Spring til indhold

Retsinformation

Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere

KEN nr 9682 af 01/01/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere

Ankenævnet har behandlet Deres klage over

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. marts 2002 vedrørende ferieaftale for

XXX

(Deres ref 2002-282-00030) på møde den 13. november 2002.

Nævnet traf denne

A

F G Ø R E L S E

Arbejdsmarkedets Ankenævn er ikke enig med

Arbejdsdirektoratet i, at Industriens Funktionær-overenskomsts regler om at

overføre ferie ikke kan bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er

dækket

af en overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af AC's

overenskomster.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de

omhandlede medarbejdere (akademikere) ikke er omfattet af det faglige

gyldighedsområde i overenskomsten mellem TDC og AC. Nævnet finder således, at

en overenskomst faglige område må forstås som dét arbejde den relevante

faglige

organisations medlemmer udfører for virksomheden/arbejdsgiverforeningens

medlemmer, hvilket betyder, at det faglige område for den i sagen omhandlede

kollektive

overenskomst mellem TDC og AC er dét arbejde, som AC's medlemmer udfører for

TDC.

Nævnet finder således, at akademikerne ansat hos

XXX A/S er ansat på et fagligt område, hvor der efter det oplyste ikke er

indgået kollektive overenskomster.

Nævnet bemærker, at Dansk Industri er enig i den

del af Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. marts 2002, der vedrører de

lønmodtagere, der er eller kunne være omfattet af Lederaftalen mellem

Læs alt

Ledernes

Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i Ferielovens

§ 19, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. marts 2002.

På ankenævnets vegne

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige

grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

XXX

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen overfor

XXX A/S på denne måde:

"I et brev, modtaget den 5. december 2001,

har De søgt direktoratet om at anvende reglerne om overførsel af ferie i

Industriens Funktionæroverenskomst for funktionærer uden overenskomst.

Direktoratet bad den 7. december 2001 telefonisk

om at få tilsendt oplysninger om hvilke persongrupper, der ønskes omfattet.

Den 19. december 2001 modtog direktoratet en

liste over stillingsbetegnelser uddannelse for de pågældende lønmodtagere.

I breve af 21. december 2001 bad direktoratet

Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Akademi-kernes Centralorganisation og Ledernes

Hovedorganisation om en udtalelse til sagen, jf. ferie-lovens § 43, stk. 3.

I et brev af 9. januar 2002 oplyste

Akademikernes Centralorganisation, at anvendelsen af reglerne i Industriens

Funktionæroverenskomst efter deres opfattelse vil være i strid med

ferieloven,

da det faglige område for akademikere ikke ligger inden for

Industriens Funktio-næroverenskomst. Den

overenskomst på det private arbejdsmarked, der dækker flest arbej-dende

akademikere, er overenskomsten mellem TDC A/S og AC, som indeholder regler om

overførsel af ferie, og denne overenskomst skal derfor anvendes i relation

til

akademikerne i XXX A/S.

I en mail af 10. januar 2002 oplyste

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), at i det omfang, de

respektive ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere udfører arbejde under

overenskomsten, må det antages, at overenskomsten også skal respekteres i

forhold til de pågældende.

Den 11. januar 2002 traf direktoratet foreløbig

afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen var betin-gelserne for at godkende

overførsel af ferie for de pågældende lønmodtagere ikke fuldt ud opfyldt på

daværende tidspunkt.

I et brev af 18. januar 2002 oplyste Ledernes

Hovedorganisation (LH), at i det omfang, de nævnte medarbejdergrupper falder

inden for Lederaftalens område, vil Industriens Funktio-næroverenskomst ikke

kunne anvendes. En lang række af stillingerne ville naturligt kunne henhøre

under Lederaftalen, ligesom øvrige stillinger ville kunne henhøre under

Lederaftalen efter en konkret vurdering. Direktoratets tilladelse vil derfor

alene kunne gives for de medlemsgrupper, som ikke kunne være omfattet af

Lederaftalen. LH har telefonisk oplyst, at Lederaftalen ikke indeholder

bestemmelser, som giver mulighed for overførsel af ferie.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i en mail af

18. januar 2002 oplyst, at DA som udgangspunkt ikke har bemærkninger til, at

Industriens Funktionæroverenskomst ønskes anvendt på de pågældende grupper,

men

at ansøgningen synes at omfatte medarbejdere, der falder ind under den af DA

og

Ledernes Hovedorganisation indgåede Lederaftales gyldigheds-område. Denne

aftale må anses for at være den mest relevante og udbredte for disse

medarbejdere. Denne aftale indeholder i øjeblikket ikke mulighed for

overførsel

af ferie.

I et brev af 1. februar 2002 oplyste CO

Industri, der var blevet anmodet af LO om at besvare høringen, at det er

uklart, hvad der menes med formuleringen fagligt område i ferieloven. Enten

er

der tale om et overbegreb, som indebærer, at det faglige område skal forstås

som

industriens område, eller om en henvisning til

den konkrete overenskomsts faglige gyldighedsområde. CO Industri fandt det

mest

nærliggende at læse loven på den måde, at hvis en virksomhed er omfattet af

en

overenskomst, og der i denne er indeholdt regler om ferie-overførsel, kan

denne

finde anvendelse på de medarbejdere, som ikke er omfattet af dennes faglige

gyldighedsområde. Loven bliver herefter forstået i overensstemmelse med den

måde, hvorpå de overenskomstbaserede regler på det danske arbejdsmarked

fungerer i det praktiske liv, idet der for organiserede arbejdsgiver er

adgang

til, efter aftale med uorganiserede medarbejdere eller medarbejdere, som ikke

er omfattet af en overenskomsts faglige gyldig-hedsområde, enten helt eller

delvist at aftale sig ind i overenskomsten. Såfremt "faglige

område"

skal forstås som industriens område, kan den ønskede overenskomst finde

anvendelse for de omtalte lønmodtagergrupper. Hvis begrebet derimod skal

forstås som den konkrete overenskomsts faglige gyldighedsområde, kan

overenskomsten ikke anvendes.

