Spring til indhold

Retsinformation

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret klinik for fodterapi

KEN nr 9375 af 14/04/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret –

klinik for fodterapi

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på vegne af xxx på møde den xxx

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Deres klients virksomhed xxx

var at betragte som selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med

dagpengeret.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt til grund, at

i

xxx den 4. februar 2002 gav Deres klient

tilladelse til at drive xxx som selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

med

dagpengeret,

i

at det blandt andet fremgik af

afgørelsen, at Deres klient skulle være aktivt arbejdssøgende og til rådighed

for arbejdsmarkedet, og

i

at det blandt andet fremgik af

afgørelsen, at Deres klient skulle kunne udføre arbejdet i virksomheden uden

for normal arbejdstid.

Ankenævnet har endvidere ved

afgørelsen lagt til grund, at

i

Deres klient om virksomheden har oplyst,

at patienter kan ringe ind og få en tid, som så aftales til om aftenen eller

Læs alt

i

weekenden,

i

at Deres klient om virksomheden

endvidere har oplyst, at aftaler med patienter altid kan ændres, når hun får

et

arbejde,

i

at Deres klient arbejdede 0 timer i

virksomheden i uge 8-9/2002 på grund af snestorm,

i

at Deres klient udskød virksomhedens

aftaler fra uge 8-9 til uge 10-11/2002 på grund af snestorm,

i

at Deres klient i uge 10 arbejdede 16,25

timer i virksomheden,

i

og at Deres klient i uge 11 arbejdede

28,75 timer i virksomheden.

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt vægt på, at Deres klient den 4. februar 2002 fik en

tilladelse

fra a-kassen til at drive den selvstændige virksomhed xxx som bibeskæftigelse

med dagpengeret.

Ankenævnet finder ikke, at

Deres klient ved i et enkelt tilfælde at udskyde virksomhedens aftaler på

grund

af en ekstraordinær snestorm overtrådte vilkårene for denne tilladelse.

Ankenævnet finder derfor heller ikke, at tilladelsen på dette grundlag kan

tilbagekaldes. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagen,

at

aftalerne med patienterne normalt blev fastsat til om aftenen og i weekender.

Ankenævnet skal dog henlede

Deres klients opmærksomhed på, at det er muligt for a-kassen at tilbagekalde

tilladelsen, hvis Deres klient ikke overholder de vilkår, der er fastsat i

den.

Anke-nævnet bemærker herved særlig, at Deres klient efter tilladelsen har

pligt

til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt arbejdssøgende.

Ankenævnet henviser til § 58

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets

lovbe-kendtgørelse

nr. 603 af 25. juni 2001) og til §§ 1-2 i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om

udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Ankenævnet ændrer således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 27. juni 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på følgende måde:

"Det fremgår af et

notat fra a-kassen, dateret den 28. december 2001, at a-kassen har talt med

xxx

om, at arbejdet som fodterapeut bliver betragtet som selvstændig virksomhed,

men at a-kassen ikke vil optage medlemmet, før De har mindst 30 timer pr.

uge.

Deres a-kasse vil give afslag på ansøgningen om supplerende dagpenge ved

arbejdet som fodterapeut grundet, at dette vil blive betragtet som

selvstændig

virksomhed.

Den 8. januar 2002

har De underskrevet en tro- og loveerklæring

hvor De har oplyst,

-

at Deres virksomheds

navn er Klinik for xxx,

-

at De er udebehandler,

-

at arbejdet kan

udføres hele døgnet,

-

at virksomheden ingen

fast åbningstid har for kunderne,

-

at De begynder at

arbejde i virksomheden den 1. februar 2002,

-

at Deres

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden er 14 timer,

-

at Deres personlige

arbejdsopgaver er fodbehandling, bogføring og opsøgende arbejde,

-

at De kan

tilrettelægge arbejdet, så De hele året kan udføre opgaverne uden for normal

arbejdstid,

-

at De kan

tilrettelægge arbejdet således, at De aftaler aften og weekend med kunderne,

-

at De ved siden af

Deres virksomhed kan påtage Dem et fuldtidsarbejde (37 timer om ugen) som

lønmodtager inden for normal arbejdstid, og

-

at De aktivt vil søge

at få fuldtidsarbejde som lønmodtager.

