Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-252

KEN nr 9118 af 22/02/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet20. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-252

Advokat [K] har klaget til

Pressenævnet over artikler offentliggjort i Ekstra Bladet den 16., 18., 19.

og

20. oktober 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Den 16. oktober 2005 bragte

Ekstra Bladet under overskrifterne ”Den pengeglade kværulant” og

”Stjerne for

en uge” følgende artikel på bladets bagside:

”Han burde være en type, som

Ekstra Bladet begejstret bakkede op i kampen mod magtgale autoriteter. Det er

han ikke.

For hvis en advokat vil bide

skeer med regeringer, skal han være lysende i pæren, knivskarp i juraen og

dreven i retorikken.

[K] er ingen af delene. Han

er uklar i tanken, slatten i juraen og vævende som procedør. Herregud, manden

kan ikke læse op i retten uden at hakke den simpleste tekst i spåner.

Jura ifølge [K]

Ikke desto mindre: Han er

den, som 24 velmenende og kvartkendte danskere har sat i spidsen for en

retssag

imod statsministeren, der stævnes med påstand om, at Danmarks deltagelse i

Irak-krigen strider imod grundlovens § 19.

Det er ikke nemt at forstå,

for paragraffen kræver blot, at regeringen skal have dansk krigsindsats

godkendt

i Folketinget, hvilket præcis skete i marts 2003. Selv Socialdemokraternes

Læs alt

udenrigsordfører Mogens Lykketoft, som stemte imod krigsdeltagelsen, ryster

på

hovedet.

Men sagfører [K] har opfundet

sin helt egen fortolkning af, hvad der skal til – og fører som vidne en

for

længst afdød venstremands ord i Folketinget i 1953.

Den stridbare advokat har

prøvet det før. Han førte også sagen i 1998, hvor han anklagede Poul Nyrup

Rasmussen for at have underskrevet Maastricht-traktaten i strid med

grundloven.

Den blev tabt med et brag i Højesteret, hvis dommere siges at være så trætte

af

mandens væv, at de har drøftet mulighederne for at spærre ham vej til

skranken.

Topsalær for tabersag

Nogen ren idealist er [K]

ikke. Ekstra Bladet har således haft den tvivlsomme fornøjelse at tvære ham

ud

i retten nogle gange. Senest i en sag, som han hovedløst førte imod bladet

for

direktør [A] og formand [B] fra [C]. Vi havde kaldt arkitektbosserne løgnere,

fordi de havde holdt direktørens blakkede fortid i AOF hemmeligt for

medlemmerne.

[K] tabte sagen i byretten,

men rådede de to til at anke til landsretten – hvor han også tabte. Men

han

tillod sig at kræve 200.000 dejlige salærkroner for sin tåbelige rådgivning

og

forstyrrede måde at producere sagen på. Pengene blev hentet i

arkitektfagforeningens

uvidende medlemmers lommer, skønt sagen slet ikke angik dem – men

skyldtes

personlige angreb på foreningens uduelige direktør.

Lige så verdensfjern

rådgivning gav [K] i seks år [D], der mistede embedet som Gisselfelds

overdirektør.

Den pinagtige affære medførte, at [K] i 1999 blev smidt ud af sit

advokatfællesskab med [E] og [F], der ikke ville dele dørskilt med denne

taber.

Idealisme for millioner

[K]s tilløbere af drømmere,

sværmere og kværulantforrykte tillægger den lange bønnestage med det

rødhårede

temperament en gevaldig idealisme. Jeg skal ikke afvise, at han mener at

kæmpe

for visse borgerlige idealer, når han med mellemrum sætter sig i spidsen for

et

optog af forurettede mennesker. Men der er grænser for idealismen.

Det kunne man iagttage, da

han førte – og tabte – Thule-fangernes sag mod staten i 2003. Den

drejede sig

om deres tvangsflytning fra fangstpladser i Thule i 1953.

Højesteret sagde nej til, at

thulestammen i dag udgør et selvstændigt folk, og dermed brasede sagen

sammen.

Advokaterne gik med 8 mio. kr. i salær – fire gange mere end fangerne

fik!

Alene i Højesteret hævede [K]

1,5 mio. kr., mens han scorede 2,2 mio. kr. i landsretten. Alligevel jamrede

idealisten højlydt pressen rundt over sin underbetaling.

Der findes større blålys

[K]s hårdeste kritiker er

kollegaen [G], som Ekstra Bladet også nylig havde fornøjelsen at vinde over i

en retssag i sportsverdenen. [G] beskrev forleden i Berlingeren ugens

stjerneadvokat [K] sådan:

- Han er uduelig, komplet

uforberedt og det største blålys, jeg nogen sinde har arbejdet med. Han åbner

sine papirer i retten og er totalt overrasket, fordi han aldrig har set dem

før.

[G] hænger videre [K] ud for

at tage de kontroversielle sager for at kunne føre sig frem i medierne. Hvad

det angår, kan de to fjender tage hinanden i hånden. Forskellen på dem er, at

[G]

altid er topforberedt og skarp.

Jeg mener dog, hans

karakteristik af [K] er for hård. [G] må have set større blålys, i hvert fald

i

udlandet. Komplet uforberedt er [K] heller ikke hver gang. Vi har taget ham i

at kende navnet på sin klient.

Årets Jurist bliver han

aldrig. Dagens Humorist heller ikke. Men Stjerne For en Uge kårer vi ham

gerne

som. Såmænd også gerne Månedens Hysteriker.

Tillykke, [K], med det alt

sammen!

”

Artiklen er illustreret med

en farvelagt karikaturtegning forestillende [K], der holder en pose penge i

den

ene hånd og en mappe med påskriften ”tabersager” i den anden, alt

imens en

dommer slår ham i hovedet med sin hammer.

Rundt omkring brødteksten er

følgende udsagn gentaget i overskriftsform:

”Der ER set større blålys,

selv om man skal til udlandet for at hitte en, Han er uklar i tanken, slatten

i

juraen og vævende som procedør og Nogen ren idealist er [K] ikke”

Den 18. oktober 2005 bragte

Ekstra Bladet følgende artikel med overskriften ”I retten med ham”

under

rubrikken ”Dagens debat”:

”Her på siden har vi

tidligere beskæftiget os med taberadvokaten [K], der får velmenende mennesker

til at føre deres sag ved domstolene. Som regel uden andet resultat end det,

der kan aflæses på [K]s konto.

Forleden karakteriserede

advokaten [G] sin kollega [K] som det største blålys, han nogen sinde havde

arbejdet sammen med, en mand, der mødte totalt uforberedt op til retsmøderne,

hvor han blev overrasket over at læse sagens akter, fordi han aldrig havde

set

dem før.

En påstand, vi i

retfærdighedens navn så os nødsaget til at opbløde, idet [K] i et enkelt

tilfælde

har været i stand til at huske klientens navn.

Alligevel opfordrede vi [K]

til at anlægge sag mod [G] for at redde stumperne af sit rygte. Og minsandten

om ikke han følger vort råd.

Således skriver [K] i

Berlingske Tidende:

”Advokatnævnet har dømt

advokat [G] for at overtræde de advokatetiske regler over for mig i den sag,

hvorom han i avisen fremsætter nogle aldeles usande beskyldninger, igen mod

mig.

Hvis [G] er korrekt gengivet,

vil også dette blive indbragt for Advokatnævnet til en skærpet vurdering med

deraf følgende konsekvenser for [G].”

---

Vorherre bevars! Her stempler

[G] på det nærmest [K] som dum, doven og uduelig og en plet for sin stand.

Det er grove anklager der

ikke hører hjemme i den søvnige forsamling af støvede retslærde, som med

knirkende røst og lange mellemrum udtaler deres virkningsløse misbilligelse

af

denne eller hin sagfører.

Der er tale om injurier og ærekrænkelse,

så hvis der er lidt mandfolk tilbage i [K], går han i krig med åben pande ved

landets rigtige domstole.

Dog vil vi anbefale ham at

finde en anden advokat end sig selv.”

Indlægget var ledsaget af et

billede af advokat [G] med følgende billedtekst:

”[G] – hvorfor tør advokat [K]

ikke slæbe ham i retten?”

Under samme rubrik bragte

Ekstra Bladet under overskriften ”Dagens [K]” følgende artikel den

19. oktober

2005:

”Ekstra Bladet har i nogle

dage været optaget af, hvad der kan gøres for at rette op på taber-advokat

[K]s

flossede rygte. Vi tænker især på kollegaen, advokat [G]s karakteristik af

ham,

som vi tvinges til at gentage af hensyn til nye læsere:

”Han er uduelig, komplet

uforberedt og det største blålys, jeg nogensinde har arbejdet med. Han åbner

sine papirer i retten og er totalt overrasket, fordi han aldrig har set dem

før.”

[K] har pga. udtalelsen

indbragt [G] for det ligegyldige Advokatnævn, hvilket i går fik Side 2 til at

spørge, hvorfor [K] dog ikke anlægger en gedigen injuriesag ved retten,

naturligvis med bistand af en rigtig jurist?

---

Svaret indløb i går fra et

estimeret medlem af Advokatrådet. Han gør opmærksom på, at [K] naturligvis

ikke

vil løbe risikoen for, at [G] i retten fører sandhedsbevis for sin

karakteristik af taber-sagføreren!”

I teksten til det ledsagende

billede af [K] stod der:

”Sagfører [K] – frygter

sandhedsbevis i retten”

Endvidere bragte Ekstra

Bladet den 20. oktober 2005 under overskriften ”[K]s fanklub”

følgende artikel

under rubrikken ”Brev til ledersiden”:

”Ingen troede det muligt, men

den kendte taber-advokat [K] har en fanklub. Man skal ikke længere end til

det

nordligste Grønland for at finde den. Dens talsmand [H], formand for

foreningen

[I] skriver helt af sig selv (fork.):

”Heroppe i Qaannaaq ved Thule

har vi læst Ekstra Bladet, som i flere dage nu har skrevet, at den sag, som

advokat [K] førte for os tvangsforflyttede thuleboere i 1999, senere blev

”tabt”.

Avisens oplysninger er

absolut usande.

Tværtimod fik vi som resultat

af advokatens imponerede indsats domstolenes definitive ord for, at vi var

tvangsforflyttede, og at sagerne ikke var forældet

Da sagen kom i Højesteret,

måtte kammeradvokaten helt opgive den del af sagen, som vi således vandt i

Højesteret, der dog kun gav os i gennemsnit 17.000 kr. hver (og en mio. kr.)

for tvangsflytningen. Denne erstatningssag og sagen om landområderne er i

2004

indbragt for menneskerettighedsdomstolen.”

SVAR:

Tak for brevet, som er endnu

et vidnesbyrd om [K]s magiske evne til at indbilde klienter, at de har vundet

sager.

Vi skrev i søndags, at [K] og

statens advokat gik fra sagen med sammenlagt 8 mio. kr. i salær – fire

gange

mere, end fangerne fik i erstatning. Af de to sagførere fik kammeradvokaten

mest, fordi han vandt.

Men hvis hr. [H] er tilfreds,

skal vi ikke forstyrre hans sjælefred. Det er ingen skam at være et beskedent

menneske. Og fangernes talsmand kan leve i sikker forvisning om, at uanset

udfaldet ved domstolen i Strasbourg vil hans idol

[K] ikke blive fattigere.”

Sammen med artiklen var trykt

et billede af [K] på Højesterets trappe med følgende tekst:

”Fangerhelten [K], da han

flaksede rundt for pressen foran Højesteret”.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at Ekstra

Bladet har tilsidesat god presseskik ved at viderebringe en række usande og

udokumenterede oplysninger i artiklen den 16. oktober 2005. Disse oplysninger

har ikke været forelagt [K] til udtalelse inden offentliggørelsen.

Oplysningerne stammer i øvrigt fra advokat [G], der imidlertid ikke er

angivet

som kilde.

[K] klager hverken over humor

eller ironi, og heller ikke over overdrivelse af faktiske kendsgerninger. Der

klages over, at der kolporteres en række erhvervsmæssigt belastende og

udokumenterede usandheder, der er objektivt krænkende for hans omdømme som

advokat. Det drejer sig konkret om følgende passager i artiklen den 16.

oktober

2005:

1.”Herregud, manden kan ikke

læse op i retten uden at hakke den simpleste tekst i spåner.”

2.”Den blev tabt med et brag

i Højesteret, hvis dommere siges at være så trætte af mandens væv, at de har

drøftet mulighederne for at spærre ham vejen til skranken.” –

Hertil bemærker [K],

at der er tale om en overordentlig grov beskyldning. Han har siden 1990 ført

tæt på 50 typisk ganske store sager, og har således årligt adskillige sager i

Højesteret.

3.”Den pinagtige adfærd

medførte, at [K] i 1999 blev smidt ud af sit advokatfællesskab med [E] og

[F],

der ikke ville dele dørskilt med denne taber.”

4.”Det kunne man iagttage, da

han førte – og tabte – Thulefangernes sag mod staten i

2003.”

– [K] anfører nærmere herom, at

den pågældende sag ikke blev tabt, men vundet, idet staten blev dømt til at

betale sagsøgerne et beløb på 2.079.559,40 kr. Staten tabte således sine

grundlæggende indsigelser om, at Thule-boerne havde flyttet frivilligt, og at

deres eventuelle krav mod staten var fortabt som følge af passivitet

henholdsvis forældelse. Højesteretsdom var en stadfæstelse af landsrettens

dom.

Sidstnævnte dom betegnede også Ekstra Bladet i sin dækning af sagen den 31.

august 1999 som vundet af Thule-befolkningen.

5.” , mens han scorede 2,2

mio. kr. i landsretten.” – Dette er ifølge [K] forkert, idet hans

salær i den

pågældende sag alene androg 1,2 mio. kr. Han henviser til en udskrift af

Østre

Landsrets Retsbog af 20. august 1999, som er sendt til Pressenævnet.

6.”Han åbner sine papirer i

retten og er totalt overrasket.”

Disse påstande gentages i

forskelligt omfang i de øvrige påklagede artikler. I den forbindelse nævner

[K]

særligt indlægget den 19. oktober 2005, hvori der henvises til en udtalelse

fra

” et estimeret medlem af Advokatrådet ”. Han henviser til et brev

fra

Advokatrådet af 3. november 2005, der foreligger for Pressenævnet, og hvoraf

det fremgår, at Advokatrådet ikke er bekendt med, at nogen skulle have udtalt

sig på rådets vegne til Ekstra Bladet som anført i indlægget.

For så vidt angår indlægget

den 20. oktober 2005, er den tilhørende billedtekst objektivt usand. Det

fremgår således af billedteksten, at [K] ”flaksede rundt for

pressen”, uanset

at han faktisk stod på Højesterets trappe og besvarede spørgsmål fra

journalisterne og derpå gik direkte til porten ud af Prins Jørgens Gård.

I selve indlægget den 20.

oktober 2005 har Ekstra Bladet endvidere fjernet de dele af teksten i [H]

brev,

som modsiger oplysningerne i artiklen den 16. oktober 2005.

2.2. Ekstra Bladets

synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at

artiklen den 16. oktober 2005 er led i en fast søndagsklumme, som under

navnet

”Stjerne for en uge” leverer et satirisk portræt af en person, der

har gjort

sig bemærket i de forløbne syv dage. På grund af portrættets karakter af

satire

har der ikke været anledning til at forelægger artiklens oplysninger for [K]

inden offentliggørelsen. Et krav om forelæggelse ville være imod selve

genrens

natur, idet en satirisk artikel som den omhandlede netop går ud på at levere

et

subjektivt portræt af sit offer.

Med hensyn til påstanden om

den manglende angivelse af advokat [G] som kilde til nogle af artiklens

oplysninger anfører Ekstra Bladet videre, at [G] i artiklens tre sidste

afsnit

faktisk citeres for sine udtalelser om [K] til Berlingske Tidende.

Ad de seks passager, [K] har

fremhævet i sin klage, har Ekstra Bladet anført følgende:

1.Enhver, der har befundet

sig en retssal sammen med [K], kan bekræfte, at enhver form for oplæsning fra

hans mund er en lidelse at påhøre. Under den række af sager, [K] har ført mod

artiklens forfatter i dennes egenskab af chefredaktør for Ekstra Bladet, har

sidstnævntes advokat således ofte påtaget sig væsentlige dele af

dokumentationen for at muliggøre, at de kom igennem den.

2.Emnet har været debatteret

mellem advokater, der færdes i Højesteret. Ekstra Bladet er endog vidende om,

at højesteretsdommere har udtalt sig i samme retning, idet bladet dog har

valgt

ikke at gengive oplysningen ved direkte citat.

3.Det er en kendsgerning, at [K]s

to tidligere kolleger ikke ønskede at fortsætte i kompagniskab med ham.

Udtrykket ”taber” sigter alene til udfaldet af de sager, han har

ført.

4.Opfattelsen hos andre end [K]

og dennes klienter er, at han faktisk tabte Thulefangernes sag mod staten.

5.[K] opnåede ifølge Ekstra

Bladets oplysninger at hæve 2,2 mio. kr. i landsretten for sin indsat i

forbindelse med Thule-sagen og 1,5 mio. kr. i Højesteret.

6.Der er tale om et citat af [G],

hvis beskrivelse af [K]s sagsforberedelse Ekstra Bladets chefredaktør

imidlertid kan genkende fra egne møder med [K].

Hvad angår klagen over

billedteksten til indlægget den 20. oktober 2005, anfører Ekstra Bladet, at

udtrykket ”flakse” er en præcis beskrivelse af det passerede, idet

[K] modsat

de fleste andre advokater ynder at stille sig i positur på Højesterets trappe

–

helst iført advokatkappe – mens han gør sig klog på, hvad der foregår i

Højesteret.

3. Pressenævnet afgørelse og

begrundelse:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Finn Rowold,

Kaare R. Skou og Leif Max Hansen.

Det fremgår af de vejledende

presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller

virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de

bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det er Pressenævnets

opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske

gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Pressenævnet finder imidlertid,

at oplysningerne vedrørende årsagen til ophøret af [K]s tidligere

advokatsamarbejde, er af en sådan konkret og faktuel karakter, at de burde

have

været forelagt [K] til udtalelse inden offentliggørelsen. Det samme gælder

artiklens oplysninger om hans salær for landsretten i Thule-sagen. Nævnet

udtaler derfor sin kritik.

Nævnet finder derimod ikke,

at de andre passager, som [K] særligt har fremhævet, eller billedteksten i

forbindelse med indlægget den 20. oktober 2005, går ud over rammerne for

satiriske kommentarer.

I artiklen den 19. oktober

2005 anføres, at et medlem af Advokatrådet gør opmærksom på, at [K] ikke vil

løbe risikoen for at der føres sandhedsbevis under en injuriesag. Det er i

denne forbindelse uden betydning, at Advokatrådet i brevet af 3. november

2005

som svar på advokat [K]s anmodning om dementi fra Rådet har oplyst, at der

ikke

er nogen, der på Rådets vegne har udtalt sig som gengivet.

Pressenævnet finder heller

ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets redigering af det indlæg fra én

af [K]s klienter, som avisen bragte den 20. oktober 2005. Nævnet bemærker

herved, at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til på

egen

hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg,

såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og redigering

fremstår som uforvansket.

I medfør af medieansvarsloven

§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør for Ekstra

Bladet at offentliggøre følgende:

”Kendelse fra Pressenævnet

Den 16., 18., 19. og 20.

oktober 2005 bragte Ekstra Bladet artikler og satiretegninger vedrørende

advokat [K]. [K] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at god

presseskik

er tilsidesat. Han har bl.a. henvist til følgende udtalelse om, ”at [K]

i 1999

blev smidt ud af sit advokatfællesskab med [E] og [F], der ikke ville dele

dørskilt med denne taber” og en udtalelse om, at [K] i salær for

Thule-sagen

”scorede 2,2 mio. kr. i landsretten”.

Pressenævnet afgørelse og

begrundelse:

Det fremgår af de

vejledende presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige,

krænkende

eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,

inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det er Pressenævnets

opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske

gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Pressenævnet finder

imidlertid, at oplysningerne vedrørende årsagen til ophøret af [K]s tidligere

advokatsamarbejde, er af en sådan konkret og faktuel karakter, at de burde

have

været forelagt [K] til udtalelse inden offentliggørelsen. Det samme gælder

artiklens oplysninger om hans salær for landsretten i Thule-sagen. Nævnet

udtaler derfor sin kritik.

Nævnet finder derimod

ikke, at de andre passager, som [K] særligt har fremhævet, eller

billedteksten

i forbindelse med indlægget den 20. oktober 2005, går ud over rammerne for

satiriske kommentarer.

I artiklen den 19. oktober

2005 anføres, at et medlem af Advokatrådet gør opmærksom på, at [K] ikke vil

løbe risikoen for at der føres sandhedsbevis under en injuriesag. Det er i

denne forbindelse uden betydning, at Advokatrådet i brevet af 3. november

2005

som svar på advokat [K]s anmodning om dementi fra Rådet har oplyst, at der

ikke

er nogen, der på Rådets vegne har udtalt sig som gengivet.

Pressenævnet finder heller

ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets redigering af det indlæg fra én

af [K]s klienter, som avisen bragte den 20. oktober 2005. Nævnet bemærker

herved, at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til på

egen

hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg,

såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og redigering

fremstår som uforvansket.

København, den 22. februar 2006

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Leif Max Hansen.”

Afgjort den 22. februar 2006

Lignende dokumenter