Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 52/1999

KEN nr 9766 af 16/06/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet18. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

52/1999

Advokat Christian Harlang og advokat Henrik Karl

Nielsen har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i

Berlingske Tidende den 7. april 1999, idet de mener, at god presseskik er

tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet ikke af egen drift har

berigtiget en række oplysninger, som klagerne anser for at være

forkerte.

De to artikler fyldte en hel side og var ledsaget af et

billede samt en grå ramme med overskriften "dokumentation".

Den første artikel havde overskriften

"Døde grønlændere sagsøger staten" og bl.a.

følgende indhold:

"Proces: Flere af de grønlændere, der

sagsøger staten i den verserende Thule-retssag, er både

døde og begravede. Mens andre i modstrid med oplysninger fra

Thule-boernes advokater har boet i Danmark i årevis, viser en

stikprøve.

Selv om retssagen om forflyttelsen af den

grønlandske befolkning fra Thule er gået ind i sin anden

måned, hersker der fortsat tvivl om antallet af sagsøgere i det

historiske opgør i Østre Landsret.

Således er mindst fem grønlændere, der

er medtaget i processkrift til retten i slutningen af februar, ifølge

Folkeregistret afgået ved døden længe inden retssagens

start den 1. marts, viser en stikprøve foretaget af Berlingske

Tidende.

En stribe andre sagsøgere har ligeledes i modstrid

med oplysninger i processkriftet fra Thule-boernes advokater Christian

Harlang og Henrik Karl Nielsen boet i Danmark i årevis. Mens atter

Læs alt

andre tilsyneladende er forsvundet og hverken kan findes eller identificeres

via Folkeregistret.

De to advokater afviser selv, at oplysningerne har

relevans for sagen."

Den anden artikel havde overskriften "Sagsøgere

søges" og bl.a. følgende indhold:

"På vegne af 598 grønlandske sagsøgere

har advokaterne Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen stævnet

den danske stat for tvangsforflyttelse af Thulekolonien i 1953. Kravet er

millionerstatning samt retten til igen at bo og jage omkring Thule. Selv om

sagen har været forberedt i mere end et par år, hersker der

forvirring om flere sagsøgere: Nogle er døde, andre flyttet

eller forsvundet.

Sagsøger nummer 392 Bodil Fisker Sørensen

bor heller ikke på den opgivne c/o-adresse i Qaanaaq. Hun har derimod

boet de sidste 30 år i Danmark.

Først på Bornholm, hvor hun i slutningen af

60erne gik på ungdomsskole, og siden begyndelsen af 70erne i Horsens.

Her har hun gennem årene arbejdet på blandt andet plejehjem,

renseri og fabrik, indtil hun gik på pension.

"Jeg har overhovedet ikke hørt, at der skulle

være noget med at sagsøge, eller hvad det er, du siger. Det har

jeg overhovedet ikke hørt noget om," siger Bodil

Sørensen.

Ved du ikke, at der kører en retssag i

landsretten, hvor du sagsøger statsministeren?

"Nej, det vidste jeg dæl'me ikke. Jeg har ikke

hørt noget om alt det her".

Bodil Sørensen forklarer, at det er hendes mor i

Qaanaaq i Nordgrønland, der i sin tid har meldt hende ind i foreningen

Hingitaq 53. Men efter indmeldelsen har hun ikke fået noget at vide,

siger hun.

Nu hvor hun erfarer, at der faktisk kører en

retssag for øjeblikket med hende selv som deltager, finder hun det dog

i orden, at staten bliver sagsøgt. Men hendes grunde er ikke

personlige. For selv om hun bl.a. stiller med retskrav om at kunne bo og jage

i Thule-distrikt, har dette ikke hendes interesse.

"Nu har jeg jo min mand og børn her," som hun

siger. Hendes grund til, at hun alligevel bakker op bag

søgsmålet, er, at hun som medsagsøger "da gerne vil

hjælpe dem med at klage"."

Rammen med overskriften "Dokumentation"

lød:

"I eftermiddag har Berlingske Tidende telefonisk forelagt

os navne på fem personer, der angiveligt skulle være afgået

ved døden, efter at sagen er anlagt. Til orientering vedlægger

vi kopi af vores skrivelse af d.d. til kredsdommeren i Qaanaaq.

Vi kan i øvrigt udtale følgende:

"Sagsanlægget omfattede ved sit anlæg 610

navngivne individuelle sagsøgere (plus Thule-stammen). Fra samtlige

foreligger der ved sagens anlæg erklæringer om at ville deltage.

På ca. 6000 km afstand har vi naturligvis ikke samme forbindelse med

vore klienter, som hvis der var tale om en klient i Valby. Vi har d.d.

forespurgt den kompetente myndighed i Grønland, Kredsretten i Qaanaaq

om Berlingske Tidendes oplysninger er korrekte og i givet fald, og boerne

ønsker at indtræde.

