Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 52/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
52/1999
Advokat Christian Harlang og advokat Henrik Karl
Nielsen har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i
Berlingske Tidende den 7. april 1999, idet de mener, at god presseskik er
tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet ikke af egen drift har
berigtiget en række oplysninger, som klagerne anser for at være
forkerte.
De to artikler fyldte en hel side og var ledsaget af et
billede samt en grå ramme med overskriften "dokumentation".
Den første artikel havde overskriften
"Døde grønlændere sagsøger staten" og bl.a.
følgende indhold:
"Proces: Flere af de grønlændere, der
sagsøger staten i den verserende Thule-retssag, er både
døde og begravede. Mens andre i modstrid med oplysninger fra
Thule-boernes advokater har boet i Danmark i årevis, viser en
stikprøve.
Selv om retssagen om forflyttelsen af den
grønlandske befolkning fra Thule er gået ind i sin anden
måned, hersker der fortsat tvivl om antallet af sagsøgere i det
historiske opgør i Østre Landsret.
Således er mindst fem grønlændere, der
er medtaget i processkrift til retten i slutningen af februar, ifølge
Folkeregistret afgået ved døden længe inden retssagens
start den 1. marts, viser en stikprøve foretaget af Berlingske
Tidende.
En stribe andre sagsøgere har ligeledes i modstrid
med oplysninger i processkriftet fra Thule-boernes advokater Christian
Harlang og Henrik Karl Nielsen boet i Danmark i årevis. Mens atter
Læs alt
andre tilsyneladende er forsvundet og hverken kan findes eller identificeres
via Folkeregistret.
De to advokater afviser selv, at oplysningerne har
relevans for sagen."
Den anden artikel havde overskriften "Sagsøgere
søges" og bl.a. følgende indhold:
"På vegne af 598 grønlandske sagsøgere
har advokaterne Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen stævnet
den danske stat for tvangsforflyttelse af Thulekolonien i 1953. Kravet er
millionerstatning samt retten til igen at bo og jage omkring Thule. Selv om
sagen har været forberedt i mere end et par år, hersker der
forvirring om flere sagsøgere: Nogle er døde, andre flyttet
eller forsvundet.
Sagsøger nummer 392 Bodil Fisker Sørensen
bor heller ikke på den opgivne c/o-adresse i Qaanaaq. Hun har derimod
boet de sidste 30 år i Danmark.
Først på Bornholm, hvor hun i slutningen af
60erne gik på ungdomsskole, og siden begyndelsen af 70erne i Horsens.
Her har hun gennem årene arbejdet på blandt andet plejehjem,
renseri og fabrik, indtil hun gik på pension.
"Jeg har overhovedet ikke hørt, at der skulle
være noget med at sagsøge, eller hvad det er, du siger. Det har
jeg overhovedet ikke hørt noget om," siger Bodil
Sørensen.
Ved du ikke, at der kører en retssag i
landsretten, hvor du sagsøger statsministeren?
"Nej, det vidste jeg dæl'me ikke. Jeg har ikke
hørt noget om alt det her".
Bodil Sørensen forklarer, at det er hendes mor i
Qaanaaq i Nordgrønland, der i sin tid har meldt hende ind i foreningen
Hingitaq 53. Men efter indmeldelsen har hun ikke fået noget at vide,
siger hun.
Nu hvor hun erfarer, at der faktisk kører en
retssag for øjeblikket med hende selv som deltager, finder hun det dog
i orden, at staten bliver sagsøgt. Men hendes grunde er ikke
personlige. For selv om hun bl.a. stiller med retskrav om at kunne bo og jage
i Thule-distrikt, har dette ikke hendes interesse.
"Nu har jeg jo min mand og børn her," som hun
siger. Hendes grund til, at hun alligevel bakker op bag
søgsmålet, er, at hun som medsagsøger "da gerne vil
hjælpe dem med at klage"."
Rammen med overskriften "Dokumentation"
lød:
"I eftermiddag har Berlingske Tidende telefonisk forelagt
os navne på fem personer, der angiveligt skulle være afgået
ved døden, efter at sagen er anlagt. Til orientering vedlægger
vi kopi af vores skrivelse af d.d. til kredsdommeren i Qaanaaq.
Vi kan i øvrigt udtale følgende:
"Sagsanlægget omfattede ved sit anlæg 610
navngivne individuelle sagsøgere (plus Thule-stammen). Fra samtlige
foreligger der ved sagens anlæg erklæringer om at ville deltage.
På ca. 6000 km afstand har vi naturligvis ikke samme forbindelse med
vore klienter, som hvis der var tale om en klient i Valby. Vi har d.d.
forespurgt den kompetente myndighed i Grønland, Kredsretten i Qaanaaq
om Berlingske Tidendes oplysninger er korrekte og i givet fald, og boerne
ønsker at indtræde.
Beklageligvis afspejler det tema, der tages op i
udtalelsen fra Karsten Hagel-Sørensen, at både Berlingske
Tidendes journalister igen har misforstået sagens opdeling i fire
påstande af hhv. individuel og kollektiv art, og desværre
også fejlaflæsning af den i januar d.å. indgåede
procesaftale. Det er meget beklageligt, at avisen åbenbart lader sig
styre af en interesse i at miskreditere sagsøgerne. I det omfang disse
fejl yderligere trykkes, vil vi selvsagt udvide den allerede til
pressenævnet indgivede klage herom."
Vi har til udtalelsen fra Karsten Hagel-Sørensen
følgende bemærkninger:
"Statistisk set vil der under et sagsforløb med
over 600 deltagere undervejs indtræffe dødsfald. Således
som det også er sket her. I et antal tilfælde hvor vi er blevet
opmærksomme på, at en eller flere er afgået ved
døden, har vi fra den lokale skifteret modtaget meddelelse om, at
vedkommende bo har ønsket at indtræde, således som det er
helt normalt i retssager. Berlingske Tidendes oplysninger har vi nu forelagt
for skifteretten til verificering. Kammeradvokatens bemærkninger om
Zartiden, er derfor helt malplaceret, hvad han naturligvis udmærket
godt selv ved.
Desværre kan hverken Berlingske Tidende eller
Kammeradvokaten åbenbart læse den skriftlige procesaftale, som
man henviser til, for ud af de 599 sagsøgere, drejer den sig jo netop
udtrykkeligt kun om de 78. De resterende 521 sagsøgere er der
ikke indgået nogen procesaftale om. Sandsynligvis er en del af de yngre
medlemmer af Thule-stammen for tiden på skole- og uddannelsesophold i
Danmark. Vi går ud fra, at statens advokat ikke vil bruge det som et
argument mod medlemmer af Thule-stammen, at de uddanner sig til at kunne
bestride arbejde bl.a. i Thule.
Vi håber, at Berlingske Tidende og Kammeradvokaten
fremover vil koncentrere sig om sagens indhold. Under retsmødet den
25. marts d.å. måtte Kammeradvokaten efter landsrettens votering
indkassere et nederlag, idet landsretten tilkendegav, at Kammeradvokaten
uberettiget havde forsøgt at inddrage et nyt anbringende i sagen
vedrørende ejendomsretten til Thule-befolkningens kirke i
Uummanaaq."
Med venlig hilsen
Christian Harlang
Henrik Karl Nielsen"
Klagerne har anført, at de den 9. april 1999
anmodede bladet om at berigtige en lang række faktuelt ukorrekte
oplysninger bragt i artiklen, men at bladet har afvist dette.
Klagerne har videre anført, at udtalelserne, der
angives at stamme fra Bodil Fisker Sørensen bibringer læserne
det indtryk, at klagerne som beskikkede advokater i sagen fører sagen
uden mandat fra Bodil Fisker Sørensen. Dette er en meget alvorlig
beskyldning mod dem som beskikkede advokater. Klagerne har i den forbindelse
anført, at Bodil Fisker Sørensen over for dem har bestridt,
at hun har udtalt sig som anført, og hun har bekræftet, at hun
fortsat ønsker at være part i sagen.
Klagerne har i øvrigt anført, at Bodil
Fisker Sørensens beskyldninger burde have været foreholdt dem
på forhånd med henblik på en kommentar.
Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at
bladet ikke har nogen intentioner om at nægte de to advokater ordet
eller hindre dem i at opklare eventuelle misforståelser eller
utilsigtede fornærmelser, men at klagerne ikke har efterkommet en
opfordring til at sende et genmæle eller formulere
præciseringer.
Bladet har vedrørende udtalelserne fra Bodil
Fisker Sørensen anført, at hun ikke fremsætter
"alvorlige beskyldninger" mod klagerne, og at bladet heller ikke gør
dette.
Bladet har nærmere anført, at bladet har
forelagt klagerne alle faktuelle oplysninger til udtalelse og eventuel
korrektion, og at bladet i forbindelse med den påklagede artikel bragte
deres svar øverst på siden sammen med nyhedsartiklen. Bodil
Fisker Sørensens udtalelser blev imidlertid ikke forelagt for
klagerne, idet de ikke rummer kritik af klagerne, men angår hende selv
og den sag, som foreningen Hingitaq 53 åbenbart har anlagt på
hendes vegne.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Ulrik
Holmstrup og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
klagerne ikke har anmodet bladet om et genmæle for så vidt
angår de oplysninger, som de finder er ukorrekte.
Pressenævnet finder, at der ikke er tale om
sådan forkerte oplysninger, at bladet har været forpligtet til i
overensstemmelse med god presseskik at berigtige disse.
Pressenævnet finder endvidere, at bladet
vedrørende sagsøger nummer 392 ikke har bragt oplysninger, som
burde have været forelagt for klagerne forud for
offentliggørelsen.
Da bladet endvidere i vidt omfang har forelagt artiklernes
oplysninger for klagerne og har bragt deres skriftlige kommentarer hertil,
finder Pressenævnet, at god presseskik ikke er tilsidesat i forbindelse
med omtalen i Berlingske Tidende.
Afsagt den 16. juni 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 35/1999 Retsinformation · 28. maj 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-252 Retsinformation · 20. marts 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00721 Retsinformation · 22. januar 2015
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 7/2002 Retsinformation · 30. juli 2002
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-371 Retsinformation · 25. oktober 2006