Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 177/1997
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
177/1997
Forsvarskommandoen har ved Kammeradvokaten ved advokat K.
Hagel-Sørensen klaget til Pressenævnet over en artikelserie
bragt i Berlingske Tidende i perioden fra den 2. til den 9. november 1997,
idet Forsvarskommandoen finder, at god presseskik er tilsidesat. Klageren har
endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.
Artikelserien omtalte forløbet omkring USA's
forundersøgelse på havisen i Wolstenholme Fjord ud for Thule Air
Base i februar 1997 og omfattede to artikler bragt den 2. november 1997, en
artikel bragt den 4. november 1997, to artikler bragt den 5. november 1997,
to artikler bragt den 6. november 1997 og en to-siders artikel bragt den 9.
november 1997.
Den ene af de artikel, der blev bragt den 2. november
1997, havde overskriften "Krise med USA efter forsvars-fadæse"
og bl.a. følgende indhold:
"Thule: I al hemmelighed har der siden
foråret været afholdt en række krisemøder mellem
Danmark og USA omkring forsvarssamarbejdet på Thule-basen i
Grønland. Årsag: Amerikanerne opførte i foråret
stik imod alle regler en landingsbane midt i et fangstområde for
hvalrosser.
Det amerikanske luftvåben anlagde i foråret
stik imod forsvarsaftalen mellem Danmark og USA en islandingsbane uden for
forsvarsområdet i Thule i Nordgrønland.
Banen blev lagt midt i et af Grønlands vigtigste
fangstområder for hvalrosser, og oprørte fangere i området
truede direkte med at skyde på de amerikanske soldater, hvis de ikke
omgående fortrak.
Og den 10. marts, hvor der blev sat en stopper for
Læs alt
miseren, stod islandingsbanen klar til flylandinger midt i fangernes
vigtigste fangstområde. Dagen efter affæren blev stoppet, skyndte
de tre fly fra "New York Air National Guard 109" sig væk fra Thule.
"Det var det rene vanvid at placere en islandingsbane midt
i hvalrosområdet", siger Jan Thrydsøe, områdeleder ved
det civile lufthavnsvæsen på Thule-basen.
"Fangerne var oprørte og én ringede og sagde
ordret, at hvis amerikanerne ikke omgående fortrak, ville de blive
skudt. Amerikanerne burde have vidst, at det var over stregen. På den
anden side kan man ikke kun klandre dem. Hvis forbindelsesofficeren fra
starten havde stoppet det, var det aldrig nået så vidt.
Desværre må vi sige, at den nødvendige opdragelse af
amerikanerne, der hele tiden skal til Thule, har lidt et alvorligt
knæk", siger Jan Thrydsøe."
Den anden artikel den 2. november 1997 blev bragt under
overskriften "Forsvars samarbejde i krise TEMA 3" og havde
følgende mellemrubrik.
"I al hemmelighed har der i år været krise i
forsvarssamarbejdet mellem USA og Danmark. USA's militær på
Thulebasen i Nordgrønland har erobret den totale magt over basen
gennem det sidste års tid. Stik mod alle aftaler anlagde amerikanerne i
foråret en islandingsbane midt i et stort fangstområde for
hvalrosser. Men paradoksalt nok har amerikanerne blot taget den magt, som en
dansk topofficer har ladet dem tage, lyder det samstemmende fra folk på
basen."
I tilknytning til denne artikel blev bragt et kortudsnit
af Grønland, visende området omkring Thule Air Base med et X
"Her lå islandingsbanen".
Den ene artikel den 4. november 1997 havde overskriften
"Sag om landingsbane kunne være undgået" og bl.a.
følgende indhold:
""Sagen blev håndteret på lokalt plan og ikke
indberettet til Grønlands-kommandoen, Forsvarskommandoen eller
Forsvarsministeriet. Derfor vidste jeg ikke noget, før sagen blev
bragt frem i Berlingske Tidende", sider ministeren.