I et udateret brev (fax) fra

xxx, som De også har underskrevet, har xxx skrevet,

-

at De får kontrakt

som selvstændig fodterapeut med minimum 14 arbejdstimer om ugen (dette

forventes at stige i løbet af 1½ måned),

-

at efter ca. ½ år til

8 måneder vil De kunne have fulde dage/timer med patienter og derfor ikke

længere have behov for supplerende understøttelse,

-

at xxx selv har mere

end rigeligt arbejde og tilbyder Dem 14 timer minimum om ugen,

-

at for 5 år siden

startede xxx som selvstændig fodterapeut uden en patient og fik supplerende

dagpenge, og

-

at efter 8 måneder

havde xxx 40-50 timer om ugen, dette er også muligt for Dem.

Deres a-kasse har den 18.

januar 2002 truffet afgørelse om, at De ikke er til rådighed for

fuldtids-lønmodtagerarbejde inden for normal arbejdstid samtidig med, at De

driver selvstændig virksom-hed. De kan derfor ikke få dagpenge fra den 1.

januar 2002. A-kassen har som begrundelse lagt vægt på,

-

at det fremgår af

lejekontrakten med statsautoriseret fodterapeut xxx, at De ved ferie og

sygdom

skal behandle i klinikken,

-

at det også fremgår af

lejekontrakten, at De skal kunne varetage kontakt til henvisende læger og

sygehusafdelinger, og

-

at xxx har oplyst, at

arbejdet foregår i dagtimerne.

De har i brev af den 21.

januar 2002 klaget over a-kassens afgørelse. De har i brevet oplyst,

-

at den modtagende

lejekontrakt kun er et udkast til en evt. kontrakt mellem Dem og xxx,

-

at kontraktens

indgåelse er afhængig af supplerende dagpenge fra a-kassen samtidig med

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse,

-

at De ikke er

påbegyndt arbejde hos xxx, hvorfor udbetalingen af Deres dagpenge ikke

retmæssigt kan stoppe,

-

at kontrakten ikke er

underskrevet,

-

at De selvfølgelig

stadig søger fuldtidslønmodtagerarbejde,

-

at de stadig efter de

skrevne regler kan påtage Dem fuldtidslønmodtagerarbejde,

-

at De ikke skal

behandle i klinikken ved ferie og sygdom, der vil i disse situationer være

ferielukket eller omrokering af aftaler, og at dette punkt er slettet af

kontrakten,

-

at punktet ang.

varetagelse af kontakt til henvisende læger og sygehusafdelinger ligeledes er

slettet, og

-

at oplysningen om at

arbejdet foreligger i dagtimerne er korrekt, men at arbejdet til enhver tid

kan

omlægges, således at arbejdet udføres om aftenen eller i weekenden, nøjagtig

som det står foreskrevet i reglerne.

De har den 1. februar 2002

underskrevet en lejekontrakt med indehaveren af xxx. Heraf fremgår, at De er

statsaut. fodterapeut med tilladelse til at praktisere som udebehandler og

benytte klinikkens inventar og apparater fra den 1. februar 2002. De

bestemmer

selv Deres arbejdstid, men forpligter Dem til at være tilstede gennemsnitlig

mindst 14 timer ugentlig.

Deres a-kasse har den 4.

februar 2002 truffet ny afgørelse om, at De driver selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse, at Deres dagpengeret derfor er begrænset til 78 uger, og at

den faktiske tid, som De bruger på virksomheden, skal fradrages i Deres

dagpenge.

De blev også orienteret om

at for at beholde retten til dagpenge, mens De driver selvstændig virksomhed

som bibeskæftigelse, skal De,

-

være aktivt

arbejdssøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

-

kunne udføre arbejdet

i virksomheden uden for normal arbejdstid,

-

oplyse alle de timer,

som De bruger på virksomheden på dagpengekortet, og

-

underrette Deres

a-kasse, hvis der sker ændringer i virksomhedens drift og/eller omfang.

Den 19. marts 2002 træffer

a-kassen afgørelse om, at Deres dagpengeudbetaling er stoppet, da De har

oplyst

på Deres dagpengekort for ugerne 8-11, at De i uge 8 og 9 har haft 0 timer,

mens De i uge 10 har haft 28,75 timer, og i uge 11 har haft 16,25 timer i

virksomheden.

A-kassen vil have, at De på

baggrund af Deres timetal i virksomheden skriftligt redegør for, hvorledes De

kan udføre beskæftigelsen uden for normal arbejdstid.

De har i brev af 22. marts

2002 klaget over at dagpengeudbetalingen er stoppet. De har i brevet oplyst,

-

at De ikke forstår

hvorfor udbetalingen er stoppet,

-

at De i brevet bliver

bedt om skriftligt at redegøre for, hvorledes De kan udføre beskæftigelsen

uden

for normal arbejdstid, dette har De allerede gjort en gang i brev af 21.

januar

2002,

-

at eftersom det er med

mennesker, De har med at gøre, kan arbejdet til enhver tid omlægges, således

at

arbejdet udføres om aftenen eller i weekenderne,

-

at nogle patienter

ringer selv og får en tid, den kan således aftales til om aftenen eller i

weekenden,

-

at andre patienter får

en tid, når De er hos dem, denne tid vil altid kunne ændres, hvis De får

andet

arbejde,

-

at arbejdet udføres i

dagtimerne, man kan til enhver tid omlægges til uden for normal arbejdstid,

-

at De har spurgt

a-kassen om hvor mange timer De må have for stadig at holde Dem indenfor

reglerne, svaret var, at der intet loft er på timetallet,

-

at De åbenbart har

overtrådt nogle regler, som ikke kan defineres, og De finder det utroligt

svært

at leve op til nogle rammer, som ingen kan definere for Dem,

-

at De selvfølgelig har

et håb om, at De med tiden kan køre Deres selvstændige virksomhed uden

supplering,

-

at dette umuliggøres

fuldstændig, hvis det er ulovligt at have flere og flere timer, jo flere

timer

De har, des mindre bliver suppleringen fra Deres a-kasses side,

-

at efter

bekendtgørelse nr. 1146 af 20 december 1995, står der, at De som medlem

overfor

a-kassen skal sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid

kan

udføres uden for normal arbejstid

(Deres understregning),

-

at De ikke kan se,

hvor det er De går uden for paragraffen,

-

at Deres supplering er

blevet godkendt velvidende fra a-kassens side, at Deres arbejde bliver udført

om dagen,

-

at De har haft kontakt

med xxx og xxx, som står helt uforstående overfor den meget uacceptable måde,

denne sag er blevet behandlet på,

-

at De har kendskab til

andre fodterapeuter, der modtager samme supplering, og hvis a-kasse 100% står

bag deres medlem med råd, vejledning og opbakning,

-

at De har investeret

ca. 20.000 kr. for at få Deres virksomhed til at køre, og

-

at De håber at denne

sag for én gangs skyld hurtigt kan afsluttes, således at dagpengeudbetalingen

fortsætter uden flere problemer, eftersom De har et arbejde, som De gerne vil

koncentrere Dem om.

Den 3. april 2002 har

a-kassen truffet afgørelse om, at De ikke kan drive xxx samtidig med, at De

modtager dagpenge, da a-kassen skønner, at De ikke kan stå til rådighed for

fuldtidslønmodtagerarbejde inden for normal arbejdstid.

Den 6. april 2002 har De

sendt et brev som supplement til Deres klage af 22. marts 2002. De har i

brevet

bl.a. oplyst,

-

at grunden til Deres

timeantal i uge 10 blev på 28,75 var, at der var snestorm, og al udkørsel

blev

frarådet, derfor blev aftalerne i uge 8 omrokeret til uge 10,

-

at dette forklarer

timefordelingen i de omtalte uger, men beviser også, at Deres timer nemt kan

flyttes fra den ene dag til den anden, og at dette kan gøres lige så nemt til

aften og weekend,

-

at a-kassen har været

informeret om at De er forpligtet til at være tilstede gennemsnitlig mindst

14

timer ugentligt,

-

at De derfor ikke har

udvidet Deres virksomhed, De har haft 45 timer i den omtalte dagpengeperiode,

hvor der i kontrakten "tillades" mindst 56 timer, og

-

at De har informeret

a-kassen om alle forhold i denne sag, inden De modtog accepten på supplerende

dagpenge.

Den 10. april 2002 sender

a-kassen Deres klage over afgørelsen af 3. april 2002 til direktoratet."

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 27.

juni 2002 følgende afgørelse:

"Den virksomhed, som De

ønsker at drive, skal anses som en bibeskæftigelse uden dagpengeret.

De har derfor ikke ret til

at få udbetalt dagpenge samtidig med, at De driver virksomheden.

Begrundelse

De startede den 1. februar

2002 med at arbejde som fodterapeut i xxx. Direktoratet anser Deres

beskæftigelse i virksomheden som bibeskæftigelse, jf. § 1, stk. 2, i

direktoratets bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (bibeskæftigelsesbekendtgørelsen).

Det fremgår af § 57, stk. 1,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpenge kun kan udbetales til et

medlem, der er ledigt.

Der kan dog i visse tilfælde

ske udbetaling af dagpenge til medlemmer, som driver selvstændig virksomhed

som

bibeskæftigelse. Dagpengeretten er betinget af, at medlemmet på forhånd over

for sin a-kasse oplyser om sin virksomhed og sandsynliggør, at arbejdet med

virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, jf. § 2 i

bibeskæftigelsesbekendtgørelsen.

Deres udøvelse af

selvstændig virksomhed anses for bibeskæftigelse uden ret til dagpenge, fordi

De ikke over for a-kassen eller direktoratet har sandsynliggjort, at arbejdet

med virksomheden til enhver tid vil kunne udføres uden for normal arbejdstid,

jf. § 2, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse.

Direktoratet har lagt vægt

på følgende oplysninger i sagen:

i

De arbejder i dagtimerne.

i

Nogle af patienterne ringer selv og får

en tid, hvilket også må forventes at være i dagtimerne.

i

De har som minimum 14 arbejdstimer om

ugen.

i

De har i ugerne 10 og 11 arbejdet henholdsvis

28,75 timer og 16,25 timer, hvilket viser, at ved omrokering kan De nå op på

et

betydeligt antal arbejdstimer.

Direktoratet mener ud fra

disse oplysninger, at omfanget og karakteren af beskæftigelsen forudsætter

kontakt til patienterne inden for normal arbejdstid.

Det forhold, at De oplyser,

at arbejdet til enhver tid kan omlægges, således at arbejdet udføres om

aftenen

eller i weekenden, ændrer ikke ved, at karakteren af det arbejde, De vil

udføre

i Deres virksomhed, indebærer, at De vil skulle udføre dette i dagtimerne.

De har derfor ikke ret til

dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse."

3.

Klagen til ankenævnet

Deres klient xxx

skrev følgende den 21. juli 2002:

"Jeg skal hermed klage

over den af direktoratet trufne afgørelse i ovennævnte sag. Jeg vil gerne

have

en advokat til at se på sagen for at vurdere den trufne afgørelse, men denne

advokat har ferie for øjeblikket. Da jeg skal klage inden 4 uger efter, for

at

sagen bliver regelret afgjort, vil denne klage senere evt. blive fulgt op af

en

advokats skriftlige vurdering.

Det skal dog ikke afholde

mig fra at kommentere afgørelsen.

Både a-kassen og

direktoratet har vurderet, at "min fremtidige virksomhed" ikke kan

udøves uden for normal arbejdstid.

Jeg mener ikke, at

direktoratet kan trække sådan en mening ud af indholdet af de skrevne ark

papirer, og en selvstændig personlig mening er vel næppe tilladt at have set

ud

fra et lovgiv-ningsmæssigt synspunkt.

Men hvordan er man så kommet

frem til denne vurdering? Jeg er i hvert fald ikke blevet kontaktet for at få

bekræftet denne påstand.

Vil det dermed sige - set ud

fra det perspektiv, at jeg gentagne gange både mundtligt og skriftligt har

gjort rede for, hvordan jeg til enhver tid kan omrokere mine patienter - at

både a-kassen og direktoratet mener, at jeg er fuld af løgn, eller sidder der

nogle, der tror, de er bedre vidende med hensyn til, hvordan min virksomhed

drives.

Direktoratet mener

endvidere, at karakteren af arbejdet indebærer, at dette skulle udføres i

dagtimerne.

Jeg forstår overhovedet ikke, at denne mening kan fremkomme, og så alligevel.

En lægmands vurdering på et usagligt grundlag. Min profession kræver (i de

fleste tilfælde), at personen, jeg behandler, er til stede! De fleste

patienter, jeg forventer at skulle have i mit job, er personer med et

arbejdsliv; altså kan jeg kun behandle dem uden for normal arbejdstid. Det

burde man kunne forvente, at Direktoratet også vurderer på, men igen er det

en

lægmands afgørelse, så... ...

Direktoratet mener ikke, jeg

har dokumenteret, at arbejdet kan udføres uden for normal arbejdstid. Hvilket

dokumentation ønskes der? Jeg

har

behandlet patienter uden for normal arbejdstid, så hvis det er den form for

dokumentation, der ønskes, så fortæl mig det, og I skal få det.

Desuden mener direktoratet,

at hvis jeg omrokerer patienter, kan jeg opnå et betydeligt antal timer. Lad

os

lige slå helt fast; jeg får

ikke

flere timer eller patienter ved at omrokere. Så hvad den oplysning kan/skal

bruges til, det må guderne vide, for jeg aner ikke, hvor man vil hen med

det!!!

Jeg kan forstå på det hele,

at uge 10 med 28,75 timer har været helt skæbnesvangert for mig, da det

åbenbart er hele grunden til, at godkendelsen blev trukket tilbage. Som jeg

før

har fortalt, og som de fleste mennesker ved, var der snestorm i uge 8,

hvorfor

jeg flyttede mine patienter til uge 10.

Hvis jeg skal være den

første i landet, der mister min virksomhed pga. en uges snestorm, så tager

jeg

hatten af for, at der sidder nogle mennesker, der ikke kan finde på en bedre

undskyldning.

NB: Prøv lige at tjekke min

kontrakt ang. timetallet, der er godkendt af a-kassen inden accept af

supplering.

Jeg har i min store naivitet

- indtil nu - troet, at en a-kasses fornemste opgave var at få et medlem i

arbejde samt at vejlede denne.

Men næ nej! I hvert fald

ikke min a-kasse. Jeg har fået besked på, at jeg kan lukke og slukke min

virksomhed, tage 4 ugers karantæne og derefter modtage dagpenge!!!!!!

Er der slet ikke nogen, der

fatter, at jeg faktisk

gerne

vil

arbejde!

Jeg tvivler på, at den

linie, der er lagt for dagen fra a-kassens og direktoratets side, er den

politiske strategi, som folketinget ønsker - men hvem ved, jeg er jo blevet

klogere på mangt og meget gennem denne groteske sag.

Jeg kan kun tolke sagens

afgørelse således:

Hvis beslutningen

fastholdes:

2 tabere,

jeg bliver arbejdsløs, og

min virksomhed skal lukkes, og

a-kassen skal betale

dagpenge og trækkes med mig.

Hvis beslutningen ændres til

accept:

2 vindere,

jeg har arbejde og vil inden

for kort tid kunne klare mig uden supplering, og

a-kassen skal i en kort

periode betale supplering og herefter kr. 0.

Til slut vil jeg blot

fortælle direktoratet og for den sags skyld a-kassen også, at det jo er disse

instansers skyld, at jeg er bragt i denne for mig særdeles uheldige situation

med udsigt til at skulle på bistandshjælp, da jeg jo ikke dementerede, da

suppleringen

blev godkendt, og alt var i den skønneste orden. Også her har a-kassen

virkelig

brugt beskidte kneb.

Om man virkelig har klokket

i det fra a-kassens side og prøver at læsse det over på mig, eller om det

skyldes en persons mangel på føling med det virkelige liv, det ved jeg ikke,

men jeg er sikker på, at jeg vil få ørenlyd, hvis jeg henvender mig til de

politiske ledere eller pressen, hvilket jeg agter at gøre, hvis denne klage

går

mig imod."

De skrev

følgende på vegne af xxx den 17. oktober 2002:

"Som advokat for

ovennævnte retter jeg henvendelse til ankenævnet i anledning af min klients

klage over afgørelsen af 27. juni 2002.

Jeg har gennemgået sagens

akter og kan i det hele tilslutte mig min klients sagsfremstilling. Jeg

finder

dog anledning til at præcisere, at min klient i tro og love erklæringen af

den

27. september 2001 har oplyst, at den gennemsnitlige arbejdstid andrager 14

timer, og i tilslutning hertil har min klient oplyst, at dette til stadighed

har været gældende. Endvidere har min klient anført i sagsfremstillingen, at

arbejdstiden i vidt omfang kan placeres uden for normal arbejdstid. Som følge

heraf er der intet til hinder for, at min klient kan påtage sig et

fuldtidsarbejde som lønmodtager indenfor normal arbejdstid.

I relation til arbejdets

omfang henleder jeg for god ordens skyld ankenævnets opmærksomhed på

afgørelsen

trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 side 1661, hvor en selvstændig havde

bibeskæftigelse i 10-12 timer ugentligt i tidsrummet fra 17.00-19.30, hvilket

ikke diskvalificerede hende fra at modtage dagpenge. Som nævnt i

sagsfremstillingen er arbejdstiden i uge 10 på 28,75 timer konkret begrundet

i,

at snestormen i uge 8 medførte, at min klient flyttede patienterne til uge

10.

Denne konkrete og enkeltstående handling bør ikke diskvalificere min klient

fra

at modtage dagpenge.

Jeg imødeser herefter

ankenævnets afgørelse i sagen."

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Arbejdsdirektoratet skrev

følgende den 1. august 2002:

"Direktoratet sender

klage over afgørelse af 27. juni 2002.

Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal bemærke,

at selvom medlemmet kan dokumentere at have klienter uden for normal

arbejdstid, så finder direktoratet ikke, at medlemmet har dokumenteret, at

hun

til enhver tid kan drive virksomheden uden for normal arbejdstid.

Direktoratet skal også

bemærke, at medlemmet i klage af 21. juli 2002 har skrevet, at klagen senere

evt. vil blive fulgt op af en advokats skriftlige vurdering."

5.

Nyt efter klagen

Intet.

6.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001)

§ 58.

Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet

fastsætte regler om

1) ...

2) retten til dagpenge for

et medlem,

a) ...

b) som under ledighed har

bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse

§ 1...

Stk. 2. Som bibeskæftigelse

anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller

forsikringsgrundlag for medlemmet.

...

§ 2.

Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen

sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden

for

normal arbejdstid. Medlemmet skal give kassen oplysninger om bl.a.:

i

a) arten og omfanget af virksomheden,

i

b) ansat arbejdskraft,

i

c) medlemmets egen og eventuel

ægtefælles/medejers arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling

ægtefællerne/medejerne imellem, og

i

d) virksomhedens omsætning og indtjening.

...

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter