Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret klinik for fodterapi
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret –
klinik for fodterapi
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på vegne af xxx på møde den xxx
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Deres klients virksomhed xxx
var at betragte som selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med
dagpengeret.
BEGRUNDELSE
Ankenævnet har ved
afgørelsen lagt til grund, at
i
xxx den 4. februar 2002 gav Deres klient
tilladelse til at drive xxx som selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
med
dagpengeret,
i
at det blandt andet fremgik af
afgørelsen, at Deres klient skulle være aktivt arbejdssøgende og til rådighed
for arbejdsmarkedet, og
i
at det blandt andet fremgik af
afgørelsen, at Deres klient skulle kunne udføre arbejdet i virksomheden uden
for normal arbejdstid.
Ankenævnet har endvidere ved
afgørelsen lagt til grund, at
i
Deres klient om virksomheden har oplyst,
at patienter kan ringe ind og få en tid, som så aftales til om aftenen eller
Læs alt
i
weekenden,
i
at Deres klient om virksomheden
endvidere har oplyst, at aftaler med patienter altid kan ændres, når hun får
et
arbejde,
i
at Deres klient arbejdede 0 timer i
virksomheden i uge 8-9/2002 på grund af snestorm,
i
at Deres klient udskød virksomhedens
aftaler fra uge 8-9 til uge 10-11/2002 på grund af snestorm,
i
at Deres klient i uge 10 arbejdede 16,25
timer i virksomheden,
i
og at Deres klient i uge 11 arbejdede
28,75 timer i virksomheden.
Ankenævnet har ved
afgørelsen lagt vægt på, at Deres klient den 4. februar 2002 fik en
tilladelse
fra a-kassen til at drive den selvstændige virksomhed xxx som bibeskæftigelse
med dagpengeret.
Ankenævnet finder ikke, at
Deres klient ved i et enkelt tilfælde at udskyde virksomhedens aftaler på
grund
af en ekstraordinær snestorm overtrådte vilkårene for denne tilladelse.
Ankenævnet finder derfor heller ikke, at tilladelsen på dette grundlag kan
tilbagekaldes. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagen,
at
aftalerne med patienterne normalt blev fastsat til om aftenen og i weekender.
Ankenævnet skal dog henlede
Deres klients opmærksomhed på, at det er muligt for a-kassen at tilbagekalde
tilladelsen, hvis Deres klient ikke overholder de vilkår, der er fastsat i
den.
Anke-nævnet bemærker herved særlig, at Deres klient efter tilladelsen har
pligt
til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt arbejdssøgende.
Ankenævnet henviser til § 58
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets
lovbe-kendtgørelse
nr. 603 af 25. juni 2001) og til §§ 1-2 i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om
udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Ankenævnet ændrer således
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 27. juni 2002.
På ankenævnets vegne
xxx
xxx
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
xxx
Arbejdsdirektoratet + akter
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på følgende måde:
"Det fremgår af et
notat fra a-kassen, dateret den 28. december 2001, at a-kassen har talt med
xxx
om, at arbejdet som fodterapeut bliver betragtet som selvstændig virksomhed,
men at a-kassen ikke vil optage medlemmet, før De har mindst 30 timer pr.
uge.
Deres a-kasse vil give afslag på ansøgningen om supplerende dagpenge ved
arbejdet som fodterapeut grundet, at dette vil blive betragtet som
selvstændig
virksomhed.
Den 8. januar 2002
har De underskrevet en tro- og loveerklæring
hvor De har oplyst,
-
at Deres virksomheds
navn er Klinik for xxx,
-
at De er udebehandler,
-
at arbejdet kan
udføres hele døgnet,
-
at virksomheden ingen
fast åbningstid har for kunderne,
-
at De begynder at
arbejde i virksomheden den 1. februar 2002,
-
at Deres
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden er 14 timer,
-
at Deres personlige
arbejdsopgaver er fodbehandling, bogføring og opsøgende arbejde,
-
at De kan
tilrettelægge arbejdet, så De hele året kan udføre opgaverne uden for normal
arbejdstid,
-
at De kan
tilrettelægge arbejdet således, at De aftaler aften og weekend med kunderne,
-
at De ved siden af
Deres virksomhed kan påtage Dem et fuldtidsarbejde (37 timer om ugen) som
lønmodtager inden for normal arbejdstid, og
-
at De aktivt vil søge
at få fuldtidsarbejde som lønmodtager.
I et udateret brev (fax) fra
xxx, som De også har underskrevet, har xxx skrevet,
-
at De får kontrakt
som selvstændig fodterapeut med minimum 14 arbejdstimer om ugen (dette
forventes at stige i løbet af 1½ måned),
-
at efter ca. ½ år til
8 måneder vil De kunne have fulde dage/timer med patienter og derfor ikke
længere have behov for supplerende understøttelse,
-
at xxx selv har mere
end rigeligt arbejde og tilbyder Dem 14 timer minimum om ugen,
-
at for 5 år siden
startede xxx som selvstændig fodterapeut uden en patient og fik supplerende
dagpenge, og
-
at efter 8 måneder
havde xxx 40-50 timer om ugen, dette er også muligt for Dem.
Deres a-kasse har den 18.
januar 2002 truffet afgørelse om, at De ikke er til rådighed for
fuldtids-lønmodtagerarbejde inden for normal arbejdstid samtidig med, at De
driver selvstændig virksom-hed. De kan derfor ikke få dagpenge fra den 1.
januar 2002. A-kassen har som begrundelse lagt vægt på,
-
at det fremgår af
lejekontrakten med statsautoriseret fodterapeut xxx, at De ved ferie og
sygdom
skal behandle i klinikken,
-
at det også fremgår af
lejekontrakten, at De skal kunne varetage kontakt til henvisende læger og
sygehusafdelinger, og
-
at xxx har oplyst, at
arbejdet foregår i dagtimerne.
De har i brev af den 21.
januar 2002 klaget over a-kassens afgørelse. De har i brevet oplyst,
-
at den modtagende
lejekontrakt kun er et udkast til en evt. kontrakt mellem Dem og xxx,
-
at kontraktens
indgåelse er afhængig af supplerende dagpenge fra a-kassen samtidig med
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse,
-
at De ikke er
påbegyndt arbejde hos xxx, hvorfor udbetalingen af Deres dagpenge ikke
retmæssigt kan stoppe,
-
at kontrakten ikke er
underskrevet,
-
at De selvfølgelig
stadig søger fuldtidslønmodtagerarbejde,
-
at de stadig efter de
skrevne regler kan påtage Dem fuldtidslønmodtagerarbejde,
-
at De ikke skal
behandle i klinikken ved ferie og sygdom, der vil i disse situationer være
ferielukket eller omrokering af aftaler, og at dette punkt er slettet af
kontrakten,
-
at punktet ang.
varetagelse af kontakt til henvisende læger og sygehusafdelinger ligeledes er
slettet, og
-
at oplysningen om at
arbejdet foreligger i dagtimerne er korrekt, men at arbejdet til enhver tid
kan
omlægges, således at arbejdet udføres om aftenen eller i weekenden, nøjagtig
som det står foreskrevet i reglerne.
De har den 1. februar 2002
underskrevet en lejekontrakt med indehaveren af xxx. Heraf fremgår, at De er
statsaut. fodterapeut med tilladelse til at praktisere som udebehandler og
benytte klinikkens inventar og apparater fra den 1. februar 2002. De
bestemmer
selv Deres arbejdstid, men forpligter Dem til at være tilstede gennemsnitlig
mindst 14 timer ugentlig.
Deres a-kasse har den 4.
februar 2002 truffet ny afgørelse om, at De driver selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse, at Deres dagpengeret derfor er begrænset til 78 uger, og at
den faktiske tid, som De bruger på virksomheden, skal fradrages i Deres
dagpenge.
De blev også orienteret om
at for at beholde retten til dagpenge, mens De driver selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse, skal De,
-
være aktivt
arbejdssøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
-
kunne udføre arbejdet
i virksomheden uden for normal arbejdstid,
-
oplyse alle de timer,
som De bruger på virksomheden på dagpengekortet, og
-
underrette Deres
a-kasse, hvis der sker ændringer i virksomhedens drift og/eller omfang.
Den 19. marts 2002 træffer
a-kassen afgørelse om, at Deres dagpengeudbetaling er stoppet, da De har
oplyst
på Deres dagpengekort for ugerne 8-11, at De i uge 8 og 9 har haft 0 timer,
mens De i uge 10 har haft 28,75 timer, og i uge 11 har haft 16,25 timer i
virksomheden.
A-kassen vil have, at De på
baggrund af Deres timetal i virksomheden skriftligt redegør for, hvorledes De
kan udføre beskæftigelsen uden for normal arbejdstid.
De har i brev af 22. marts
2002 klaget over at dagpengeudbetalingen er stoppet. De har i brevet oplyst,
-
at De ikke forstår
hvorfor udbetalingen er stoppet,
-
at De i brevet bliver
bedt om skriftligt at redegøre for, hvorledes De kan udføre beskæftigelsen
uden
for normal arbejdstid, dette har De allerede gjort en gang i brev af 21.
januar
2002,
-
at eftersom det er med
mennesker, De har med at gøre, kan arbejdet til enhver tid omlægges, således
at
arbejdet udføres om aftenen eller i weekenderne,
-
at nogle patienter
ringer selv og får en tid, den kan således aftales til om aftenen eller i
weekenden,
-
at andre patienter får
en tid, når De er hos dem, denne tid vil altid kunne ændres, hvis De får
andet
arbejde,
-
at arbejdet udføres i
dagtimerne, man kan til enhver tid omlægges til uden for normal arbejdstid,
-
at De har spurgt
a-kassen om hvor mange timer De må have for stadig at holde Dem indenfor
reglerne, svaret var, at der intet loft er på timetallet,
-
at De åbenbart har
overtrådt nogle regler, som ikke kan defineres, og De finder det utroligt
svært
at leve op til nogle rammer, som ingen kan definere for Dem,
-
at De selvfølgelig har
et håb om, at De med tiden kan køre Deres selvstændige virksomhed uden
supplering,
-
at dette umuliggøres
fuldstændig, hvis det er ulovligt at have flere og flere timer, jo flere
timer
De har, des mindre bliver suppleringen fra Deres a-kasses side,
-
at efter
bekendtgørelse nr. 1146 af 20 december 1995, står der, at De som medlem
overfor
a-kassen skal sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid
kan
udføres uden for normal arbejstid
(Deres understregning),
-
at De ikke kan se,
hvor det er De går uden for paragraffen,
-
at Deres supplering er
blevet godkendt velvidende fra a-kassens side, at Deres arbejde bliver udført
om dagen,
-
at De har haft kontakt
med xxx og xxx, som står helt uforstående overfor den meget uacceptable måde,
denne sag er blevet behandlet på,
-
at De har kendskab til
andre fodterapeuter, der modtager samme supplering, og hvis a-kasse 100% står
bag deres medlem med råd, vejledning og opbakning,
-
at De har investeret
ca. 20.000 kr. for at få Deres virksomhed til at køre, og
-
at De håber at denne
sag for én gangs skyld hurtigt kan afsluttes, således at dagpengeudbetalingen
fortsætter uden flere problemer, eftersom De har et arbejde, som De gerne vil
koncentrere Dem om.
Den 3. april 2002 har
a-kassen truffet afgørelse om, at De ikke kan drive xxx samtidig med, at De
modtager dagpenge, da a-kassen skønner, at De ikke kan stå til rådighed for
fuldtidslønmodtagerarbejde inden for normal arbejdstid.
Den 6. april 2002 har De
sendt et brev som supplement til Deres klage af 22. marts 2002. De har i
brevet
bl.a. oplyst,
-
at grunden til Deres
timeantal i uge 10 blev på 28,75 var, at der var snestorm, og al udkørsel
blev
frarådet, derfor blev aftalerne i uge 8 omrokeret til uge 10,
-
at dette forklarer
timefordelingen i de omtalte uger, men beviser også, at Deres timer nemt kan
flyttes fra den ene dag til den anden, og at dette kan gøres lige så nemt til
aften og weekend,
-
at a-kassen har været
informeret om at De er forpligtet til at være tilstede gennemsnitlig mindst
14
timer ugentligt,
-
at De derfor ikke har
udvidet Deres virksomhed, De har haft 45 timer i den omtalte dagpengeperiode,
hvor der i kontrakten "tillades" mindst 56 timer, og
-
at De har informeret
a-kassen om alle forhold i denne sag, inden De modtog accepten på supplerende
dagpenge.
Den 10. april 2002 sender
a-kassen Deres klage over afgørelsen af 3. april 2002 til direktoratet."
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 27.
juni 2002 følgende afgørelse:
"Den virksomhed, som De
ønsker at drive, skal anses som en bibeskæftigelse uden dagpengeret.
De har derfor ikke ret til
at få udbetalt dagpenge samtidig med, at De driver virksomheden.
Begrundelse
De startede den 1. februar
2002 med at arbejde som fodterapeut i xxx. Direktoratet anser Deres
beskæftigelse i virksomheden som bibeskæftigelse, jf. § 1, stk. 2, i
direktoratets bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (bibeskæftigelsesbekendtgørelsen).
Det fremgår af § 57, stk. 1,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpenge kun kan udbetales til et
medlem, der er ledigt.
Der kan dog i visse tilfælde
ske udbetaling af dagpenge til medlemmer, som driver selvstændig virksomhed
som
bibeskæftigelse. Dagpengeretten er betinget af, at medlemmet på forhånd over
for sin a-kasse oplyser om sin virksomhed og sandsynliggør, at arbejdet med
virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, jf. § 2 i
bibeskæftigelsesbekendtgørelsen.
Deres udøvelse af
selvstændig virksomhed anses for bibeskæftigelse uden ret til dagpenge, fordi
De ikke over for a-kassen eller direktoratet har sandsynliggjort, at arbejdet
med virksomheden til enhver tid vil kunne udføres uden for normal arbejdstid,
jf. § 2, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse.
Direktoratet har lagt vægt
på følgende oplysninger i sagen:
i
De arbejder i dagtimerne.
i
Nogle af patienterne ringer selv og får
en tid, hvilket også må forventes at være i dagtimerne.
i
De har som minimum 14 arbejdstimer om
ugen.
i
De har i ugerne 10 og 11 arbejdet henholdsvis
28,75 timer og 16,25 timer, hvilket viser, at ved omrokering kan De nå op på
et
betydeligt antal arbejdstimer.
Direktoratet mener ud fra
disse oplysninger, at omfanget og karakteren af beskæftigelsen forudsætter
kontakt til patienterne inden for normal arbejdstid.
Det forhold, at De oplyser,
at arbejdet til enhver tid kan omlægges, således at arbejdet udføres om
aftenen
eller i weekenden, ændrer ikke ved, at karakteren af det arbejde, De vil
udføre
i Deres virksomhed, indebærer, at De vil skulle udføre dette i dagtimerne.
De har derfor ikke ret til
dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse."
3.
Klagen til ankenævnet
Deres klient xxx
skrev følgende den 21. juli 2002:
"Jeg skal hermed klage
over den af direktoratet trufne afgørelse i ovennævnte sag. Jeg vil gerne
have
en advokat til at se på sagen for at vurdere den trufne afgørelse, men denne
advokat har ferie for øjeblikket. Da jeg skal klage inden 4 uger efter, for
at
sagen bliver regelret afgjort, vil denne klage senere evt. blive fulgt op af
en
advokats skriftlige vurdering.
Det skal dog ikke afholde
mig fra at kommentere afgørelsen.
Både a-kassen og
direktoratet har vurderet, at "min fremtidige virksomhed" ikke kan
udøves uden for normal arbejdstid.
Jeg mener ikke, at
direktoratet kan trække sådan en mening ud af indholdet af de skrevne ark
papirer, og en selvstændig personlig mening er vel næppe tilladt at have set
ud
fra et lovgiv-ningsmæssigt synspunkt.
Men hvordan er man så kommet
frem til denne vurdering? Jeg er i hvert fald ikke blevet kontaktet for at få
bekræftet denne påstand.
Vil det dermed sige - set ud
fra det perspektiv, at jeg gentagne gange både mundtligt og skriftligt har
gjort rede for, hvordan jeg til enhver tid kan omrokere mine patienter - at
både a-kassen og direktoratet mener, at jeg er fuld af løgn, eller sidder der
nogle, der tror, de er bedre vidende med hensyn til, hvordan min virksomhed
drives.
Direktoratet mener
endvidere, at karakteren af arbejdet indebærer, at dette skulle udføres i
dagtimerne.
Jeg forstår overhovedet ikke, at denne mening kan fremkomme, og så alligevel.
En lægmands vurdering på et usagligt grundlag. Min profession kræver (i de
fleste tilfælde), at personen, jeg behandler, er til stede! De fleste
patienter, jeg forventer at skulle have i mit job, er personer med et
arbejdsliv; altså kan jeg kun behandle dem uden for normal arbejdstid. Det
burde man kunne forvente, at Direktoratet også vurderer på, men igen er det
en
lægmands afgørelse, så... ...
Direktoratet mener ikke, jeg
har dokumenteret, at arbejdet kan udføres uden for normal arbejdstid. Hvilket
dokumentation ønskes der? Jeg
har
behandlet patienter uden for normal arbejdstid, så hvis det er den form for
dokumentation, der ønskes, så fortæl mig det, og I skal få det.
Desuden mener direktoratet,
at hvis jeg omrokerer patienter, kan jeg opnå et betydeligt antal timer. Lad
os
lige slå helt fast; jeg får
ikke
flere timer eller patienter ved at omrokere. Så hvad den oplysning kan/skal
bruges til, det må guderne vide, for jeg aner ikke, hvor man vil hen med
det!!!
Jeg kan forstå på det hele,
at uge 10 med 28,75 timer har været helt skæbnesvangert for mig, da det
åbenbart er hele grunden til, at godkendelsen blev trukket tilbage. Som jeg
før
har fortalt, og som de fleste mennesker ved, var der snestorm i uge 8,
hvorfor
jeg flyttede mine patienter til uge 10.
Hvis jeg skal være den
første i landet, der mister min virksomhed pga. en uges snestorm, så tager
jeg
hatten af for, at der sidder nogle mennesker, der ikke kan finde på en bedre
undskyldning.
NB: Prøv lige at tjekke min
kontrakt ang. timetallet, der er godkendt af a-kassen inden accept af
supplering.
Jeg har i min store naivitet
- indtil nu - troet, at en a-kasses fornemste opgave var at få et medlem i
arbejde samt at vejlede denne.
Men næ nej! I hvert fald
ikke min a-kasse. Jeg har fået besked på, at jeg kan lukke og slukke min
virksomhed, tage 4 ugers karantæne og derefter modtage dagpenge!!!!!!
Er der slet ikke nogen, der
fatter, at jeg faktisk
gerne
vil
arbejde!
Jeg tvivler på, at den
linie, der er lagt for dagen fra a-kassens og direktoratets side, er den
politiske strategi, som folketinget ønsker - men hvem ved, jeg er jo blevet
klogere på mangt og meget gennem denne groteske sag.
Jeg kan kun tolke sagens
afgørelse således:
Hvis beslutningen
fastholdes:
2 tabere,
jeg bliver arbejdsløs, og
min virksomhed skal lukkes, og
a-kassen skal betale
dagpenge og trækkes med mig.
Hvis beslutningen ændres til
accept:
2 vindere,
jeg har arbejde og vil inden
for kort tid kunne klare mig uden supplering, og
a-kassen skal i en kort
periode betale supplering og herefter kr. 0.
Til slut vil jeg blot
fortælle direktoratet og for den sags skyld a-kassen også, at det jo er disse
instansers skyld, at jeg er bragt i denne for mig særdeles uheldige situation
med udsigt til at skulle på bistandshjælp, da jeg jo ikke dementerede, da
suppleringen
blev godkendt, og alt var i den skønneste orden. Også her har a-kassen
virkelig
brugt beskidte kneb.
Om man virkelig har klokket
i det fra a-kassens side og prøver at læsse det over på mig, eller om det
skyldes en persons mangel på føling med det virkelige liv, det ved jeg ikke,
men jeg er sikker på, at jeg vil få ørenlyd, hvis jeg henvender mig til de
politiske ledere eller pressen, hvilket jeg agter at gøre, hvis denne klage
går
mig imod."
De skrev
følgende på vegne af xxx den 17. oktober 2002:
"Som advokat for
ovennævnte retter jeg henvendelse til ankenævnet i anledning af min klients
klage over afgørelsen af 27. juni 2002.
Jeg har gennemgået sagens
akter og kan i det hele tilslutte mig min klients sagsfremstilling. Jeg
finder
dog anledning til at præcisere, at min klient i tro og love erklæringen af
den
27. september 2001 har oplyst, at den gennemsnitlige arbejdstid andrager 14
timer, og i tilslutning hertil har min klient oplyst, at dette til stadighed
har været gældende. Endvidere har min klient anført i sagsfremstillingen, at
arbejdstiden i vidt omfang kan placeres uden for normal arbejdstid. Som følge
heraf er der intet til hinder for, at min klient kan påtage sig et
fuldtidsarbejde som lønmodtager indenfor normal arbejdstid.
I relation til arbejdets
omfang henleder jeg for god ordens skyld ankenævnets opmærksomhed på
afgørelsen
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 side 1661, hvor en selvstændig havde
bibeskæftigelse i 10-12 timer ugentligt i tidsrummet fra 17.00-19.30, hvilket
ikke diskvalificerede hende fra at modtage dagpenge. Som nævnt i
sagsfremstillingen er arbejdstiden i uge 10 på 28,75 timer konkret begrundet
i,
at snestormen i uge 8 medførte, at min klient flyttede patienterne til uge
10.
Denne konkrete og enkeltstående handling bør ikke diskvalificere min klient
fra
at modtage dagpenge.
Jeg imødeser herefter
ankenævnets afgørelse i sagen."
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Arbejdsdirektoratet skrev
følgende den 1. august 2002:
"Direktoratet sender
klage over afgørelse af 27. juni 2002.
Der er ikke kommet nye
oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet skal bemærke,
at selvom medlemmet kan dokumentere at have klienter uden for normal
arbejdstid, så finder direktoratet ikke, at medlemmet har dokumenteret, at
hun
til enhver tid kan drive virksomheden uden for normal arbejdstid.
Direktoratet skal også
bemærke, at medlemmet i klage af 21. juli 2002 har skrevet, at klagen senere
evt. vil blive fulgt op af en advokats skriftlige vurdering."
5.
Nyt efter klagen
Intet.
6.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001)
§ 58.
Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet
fastsætte regler om
1) ...
2) retten til dagpenge for
et medlem,
a) ...
b) som under ledighed har
bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller...
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse
§ 1...
Stk. 2. Som bibeskæftigelse
anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller
forsikringsgrundlag for medlemmet.
...
§ 2.
Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen
sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden
for
normal arbejdstid. Medlemmet skal give kassen oplysninger om bl.a.:
i
a) arten og omfanget af virksomheden,
i
b) ansat arbejdskraft,
i
c) medlemmets egen og eventuel
ægtefælles/medejers arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling
ægtefællerne/medejerne imellem, og
i
d) virksomhedens omsætning og indtjening.
...
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ikke opsigelse fra arbejdsgiver – fratrædelsesgodtgørelse/godtgørelse udbetalt af arbejdsiver – ikke fradrag i dagpenge Retsinformation · 20. maj 2009
- Dagpenge, fradrag, pension, beregning Retsinformation · 5. juni 2008
- Medlem, der drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, var ophørt med virksomheden ved salg af denne til sine myndige børn, dokumenteret ved salgskontrakt og oplysninger fra CVR Retsinformation · 20. maj 2009
- Fradrag i dagpenge, fratrædelsesgodtgørelse, egen opsigelse, arbejdsgivers opsigelsesvarsel Retsinformation · 1. februar 2006
- Forseelser, fradrag for pension, tilbagebetaling Retsinformation · 29. april 2009
- Ukontrollabel arbejdstid, vejledning, tilbagebetaling, uagtsomhed Retsinformation · 14. maj 2009
Lignende dokumenter
- Selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden i op til 400 timer og med en indtægt op til kr. 50.000,- Retsinformation · 11. november 2002
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Et medlem, der i efterlønsperioden sammen med 3 andre havde oprettet et I/S, blev anset for at have drevet selvstændig virksomhed. Der var ikke tale om formueforvaltning. Han skulle tilbagebetale efterløn. Han blev anset for at have handlet uagtsomt. Retsinformation · 6. marts 2008
- Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, omdannet, bibeskæftigelse, landbrug, lønmodtagerarbejde, 52 uger, 65 uger, ophør, bortforpagtning, interessentskab, I/S, uden for normal arbejdstid Retsinformation · 16. august 2006
- Selvstændig hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse, omdannet, 52 uger, 65 uger, 26 uger, 35 uger, endeligt ophør Retsinformation · 31. januar 2006
- Selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, dagpengeret, rådighed, musiker Retsinformation · 1. marts 2004