CO Industri oplyste videre, at spørgsmålet om

hvorvidt den ønskede overenskomst er den største inden for de pågældende

faglige områder, ligeledes skal besvares bekræftende eller benægtende,

afhængig

af fortolkningen. CO Industri fandt det tvivlsomt, om der for de i sagen

omhandlede grupper af medarbejdere overhovedet findes overenskomster. CO

Industri fandt ikke, at det har været formålet med loven at udelukke en

voksende gruppe af medarbejdere fra at kunne overføre ikke afholdt ferie.

Endelig oplyste CO Industri, at

overenskomsten giver mulighed for overførsel af ferie.

Som svar på vores høring af Dem oplyste DI på

Deres vegne De i et brev af 6. marts 2002, at det er DI's klare opfattelse,

at

Deres meddelelse af 4. december 2001 skal tages til efterretning, idet

meddelelsen vedrører lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor

der

ikke er indgået kollektive overenskomster, jf. lovens § 19, stk. 5, nr. 2.

DI henviste videre til, at formålet med § 19 er

at give adgang til en mere fleksibel ferietilret-telæggelse. Nr. 2 må

fortolkes

således, at der skal være tale om medarbejdere, hvis ansættel-sesforhold ikke

er omfattet af en overenskomst, men er beskæftiget på et område, som

utvivl-somt er overenskomstdækket. I den foreliggende sag findes der ikke en

generel overenskomst på det private danske arbejdsmarked, der dækker

lønmodtagerne. Der kan derfor aftales overførsel af ferie efter nr. 2.

DI bemærkede endvidere, at det ikke er

anerkendt, at en enkelt virksomheds aftaler om ferie skal kunne påberåbes af

andre end medarbejderne på netop den virksomhed. Det har derfor formodningen

imod sig, at § 19 skulle bryde med dette princip. Hvis en enkelt virksomheds

private overenskomst med egne medarbejdere skulle afskære eller regulere

retten

til at kunne aftale overførsel af ferie for medarbejdere på alle øvrige

virksomheder, burde det fremgå tydeligere ved lovens behandling i

Folketinget.

DI anførte endelig, at kun ved at vælge reglerne

i en overenskomst, som i forvejen er gældende på virksomheden, sikres der

medarbejderne en rimelig mulighed for at håndhæve overhol-delsen af reglerne.

Det er uhensigtsmæssigt,

hvis virksomheden skal administrere efter en

overenskomst, som man i øvrigt i ingen sammen-hænge ellers skal tage hensyn

til.

Da de ikke-overenskomstdækkede funktionærer på

XXX er beskæftiget på et fagligt område, hvor der ikke er indgået en generel

kollektiv ok om løn- og arbejdsvilkår for denne type medarbejdere, er

betingelserne for at anvende § 19, stk. 5, nr. 2 opfyldt".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Arbejdsdirektoratet traf den 21. marts 2002

denne afgørelse:

"I et brev modtaget den 5. december 2001

har De søgt direktoratet om tilladelse til at overføre ferie efter reglerne i

Industriens Funktionæroverenskomst, jf. ferielovens § 19, stk. 5 og 6, for

funktionærer uden overenskomst, bl.a. akademikere og ingeniører.

Afgørelse

Industriens Funktionæroverenskomsts regler om at

overføre ferie kan ikke bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er

dækket

af en overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af enten Lederaftalen

eller af AC´s overenskomster.

Industriens Funktionæroverenskomsts regler om at

overføre ferie kan bruges på de øvrige nævnte lønmodtagere i XXX A/S, der

ikke

er dækket af en overenskomst.

Begrundelse

Ifølge § 19, stk. 5, nr. 1, i lov

nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie, kan en

lønmodtager, der er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en

kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, aftale med arbejdsgiveren,

at

den pågældende overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af

ferie.

Hvis lønmodtageren er ansat på et fagligt

område, hvor der ikke er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og

arbejdsvilkår, kan lønmodtageren ifølge § 19, stk. 5, nr. 2, aftale med

arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt

område kan finde anvendelse.

DI har bl.a. anført, at eftersom der ikke findes

en generel overenskomst på det private danske arbejdsmarked, der dækker

lønmodtagerne i den konkrete sag, kan overførsel af ferie aftales efter § 19,

stk. 5, nr. 2, og at ved netop at vælge reglerne i en overenskomst, som i

forvejen er gældende på virksomheden, sikres der medarbejderne en rimelig

mulighed

for at håndhæve overholdelsen af reglerne.

Det fremgår imidlertid af lovbemærkningerne til

bestemmelserne, at nr. 1 vedrører "ikke-overenskomstdækkede

lønmodtagere,

som er beskæftiget på et

i øvrigt overenskomstdækket

område

(direktoratets udhævning), hvor der er indgået kollektiv

overenskomst om overførsel af ferie".

Videre fremgår det af lovbemærkningerne til nr.

2, at denne regel vedrører "ikke-overens-komstdækkede lønmodtagere, der

er

ansat

på et område

, hvor der heller

ikke i øvrigt er indgået kollektive overenskomster,

hvilket bl.a. kan være tilfældet for visse lederstillinger

"(direktoratets

udhævninger).

Disse formuleringer indebærer efter

direktoratets opfattelse, at der ved begrebet fagligt område ikke henvises

til

virksomhedens

overenskomstforhold, men

at der derimod henvises til det relevante

faglige

område for de forskellige personalegrupper

. Navnlig bemærkningerne til nr.

2 understøtter denne opfattelse, idet ledere må antages ofte at være ansat i

virksomheder, hvor der i øvrigt er ansat overenskomstdækket personale.

