Spring til indhold

Retsinformation

Ferielov

Ikke gældende siden 10. juni 2004 LOV nr 396 af 31/05/2000LovBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 162 afgørelser

Retsinformation 127, Arbejdsretten m.fl. 18, Landsskatteretten 15, Domsdatabasen 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Ferielov

1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Lovens område

§ 1.

En

lønmodtager har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og

ferietillæg efter denne lovs bestemmelser.

Stk. 2.

Ved

lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for

personligt

arbejde i tjenesteforhold.

§ 2.

Loven gælder ikke for

1)

lønmodtagere i

statens eller folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjenestemænd,

2)

lønmodtagere, hvis

pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis

forpligtelse staten indestår, og som har ret til ferie med løn efter samme

regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd, og

3)

lønmodtagere, der har

aftalt andre ferieregler efter lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.

Stk. 2.

Læs alt

Lønmodtagere efter stk. 1, nr. 1 og 2, som fratræder, uden at

pensionsudbetaling påbegyndes i forbindelse hermed, har ret til

feriegodtgørelse efter § 23, stk. 6. Feriegodtgørelsen indbetales

og

udbetales efter reglerne i kapitel 5.

§ 3.

For

søfarende udøver erhvervsministeren de beføjelser, som ved denne lov er

henlagt

til arbejdsministeren eller direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2.

Erhvervsministeren

kan efter høring af de relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer

fastsætte andre ferieregler for søfarende.

Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte ferieregler for værnepligtige i forsvaret

samt

efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere fastsætte

andre ferieregler for kvinder ansat i forsvaret på værnepligtslignende

vilkår,

konstabelelever og personel af reserven.

Stk. 4.

Forsvarsministeren kan indgå aftaler med de relevante

lønmodtagerorganisationer

om andre regler for afholdelse af ferie for militære personelgrupper, der

ikke

er omfattet af stk. 3.

Stk. 5.

Indenrigsministeren kan fastsætte ferieregler for værnepligtige i det

statslige

redningsberedskab samt efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer

endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat på

værnepligtslignende

vilkår i det statslige redningsberedskab.

§ 4.

En

lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie,

ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke

fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de øvrige

bestemmelser i loven.

Stk. 2.

Loven er

ikke til hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til

andre love og bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale,

sædvane

m.v.

Stk. 3.

I det

omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer

dette,

at fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige

system, jf. også § 44, stk. 1.

§ 5.

Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske fravigelse ved kollektiv

overenskomst, skal der som aftalepart på lønmodtagerside mindst være tale om

en

lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

Fravigelsesmulighed

§ 6.

Det

kan ved kollektiv overenskomst aftales at fravige § 2, stk. 2.

Kapitel 2

Optjening af ferie

§ 7.

En

lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds

ansættelse

i et kalenderår (optjeningsår). For ansættelsesperioder af under 1 måneds

varighed optjenes ferien i forhold til ansættelsens længde.

Stk. 2.

I følgende

perioder optjenes der ikke ret til betalt ferie under ansættelsen:

1)

Sygdomsperioder, hvor

arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for hvilke der

ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse, jf. § 25.

2)

Barselperioder, andre

orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal

betale fuld eller delvis løn.

Stk. 3.

Der

optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren deltager i

strejke eller lockout.

Stk. 4.

Der

optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren i henhold

til

en kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt f.eks. på grund af

vejrmæssige forhold eller materialemangel, medmindre arbejdsgiveren betaler

fuld eller delvis løn.

§ 8.

En

lønmodtager har ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret

til betalt ferie efter § 7.

Stk. 2.

For en

lønmodtager, der er omfattet af § 23, og som ikke har optjent ret til

betalt ferie hos arbejdsgiveren efter § 7, fradrages 4,8 pct. af

månedslønnen pr. dag, lønmodtageren holder ferie.

§ 9.

Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til

betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at

ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien, i

det

omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller

feriegodtgørelse.

Stk. 2.

Er

ansættelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en

tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår.

Stk. 3.

Er

ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i

forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1.

oktober og 30. april, ret til 5 dages betalt ferie i dette ferieår.

Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser

§ 10.

Det

kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af

feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 28, aftales, at § 7,

stk. 1, kan fraviges, således at ferie optjenes i timer. En lønmodtager,

der har været ansat et helt optjeningsår, har dog optjent mindst 20 dages

ferie.

Stk. 2.

Hvis ferie

er optjent i timer, skal der ved lønmodtagerens fratræden ske en omregning

fra

timer til dage.

Stk. 3.

