Spring til indhold

Retsinformation

Refusion kassens skøn

KEN nr 9839 af 21/02/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Refusion

– kassens skøn

21. februar 2005

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17.

februar 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ledernes Arbejdsløshedskasse er berettiget til refusion

for udbetalte dagpenge i perioden 1. april - 31. maj 2003 til NN.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at der ikke var aftalt

noget opsigelsesvarsel mellem NN og hans arbejdsgiver. A-kassen måtte således

ved fastlæggelsen af et opsigelsesvarsel træffe en skønsmæssig afgørelse.

Ankenævnet lagde ved sin afgørelse af 27. februar 2004 om fradrag

i NNs dagpenge for fratrædelsesgodtgørelse udbetalt ved arbejdsophøret vægt

på,

at det i teori og retspraksis antages, at der for direktører, i tilfælde,

hvor

der ikke mellem parterne er aftalt et opsigelsesvarsel, gælder et rimeligt

opsigelsesvarsel, som afhængig af ansættelsesforholdets længde vil være på

mellem 3 og 6 måneder.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet havde været ansat

i selskabet i næsten 3 år og 7 måneder. Ankenævnet fandt at der skulle ske

fradrag i perioden 1. december 2002 til 31. maj 2003.

Kassen har skønnet, at NNs opsigelsesvarsel var på 4 måneder.

Kassen begrundede dette med en henvisning til funktionærlovens § 2

stk. 2, nr. 2 jf. stk. 3. Kassen bemærkede, at NN ikke var omfattet

af funktionærloven.

Der forelå ikke faste holdepunkter til brug for afgørelsen af

spørgsmålet om fastlæggelse af NNs opsigelsesvarsel.

A-kassens anvendelse af principperne i funktionærloven og

Læs alt

vurderingen af opsigelsesvarslet på 4 måneder kan ikke på denne baggrund

anses

for at være et uforsvarligt skøn.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf.

lovbekendtgørelse 799 af 24. september 2002 § 86, stk. 4, og

stk. 6 og § 3, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 980

af

14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen

for fejludbetalte ydelser.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 3. maj 2004.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

NN

1. Sagsforløb

Sekretariatet refererer sagen således:

Et Medlem var ansat som direktør i et A/S.

Medlemmet blev opsagt af bestyrelsen uden varsel den 27.november

2002. Medlemmet fik i henhold til kontrakten udbetalt en

fratrædelsesgodtgørelse svarende til i alt 8 måneders løn udbetalt som et

engangsbeløb.

Der var ifølge ansættelseskontrakten ikke noget opsigelsesvarsel

fra arbejdsgiverside i kontrakten. Der tilkom medlemmet en godtgørelse der

svarede til 6 måneders løn+ en måneds løn for hvert hele år medlemmet havde

været ansat efter den 31. december 1999.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til

dagpenge i perioden 1.december 2002 til 31. marts 2003, idet a-kassen lagde

til

grund, at medlemmet ikke var funktionær, men i henhold til funktionærloven

ville have haft et opsigelsesvarsel på 4 måneder.

Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen skulle ikke medføre

fradrag.

Direktoratet ændrede a-kassen afgørelse, således at

fratrædelsesgodtgørelsen skulle medføre fradrag i medlemmets dagpenge i

perioden 1.december 2002 til 1.august 2003, idet fratrædelsesgodtgørelsen

skulle sidestilles med, at medlemmet havde fået løn i 8 måneder.

Ankenævnet fandt at der skulle ske fradrag i perioden 1. december

2002 til 31. maj 2003, svarende til et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Ankenævnet lagde vægt på, at det i teori og retspraksis antages,

at der for direktører, i tilfælde, hvor der ikke mellem parterne er aftalt et

opsigelsesvarsel, gælder et rimeligt opsigelsesvarsel, som afhængig af

ansættelsesforholdets længde vil være på mellem 3 og 6 måneder.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet havde været ansat

i selskabet i næsten 3 år og 7 måneder.

Kassen traf herefter afgørelse om, at der var udbetalt dagpenge

med urette i perioden 1. april - 31. maj 2003.

Kassen fandt, at medlemmet ikke kunne gøres ansvarlig og anmodede

direktoratet om refusion. Kassen henviste til, at der var tale om et

forsvarligt skøn.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 3. maj 2004 denne afgørelse:

” Direktoratet har modtaget a-kassens brev af 11. marts 2004.

A-kassen har heri peget på, at NN som følge af Ankenævnets

afgørelse af 27. februar 2004 med urette har fået udbetalt dagpenge i

perioden

fra 1. april til 31. maj 2003 med brutto 28.035 kr.

Det er a-kassens vurdering, at der ikke er grundlag for at kræve

det med urette udbetalte beløb tilbage fra medlemmet.

A-kassen har således henvist til, at grundlaget for udbetaling af

dagpenge i perioden er sket på baggrund af et forsvarligt skøn ud fra de

gældende regler og sagens omstændigheder. A-kassen mener sig derfor

berettiget

til refusion efter § 5 i bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om

a-kassernes ret til refusion for fejludbetalte ydelser.

I sin afgørelse af 29. januar 2003 har a-kassen lagt til grund, at

NNs arbejdsgiver kunne opsige NNs kontrakt uden varsel mod at betale

fratrædelsesgodtgørelse. I ansættelseskontrakten var fratrædelsesgodtgørelse

fastsat til et beløb svarende til seks gange det månedlige aftalte vederlag

med

et tillæg på et månedligt vederlag for hvert hele år,

NN var ansat efter 31. december 1999 (dog højst i alt 12 gange det

månedlige vederlag).

NN fik efter kontrakten 8 måneders fratrædelsesgodtgørelse.

A-kassen henviste i sin afgørelse til, at da NN var ansat som

direktør, var han ikke omfattet af funktionærlovens regler.

A-kassen traf imidlertid afgørelse om, at der skulle ske fradrag

efter reglerne om varsel i funktionærloven, hvilket varsel efter NNs

ansættelsesperiode

svarede til 4 måneders varsel.

Direktoratet traf afgørelse om, at NNs fratrædelsesgodtgørelse på

8 måneder skulle sidestilles med, at han havde fået løn i 8 måneder, hvorfor

der skulle ske fradrag for alle 8 måneder.

Ankenævnet lagde efter en samlet vurdering vægt på, at

fratrædelsesgodtgørelsen måtte anses for at træde i stedet for løn i perioden

efter opsigelsen, svarende til et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Det er direktoratets opfattelse, at direktører ofte har aftalt,

som det også er udtrykt i a-kassens afgørelse, endog meget lange

opsigelsesvarsler. Det er også korrekt, at NN ifølge sin kontrakt ikke var

omfattet af funktionærlovens regler, men af den mere begunstigende

fratrædelsesbestemmelse i ansættelseskontrakten.

Det er herefter direktoratets umiddelbare opfattelse, at a-kassen

vurdering af, at NN skulle have et varsel efter funktionærlovens § 2,

stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, dvs, i form af i alt 4 måneder, ikke er

omfattet

af bestemmelsen i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni

2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

Direktoratet mener herefter ikke, at der kan gives refusion i

sagen.”

3. Klagen til

ankenævnet

A-kassen skrev den 27. maj 2004:

”Vedr. afslag på refusion i sag

A-kasse klager hermed over, at der ikke kan gives refusion

iovennævnte sag.Der henvises til den begrundelse, som tidligere er anført

over

for direktoratet.”

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Direktoratet skrev den 15. juni 2004:

”NN, cpr.nr. ..

Direktoratet sender klage over afgørelse af 29. april 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter

klagen

Intet

6. Regler

Arbejdsløshedsforsikringsloven

m.v. jf. Lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 86

.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser,

jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på

refusion

fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre

den

fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

...

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte

regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at

kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om

arbejdsløshedskassernes

ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

§ 3.

Hvis fejludbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til

refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det

udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Stk. 2.

Kassen har

endvidere ret til refusion, hvis fejludbetalingen skyldes urigtige

oplysninger

fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden arbejdsløshedskasse,

medmindre kassen vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.

Stk. 3.

Stk. 1

og stk. 2, finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet i

forbindelse med fejludbetalingen har udvist uagtsomt forhold, således at der

er

grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter § 86

,

stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 5.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for

udbetalte ydelser

§ 5.

Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til

refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det

udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen har virkning for udbetalinger af ydelser, der udbetales for

perioder efter den 1. juli 2003.

Bekendtgørelse af

lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer jf.

lovbekendtgørelse

nr. 622 af 20. juli 1999 med de ændringer der følger af lov nr. 444 af 7.

juni

2001 og lov nr. 132 af 20. marts 2002

§ 2.

Arbejdsaftalen mellem

arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter

forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme

gælder

ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for

arbejdsaftalens

udløb.

Stk. 2.

Opsigelse fra arbejdsgiverens

side skal ske med mindst

1)

1 måneds varsel til

fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2)

3 måneders varsel til

fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3.

Opsigelsesvarslet i stk. 2,

nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6

måneder.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter