Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 177/1997

KEN nr 9416 af 03/02/1998Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

177/1997

Forsvarskommandoen har ved Kammeradvokaten ved advokat K.

Hagel-Sørensen klaget til Pressenævnet over en artikelserie

bragt i Berlingske Tidende i perioden fra den 2. til den 9. november 1997,

idet Forsvarskommandoen finder, at god presseskik er tilsidesat. Klageren har

endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Artikelserien omtalte forløbet omkring USA's

forundersøgelse på havisen i Wolstenholme Fjord ud for Thule Air

Base i februar 1997 og omfattede to artikler bragt den 2. november 1997, en

artikel bragt den 4. november 1997, to artikler bragt den 5. november 1997,

to artikler bragt den 6. november 1997 og en to-siders artikel bragt den 9.

november 1997.

Den ene af de artikel, der blev bragt den 2. november

1997, havde overskriften "Krise med USA efter forsvars-fadæse"

og bl.a. følgende indhold:

"Thule: I al hemmelighed har der siden

foråret været afholdt en række krisemøder mellem

Danmark og USA omkring forsvarssamarbejdet på Thule-basen i

Grønland. Årsag: Amerikanerne opførte i foråret

stik imod alle regler en landingsbane midt i et fangstområde for

hvalrosser.

Det amerikanske luftvåben anlagde i foråret

stik imod forsvarsaftalen mellem Danmark og USA en islandingsbane uden for

forsvarsområdet i Thule i Nordgrønland.

Banen blev lagt midt i et af Grønlands vigtigste

fangstområder for hvalrosser, og oprørte fangere i området

truede direkte med at skyde på de amerikanske soldater, hvis de ikke

omgående fortrak.

Og den 10. marts, hvor der blev sat en stopper for

Læs alt

miseren, stod islandingsbanen klar til flylandinger midt i fangernes

vigtigste fangstområde. Dagen efter affæren blev stoppet, skyndte

de tre fly fra "New York Air National Guard 109" sig væk fra Thule.

"Det var det rene vanvid at placere en islandingsbane midt

i hvalrosområdet", siger Jan Thrydsøe, områdeleder ved

det civile lufthavnsvæsen på Thule-basen.

"Fangerne var oprørte og én ringede og sagde

ordret, at hvis amerikanerne ikke omgående fortrak, ville de blive

skudt. Amerikanerne burde have vidst, at det var over stregen. På den

anden side kan man ikke kun klandre dem. Hvis forbindelsesofficeren fra

starten havde stoppet det, var det aldrig nået så vidt.

Desværre må vi sige, at den nødvendige opdragelse af

amerikanerne, der hele tiden skal til Thule, har lidt et alvorligt

knæk", siger Jan Thrydsøe."

Den anden artikel den 2. november 1997 blev bragt under

overskriften "Forsvars samarbejde i krise TEMA 3" og havde

følgende mellemrubrik.

"I al hemmelighed har der i år været krise i

forsvarssamarbejdet mellem USA og Danmark. USA's militær på

Thulebasen i Nordgrønland har erobret den totale magt over basen

gennem det sidste års tid. Stik mod alle aftaler anlagde amerikanerne i

foråret en islandingsbane midt i et stort fangstområde for

hvalrosser. Men paradoksalt nok har amerikanerne blot taget den magt, som en

dansk topofficer har ladet dem tage, lyder det samstemmende fra folk på

basen."

I tilknytning til denne artikel blev bragt et kortudsnit

af Grønland, visende området omkring Thule Air Base med et X

"Her lå islandingsbanen".

Den ene artikel den 4. november 1997 havde overskriften

"Sag om landingsbane kunne være undgået" og bl.a.

følgende indhold:

""Sagen blev håndteret på lokalt plan og ikke

indberettet til Grønlands-kommandoen, Forsvarskommandoen eller

Forsvarsministeriet. Derfor vidste jeg ikke noget, før sagen blev

bragt frem i Berlingske Tidende", sider ministeren.

