Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ferieloven § 19 ophævet 5 afgørelser
- Ferieloven § 5 ophævet 2 afgørelser
- Ferieloven § 43 ophævet 2 afgørelser
- Arbejdsmiljøloven § 10 10 afgørelser
- Ferieloven § 4 ophævet 8 afgørelser
- Lov om arbejdsretten § 22 ophævet 10 afgørelser
Teksten
Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere
Ankenævnet har behandlet Deres klage over
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. marts 2002 vedrørende ferieaftale for
XXX
(Deres ref 2002-282-00030) på møde den 13. november 2002.
Nævnet traf denne
A
F G Ø R E L S E
Arbejdsmarkedets Ankenævn er ikke enig med
Arbejdsdirektoratet i, at Industriens Funktionær-overenskomsts regler om at
overføre ferie ikke kan bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er
dækket
af en overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af AC's
overenskomster.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de
omhandlede medarbejdere (akademikere) ikke er omfattet af det faglige
gyldighedsområde i overenskomsten mellem TDC og AC. Nævnet finder således, at
en overenskomst faglige område må forstås som dét arbejde den relevante
faglige
organisations medlemmer udfører for virksomheden/arbejdsgiverforeningens
medlemmer, hvilket betyder, at det faglige område for den i sagen omhandlede
kollektive
overenskomst mellem TDC og AC er dét arbejde, som AC's medlemmer udfører for
TDC.
Nævnet finder således, at akademikerne ansat hos
XXX A/S er ansat på et fagligt område, hvor der efter det oplyste ikke er
indgået kollektive overenskomster.
Nævnet bemærker, at Dansk Industri er enig i den
del af Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. marts 2002, der vedrører de
lønmodtagere, der er eller kunne være omfattet af Lederaftalen mellem
Læs alt
Ledernes
Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i Ferielovens
§ 19, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.
Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. marts 2002.
På ankenævnets vegne
XXX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige
grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
XXX
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen overfor
XXX A/S på denne måde:
"I et brev, modtaget den 5. december 2001,
har De søgt direktoratet om at anvende reglerne om overførsel af ferie i
Industriens Funktionæroverenskomst for funktionærer uden overenskomst.
Direktoratet bad den 7. december 2001 telefonisk
om at få tilsendt oplysninger om hvilke persongrupper, der ønskes omfattet.
Den 19. december 2001 modtog direktoratet en
liste over stillingsbetegnelser uddannelse for de pågældende lønmodtagere.
I breve af 21. december 2001 bad direktoratet
Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Akademi-kernes Centralorganisation og Ledernes
Hovedorganisation om en udtalelse til sagen, jf. ferie-lovens § 43, stk. 3.
I et brev af 9. januar 2002 oplyste
Akademikernes Centralorganisation, at anvendelsen af reglerne i Industriens
Funktionæroverenskomst efter deres opfattelse vil være i strid med
ferieloven,
da det faglige område for akademikere ikke ligger inden for
Industriens Funktio-næroverenskomst. Den
overenskomst på det private arbejdsmarked, der dækker flest arbej-dende
akademikere, er overenskomsten mellem TDC A/S og AC, som indeholder regler om
overførsel af ferie, og denne overenskomst skal derfor anvendes i relation
til
akademikerne i XXX A/S.
I en mail af 10. januar 2002 oplyste
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), at i det omfang, de
respektive ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere udfører arbejde under
overenskomsten, må det antages, at overenskomsten også skal respekteres i
forhold til de pågældende.
Den 11. januar 2002 traf direktoratet foreløbig
afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen var betin-gelserne for at godkende
overførsel af ferie for de pågældende lønmodtagere ikke fuldt ud opfyldt på
daværende tidspunkt.
I et brev af 18. januar 2002 oplyste Ledernes
Hovedorganisation (LH), at i det omfang, de nævnte medarbejdergrupper falder
inden for Lederaftalens område, vil Industriens Funktio-næroverenskomst ikke
kunne anvendes. En lang række af stillingerne ville naturligt kunne henhøre
under Lederaftalen, ligesom øvrige stillinger ville kunne henhøre under
Lederaftalen efter en konkret vurdering. Direktoratets tilladelse vil derfor
alene kunne gives for de medlemsgrupper, som ikke kunne være omfattet af
Lederaftalen. LH har telefonisk oplyst, at Lederaftalen ikke indeholder
bestemmelser, som giver mulighed for overførsel af ferie.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i en mail af
18. januar 2002 oplyst, at DA som udgangspunkt ikke har bemærkninger til, at
Industriens Funktionæroverenskomst ønskes anvendt på de pågældende grupper,
men
at ansøgningen synes at omfatte medarbejdere, der falder ind under den af DA
og
Ledernes Hovedorganisation indgåede Lederaftales gyldigheds-område. Denne
aftale må anses for at være den mest relevante og udbredte for disse
medarbejdere. Denne aftale indeholder i øjeblikket ikke mulighed for
overførsel
af ferie.
I et brev af 1. februar 2002 oplyste CO
Industri, der var blevet anmodet af LO om at besvare høringen, at det er
uklart, hvad der menes med formuleringen fagligt område i ferieloven. Enten
er
der tale om et overbegreb, som indebærer, at det faglige område skal forstås
som
industriens område, eller om en henvisning til
den konkrete overenskomsts faglige gyldighedsområde. CO Industri fandt det
mest
nærliggende at læse loven på den måde, at hvis en virksomhed er omfattet af
en
overenskomst, og der i denne er indeholdt regler om ferie-overførsel, kan
denne
finde anvendelse på de medarbejdere, som ikke er omfattet af dennes faglige
gyldighedsområde. Loven bliver herefter forstået i overensstemmelse med den
måde, hvorpå de overenskomstbaserede regler på det danske arbejdsmarked
fungerer i det praktiske liv, idet der for organiserede arbejdsgiver er
adgang
til, efter aftale med uorganiserede medarbejdere eller medarbejdere, som ikke
er omfattet af en overenskomsts faglige gyldig-hedsområde, enten helt eller
delvist at aftale sig ind i overenskomsten. Såfremt "faglige
område"
skal forstås som industriens område, kan den ønskede overenskomst finde
anvendelse for de omtalte lønmodtagergrupper. Hvis begrebet derimod skal
forstås som den konkrete overenskomsts faglige gyldighedsområde, kan
overenskomsten ikke anvendes.
