Beregning af dagpengesats på baggrund af udbetaling af dividende i konkursbo
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Beregning
af dagpengesats på baggrund af udbetaling af
dividende i konkursbo
Resumé
Medlemmets endelige udbetalte dividende fra konkursbo kunne danne grundlag
for beregning af individuel dagpengesats.
Medlemmet blev opsagt som direktør med 12 måneders varsel til udgangen af et
kalenderår. Samme måned som medlemmet blev opsagt gik virksomheden i
betalingsstandsning og blev siden erklæret konkurs.
Medlemmet fik ikke udbetalt sin løn og anmeldte derfor sit lønkrav i
konkursboet.
Medlemmet endte med at få udbetalt endelig dividende på 28,87 %. A-kassen og
direktoratet anerkendte, at medlemmet kunne få udbetalt dagpenge, men med 82
%
af højeste dagpengesats. De fandt, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne
for
at få beregnet individuel dagpengesats, idet medlemmet med en udbetaling på
28,87 % ikke opfyldte kravet om løntimer svarende til 2/3 af fuld
overenskomstmæssig arbejdstid.
På møde den 16. oktober 2003 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmet kunne
få beregnet en individuel dagpengesats.
Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet havde været fuldtidsbeskæftiget som
konsulent i konkursboet.
Ankenævnet fandt, at den udbetalte dividende ikke kunne sidestilles med
kravet
om løntimer svarende til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.
Dividenden
skulle i stedet ses som om, medlemmet havde fået en lavere lønudbetaling end
ellers.
Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet med sin fuldtidsbeskæftigelse og den
Læs alt
udbetalte dividende kunne få beregnet en individuel dagpengesats.
Ankenævnet har behandlet Deres sag om beregning af
dagpenge på møde den 16. oktober 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De kan få beregnet en individuel dagpengesats.
B E G R
U N D E L S E
Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at
–
De blev medlem af
a-kasse den 4. marts 1994,
–
De den 17. marts
1994 blev opsagt som koncerndirektør med 12 måneders varsel til udgangen af
et
kalenderår,
–
virksomheden, De var
ansat i, gik i betalingsstandsning den 29. marts 1994 og blev erklæret
konkurs
den 30. januar 1995,
–
De sidste gang fik
udbetalt løn fra virksomheden den 31. marts 1994,
–
det ved afgørelse
fra direktoratet af den 23. maj 1996 blev bestemt, at der forelå
dokumentation
for, at De havde opnået arbejde i opsigelsesperioden af et sådant omfang, at
De
opfyldte beskæftigelseskravet,
–
det ved afgørelse
fra direktoratet af den 29. august 1996 blev bestemt, at De kunne få udbetalt
dagpenge med 82 % af højeste dagpenge,
–
De ved dom fra Sø-
og Handelsretten fik tilkendt krav i boet på kr. 1.217.818,57 for perioden
den
1. april 1994 – 31. december 1995,
–
Deres endelige
dividendeudbetaling udgjorde 28,87 % svarende til kr. 351.579,02.
Ankenævnet bemærker, at det for beregning af en
individuel dagpengesats for et månedslønnet medlem kræves, at beregningen
foretages på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der
foreligger et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld
overenskomstmæssig
arbejdstid. Dette følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 1356 af 20.
december
2000 om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1198 af 18. december 2002 (bekendtgørelsen).
Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 følger det, at der ved
beregning af hidtidig arbejdsfortjeneste medtages alle lønandele, der er
udbetalt i beregningsperioden. Med kravet om, at det skal være udbetalte
lønandele, udelukkes det derfor at medtage et lønkrav i et konkursbo, idet
dette ikke er kommet til udbetaling. De får dog udbetalt en endelig dividende
på 28,87 %, og den skal anvendes ved beregning af dagpengesats.
Ankenævnet lægger vægt på, at den endelige udbetalte dividende på
28,87 % svarende til kr. 351.579,02 skal betragtes som den endelige løn i
perioden 1. april 1994 – 31. december 1995. Det er 21 måneder og svarer
derfor
til en månedsløn på kr. 16.741,86.
Ankenævnet lægger videre vægt på, at direktoratet træffer 2
afgørelser i 1996, hvor det først bestemmes, at De på baggrund af oplysninger
fra konkursboets kurator med Deres arbejde som fuldtidsbeskæftiget konsulent
i
boet opfylder beskæftigelseskravet og dernæst, at De kan modtage dagpenge med
82 % af højeste dagpenge med mulighed for senere regulering af satsen.
Ankenævnet lægger herefter til grund, at De har været fuldtidsbeskæftiget i
opsigelsesperioden.
Med Deres fuldtidsbeskæftigelse, jf. ovenfor, opfylder De således
kravet om beskæftigelse svarende til løntimer som mindst svarer til 2/3 af
fuld
overenskomstmæssig arbejdstid.
De kan derfor få foretaget beregning af en individuel dagpengesats.
Ankenævnet bemærker, at det er Deres a-kasse, der som 1. instans
skal foretage beregningen af den individuelle dagpengesats. Ankenævnet har i
dag anmodet a-kassen om at foretage denne beregning.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 med de ændringer, der følger
af
lov nr. 1035 af 17. december 2002, § 51, stk. 1 og § 53,
stk. 1. Bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december 2000 om beregning af
arbejdsfortjenesten
for lønmodtagere som ændret ved bekendtgørelse nr. 1198 af 18. december 2002,
§§ 1 og 4.
Ankenævnet ændrer derfor direktoratets afgørelse af den 30. april
2003.
På ankenævnets vegne
Xxx
xx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”A-kassen har fremstillet sagen således:
Af sagen fremgår, at De den 1. januar 1996 blev ledig, da Deres
tidligere arbejdsgiver blev erklæret konkurs. De havde senest fået udbetalt
løn
i marts 1994, og der forelå derfor ikke en beregningsperiode, der opfyldte
løntimekravet
(2/3 fuld overenskomstmæssig arbejdstid) på noget tidspunkt i
medlemsperioden,
idet De blev optaget i a-kassen den 4. marts 1994.
De var derfor alene berettiget til en dagpengesats, der svarede
til 82 % af højeste dagpenge.
De fik efterfølgende ved Sø- og Handelsretten et beløb på
1.217.818,57 kroner i skattepligtig løn, pensions- og fratrædelsesgodtgørelse
for perioden fra den 1. april 1994 til og med den 31. december 1995.
Det fremgår videre, at De i maj 1999 bad a-kassen foretage en
regulering af dagpengesatsen, da De på det tidspunkt havde modtaget en
foreløbig dividende svarende til 15 % af det tilkendte lønkrav.
Den 8. oktober 1998 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke havde
ret til en beregning af dagpengesatsen, da De ikke opfyldte 2/3-dels kravet.
Arbejdsdirektoratet har ved afgørelse af den 27. januar 2000
tiltrådt denne afgørelse, idet de bemærkede, at der først kunne ske en
beregning af dagpengesatsen, når (og hvis) De fik udbetalt 2/3 af Deres
tilgodehavende i konkursboet.
Endvidere fremgår det, at Deres tidligere arbejdsgivers konkursbo
nu er afsluttet, og at De har modtaget en endelig dividende svarende til
28,87
% af det anerkendte lønkrav på 1.217.818,57 kroner. De har derfor ved brev af
den 29. januar 2003 bedt os beregne og regulere tidligere udbetalte dagpenge
for perioden fra den 1. januar 1996 til den 28. februar 1998 og fra den 1.
maj
til den 30. juni 1999.”
Direktoratet fortsatte fremstillingen således:
”A-kassen traf den 18. februar 2003 afgørelse om, at De ikke kunne
få beregnet en individuel dagpengesats, idet De stadig ikke opfyldte 2/3-dels
kravet.
De klagede over a-kassens afgørelse med brev af 27. februar 2003,
idet det var Deres opfattelse, at De var berettiget til at få reguleret
dagpengesatsen.
De anførte bl.a., at den endelige dividende berettiger til en
maksimal dagpengesats, og at Deres arbejdstid svarede til 2/3 af fuld
overenskomstmæssig arbejdstid, hvilket fremgik af kurators tidligere
fremsendte
redegørelse.
A-kassen fastholdt efter en fornyet vurdering afgørelsen og sendte
med brev af 4. april 2003 sagen til direktoratet.”
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 30. april 2003 denne afgørelse:
”De kan ikke få beregnet en individuel dagpengesats.
Begrundelse
Første gang et medlem skal have beregnet en
dagpengesats, skal beregningen foretages på grundlag af indtjeningen af den
seneste periode af 12 uger/3 måneders varighed, hvor der foreligger et antal
løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.
Det
følger af § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december
2000
om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.
De skal således opfylde løntimekravet i § 4, stk. 1. Ved
løntimer forstås timer, for hvilke der er udbetalt løn.
Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at ved
beregningen af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste medtages alle
lønandele,
der er udbetalt i beregningsperioden, bortset fra løn og lønandele, hvoraf
medlemmet ikke er indkomstskattepligtig. Et fuldtidsforsikret medlem kan dog
maksimalt medtage indtægter for et antal timer, der svarer til fuld
overenskomstmæssig
arbejdstid i beregningsperioden.
Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1 medtages ved
beregningen af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste lønmodtagerens bidrag
til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit 1 i lov om beskatning af
pensionsordninger mv., lønmodtagerens bidrag til ATP, samt lønmodtagerens
bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing. Se § 1, stk. 5, i
bekendtgørelsen.
Der er i beregningsreglerne ikke hjemmel til at medtage lønkrav fx
i et konkursbo ved beregning af et medlems hidtidige indtjening.
Direktoratet har lagt vægt på, at De har modtaget en endelig
dividende svarende til 28,87 % af det anerkendte lønkrav.
Da De således ikke har fået udbetalt en dividende, der svarer til
2/3 af Deres tilgodehavende, er det direktoratets opfattelse, at der ikke
foreligger et antal løntimer, der svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig
arbejdstid, og d
er kan derfor ikkeforetages en
beregning/regulering af en ny dagpengesats.
Det fremgår af § 8, stk. 1, at et medlem skal have
udbetalt dagpenge med det i arbejdsløshedsforsikringslovens § 51,
stk. 2, fastsatte beløb ( 82% af højeste dagpengesats), såfremt der ikke
findes en periode, der opfylder løntimekravet eller tidligere er udbetalt
dagpenge med en tidligere beregnet sats.
Direktoratet har lagt til grund, at De har modtaget dagpenge med
en sats svarende til 82 % af højeste sats.”
3. Klagen
til ankenævnet
I Deres klage af den 4. maj 2003 over direktoratets anførte De:
”Klage over afgørelse.
Under henvisning til Deres afgørelse i skrivelse af 30. april
2003, skal jeg herved klage over afgørelsen, idet det stadigt er min
opfattelse, at såvel det endeligt udbetalte dividendebeløb fra min tidligere
arbejdsgivers nu afsluttede konkursbo, som mine udførte arbejdstimer for
kurator i opsigelsesperioden, berettiger mig til, at der foretages en
regulering af dagpengesatsen.
Jeg mener ikke, at Direktoratet i sin afgørelse har lagt behørig
vægt på mine faktisk udførte arbejdstimer.
Ligeledes mener jeg, at det er uberettiget, at sammenstille 2/3’
timefaktorkrav
med dividendeprocenten.
Jeg henviser til Direktoratets tidligere afgørelse i skrivelse af
23. maj 1996, sagsnr.xxx.
På ovenstående grundlag beder jeg dem venligst genvurdere sagen.”
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
I oversendelsesbrevet til ankenævnet af 26. maj 2003 anførte
direktoratet:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 30. april 2003.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen.
Det er således stadig direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke
kan få beregnet en individuel dagpengesats.
Der er lagt vægt på, at det er en betingelse for at opfylde
løntimekravet i § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1356 af 20
december
2000 om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, at der foreligger
et
antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig
arbejdstid. Ved løntimer forstås timer for hvilke, der er udbetalt løn.
Da medlemmet alene har fået udbetalt en endelig dividende svarende
til 28,87 % af hans anerkendte lønkrav på 1.217.818,57 kr., er det
direktoratets opfattelse, at der ikke foreligger et antal løntimer, der
svarer
til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Endvidere sender direktoratet d.d. bilag i direktoratets j.nr. xxx
og xxx, som har betydning for sagen.
Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”
5. Nyt
efter klagen
./.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002
§ 51.
Dagpenge
kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 % af
medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I
arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en
arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse
reguleres
det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i
arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for
dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører,
afsluttes
mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget
til
grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf.
§ 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem
med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke
overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2.
Til et
medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,
udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december 2000 om beregning af
arbejdsfortjenesten
for lønmodtagere, som ændret ved bekendtgørelse 1198 af 18. december 2002
§ 1.
Ved
beregningen af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste medtages alle
lønandele,
der er udbetalt i beregningsperioden, bortset fra løn og lønandele, hvoraf
medlemmet ikke er indkomstskattepligtig. Et fuldtidsforsikret medlem kan dog
maksimalt medtage indtægter for et antal timer, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i beregningsperioden. Et deltidsforsikret
medlem,
der er time-, uge- eller 14-dages-lønnet, kan maksimalt medtage indtægt for
360
timer, mens et deltidsforsikret, månedslønnet medlem kan medtage indtægt for
390 timer.
Stk. 2.
Indtægt fra
arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, bortset fra indtægt
fra arbejde ved servicejob efter lov om servicejob, kan ikke medtages ved
beregningen
af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste.
Stk. 3.
Indtægten
nedsættes med den på beregningstidspunktet i henhold til lov om
arbejdsmarkedsfonde
fastsatte procentsats for arbejdsmarkedsbidrag
Stk. 4.
Har
medlemmet i ansættelsesforholdet haft fri kost, logi, bil, telefon mv.,
medtages ved beregningen den af skattemyndighederne fastsatte skattepligtigt
værdi af den pågældende ydelse.
Stk. 5.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 medtages ved beregningen af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste lønmodtagerens bidrag til pensionsordninger, der er
omfattet
af afsnit I i lov om beskatning af pensionsordninger m.v., lønmodtagerens
bidrag til ATP, samt lønmodtagerens bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing.
Stk. 6.
Et medlem,
der har haft ansættelse i en international organisation eller på en
udenlandsk
diplomatisk eller konsulær repræsentation og som følge heraf, jf. gældende
bestemmelser i skattelovgivningen, har været undtaget skattepligt, kan uanset
bestemmelsen i stk. 1, medtage indtjeningen ved beregningen.
§ 4.
Første gang et medlem skal have beregnet en dagpengesats, skal beregningen
for
time-, dag-, uge- og 14-dages-lønnede foretages på grundlag af indtjeningen i
den seneste periode af 12 ugers varighed, hvor der foreligger et antal
løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.
For
månedslønnede skal beregningen foretages på grundlag af den seneste periode
af
3 måneders varighed, hvor der foreligger et antal løntimer, som mindst svarer
til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.
Stk. 2.
For
deltidsforsikrede skal beregningen foretages på grundlag af
arbejdsfortjenesten
i den seneste periode af 12 ugers/3 måneders varighed, hvor der foreligger et
antal løntimer, som mindst svarer til 180 timer, for månedslønnede dog mindst
195
timer.
Stk. 3.
Hvis et
medlems arbejdstid ikke er kontrollabel, omregnes indtægten til timer. Der
henvises til bestemmelsen herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4.
For time-,
dag-, uge- og 14-dages-lønnede udgør den gennemsnitlige daglige
arbejdsfortjeneste
1/60 af den udbetalte lønindtægt i den i stk. 1, 1. punktum nævnte
periode.
Stk. 5.
For
månedslønnede udgør den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste 1/65 af den
udbetalte løn i den i stk. 1, 2. punktum nævnte periode. Medlemmer, der
får udbetalt løn månedsvis, anses for månedslønnede, uanset de ikke er fast
månedslønnede.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Arbejdes og indtægters betydning - fratrædelsesgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Supplerende dagpenge. Sats i forbindelse med arbejdsophør midt i en uge Retsinformation · 24. september 1997
- Supplerende dagpenge under ansættelse med løntilskud ved offentlig arbejdsgiver Retsinformation · 1. februar 2006
- Om beskæftigelseskravet er opfyldt ved drift af frisørsalon "ude i byen" Retsinformation · 5. maj 2003
Lignende dokumenter
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 E UNIVERSALFORFØLGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 18. september 2014. — Sähköalojen ammattiliitto ry mod Elektrobudowa Spolka Akcyjna. EU-domme · 18. september 2014
- DOM AFSAGT AF RETTEN I FOERSTE INSTANS (FJERDE AFDELING) DEN 30. NOVEMBER 1993. - PHILIPPE VIENNE MOD EUROPA-PARLAMENTET. - TJENESTEMAEND/OEVRIGE ANSATTE - DAGPENGE - RET HERTIL TRE GANGE, NEMLIG SOM HJAELPEANSAT, SOM MIDLERTIDIGT ANSAT OG SOM TJENESTEMAND PAA PROEVE. - SAG T-15/93 EU-domme · 30. november 1993
- Sagsnummer 31.2016 (afsagt den 24. januar 2017) (Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn, feriepenge og pension og om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og for mangelfuldt ansættelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. januar 2017
- Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Garantidækning under anmeldt betalingsstandsning og i den transnationale situation) Retsinformation · 8. december 2004
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Mischo fremsat den 3. oktober 2002 EU-domme · 3. oktober 2002