Forslag til Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. november 2003 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af ferieloven
(Udbetaling af uhævede feriepenge)
§ 1
I ferieloven, lov nr. 396 af 31. maj 2000, som ændret
ved lov nr. 133 af 20. marts 2002 og lov nr. 1039 af 17. december 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
2. punktum
:
»Aftaler om overdragelse af feriekort og feriekontobeviser er
ugyldige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke kan gøres til genstand
for retsforfølgning.«
2.
I
§ 11
indsættes efter »arbejdstid«: »og om
ferie efter § 9 for elever, som arbejder mere end 5 dage om ugen.«
3.
§ 19, stk. 5
og
6
, ophæves.
4.
Læs alt
I
§ 23, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »på«
til: »senest den 1. i måneden efter«.
5.
Efter
§ 34 indsættes:
»Kapitel 5 a
Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie
eller ferietillæg ved ferieårets udløb
§ 34 a.
Ved ferieårets udløb udbetales feriegodtgørelse til lønmodtageren af den, der
i
medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, hvis beløbet er på 1.500 kr.
eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis
lønmodtageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra et
tidspunkt
i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse vedrørende
dette ansættelsesforhold kun, hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.
Stk. 2.
Ved
ferieårets udløb udbetaler FerieKonto feriegodtgørelse til lønmodtageren,
hvis
beløbet er på 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Hvis feriegodtgørelsen vedrører et ansættelsesforhold,
der har været uafbrudt fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets
udløb,
og beløbet ikke vedrører ferie ud over 20 dage eller ferie, som er holdt, kan
beløbet kræves tilbagebetalt, jf. § 37, stk. 2.
Stk. 3.
Ved ferieårets
udløb udbetaler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt ferietillæg til
lønmodtageren, hvis beløbet er på 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af
skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.
§ 34 b.
Feriegodtgørelse
for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af lønmodtageren
inden
udløbet af ferieåret, og hvor beløbet er mindre end 3.000 kr. efter fradrag
af
skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af
FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,
jf.
dog § 34 a. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at
ferien er holdt i et ansættelsesforhold.
Stk. 2
.
Fer
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest
ved
udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af
FerieKonto
eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk.
4. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at
ansættelsesforholdet er ophørt.
Stk. 3
.
Fer
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til
lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for
beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som
ikke
er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til
lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31
administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at
lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for
beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke
er
aftalt overført efter §§ 19 eller 40.
Stk. 4.
Har
lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om
børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk.
2
og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående
godkendelse.
Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de
uhævede feriepenge svarer til. Hvis der herefter resterer et antal feriedage,
meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren, FerieKonto eller
den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange
dage,
der kan udbetales til lønmodtageren.
Stk. 5.
Muligheden for
udbetaling efter stk. 1-3 fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30.
september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren,
FerieKonto
eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, om
udbetaling
efter disse regler. Muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf. stk. 4,
fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets
udløb skriftligt anmoder direktøren for Arbejdsdirektoratet om udbetaling
efter
disse regler.
Bemyndigelser
§ 34 c.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om information, fremgangsmåde og
udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter §§ 34
a
og 34 b, herunder for en lønmodtager der arbejder mere end 5 dage om ugen.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan regulere beløbet efter §§ 34 a og 34 b, stk. 1.«
6.
I
§ 35, stk. 1,
ændres »15. maj« til:
»30. september«.
7.
I
§ 35, stk. 2,
ændres »10. juli« til:
»30. november«.
8.
§ 36, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til
lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter
§§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond,
jf. dog §§ 19 og 40.«
9.
I
§ 36, stk. 3,
ændres »retningslinjer«
til: »regler«.
10.
I
§ 37
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Hvis en
lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn under ferie
eller ferietillæg efter §§ 34 a eller 34 b, kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under
ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.«
11.
I
§ 38, stk. 1,
indsættes efter
»inden«: »ferieperiodens eller«.
12.
§ 38, stk.2,
ophæves.
13.
I
§ 41, stk. 2,
indsættes som
2. punktum
: »Muligheden for udbetaling
fortabes, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb, jf. dog
§ 34 b, stk. 5, retter henvendelse til direktøren for
Arbejdsdirektoratet.«
14.
I
§ 42, stk. 1,
ændres »1. maj 2003«
til: »1. september 2005«, og »1. maj,« til: »1. september,«.
15.
Overskriften
til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Indhentning af oplysninger, dokumentation og digital
kommunikation«
16.
§ 43, stk. 1,
affattes således:
»Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger til
brug for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og
disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,
Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der
administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets
Feriefond, herunder i elektronisk form, om,
1)
hvilke personer, der
har været ansat hos en arbejdsgiver,
2)
hos hvilke
arbejdsgivere en person har været ansat,
3)
i hvilke perioder, en
person har holdt ferie,
4)
hvornår en person er
ophørt hos en arbejdsgiver,
5)
i hvilken periode og
i hvilket omfang en person har været beskæftiget,
6)
hvilken løn, der er
udbetalt til en person,
7)
hvilke offentlige
ydelser, der er udbetalt til en person,
8)
feriegodtgørelse, der
ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt,
herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b,
9)
meddelelser af
betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto,
10)
meddelelser af
betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og
ferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunder personers skriftlige
erklæringer, og
11)
regnskabsoplysninger
m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af
§ 36, stk. 3.«
17.
§ 43, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
18.
I
§ 43, stk. 4,
som bliver stk. 3,
indsættes efter »indhentning«: »og opbevaring«.
19.
Efter
§ 43 indsættes:
»§ 43 a.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om muligheden for digital
kommunikation mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, dem, der i medfør af
§ 31 administrerer feriegodtgørelse, FerieKonto, Arbejdsmarkedets
Feriefond, dem, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3,
Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«
20.
§ 44, stk. 1
, affattes således:
»Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse i tvister
mellem en arbejdsgiver og lønmodtager om optjening, afholdelse og ret til
ferie
og feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, indbetaling og
udbetaling af feriegodtgørelse m.v., herunder ved ferieårets udløb efter
§§ 34 a eller 34 b, og modregning efter § 39, med mindre der er
tale
om forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. dog stk. 5.«
21.
I
§ 44, stk. 2,
indsættes efter
»udbetalt«: », medmindre der er tale om forhold, der er reguleret ved
kollektiv
overenskomst«.
22.
I
§ 44
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse i tvister om betaling af
morarenter,
jf. § 28, stk. 2.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
23.
I
§ 44, stk. 3,
som bliver stk. 4,
indsættes efter »om«: »forældelse og«.
24.
I
§ 44, stk. 4,
som bliver stk. 5,
indsættes efter »beløb«: »efter § 34 b, stk. 4, eller beløb«.
25.
§ 44, stk. 7,
som bliver stk. 8,
ophæves.