CO Industri oplyste videre, at spørgsmålet om
hvorvidt den ønskede overenskomst er den største inden for de pågældende
faglige områder, ligeledes skal besvares bekræftende eller benægtende,
afhængig
af fortolkningen. CO Industri fandt det tvivlsomt, om der for de i sagen
omhandlede grupper af medarbejdere overhovedet findes overenskomster. CO
Industri fandt ikke, at det har været formålet med loven at udelukke en
voksende gruppe af medarbejdere fra at kunne overføre ikke afholdt ferie.
Endelig oplyste CO Industri, at
overenskomsten giver mulighed for overførsel af ferie.
Som svar på vores høring af Dem oplyste DI på
Deres vegne De i et brev af 6. marts 2002, at det er DI's klare opfattelse,
at
Deres meddelelse af 4. december 2001 skal tages til efterretning, idet
meddelelsen vedrører lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor
der
ikke er indgået kollektive overenskomster, jf. lovens § 19, stk. 5, nr. 2.
DI henviste videre til, at formålet med § 19 er
at give adgang til en mere fleksibel ferietilret-telæggelse. Nr. 2 må
fortolkes
således, at der skal være tale om medarbejdere, hvis ansættel-sesforhold ikke
er omfattet af en overenskomst, men er beskæftiget på et område, som
utvivl-somt er overenskomstdækket. I den foreliggende sag findes der ikke en
generel overenskomst på det private danske arbejdsmarked, der dækker
lønmodtagerne. Der kan derfor aftales overførsel af ferie efter nr. 2.
DI bemærkede endvidere, at det ikke er
anerkendt, at en enkelt virksomheds aftaler om ferie skal kunne påberåbes af
andre end medarbejderne på netop den virksomhed. Det har derfor formodningen
imod sig, at § 19 skulle bryde med dette princip. Hvis en enkelt virksomheds
private overenskomst med egne medarbejdere skulle afskære eller regulere
retten
til at kunne aftale overførsel af ferie for medarbejdere på alle øvrige
virksomheder, burde det fremgå tydeligere ved lovens behandling i
Folketinget.
DI anførte endelig, at kun ved at vælge reglerne
i en overenskomst, som i forvejen er gældende på virksomheden, sikres der
medarbejderne en rimelig mulighed for at håndhæve overhol-delsen af reglerne.
Det er uhensigtsmæssigt,
hvis virksomheden skal administrere efter en
overenskomst, som man i øvrigt i ingen sammen-hænge ellers skal tage hensyn
til.
Da de ikke-overenskomstdækkede funktionærer på
XXX er beskæftiget på et fagligt område, hvor der ikke er indgået en generel
kollektiv ok om løn- og arbejdsvilkår for denne type medarbejdere, er
betingelserne for at anvende § 19, stk. 5, nr. 2 opfyldt".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Arbejdsdirektoratet traf den 21. marts 2002
denne afgørelse:
"I et brev modtaget den 5. december 2001
har De søgt direktoratet om tilladelse til at overføre ferie efter reglerne i
Industriens Funktionæroverenskomst, jf. ferielovens § 19, stk. 5 og 6, for
funktionærer uden overenskomst, bl.a. akademikere og ingeniører.
Afgørelse
Industriens Funktionæroverenskomsts regler om at
overføre ferie kan ikke bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er
dækket
af en overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af enten Lederaftalen
eller af AC´s overenskomster.
Industriens Funktionæroverenskomsts regler om at
overføre ferie kan bruges på de øvrige nævnte lønmodtagere i XXX A/S, der
ikke
er dækket af en overenskomst.
Begrundelse
Ifølge § 19, stk. 5, nr. 1, i lov
nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie, kan en
lønmodtager, der er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en
kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, aftale med arbejdsgiveren,
at
den pågældende overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af
ferie.
Hvis lønmodtageren er ansat på et fagligt
område, hvor der ikke er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og
arbejdsvilkår, kan lønmodtageren ifølge § 19, stk. 5, nr. 2, aftale med
arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt
område kan finde anvendelse.
DI har bl.a. anført, at eftersom der ikke findes
en generel overenskomst på det private danske arbejdsmarked, der dækker
lønmodtagerne i den konkrete sag, kan overførsel af ferie aftales efter § 19,
stk. 5, nr. 2, og at ved netop at vælge reglerne i en overenskomst, som i
forvejen er gældende på virksomheden, sikres der medarbejderne en rimelig
mulighed
for at håndhæve overholdelsen af reglerne.
Det fremgår imidlertid af lovbemærkningerne til
bestemmelserne, at nr. 1 vedrører "ikke-overenskomstdækkede
lønmodtagere,
som er beskæftiget på et
i øvrigt overenskomstdækket
område
(direktoratets udhævning), hvor der er indgået kollektiv
overenskomst om overførsel af ferie".
Videre fremgår det af lovbemærkningerne til nr.
2, at denne regel vedrører "ikke-overens-komstdækkede lønmodtagere, der
er
ansat
på et område
, hvor der heller
ikke i øvrigt er indgået kollektive overenskomster,
hvilket bl.a. kan være tilfældet for visse lederstillinger
"(direktoratets
udhævninger).
Disse formuleringer indebærer efter
direktoratets opfattelse, at der ved begrebet fagligt område ikke henvises
til
virksomhedens
overenskomstforhold, men
at der derimod henvises til det relevante
faglige
område for de forskellige personalegrupper
. Navnlig bemærkningerne til nr.
2 understøtter denne opfattelse, idet ledere må antages ofte at være ansat i
virksomheder, hvor der i øvrigt er ansat overenskomstdækket personale.
Det afgørende er herefter ikke, om
arbejdsgiveren er organiseret, men om der findes en overenskomst for det
relevante faglige område for den pågældende lønmodtagergruppe.
Dette er efter det oplyste tilfældet for visse ledere
og for akademikerne.
Den overenskomst, der ifølge Akademikernes
Centralorganisation dækker flest akademikere på det private arbejdsmarked, er
overenskomsten mellem TDC A/S og AC.
Den overenskomst, der ifølge Ledernes
Hovedorganisation og DA dækker flest ledere, er Lederaftalen mellem Ledernes
Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.
Reglerne i Industriens Funktionæroverenskomst om
overførsel af ferie
kan derfor ikke
anvendes for lønmodtagere, der er eller kunne være omfattet af AC's
overenskomster,
jf. § 19, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., eller af Lederaftalen, jf. §
19,
stk. 5, nr. 1.
Reglerne om overførsel af ferie i Industriens
Funktionæroverenskomst kan anvendes for de resterende personalegrupper, jf.
beskrivelsen heraf i ansøgningen.
Godkendelsen gives med forbehold for, at
overenskomsten senere ændres eller bortfalder, eller at
overenskomstforholdene
i øvrigt ændrer sig i forhold til, hvad der gjaldt på
godkendelsestidspunktet.
Uanset direktoratet har forståelse for Deres ønske
om en ensartet administration, finder vi ikke, at der i loven er hjemmel til
at
anvende Industriens Funktionæroverenskomsts regler om ferieoverførsel for
alle
ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere på virksomheden".
Arbejdsdirektoratet har i afgørelsen henvist til
lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie § 19, stk. 5.
Arbejdsdirektoratet har i øvrigt anført følgende
bemærkninger:
"Hvis overenskomstforholdene ændrer sig,
skal De på ny henvende Dem til direktoratet for at få godkendt, at den nye
overenskomst kan bruges i forhold
det mellem Dem og lønmodtagerne. Det er Deres
ansvar som arbejdsgiver at sikre Dem, at det er den gældende og relevante
overenskomst, der anvendes for den enkelte lønmodtager, når der overføres
ferie".
3.
Klagen til ankenævnet
Dansk Industri (DI) har med brev af 18. april
2002 på vegne af XXX A/S klaget over Arbejdsdirektoratets afgørelse og har i
den forbindelse anført følgende:
Ved klagen nedlægges sålydende:
PÅSTAND:
Industriens Funktionæroverenskomsts regler om at
overføre ferie kan bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er dækket af
overenskomst eller er eller kunne være omfattet af Lederaftalen.
ANBRINGENDER:
Til støtte for påstanden gør klageren det
gældende:
at
der ikke eksisterer kollektive overenskomster på det faglige område som
dækker
ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere ansat hos XXX A/S og omfattet af de
påtænkte aftaler,
at
lokaloverenskomsten mellem nogle af AC's medlemsorganisationer og TDC A/S
ikke
er en overenskomst på et fagligt område i ferielovens § 19's forstand.
at
de ikke-overenskomstdækkede ansatte hos XXX AIS gyldigt kan indgå aftale om
ferieoverførsel efter regler fastsat i Industriens Funktionæroverenskomst if.
ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2.
HOVEDBEGRUNDELSE:
For at tale om at et bestemt fagligt område er
overenskomstdækket skal der gælde en overenskomst som omfatter en bestemt
branche eller lønmodtagergruppe generelt. Dette vil være tilfældet, hvor der
er
indgået en fagoverenskomst.
En virksomhedsoverenskomst, som er en
overenskomst indgået mellem en enkelt virksomhed og en gruppe af lønmodtagere
eller lønmodtagerorganisation på vegne lønmodtagerne på pågældende
virksomhed,
er forhandlet og aftalt under hensyntagen til disse parters ønsker og hensyn
til branche- og arbejdsvilkår på pågældende arbejdsplads. Overenskomsten har
derfor alene virkning for lønmodtagere ansat på pågældende virksomhed, og
udtrykker ikke generelle regler som vil have virkning eller indflydelse på
andre virksomheder eller lønmodtagergrupper.
Efter høringssvarene indhentet af
Arbejdsdirektoratet kan det fastslås, at der bortset fra Lederaftalen ikke
eksisterer generelle overenskomster som omfatter de ikke-overenskomst-dækkede
lønmodtagergrupper ansat ved XXX A/S og disse lønmodtagere kan dermed gyldigt
aftale regler for ferieoverførsel
og i den forbindelse aftale, at Industriens
Funktionæroverenskomst skal regulere aftalen herom.
Af denne årsag skal den påtænkte aftale
anerkendes som påstået.
Med denne klage vedlægges vore uddybende
bemærkninger".
"Uddybende
bemærkninger til klage vedrørende Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. Marts
2002 i sag 02-966.1-0004 - Ferieaftale XXX A/S.
Herved følger uddybende bemærkninger vedrørende
den påtænkte aftale samt ferielovens § 19.
1.0 Konkrete forhold
1.1 XXX A/S er, som medlem af Dansk Industri,
forpligtet til at følge Industriens Overenskomst samt Industriens
Funktionæroverenskomst i forholdet til de af selskabets medarbejdere, som er
omfattet af overenskomsterne. Begge disse overenskomster indeholder hjemmel
til
ferieoverførsel i henhold til ferielovens § 19, som derved er en mulighed for
selskabets overenskomstdækkede medarbejdere.
1.2 En stor del af selskabets funktionærer er
ikke omfattet af nævnte overenskomsters faglige dækningsområde, og opnår
derved
ikke samme mulighed for ferieoverførsel som de overenskomstdækkede
medarbejdere. XXX A/S agter med disse lønmodtagere, at indgå særskilte
aftaler
om ferieoverførsel, herunder at Industriens Funktionæroverenskomsts regler om
ferieoverførsel skal finde anvendelse på disse aftaler.
