Refusion - rateudbetalt fratrædelsesgodtgørelse - fejlfortolkning af kassen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Refusion - rateudbetalt fratrædelsesgodtgørelse -
fejlfortolkning af kassen
Vedrørende
XX cpr..nr. ..
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den
2. oktober 2003.
Nævnet traf denne
A
F G Ø R E L S E
Arbejdsløshedskassen har ikke ret til refusion
fra statskassen for dagpenge udbetalt med urette til XX for perioden 1.
januar
til 20. maj 2002.
Ankenævnet finder, at der ikke var tale om en
skønsmæssig afgørelse, da kassen traf afgørelse om, at en rateudbetalt
fratrædelsesydelse ikke skulle medføre fradrag i dagpengene, men om en
regelfortolkning, idet forståelsen af § 6, stk. 2 og § 8, stk. 4 i
direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge,
orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etable-ringsydelse
skulle fastlægges. Der er således ikke mulighed for at henføre forholdet til
bekendt-gørelsens § 3, stk. 1 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om ret til refusion fra
statskassen
for fejludbetalte ydelser.
Ankenævnet har lagt vægt på, at kassen ved sin
fortolkning af reglen om fradrag havde fundet, at den månedlige ydelse ikke
var
løn eller pension, men en fratrædelsesgodtgørelse der ikke skulle medføre
fradrag i dagpengene. Kassen havde herved lagt vægt på, at godtgørelsen blev
beskattet som A-indkomst og at der blev trukket arbejdsmarkedsbidrag og
Læs alt
særligt
pensionsbidrag.
Ankenævnet har fundet, at den rateudbetalte
fratrædelsesgodtgørelse skal sidestilles med en pension. Ankenævnet har lagt
vægt på, at der er tale om månedlige udbetalinger af en vis størrelse, og at
udbetalingen løber over en længere periode. Der henvises til ankenævnets
afgørelse til med-lemmet i samme møde, j. nr..... Der skal derfor ske fradrag
i
dagpengene.
Ankenævnet har ikke fundet grundlag for at
bringe bestemmelsen i § 5 i Direktoratet for Arbejds-løshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om ret til refusion fra
statskassen
for fejludbetalte ydelser i anvendelse.
Med hensyn til a-kassens bemærkning om, at
a-kassen søgte vejledning i direktoratet før udbeta-lingen af ydelser til
medlemmet, finder ankenævnet, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan
lægges til grund, at direktoratet har vejledt a-kassen som anført, og i givet
fald at a-kassen ikke med en henvendelse til direktoratets telefonvagt kan
anses for at have sikret sig tilstrækkelig sikkerhed i afgørelsen af
spørgsmålet
til at fjerne sig fra udgangspunktet om manglende ret til refusion for
fejludbetalte ydelser.
Ankenævnet finder, at kassen for eksempel ved at
forelægge sagen skriftligt for direktoratet kunne have sikret sig
fortolkningen
af § 6, stk. 2 og § 8, stk. 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11.
juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse,
uddannelsesgodtgørelse og etable-ringsydelse.
Dispensationsbestemmelsen i § 5 kan efter
ankenævnets opfattelse ikke anvendes, idet det ikke kan lægges til grund, at
a-kassen har handlet på en sådan måde, at a-kassen sikrede sig et
tilstrækkeligt sikkert udbetalingsgrundlag.
Ankenævnet henviser til lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§
86, stk. 4 og 6, og Direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993
om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte
ydelser, § 1, stk. 1, og § 5.
På
ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige
grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne
måde:
A-kassen traf den 20. juni 2002 afgørelse om, at
det beløb, som ovennævnte medlem af a-kassen hver måned fik udbetalt fra sin
tidligere arbejdsgiver, NN, skulle fradrages i udbetalingen af dagpenge.
I sagsfremstillingen oplyste a-kassen, at
a-kassen på baggrund af medlemmets ansøgning om dagpenge med kopi af aftalen
om
fratræden samt efter indhentelse af yderligere oplysninger fra arbejdsgiveren
havde vurderet, at der ikke var tale om løn eller pension, men om en
fratrædelses-godtgørelse, som ikke skulle fradrages i dagpengeudbetalingen,
selvom der var tale om en månedlig udbetaling.