Stabschef Mogens Kruse fra Grønlandskommandoen

(GLK) afviser dog ministerens udlægning af sagen. Han siger, at GLK

godt nok først den 8. april modtog en rapport fra den tidligere

forbindelsesofficer om affæren. Men at rapporten blev sendt videre til

Forsvarskommandoen: "Alle er i øjeblikket ved at finde ud af, hvem der

skal have aben. Derfor vil alle melde fra i øjeblikket, og hvis man

derhjemme så mener, at den skal ligge ved Grønlandskommandoen,

så værsgo. Men rapporten er sendt til Forsvarskommandoen.""

Den 4. november 1997 udsendte klageren en pressemeddelelse

med bl.a. følgende indhold:

"I anledning af den verserende sag om en midlertidig

landingsbane på havisen ved Thule oplyser Forsvarskommandoen:

Aktiviteterne omfattede kørsel med snescootere samt

prøveboringer på isen.

I den anledning, som følge af Forsvarskommandoens

ønske om lidt nærmere at følge amerikanske aktiviteter i

og omkring Grønland, har Forsvarskommandoen sidst i april måned

anmodet Grønlands Kommando om rutinemæssigt at få tilsendt

forbindelsesofficerens månedsrapporter. Månedsrapporten for marts

blev modtaget i Forsvarskommandoen den 29. maj 1997. Det er derfor ukorrekt,

at Forsvarskommandoen ikke var i besiddelse af informationer om episoden.

Oplysningerne fra i går var fejlagtige, hvilket skyldes, at

Forsvarskommandoen forgæves søgte efter en rapport vedr. en sag

om landingsbaner og først i dag har konstateret, at der er tale om

oplysninger, som er den del af den rutinemæssige

månedsrapportering."

Den 5. november 1997 bragte bladet en artikel med

overskriften "Forsvar kendte til landingsbane". Denne artikel havde

bl.a. følgende indhold:

"Forsvarskommandoen har hævdet både over for

forsvarsminister Hans Hækkerup og over for Berlingske Tidende, at man

ikke var blevet orienteret om sagen. Det var i modstrid med, hvad stabschef

Mogens Kruse fra Grønlandskommandoen hele tiden har

hævdet.

Sagen tog i aftes en dramatisk vending, da

Forsvarskommandoen i en redegørelse måtte erkende, at man

allerede den 29. maj var blevet orienteret i en indberetning fra

Grønlandskommandoen."

Artiklen den 9. november 1997 havde overskriften

"Løgn på løgn" og bl.a. følgende

indhold:

"Det amerikanske luftvåben havde stik imod reglerne

i foråret anlagt en islandingsbane uden for forsvarsområdet i

Thule midt i et af Grønlands vigtigste fangstområder for

hvalrosser. Episoden havde tilmed foranlediget en så spændt

situation, at vrede fangere direkte havde truet med at skyde på de

amerikanske soldater, hvis de ikke omgående fortrak. Desuden havde

amerikanerne til dels handlet i god tro, fordi de havde forelagt operationen

for den danske forbindelsesofficer på basen, som ikke havde modsat sig

planerne. Kun ved et tilfælde blev operationen afsløret og

stoppet den 10. marts i år, efter at danskere på basen havde

protesteret til den nu forflyttede forbindelsesofficer."

Det fremgår af sagen, at forsvarschef Christian

Hvidt på klagerens vegne den 11. november 1997 klagede til bladet over

de forud herfor bragte artikler. I klagen anførtes:

"Både som Forsvarschef og som almindelig borger

må jeg på det kraftigste tage afstand fra den serie af artikler,

som Berlingske Tidende i den sidste uges tid har bragt vedrørende en

såkaldt ny Thule-sag.

Som bekendt er Forsvarsministeren kaldt til samråd i

Forsvarsudvalget om sagen den 20. ds. Jeg vil derfor på nuværende

tidspunkt af hensyn til den politiske proces ikke kommentere Berlingske

Tidendes artikler i detaljer.

Da jeg imidlertid under alle omstændigheder finder

Berlingske Tidendes behandling af sagen i strid med god presseskik, idet den

er postulerende, fejlagtig og dybt krænkende, vil jeg vende

nærmere tilbage hertil i forbindelse med en senere korrespondance.

Jeg vil herudover indklage Berlingske Tidende for

Pressenævnet inden for 4 ugers fristen."

Bladet besvarede henvendelsen ved skrivelse af 12.

november 1997, i hvilken bladet bl.a. anmodede forsvarschefen om at

påpege hvilke fejl, bladet havde gjort sig skyldige i, idet bladet

så ville rette dem med det samme.

Den 24. november 1997 sendte klageren en uddybende klage

til bladet. Heraf fremgik bl.a.:

"Som påpeget oven for indeholder artiklerne, inkl.

lederen, utallige udokumenterede påstande, forvanskninger, halve

sandheder og direkte løgne. Stort set hele artikelserien bygger

på et falsum, der derefter på groveste og særdeles

krænkende måde drager konklusioner, som både hver for sig

og samlet er klare overtrædelser af Medieansvarslovens § 34

vedrørende korrekte meddelelser og god presseskik.

Forsvaret har brug for pressen, ligesom pressen har brug

for forsvaret. Jeg har ikke behov for at trække Berlingske Tidende for

Pressenævnet, hvis dette spørgsmål kan afklares

bilateralt. En hæderlig indsats fra Berlingske Tidende ville være

åbent at erkende, at man er løbet med en halv vind, at

adskillige udsagn ikke står for en nærmere prøvelse

herunder at der aldrig har været en landingsbane, og at forsvaret ikke

har udpeget nogen syndebuk samt at artikelserien derved ikke har levet op

til Medieansvarsloven både fsva. korrekte meddelelser og god

presseskik. Overskriften løgn på løgn må ligeledes

tilbagekaldes."

Bladets chefredaktør, Anne E. Jensen besvarede

denne henvendelse ved skrivelse af 26. november 1997. Heri hed det bl.a.:

"Jeg skal gentage, at vi på Berlingske Tidende

retter faktuelle fejl, og jeg har derfor gennemgået Deres brev med

henblik herpå.

Overskriften "Løgn på løgn" er

formuleret bredt og ikke rettet mod en bestemt myndighed eller person. Det er

alene en konstatering af, at Thulesagen i 1953 byggede på løgn,

ligesom vi har dokumentation for, at der er løgn i Thulesagen anno

1997. Vi vil gerne pointere, at vi ikke har skrevet, at De som forsvarschef

har løjet eller er en løgner.

Tilbage står, at vi er parate til at

præcisere, at der er usikkerhed om, hvor langt amerikanerne kom i

udførelsen af deres planer om anlæg af en islandingsbane, som

korrektion af bl.a. artiklen den 2. november, hvoraf det fremgik, at banen

stod færdig.

Men jeg finder ikke grundlag for generelt at tage afstand

fra artikelseriens indhold. Er der andet, De finder er faktuelle fejl,

hører jeg gerne nærmere, "

Der blev ikke fra klagerens side reageret på denne

opfordring.

Klageren har til støtte for klagen over

overtrædelse af god presseskik anført, at der er en række

fejl i artikelserien.

Klageren har videre anført, at mellemrubrikken i

artiklen den 2. november 1997 "Krise med USA " er usand og postulerende,

idet der ikke har eksisteret nogen krise mellem det danske og det amerikanske

forsvar i forbindelse med den amerikansk foretagne undersøgelse

på Thule. Overskriften og mellemrubrikken har endvidere ikke

dækning i den pågældende artikel, hvilket er i strid med

god presseskik.

Der er endvidere ikke dækning for bladets omtale af,

at en person er udpeget som syndebuk, idet forsvaret ikke har udpeget en

syndebuk.

Klageren har yderligere anført, at bladet i flere

artikler har omtalt "landingsbanen" som et faktum på trods af, at der

aldrig blev anlagt en sådan bane.

Klageren har herudover anført, at bladet i

artiklerne den 6. og den 9. november anvendte betegnelser som fortielser og

vildledning, morads af løgne og fortielser, hvilket giver

læseren anledning til at tro, at de tidligere nævnte

uoverensstemmelser blev placeret med forsæt.

Klageren har derudover anført, at bladet i artiklen

den 9. november mod bedre vidende har bragt overskrifter og mellemrubrikker,

som ikke har dækning i artiklen.

Klageren har vedrørende spørgsmålet om

god presseskik endelig anført, at der i sagen givetvis er foretaget en

underretningsfejl, men det må være i strid med god presseskik at

fremsætte beskyldninger om, at klageren bevidst har løjet.

Klageren har til støtte for sit krav om

genmæle, der er fremsat i klageskrivelsen af 9. december 1997 til

Pressenævnet, anført, at bladet har afvist at foretage

såvel generelle som konkrete korrektioner i forbindelse med

artikelserien.

Klageren har i den forbindelse anført, at

forsvarschefens skrivelse af 24. november 1997 på side 5 indeholdt et

krav om en berigtigelse af, at islandingsbanen skulle være

færdiganlagt, men at man har overladt det til Pressenævnet at

bestemme, hvorledes en ordentlig berigtigelse skal se ud.

Klageren har gjort gældende, at bladet har givet en

grundlæggende urigtig beskrivelse af det faktiske

begivenhedsforløb, og forsvarschefens skrivelse til bladet af 24.

november 1997 indeholder en udførlig redegørelse herfor samt

for ønsket om, at den faktiske beskrivelse berigtiges.

Bladet har bl.a. fremlagt kopi af månedsrapporten

for januar 1997 fra forbindelsesofficeren til Grønlandskommandoen.

Heraf fremgår for den 23. januar:

"23. Jan. "King Air" den 23/1 kl. ca. 1520.

Udfærdiget skriftlig tilladelse i den anledning til 12 SWS. Capt.

Stull kontaktet mig desang. Ringer til Pentagon 23/1 kl. 0900. Deltaget i

møde ang. Greenland Projects med 109. National Guard, Polar Ski

Operation, AREA og NASA, der bl.a. undersøger iskalotten og foretager

målinger omkring denne. (Polar ICE Cooring Office, University of

Nebraska). I forbindelse med Polar Ski Operation, vil man forsøge at

etablere en bane på isen nord for Saunders Ø, (Periode MAR

JUL, ca. 11-13 uger). I Thule i perioden 28. Feb 22. MAR, hvorefter man

flytter til Kangsriussuaq-området."

Bladet har i en udtalelse om sagen primært gjort

gældende, at klagen bør afvises på grund af

fristoverskridelse.

Bladet har videre gjort gældende, at forsvarschefens

brev af 24. november 1997 ikke kan anses som en anmodning om genmæle,

idet brevet på ingen måde indeholder en præcisering af

hvilke angiveligt urigtige oplysninger af faktisk karakter, der ønskes

genmæle over for.

Bladet har vedrørende krisemøderne gjort

gældende, at oplysningerne støtter sig på et interview med

stabschef Mogens Kruse gennemført den 30. oktober 1997. Mogens

Kruse har i et efterfølgende interview den 3. november 1997 oplyst,

at han var "løbet med en halv vind". Bladet har imidlertid ikke

handlet i strid med god presseskik, idet oplysningen var støttet

på en udtalelse fra en dansk myndighedsperson, hvis udtalelse avisen

måtte være berettiget til at fæste lid til.

Bladet har vedrørende spørgsmålet om,

hvorvidt en person er blevet udpeget som syndebuk, erkendt, at bladets

forsiderubrik den 6. november 1997, der lød "Den forflyttede Thule

officer, Ehm-Christensen, er udpeget som syndebuk" ikke havde dækning

i artiklens indhold, og at henvisningen på forsiden derfor er udtryk

for en fejl. Selve artiklens indhold er derimod i overensstemmelse med god

presseskik, idet der var grundlag for at opfatte den pågældende

som syndebuk, uanset at ingen udtrykkelig havde udpeget ham som

sådan.

Bladet har vedrørende islandingsbanen

anført, at bladet ikke er klar over præcis hvilke tekniske

installationer, der skal være gennemført, før en

islandingsbane kan anses for anlagt. På grundlag af de oplysninger, man

efterfølgende har modtaget, medgiver bladet, at der er usikkerhed om,

hvor langt amerikanerne nåede med hensyn til at realisere planerne om

anlæg af en islandingsbane. Bladet har derfor tilbudt at korrigere

oplysningerne i artiklen den 2. november 1997, hvoraf fremgik, at

islandingsbanen stod færdig. Klageren har imidlertid ikke svaret

på spørgsmålet, om man ønsker en sådan

korrektion.

Bladet har i tilknytning hertil anført, at

spørgsmålet om, hvorvidt landingsbanen blev færdiggjort

eller ikke, er helt uden relevans for sagens principielle kerne. Det

afgørende er, at amerikanerne tydeligt orienterede om, at man ville

forsøge at etablere en landingsbane på isen nord for Saunders

Ø, det vil sige uden for forsvarsområdet og i et fangerdistrikt,

og at de danske militærmyndigheder ikke reagerede herpå.

Bladet har vedrørende betegnelsen "Løgn

på løgn" over for Pressenævnet anført en

række eksempler på, at der fra forskellige myndigheder og

personers side er givet oplysninger, der, i hvert fald efterfølgende,

har vist sig urigtige. Denne sags forbavsende høje frekvens af

informationer, som ikke kunne stå for en nærmere prøvelse,

har gjort det berettiget, at bladet har benyttet den anvendte overskrift

på artiklen den 9. november 1997.

Bladet har herunder bl.a. anført

at stabschef Mogens Kruse i et interview den 30. oktober

1997 oplyste, at Grønlandskommandoen ikke havde modtaget indberetning

om planerne om anlæggelse af en islandingsbane, uanset at det

efterfølgende viste sig, at der var afgivet en indberetning,

at Mogens Kruse i samme interview oplyste, at der havde

været afholdt møder med amerikanerne, og efterfølgende

meddelte, at han var løbet med en halv vind,

at forsvarsministeren den 3. november 1997 oplyste, at

sagen om islandingsbanen ikke var blevet indberettet til

Grønlandskommandoen, Forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriet,

uanset at der var sket indberetning til de to førstnævnte

myndigheder,

at Grønlandskommandoen den 3. november oplyste, at

man først havde modtaget rapporten om planerne for islandingsbanen den

8. april 1997, uanset det af det fremlagte uddrag af rapporten fremgår,

at den blev sendt til Grønlandskommandoen den 11. februar 1997,

at major Schackinger den 3. november udtalte, at

Forsvarskommandoen aldrig har set månedsrapporten. Det fremgik ikke

desto mindre af Forsvarskommandoens pressemeddelelse af 4. november 1997, at

Forsvarskommandoen blev orienteret den 29. maj 1997.

Bladet har sammenfattende anført, at bladet har

opfyldt sin forpligtelse til at bringe korrekt og hurtig information til

offentligheden i denne sag, og at bladet i det omfang, det overhovedet har

været muligt, har søgt at dobbeltchecke modtagne oplysninger

inden offentliggørelsen.

Bladet har yderligere anført, at artikelserien

beskæftiger sig med et emne af væsentlig samfundsmæssig

betydning og dermed af stor interesse for offentligheden. Bladet har i den

forbindelse henvist til, at det af præamblen til de vejledende regler

for god presseskik fremgår, at under "brud på god presseskik

henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af

informationer af væsentlig betydning for offentligheden".

Bladet har endelig understreget, at den dybtgående

og kritisk opsøgende journalistik vil få meget vanskelige

vilkår i Danmark, hvis god presseskik forudsætter, at blade skal

leve op til den standard, som Kammeradvokaten har forfægtet over for

Pressenævnet i denne sag.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage

Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2, kan en klage over

overtrædelse af § 34, stk. 1, rettes til det pågældende

medie selv eller til Pressenævnet. I begge tilfælde er

klagefristen 4 uger efter offentliggørelsen. Massemediets

afgørelse kan senest 4 uger efter, at den er kommet frem til klageren,

indbringes for Pressenævnet.

Klageren har i denne sag indledningsvis rettet henvendelse

til mediet. Klagefristen må derfor regnes fra klagerens modtagelse af

bladets svar på henvendelsen. Uanset om fristen skal regnes fra bladets

skrivelse af 12. november 1997 eller fra bladets skrivelse af 26. november

1997, må klagen derfor anses for rettidigt indgivet til

Pressenævnet. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke

kan anses for at have afskåret sig fra at indgive en uddybende klage

til bladet, selv om det i brevet af 11. november 1997 er anført, at

man vil klage til Pressenævnet.

Krav om genmæle skal efter medieansvarslovens § 36,

stk. 3, fremsendes til redaktøren senest 4 uger efter

offentliggørelsen af de oplysninger, der ønskes

imødegået.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at et

genmæle efter medieansvarslovens kapitel 6 er klagerens egen

korrektion af oplysninger i en sag, der har været omtalt i et

massemedie, i modsætning til en berigtigelse, der ud over at

være den betegnelse, presseloven anvendte for et genmæle - efter

de vejledende regler for god presseskik er mediets korrektion af

urigtige meddelelser.

For at en henvendelse til bladets ansvarshavende

redaktør kan anses som et krav om genmæle kræves ikke, at

ordet "genmæle" er anvendt, og det kræves heller ikke, at

klageren i forbindelse med anmodningen har formuleret et genmæle.

Imidlertid må det være en forudsætning, at mediet af

anmodningen kan udlede, at klageren ønsker at fremkomme med et

genmæle og ikke blot ønsker at klage over indholdet i mediet

eller mediets fremgangsmåde i forbindelse med offentliggørelsen

af oplysningerne.

Pressenævnet har opfattet forsvarschefens skrivelse

af 24. november 1997 til bladets chefredaktør således, at der

klages over, at god presseskik er overtrådt. Der ses imidlertid ikke at

være nogen tilkendegivelse af, at man ønsker at få optaget

et genmæle. Der fremkom heller ikke nogen reaktion fra klagerens side

på bladets skrivelse af 26. november 1997.

Da klageren derfor først i forbindelse med klagen

til Pressenævnet, modtaget den 9. december 1997, har tilkendegivet, at

man ønsker et genmæle over for oplysningerne, der blev bragt i

bladet den 2. 9. november 1997, er klagefristen overskredet, og klagen

afvises på dette punkt.

Pressenævnet finder, at de amerikanske planer for

etablering af en islandingsbane har offentlig interesse. Nævnet finder

endvidere, at bladet har haft fornødent grundlag til at omtale

møder mellem Danmark og USA som krisemøder.

Pressenævnet finder ikke grundlag for i denne sag

rejst af Forsvarskommandoen at kritisere forsidehenvisningen den 6. november

1997, ifølge hvilken den forflyttede officer var udpeget som

syndebuk.

Pressenævnet finder vedrørende udtrykket

"løgn på løgn", at der vel er tale om en stærk

betegnelse, men at der i sagen er givet flere urigtige oplysninger. Som

offentlig myndighed må klageren forvente en stærk kritisk tone,

ikke mindst fordi sagen giver associationer til den tidligere sag om

forholdene i Thule. Omtalen af den nye sag må derfor med rette anses

for at have stor offentlig interesse.

På dette grundlag finder nævnet ikke, at de

vide rammer for god presseskik, der må gælde i forholdet til en

offentlig myndighed, er overtrådt ved udtrykket "løgn på

løgn".

Nævnet finder imidlertid, at bladet i hvert fald

efter modtagelsen af klagerens pressemeddelelse af 4. november 1997, hvori

det anførtes, at der alene var foretaget prøveboringer og

kørsel med snescootere, ikke havde fornødent grundlag for

fortsat at omtale islandingsbanen som anlagt.

Pressenævnet finder derfor, at bladet af egen drift

burde have korrigeret oplysningen, således at det blev pointeret, at

der ikke var tale om en anlagt bane, men alene om planer for anlæggelse

af en bane.

Da dette ikke skete, har bladet tilsidesat god presseskik,

og Pressenævnet udtaler på dette punkt sin kritik af bladet.

Afsagt tirsdag den 3. februar 1998.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter