og tabte – Thulefangernes sag mod staten i
2003.”
– [K] anfører nærmere herom, at
den pågældende sag ikke blev tabt, men vundet, idet staten blev dømt til at
betale sagsøgerne et beløb på 2.079.559,40 kr. Staten tabte således sine
grundlæggende indsigelser om, at Thule-boerne havde flyttet frivilligt, og at
deres eventuelle krav mod staten var fortabt som følge af passivitet
henholdsvis forældelse. Højesteretsdom var en stadfæstelse af landsrettens
dom.
Sidstnævnte dom betegnede også Ekstra Bladet i sin dækning af sagen den 31.
august 1999 som vundet af Thule-befolkningen.
5.” , mens han scorede 2,2
mio. kr. i landsretten.” – Dette er ifølge [K] forkert, idet hans
salær i den
pågældende sag alene androg 1,2 mio. kr. Han henviser til en udskrift af
Østre
Landsrets Retsbog af 20. august 1999, som er sendt til Pressenævnet.
6.”Han åbner sine papirer i
retten og er totalt overrasket.”
Disse påstande gentages i
forskelligt omfang i de øvrige påklagede artikler. I den forbindelse nævner
[K]
særligt indlægget den 19. oktober 2005, hvori der henvises til en udtalelse
fra
” et estimeret medlem af Advokatrådet ”. Han henviser til et brev
fra
Advokatrådet af 3. november 2005, der foreligger for Pressenævnet, og hvoraf
det fremgår, at Advokatrådet ikke er bekendt med, at nogen skulle have udtalt
sig på rådets vegne til Ekstra Bladet som anført i indlægget.
For så vidt angår indlægget
den 20. oktober 2005, er den tilhørende billedtekst objektivt usand. Det
fremgår således af billedteksten, at [K] ”flaksede rundt for
pressen”, uanset
at han faktisk stod på Højesterets trappe og besvarede spørgsmål fra
journalisterne og derpå gik direkte til porten ud af Prins Jørgens Gård.
I selve indlægget den 20.
oktober 2005 har Ekstra Bladet endvidere fjernet de dele af teksten i [H]
brev,
som modsiger oplysningerne i artiklen den 16. oktober 2005.
2.2. Ekstra Bladets
synspunkter
Ekstra Bladet har anført, at
artiklen den 16. oktober 2005 er led i en fast søndagsklumme, som under
navnet
”Stjerne for en uge” leverer et satirisk portræt af en person, der
har gjort
sig bemærket i de forløbne syv dage. På grund af portrættets karakter af
satire
har der ikke været anledning til at forelægger artiklens oplysninger for [K]
inden offentliggørelsen. Et krav om forelæggelse ville være imod selve
genrens
natur, idet en satirisk artikel som den omhandlede netop går ud på at levere
et
subjektivt portræt af sit offer.
Med hensyn til påstanden om
den manglende angivelse af advokat [G] som kilde til nogle af artiklens
oplysninger anfører Ekstra Bladet videre, at [G] i artiklens tre sidste
afsnit
faktisk citeres for sine udtalelser om [K] til Berlingske Tidende.
Ad de seks passager, [K] har
fremhævet i sin klage, har Ekstra Bladet anført følgende:
1.Enhver, der har befundet
sig en retssal sammen med [K], kan bekræfte, at enhver form for oplæsning fra
hans mund er en lidelse at påhøre. Under den række af sager, [K] har ført mod
artiklens forfatter i dennes egenskab af chefredaktør for Ekstra Bladet, har
sidstnævntes advokat således ofte påtaget sig væsentlige dele af
dokumentationen for at muliggøre, at de kom igennem den.
2.Emnet har været debatteret
mellem advokater, der færdes i Højesteret. Ekstra Bladet er endog vidende om,
at højesteretsdommere har udtalt sig i samme retning, idet bladet dog har
valgt
ikke at gengive oplysningen ved direkte citat.
3.Det er en kendsgerning, at [K]s
to tidligere kolleger ikke ønskede at fortsætte i kompagniskab med ham.
Udtrykket ”taber” sigter alene til udfaldet af de sager, han har
ført.
4.Opfattelsen hos andre end [K]
og dennes klienter er, at han faktisk tabte Thulefangernes sag mod staten.
5.[K] opnåede ifølge Ekstra
Bladets oplysninger at hæve 2,2 mio. kr. i landsretten for sin indsat i
forbindelse med Thule-sagen og 1,5 mio. kr. i Højesteret.
6.Der er tale om et citat af [G],
hvis beskrivelse af [K]s sagsforberedelse Ekstra Bladets chefredaktør
imidlertid kan genkende fra egne møder med [K].