A-kassen henviste til vejledningen til
bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,
praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse, hvoraf det
fremgår
om fratrædelsesgodtgørelse, at
"Reglen om fradrag gælder også ved
udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, f.eks. når en virksom-hed afskediger
en
medarbejder, og det aftales, at der ved ophøret skal betales en
"godtgørelse" til medarbejderen.
I vurderingen af, om et udbetalt beløb skal føre
til fradrag, er det afgørende, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er
overholdt. Udbetalingen fører ikke til fradrag, hvis opsigelsesvarslet er
over-holdt, da udbetaling herudover ikke kan anses for at træde i stedet for
løn. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, medfører
udbetalingen
fradrag for den del af opsigelsesperioden, udbetalingen dækker.
Reglen gælder både, når en virksomhed aftaler
fratrædelsesordninger for et større antal medar-bejdere, og når
enkeltpersoner
indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således
både kollektive og individuelle aftaler.
Endvidere er udbetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor medarbejderen selv siger op,
omfattet
af reglen. Også i disse tilfælde er arbejdsgivers overholdelse af
opsigelsesvarslet afgørende for, om der skal ske fradrag for
indtægten..."
A-kassen oplyser, at den på dette grundlag
godkendte medlemmets ansøgning om dagpenge og udbetalte dagpenge fra den 1.
januar 2002 og frem til maj, hvor a-kassen blev opmærksom på, at direktoratet
og ankenævnet havde truffet afgørelse om, at udbetalinger fra arbejdsgiveren
i
en lignende sag skulle sidestilles med pension og medføre fradrag i
dagpengene.
A-kassen indstillede derfor udbetalingen af
dagpenge til medlemmet og traf afgørelse som nævnt ovenfor.
Den 20. december 2002 tiltrådte direktoratet
a-kassens afgørelse.
Direktoratet meddelte, at medlemmet som følge af
afgørelsen havde fået udbetalt dagpenge med urette frem til den 20. maj 2002.
Medlemmet skulle dog ikke betale dagpengene tilbage, idet han ikke havde
givet
a-kassen urigtige oplysninger, fortiet omstændigheder af betydning for retten
til dagpenge eller i øvrigt havde eller burde have indset, at modtagelse af
beløbet var uberettiget, jf. § 86, stk. i, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
A-kassen
modtog kopi af afgørelsen.
Ved brev af
15. januar 2003 har a-kassen anmodet om dispensation i henhold til § 3,
stk. 1, og § 5 i bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om
arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte
ydelser vedrørende dagpenge udbetalt med urette for perioden 1. januar til
19.
juni 2002, i alt 51.880,00 kr.
A-kassen har begrundet anmodningen om refusion
med, at vurderingen i den oprindelige sag blev foretaget på grundlag af
dokumentation fra arbejdsgiveren samt a-kassens fortolkning af reglerne i
ovennævnte bekendtgørelse om fradrag."
Sekretariatet er enig i sagsfremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 20. december 2002 denne
afgørelse:
" A-kassen har ikke ret til refusion for
dagpenge udbetalt med urette for perioden 1. januar til 19. juni 2002, i alt
51.880,00 kr. (Sekretariatets bemærkning: A-kassen har senere oplyst, at der
var tale om en skrivefejl, når a-kassen havde anført slutdatoen som 19. juni.
Denne dato skulle rettelig være 20. maj 2002).
Begrundelse
Det fremgår af § 86, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven), senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, at hvis dagpenge eller andre
ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har a-kassen ikke krav på
refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage,
medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
I lovens § 86, stk. 6, er der fastsat
bestemmelsen om, at direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med
Landsarbejdsrådet kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og
herunder bestemme, at a-kassen skal have ret til refusion i ganske særlige
situationer, selvom fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige
forhold.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskas-sernes ret til refusion fra
statskassen for fejludbetalte ydelser (refusionsbekendtgørelsen), at hvis
fejludbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til
refusion,
såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede
skøn,
og skønnet kan anses for forsvarligt.
Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det, at
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer
give
tilladelse til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor
dette ikke følger af §§ 2-4.
Direktoratet bemærker, at direktoratet ikke
finder, at der har været tale om en skønsmæssig afgørelse, men om en
fortolkning af, om det beløb, medlemmet modtog fra sin tidligere
arbejds-giver,
skulle anses som en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke skulle medføre fradrag
efter § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i
dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og
etableringsydelse, eller sidestilles med pension, der skulle medføre fradrag,
jf. § 8, stk. 4, i samme bekendtgørelse.