Det afgørende er herefter ikke, om

arbejdsgiveren er organiseret, men om der findes en overenskomst for det

relevante faglige område for den pågældende lønmodtagergruppe.

Dette er efter det oplyste tilfældet for visse ledere

og for akademikerne.

Den overenskomst, der ifølge Akademikernes

Centralorganisation dækker flest akademikere på det private arbejdsmarked, er

overenskomsten mellem TDC A/S og AC.

Den overenskomst, der ifølge Ledernes

Hovedorganisation og DA dækker flest ledere, er Lederaftalen mellem Ledernes

Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.

Reglerne i Industriens Funktionæroverenskomst om

overførsel af ferie

kan derfor ikke

anvendes for lønmodtagere, der er eller kunne være omfattet af AC's

overenskomster,

jf. § 19, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., eller af Lederaftalen, jf. §

19,

stk. 5, nr. 1.

Reglerne om overførsel af ferie i Industriens

Funktionæroverenskomst kan anvendes for de resterende personalegrupper, jf.

beskrivelsen heraf i ansøgningen.

Godkendelsen gives med forbehold for, at

overenskomsten senere ændres eller bortfalder, eller at

overenskomstforholdene

i øvrigt ændrer sig i forhold til, hvad der gjaldt på

godkendelsestidspunktet.

Uanset direktoratet har forståelse for Deres ønske

om en ensartet administration, finder vi ikke, at der i loven er hjemmel til

at

anvende Industriens Funktionæroverenskomsts regler om ferieoverførsel for

alle

ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere på virksomheden".

Arbejdsdirektoratet har i afgørelsen henvist til

lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie § 19, stk. 5.

Arbejdsdirektoratet har i øvrigt anført følgende

bemærkninger:

"Hvis overenskomstforholdene ændrer sig,

skal De på ny henvende Dem til direktoratet for at få godkendt, at den nye

overenskomst kan bruges i forhold

det mellem Dem og lønmodtagerne. Det er Deres

ansvar som arbejdsgiver at sikre Dem, at det er den gældende og relevante

overenskomst, der anvendes for den enkelte lønmodtager, når der overføres

ferie".

3.

Klagen til ankenævnet

Dansk Industri (DI) har med brev af 18. april

2002 på vegne af XXX A/S klaget over Arbejdsdirektoratets afgørelse og har i

den forbindelse anført følgende:

Ved klagen nedlægges sålydende:

PÅSTAND:

Industriens Funktionæroverenskomsts regler om at

overføre ferie kan bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er dækket af

overenskomst eller er eller kunne være omfattet af Lederaftalen.

ANBRINGENDER:

Til støtte for påstanden gør klageren det

gældende:

at

der ikke eksisterer kollektive overenskomster på det faglige område som

dækker

ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere ansat hos XXX A/S og omfattet af de

påtænkte aftaler,

at

lokaloverenskomsten mellem nogle af AC's medlemsorganisationer og TDC A/S

ikke

er en overenskomst på et fagligt område i ferielovens § 19's forstand.

at

de ikke-overenskomstdækkede ansatte hos XXX AIS gyldigt kan indgå aftale om

ferieoverførsel efter regler fastsat i Industriens Funktionæroverenskomst if.

ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2.

HOVEDBEGRUNDELSE:

For at tale om at et bestemt fagligt område er

overenskomstdækket skal der gælde en overenskomst som omfatter en bestemt

branche eller lønmodtagergruppe generelt. Dette vil være tilfældet, hvor der

er

indgået en fagoverenskomst.

En virksomhedsoverenskomst, som er en

overenskomst indgået mellem en enkelt virksomhed og en gruppe af lønmodtagere

eller lønmodtagerorganisation på vegne lønmodtagerne på pågældende

virksomhed,

er forhandlet og aftalt under hensyntagen til disse parters ønsker og hensyn

til branche- og arbejdsvilkår på pågældende arbejdsplads. Overenskomsten har

derfor alene virkning for lønmodtagere ansat på pågældende virksomhed, og

udtrykker ikke generelle regler som vil have virkning eller indflydelse på

andre virksomheder eller lønmodtagergrupper.

Efter høringssvarene indhentet af

Arbejdsdirektoratet kan det fastslås, at der bortset fra Lederaftalen ikke

eksisterer generelle overenskomster som omfatter de ikke-overenskomst-dækkede

lønmodtagergrupper ansat ved XXX A/S og disse lønmodtagere kan dermed gyldigt

aftale regler for ferieoverførsel

og i den forbindelse aftale, at Industriens

Funktionæroverenskomst skal regulere aftalen herom.

Af denne årsag skal den påtænkte aftale

anerkendes som påstået.

Med denne klage vedlægges vore uddybende

bemærkninger".

"Uddybende

bemærkninger til klage vedrørende Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. Marts

2002 i sag 02-966.1-0004 - Ferieaftale XXX A/S.

Herved følger uddybende bemærkninger vedrørende

den påtænkte aftale samt ferielovens § 19.

1.0 Konkrete forhold

1.1 XXX A/S er, som medlem af Dansk Industri,

forpligtet til at følge Industriens Overenskomst samt Industriens

Funktionæroverenskomst i forholdet til de af selskabets medarbejdere, som er

omfattet af overenskomsterne. Begge disse overenskomster indeholder hjemmel

til

ferieoverførsel i henhold til ferielovens § 19, som derved er en mulighed for

selskabets overenskomstdækkede medarbejdere.

1.2 En stor del af selskabets funktionærer er

ikke omfattet af nævnte overenskomsters faglige dækningsområde, og opnår

derved

ikke samme mulighed for ferieoverførsel som de overenskomstdækkede

medarbejdere. XXX A/S agter med disse lønmodtagere, at indgå særskilte

aftaler

om ferieoverførsel, herunder at Industriens Funktionæroverenskomsts regler om

ferieoverførsel skal finde anvendelse på disse aftaler.