Hvad angår klagen over
billedteksten til indlægget den 20. oktober 2005, anfører Ekstra Bladet, at
udtrykket ”flakse” er en præcis beskrivelse af det passerede, idet
[K] modsat
de fleste andre advokater ynder at stille sig i positur på Højesterets trappe
–
helst iført advokatkappe – mens han gør sig klog på, hvad der foregår i
Højesteret.
3. Pressenævnet afgørelse og
begrundelse:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Finn Rowold,
Kaare R. Skou og Leif Max Hansen.
Det fremgår af de vejledende
presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller
virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de
bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Det er Pressenævnets
opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske
gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.
Pressenævnet finder imidlertid,
at oplysningerne vedrørende årsagen til ophøret af [K]s tidligere
advokatsamarbejde, er af en sådan konkret og faktuel karakter, at de burde
have
været forelagt [K] til udtalelse inden offentliggørelsen. Det samme gælder
artiklens oplysninger om hans salær for landsretten i Thule-sagen. Nævnet
udtaler derfor sin kritik.
Nævnet finder derimod ikke,
at de andre passager, som [K] særligt har fremhævet, eller billedteksten i
forbindelse med indlægget den 20. oktober 2005, går ud over rammerne for
satiriske kommentarer.
I artiklen den 19. oktober
2005 anføres, at et medlem af Advokatrådet gør opmærksom på, at [K] ikke vil
løbe risikoen for at der føres sandhedsbevis under en injuriesag. Det er i
denne forbindelse uden betydning, at Advokatrådet i brevet af 3. november
2005
som svar på advokat [K]s anmodning om dementi fra Rådet har oplyst, at der
ikke
er nogen, der på Rådets vegne har udtalt sig som gengivet.
Pressenævnet finder heller
ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets redigering af det indlæg fra én
af [K]s klienter, som avisen bragte den 20. oktober 2005. Nævnet bemærker
herved, at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til på
egen
hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg,
såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og redigering
fremstår som uforvansket.
I medfør af medieansvarsloven
§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør for Ekstra
Bladet at offentliggøre følgende:
”Kendelse fra Pressenævnet
Den 16., 18., 19. og 20.
oktober 2005 bragte Ekstra Bladet artikler og satiretegninger vedrørende
advokat [K]. [K] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at god
presseskik
er tilsidesat. Han har bl.a. henvist til følgende udtalelse om, ”at [K]
i 1999
blev smidt ud af sit advokatfællesskab med [E] og [F], der ikke ville dele
dørskilt med denne taber” og en udtalelse om, at [K] i salær for
Thule-sagen
”scorede 2,2 mio. kr. i landsretten”.
Pressenævnet afgørelse og
begrundelse:
Det fremgår af de
vejledende presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige,
krænkende
eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,
inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Det er Pressenævnets
opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske
gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.
Pressenævnet finder
imidlertid, at oplysningerne vedrørende årsagen til ophøret af [K]s tidligere
advokatsamarbejde, er af en sådan konkret og faktuel karakter, at de burde
have
været forelagt [K] til udtalelse inden offentliggørelsen. Det samme gælder
artiklens oplysninger om hans salær for landsretten i Thule-sagen. Nævnet
udtaler derfor sin kritik.
Nævnet finder derimod
ikke, at de andre passager, som [K] særligt har fremhævet, eller
billedteksten
i forbindelse med indlægget den 20. oktober 2005, går ud over rammerne for
satiriske kommentarer.
I artiklen den 19. oktober
2005 anføres, at et medlem af Advokatrådet gør opmærksom på, at [K] ikke vil
løbe risikoen for at der føres sandhedsbevis under en injuriesag. Det er i
denne forbindelse uden betydning, at Advokatrådet i brevet af 3. november
2005
som svar på advokat [K]s anmodning om dementi fra Rådet har oplyst, at der
ikke
er nogen, der på Rådets vegne har udtalt sig som gengivet.
Pressenævnet finder heller
ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets redigering af det indlæg fra én
af [K]s klienter, som avisen bragte den 20. oktober 2005. Nævnet bemærker
herved, at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til på
egen
hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg,
såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og redigering
fremstår som uforvansket.
København, den 22. februar 2006
Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Leif Max Hansen.”
Afgjort den 22. februar 2006
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-161 Retsinformation · 9. september 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/2000 Retsinformation · 11. august 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0810 Retsinformation · 28. juni 2022
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 63/2003 Retsinformation · 8. september 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1046 Retsinformation · 13. oktober 2010