A-kassen har derfor ikke ret til refusion efter
§ 3, stk. 1, i refusionsbekendtgørelsen.
Direktoratet finder heller ikke anledning til at
dispensere i henhold til refusionsbekendtgørelsens § 5.
Direktoratet bemærker hertil, at det fremgår af
vejledningen til bestemmelsen, at udgangspunktet er, at kasserne mister
refusionen fra statskassen for fejludbetalte beløb, at undtagelserne fra
denne
hovedregel fremgår af §§ 2-4, og at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
dog efter en konkret vurdering af sagen i særlige tilfælde undtagelsesvis vil
kunne bestemme, at kassen bevarer retten til refusion, uanset at §§ 2-4 ikke
er
opfyldt.
Som eksempler på sådanne situationer, hvor der
efter en konkret vurdering kan blive tale om at dispensere, således at kassen
bevarer refusionen, kan nævnes:
- Tilfælde, hvor et medlem har udvist
uagtsomhed, således at der er grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for
tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, men hvor
det
uagtsomme forhold finder sted i sammenhæng med og i forlængelse af et
svigagtigt forhold. Det vil blandt andet være en betingelse for at bevare
refusionen
for det uagtsomme forhold, at kassen kun kunne have forhindret
fejludbetalingen
vedrørende det uagtsomme forhold, såfremt den havde haft kendskab til det
svigagtige forhold.
- Tilfælde, hvor direktoratet og/eller
Arbejdsmarkedets Ankenævn har anset forholdet for svigagtigt, men hvor
domstolene efterfølgende frifinder medlemmet for bedrageri på grund af
bevisets
stilling, eller hvor politiet af samme grund opgiver tiltale - for eksempel
fordi det bagvedliggende forhold har fundet sted i udlandet - hvorefter
direktoratet/ankenævnet ændrer afgørelsen til uagtsomhed. Bevarelse af
refusionen vil blandt andet være betinget af, at kassen har gjort alt, hvad
der
med rimelighed kan forlanges, for at oplyse og underbygge sagen.
- Tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes, at
arbejdsløshedskassen ikke er blevet orienteret af Arbejdsformidlingen om, at
medlemmet er blevet afmeldt.
Herudover kan bestemmelsen f.eks. tænkes anvendt
i tilfælde, hvor der er sket udbetalinger af ydelser efter et medlems død,
fordi arvinger, dødsboet m.v. ikke har orienteret kassen om dødsfaldet. Dette
gælder dog ikke, hvis kassen kendte eller burde have haft kendskab til
dødsfaldet.
Det skal fremhæves, at der ikke er tale om en
generel dispensation i de nævnte eller lignende tilfælde. Der skal som anført
ske en konkret vurdering af den enkelte sag.
Direktoratet bemærker hertil, at forholdet ikke
er omfattet af nogen af de i vejledningen nævnte tilfælde.
Herudover finder direktoratet, at bl.a.
periodens længde, den forholdsvis høje månedlige ydelse og det forhold, at
der
ikke var knyttet betingelser til modtagelsen af ydelsen fra arbejdsgiveren,
burde have fået a-kassen til at gå ind i en nærmere vurdering af, om der
kunne
være tale om en ydelse, der skulle medføre fradrag efter
fradragsbekendtgørelsen,
herunder om der kunne være tale om om en pensionslignende indtægt, jf. § 8,
stk. 4, i bekendtgørelsen.
Direktoratet finder på denne baggrund ikke at
kunne imødekomme a-kassens anmodning om dispensation i henhold til lovens §
86,
stk. 6, og § 5 i refusionsbekendtgørelsen."
3.
Klagen til ankenævnet
Arbejdsløshedskassen klagede ved brev af 15.
januar 2003:
"Arbejdsløshedskassen skal hermed klage til
Arbejdsnævnets Ankenævn over direktoratets afgørelse af 20. december 2002 om
afslag på refusion af dagpenge udbetalt til XX i perioden fra den l. januar
til
den 20. maj 2002.
I begrundelsen for afgørelsen anføres det blandt
andet, at vi burde have foretaget en nærmere vurdering af, om der kunne være
tale om en ydelse, der skulle medføre fradrag i udbetaling af dag-penge efter
fradragsbekendtgørelsen, herunder om der kunne være tale om en
pensionslignende. indtægt.
Da der efter vores opfattelse bør gives refusion
for de dagpenge, der er udbetalt med urette, skal vi anføre følgende til
støtte
for vort synspunkt:
Allerede i foråret 2001 rettede vort medlem
henvendelse til os i anledning af, at han og en række medarbejdere i NN havde
fået tilbudt en fratrædelsesordning ved det kommende årsskifte. Der var tale
om
en individuel fratrædelsesordning, som ikke berørte den enkeltes
pensionsordning. Opsigel-sesvarslet blev overholdt, og
fratrædelsesgodtgørelsen
skulle ikke træde i stedet for løn. Oprindelig var det meningen, at
fratrædelsesgodtgørelsen skulle udbetales som et engangsbeløb, men det
ønskede
NN senere ændret til månedlige udbetalinger.
Det var vores klare opfattelse, at
fratrædelsesgodtgørelsen ikke skulle medføre fradrag i senere udbetalte
dagpenge, jf. § 6 i direktoratets vejledning nr. 121 af 11. juli 2000 til
bekendtgørelsen om fradrag i dagpenge mv., men for at være på den sikre side
forelagde vi i juni 2001 problemstillingen for direktoratet. Direktoratet
henviste til eksempel 1 i vejledningen og var således enig med os i, at der
ikke skulle ske fradrag i dagpengene.
Da der derfor hverken var uklarhed i
bestemmelserne om fratrædelsesordningens betydning for udbetaling af dagpenge
eller i fortolkningen af bestemmelserne, udbetalte vi dagpenge til den
pågældende fra den 1. januar 2002 i den sikre overbevisning, at alt var, som
det skulle være. Imidlertid fik vi i marts 2002 en telefonisk henvendelse fra
direktoratet, der oplyste, at man via en verserende klagesag rejst af et
medlem
af en anden arbejdsløshedskasse var gjort bekendt med, at vi udbetalte
dagpenge
i en lignende sag, hvor et medlem var fratrådt hos NN.
Direktoratet ville herefter kontakte os, når der
forelå en afgørelse i sagen. Vi hørte dog intet fra direktoratet, men
standsede
selv udbetalingen af dagpenge, da Lederne orienterede os om afgørelsen i
Arbejdsmarkedets ankenævn af 22. maj 2002, hvorefter fratrædelsesgodtgørelsen
skulle sidestilles med pension fra en tidligere arbejdsgiver og medføre
fradrag
i dagpengene.
På den baggrund skal vi anmode om, at der gives
os ret til refusion af dagpenge udbetalt til Jørn Lyberg i perioden fra den
1.
januar til den 20. maj 2002."
Kassen skrev samme dag:
"Vedlagt fremsendes tre klager til
Arbejdsmarkedets Ankenævn. Som du kan se at vores skrivelser, er der periode
hvor der er udbetalt dagpenge rettet til l. januar til 20. maj 2002.Vi har
ikke
udbetalt dagpenge til den 19. juni 2002, der er tale om en skrivefejl i det
tidligere fremsendte.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte
mig på telefon 33740444 mellem kl. 9.00 til 15.00."
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet skrev den 3. februar 2003:
Direktoratet sender klage over afgørelse af 20.
december 2002.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver
direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
A-kassen har i klagen anført, at den i juni 2001
havde forelagt problemstillingen for direktoratet. A-kassen har på
direktoratets telefoniske henvendelse den 3. februar 2002 præciserende
oplyst,
at forelæggelsen skete telefonisk i direktoratets telefonvagt.
Direktoratet bemærker hertil, at vi ikke har
noteret noget vedrørende a-kassens henvendelse. Direktoratet er derfor ikke
bekendt med, at vi skulle have erklæret os enige med a-kassen i, at der ikke
skulle ske fradrag i dagpengene i den konkrete sag.
Direktoratet bemærker endvidere, at vi ikke
udtaler os om konkrete sager i telefonvagten. Direkto-ratet finder derfor
ikke,
at en eventuel forespørgsel i direktoratets telefonvagt er tilstrækkeligt til
at give a-kassen ret til refusion i medfør af § 5 i refusionsbekendtgørelsen.
5.
Nyt efter klagen
Intet.
6.
Regler
Lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni
2001.
§
86.
...............
Stk.
4.
Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1
og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra
statskassen
og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige
udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
...................
Stk.
6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter
forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af
stk.
