Lov om Arbejdsretten
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 335 afgørelser
Arbejdsretten m.fl. 303, Retsinformation 20, Domsdatabasen 11, Datatilsynet 1
- § 28 151
- § 9 53
- § 12 46
- § 16 39
- § 21 38
- § 11 23
- § 8 14
- § 25 12
- § 10 11
- § 22 10
- § 29 10
- § 23 7
- § 27 6
- § 24 5
- § 31 4
De nyeste afgørelser om § 22
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ligeløn - ej medhold Retsinformation · 22. marts 2025
- Sag om i hvilket omfang Sagsøger bibeholdt sin hidtidige beskyttelse og funktion som tillidsrepræsentant i kraft af en overenskomst efter en virksomhedsoverdragelse Domsdatabasen · 9. maj 2023
- Arbejdsrettens dom af 30. april 2019 i sag AR2018.0089 Arbejdsretten m.fl. · 30. april 2019
- Kendelse af 19. april 2018 i FV2018.0005 Arbejdsretten m.fl. · 19. april 2018
- Kendelse af 20. oktober 2017 i FV2017.0009 Arbejdsretten m.fl. · 20. november 2017
- Forlig efter tilkendegivelse af 2. juni 2014 i FV2013.0279 Arbejdsretten m.fl. · 2. juni 2014
- Sag om afskedigelse Domsdatabasen · 1. december 2011
- Overførsel af 7 feriedage til næste ferieår Retsinformation · 27. april 2006
- Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere Retsinformation · 30. januar 2003
- Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere Retsinformation · 30. januar 2003
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om Arbejdsretten
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1. Arbejdsrettens domsmyndighed omfatter
behandlingen og afgørelsen af de i § 9 omhandlede sager.
Stk. 2. Retten har sit sæde i København, men kan sættes
andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
§ 2. Arbejdsretten består af 12 ordinære dommere og
31 suppleanter for disse samt af en formand og 5 næstformand.
§ 3. Rettens ordinære dommere og suppleanter
beskikkes af arbejdsministeren efter indstilling fra følgende organisationer
og myndigheder:
1) Dansk Arbejdsgiverforening indstiller:
3 ordinære medlemmer og
6 suppleanter.
2) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og
Finanssektorens Arbejdsgiverforening indstiller i fællesskab:
1 ordinært medlem og
4 suppleanter.
3) Finansministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner indstiller i
fællesskab:
2 ordinære medlemmer og
4 suppleanter.
4) Landsorganisationen i Danmark indstiller:
4 ordinære medlemmer og
10 suppleanter.
5) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes
Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation indstiller i fællesskab:
Læs alt
2 ordinære medlemmer og
7 suppleanter.
Stk. 2. Beskikkelsen, der gælder for 5 år regnet fra en
1. januar, foretages hvert 5. år på grundlag af de fra retten modtagne
indstillinger fra organisationer og myndigheder. Er en indstilling ikke
modtaget inden udgangen af december, beskikker arbejdsministeren på egen hånd
den eller de manglende.
Stk. 3. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 4. Afgår en ordinær dommer eller suppleant i løbet
af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden
efter indstilling fra vedkommende organisation eller myndighed.
§ 4. Rettens formand og næstformænd, der alle skal
opfylde de almindelige betingelser for at være dommer, beskikkes af
arbejdsministeren efter indstilling fra rettens ordinære dommere.
Beskikkelsen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder
70 år.
§ 5. Til Arbejdsretten hører et sekretariat, der
forestås af en sekretariatsleder, som udnævnes af arbejdsministeren efter
indstilling fra rettens formand. Den pågældende skal opfylde de almindelige
betingelser for at være dommer.
§ 6. For Arbejdsrettens dommere og suppleanter samt
for formandskabet og sekretariatslederen gælder retsplejelovens
inhabilitetsregler for dommere.
Stk. 2. De dommere m.v., som skal deltage i pådømmelsen
af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der
kan medføre inhabilitet.
Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så
vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen om, hvilke
dommere der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle
omstændigheder fremsættes før domsforhandlingens begyndelse. Afgørelsen om en
dommers habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under
domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den dommer, om
hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i
afgørelsen.
§ 7. I domsforhandlinger ved Arbejdsretten deltager
med de i § 8 nævnte undtagelser et medlem af formandskabet som retsformand
samt fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside 3 ordinære dommere
eller suppleanter.
§ 8. Efter anmodning af en part eller af egen drift
kan retsformanden beslutte, at formandskabet under domsforhandlingen skal
bestå af 3 formænd.
Stk. 2. En part, som ikke er tilknyttet en af de i § 3,
stk. 1, nævnte organisationer eller myndigheder, kan kræve sagen behandlet og
pådømt uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter. I afgørelsen af
sagen deltager i så fald alene retsformanden, der eventuelt kan træffe
beslutning efter stk. 1.