1.3 XXX A/S har, i overensstemmelse med
ferielovens § 19, stk. 6, givet meddelelse om den påtænkte aftale og valg af
overenskomst til Arbejdsdirektoratet.
Direktoratet sendte meddelelsen til høring ved
forskellige arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, herunder Ledernes
Hovedorganisation og AC.
1.4 Ledernes høringssvar oplyste, at der pt.
ikke er hjemmel i Lederaftalen indgået med DA til at indgå aftaler om
ferieoverførsel. Af denne årsag er der pt. ingen mulighed for lønmodtagere i
private
lederstillinger indenfor DA/LO området, til at indgå aftale om
ferieoverførsel
efter ferielovens regler.
1.5 Høringssvaret fra AC oplyste, at
organisationens medlemsorganisationer ved kollektive overenskomster havde
indgået aftaler om ret til ferieoverførsel. I den forbindelse oplyste AC at
lokaloverenskomst indgået mellem AC's organisationer og TDC A/S omfattede
flest
arbejdende akademikere og anførte, at denne lokaloverenskomst derfor måtte
kræves anvendt på aftaler, som indgås på Bang og Olufsen A/S.
1.6 Arbejdsdirektoratet traf afgørelse den 21.
marts 2002 i overensstemmelse med høringssvarerne nævnt ovenfor under pkt.
1.4
og 1.5.
Konklusion:
På basis af høringssvaret fra AC kan det lægges
til grund, at AC's medlemsorganisationers lokaloverenskomst med TDC A/S er
den
overenskomst som omfatter flest lønmodtagere indenfor akademikerområdet, men
at
der ikke eksisterer overenskomst på højere niveau der omfatter disse
lønmodtagergrupper generelt.
2.0 Ferielovens § 19 - muligheden for at indgå
aftale om ferieoverførsel.
2.1 Lov nr. 396 af 31. maj 2000 - ferieloven -
fastslår i § 19 regler for aftaler om ferieoverførsel fra et ferieår til
efterfølgende ferieår. Muligheden og reglerne for ferieoverførsel var nye i
forhold til den eksisterende ferielov.
2.2 Ved 1. behandlingen af lovforslaget i
folketinget indeholdt dette regler, som hjemlede mulighed for at aftale
overførsel af ferie fra et ferieår til det næste. Reglerne herom var fastsat
i
lovforslagets § 19, stk. 1 med følgende formulering;
"Det kan ved kollektiv overenskomst
aftales, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud
over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår"
Da grundbetingelsen således var indgåelsen af en
kollektiv overenskomst, havde bestemmelsen og deraf følgende rettighed for
lønmodtagere alene relevans for overenskomstdækkede lønmodtagere, som i kraft
af en overenskomst indgået af en lønmodtagerorganisation som aftalepart i
forhandlingen med arbejdsgiveren. Ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere ville
derimod ikke kunne opnå mulighed for at indgå sådanne aftaler, da disse
lønmodtagere ikke kan støtte ret på en kollektiv overenskomst indgået af en
lønmodtagerorganisation.
2.3 Den manglende mulighed for
ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere for at indgå aftaler om ferieoverførsel
var et af de væsentligste diskussionsemner ved forhandlingen af lovforslaget.
De borgerlige partier ønskede en mulighed for, at også disse lønmodtagere
kunne
indgå aftaler om ferieoverførsel med en arbejdsgiver, og at det i
forhandlingen
skulle stå parterne frit, hvorledes denne aftale skulle etableres. Denne frie
aftalemulighed kunne der ikke opnås enighed om. I stedet blev der aftalt et
forlig som udtrykt i ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 og 2. Herefter gælder
det,
at parterne skal følge eksisterende overenskomst på det faglige område,
eller,
i mangel af overenskomst på det faglige område, en eksisterende overenskomst
på
et andet område.
Konklusion
Efter ferielovens § 19 er der ikke fri adgang
til at aftale regler om ferieoverførsel, da grundbetingelsen er, at reglerne
herom skal følge af en kollektiv over
enskomst, hvilket betyder, at en
lønmodtagerorganisation skal have forhandlet eller godkendt de pågældende
rammer.
Såvel Industriens Funktionæroverenskomst som
Lokaloverenskomsten indgået mellem AC's medlemsorganisationer og TDC opfylder
denne betingelse.
3.0 Definition "Kollektiv overenskomst på
et fagligt område" i ferielovens forstand
3.1 Ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 omhandler
tilfælde, hvor der på det faglige område er indgået kollektive
overenskomster,
hvorefter ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere ved deres aftale med en
arbejdsgiver skal følge reglerne fastsat i denne overenskomst. Ferieloven
definerer ikke hvad der skal forstås med begrebet "en kollektiv
overenskomst på et fagligt område"; om begrebet skal forstås som enhver
form for kollektiv overenskomst uanset niveau eller omfattende kun
overenskomster på et overordnet niveau.
3.2 Arbejdsdirektoratet har i overensstemmelse
med AC's høringssvar udpeget en lokaloverenskomst - nemlig
lokaloverenskomsten
mellem AC's ikke nærmere præciserede medlemsorganisationer og TDC A/S - som
værende den overenskomst indenfor det faglige område, som omfatter flest
lønmodtagere af pågældende type. Arbejdsdirektoratet anlægger herved en meget
bred fortolkning af ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1.
3.3 Ved denne meget brede fortolkning opstår
imidlertid en række problemer, som viser, at denne fortolkning ikke var
hensigten ved formuleringen af loven.
En virksomhedsoverenskomst er en overenskomst
indgået mellem en enkelt virksomhed og en gruppe af lønmodtagere eller en
lønmodtagerorganisation på vegne lønmodtagerne på den pågældende virksomhed.
Overenskomsten er forhandlet under hensyntagen til de særlige branche- og
arbejdsvilkår gældende for den pågældende virksomhed. Overenskomsten vil
derfor
alene have virkning for denne virksomhed og for denne virksomheds
lønmodtagere,
og udtrykker ikke generelle regler, som vil have virkning eller indflydelse
på
andre virksomheder eller lønmodtagergrupper. Således er det også op til disse
parter alene, at ændre og fortolke overenskomstens bestemmelser.