Stabschef Mogens Kruse fra Grønlandskommandoen
(GLK) afviser dog ministerens udlægning af sagen. Han siger, at GLK
godt nok først den 8. april modtog en rapport fra den tidligere
forbindelsesofficer om affæren. Men at rapporten blev sendt videre til
Forsvarskommandoen: "Alle er i øjeblikket ved at finde ud af, hvem der
skal have aben. Derfor vil alle melde fra i øjeblikket, og hvis man
derhjemme så mener, at den skal ligge ved Grønlandskommandoen,
så værsgo. Men rapporten er sendt til Forsvarskommandoen.""
Den 4. november 1997 udsendte klageren en pressemeddelelse
med bl.a. følgende indhold:
"I anledning af den verserende sag om en midlertidig
landingsbane på havisen ved Thule oplyser Forsvarskommandoen:
Aktiviteterne omfattede kørsel med snescootere samt
prøveboringer på isen.
I den anledning, som følge af Forsvarskommandoens
ønske om lidt nærmere at følge amerikanske aktiviteter i
og omkring Grønland, har Forsvarskommandoen sidst i april måned
anmodet Grønlands Kommando om rutinemæssigt at få tilsendt
forbindelsesofficerens månedsrapporter. Månedsrapporten for marts
blev modtaget i Forsvarskommandoen den 29. maj 1997. Det er derfor ukorrekt,
at Forsvarskommandoen ikke var i besiddelse af informationer om episoden.
Oplysningerne fra i går var fejlagtige, hvilket skyldes, at
Forsvarskommandoen forgæves søgte efter en rapport vedr. en sag
om landingsbaner og først i dag har konstateret, at der er tale om
oplysninger, som er den del af den rutinemæssige
månedsrapportering."
Den 5. november 1997 bragte bladet en artikel med
overskriften "Forsvar kendte til landingsbane". Denne artikel havde
bl.a. følgende indhold:
"Forsvarskommandoen har hævdet både over for
forsvarsminister Hans Hækkerup og over for Berlingske Tidende, at man
ikke var blevet orienteret om sagen. Det var i modstrid med, hvad stabschef
Mogens Kruse fra Grønlandskommandoen hele tiden har
hævdet.
Sagen tog i aftes en dramatisk vending, da
Forsvarskommandoen i en redegørelse måtte erkende, at man
allerede den 29. maj var blevet orienteret i en indberetning fra
Grønlandskommandoen."
Artiklen den 9. november 1997 havde overskriften
"Løgn på løgn" og bl.a. følgende
indhold:
"Det amerikanske luftvåben havde stik imod reglerne
i foråret anlagt en islandingsbane uden for forsvarsområdet i
Thule midt i et af Grønlands vigtigste fangstområder for
hvalrosser. Episoden havde tilmed foranlediget en så spændt
situation, at vrede fangere direkte havde truet med at skyde på de
amerikanske soldater, hvis de ikke omgående fortrak. Desuden havde
amerikanerne til dels handlet i god tro, fordi de havde forelagt operationen
for den danske forbindelsesofficer på basen, som ikke havde modsat sig
planerne. Kun ved et tilfælde blev operationen afsløret og
stoppet den 10. marts i år, efter at danskere på basen havde
protesteret til den nu forflyttede forbindelsesofficer."
Det fremgår af sagen, at forsvarschef Christian
Hvidt på klagerens vegne den 11. november 1997 klagede til bladet over
de forud herfor bragte artikler. I klagen anførtes:
"Både som Forsvarschef og som almindelig borger
må jeg på det kraftigste tage afstand fra den serie af artikler,
som Berlingske Tidende i den sidste uges tid har bragt vedrørende en
såkaldt ny Thule-sag.
Som bekendt er Forsvarsministeren kaldt til samråd i
Forsvarsudvalget om sagen den 20. ds. Jeg vil derfor på nuværende
tidspunkt af hensyn til den politiske proces ikke kommentere Berlingske
Tidendes artikler i detaljer.
Da jeg imidlertid under alle omstændigheder finder
Berlingske Tidendes behandling af sagen i strid med god presseskik, idet den
er postulerende, fejlagtig og dybt krænkende, vil jeg vende
nærmere tilbage hertil i forbindelse med en senere korrespondance.
Jeg vil herudover indklage Berlingske Tidende for
Pressenævnet inden for 4 ugers fristen."
Bladet besvarede henvendelsen ved skrivelse af 12.
november 1997, i hvilken bladet bl.a. anmodede forsvarschefen om at
påpege hvilke fejl, bladet havde gjort sig skyldige i, idet bladet
så ville rette dem med det samme.
Den 24. november 1997 sendte klageren en uddybende klage
til bladet. Heraf fremgik bl.a.:
"Som påpeget oven for indeholder artiklerne, inkl.
lederen, utallige udokumenterede påstande, forvanskninger, halve
sandheder og direkte løgne. Stort set hele artikelserien bygger
på et falsum, der derefter på groveste og særdeles
krænkende måde drager konklusioner, som både hver for sig
og samlet er klare overtrædelser af Medieansvarslovens § 34
vedrørende korrekte meddelelser og god presseskik.
Forsvaret har brug for pressen, ligesom pressen har brug
for forsvaret. Jeg har ikke behov for at trække Berlingske Tidende for
Pressenævnet, hvis dette spørgsmål kan afklares
bilateralt. En hæderlig indsats fra Berlingske Tidende ville være
åbent at erkende, at man er løbet med en halv vind, at
adskillige udsagn ikke står for en nærmere prøvelse
herunder at der aldrig har været en landingsbane, og at forsvaret ikke
har udpeget nogen syndebuk samt at artikelserien derved ikke har levet op
til Medieansvarsloven både fsva. korrekte meddelelser og god
presseskik. Overskriften løgn på løgn må ligeledes
tilbagekaldes."
Bladets chefredaktør, Anne E. Jensen besvarede
denne henvendelse ved skrivelse af 26. november 1997. Heri hed det bl.a.:
"Jeg skal gentage, at vi på Berlingske Tidende
retter faktuelle fejl, og jeg har derfor gennemgået Deres brev med
henblik herpå.
Overskriften "Løgn på løgn" er
formuleret bredt og ikke rettet mod en bestemt myndighed eller person. Det er
alene en konstatering af, at Thulesagen i 1953 byggede på løgn,
ligesom vi har dokumentation for, at der er løgn i Thulesagen anno
1997. Vi vil gerne pointere, at vi ikke har skrevet, at De som forsvarschef
har løjet eller er en løgner.
Tilbage står, at vi er parate til at
præcisere, at der er usikkerhed om, hvor langt amerikanerne kom i
udførelsen af deres planer om anlæg af en islandingsbane, som
korrektion af bl.a. artiklen den 2. november, hvoraf det fremgik, at banen
stod færdig.
Men jeg finder ikke grundlag for generelt at tage afstand
fra artikelseriens indhold. Er der andet, De finder er faktuelle fejl,
hører jeg gerne nærmere, "
Der blev ikke fra klagerens side reageret på denne
opfordring.
Klageren har til støtte for klagen over
overtrædelse af god presseskik anført, at der er en række
fejl i artikelserien.
Klageren har videre anført, at mellemrubrikken i
artiklen den 2. november 1997 "Krise med USA " er usand og postulerende,
idet der ikke har eksisteret nogen krise mellem det danske og det amerikanske
forsvar i forbindelse med den amerikansk foretagne undersøgelse
på Thule. Overskriften og mellemrubrikken har endvidere ikke
dækning i den pågældende artikel, hvilket er i strid med
god presseskik.
Der er endvidere ikke dækning for bladets omtale af,
at en person er udpeget som syndebuk, idet forsvaret ikke har udpeget en
syndebuk.
Klageren har yderligere anført, at bladet i flere
artikler har omtalt "landingsbanen" som et faktum på trods af, at der
aldrig blev anlagt en sådan bane.
Klageren har herudover anført, at bladet i
artiklerne den 6. og den 9. november anvendte betegnelser som fortielser og
vildledning, morads af løgne og fortielser, hvilket giver
læseren anledning til at tro, at de tidligere nævnte
uoverensstemmelser blev placeret med forsæt.
Klageren har derudover anført, at bladet i artiklen
den 9. november mod bedre vidende har bragt overskrifter og mellemrubrikker,
som ikke har dækning i artiklen.
Klageren har vedrørende spørgsmålet om
god presseskik endelig anført, at der i sagen givetvis er foretaget en
underretningsfejl, men det må være i strid med god presseskik at
fremsætte beskyldninger om, at klageren bevidst har løjet.
Klageren har til støtte for sit krav om
genmæle, der er fremsat i klageskrivelsen af 9. december 1997 til
Pressenævnet, anført, at bladet har afvist at foretage
såvel generelle som konkrete korrektioner i forbindelse med
artikelserien.
Klageren har i den forbindelse anført, at
forsvarschefens skrivelse af 24. november 1997 på side 5 indeholdt et
krav om en berigtigelse af, at islandingsbanen skulle være
færdiganlagt, men at man har overladt det til Pressenævnet at
bestemme, hvorledes en ordentlig berigtigelse skal se ud.
Klageren har gjort gældende, at bladet har givet en
grundlæggende urigtig beskrivelse af det faktiske
begivenhedsforløb, og forsvarschefens skrivelse til bladet af 24.
november 1997 indeholder en udførlig redegørelse herfor samt
for ønsket om, at den faktiske beskrivelse berigtiges.
Bladet har bl.a. fremlagt kopi af månedsrapporten
for januar 1997 fra forbindelsesofficeren til Grønlandskommandoen.
Heraf fremgår for den 23. januar:
"23. Jan. "King Air" den 23/1 kl. ca. 1520.
Udfærdiget skriftlig tilladelse i den anledning til 12 SWS. Capt.
Stull kontaktet mig desang. Ringer til Pentagon 23/1 kl. 0900. Deltaget i
møde ang. Greenland Projects med 109. National Guard, Polar Ski
Operation, AREA og NASA, der bl.a. undersøger iskalotten og foretager
målinger omkring denne. (Polar ICE Cooring Office, University of
Nebraska). I forbindelse med Polar Ski Operation, vil man forsøge at
etablere en bane på isen nord for Saunders Ø, (Periode MAR
JUL, ca. 11-13 uger). I Thule i perioden 28. Feb 22. MAR, hvorefter man
flytter til Kangsriussuaq-området."
Bladet har i en udtalelse om sagen primært gjort
gældende, at klagen bør afvises på grund af
fristoverskridelse.
Bladet har videre gjort gældende, at forsvarschefens
brev af 24. november 1997 ikke kan anses som en anmodning om genmæle,
idet brevet på ingen måde indeholder en præcisering af
hvilke angiveligt urigtige oplysninger af faktisk karakter, der ønskes
genmæle over for.
Bladet har vedrørende krisemøderne gjort
gældende, at oplysningerne støtter sig på et interview med
stabschef Mogens Kruse gennemført den 30. oktober 1997. Mogens
Kruse har i et efterfølgende interview den 3. november 1997 oplyst,
at han var "løbet med en halv vind". Bladet har imidlertid ikke
handlet i strid med god presseskik, idet oplysningen var støttet
på en udtalelse fra en dansk myndighedsperson, hvis udtalelse avisen
måtte være berettiget til at fæste lid til.
Bladet har vedrørende spørgsmålet om,
hvorvidt en person er blevet udpeget som syndebuk, erkendt, at bladets
forsiderubrik den 6. november 1997, der lød "Den forflyttede Thule
officer, Ehm-Christensen, er udpeget som syndebuk" ikke havde dækning
i artiklens indhold, og at henvisningen på forsiden derfor er udtryk
for en fejl. Selve artiklens indhold er derimod i overensstemmelse med god
presseskik, idet der var grundlag for at opfatte den pågældende
som syndebuk, uanset at ingen udtrykkelig havde udpeget ham som
sådan.
Bladet har vedrørende islandingsbanen
anført, at bladet ikke er klar over præcis hvilke tekniske
installationer, der skal være gennemført, før en
islandingsbane kan anses for anlagt. På grundlag af de oplysninger, man
efterfølgende har modtaget, medgiver bladet, at der er usikkerhed om,
hvor langt amerikanerne nåede med hensyn til at realisere planerne om
anlæg af en islandingsbane. Bladet har derfor tilbudt at korrigere
oplysningerne i artiklen den 2. november 1997, hvoraf fremgik, at
islandingsbanen stod færdig. Klageren har imidlertid ikke svaret
på spørgsmålet, om man ønsker en sådan
korrektion.
Bladet har i tilknytning hertil anført, at
spørgsmålet om, hvorvidt landingsbanen blev færdiggjort
eller ikke, er helt uden relevans for sagens principielle kerne. Det
afgørende er, at amerikanerne tydeligt orienterede om, at man ville
forsøge at etablere en landingsbane på isen nord for Saunders
Ø, det vil sige uden for forsvarsområdet og i et fangerdistrikt,
og at de danske militærmyndigheder ikke reagerede herpå.
Bladet har vedrørende betegnelsen "Løgn
på løgn" over for Pressenævnet anført en
række eksempler på, at der fra forskellige myndigheder og
personers side er givet oplysninger, der, i hvert fald efterfølgende,
har vist sig urigtige. Denne sags forbavsende høje frekvens af
informationer, som ikke kunne stå for en nærmere prøvelse,
har gjort det berettiget, at bladet har benyttet den anvendte overskrift
på artiklen den 9. november 1997.
Bladet har herunder bl.a. anført
at stabschef Mogens Kruse i et interview den 30. oktober
1997 oplyste, at Grønlandskommandoen ikke havde modtaget indberetning
om planerne om anlæggelse af en islandingsbane, uanset at det
efterfølgende viste sig, at der var afgivet en indberetning,
at Mogens Kruse i samme interview oplyste, at der havde
været afholdt møder med amerikanerne, og efterfølgende
meddelte, at han var løbet med en halv vind,
at forsvarsministeren den 3. november 1997 oplyste, at
sagen om islandingsbanen ikke var blevet indberettet til
Grønlandskommandoen, Forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriet,
uanset at der var sket indberetning til de to førstnævnte
myndigheder,
at Grønlandskommandoen den 3. november oplyste, at
man først havde modtaget rapporten om planerne for islandingsbanen den
8. april 1997, uanset det af det fremlagte uddrag af rapporten fremgår,
at den blev sendt til Grønlandskommandoen den 11. februar 1997,
at major Schackinger den 3. november udtalte, at
Forsvarskommandoen aldrig har set månedsrapporten. Det fremgik ikke
desto mindre af Forsvarskommandoens pressemeddelelse af 4. november 1997, at
Forsvarskommandoen blev orienteret den 29. maj 1997.
Bladet har sammenfattende anført, at bladet har
opfyldt sin forpligtelse til at bringe korrekt og hurtig information til
offentligheden i denne sag, og at bladet i det omfang, det overhovedet har
været muligt, har søgt at dobbeltchecke modtagne oplysninger
inden offentliggørelsen.
Bladet har yderligere anført, at artikelserien
beskæftiger sig med et emne af væsentlig samfundsmæssig
betydning og dermed af stor interesse for offentligheden. Bladet har i den
forbindelse henvist til, at det af præamblen til de vejledende regler
for god presseskik fremgår, at under "brud på god presseskik
henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af
informationer af væsentlig betydning for offentligheden".
Bladet har endelig understreget, at den dybtgående
og kritisk opsøgende journalistik vil få meget vanskelige
vilkår i Danmark, hvis god presseskik forudsætter, at blade skal
leve op til den standard, som Kammeradvokaten har forfægtet over for
Pressenævnet i denne sag.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage
Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2, kan en klage over
overtrædelse af § 34, stk. 1, rettes til det pågældende
medie selv eller til Pressenævnet. I begge tilfælde er
klagefristen 4 uger efter offentliggørelsen. Massemediets
afgørelse kan senest 4 uger efter, at den er kommet frem til klageren,
indbringes for Pressenævnet.
Klageren har i denne sag indledningsvis rettet henvendelse
til mediet. Klagefristen må derfor regnes fra klagerens modtagelse af
bladets svar på henvendelsen. Uanset om fristen skal regnes fra bladets
skrivelse af 12. november 1997 eller fra bladets skrivelse af 26. november
1997, må klagen derfor anses for rettidigt indgivet til
Pressenævnet. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke
kan anses for at have afskåret sig fra at indgive en uddybende klage
til bladet, selv om det i brevet af 11. november 1997 er anført, at
man vil klage til Pressenævnet.
Krav om genmæle skal efter medieansvarslovens § 36,
stk. 3, fremsendes til redaktøren senest 4 uger efter
offentliggørelsen af de oplysninger, der ønskes
imødegået.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at et
genmæle efter medieansvarslovens kapitel 6 er klagerens egen
korrektion af oplysninger i en sag, der har været omtalt i et
massemedie, i modsætning til en berigtigelse, der ud over at
være den betegnelse, presseloven anvendte for et genmæle - efter
de vejledende regler for god presseskik er mediets korrektion af
urigtige meddelelser.
For at en henvendelse til bladets ansvarshavende
redaktør kan anses som et krav om genmæle kræves ikke, at
ordet "genmæle" er anvendt, og det kræves heller ikke, at
klageren i forbindelse med anmodningen har formuleret et genmæle.
Imidlertid må det være en forudsætning, at mediet af
anmodningen kan udlede, at klageren ønsker at fremkomme med et
genmæle og ikke blot ønsker at klage over indholdet i mediet
eller mediets fremgangsmåde i forbindelse med offentliggørelsen
af oplysningerne.
Pressenævnet har opfattet forsvarschefens skrivelse
af 24. november 1997 til bladets chefredaktør således, at der
klages over, at god presseskik er overtrådt. Der ses imidlertid ikke at
være nogen tilkendegivelse af, at man ønsker at få optaget
et genmæle. Der fremkom heller ikke nogen reaktion fra klagerens side
på bladets skrivelse af 26. november 1997.
Da klageren derfor først i forbindelse med klagen
til Pressenævnet, modtaget den 9. december 1997, har tilkendegivet, at
man ønsker et genmæle over for oplysningerne, der blev bragt i
bladet den 2. 9. november 1997, er klagefristen overskredet, og klagen
afvises på dette punkt.
Pressenævnet finder, at de amerikanske planer for
etablering af en islandingsbane har offentlig interesse. Nævnet finder
endvidere, at bladet har haft fornødent grundlag til at omtale
møder mellem Danmark og USA som krisemøder.
Pressenævnet finder ikke grundlag for i denne sag
rejst af Forsvarskommandoen at kritisere forsidehenvisningen den 6. november
1997, ifølge hvilken den forflyttede officer var udpeget som
syndebuk.
Pressenævnet finder vedrørende udtrykket
"løgn på løgn", at der vel er tale om en stærk
betegnelse, men at der i sagen er givet flere urigtige oplysninger. Som
offentlig myndighed må klageren forvente en stærk kritisk tone,
ikke mindst fordi sagen giver associationer til den tidligere sag om
forholdene i Thule. Omtalen af den nye sag må derfor med rette anses
for at have stor offentlig interesse.
På dette grundlag finder nævnet ikke, at de
vide rammer for god presseskik, der må gælde i forholdet til en
offentlig myndighed, er overtrådt ved udtrykket "løgn på
løgn".
Nævnet finder imidlertid, at bladet i hvert fald
efter modtagelsen af klagerens pressemeddelelse af 4. november 1997, hvori
det anførtes, at der alene var foretaget prøveboringer og
kørsel med snescootere, ikke havde fornødent grundlag for
fortsat at omtale islandingsbanen som anlagt.
Pressenævnet finder derfor, at bladet af egen drift
burde have korrigeret oplysningen, således at det blev pointeret, at
der ikke var tale om en anlagt bane, men alene om planer for anlæggelse
af en bane.
Da dette ikke skete, har bladet tilsidesat god presseskik,
og Pressenævnet udtaler på dette punkt sin kritik af bladet.
Afsagt tirsdag den 3. februar 1998.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/2003 Retsinformation · 14. marts 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 35/1999 Retsinformation · 28. maj 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 52/1999 Retsinformation · 18. juni 1999
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Moms - ikke momsfritagelse - avis SKM-databasen · 21. maj 2019
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018