§ 8,

stk. 2, kan fraviges ved kollektiv overenskomst.

§ 11.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om optjening

af

ferie ved ansættelse under 1 måned og om optjening af ferie og fradrag i

månedslønnen for lønmodtagere, som arbejder mere end 5 dage om ugen.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan ligeledes fastsætte regler om optjening af

ferie for lønmodtagere, som ikke har en kontrollabel arbejdstid.

Kapitel 3

Afholdelse af ferie

§ 12.

Ferie skal holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og

som følger efter optjeningsåret.

Stk. 2.

Ferie

holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus

indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme

måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Stk. 3.

Ferie kan

ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt

eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor, eller

hvis

lønmodtageren er afskåret fra at holde ferie, jf. § 38.

§ 13.

Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved

arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Stk. 2.

Hvis en

lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at

begynde ferien.

Stk. 3.

Hvis en

lønmodtager deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, kan

lønmodtageren ikke begynde ferien.

§ 14.

Af

ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal

holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis

lønmodtageren

har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

Stk. 2.

En

lønmodtager, der er beskæftiget med udendørs planteavl, skal have mindst 10

dage i sammenhæng i ferieperioden. Herudover skal mindst 5 dage gives i tiden

fra den 1. maj til den 31. oktober.

Stk. 3.

Øvrige

feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan

lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5

dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det

ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage.

§ 15.

Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien

skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så

vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes,

herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens

barns

skolesommerferie.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår

ferien

skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder før

hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige

feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Stk. 3.

Hvis

væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan

arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have

erstattet

et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede begyndt ferie

kan

ikke afbrydes.

§ 16.

En

lønmodtager, der er opsagt, kan ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden,

hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Dette gælder, uanset

hvad der tidligere måtte være fastsat om afholdelse af ferien. Det gælder dog

ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.

Stk. 2.

Hvis

lønmodtageren er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er

fastsat, hvis de i § 15, stk. 2, nævnte perioder og ferien kan

rummes

inden for fritstillingsperioden.

§ 17.

Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en lønmodtager, der ikke er

berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke

i

den anledning rejse krav mod arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Hvis en

virksomhed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal

arbejdsgiveren, jf. § 15, fastsætte, at lønmodtageren holder ferie i

disse

dage, hvis lønmodtageren har optjent mere end 15 feriedage. Fastsætter

arbejdsgiveren ikke ferien, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for

de

pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn

i

de sidste 4 uger før jul.

§ 18.

Optjent ferie efter § 7 skal holdes forud for ikke optjent ferie efter

§ 8. Overført ferie efter § 19 og ferie efter § 40 skal holdes

forud for anden ferie.

Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser

§ 19.

Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager og en

arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til

det

følgende ferieår.

Stk. 2.

Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå aftale efter

stk. 1

inden ferieårets udløb.

Stk. 3.

Hvis der er

optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden

ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen,

at ferien overføres.

Stk. 4.

Hvis en

lønmodtager, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er holdt,

bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i

ét

ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 udbetales efter reglerne i

§ 30, stk. 4.

Stk. 5.

Lønmodtagere,

der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår,

kan

for optjent ferie ud over 20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om

overførsel

af ferie efter reglerne i stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser:

1)

Lønmodtagere, der er

ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst om

løn- og arbejdsvilkår, kan aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende

overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af ferie. Hvis

der

er indgået flere overenskomster om løn- og arbejdsvilkår inden for det

pågældende faglige område, finder den overenskomst anvendelse, som omfatter

det

største antal lønmodtagere.

Lønmodtagere,

der er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektive

overenskomster, kan aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst om

overførsel

af ferie på et andet fagligt område finder anvendelse.

Stk. 6.

En arbejdsgiver,

som ønsker at indgå aftaler med sine ansatte efter stk. 5, skal skriftligt

meddele direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke kollektive

overenskomster der ønskes anvendt og for hvilke personalegrupper, jf. § 44,

stk. 7. Uoverensstemmelser om fortolkning af eller brud på den overenskomst,

der finder anvendelse, jf. stk. 5, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22

i

lov om Arbejdsretten.

§ 20.

Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af

feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 28, aftales, at § 12,

stk. 2, kan fraviges, blandt andet således at ferie holdes i timer. En

lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog mindst ret til

at holde 20 dages betalt ferie.

Stk. 2.

§ 13,

stk. 3, § 15, stk. 3, og § 17, stk. 2, 3. pkt., kan

fraviges ved kollektiv overenskomst.

§ 21.

§ 14 kan fraviges ved aftale. Mindst 10 feriedage skal dog gives i

sammenhæng, for så vidt angår § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

§ 15,

stk. 2, og § 16, stk. 1, kan fraviges ved aftale.

§ 22.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om afholdelse af

ferie for en lønmodtager, der ikke arbejder 5 dage om ugen, og om afholdelse

af

ferie for en lønmodtager, der ikke begynder ferien som følge af sygdom eller

arbejdskonflikt, jf. § 13, stk. 2 og 3.

Kapitel 4

Løn under ferie, ferietillæg og

feriegodtgørelse

§ 23.

En

lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret

til

fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie.

Stk. 2.

Lønnen

under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet.

Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke

råder over under ferien. En provisionslønnet har under ferien krav på en

kompensation for den provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen.

Endvidere får lønmodtageren et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i

optjeningsåret, jf. § 26, stk. 1.

Stk. 3.

Hvis

lønmodtagerens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på

ferietidspunktet afviger med mere end 20 pct. i forhold til optjeningsårets

gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen under ferie

forholdsmæssigt.

Stk. 4.

Ferietillæg

udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis

ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves

tilbagebetalt.

Stk. 5.

En

lønmodtager kan før optjeningsårets begyndelse kræve feriegodtgørelse med 12

pct. af lønnen i optjeningsåret i stedet for løn under ferie og ferietillæg,

jf. § 26.

Stk. 6.

En

lønmodtager, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. § 24, for det

løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som

lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu. Feriegodtgørelsen forfalder til

betaling på fratrædelsestidspunktet, jf. § 28.

§ 24.

En

lønmodtager, der ikke er omfattet af § 23, får feriegodtgørelse med 12,5

pct. af lønnen i optjeningsåret. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling den

1. i måneden efter kvartalets udløb, jf. § 28.

§ 25.

Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær

af

mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst

i

virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag

sygeferiegodtgørelse

med 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens

sædvanlige

løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis en

lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til feriegodtgørelse af

andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem

sygeferiegodtgørelsen efter stk. 1 og feriegodtgørelsen af andre

ydelser.

Stk. 3.

Ret til

sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at

lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammenhængende

ansættelse hos arbejdsgiveren. Dog medregnes tidligere ansættelse hos samme

arbejdsgiver inden for de sidste 24 måneder, hvis fratrædelse ikke skyldtes

lønmodtagerens egne forhold.

Stk. 4.

Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for 4 måneder inden for et

kalenderår.

Sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom eller tilskadekomst betales dog

højst for 4 måneder i alt.

Stk. 5.

Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes

sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.

§ 26.

Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert

indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke

indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under

ansættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på grundlag af de af

Ligningsrådet fastsatte takster for optjeningsåret.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af

lønmodtagerens bidrag til

1)

pensionsordninger

m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v.,

2)

Arbejdsmarkedsfonden

i medfør af lov om en arbejdsmarkedsfond og

3)

den særlige

pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal ikke beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.

Fravigelsesmuligheder

§ 27.

Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager får løn under

ferie, selv om betingelserne i § 23, stk. 1, ikke er opfyldt, og at

en lønmodtager, der er omfattet af § 23, stk. 1, får

feriegodtgørelse

efter § 24 i stedet for løn under ferie.

Stk. 2.

§ 23,

stk. 2, 3, 4 og 5, § 25 og § 26 kan fraviges ved kollektiv

overenskomst.

Kapitel 5

Indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse

§ 28.

Feriegodtgørelse efter § 23, stk. 5 og 6, § 24 og § 25

indbetales til FerieKonto, bortset fra de i §§ 30 og 31 nævnte tilfælde.

Stk. 2.

Ved

forsinket indbetaling af feriegodtgørelse skal arbejdsgiveren betale renter

heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

§ 29.

Feriegodtgørelse udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie

begynder.

§ 30.

Feriegodtgørelse

for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til lønmodtageren af

arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer

feriegodtgørelsen,

1)

hvis lønmodtageren

forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller

2)

hvis lønmodtageren

fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det

Centrale

Personregister.

Stk. 2.

Feriegodtgørelse kan udbetales af arbejdsgiveren til lønmodtageren ved

fratræden, hvis beløbet er på 500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter

denne bestemmelse til samme lønmodtager mere end 2 gange inden for samme

optjeningsår.

Stk. 3.

Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til lønmodtageren ved

ferieårets

begyndelse af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer

feriegodtgørelsen, uanset om ferie holdes, når beløbet er 1.000 kr. eller

derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4.

Hvis

lønmodtageren fratræder, inden overført ferie efter § 19 eller ferie

efter

§ 40 er holdt, udbetales feriegodtgørelsen for feriedage ud over 25 i

forbindelse med fratræden af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i

medfør

af § 31 administrerer feriegodtgørelsen.

Stk. 5.

Ved

lønmodtagerens død udbetales feriegodtgørelsen for tidligere og løbende

optjeningsår til boet af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør

af

§ 31 administrerer feriegodtgørelsen.

Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser

§ 31.

Det kan ved kollektiv overenskomst aftales at fravige § 28. Det er en

betingelse, at der stilles garanti for feriegodtgørelsen på mindst et års

feriegodtgørelse pr. lønmodtager efter fradrag af skat og

arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2.

Et

eksemplar af den kollektive overenskomst skal sendes til direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen.

§ 32.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen varetager administrationen af

FerieKonto med teknisk administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

Udgifterne

til administrationen af FerieKonto dækkes af renterne af de til FerieKonto

indbetalte beløb, jf. § 28, stk. 1, og af renterne af for sent

indbetalt feriegodtgørelse, jf. § 28, stk. 2. Det resterende

renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.

§ 33.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om indbetaling af

feriegodtgørelse, jf. § 28.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om udbetaling af

feriegodtgørelse i forbindelse med, at ferien holdes, jf. § 29.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om, hvornår arbejdsgiveren,

FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer

feriegodtgørelse,

kan udbetale feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår, jf.

§ 30, stk. 1.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om arbejdsgiverens

udbetaling

af feriegodtgørelse efter § 30, stk. 2. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan regulere beløbet efter § 30, stk. 2

og

3.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om udbetaling af

feriegodtgørelse efter § 30, stk. 4, for en lønmodtager, som

arbejder

mere end 5 dage om ugen.

§ 34.

Arbejdsministeren fastsætter hvert år inden den 1. december fordelingen af

renteindtægterne efter § 32, stk. 2, for det kommende kalenderår.

Fastsættelsen sker på grundlag af et budget for FerieKonto.

Kapitel 6

Forældelse og modregning

§ 35.

Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis

det

ikke rejses over for arbejdsgiveren senest den 15. maj efter ferieårets

udløb.

Stk. 2.

Hvis

arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes det, medmindre lønmodtageren

senest den 10. juli efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved

retssag,

ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse

til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

§ 36.

Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er forældet

efter § 35, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til

lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, tilfalder statskassen og

Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 3.

Inden for

områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at den andel af uhævede

eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 2 skal tilfalde

Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte retningslinjer for og føre

tilsyn

med anvendelsen af sådanne midler.

§ 37.

Hvis en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse,

løn

under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

§ 38.

Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde

ferien

inden ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller

ferietillæg til lønmodtageren.

Stk. 2.

Muligheden

for udbetaling efter stk. 1 fortabes, hvis lønmodtageren ikke inden 5 år

efter ferieårets udløb retter henvendelse til direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen.

§ 39.

Arbejdsgiveren kan modregne i en lønmodtagers krav på løn under ferie,

ferietillæg eller feriegodtgørelse, hvis

1)

lønmodtageren har

begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et

forfaldent modkrav fra arbejdsgiverens side, hvis arbejdsgiveren kan

dokumentere dette modkravs størrelse, og

2)

lønmodtageren har

erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold er fastslået

ved en retsafgørelse.

Stk. 2.

Hvis

arbejdsgiveren har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller

anmeldt lønmodtageren til politiet, eller hvis lønmodtageren er sigtet for

forholdet, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkravet tilbage,

til sagen er afgjort.

Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser

§ 40.

Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at ferie omfattet af § 38,

stk. 1, i stedet holdes i det følgende ferieår. Reglerne i § 19,

stk. 2-4, og § 30, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 41.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om, hvornår en

lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferie, jf.

§ 38, stk. 1.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om udbetaling af

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af

§§ 36 og 38.

§ 42.

Arbejdsministeren fastsætter inden den 1. maj 2003 og derefter hvert tredje

år

inden 1. maj, hvor stor en del af de i § 36 nævnte beløb der tilfalder

statskassen.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af

de

i § 36 nævnte beløb og om udbetaling af statskassens andel af

udbetalinger

efter § 41, stk. 2.

Kapitel 7

Indhentning af oplysninger

§ 43.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan indhente oplysninger til brug

for

administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses

organisationer, andre offentlige myndigheder, Lønmodtagernes Garantifond,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der administrerer beløb omfattet af

§ 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets Feriefond om,

1)

i hvilken periode og

i hvilket omfang en person har været beskæftiget,

2)

hvilken løn der er

udbetalt til en person,

3)

feriegodtgørelse, der

ikke er hævet eller ikke er udbetalt, og

4)

meddelelser af

betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto.

Stk. 2.

Oplysningerne efter stk. 1 kan desuden bruges med henblik på

fastsættelse

af statskassens andel af beløbene efter § 36 og med henblik på

registersamkøring i kontroløjemed.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen skal i forbindelse med afgørelse af sager efter §

44, stk. 7, i fornødent omfang indhente en udtalelse fra parterne på

vedkommende faglige område.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om indhentning af

oplysninger

efter denne bestemmelse.

Kapitel 8

Kompetence og klageadgang

§ 44.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i tvister mellem

en

arbejdsgiver og lønmodtager om ret til ferie og feriegodtgørelse, løn under

ferie eller ferietillæg, medmindre der er tale om forhold, der er reguleret

ved

kollektiv overenskomst.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager,

der er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf. § 38, kan

få feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetalt.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i tvister om indbetaling af

beløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets

Feriefond eller et a

ndet ferieformål.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om udbetaling af beløb, der

i

medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond

eller et andet ferieformål.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om indbetaling af

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets

Feriefond, jf. § 37.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan træffe afgørelse om administrationen af de

beløb, der anvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 3.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt

betingelserne i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er

truffet

en endelig eller foreløbig afgørelse inden 6 uger, anses betingelserne for

opfyldt.

§ 45.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser kan af den, afgørelsen

vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at

sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2.

Klagen

sendes til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, der vurderer sagen på

ny.

Fastholder direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen sin afgørelse helt eller

delvis, sendes klagen til ankenævnet, og sagens parter underrettes samtidig

herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter

nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i

forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.

Kapitel 9

Arbejdsmarkedets Feriefond

§ 46.

Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution.

Stk. 2.

Fondens

midler består af renter og andet afkast af kapitalen samt beløb, som i medfør

af loven tilfalder fonden.

Stk. 3.

Fondens

midler anvendes til ferieformål til lønmodtagere, herunder særligt gennem

støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer

feriemuligheder for lønmodtagere.

Stk. 4.

Arbejdsministeren udpeger fondens bestyrelse, herunder formanden. Bestyrelsen

udpeges for 3 år ad gangen.

Stk. 5.

Den

kapital, som fonden rådede over pr. 1. juli 1974, skal forblive urørt.

Arbejdsministeren kan dog under særlige omstændigheder godkende, at der af

denne kapital ydes støtte i form af lån.

Stk. 6.

Fondens

regnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst én skal være

statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3 år ad

gangen,

men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 7.

Det

reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til

arbejdsministeren.

Stk. 8.

Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 47.

Med

bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader

at

betale skyldig feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3.

Der kan

fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til

denne lov.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 48.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001. § 45, stk. 3, træder dog i

kraft den 1. oktober 2000.

Stk. 2.

§ 45,

stk. 1 og 2, har virkning for afgørelser truffet af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter den 31. december 2000.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 12, § 14, § 17, stk. 2, § 19,

§ 20, stk. 1, § 21, stk. 1, og § 23, stk. 4,

har

virkning for ferie, der er optjent efter den 31. december 2000.

Stk. 4.

Bestemmelsen

i § 8 har virkning for ferie, der holdes den 1. maj 2002 eller senere.

Bestemmelsen i § 9 har virkning for uddannelsesaftaler, der indgås den

1.

maj 2002 eller senere.

Stk. 5.

Ret til

betalt ferie på baggrund af uddannelsesaftaler indgået før 1. maj 2002, jf.

§ 7 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999,

bibeholdes, idet dog antallet af tilgodehavende feriedage omregnes

forholdsmæssigt fra en 6-dages-uge til en 5-dages-uge.

§ 49.

Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, ophæves den 1.

januar 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 9, stk. 1-4, og § 17

b

ophæves dog først den 30. april 2002 og finder anvendelse for ferie optjent

før

den 1. januar 2001. Bestemmelserne i § 6 a og § 7 ophæves den 30.

april 2002.

Stk. 3.

Bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.

538

af 25. juni 1999, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves af

bekendtgørelse udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4.

Tvister,

der vedrører ferie optjent før den 1. januar 2001, afgøres efter de hidtidige

regler.

§ 50.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj

2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ove Hygum

Officielle noter

1) Loven indeholder

bestemmelser, der gennemfører

dele af Rådsdirektiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EF-Tidende nr. L 307/18).

Lignende dokumenter