I en virksomhed, hvor eksempelvis handlen er
sæsonpræget, kan det have betydning for virksomheden og dens lønmodtagere, at
ferie, herunder overført ferie, afholdes på særlige tidspunkter udenfor
sæsonen. Af denne årsag kan en ferieaftale indeholde regler om, hvornår
ferien
skal afholdes. Omvendt kan virksomheden være sæsonuafhængig, hvorved må
forventes at en ferieaftale ikke indeholder særlige bestemmelser om
ferieafholdelsen.
Såfremt denne virksomhed er stor nok, og
omfatter mange lønmodtagere, kan denne virksomheds ferieaftale få indflydelse
på øvrige virksomheder og lønmodtagere, når ferielovens §19, stk. 5, nr. 1
gives det brede anvendelsesområde. En anden virksomhed og
dennes ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere kan
derved tvinges til at følge reglerne om ferieoverførsel aftalt på denne
pågældende virksomhed, uanset om dette passer med pågældende virksomhed og
lønmodtagernes branche- og arbejdsbetingelser. Dette har næppe været
hensigten
med loven. Eksempelvis ville det være uheldigt om eksempelvis en
havemøbelproducent eller Tivoli kunne tvinges til at følge en
ferieoverenskomst, som indeholder særlige bestemmelser om hvornår ferie kan
afholdes,
såfremt dette falder indenfor pågældende virksomheders højsæson. Dette kunne
imidlertid blive konsekvensen såfremt § 19, stk. 1, nr. 5 må fortolkes meget
bredt og tillige omfatte virksomhedsoverenskomster.
Dette taler for, at ferielovens § 19, stk. 5,
nr. 1 skal fortolkes således den omfatter regulære fagoverenskomster, som er
på
et højere niveau end virksomhedsoverenskomster. Dette kendes eksempelvis for
privatansatte kontorassistenter, hvor HK har overenskomst med både AHTS og
gennem CO-industri med Dansk Industri.
3.4 Den tidligere ferielov bestemte, at der
inden for bestemte fag kan aftales regler om ferie. Sådanne aftaler kunne
gennem tilslutning til fagets overenskomst blive gældende på andre
virksomheder
end de, som oprindeligt har aftalt reglerne. Det har også været praksis, at
der
med virkning for enkelte virksomheder kunne indgås specifikke aftaler om
etablering af en feriefond.
Det er derimod ikke anerkendt, at en enkelt
virksomheds aftaler om ferie skulle kunne påberåbes af andre end
medarbejderne
på netop den virksomhed. Det har også på den baggrund i høj grad formodningen
mod sig, at bestemmelsen i § 19 skulle bryde med disse principper.
3.5 Af forarbejderne til den nye ferielov ses
tillige støtte for den traditionelle fortolkning af begrebet. Således blev
det
af regeringspartiet Socialdemokratiet udtalt under forhandlingen af
lovforslaget
"Poul
Erik Dyrlund (S) "Nu er det jo sådan, at det af forslaget fremgår meget
klart og tydeligt, at de aftaler og afvigelser, der måtte forekomme, skal
aftales på organisationsplan. Det betyder jo, at det er Centralorganisationen
af Metalarbejdere, der skal indgå en aftale med Dansk Industri (...)"
Det er diskutabelt om forarbejderne har været
klare og tydelige, men den her citerede udtalelse fra et af
regeringspartierne
er klar og støtter fortolkningen, hvorefter § 19 forudsætter en
fagoverenskomst
indgået på organisationsniveau for at anse området for overenskomstdækket.
Forarbejderne nævner ingen steder, at en enkelt
virksomheds regler skulle blive normdannende for
virksomheder i hele landet eller enhver branche.
Det blev endvidere fastslået, at ferielovens
ændringer vedrørende muligheden for at aftale overførsel af ferie ville
medføre
en større fleksibilitet. Dette hensyn opnås ikke såfremt ferielovens § 19,
stk.
5, nr. 1 betyder at en ferieaftale kan gribes af lokaloverenskomster
som parterne eller Arbejdsdirektoratet ikke
kender eksistensen af eller i øvrigt har mulighed for at ændre, påvirke eller
fortolke.
3.6 Anden lovgivning indeholder tilsvarende
bestemmelser som tolkes i overensstemmelse med klagers opfattelse.
3.6.1 Arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 anvender
således tilsvarende begreb med formuleringen:
"Sikkerhedsrepræsentanten
er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme
måde som tillidsmænd indenfor vedkommende eller tilsvarende faglige
område"
I praksis fortolkes bestemmelsen således, at der
benyttes den indenfor branchen gældende overenskomst jf. således Per Jacobsen
"Kollektiv arbejdsret" 5. Reviderede udgave, 1994 s. 643 hvor det
lyder "Hvis der f.eks. er tale om en uorganiseret jernindustriel
virksomhed, der ikke har indgået overenskomst, er dens sikkerhedsrepræsentant
beskyttet mod afskedigelse efter reglerne i den overenskomst, der gælder i
jernindustrien". Resultatet ses i faglig voldgift den 2. Januar 1998
(resume vedlagt).
Der sigtes herved til, at
sikkerhedsrepræsentanten beskyttes efter de regler som generelt er gældende
på
området, ikke efter eventuelle virksomhedsoverenskomster.
3.6.2 Arbejdsløshedslovens § 32 nr. 1 benytter
tillige begrebet "faglige område", og er sålydende:
"En
arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes hvis
1) Der optages medlemmer fra
a) Et eller flere fag med sammenhængende faglige
område indenfor handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug m.v,
fisker, beværternæring, transportvirksomhed og anlægsvirksomhed eller fra
sådanne andre erhvervsområder, som arbejdsministeren sidestiller med nævnte
fag.
b) ( ..)
3.6.3 Arbejdsretsloven bestemmer i § 9, stk. 1,
nr. 5, at Arbejdsretten er kompetent til at bedømme sager om
"lovligheden
af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav om overenskomst på
områder,
hvor overenskomst ikke er indgået."
Arbejdsrettens praksis viser, at der med område
sigtes til fagligt område, og at lokale virksomhedsoverenskomster ikke efter
praksis har fortrængt en landsdækkende fagoverenskomst.
Konklusion
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes,
at der dels af administrative grunde jf. pkt. 3.3, og dels af tidligere
praksis, forarbejder, og øvrig lovgivning er belæg for, at ferielovens § 19,
stk. 5, nr. 1 skal tolkes således, at der for bestemmelsens anvendelse kræves
eksistensen af en eller flere overenskomster med et generelt
anvendelsesområde,
dvs. en fagoverenskomst.
Der eksisterer ikke en overenskomst gældende
generelt for akademikere på det private arbejdsmarked, eller på industriens
område, hvorfor ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2 finder anvendelse. Herved
står
det parterne frit at aftale, hvilken overenskomst der skal finde anvendelse,
og
parterne vil i denne situation gyldigt kunne aftale Industriens
Funktionæroverenskomst.
Afslutningsvis bemærkes, at der ikke i
afgørelsen foreligger oplysninger om, hvilke af AC's medlemsorganisationer,
som
har tiltrådt TDC-overenskomsten. Ligeledes foreligger der ikke oplysninger om
hvor mange af de enkelte akademikere, som er omfattet af overenskomsten for
herved at kunne fastslå, om overenskomsten kan finde anvendelse på enhver
akademiker uanset uddannelse. Således er Arbejdsdirektoratets afgørelse for
upræcis til at kunne være gældende for de ikkeoverenskomstdækkede
lønmodtagere
på XXX A/S's påtænkte aftale med selskabet".
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet har med brev af 8. maj 2002
oversendt sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Direktoratet har i den
forbindelse anført følgende:
"Der er ikke kommet nye oplysninger, der
giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Dansk Industri (DI) klager over direktoratets
afgørelse om, at reglerne i Industriens Funktionæroverenskomst om overførsel
af
ferie ikke kan bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er dækket af en
overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af AC's overenskomster.
DI har henvist til, at lokaloverenskomsten mellem
nogle af AC's medlemsorganisationer og TDC A/S ikke er en overenskomst på et
fagligt område i ferielovens § 19's forstand, og at de
ikke-overenskomstdækkede
akademikere i XXX A/S derfor kan bruge reglerne i Industriens
Funktionæroverenskomst.
DI har anført, at en virksomhedsoverenskomst,
som er en overenskomst indgået mellem en enkelt virksomhed og en gruppe af
lønmodtagere eller lønmodtagerorganisation på vegne af lønmodtagerne på
pågældende virksomhed, er forhandlet og aftalt under hensyntagen til disse
parters ønsker og hensyn til branche- og arbejdsvilkår på pågældende
arbejdsplads. Overenskomsten har derfor alene virkning for lønmodtagere ansat
på pågældende virksomhed, og udtrykker ikke generelle regler som vil have
virkning eller indflydelse på andre virksomheder eller lønmodtagergrupper. DI
mener, at der bortset fra Lederaftalen ikke eksisterer generelle
overenskomster
som omfatter de ikke-overenskomstdækkede lønmodtagergrupper hos XXX A/S, og
at
disse lønmodtagere derfor kan aftale at bruge reglerne om ferieoverførsel i
Industriens Funktionæroverenskomst.
DI har videre henvist til, at det vil være
uheldigt, om f.eks. en havemøbelproducent eller Tivoli kunne tvinges til at
følge en ferieoverenskomst, som indeholder særlige bestemmelser om hvornår
ferie kan afholdes, såfremt dette falder inden for pågældende virksomheders
høj
sæson. Dette kunne blive konsekvensen, hvis § 19, stk. 5, nr. 1 fortolkes
meget
bredt og tillige omfatter virksomhedsoverenskomster.
DI mener, at der dels af administrative grunde
og dels af tidligere praksis, forarbejder og øvrig lovgivning er belæg for at
§
19, stk. 5, nr. 1, skal fortolkes således, at bestemmelsen forudsætter
eksistensen af en eller flere overenskomster med et generelt
anvendelsesområde,
dvs. er en fagoverenskomst på et højere niveau end virksomhedsoverenskomster.
Direktoratet skal hertil bemærke, at der ikke i
ferielovens § 19, stk. 5 ses at være hjemmel til at stille krav til
aftaleparten på arbejdsgiversiden.
Derimod er der i § 5 stillet særlige krav til
aftaleparten på lønmodtagersiden. Det fremgår således af bemærkningerne til §
5
i ferieloven, at der som aftalepart på lønmodtagerside mindst skal være tale
om
en lokal fagforening, der er medlem af en landsdækkende organisation, og at
dette aftaleniveau svarer til § 3 i den (da)gældende lov. Kravet til
aftaleparten på lønmod-tagerside er fastsat ud fra et beskyttelseshensyn for
at
undgå, at f.eks. lønmodtagerne på en enkelt virksomhed kommer i en udsat
forhandlingssituation i forbindelse med forhandlinger om afvigende
ferierettigheder. Videre fremgår det af ministerens svar på spørgsmål nr. 3
fra
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 178 - bilag 2), at den definition af
lønmodtagerparten i en kollektiv aftale ikke er indeholdt i anden
arbejdsretlig
lovgivning, men at baggrunden for reglen i ferielovens § 5 er, at ferieloven
nu
også kan fraviges til ugunst for lønmodtagerne. Af ministerens svar på
spørgsmål nr. 40 (L 178 - bilag 18) fremgår, at for at der generelt er tale
om
en kollektiv overenskomst, skal der som minimum være tale om en aftale
indgået
på den ene side af en kollektivitet af lønmodtager og på den anden side en
organisation af arbejdsgivere eller en enkelt arbejdsgiver. Det antages, at
kollektiviteten på lønmodtagerside skal have organisationspræg, således at
der
er tale om en vekslende kollektivitet af lønmodtagere. Efter lovforslaget
vedrørende ferieloven er der imidlertid fastholdt et skærpet krav til
niveauet
for aftaleparten på lønmodtagersiden.
Direktoratet er således ikke enig i, at en overenskomsten
mellem nogle af AC's medlems-organisationer og TDC A/S ikke er en
overenskomst
i ferielovens § 19's forstand.
Til det anførte citat fra forhandlingerne, DI
har henvist til i klagen, skal direktoratet bemærke, at citatet hidrører fra
1.
behandlingen, hvor ændringsforslaget vedrørende § 19, stk. 5 slet ikke var
fremsat. Direktoratet kan derfor ikke se, at citatet kan støtte en anden
fortolkning af aftaleparten i en endnu ikke fremsat - og i øvrigt på
daværende
tidspunkt ikke diskuteret - bestemmelse.
Endvidere synes citatet, der vedrører §§ 4 og 5
i ferieloven, ikke overensstemmende med hverken ordlyden af eller
bemærkningerne til § 5.
Det er videre direktoratets opfattelse, at
såfremt det var hensigten at skærpe kravet til arbejdsgiversiden i relation
til
§ 19, stk. 5, sammenlignet med de almindelige krav i ferieloven i øvrigt,
ville
det være fremgået ved ændringsforslagets fremsættelse eller ved forhandlingen
heraf.
Til det anførte om, at der ikke foreligger
oplysninger om, hvilke af AC's medlemsorga-nisationer, som har tiltrådt
TDC-overenskomsten, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, hvor mange af
de enkelte akademikere, som er omfattet af overenskomsten, skal direktoratet
bemærke, at direktoratet d.d. har sendt bilag 1 i TDC's overenskomst til DI,
men at det ligger uden for direktoratets muligheder at besvare de øvrige
spørgsmål, da direktoratet ikke har adgang til svarene.
Direktoratet skal endelig bemærke, at det falder
uden for direktoratets kompetence at træffe afgørelse om grænsestridigheder
og
faglige uoverensstemmelser mellem forskellige organisationer. Sådanne tvister
bør afklares i det fagretlige system og ikke ved fortolkning af
ferieloven".
5.
Nyt efter klagen
DI har med brev af 31. maj 2002 anført følgende:
"Arbejdsdirektoratets redegørelse af 8. maj
2002 giver XXX A/S anledning til følgende afsluttende bemærkninger, idet
tidligere nedlagte påstand og anbringender fastholdes.
Arbejdsdirektoratet anfører som en del af
begrundelsen, at det ligger udenfor direktoratets kompetence at træffe
afgørelse om grænsestridigheder og faglige uoverensstemmelser mellem
forskellige organisationer, og antyder dermed, at sådan uoverensstemmelse
eksisterer - Dette er i denne sag ikke korrekt, da det forudsætter to
overenskomster, hvis "faglige område" overlapper hinanden eller er
i
konkurrence. Dette er ikke tilfældet.
AC-TDC overenskomsten er en
virksomhedsoverenskomst indgået mellem AC for en række af denne organisations
medlemsorganisationer og TDC. Det "faglige område" for AC-TDC
overenskomsten
er derfor alene akademikere ansat hos TDC omfattende disse medarbejderes
arbejde hos TDC, idet overenskomsten er en virksomhedsoverenskomst forhandlet
og indgået med TDC. Overenskomsten har ikke i sig selv et bredere
gyldighedsområde. Det må formodes at AC har indgået tilsvarende eller
lignende
overenskomster med andre virksomheder. Sådanne overenskomster er ikke i
indbyrdes konkurrence eller konflikt, da blandt andet det faglige område for
disse overenskomster er begrænset til akademikere og det arbejde i de udfører
på den konkrete virksomhed.
Akademikere ansat hos XXX A/S kunne enten være
omfattet af en tilsvarende virksomhedsoverenskomst gældende alene for
virksomhedens akademikere eller en fagoverenskomst gældende for akademikere
generelt eller for akademikerarbejde generelt, men hverken XXX A/S, AC eller
Dansk Industri har indgået sådanne overenskomster.
Som det heraf fremgår, foreligger der ikke en
faglig uoverensstemmelse eller grænsestridighed mellem organisationer, da der
ikke eksisterer overenskomster hvis faglige gyldighedsområde er i
konkurrence.
Som det ligeledes fremgår eksisterer ingen overenskomst som dækker det
faglige
område omfattende akademikere ansat ved XXX A/S. Herved er aftaleparterne
berettiget til at udpege anden overenskomst jf. ferielovens § 19, stk. 2 som
gældende for en aftale om ferieoverførsel.
Som det fremgår af Arbejdsdirektoratets
afgørelse og redegørelsen af 8. maj 2002, har Arbejdsdirektoratet begrænset
sin
prøvelse af anmeldelsen til en undersøgelse af hvilke overenskomster som
måtte
eksistere og en prøvelse af om disse overenskomster opfylder betingelserne i
ferielovens § 5. Denne prøvelse er ikke tilstrækkelig, da den relevante og
nødvendige prøvelse i relation til ferielovens § 19 er om der på det
"faglige
område" for berørte medarbejdere eksisterer en kollektiv overenskomst.
Denne prøvelse foretager Arbejdsdirektoratet ikke.
Det afgørende i relation til ferielovens § 19 er
- om der indgås en kollektiv overenskomst jf. § 19, stk. 1,
- om der eksisterer en kollektiv overenskomst på det faglige
område jf. § 19, stk. stk. 5, nr. 1 eller
- om parterne har valgt at følge en kollektiv overenskomst jf. §
19, stk. 5, nr. 2.
Samtlige de i § 19 nævnte overenskomster skal
være overenskomster i ferielovens § 5's forstand, dvs. være indgået med en
lønmodtagerorganisation som aftalepart. Såvel AC-TDC overenskomsten som
Industriens Funktionæroverenskomst opfylder betingelsen i ferielovens § 5.
Hvor parterne ikke indgår en kollektiv
overenskomst om ferieoverførsel jf. § 19, stk. 1, er det relevant og
nødvendigt
at undersøge om der på det "faglige område" eksisterer en kollektiv
overenskomst. Det er i den forbindelse ikke nok blot at undersøge om der
eksisterer kollektive overenskomster og om disse opfylder betingelserne i §
5.
Der må foretages en prøvelse af de identificerede overenskomsters faglige
område for at afgøre om dette faglige område kan udstrækkes til også at
omfatte
de medarbejdere og arbejdsforhold som er gældende på den konkrete
arbejdsplads.
Uden denne prøvelse kan der ikke foretages en vurdering af, om anmeldelsen
skal
behandles efter ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 eller § 19, stk. 5, nr. 2.
Som nævnt ovenfor er det faglige område for
AC-TDC overenskomsten begrænset til akademikere som udfører arbejde på TDC.
Det
faglige område kan ikke udstrækkes til andre virksomheder, brancher, eller
lønmodtagere med tilsvarende uddannelser.
Det kan derfor lægges til grund, at der ikke
eksisterer relevante overenskomster hvis faglige område dækker Akademiske
medarbejdere hos XXX og parterne er derfor berettiget til at udpege anden
overenskomst som grundlag for deres aftale jf. ferielovens § 19, stk. 5.
Arbejdsdirektoratet meddeler, at direktoratet er
ude af stand til at kunne informere om indholdet af den af direktoratet
udpegede overenskomst. Dette illustrerer de problem-stillinger som nævnt i
klageskriftet under pkt. 3.5. Kan en ferieaftale gribes af en
lokaloverenskomst, som hverken parterne eller Arbejdsdirektoratet kender
eksistensen af eller i øvrigt har mulighed for at påvirke, ændre eller
fortolke
forhindres gennemskuelighed og rådgivningsmulighed, ligesom loven mister sit
formål om større fleksibilitet for arbejdsmarkedets parter. Dette har ikke
været hensigten og også af denne årsag, er afgørelsen forkert.
Konklusionen er derfor
at
ferielovens § 5 alene er en definitionsbestemmelse, som giver en
lønmodtagerbeskyttelse, idet overenskomster, for at være en overenskomst i
ferielovens forstand, skal være indgået af eller for en
lønmodtagerorganisation,
at
de i § 19 nævnte overenskomster alle skal opfylde betingelserne i ferielovens
§
5, hvilket er tilfældet for såvel AC-TDC overenskomsten som Industriens
Funktionæroverenskomst,
at
ferielovens § 19 begreb "faglige område" er et selvstændigt begreb,
som forudsætter en overenskomst med et bredere anvendelsesområde end en
virksomhedsoverenskomst, hvilket - som det danske arbejdsmarkedssystem er
opbygget - vil være en fagoverenskomst.
at
der - bortset fra lederaftalen - ikke eksisterer relevante overenskomster
omfattende akademiske medarbejdere eller disse arbejdsområder hos XXX A/S,
at
de berørte parter derfor gyldigt kan aftale at følge Industriens
Funktionæroverenskomst jf. ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2.
6.
Regler
Ferielov,
Lov nr. 396 af 31. maj 2000
§
5
. Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske fravigelse
ved kollektiv overenskomst, skal der som aftalepart på lønmodtagerside mindst
være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende
lønmodtagerorganisation.
§
19.
Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at
en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20
dage
kan overføres til det følgende ferieår.
Stk. 2. Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal
skriftligt indgå aftale efter stk. 1 inden ferieårets udløb.
Stk. 3. Hvis der er optjent feriegodtgørelse for
den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt
meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
Stk. 4. Hvis en lønmodtager, der har overført
ferie, fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter
fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse
for feriedage ud over 25 udbetales efter reglerne i § 30, stk. 4.
Stk. 5. Lønmodtagere, der ikke er omfattet af en
kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan for optjent ferie ud
over
20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie efter reglerne
i
stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser:
1)Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt
område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og
arbejdsvilkår,
kan aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende overenskomst finder
anvendelse
på spørgsmålet om overførsel af ferie. Hvis der er indgået flere
overenskomster
om løn- og arbejdsvilkår inden for det pågældende faglige område, finder den
overenskomst anvendelse, som omfatter det største antal lønmodtagere.
2) Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt
område, hvor der ikke er indgået kollektive overenskomster, kan aftale med
arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt
område finder anvendelse.
Stk. 6. En arbejdsgiver, som ønsker at indgå
aftaler med sine ansatte efter stk. 5, skal skriftligt meddele direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke kollektive overenskomster der ønskes
anvendt
og for hvilke personalegrupper, jf. § 44, stk. 7. Uoverensstemmelser om
fortolkning af eller brud på den overenskomst, der finder anvendelse, jf.
stk.
5, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.
§ 43...
Stk. 3. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen skal i forbindelse med afgørelse af sager efter §
44, stk. 7, i fornødent omfang indhente en udtalelse fra parterne på
vedkommende faglige område.
§ 44...
Stk. 7. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt
betingelserne i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er
truffet
en endelig eller foreløbig afgørelse inden 6 uger, anses betingelserne for
opfyldt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Overførsel af 7 feriedage til næste ferieår Retsinformation · 27. april 2006
Lignende dokumenter
- Indholdet af ferieoverenskomst i optjeningsåret afgørende for nævnets kompetence Retsinformation · 24. april 2008
- Forslag til Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Retsinformation · 5. november 2003
- Forældelse af feriegodtgørelse. Anvendelse af de regler, der var gældende i 1999 Retsinformation · 2. november 2006
- Fradrag i efterløn for feriegodtgørelse, genindtræden i efterlønsordningen Retsinformation · 16. januar 2006
- Selvstændig, hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, endeligt ophør, samlever, lønmodtagerarbejde, 52 uger, 65 uger, feriedagpenge Retsinformation · 2. november 2006
- Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret klinik for fodterapi Retsinformation · 24. juli 2003