Beklageligvis afspejler det tema, der tages op i

udtalelsen fra Karsten Hagel-Sørensen, at både Berlingske

Tidendes journalister igen har misforstået sagens opdeling i fire

påstande af hhv. individuel og kollektiv art, og desværre

også fejlaflæsning af den i januar d.å. indgåede

procesaftale. Det er meget beklageligt, at avisen åbenbart lader sig

styre af en interesse i at miskreditere sagsøgerne. I det omfang disse

fejl yderligere trykkes, vil vi selvsagt udvide den allerede til

pressenævnet indgivede klage herom."

Vi har til udtalelsen fra Karsten Hagel-Sørensen

følgende bemærkninger:

"Statistisk set vil der under et sagsforløb med

over 600 deltagere undervejs indtræffe dødsfald. Således

som det også er sket her. I et antal tilfælde hvor vi er blevet

opmærksomme på, at en eller flere er afgået ved

døden, har vi fra den lokale skifteret modtaget meddelelse om, at

vedkommende bo har ønsket at indtræde, således som det er

helt normalt i retssager. Berlingske Tidendes oplysninger har vi nu forelagt

for skifteretten til verificering. Kammeradvokatens bemærkninger om

Zartiden, er derfor helt malplaceret, hvad han naturligvis udmærket

godt selv ved.

Desværre kan hverken Berlingske Tidende eller

Kammeradvokaten åbenbart læse den skriftlige procesaftale, som

man henviser til, for ud af de 599 sagsøgere, drejer den sig jo netop

udtrykkeligt kun om de 78. De resterende 521 sagsøgere er der

ikke indgået nogen procesaftale om. Sandsynligvis er en del af de yngre

medlemmer af Thule-stammen for tiden på skole- og uddannelsesophold i

Danmark. Vi går ud fra, at statens advokat ikke vil bruge det som et

argument mod medlemmer af Thule-stammen, at de uddanner sig til at kunne

bestride arbejde bl.a. i Thule.

Vi håber, at Berlingske Tidende og Kammeradvokaten

fremover vil koncentrere sig om sagens indhold. Under retsmødet den

25. marts d.å. måtte Kammeradvokaten efter landsrettens votering

indkassere et nederlag, idet landsretten tilkendegav, at Kammeradvokaten

uberettiget havde forsøgt at inddrage et nyt anbringende i sagen

vedrørende ejendomsretten til Thule-befolkningens kirke i

Uummanaaq."

Med venlig hilsen

Christian Harlang

Henrik Karl Nielsen"

Klagerne har anført, at de den 9. april 1999

anmodede bladet om at berigtige en lang række faktuelt ukorrekte

oplysninger bragt i artiklen, men at bladet har afvist dette.

Klagerne har videre anført, at udtalelserne, der

angives at stamme fra Bodil Fisker Sørensen bibringer læserne

det indtryk, at klagerne som beskikkede advokater i sagen fører sagen

uden mandat fra Bodil Fisker Sørensen. Dette er en meget alvorlig

beskyldning mod dem som beskikkede advokater. Klagerne har i den forbindelse

anført, at Bodil Fisker Sørensen over for dem har bestridt,

at hun har udtalt sig som anført, og hun har bekræftet, at hun

fortsat ønsker at være part i sagen.

Klagerne har i øvrigt anført, at Bodil

Fisker Sørensens beskyldninger burde have været foreholdt dem

på forhånd med henblik på en kommentar.

Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at

bladet ikke har nogen intentioner om at nægte de to advokater ordet

eller hindre dem i at opklare eventuelle misforståelser eller

utilsigtede fornærmelser, men at klagerne ikke har efterkommet en

opfordring til at sende et genmæle eller formulere

præciseringer.

Bladet har vedrørende udtalelserne fra Bodil

Fisker Sørensen anført, at hun ikke fremsætter

"alvorlige beskyldninger" mod klagerne, og at bladet heller ikke gør

dette.

Bladet har nærmere anført, at bladet har

forelagt klagerne alle faktuelle oplysninger til udtalelse og eventuel

korrektion, og at bladet i forbindelse med den påklagede artikel bragte

deres svar øverst på siden sammen med nyhedsartiklen. Bodil

Fisker Sørensens udtalelser blev imidlertid ikke forelagt for

klagerne, idet de ikke rummer kritik af klagerne, men angår hende selv

og den sag, som foreningen Hingitaq 53 åbenbart har anlagt på

hendes vegne.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Ulrik

Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

klagerne ikke har anmodet bladet om et genmæle for så vidt

angår de oplysninger, som de finder er ukorrekte.

Pressenævnet finder, at der ikke er tale om

sådan forkerte oplysninger, at bladet har været forpligtet til i

overensstemmelse med god presseskik at berigtige disse.

Pressenævnet finder endvidere, at bladet

vedrørende sagsøger nummer 392 ikke har bragt oplysninger, som

burde have været forelagt for klagerne forud for

offentliggørelsen.

Da bladet endvidere i vidt omfang har forelagt artiklernes

oplysninger for klagerne og har bragt deres skriftlige kommentarer hertil,

finder Pressenævnet, at god presseskik ikke er tilsidesat i forbindelse

med omtalen i Berlingske Tidende.

Afsagt den 16. juni 1999.

Lignende dokumenter