1.3 XXX A/S har, i overensstemmelse med

ferielovens § 19, stk. 6, givet meddelelse om den påtænkte aftale og valg af

overenskomst til Arbejdsdirektoratet.

Direktoratet sendte meddelelsen til høring ved

forskellige arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, herunder Ledernes

Hovedorganisation og AC.

1.4 Ledernes høringssvar oplyste, at der pt.

ikke er hjemmel i Lederaftalen indgået med DA til at indgå aftaler om

ferieoverførsel. Af denne årsag er der pt. ingen mulighed for lønmodtagere i

private

lederstillinger indenfor DA/LO området, til at indgå aftale om

ferieoverførsel

efter ferielovens regler.

1.5 Høringssvaret fra AC oplyste, at

organisationens medlemsorganisationer ved kollektive overenskomster havde

indgået aftaler om ret til ferieoverførsel. I den forbindelse oplyste AC at

lokaloverenskomst indgået mellem AC's organisationer og TDC A/S omfattede

flest

arbejdende akademikere og anførte, at denne lokaloverenskomst derfor måtte

kræves anvendt på aftaler, som indgås på Bang og Olufsen A/S.

1.6 Arbejdsdirektoratet traf afgørelse den 21.

marts 2002 i overensstemmelse med høringssvarerne nævnt ovenfor under pkt.

1.4

og 1.5.

Konklusion:

På basis af høringssvaret fra AC kan det lægges

til grund, at AC's medlemsorganisationers lokaloverenskomst med TDC A/S er

den

overenskomst som omfatter flest lønmodtagere indenfor akademikerområdet, men

at

der ikke eksisterer overenskomst på højere niveau der omfatter disse

lønmodtagergrupper generelt.

2.0 Ferielovens § 19 - muligheden for at indgå

aftale om ferieoverførsel.

2.1 Lov nr. 396 af 31. maj 2000 - ferieloven -

fastslår i § 19 regler for aftaler om ferieoverførsel fra et ferieår til

efterfølgende ferieår. Muligheden og reglerne for ferieoverførsel var nye i

forhold til den eksisterende ferielov.

2.2 Ved 1. behandlingen af lovforslaget i

folketinget indeholdt dette regler, som hjemlede mulighed for at aftale

overførsel af ferie fra et ferieår til det næste. Reglerne herom var fastsat

i

lovforslagets § 19, stk. 1 med følgende formulering;

"Det kan ved kollektiv overenskomst

aftales, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud

over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår"

Da grundbetingelsen således var indgåelsen af en

kollektiv overenskomst, havde bestemmelsen og deraf følgende rettighed for

lønmodtagere alene relevans for overenskomstdækkede lønmodtagere, som i kraft

af en overenskomst indgået af en lønmodtagerorganisation som aftalepart i

forhandlingen med arbejdsgiveren. Ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere ville

derimod ikke kunne opnå mulighed for at indgå sådanne aftaler, da disse

lønmodtagere ikke kan støtte ret på en kollektiv overenskomst indgået af en

lønmodtagerorganisation.

2.3 Den manglende mulighed for

ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere for at indgå aftaler om ferieoverførsel

var et af de væsentligste diskussionsemner ved forhandlingen af lovforslaget.

De borgerlige partier ønskede en mulighed for, at også disse lønmodtagere

kunne

indgå aftaler om ferieoverførsel med en arbejdsgiver, og at det i

forhandlingen

skulle stå parterne frit, hvorledes denne aftale skulle etableres. Denne frie

aftalemulighed kunne der ikke opnås enighed om. I stedet blev der aftalt et

forlig som udtrykt i ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 og 2. Herefter gælder

det,

at parterne skal følge eksisterende overenskomst på det faglige område,

eller,

i mangel af overenskomst på det faglige område, en eksisterende overenskomst

på

et andet område.

Konklusion

Efter ferielovens § 19 er der ikke fri adgang

til at aftale regler om ferieoverførsel, da grundbetingelsen er, at reglerne

herom skal følge af en kollektiv over

enskomst, hvilket betyder, at en

lønmodtagerorganisation skal have forhandlet eller godkendt de pågældende

rammer.

Såvel Industriens Funktionæroverenskomst som

Lokaloverenskomsten indgået mellem AC's medlemsorganisationer og TDC opfylder

denne betingelse.

3.0 Definition "Kollektiv overenskomst på

et fagligt område" i ferielovens forstand

3.1 Ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 omhandler

tilfælde, hvor der på det faglige område er indgået kollektive

overenskomster,

hvorefter ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere ved deres aftale med en

arbejdsgiver skal følge reglerne fastsat i denne overenskomst. Ferieloven

definerer ikke hvad der skal forstås med begrebet "en kollektiv

overenskomst på et fagligt område"; om begrebet skal forstås som enhver

form for kollektiv overenskomst uanset niveau eller omfattende kun

overenskomster på et overordnet niveau.

3.2 Arbejdsdirektoratet har i overensstemmelse

med AC's høringssvar udpeget en lokaloverenskomst - nemlig

lokaloverenskomsten

mellem AC's ikke nærmere præciserede medlemsorganisationer og TDC A/S - som

værende den overenskomst indenfor det faglige område, som omfatter flest

lønmodtagere af pågældende type. Arbejdsdirektoratet anlægger herved en meget

bred fortolkning af ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1.

3.3 Ved denne meget brede fortolkning opstår

imidlertid en række problemer, som viser, at denne fortolkning ikke var

hensigten ved formuleringen af loven.

En virksomhedsoverenskomst er en overenskomst

indgået mellem en enkelt virksomhed og en gruppe af lønmodtagere eller en

lønmodtagerorganisation på vegne lønmodtagerne på den pågældende virksomhed.

Overenskomsten er forhandlet under hensyntagen til de særlige branche- og

arbejdsvilkår gældende for den pågældende virksomhed. Overenskomsten vil

derfor

alene have virkning for denne virksomhed og for denne virksomheds

lønmodtagere,

og udtrykker ikke generelle regler, som vil have virkning eller indflydelse

på

andre virksomheder eller lønmodtagergrupper. Således er det også op til disse

parter alene, at ændre og fortolke overenskomstens bestemmelser.

I en virksomhed, hvor eksempelvis handlen er

sæsonpræget, kan det have betydning for virksomheden og dens lønmodtagere, at

ferie, herunder overført ferie, afholdes på særlige tidspunkter udenfor

sæsonen. Af denne årsag kan en ferieaftale indeholde regler om, hvornår

ferien

skal afholdes. Omvendt kan virksomheden være sæsonuafhængig, hvorved må

forventes at en ferieaftale ikke indeholder særlige bestemmelser om

ferieafholdelsen.

Såfremt denne virksomhed er stor nok, og

omfatter mange lønmodtagere, kan denne virksomheds ferieaftale få indflydelse

på øvrige virksomheder og lønmodtagere, når ferielovens §19, stk. 5, nr. 1

gives det brede anvendelsesområde. En anden virksomhed og

dennes ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere kan

derved tvinges til at følge reglerne om ferieoverførsel aftalt på denne

pågældende virksomhed, uanset om dette passer med pågældende virksomhed og

lønmodtagernes branche- og arbejdsbetingelser. Dette har næppe været

hensigten

med loven. Eksempelvis ville det være uheldigt om eksempelvis en

havemøbelproducent eller Tivoli kunne tvinges til at følge en

ferieoverenskomst, som indeholder særlige bestemmelser om hvornår ferie kan

afholdes,

såfremt dette falder indenfor pågældende virksomheders højsæson. Dette kunne

imidlertid blive konsekvensen såfremt § 19, stk. 1, nr. 5 må fortolkes meget

bredt og tillige omfatte virksomhedsoverenskomster.

Dette taler for, at ferielovens § 19, stk. 5,

nr. 1 skal fortolkes således den omfatter regulære fagoverenskomster, som er

på

et højere niveau end virksomhedsoverenskomster. Dette kendes eksempelvis for

privatansatte kontorassistenter, hvor HK har overenskomst med både AHTS og

gennem CO-industri med Dansk Industri.

3.4 Den tidligere ferielov bestemte, at der

inden for bestemte fag kan aftales regler om ferie. Sådanne aftaler kunne

gennem tilslutning til fagets overenskomst blive gældende på andre

virksomheder

end de, som oprindeligt har aftalt reglerne. Det har også været praksis, at

der

med virkning for enkelte virksomheder kunne indgås specifikke aftaler om

etablering af en feriefond.

Det er derimod ikke anerkendt, at en enkelt

virksomheds aftaler om ferie skulle kunne påberåbes af andre end

medarbejderne

på netop den virksomhed. Det har også på den baggrund i høj grad formodningen

mod sig, at bestemmelsen i § 19 skulle bryde med disse principper.

3.5 Af forarbejderne til den nye ferielov ses

tillige støtte for den traditionelle fortolkning af begrebet. Således blev

det

af regeringspartiet Socialdemokratiet udtalt under forhandlingen af

lovforslaget

"Poul

Erik Dyrlund (S) "Nu er det jo sådan, at det af forslaget fremgår meget

klart og tydeligt, at de aftaler og afvigelser, der måtte forekomme, skal

aftales på organisationsplan. Det betyder jo, at det er Centralorganisationen

af Metalarbejdere, der skal indgå en aftale med Dansk Industri (...)"

Det er diskutabelt om forarbejderne har været

klare og tydelige, men den her citerede udtalelse fra et af

regeringspartierne

er klar og støtter fortolkningen, hvorefter § 19 forudsætter en

fagoverenskomst

indgået på organisationsniveau for at anse området for overenskomstdækket.

Forarbejderne nævner ingen steder, at en enkelt

virksomheds regler skulle blive normdannende for

virksomheder i hele landet eller enhver branche.

Det blev endvidere fastslået, at ferielovens

ændringer vedrørende muligheden for at aftale overførsel af ferie ville

medføre

en større fleksibilitet. Dette hensyn opnås ikke såfremt ferielovens § 19,

stk.

5, nr. 1 betyder at en ferieaftale kan gribes af lokaloverenskomster

som parterne eller Arbejdsdirektoratet ikke

kender eksistensen af eller i øvrigt har mulighed for at ændre, påvirke eller

fortolke.

3.6 Anden lovgivning indeholder tilsvarende

bestemmelser som tolkes i overensstemmelse med klagers opfattelse.

3.6.1 Arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 anvender

således tilsvarende begreb med formuleringen:

"Sikkerhedsrepræsentanten

er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme

måde som tillidsmænd indenfor vedkommende eller tilsvarende faglige

område"

I praksis fortolkes bestemmelsen således, at der

benyttes den indenfor branchen gældende overenskomst jf. således Per Jacobsen

"Kollektiv arbejdsret" 5. Reviderede udgave, 1994 s. 643 hvor det

lyder "Hvis der f.eks. er tale om en uorganiseret jernindustriel

virksomhed, der ikke har indgået overenskomst, er dens sikkerhedsrepræsentant

beskyttet mod afskedigelse efter reglerne i den overenskomst, der gælder i

jernindustrien". Resultatet ses i faglig voldgift den 2. Januar 1998

(resume vedlagt).

Der sigtes herved til, at

sikkerhedsrepræsentanten beskyttes efter de regler som generelt er gældende

på

området, ikke efter eventuelle virksomhedsoverenskomster.

3.6.2 Arbejdsløshedslovens § 32 nr. 1 benytter

tillige begrebet "faglige område", og er sålydende:

"En

arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes hvis

1) Der optages medlemmer fra

a) Et eller flere fag med sammenhængende faglige

område indenfor handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug m.v,

fisker, beværternæring, transportvirksomhed og anlægsvirksomhed eller fra

sådanne andre erhvervsområder, som arbejdsministeren sidestiller med nævnte

fag.

b) ( ..)

3.6.3 Arbejdsretsloven bestemmer i § 9, stk. 1,

nr. 5, at Arbejdsretten er kompetent til at bedømme sager om

"lovligheden

af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav om overenskomst på

områder,

hvor overenskomst ikke er indgået."

Arbejdsrettens praksis viser, at der med område

sigtes til fagligt område, og at lokale virksomhedsoverenskomster ikke efter

praksis har fortrængt en landsdækkende fagoverenskomst.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes,

at der dels af administrative grunde jf. pkt. 3.3, og dels af tidligere

praksis, forarbejder, og øvrig lovgivning er belæg for, at ferielovens § 19,

stk. 5, nr. 1 skal tolkes således, at der for bestemmelsens anvendelse kræves

eksistensen af en eller flere overenskomster med et generelt

anvendelsesområde,

dvs. en fagoverenskomst.

Der eksisterer ikke en overenskomst gældende

generelt for akademikere på det private arbejdsmarked, eller på industriens

område, hvorfor ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2 finder anvendelse. Herved

står

det parterne frit at aftale, hvilken overenskomst der skal finde anvendelse,

og

parterne vil i denne situation gyldigt kunne aftale Industriens

Funktionæroverenskomst.

Afslutningsvis bemærkes, at der ikke i

afgørelsen foreligger oplysninger om, hvilke af AC's medlemsorganisationer,

som

har tiltrådt TDC-overenskomsten. Ligeledes foreligger der ikke oplysninger om

hvor mange af de enkelte akademikere, som er omfattet af overenskomsten for

herved at kunne fastslå, om overenskomsten kan finde anvendelse på enhver

akademiker uanset uddannelse. Således er Arbejdsdirektoratets afgørelse for

upræcis til at kunne være gældende for de ikkeoverenskomstdækkede

lønmodtagere

på XXX A/S's påtænkte aftale med selskabet".

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet har med brev af 8. maj 2002

oversendt sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Direktoratet har i den

forbindelse anført følgende:

"Der er ikke kommet nye oplysninger, der

giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Dansk Industri (DI) klager over direktoratets

afgørelse om, at reglerne i Industriens Funktionæroverenskomst om overførsel

af

ferie ikke kan bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er dækket af en

overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af AC's overenskomster.

DI har henvist til, at lokaloverenskomsten mellem

nogle af AC's medlemsorganisationer og TDC A/S ikke er en overenskomst på et

fagligt område i ferielovens § 19's forstand, og at de

ikke-overenskomstdækkede

akademikere i XXX A/S derfor kan bruge reglerne i Industriens

Funktionæroverenskomst.

DI har anført, at en virksomhedsoverenskomst,

som er en overenskomst indgået mellem en enkelt virksomhed og en gruppe af

lønmodtagere eller lønmodtagerorganisation på vegne af lønmodtagerne på

pågældende virksomhed, er forhandlet og aftalt under hensyntagen til disse

parters ønsker og hensyn til branche- og arbejdsvilkår på pågældende

arbejdsplads. Overenskomsten har derfor alene virkning for lønmodtagere ansat

på pågældende virksomhed, og udtrykker ikke generelle regler som vil have

virkning eller indflydelse på andre virksomheder eller lønmodtagergrupper. DI

mener, at der bortset fra Lederaftalen ikke eksisterer generelle

overenskomster

som omfatter de ikke-overenskomstdækkede lønmodtagergrupper hos XXX A/S, og

at

disse lønmodtagere derfor kan aftale at bruge reglerne om ferieoverførsel i

Industriens Funktionæroverenskomst.

DI har videre henvist til, at det vil være

uheldigt, om f.eks. en havemøbelproducent eller Tivoli kunne tvinges til at

følge en ferieoverenskomst, som indeholder særlige bestemmelser om hvornår

ferie kan afholdes, såfremt dette falder inden for pågældende virksomheders

høj

sæson. Dette kunne blive konsekvensen, hvis § 19, stk. 5, nr. 1 fortolkes

meget

bredt og tillige omfatter virksomhedsoverenskomster.

DI mener, at der dels af administrative grunde

og dels af tidligere praksis, forarbejder og øvrig lovgivning er belæg for at

§

19, stk. 5, nr. 1, skal fortolkes således, at bestemmelsen forudsætter

eksistensen af en eller flere overenskomster med et generelt

anvendelsesområde,

dvs. er en fagoverenskomst på et højere niveau end virksomhedsoverenskomster.

Direktoratet skal hertil bemærke, at der ikke i

ferielovens § 19, stk. 5 ses at være hjemmel til at stille krav til

aftaleparten på arbejdsgiversiden.

Derimod er der i § 5 stillet særlige krav til

aftaleparten på lønmodtagersiden. Det fremgår således af bemærkningerne til §

5

i ferieloven, at der som aftalepart på lønmodtagerside mindst skal være tale

om

en lokal fagforening, der er medlem af en landsdækkende organisation, og at

dette aftaleniveau svarer til § 3 i den (da)gældende lov. Kravet til

aftaleparten på lønmod-tagerside er fastsat ud fra et beskyttelseshensyn for

at

undgå, at f.eks. lønmodtagerne på en enkelt virksomhed kommer i en udsat

forhandlingssituation i forbindelse med forhandlinger om afvigende

ferierettigheder. Videre fremgår det af ministerens svar på spørgsmål nr. 3

fra

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 178 - bilag 2), at den definition af

lønmodtagerparten i en kollektiv aftale ikke er indeholdt i anden

arbejdsretlig

lovgivning, men at baggrunden for reglen i ferielovens § 5 er, at ferieloven

nu

også kan fraviges til ugunst for lønmodtagerne. Af ministerens svar på

spørgsmål nr. 40 (L 178 - bilag 18) fremgår, at for at der generelt er tale

om

en kollektiv overenskomst, skal der som minimum være tale om en aftale

indgået

på den ene side af en kollektivitet af lønmodtager og på den anden side en

organisation af arbejdsgivere eller en enkelt arbejdsgiver. Det antages, at

kollektiviteten på lønmodtagerside skal have organisationspræg, således at

der

er tale om en vekslende kollektivitet af lønmodtagere. Efter lovforslaget

vedrørende ferieloven er der imidlertid fastholdt et skærpet krav til

niveauet

for aftaleparten på lønmodtagersiden.

Direktoratet er således ikke enig i, at en overenskomsten

mellem nogle af AC's medlems-organisationer og TDC A/S ikke er en

overenskomst

i ferielovens § 19's forstand.

Til det anførte citat fra forhandlingerne, DI

har henvist til i klagen, skal direktoratet bemærke, at citatet hidrører fra

1.

behandlingen, hvor ændringsforslaget vedrørende § 19, stk. 5 slet ikke var

fremsat. Direktoratet kan derfor ikke se, at citatet kan støtte en anden

fortolkning af aftaleparten i en endnu ikke fremsat - og i øvrigt på

daværende

tidspunkt ikke diskuteret - bestemmelse.

Endvidere synes citatet, der vedrører §§ 4 og 5

i ferieloven, ikke overensstemmende med hverken ordlyden af eller

bemærkningerne til § 5.

Det er videre direktoratets opfattelse, at

såfremt det var hensigten at skærpe kravet til arbejdsgiversiden i relation

til

§ 19, stk. 5, sammenlignet med de almindelige krav i ferieloven i øvrigt,

ville

det være fremgået ved ændringsforslagets fremsættelse eller ved forhandlingen

heraf.

Til det anførte om, at der ikke foreligger

oplysninger om, hvilke af AC's medlemsorga-nisationer, som har tiltrådt

TDC-overenskomsten, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, hvor mange af

de enkelte akademikere, som er omfattet af overenskomsten, skal direktoratet

bemærke, at direktoratet d.d. har sendt bilag 1 i TDC's overenskomst til DI,

men at det ligger uden for direktoratets muligheder at besvare de øvrige

spørgsmål, da direktoratet ikke har adgang til svarene.

Direktoratet skal endelig bemærke, at det falder

uden for direktoratets kompetence at træffe afgørelse om grænsestridigheder

og

faglige uoverensstemmelser mellem forskellige organisationer. Sådanne tvister

bør afklares i det fagretlige system og ikke ved fortolkning af

ferieloven".

5.

Nyt efter klagen

DI har med brev af 31. maj 2002 anført følgende:

"Arbejdsdirektoratets redegørelse af 8. maj

2002 giver XXX A/S anledning til følgende afsluttende bemærkninger, idet

tidligere nedlagte påstand og anbringender fastholdes.

Arbejdsdirektoratet anfører som en del af

begrundelsen, at det ligger udenfor direktoratets kompetence at træffe

afgørelse om grænsestridigheder og faglige uoverensstemmelser mellem

forskellige organisationer, og antyder dermed, at sådan uoverensstemmelse

eksisterer - Dette er i denne sag ikke korrekt, da det forudsætter to

overenskomster, hvis "faglige område" overlapper hinanden eller er

i

konkurrence. Dette er ikke tilfældet.

AC-TDC overenskomsten er en

virksomhedsoverenskomst indgået mellem AC for en række af denne organisations

medlemsorganisationer og TDC. Det "faglige område" for AC-TDC

overenskomsten

er derfor alene akademikere ansat hos TDC omfattende disse medarbejderes

arbejde hos TDC, idet overenskomsten er en virksomhedsoverenskomst forhandlet

og indgået med TDC. Overenskomsten har ikke i sig selv et bredere

gyldighedsområde. Det må formodes at AC har indgået tilsvarende eller

lignende

overenskomster med andre virksomheder. Sådanne overenskomster er ikke i

indbyrdes konkurrence eller konflikt, da blandt andet det faglige område for

disse overenskomster er begrænset til akademikere og det arbejde i de udfører

på den konkrete virksomhed.

Akademikere ansat hos XXX A/S kunne enten være

omfattet af en tilsvarende virksomhedsoverenskomst gældende alene for

virksomhedens akademikere eller en fagoverenskomst gældende for akademikere

generelt eller for akademikerarbejde generelt, men hverken XXX A/S, AC eller

Dansk Industri har indgået sådanne overenskomster.

Som det heraf fremgår, foreligger der ikke en

faglig uoverensstemmelse eller grænsestridighed mellem organisationer, da der

ikke eksisterer overenskomster hvis faglige gyldighedsområde er i

konkurrence.

Som det ligeledes fremgår eksisterer ingen overenskomst som dækker det

faglige

område omfattende akademikere ansat ved XXX A/S. Herved er aftaleparterne

berettiget til at udpege anden overenskomst jf. ferielovens § 19, stk. 2 som

gældende for en aftale om ferieoverførsel.

Som det fremgår af Arbejdsdirektoratets

afgørelse og redegørelsen af 8. maj 2002, har Arbejdsdirektoratet begrænset

sin

prøvelse af anmeldelsen til en undersøgelse af hvilke overenskomster som

måtte

eksistere og en prøvelse af om disse overenskomster opfylder betingelserne i

ferielovens § 5. Denne prøvelse er ikke tilstrækkelig, da den relevante og

nødvendige prøvelse i relation til ferielovens § 19 er om der på det

"faglige

område" for berørte medarbejdere eksisterer en kollektiv overenskomst.

Denne prøvelse foretager Arbejdsdirektoratet ikke.

Det afgørende i relation til ferielovens § 19 er

- om der indgås en kollektiv overenskomst jf. § 19, stk. 1,

- om der eksisterer en kollektiv overenskomst på det faglige

område jf. § 19, stk. stk. 5, nr. 1 eller

- om parterne har valgt at følge en kollektiv overenskomst jf. §

19, stk. 5, nr. 2.

Samtlige de i § 19 nævnte overenskomster skal

være overenskomster i ferielovens § 5's forstand, dvs. være indgået med en

lønmodtagerorganisation som aftalepart. Såvel AC-TDC overenskomsten som

Industriens Funktionæroverenskomst opfylder betingelsen i ferielovens § 5.

Hvor parterne ikke indgår en kollektiv

overenskomst om ferieoverførsel jf. § 19, stk. 1, er det relevant og

nødvendigt

at undersøge om der på det "faglige område" eksisterer en kollektiv

overenskomst. Det er i den forbindelse ikke nok blot at undersøge om der

eksisterer kollektive overenskomster og om disse opfylder betingelserne i §

5.

Der må foretages en prøvelse af de identificerede overenskomsters faglige

område for at afgøre om dette faglige område kan udstrækkes til også at

omfatte

de medarbejdere og arbejdsforhold som er gældende på den konkrete

arbejdsplads.

Uden denne prøvelse kan der ikke foretages en vurdering af, om anmeldelsen

skal

behandles efter ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 eller § 19, stk. 5, nr. 2.

Som nævnt ovenfor er det faglige område for

AC-TDC overenskomsten begrænset til akademikere som udfører arbejde på TDC.

Det

faglige område kan ikke udstrækkes til andre virksomheder, brancher, eller

lønmodtagere med tilsvarende uddannelser.

Det kan derfor lægges til grund, at der ikke

eksisterer relevante overenskomster hvis faglige område dækker Akademiske

medarbejdere hos XXX og parterne er derfor berettiget til at udpege anden

overenskomst som grundlag for deres aftale jf. ferielovens § 19, stk. 5.

Arbejdsdirektoratet meddeler, at direktoratet er

ude af stand til at kunne informere om indholdet af den af direktoratet

udpegede overenskomst. Dette illustrerer de problem-stillinger som nævnt i

klageskriftet under pkt. 3.5. Kan en ferieaftale gribes af en

lokaloverenskomst, som hverken parterne eller Arbejdsdirektoratet kender

eksistensen af eller i øvrigt har mulighed for at påvirke, ændre eller

fortolke

forhindres gennemskuelighed og rådgivningsmulighed, ligesom loven mister sit

formål om større fleksibilitet for arbejdsmarkedets parter. Dette har ikke

været hensigten og også af denne årsag, er afgørelsen forkert.

Konklusionen er derfor

at

ferielovens § 5 alene er en definitionsbestemmelse, som giver en

lønmodtagerbeskyttelse, idet overenskomster, for at være en overenskomst i

ferielovens forstand, skal være indgået af eller for en

lønmodtagerorganisation,

at

de i § 19 nævnte overenskomster alle skal opfylde betingelserne i ferielovens

§

5, hvilket er tilfældet for såvel AC-TDC overenskomsten som Industriens

Funktionæroverenskomst,

at

ferielovens § 19 begreb "faglige område" er et selvstændigt begreb,

som forudsætter en overenskomst med et bredere anvendelsesområde end en

virksomhedsoverenskomst, hvilket - som det danske arbejdsmarkedssystem er

opbygget - vil være en fagoverenskomst.

at

der - bortset fra lederaftalen - ikke eksisterer relevante overenskomster

omfattende akademiske medarbejdere eller disse arbejdsområder hos XXX A/S,

at

de berørte parter derfor gyldigt kan aftale at følge Industriens

Funktionæroverenskomst jf. ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2.

6.

Regler

Ferielov,

Lov nr. 396 af 31. maj 2000

§

5

. Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske fravigelse

ved kollektiv overenskomst, skal der som aftalepart på lønmodtagerside mindst

være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende

lønmodtagerorganisation.

§

19.

Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at

en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20

dage

kan overføres til det følgende ferieår.

Stk. 2. Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal

skriftligt indgå aftale efter stk. 1 inden ferieårets udløb.

Stk. 3. Hvis der er optjent feriegodtgørelse for

den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt

meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

Stk. 4. Hvis en lønmodtager, der har overført

ferie, fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter

fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse

for feriedage ud over 25 udbetales efter reglerne i § 30, stk. 4.

Stk. 5. Lønmodtagere, der ikke er omfattet af en

kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan for optjent ferie ud

over

20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie efter reglerne

i

stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser:

1)Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt

område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og

arbejdsvilkår,

kan aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende overenskomst finder

anvendelse

på spørgsmålet om overførsel af ferie. Hvis der er indgået flere

overenskomster

om løn- og arbejdsvilkår inden for det pågældende faglige område, finder den

overenskomst anvendelse, som omfatter det største antal lønmodtagere.

2) Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt

område, hvor der ikke er indgået kollektive overenskomster, kan aftale med

arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt

område finder anvendelse.

Stk. 6. En arbejdsgiver, som ønsker at indgå

aftaler med sine ansatte efter stk. 5, skal skriftligt meddele direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke kollektive overenskomster der ønskes

anvendt

og for hvilke personalegrupper, jf. § 44, stk. 7. Uoverensstemmelser om

fortolkning af eller brud på den overenskomst, der finder anvendelse, jf.

stk.

5, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.

§ 43...

Stk. 3. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen skal i forbindelse med afgørelse af sager efter §

44, stk. 7, i fornødent omfang indhente en udtalelse fra parterne på

vedkommende faglige område.

§ 44...

Stk. 7. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt

betingelserne i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er

truffet

en endelig eller foreløbig afgørelse inden 6 uger, anses betingelserne for

opfyldt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter