Spring til indhold

Retsinformation

Fradrag i dagpengene for fratrædelsesgodtgørelse

KEN nr 10401 af 27/02/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fradrag

i dagpengene for fratrædelsesgodtgørelse

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 26.

februar 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres fratrædelsesgodtgørelse, som De har fået udbetalt

i forbindelse med Deres arbejdsophør ved xx medfører, at der skal ske fradrag

i

Deres dagpenge i perioden den 1. december 2002 til 31. maj 2003.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

–

De blev ansat som

administrerende direktør ved xx den 1. maj 1999,

–

De havde en

månedsløn på 65.625 kr.,

–

De blev opsagt med

øjeblikkelig virkning den 27. november 2002,

–

selskabet ifølge

direktørkontrakten ikke havde et opsigelsesvarsel over for Dem,

–

De i henhold til

direktørkontrakten fik udbetalt et beløb svarende til 8 måneders løn i

fratrædelsesgodtgørelse,

–

Læs alt

De har anført, at De

stod til rådighed for arbejdsmarkedet kort tid efter Deres opsigelse, og

–

De har anført, at

fratrædelsesgodtgørelse skal ses som betaling for den risiko, der er ved at

være ansat som direktør.

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om fradrag m.v., medfører arbejde

og indtægt fradrag i dagpenge.

Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer m.v. samt

indtægter, der træder i stedet for disse, herunder fratrædelsesgodtgørelse,

jf.

§ 6. Fradraget sker for den periode, indtægterne dækker.

Det afgørende for vurderingen af, om et udbetalt beløb skal medføre

fradrag eller ej er, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Er

arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, medfører udbetalingen

fradrag

for den del af opsigelsesperioden, udbetalingen dækker.

Efter en samlet vurdering finder ankenævnet, at

fratrædelsesgodtgørelsen må anses for at træde i stedet for løn i perioden

efter opsigelsen, svarende til et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det i teori og

retspraksis antages, at der for direktører, i tilfælde, hvor der ikke mellem

parterne er aftalt et opsigelsesvarsel, gælder et rimeligt opsigelsesvarsel,

som afhængig af ansættelsesforholdets længde vil være på mellem 3 og 6

måneder.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De har været ansat i

selskabet i næsten 3 år og 7 måneder.

Fratrædelsesgodtgørelsen skal således medføre fradrag i dagpengene

i perioden 1. december 2002 til 31. maj 2003.

Ankenævnet henviser til § 58, stk. 1, nr. 3 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.

september

2002, og §§ 1, 2 og 6 i direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli

2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse,

uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets afgørelse af 16.

oktober 2003.

På ankenævnets vegne

xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

” Det fremgår af sagen, at De ved ledighedserklæring modtaget i

a-kassen den 23. december 2002 meldte Dem ledig og bad om dagpenge. Af

ledighedserklæringen

fremgår, at De havde været ansat som administrerende direktør ved xx, og at

De

ikke selv havde sagt op. De fratrådte den 27. november 2002.

I sagen foreligger en kopi af Deres direktørkontrakt indgået med

selskabet i februar 1999. Af § 10, ”Opsigelse”, fremgår under

punkt 10.2,

at selskabet kan opsige kontrakten uden varsel mod at betale

fratrædelsesgodtgørelse efter reglen nedenfor under 10.4.

Punkt 10.4 lyder således: ”Dersom direktøren fratræder sin

stilling inden sit fyldte 65. år efter opsigelse fra selskabets side, uden at

fratræden skyldes misligholdelse fra direktørens side, jfr. § 13, eller

sygdom, jfr. § 11, tilkommer der direktøren en fratrædelsesgodtgørelse

svarende til seks gange det i § 7.1.1. aftalte månedlige vederlag med

tillæg af senere aftalte reguleringer. For hvert hele år

fratrædelsestidspunktet er senere end 31. december 1999, forhøjes

fratrædelsesgodtgørelsen

med en gange det månedlige vederlag, dog til maksimum i alt tolv gange det

månedlige vederlag”.

Det fremgår, at De i overensstemmelse med ovennævnte modtog

fratrædelsesgodtgørelse i form af i alt 8 måneders løn.