§ 9. For Arbejdsretten indbringes sager om
1) overtrædelse og fortolkning af en af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark vedtaget hovedaftale samt af tilsvarende
hovedoverenskomster og hovedaftaler,
2) overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold,
3) lovligheden af varslede kollektive kampskridt eller af de i denne
anledning udstedte varsler, såfremt den berørte parts hovedorganisation
eller, dersom parten ikke er medlem af en sådan, parten selv ved anbefalet
brev inden 5 dage efter modtagelsen af det varsel, mod hvis formelle eller
materielle lovlighed der protesteres, har protesteret over for vedkommende
organisation eller enkeltvirksomhed mod lovligheden af kampskridtet eller
varslet,
4) hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst,
5) lovligheden af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav
om overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået, og
6) tvister om forligsmændenes kompetence.
Stk. 2. Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til
organisationerne, og fællesmøde under organisationernes medvirken til
drøftelse af en arbejdsstandsning skal afholdes dagen efter dennes
iværksættelse, medmindre arbejdsstandsningen er ophørt inden fællesmødets
afholdelse.
Stk. 3. Sager efter stk. 1, nr. 1-3, kan kun indbringes
for Arbejdsretten, hvis overtrædelsen er foretaget eller kampskridtet er
varslet eller iværksat af en arbejdsgiverorganisation eller flere medlemmer
af en sådan, af en enkeltvirksomhed (enkeltmand, firma, aktie- eller
anpartsselskab eller offentlig institution) eller af en
lønmodtagerorganisation eller af medlemmer af en sådan i fællesskab. Adgangen
til at indbringe sager er endvidere betinget af, at der ikke i det pågældende
overenskomstforhold er indeholdt bestemmelser i modsat retning.
Stk. 4. Ud over de i stk. 1 nævnte sager kan sager
vedrørende uoverensstemmelser mellem arbejdsgivere og lønmodtagere indbringes
for Arbejdsretten, når retten billiger det og der mellem en arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisation eller mellem en enkeltvirksomhed og en
lønmodtagerorganisation er truffet aftale derom.
§ 10. Hører en sag i sin helhed under faglig
voldgift, kan retten afvise sagen. Er parterne enige derom, kan retten dog
afgøre sagen. Hører sagen delvis under faglig voldgift, kan retten udsætte
sagens behandling, til voldgiftskendelse er afsagt.
§ 11. Sager, der efter § 9 hører under Arbejdsretten,
kan ikke anlægges ved de almindelige domstole, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En lønmodtager kan anlægge sag ved de
almindelige domstole om påståede løntilgodehavender m.v., såfremt den
pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at
iværksætte fagretlig behandling af kravet.
§ 12. I sager, der er nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1 og
2, og stk. 4, kan Arbejdsretten idømme den eller dem, der har deltaget i det
overenskomststridige forhold, en bod, der skal tilfalde klageren.
Stk. 2. Bod kan ikke pålægges de deltagere i en
arbejdsstandsning, der har genoptaget arbejdet inden afholdelse af det i § 9,
stk. 2, omtalte fællesmøde eller har fulgt en henstilling fra dette møde om
straks at gå i arbejde, medmindre det godtgøres, at arbejdsstandsningen har
savnet rimelig begrundelse eller må betragtes som led i en systematisk
aktion.
Stk. 3. Består overenskomstkrænkelsen i undladelse af
at betale et skyldigt pengebeløb, kan dommen i stedet for bod gå ud på
betaling af beløbet.
Stk. 4. Når ikke andet forud er vedtaget, kan der kun
pålægges en organisation som sådan retligt ansvar, når den har gjort sig
delagtig i det påklagede forhold.
Stk. 5. Boden fastsættes under hensyntagen til samtlige
sagens omstændigheder, herunder i hvilken grad overtrædelsen har været
undskyldelig fra overtræderens side. Ved bedømmelsen af en
overenskomststridig arbejdsstandsning skal der således tages hensyn til, om
der fra modpartens side har foreligget forhold af en sådan art, at
arbejdsstandsningen må anses for at være en forståelig reaktion herpå.
Stk. 6. Under særlig formildende omstændigheder kan en
i øvrigt forskyldt bod bortfalde, og den skal bortfalde, når
overenskomststridig adfærd fra modpartens side skønnes at have givet rimelig
grund til en arbejdsstandsning. Det samme gælder, når det godtgøres, at en
arbejdsstandsning skyldes trivselsmæssige faktorer, som modparten bærer
ansvaret for.
Stk. 7. Som en særlig skærpende omstændighed skal det
anses, at overtræderen skønt overenskomstmæssigt forpligtet hertil har nægtet
at lade sagen afgøre ved voldgift eller har handlet i strid med lovligt
afsagt voldgiftskendelse eller en af Arbejdsretten afsagt dom.
Stk. 8. I sager om pålæg i anledning af påståede
overenskomstbrud og om idømmelse af bod herfor kan retten udskille
bodsspørgsmålet til senere afgørelse.
§ 13. Sag anlægges af og mod vedkommende
arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation, uanset om overtrædelsen er
foretaget eller kollektive kampskridt er varslet eller iværksat af eller mod
enkelte medlemmer af organisationen. Er en organisation medlem af en mere
omfattende organisation, skal sagen anlægges af og mod sidstnævnte
organisation. Er arbejdsgiverparten en enkeltvirksomhed, jf. § 9, stk. 3, der
ikke er tilsluttet en arbejdsgiverorganisation, anlægges sagen af eller mod
enkeltvirksomheden.
Stk. 2. Der gælder ingen indskrænkning i parternes
adgang til at lade møde for sig i Arbejdsretten ved rettergangsfuldmægtig.
§ 14. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til
Arbejdsretten.
Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde
1) parternes navn og adresse,
2) klagerens påstand,
3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes,
og
4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at
påberåbe sig.
§ 15. Sekretariatet sender snarest muligt et
eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig
denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader
sekretariatet klageskriftet forkynde for indklagede efter retsplejelovens
regler om forkyndelse.
Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde
1) indklagedes påstand,
2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes,
og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe
sig.
§ 16. Forberedelsen af sagen til eventuel
domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.
Stk. 2. Under de forberedende retsmøder beklædes retten
af formanden, en af næstformændene eller sekretariatslederen.
Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen
på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse
træffes ved beslutning.
Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede
døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end
partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.
§ 17. For domsforhandlingen gælder med de fornødne
tilpasninger retsplejelovens regler om domsforhandling af borgerlige sager i
1. instans.
Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre,
medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i
retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.
§ 18. Dommen vedtages ved afstemning efter
forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og
retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere,
som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer
indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.
Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden,
hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.
§ 19. Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde
ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke indeholde
oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.
Stk. 2. Ved dommen skal det pålægges den tabende part
at betale et beløb til delvis dækning af Arbejdsrettens omkostninger. Retten
kan undtagelsesvis pålægge begge parter at betale en del af beløbet.
§ 20. Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af
en parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerlige sager, der
er afgjort ved udeblivelsesdom, og om ekstraordinær genoptagelse af
borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af
Arbejdsretten.
Stk. 2. Arbejdsrettens formandskab kan undtagelsesvis
tillade, at sager, der efter § 16, stk. 3, er afgjort af retsformanden,
genoptages, når
1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens
fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et
væsentlig forskelligt resultat,
2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå
eller oprette et for ham indgribende tab, og
3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.
§ 21. Arbejdsrettens domme kan fuldbyrdes efter
retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.
Stk. 2. Forlig indgået for Arbejdsretten, beslutninger
efter § 16, stk. 3, og afgørelser ved mæglings- og organisationsmøder samt
ved faglige voldgiftsretter og afskedigelsesnævn kan fuldbyrdes efter
retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig.
Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser vedrørende
indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under
tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der
fremsættes under fuldbyrdelsen af Arbejdsrettens domme, kendelser og
beslutninger.
§ 22. Er der ikke mellem overenskomstparterne
vedtaget betryggende regler til afgørelse af uenighed af faglig karakter,
anses bestemmelserne i den til enhver tid mellem Dansk Arbejdsgiverforening
og Landsorganisationen i Danmark aftalte norm for regler for behandling af
faglig strid for at være gældende mellem parterne.
§ 23. Loven træder i kraft den 15. marts 1997.
Stk. 2. Lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten
ophæves.
Stk. 3. Indtil der med virkning fra 1. januar 1998 er
foretaget beskikkelse efter § 3, forbliver de nu siddende ordinære dommere i
virksomhed. Rettens nuværende formandskab forbliver siddende, indtil nyt
formandskab er beskikket efter § 4. Rettens nuværende sekretær forbliver
siddende, indtil en sekretariatsleder er udnævnt efter § 5.
Stk. 4. De ved lovens ikrafttræden verserende sager
skal behandles efter de nye regler, jf. dog stk. 3.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 12.
marts 1997
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Jytte Andersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 14 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSRETTEN Retsinformation · 13. marts 1997
- Forslag til Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Retsinformation · 22. februar 2008
- Bekendtgørelse af lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Retsinformation · 28. august 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (adgang til at øge antallet af suppleanter i Arbejdsretten) Retsinformation · 23. februar 2012
- Kollektiv arbejdsret, generelt. Processuelle spørgsmål 1., 2.5., 3.4(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma- Funktionærer (advokat Kåre Mønsted) Dommere: Max Bæhring, Arnold Hansen, Lind, Allan Nielsen, Riis (retsformand), Benny Rosberg og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Ændring af sammensætningen af bestyrelsen i LD, ATP, AES m.v.) Retsinformation · 21. marts 2013