4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i
ganske
særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets
svigagtige forhold.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret
til
refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser
§
1.
Hvis en kasse med urette har udbetalt
1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. ,
2) etableringsydelse eller
uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik , eller
3) ydelser efter lov om orlov ,
har kassen ikke ret til refusion fra statskassen
og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.
Stk.
2.
Kassen har dog ret til refusion i de i §§ 2-5
anførte tilfælde.
§
3.
Hvis fejludbetalingen skyldes en skønsmæssig
afgørelse, har kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret sig et
tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for
forsvarligt.
§
5.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i
ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til
refusion
for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.
Vejledning
til bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra
statskassen
for fejludbetalte ydelser
Dir. f. Arbejdsløshedsforsikr. vejl. nr. 205 af
14. december 1993
Ad § 5
(§ 5)
Som nævnt er udgangspunktet, at kasserne mister
refusionen fra statskassen for fejludbetalte beløb. Undtagelserne fra denne
hovedregel fremgår af §§ 2-4
I særlige tilfælde vil direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen dog efter en konkret vurdering af sagen
undtagelsesvis kunne bestemme, at kassen bevarer retten til refusion, uanset
at
§§ 2-4 ikke er opfyldt.
Som eksempler på sådanne situationer, hvor der
efter en konkret vurdering kan blive tale om at dispensere, således at kassen
bevarer refusionen, kan nævnes:
-
Tilfælde, hvor et medlem har udvist uagtsomhed,
således at der er grundlag for at pålægge medlem-met ansvar for
tilbagebetaling
efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, men hvor det uagtsomme
forhold finder sted i sammenhæng med og i forlængelse af et svigagtigt
forhold.
Det vil blandt andet være en betingelse for at bevare refusionen for det
uagtsomme forhold, at kassen kun kunne have forhindret fejludbetalingen
vedrørende det uagtsomme forhold, såfremt den havde haft kendskab til det
svigagtige forhold.
-
Tilfælde, hvor direktoratet og/eller
Arbejdsmarkedets Ankenævn har anset forholdet for svigagtigt, men hvor
domstolene efterfølgende frifinder medlemmet for bedrageri på grund af
bevisets
stilling, eller hvor politiet af samme grund opgiver tiltale - for eksempel
fordi det bagvedliggende forhold har fundet sted i udlandet - hvorefter
direktoratet/ankenævnet ændrer afgørelsen til uagtsomhed. Bevarelse af
refusionen vil blandt andet være betinget af, at kassen har gjort alt, hvad
der
med rimelighed kan forlanges, for at oplyse og underbygge sagen.
-
Tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes, at
arbejdsløshedskassen ikke er blevet orienteret af Arbejdsformidlingen om, at
medlemmet er blevet afmeldt.
Herudover kan bestemmelsen f.eks. tænkes anvendt
i tilfælde, hvor der er sket udbetalinger af ydelser efter et medlems død,
fordi arvinger, dødsboet m.v. ikke har orienteret kassen om døds-faldet.
Dette
gælder dog ikke, hvis kassen kendte eller burde have haft kendskab til
dødsfaldet.
Det skal fremhæves, at der ikke er tale om en
generel dispensation i de nævnte eller lignende tilfælde. Der skal som anført
ske en konkret vurdering af den enkelte sag.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Refusion, skønsmæssig afgørelse, grundlaget for a-kassens afgørelse, svig – uagtsomhed, ikke refusion i karantæneperioden Retsinformation · 5. juni 2008
- Betingelser for ret til dagpenge - konflikt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke tilbagebetaling af supplerende dagpenge efter frifindende dom for tilbagebetaling af for meget udbetalt løn. Retsinformation · 24. september 1997
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fastansættelse eller løsarbejde. Dimittendsats eller individuel sats. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Fradrag i dagpenge for rateudbetalt fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 1. marts 2004
- Fradrag i dagpenge - ventepenge - rateudbetalt - indplacering beskæftigelseskrav Retsinformation · 1. marts 2004
- Fratrædelsesgodtgørelse, opsigelsesvarsel, uddannelsesorlov, dagpenge, manglende tilmelding til AF, vejledning Retsinformation · 16. april 2008
- Hvorvidt medlemmets fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i efterlønnen. Retsinformation · 18. januar 2002
- Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn Retsinformation · 16. januar 2006
- Fradrag i dagpengene for fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 16. januar 2006