Af en blanket indhentet af a-kassen hos Deres tidligere

arbejdsgiver fremgår bl.a., at xx den 16. januar 2003 har oplyst: ”I

henhold

til kontrakten kan direktøren opsiges uden varsel mod betaling af

fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen, der svarede til 8 måneders

løn, er overensstemmende med kontrakten udbetalt som engangsbeløb. Der er

ikke,

og bliver ikke, udbetalt dagpengegodtgørelse.”

I brev af 29. januar 2003 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke

havde ret til at modtage dagpenge fra a-kassen i perioden 1. december 2002

til

den 31. marts 2003, eller i 4 måneder.

A-kassen begrundede sin afgørelse med, at De som direktør ikke var

omfattet af funktionærlovens regler. A-kassen har henvist til, at det er

normalt, at direktører har aftalt opsigelsesvarsel. A-kassen har bemærket, at

det forhold, at De har fået udbetalt en fast sum, ikke friholder Dem fra at

blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens regler om fradrag i

dagpenge.

Dog mener a-kassen, at det kun er de første 4 måneders løn, der

bliver betragtet som løn i opsigelsesperioden, da det svarer til det varsel,

De

ville have haft i henhold til funktionærloven. Den resterende sum vil blive

betragtet

som en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke skal medføre fradrag.

I brev af 6. februar 2003 har De klaget over a-kassens afgørelse.

De har bl.a. henvist til Deres direktørkontrakt og til, at der ved

Deres opsigelse, der var begrundet i store modsætninger mellem Dem og

bestyrelsen med hensyn til ledelsesform og strategi m.m., ikke har været

nogen

tvivl om, at der skulle falde en fratrædelsesgodtgørelse efter kontrakten.

Fratrædelsesgodtgørelsen er også faldet i henhold til kontrakten.

De har tilkendegivet, at De ikke kan forstå a-kassens brev. De har

henvist til, at det er normalt, at direktører har aftalt et opsigelsesvarsel

–

ofte med meget lange opsigelsesvarsler. Efter kontrakten har selskabet kunnet

opsige denne uden varsel mod at betale fratrædelsesgodtgørelse. De har også

gjort gældende, at Deres kontrakt ikke er indgået i henhold til

funktionærloven.

De har gjort gældende, at det afgørende er, om arbejdsgiverens

opsigelsesvarsel er overholdt, hvilket er tilfældet efter Deres kontrakt. De

har videre gjort gældende, at en udbetaling ikke medfører fradrag, hvis

opsigelsesvarslet er overholdt, idet udbetalingen i denne situation anses for

at træde i stedet for løn. Hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke var

overholdt, medfører udbetalingen fradrag for den del af opsigelsesperioden,

som

udbetalingen dækker.

A-kassen har den 8. april 2003 fastholdt den trufne afgørelse og oversendt

sagen til direktoratet til afgørelse”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 16. oktober 2003 denne afgørelse:

” Deres fratrædelsesgodtgørelse sidestilles med, at De har fået

løn i 8 måneder.

Godtgørelsen medfører derfor fradrag i Deres dagpenge fra 1.

december 2002 til 1. august 2003.

Begrundelse

Udgangspunktet i arbejdsløshedsforsikringsloven er, at

arbejde og indtægter medfører fradrag i dagpengene, jf. § 58 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 6, i direktoratets dagældende

bekendtgørelse nr. 1204 af 18. december 2002 om fradrag i

arbejdsløshedsdagpenge

mv.

Indtægter i form af løn, rådighedsløn mv. medfører fradrag, selv

om der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne dækker. Også

indtægter,

der træder i stedet for sådanne indtægter, herunder erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører fradrag. Dette

fremgår

af § 6, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen.

Af vejledningen til bestemmelsen fremgår blandt andet, at

afgørende for, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, er, om beløbet kan

anses for at træde i stedet for løn mv. i en ansættelsesperiode eller

periode,

der kan sidestilles med en opsigelsesperiode. Det er ikke beløbets

benævnelse,

som afgør, om der skal ske fradrag.

Reglen om fradrag gælder også ved udbetaling af

fratrædelsesgodtgørelse, fx når en virksomhed afskediger en medarbejder, og

det

aftales, at der ved ophøret skal betales en ”godtgørelse” til

medarbejderen.

Direktoratet har lagt vægt på indholdet i kontraktens § 10,

afsnittet om ”Opsigelse”.

Det fremgår af bestemmelsen, at selskabet kan opsige kontrakten

”uden varsel” men således, at der efter punkt 10.4 tilkommer Dem en

godtgørelse, der svarer til 6 måneders løn. Herudover tilkommer der Dem én

måneds løn for hvert hele år, De har været ansat efter den 31. december 1999.

I

Deres tilfælde udgjorde godtgørelsen således i alt 8 måneders løn.

Direktoratet har lagt vægt på, at kontraktens

opsigelsesbestemmelse ikke umiddelbart blev udmøntet i tid, men i en kontant

godtgørelse. En sådan udformning er ikke ensbetydende med, at der ikke er et

varsel i ansættelsen, hvilket De også selv har henvist til.

De har således efter en forud fastlagt aftale - og som følge af

Deres samlede ansættelsesperiode – fået et beløb svarende til 8 måneders

løn i

”opsigelsesperioden”.

En sådan fratrædelsesgodtgørelse, der træder i stedet for løn,

medfører fradrag, jf. § 6, stk. 1 og 2, i den dagældende

bekendtgørelse nr. 1204 af 18. december 2002 om fradrag i

arbejdsløshedsdagpenge.

Fradraget sker for den periode, indtægten dækker, og uanset om der er tale om

et engangsbeløb eller løbende indtægter”.

3. Klagen til

ankenævnet

Ved brev af 28. oktober 2003 klagede De over

direktoratets afgørelse, idet De til a-kassen bl.a. skrev følgende:

Det var en meget stor skuffelse at modtage afgørelsen fra

Arbejdsdirektoratet pr. brev af 16. oktober 2003.

Som det fremgår af brev af 16. oktober 2003 til xx

Arbejdsløshedskasse er der mulighed for at klage til Arbejdsmarkedets

Ankenævn

inden for 4 uger fra den 16. oktober 2003.

Jeg vil hermed gerne bede xx Arbejdsløshedskasse sende en klage

over afgørelsen, da der er mange ting i denne, jeg slet ikke kan forstå, og

hvis denne bliver accepteret, vil den danne en event præcedens for lignende

sager fremover, jeg er jo nok ikke den sidste direktør fremover, der bliver

afskediget efter et bestyrelsesmøde.

Fratrædelsesgodtgørelsen er blevet udbetalt som et engangsbeløb,

svarende til 8 måneders løn, der blev udbetalt på daværende tidspunkt, dette

beløb anser jeg for en betaling for den risiko, der er ved at være ansat som

direktør.

Den 27. november 2003, blev nøgler og kreditkort afleveret og

kontoret ryddet for alt, hvad der var personligt, og dagen efter var jeg til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Jeg meldte mig ledig på arbejdsformidlingen ca. 4 dage efter

afskedigelsen, jeg har dog ikke en kopi af den første dagpengeansøgning, men

den må ligge i min sag hos Lederne, hvis denne har nogen betydning nu.

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 4. november

2003 fandt direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav

anledning til at ændre direktoratets afgørelse af 16. oktober 2003.

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 58.

Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet

fastsætte regler om

3)

hvilken betydning

arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge, der

udbetales efter § 52a, stk. 1, eller § 55, stk. 1,

b)

dagpenge, der

udbetales efter § 52a, stk. 2, eller § 55, stk. 2,

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,

aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse

§ 1.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i følgende ydelser:

1)

Dagpenge, der

udbetales i dagpengeperioden.

2)

Dagpenge, der

udbetales i aktivperioden.

§ 2.

Ved

arbejde forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, som enten medfører

indtægt

eller efter sin art normalt medfører indtægt.

§ 6.

Ved

indtægter forstås i denne bekendtgørelse løn, rådighedsbeløb, honorarer mv.

Indtægterne

medfører fradrag, selv om der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne

dækker.

Stk. 2.

Indtægter,

der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, herunder

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører

også fradrag.

Stk. 3.

bestemmelserne

i stk. 1 og 2 anvendes både på engangsbeløb og løbende indtægter.

Stk. 4.

Fradraget

sker den periode, indtægterne dækker.

Lignende dokumenter