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004. § 1, nr. 19, træder dog først i kraft
den 1. januar 2005. § 1, nr. 5, 6, 7, 8, 10, 12, 13 og 24, har virkning
for ferie, som er optjent efter den 31. december 2001.
Stk. 2.
Ferie, der
er overført efter § 19, stk. 5, ved aftale indgået før den 1.
januar
2004, afholdes efter de hidtidige regler herom.
Stk. 3.
Af de
forældede og uhævede feriepenge, jf. lovens § 36, stk. 1 og 2, som
vedrører optjeningsåret 2002, tilfalder 74 pct. statskassen og 26 pct.
Arbejdsmarkedets Feriefond. Såfremt der er givet tilladelse efter lovens
§ 36, stk. 3, til at anvende uhævede feriepenge til andet formål,
tilfalder de 26 pct. dette andet formål i stedet for Arbejdsmarkedets
Feriefond.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Som følge af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk
Folkeparti for 2002 blev der nedsat et embedsmandsudvalg under
Beskæftigelsesministeriet, som skulle analysere mulighederne for, at uhævede
feriepenge i højere grad kan udbetales til de respektive lønmodtagere ved
ferieårets afslutning. Det skulle dog fortsat sikres, at staten modtager de
uhævede feriepenge i stedet for de respektive lønmodtagere, i det omfang
disse
i stedet for at holde ferie har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp
eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov. Udvalgets arbejde har bl.a.
vist,
at der er visse internationale forpligtelser, der afgrænser muligheden for at
udbetale de uhævede feriepenge. Inden for rammerne heraf har udvalget
opstillet
forskellige muligheder for i videst muligt omfang at udbetale de uhævede
feriepenge. Dette lovforslag er udarbejdet på baggrund af udvalgets analyser.
Det skønnes, at den samlede feriebetaling (feriegodtgørelse
og ferie med løn) i 2001 udgjorde ca. 75 mia. kr., og at ca. 175 mio. kr.
heraf, svarende til 0,25 pct., ikke blev udbetalt i løbet af ferieåret. Af de
uhævede feriepenge overføres i dag 45 pct. til staten som kompensation for
udbetaling af offentlige ydelser i stedet for feriepenge. Resten af de
uhævede
feriepenge tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde.
Lovforslaget skal sikre, at en endnu højere andel end de
skønnede 99,75 pct. af den samlede feriebetaling fremover udbetales til de
respektive lønmodtagere ved ferieårets afslutning.
Ferieloven sikrer i dag lønmodtageren ret til 5 ugers ferie
samt ret til løbende optjening af feriepenge. Feriepengene skal som
udgangspunkt udbetales i forbindelse med ferieafholdelsen. Rådets direktiv
93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med arbejdstiden sikrer en
lønmodtager ret til 4 ugers betalt ferie om året, og forhindrer at ferien kan
erstattes med en kontant udbetaling, medmindre arbejdsforholdet er ophørt,
jf.
pkt. 6 Forholdet til EU-retten.
Princippet om, at lønmodtageren kun har retten til de
optjente feriepenge, hvis ferien rent faktisk holdes, opretholdes med
lovforslaget, men det foreslås, at uhævede feriepenge for optjent ferie ud
over
4 uger eller optjente feriepenge, der stammer fra ophørte ansættelsesforhold,
kan udbetales til lønmodtageren efter dennes anmodning ved ferieårets
afslutning. Det foreslås desuden, at grænsen for udbetaling af uhævede
feriepenge ved ferieårets afslutning uden dokumentation hæves, og at beløb
under en bagatelgrænse fremover udbetales automatisk i stedet for efter
godkendelse af direktøren for Arbejdsdirektoratet.
Lovforslaget indeholder derudover nogle mindre
præciseringer og justeringer af forskellige bestemmelser i ferieloven.
1.1. Gældende regler
Ferielov nr. 396 af 31. maj 2000 er senere ændret ved lov
nr. 133 af 20. marts 2002 og lov nr. 1039 af 17. december 2002.
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden
udløbet af ferieåret, og løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt
til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, tilfalder statskassen og
Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Af disse uhævede
feriepenge overføres i dag 45 pct. til staten som kompensation for udbetaling
af offentlige ydelser i stedet for feriepenge. Resten af de uhævede
feriepenge
tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde.
Hvis lønmodtageren efterfølgende dokumenterer at have holdt
ferie i ferieåret, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at fonden
udbetaler beløbet til lønmodtageren. Feriepenge, som svarer til højst 3
feriedage eller udgør højst 1.000 kr. efter fradrag af skat og
arbejdsmarkedsbidrag,
kan dog udbetales uden dokumentation for, at ferien er holdt.
Tilsvarende kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade,
at feriepenge for ferie, der ikke er holdt på grund af særlige forhold
(feriehindringer), udbetales til lønmodtageren, hvis denne dokumenterer at
have
haft en feriehindring.
Lønmodtageren kan i begge situationer få udbetalt
feriepengene i indtil 5 år efter udløbet af det ferieår, hvor ferien blev
holdt
eller skulle være holdt.
1.2. Forslagets indhold
Forslaget indebærer, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet
af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller
ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret,
under nærmere betingelser udbetales automatisk til lønmodtageren af
arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder, hvis beløbet er på 1.500
kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis en
lønmodtager har mindre end 3.000 kr. i uhævet feriegodtgørelse eller løn
under
ferie eller ferietillæg, kan lønmodtageren efter anmodning få pengene
udbetalt
af arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder, hvis ferien er holdt.
Derudover kan uhævet feriegodtgørelse eller ikke udbetalt
løn under ferie eller ferietillæg, ved ferieårets udløb udbetales af
arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder efter anmodning fra
lønmodtageren. Dette gælder uanset beløbets størrelse, hvis ferien er optjent
i
et ansættelsesforhold, der er ophørt, eller hvis ferien stammer fra den 5.
ferieuge. Hvis lønmodtageren har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp
eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret, gælder der dog
særlige regler.
Lønmodtagerens anmodning skal være i form af en skriftlig
erklæring der skal kunne kontrolleres ved en efterfølgende stikprøvekontrol.
Det foreslås derfor, at direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente
oplysninger til brug for en sådan kontrolmulighed.
Kravet om skriftlighed er ikke til hinder for brug af
digital signatur o.l.
Forslaget ændrer ikke på arbejdsgiverens ret til efter
forhandling med lønmodtageren at fastsætte, hvornår ferien skal holdes, jf.
lovens § 15.
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden
udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er
udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som lønmodtageren
ikke har ret til at få udbetalt efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalder
fortsat statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private fonde,
medmindre ferien er overført til det følgende ferieår. Arbejdsgiveren,
FerieKonto og feriekortudsteder skal således afregne de uhævede feriepenge
ca.
et halvt år senere end efter de gældende regler.
Endelig indebærer forslaget, at adgangen til at få udbetalt
uhævede feriepenge efter dette forslags regler fortabes den 30. september
efter
ferieårets udløb, uanset om lønmodtageren senere dokumenterer, at
betingelserne
var opfyldt. Efter den 30. september efter ferieårets udløb kan lønmodtageren
fortsat få udbetalt uhævede feriepenge, men kun i indtil 3 år efter
ferieårets
udløb, hvis ferien er holdt eller lønmodtageren dokumenterer at have haft en
feriehindring.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
2.1. Statskassen
Staten får for tiden 45 pct. af de uhævede feriepenge som
kompensation for udbetaling af offentlige ydelser i stedet for feriepenge.
Statens andel beløb sig i 2001 til ca. 79 mio. kr. og forventes i 2003 at
være
på 70 mio. kr. Uden ændring af reglerne om uhævede feriepenge må det
forventes,
at statens andel ikke vil ændre sig væsentlig i de kommende år.
Der kan ikke på forhånd siges noget sikkert om, i hvilket
omfang lønmodtagerne vil udnytte de nye muligheder for udbetaling af uhævede
feriepenge. Dette gælder især muligheden for at få udbetalt feriepenge for
ophørte ansættelsesforhold og for den 5. ferieuge. Den automatiske udbetaling
af beløb op til 1.500 kr. kan forsigtigt skønnes at beløbe sig til 25 mio.
kr.
Som følge heraf mister staten sit hidtidige provenu af dette beløb. Staten
skønnes herved at få et provenutab på 11,3 mio. kr. årligt.
Hvis det lægges til grund, at der derudover udbetales 50
mio. kr. til personer som følge af muligheden for at få udbetalt uhævede
feriepenge for afholdt ferie vedrørende beløb under 3.000 kr., og for ophørte
ansættelsesforhold eller den 5. ferieuge, vil der restere ca. 80 mio. kr. i
uhævede feriepenge. Det må formodes, at størstedelen af de resterende uhævede
feriepenge relaterer sig til personer, der i ferieåret har fået
arbejdsløshedsdagpenge, børnepasningsorlovsydelse eller kontanthjælp i stedet
for feriepengene. Statens andel af disse resterende feriepenge vil derfor
være
væsentlig større end de nuværende 45 pct. Som følge heraf skal det på
baggrund
af en fornyet undersøgelse fastsættes, hvor stor en del af de uhævede
feriepenge, der fremover skal tilfalde statskassen.
For år 2004 kan der dog ikke foretages en undersøgelse, men
det må formodes, at statskassens andel - med undtagelse af de ovennævnte 11,3
mio. kr. - ikke ændres væsentligt. Hvis det lægges til grund, at der efter
den
forøgede udbetaling af uhævede feriepenge til lønmodtagerne resterer ca. 80
mio. kr. i uhævede feriepenge i år 2004, kan statskassens andel i år 2004
fastsættes til 74 pct., hvorefter statens provenu i år 2004 vil være ca. 58,7
mio. kr.
Der forventes iværksat en informationskampagne om de nye
regler, som vil blive finansieret af renter af FerieKonto, jf. lovens
§ 32, stk. 2.
I det omfang, der som følge af forslaget sker en øget
udbetaling af ellers ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg, vil der
blive tale om en merindtægt i form af beskatning af disse beløb. Endvidere
vil
statens provenutab som følge af udskudt skattebetaling ved overførsel af løn
under ferie til det følgende ferieår for ikke-overenskomstdækkede
lønmodtagere
forsvinde, da løn under ferie efter forslaget vil kunne udbetales umiddelbart
efter ferieårets ophør og dermed beskattes. Det vurderes dog, at statens
provenu som følge af disse ændringer er meget beskedent.
2.2. Offentlige arbejdsgivere
Forslaget skønnes ikke at have nogen økonomisk konsekvens
for de offentlige arbejdsgivere eller disses feriekortordninger. Den øgede
udbetaling af uhævet feriegodtgørelse og ikke udbetalt løn under ferie og
ferietillæg vil således ikke blive dyrere for disse arbejdsgivere, da sådanne
beløb også efter de gældende regler tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets
Feriefond eller de private feriefonde.
Forslaget vil imidlertid give de offentlige arbejdsgivere
og feriekortordninger en likviditetsmæssig fordel, da uhævet feriegodtgørelse
og ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg ikke længere skal afregnes
til
Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde ved ferieårets
afslutning, men først knap et halvt år senere. Længden af perioden med denne
likviditetsmæssige fordel er dog ikke nødvendigvis et halvt år, da
lønmodtageren allerede ved ferieårets udløb kan anmode om at få udbetalt ikke
hævet feriegodtgørelse eller ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg.
Forslaget har administrative konsekvenser for de offentlige
arbejdsgivere og disses feriekortordninger som følge af den automatiske
udbetaling af beløb på højst 1.500 kr. og udbetaling derudover på baggrund af
lønmodtagerens skriftlige erklæring. Endvidere vil arbejdsgiverne og disses
feriekortordninger i et vist omfang skulle informere lønmodtagerne om
mulighederne for at få udbetalt de uhævede feriepenge.
Arbejdsdirektoratets efterfølgende stikprøvekontrol vil alt
efter omfang indebære en mindre administrativ byrde for de offentlige
arbejdsgivere, som måtte bliver anmodet om at tilvejebringe oplysninger.
2.3. Arbejdsdirektoratet
Der kan blive tale om en mindre ressourcebesparelse for
Arbejdsdirektoratet som følge af, at en større andel af den uhævede
feriegodtgørelse, ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg kan udbetales
uden direktoratets godkendelse. Omvendt kan der dog også blive tale om en
mindre ressourceforøgelse, hvis disse regler giver anledning til tvister
mellem
arbejdsgivere og lønmodtagere om udbetaling, ligesom direktoratet skal
godkende
udbetalinger, hvis lønmodtageren i ferieåret har fået offentlige ydelser.
Den efterfølgende stikprøvekontrol vil alt efter omfang
indebære en administrativ belastning for Arbejdsdirektoratet.
Som følge af, at direktøren for Arbejdsdirektoratet ikke
længere skal godkende arbejdsgiveres ansøgninger om ferieoverførsel for
ikke-overenskomstdækkede, vil Arbejdsdirektoratet få en administrativ
besparelse.
Hvis en række af de private feriefonde skal opløses på
grund af manglende tilstrækkelige midler, jf. nedenfor, vil dette indebære et
øget ressourcebehov i Arbejdsdirektoratet.
Samlet set skønnes forslaget således at give
Arbejdsdirektoratet en vis merbelastning.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
3.1. Private arbejdsgivere
Forslaget har ikke umiddelbart nogen økonomisk konsekvens
for de private arbejdsgivere eller disses feriekortordninger. Den øgede
udbetaling af uhævet feriegodtgørelse og ikke udbetalt løn under ferie og
ferietillæg vil således ikke blive dyrere for arbejdsgiverne, da sådanne
beløb
også efter de gældende regler tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets
Feriefond eller de private feriefonde.
Forslaget vil imidlertid give de private arbejdsgivere og
feriekortordninger en likviditetsmæssig fordel, da uhævet feriegodtgørelse,
eller ikke udbetalt løn under ferie eller ferietillæg ikke længere skal
afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde ved
ferieårets afslutning, men først knap et halvt år senere. Længden af perioden
med denne likviditetsmæssige fordel er dog ikke nødvendigvis et halvt år, da
lønmodtageren allerede ved ferieårets udløb kan anmode om at få udbetalt ikke
hævet feriegodtgørelse eller ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg.
Forslaget har administrative konsekvenser for arbejdsgivere
og disses feriekortordninger som følge af den automatiske udbetaling af beløb
på højst 1.500 kr. og udbetaling derudover på baggrund af lønmodtagerens
skriftlige erklæring. Endvidere vil arbejdsgiverne og disses
feriekortordninger
i et vist omfang skulle informere lønmodtagerne om mulighederne for at få
udbetalt de uhævede feriepenge.
Arbejdsdirektoratets efterfølgende stikprøvekontrol vil alt
efter omfang indebære en mindre administrativ byrde for de private
arbejdsgivere, som måtte blive anmodet om at tilvejebringe oplysninger.
3.2. Arbejdsmarkedets Feriefond, de private
feriefonde m.v.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 9, tilfalder uhævede
feriepenge først Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde, hvis
lønmodtageren ikke har rejst krav om udbetaling efter §§ 34 a eller 34 b
senest den 30. september efter ferieårets udløb. Tilførslen til fondene vil
således blive forsinket i knap et halvt år.
Hertil kommer, at tilgangen af midler til Arbejdsmarkedets
Feriefond og de private fonde falder som følge af forøgelsen af udbetalingen
af
uhævet feriegodtgørelse og ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg. I
det
omfang, udbetalingen af disse beløb fremover øges til fordel for
lønmodtagerne,
vil fondene få tilført tilsvarende færre midler.
For de private feriefonde vil disse ændringer formentlig
betyde, at en række af disse vil skulle opløses på grund af manglende midler.
Ved sådanne opløsninger tilføres Arbejdsmarkedets Feriefond de midler fra
fondene, der hidrører fra uhævede feriepenge. Hvis alle fonde med kun 1-2
feriefaciliteter lukkes, skønnes forsigtigt, at Arbejdsmarkedets Feriefond
vil
få tilført ca. 100 mio. kr. som et engangsbeløb. Derudover vil
Arbejdsmarkedets
Feriefond få tilført de fremtidige uhævede feriepenge, som ellers ville være
tilfaldet den private feriefond, hvis denne ikke var blevet opløst.
4. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
I lovforslaget foreslås, at den 5. ferieuge kan udbetales
ved ferieårets udløb, uanset om ferien er holdt. Da Rådets direktiv 93/104/EF
om visse aspekter i forbindelse med arbejdstiden alene fastsætter retten til
4
ugers ferie, er en sådan udbetaling mulig. Feriegodtgørelse for ophørte
ansættelsesforhold
kan ligeledes udbetales ved ferieårets udløb. Dette er i overensstemmelse med
direktivets mulighed for udbetaling ved ansættelsesforholdets ophør.
Derudover
kan op til og med 1.500 kr. udbetales automatisk ved ferieårets udløb. Det
gælder
dog alene, hvis beløbet vedrører den 5. ferieuge eller et ophørt
ansættelsesforhold, eller arbejdsgiveren ved, at lønmodtageren har holdt den
dertil svarende ferie. Dette er i overensstemmelse med direktivets krav om,
at
ferieperioden ikke må erstattes med en finansiel godtgørelse.
7. Høringer
Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk
Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Datatilsynet.
Samlet
vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget indebærer, at der vil blive tale om en merindtægt
i form af beskatning af ikke tidligere beskattede beløb.
FerieKonto, offentlige arbejdsgivere og disses
feriekortordninger vil kunne opnå en vis likviditets- og rentegevinst.
Staten skønnes at ville lide et provenutab på 11,3 mio.
kr. årligt, som følge af den automatiske udbetaling af beløb på 1.500 kr. og
derunder.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Forslaget indebærer mindre administrative byrder for
FerieKonto, offentlige arbejdsgivere og disses feriekortordninger.
Gennemførelse af kontrolundersøgelse samt eventuelle
opløsninger af private feriefonde vil indebære en administrativ byrde for
Arbejdsdirektoratet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil indebære, at de private arbejdsgivere m.v.
vil opnå en vis rente- og likviditetsfordel.
Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde vil
få tilført færre midler, da en større del af de uhævede feriepenge udbetales
til de respektive lønmodtagere.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Forslaget indebærer mindre administrative byrder for
private arbejdsgivere og disses feriekortordninger.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med Danmarks
EU-retlige forpligtelser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Indtil ferieloven blev ændret ved lov nr. 396 af 31. maj
2000, fremgik det af lovens § 23, at feriebeviser ikke kunne overdrages,
og at feriepenge ikke kunne gøres til genstand for retsforfølgning. Denne
bestemmelse er ikke videreført i den nugældende ferielov, fordi bestemmelsen
ikke gav anledning til sager i praksis, men det fremgår af lovbemærkningerne
til den nugældende ferielovs § 4, at denne bestemmelse viderefører
princippet fra § 23 i den dagældende lov.
I praksis er der herefter flere gange søgt udlæg i endnu
ikke udbetalt feriegodtgørelse. Feriegodtgørelse, der administreres af en
feriekortudsteder, eller som indestår hos FerieKonto, kan imidlertid ikke
siges
at være forfaldent og dermed tilhøre lønmodtageren, så længe betingelserne
for
udbetaling ikke er opfyldt. Hvis betingelserne for udbetaling ikke opfyldes i
løbet af ferieåret, tilfalder beløbet statskassen og Arbejdsmarkedets
Feriefond
eller en privat feriefond. Først på det tidspunkt, hvor lønmodtageren søger
feriepengene udbetalt i forbindelse med afholdelse af ferie eller
feriehindring, kan udlægget gøres gældende.
Det foreslås derfor på ny at præcisere i loven, at krav på
feriegodtgørelse ikke kan overdrages, ligesom feriegodtgørelse ikke kan gøres
til genstand for udlæg.
Forslaget ændrer ikke ved i hvilket omfang, der kan
foretages lønindeholdelse efter reglerne i bl.a. kildeskatteloven, så længe
der
ikke er udstedt feriekort.
Til nr. 2
Elever kan – som andre lønmodtagere – arbejde mere end 5
dage om ugen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet har efter den gældende lov
bemyndigelse til at fastsætte regler om optjening af ferie for lønmodtagere,
som arbejder mere end 5 dage om ugen. Det foreslås derfor præciseret, at
direktøren for Arbejdsdirektoratet også kan fastsætte regler om sådanne
elevers
ret til ferie efter § 9.
Til nr. 3
Efter de gældende regler skal direktøren for
Arbejdsdirektoratet godkende, hvis en arbejdsgiver ønsker at kunne overføre
ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere. Overførsel af ferie
forudsætter bl.a., at arbejdsgiveren anvender reglerne herom i en kollektiv
overenskomst.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 5, hvorefter
feriepenge for ferie ud over 4 uger udbetales til lønmodtageren på baggrund
af
en skriftlig erklæring, er der ikke længere behov for at opretholde de
særlige
regler om ferieoverførsel for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere. Disse
foreslås derfor ophævet. Hvis en ikke-overenskomstdækket lønmodtager ønsker
at
holde mere end 5 ugers ferie i et ferieår, kan dette aftales med
arbejdsgiveren, da loven ikke er til hinder for videregående rettigheder.
Afholdelse af mere end 5 ugers ferie i et ferieår vil således fortsat kræve,
at
arbejdsgiveren accepterer dette.
Muligheden for at overføre ferie er indskrevet i en lang
række overenskomster, og overførsel af ferie efter § 19 har første gang
kunnet ske til det ferieår, der begyndte 1. maj 2003. Der skønnes derfor ikke
på nuværende tidspunkt at være grund til at ophæve adgangen til at overføre
ferie for de lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst. Hvis
en lønmodtager eller en arbejdsgiver på et overenskomstdækket område ikke vil
udnytte overenskomstens bestemmelser om overførsel af ferie, har
lønmodtageren
i stedet mulighed for at få beløbet for den 5. ferieuge udbetalt ved
ferieårets
udløb.
Til nr. 4
Efter de gældende regler forfalder feriegodtgørelse for
lønmodtagere, der får løn under ferie, men som fratræder, på
fratrædelsestidspunktet. Det foreslås, at reglen ændres, så feriegodtgørelse
ved fratræden forfalder senest den 1. i måneden efter
fratrædelsestidspunktet.
Herved beregnes morarenter efter § 28 fra den 1. i en måned, uanset om
der
er tale om kvartalsvis indbetaling af feriegodtgørelse eller feriegodtgørelse
ved fratræden af en månedsvis ansat. Forslaget indebærer, at hvis en
lønmodtager fratræder fx den 31. juli, forfalder feriegodtgørelse til
betaling
senest den 1. i måneden efter med sidste rettidige betalingsdag den 10. i
denne
måned, dvs. den 10. august i eksemplet. Ved for sen betaling beregnes
morarenter således fremover fra den l. august i eksemplet, hvorimod
morarenter
i dag ville blive beregnet fra den l. juli.
Til nr. 5
Efter de gældende regler tilfalder feriegodtgørelse, der
ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under
ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet
af ferieåret, statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat
feriefond. Sådanne beløb kan derefter kun udbetales til lønmodtageren efter
direktøren for Arbejdsdirektoratets godkendelse, hvis lønmodtageren
dokumenterer, at ferien er holdt, eller at lønmodtageren på grund af en
feriehindring har været forhindret i at holde ferien. Feriepenge, som svarer
til højst 3 feriedage eller udgør til og med 1.000 kr. efter fradrag af skat
og
arbejdsmarkedsbidrag, kan dog udbetales efter direktøren for
Arbejdsdirektoratets godkendelse uden dokumentation for, at ferien er holdt.
Med
§ 34 a
foreslås
det, at feriepenge, der ikke overstiger 1.500 kr. efter fradrag af skat og
arbejdsmarkedsbidrag, ved ferieårets udløb udbetales til lønmodtageren af
henholdsvis feriekortudsteder, FerieKonto eller arbejdsgiveren.
Det er en forudsætning, at arbejdstidsdirektivet også i
denne situation overholdes (jf. de almindelige bemærkninger nr.
6), og udbetaling kan således kun ske
, hvis beløbet
enten vedrører afholdt ferie, den 5. ferieuge eller stammer fra et
arbejdsforhold, der er ophørt. Disse penge ville også kunne udbetales efter §
34 b, jf. nedenfor, men hvis beløbet ikke overstiger 1.500 kr., sker
udbetalingen automatisk, hvilket er en fordel for lønmodtageren.
I de situationer, hvor arbejdsgiveren har en
feriekortordning eller udbetaler løn under ferie, vil det typisk være
arbejdsgiveren selv, der automatisk skal udbetale de op til og med 1.500 kr.
Det må antages, at arbejdsgiveren allerede ligger inde med oplysninger om de
ansattes ferieafvikling og derfor uden større administrativt besvær kan
sikre,
at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Udbetaling af beløb, der vedrører
afholdt ferie eller ophørte ansættelsesforhold, vil være åbenbart
konstaterbare
for arbejdsgiveren, og det vil derfor kun være udbetaling af den 5. ferieuge,
der kan indebære, at arbejdsgiveren undersøger lønmodtagerens ferieafvikling.
Det følger derfor af
stk.
1,
at den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelse (typisk
arbejdsgiveren) som hovedregel kan udbetale uhævet feriegodtgørelse på 1.500
kr. eller derunder til lønmodtageren. Har lønmodtageren imidlertid været
uafbrudt ansat hos den samme arbejdsgiver fra et tidspunkt i optjeningsåret
til
ferieårets udløb, kan den uhævede feriegodtgørelse dog kun udbetales, hvis
beløbet vedrører ferie ud over 20 dage, og der således er tale om den 5.
ferieuge.
En lønmodtager kan kun have uhævet løn under ferie og
ferietillæg, hvis lønmodtageren har været uafbrudt ansat hos den samme
arbejdsgiver fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb. Det
følger
derfor af
stk. 3,
at et sådant beløb
ligeledes kun kan udbetales af arbejdsgiveren, hvis det vedrører den 5.
ferieuge.
FerieKonto administreres ikke af de enkelte arbejdsgivere,
og FerieKonto kan derfor ikke vide, om et uhævet feriegodtgørelsesbeløb
vedrører den 5. ferieuge. I
stk. 2
foreslås det derfor, at bagatelbeløbet udbetales til lønmodtageren af
FerieKonto, men at beløbet kan kræves tilbagebetalt efterfølgende, hvis
beløbet
ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, eller beløbet ikke vedrører
den
5. ferieuge eller afholdt ferie.
Det antages, at langt den største del af den uhævede
feriegodtgørelse i FerieKonto, der ikke overstiger 1.500 kr., vedrører
allerede
afholdt ferie, den 5. ferieuge eller ophørte ansættelsesforhold. Det skyldes
bl.a., at knap halvdelen af den feriegodtgørelse, der indbetales til
FerieKonto, vedrører fratrådte lønmodtagere, der ellers har fået løn under
ferie. Den automatiske udbetaling fra FerieKonto formodes derfor ikke at
indebære tilbagebetalingssager af betydning.
I
§ 34 b
foreslås
der yderligere udvidelser af mulighederne for at udbetale uhævede feriepenge.
Stk. 1
indebærer,
at feriegodtgørelse, som ikke er udbetalt efter § 34 a, men som er mindre end
3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales til
lønmodtageren efter anmodning. Det er en betingelse, at lønmodtageren
skriftligt erklærer, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold. Beløbet
udbetales af arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder.
Ferien skal være holdt i et ansættelsesforhold. Hvis
lønmodtageren ikke har holdt ferie i et ansættelsesforhold, men i en periode
med arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ydelse efter lov om
børnepasningsorlov, kan feriegodtgørelse ikke udbetales efter denne
bestemmelse. I denne situation kan feriegodtgørelse således kun udbetales
efter
ferielovens almindelige regler. Det indebærer, at a-kassen eller
socialforvaltningen skal attestere på feriekortet eller feriekontobeviset, at
ferien er holdt.
En lønmodtager kan kun få udbetalt ét beløb efter denne
bestemmelse og skal ved anmodningen erklære, at der ikke er krævet udbetaling
fra andre efter denne bestemmelse. Hvis en lønmodtager har flere beløb af
denne
størrelse til gode, vil der samlet være tale om beløb, der medfører, at det
som
hidtil er direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal tillade udbetalingen
mod
egentlig dokumentation for, at ferien er holdt.
Stk. 2 og 3
indebærer, at beløb, som ikke er udbetalt efter § 34 a, og som er optjent i
et
ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets afslutning, eller som
vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i
et optjeningsår, svarende til den 5. ferieuge, kan udbetales af
arbejdsgiveren,
FerieKonto eller feriekortudsteder til lønmodtageren efter anmodning. Det er
en
betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ferien er optjent i et
ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets afslutning, eller at
ferien vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet
varighed i et optjeningsår. Hvis man i en periode har haft flere
arbejdsgivere,
kan den pågældende periode kun medregnes én gang ved opgørelsen af de 9 ½
måned.
Udbetaling af optjent ferie for den 5. ferieuge
forudsætter, at der ikke er indgået aftale om overførsel af ferien efter §§
19
eller 40. Der kan ikke både ske udbetaling af feriepenge, der stammer fra et
ophørt ansættelsesforhold, og af feriepenge, som er optjent ud over 4 uger.
Derimod kan der godt ske udbetaling fra flere arbejdsgivere m.v., hvis
feriepengene alle stammer fra ophørte ansættelsesforhold eller fra den 5.
ferieuge. Dette kan fx være tilfældet, hvis lønmodtageren har været ansat hos
2
arbejdsgivere i et helt optjeningsår. Lønmodtageren skal derfor ved
anmodningen
desuden erklære, om beløbet kræves udbetalt efter stk. 2 eller 3. Beløbet
udbetales
af arbejdsgiver, FerieKonto eller feriekortudsteder. Hvis lønmodtageren i
ferieåret har fået offentlige ydelser, henvises til stk. 4.
Elever, der har ret til ferie efter § 9 i loven, kan ikke
få udbetalt løn under ferie eller ferietillæg efter denne bestemmelse, da
ferie
efter § 9 ikke er optjent. Bestemmelsen vedrører således alene ferie optjent
efter § 7 i loven.
Stk. 4
indebærer,
at udbetaling efter stk. 2 og 3 direkte af arbejdsgiveren m.v. kun kan ske,
hvis lønmodtageren ikke dermed bliver dobbeltforsørget. Når lønmodtageren
anmoder om udbetaling efter stk. 2 og 3, skal lønmodtageren derfor erklære,
at
lønmodtageren ikke har fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om
børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret. Hvis lønmodtageren har
fået
sådanne ydelser, kan udbetaling efter stk. 2 og 3 kun ske efter direktøren
for
Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse. Lønmodtageren skal i disse
tilfælde sende anmodningen om udbetaling til direktøren for
Arbejdsdirektoratet. Lønmodtageren skal oplyse, hvor mange dages offentlige
ydelser, der er udbetalt i ferieåret. Direktøren for Arbejdsdirektoratet skal
trække antallet af dage i ferieåret med de nævnte ydelser fra det antal dage,
de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der herefter resterer feriedage,
træffer
direktøren for Arbejdsdirektoratet afgørelse om, at feriepenge for disse
feriedage udbetales til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller
den,
der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, på baggrund af
lønmodtagerens oplysninger.
Stk. 5
indebærer,
at lønmodtageren skal rette henvendelse til arbejdsgiveren, FerieKonto eller
feriekortudsteder senest den 30. september efter ferieårets udløb, hvis
lønmodtageren ønsker feriepengene udbetalt efter § 34 b. Anmodning om
udbetaling efter stk. 4, skal dog rettes til direktøren for
Arbejdsdirektoratet
inden denne frist. Overholdes fristen ikke, fortabes retten til at få
feriepengene udbetalt efter denne regel. Herefter kan feriepenge – som
efter de
gældende regler – kun udbetales efter forudgående godkendelse fra
direktøren
for Arbejdsdirektoratet, hvis lønmodtageren dokumenterer at have holdt ferien
eller at have haft en feriehindring. Det gælder,uanset om lønmodtageren over
for direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dokumentere, at betingelserne for
udbetaling efter § 34 b var opfyldt, eller om arbejdsgiveren m.v. har
tilsidesat sin pligt til information efter regler udstedt i medfør af § 34 c,
over for lønmodtageren.
§ 34 c
indebærer,
at direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel til at fastsætte regler om
information, fremgangsmåde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie
eller ferietillæg efter §§ 34 a og 34 b. Bemyndigelsen tænkes bl.a. udnyttet
til at fastsætte regler om, at information om mulighederne for udbetaling
efter
§§ 34 a og 34 b fx skal fremgå af feriekortene, og at anmodning om udbetaling
efter § 34 b, skal gives på en blanket, som er udfærdiget af direktøren for
Arbejdsdirektoratet. Muligheden for at give oplysningerne på feriekortene
skal
ses i sammenhæng med, at lønmodtageren skal anmode om udbetaling efter disse
regler senest den 30. september efter ferieårets udløb. Derfor er det
vigtigt,
at lønmodtageren tidligt er orienteret om muligheden for udbetaling efter
disse
regler. For ferie optjent i 2002 forventes det, at der gennemføres en generel
informationskampagne.
Arbejdsmarkedets parter forventes inddraget i udarbejdelsen
af reglerne om informationens indhold og omfang.
Der tænkes også fastsat regler om, at lønmodtagernes
skriftlige erklæringer skal videresendes til Arbejdsdirektoratet, således at
direktøren for Arbejdsdirektoratet har mulighed for at efterkontrollere dem.
Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 16.
Endvidere tænkes fastsat regler om frist for udbetalingen
efter § 34 a.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at tilsidesættelse
heraf vil kunne straffes med bøde, jf. lovens § 47, stk. 3.
Endelig tænkes der fastsat regler om, at beløb under en vis
grænse ikke skal udbetales automatisk men alene efter lønmodtagerens
anmodning.
Denne bagatelgrænse skal ses i sammenhæng med, at FerieKonto efter de
gældende
regler kun skal sende et feriekontobevis på beløb under 25 kr., hvis
lønmodtageren anmoder FerieKonto om det. Hensynet til arbejdsgiverens,
feriekortudstederens og FerieKontos administrative og økonomiske udgifter ved
automatisk at skulle udbetale beløb under 25 kr. skønnes at overstige
hensynet
til, at lønmodtageren skal have sådanne beløb udbetalt uden at anmode herom.
Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
regulere beløbene i §§ 34 a og 34 b, stk. 1. Bemyndigelsen svarer til
bemyndigelsen i den gældende lovs § 33, stk. 4. Bemyndigelsen kan bruges,
hvis
det fx er hensigtsmæssigt for at tilpasse beløbene til lønudviklingen.
Til nr. 6 og 7
Som følge af forslaget i § 1, nr. 5, foreslås
fristerne for at rejse krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller
ferietillæg samt til at søge kravet gennemført forlænget. Således skal krav
på
feriepengene rejses over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter
ferieårets udløb, og kravet skal i fornødent omfang søges gennemført senest
den
30. november efter ferieårets udløb. Herved sikres bl.a., at en lønmodtager,
som i strid med forslagets § 1, nr. 5, ikke får udbetalt løn under ferie
eller ferietillæg, kan nå at rejse kravet og søge dette gennemført, inden det
forældes.
Til nr. 8
Som følge af forslaget i § 1, nr. 5, tilfalder uhævet
feriegodtgørelse og ikke udbetalt løn under ferie eller ferietillæg først
statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis lønmodtageren ikke har rejst
krav om udbetaling efter §§ 34 a eller 34 b. Det indebærer, at
arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekort-udstederen skal udbetale beløb
efter
§§ 34 a eller 34 b til lønmodtageren, og at uhævet feriegodtgørelse
eller
ikke udbetalt løn under ferie eller ferietillæg først tilfalder statskassen
og
Arbejdsmarkedets Feriefond på det tidspunkt, hvor lønmodtageren ikke længere
kan få beløbet udbetalt efter §§ 34 a eller 34 b. Det følger af praksis
i
dag, at arbejdsgiveren, FerieKonto og feriekortudsteder afregner de uhævede
feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond 1 måned efter, dvs. den 31.
oktober,
eller den 15. november, hvis arbejdsgiveren afregner til en privat feriefond.
Det betyder, at anmodninger om udbetaling, som modtages senest den 30.
september,
kan udbetales efter §§ 34 a eller 34 b frem til den 31. oktober, hhv.
den
15. november.
Til nr. 9
Efter den gældende retstilstand kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætte retningslinjer for de private feriefonde. For
at
skabe klarhed, præciseres med forslaget, at direktøren for
Arbejdsdirektoratet
har bemyndigelse til at fastsætte egentlige regler herfor efter forhandling
med
Civilretsdirektoratet, som har almene fonde under sit ressort. For så vidt
angår direktøren for Arbejdsdirektoratets beføjelser i forhold til de private
feriefonde henvises til lovbemærkningerne til den gældende lovs § 36,
stk. 3.
Til nr. 10
Som følge af forslaget i § 1, nr. 5, foreslås, at hvis
en lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn under ferie
eller
ferietillæg efter disse regler, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet kræve
beløbet indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond. Beløbet inddrives på
sædvanlig vis. En lønmodtager vil derudover kunne ifalde strafansvar efter
straffeloven for afgivelse af urigtige oplysninger m.v.
Til nr. 11
Det præciseres i overensstemmelse med gældende praksis, at
bestemmelsen også gælder, hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er
afskåret fra at holde ferie inden ferieperiodens udløb.
Til nr. 12
Bestemmelsen ophæves som følge af forslaget til nr. 13.
Til nr. 13
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1,
nr. 5, hvorefter der i højere grad kan ske udbetaling af uhævede feriepenge.
Der skønnes derfor ikke at være behov for at opretholde den gældende 5 års
regel.
Det foreslås på den baggrund, at muligheden for udbetaling
af forældede feriepenge i de situationer, hvor ferien er holdt, eller hvor
ferien ikke er holdt på grund af særlige forhold (feriehindringer), fortabes,
hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb retter henvendelse
til direktøren for Arbejdsdirektoratet. Herved fraviges udgangspunktet i
forældelsesloven af 1908. Erfaringsmæssigt er der tale om et begrænset antal
sager, hvor lønmodtageren mere end 3 år efter ferieårets udløb retter
henvendelse til Arbejdsdirektoratet, men disse sager er ofte vanskelige at
oplyse tilstrækkeligt, da det kan være vanskeligt for lønmodtageren at få
attesteret feriekortet af en evt. tidligere arbejdsgiver så langt tilbage,
ligesom det kan være vanskeligt at få oplyst så langt tilbage, i hvilke
perioder der er udbetalt sygedagpenge. Administrative hensyn taler således
for
at begrænse perioden til 3 år.
Retten til udbetaling af uhævede feriepenge efter
§§ 34 a eller 34 b i forslagets § 1, nr. 5, fortabes dog, hvis
lønmodtageren ikke har rejst kravet og anmodet om udbetaling over for
arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder senest den 30. september
efter ferieårets udløb.
Til nr. 14
Beskæftigelsesministeren har i 2003 fastsat, hvor stor en
del af feriepengene efter § 36, der skal tilfalde statskassen.
Fastsættelsen er sket på baggrund af en undersøgelse af, hvor stor en
procentdel af de forældede og uhævede feriepenge i et ferieår, der kan
henføres
til personer, der i stedet for at holde deres optjente ferie har fået
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller orlovsydelse.
Da forslaget indebærer, at der sker en større udbetaling af
de uhævede feriepenge, må der alt andet lige blive tale om, at en større
andel
af de fortsat uhævede feriepenge kan henføres til personer, der i stedet for
at
holde deres optjente ferie har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp
eller
orlovsydelse. Den fastsatte procentandel må derfor skulle hæves. Derfor
foreslås det, at beskæftigelsesministeren inden den 1. september 2005
fastsætter, hvor stor en andel af feriepenge efter § 36, der skal
tilfalde
statskassen fra og med optjeningsåret 2003. Fastsættelsen forventes at ske på
samme måde som i dag ved hjælp af en registerundersøgelse.
For optjeningsåret 2002 vil det ikke være muligt at
foretage en sådan undersøgelse, hvorfor der for dette år fastsættes en fast
procent, jf. forslaget til § 2, stk. 3, og de tilhørende
bemærkninger.
Til nr. 15
Forslaget er en følge af forslaget i § 1, nr. 18 og
19.
Til nr. 16
Der er tale om en udbygning af den gældende
bemyndigelsesbestemmelse.
Forslaget giver mulighed for at indhente oplysninger
elektronisk. Dette er en forudsætning for, at den eksisterende hjemmel til at
foretage registersamkøring i forbindelse med tilsynsundersøgelser af
ferieforholdene,
fx i bestemte brancher, skal kunne udnyttes i praksis. Oplysningerne kan også
indhentes i forbindelse med Arbejdsdirektoratets stikprøvekontrol af
udbetalinger efter forslagets § 1, nr. 5.
Der gives endvidere mulighed for at indhente oplysninger
fra arbejdsløshedskasser. Dette kan være i forbindelse med stikprøvekontrol
af
udbetalinger efter forslaget i § 1, nr. 5.
Det præciseres, at Arbejdsdirektoratet kan indhente
oplysninger om, hvilke personer, der har været ansat hos en arbejdsgiver.
Dette
er en forudsætning for, at Arbejdsdirektoratet fuldt ud kan udnytte hjemlen
til
at foretage tilsynsundersøgelser af ferieforholdene fx i bestemte brancher.
Disse oplysninger vil typisk blive indhentet via skattemyndighederne eller
evt.
ATP.
Derudover foreslås det, at Arbejdsdirektoratet kan indhente
oplysninger om, hvilke arbejdsgivere en person har været ansat hos.
Bestemmelsen tænkes typisk anvendt i forhold til skattemyndighederne og ATP i
forbindelse med Arbejdsdirektoratets stikprøvekontrol af udbetalinger efter
forslagets § 1, nr. 5.
Forslaget giver endvidere mulighed for bl.a. at indhente
oplysninger om, hvornår en person er ophørt hos en arbejdsgiver, og i hvilke
perioder en person har holdt ferie. Bestemmelsen tænkes typisk anvendt i
forhold til private og offentlige arbejdsgivere i forbindelse med
Arbejdsdirektoratets stikprøvekontrol af udbetalinger efter forslaget i § 1,
nr. 5.
Samtidig foreslås det, at Arbejdsdirektoratet får mulighed
for at indhente oplysninger om, hvilke offentlige ydelser, der er udbetalt
til
en person. Bestemmelsen tænkes typisk anvendt i forhold til
skattemyndighederne
og arbejdsløshedskasserne i forbindelse med Arbejdsdirektoratets
stikprøvekontrol af udbetalinger efter forslaget i § 1, nr. 5.
Endelig foreslås det, at Arbejdsdirektoratet får mulighed
for at indhente regnskabsoplysninger m.v. af betydning for kontrol med den,
der
administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3. Bestemmelsen tænkes anvendt i
forhold til de private feriefonde og er navnlig relevant i de tilfælde, hvor
en
fond er under opløsning, og hvor direktørens beføjelser efter § 36, stk. 3,
jf.
§ 44, stk. 6, derfor vanskeligt kan gøres gældende.
I det omfang oplysningerne kan indhentes fra offentlige
myndigheder, forudsættes Arbejdsdirektoratet at gøre dette, medmindre de
konkrete forhold tilsiger andet, fx i partstvister eller hvis der er
periodiseringsproblemer. De gældende regler om indhentning af oplysninger fra
arbejdsgivere har ikke givet anledning til problemer i praksis.
Til nr. 17
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3.
Til nr. 18
Forslaget indebærer, at direktøren for Arbejdsdirektoratet
kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger efter § 43, og er en
konsekvens af forslaget i § 1, nr. 5, sammenholdt med forslaget i
§ 1, nr. 16. Bemyndigelsen tænkes således udnyttet til at fastsætte
regler
om, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller kortudsteder, som udbetaler
feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter forslagets
§ 1,
nr. 5, skal sende lønmodtagerens skriftlige erklæring til direktøren for
Arbejdsdirektoratet samtidig med, at de uhævede feriepenge overføres til
Arbejdsmarkedets Feriefond hhv. en privat feriefond efter lovforslagets
§ 1, nr. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet vil derefter i fornødent
omfang kunne foretage kontrol af disse. Endvidere vil der kunne blive fastsat
regler om, at tilsidesættelse af reglerne om videresendelse m.v. kan straffes
med bøde, jf. lovens § 47, stk. 3.
Til nr. 19
I en delbetænkning afgivet af Justitsministeriets udvalg om
retsvirkningerne af digital signatur m.v. (betænkning nr. 1400/2001 om
e-signatur og formkrav i lovgivningen) beskæftiger udvalget sig med
spørgsmålet
om, hvorvidt der er behov for at lovgive om anvendelsen af digital
kommunikation i forbindelse med formkrav og skriftlighed, underskrift mv. i
lovgivningen. Udvalget peger på, at ændringer af love mv. kan være nødvendig
for at sikre, at lovgivningen ikke udgør en hindring for en hensigtsmæssig
brug
af digital kommunikation, og dermed en hensigtsmæssig IT-anvendelse. Udvalget
foreslår, at sådanne ændringer som udgangspunkt sker i de respektive love ved
traditionelle ændringsforslag, men således at der på området for
kommunikation
til det offentlige indføres en generel hjemmelsbestemmelse, som gør det
muligt
ved bekendtgørelse at ændre formkrav, som hindrer anvendelse af digital
kommunikation.
Forvaltningsloven er i overensstemmelse hermed ændret ved
lov nr. 215 af 22. april 2002 om ændring af forvaltningsloven (Digital
kommunikation), fremsat som L 72 af 30. januar 2002, Folketingstidende Till.
A,
sp. 2062, 2069, 2343, 4591, 4989, Till. B, sp. 392, Till. C, sp. 251.
Udmøntningen af den nævnte hjemmelsbestemmelse i
forvaltningsloven omfatter en borgers ret til digitalt at kommunikere med en
offentlig myndighed samt digital kommunikation fra en myndighed til en anden.
Derimod omfatter bestemmelsen ikke digital kommunikation fra en offentlig
myndighed til en borger.
I forlængelse heraf foreslås, ligeledes i overensstemmelse
med udvalgets anbefaling, indsat en hjemmelsbestemmelse i ferieloven med
henblik på eventuelt at kunne fastsætte regler om digital kommunikation for
herved at kunne fremtidssikre kommunikationen i relation til administrationen
af ferieloven.
Parallelt med bemyndigelsesbestemmelsen i
forvaltningslovens § 32 a vil der således kunne blive fastsat regler om
digitale kommunikationsveje mellem følgende:
–
Lønmodtagere
–
Arbejdsgivere
–
Private fonde
–
Feriekortudstedere
–
FerieKonto
–
Arbejdsmarkedets
Feriefond
–
Arbejdsdirektoratet
–
Arbejdsmarkedets
Ankenævn
Der er tale om muligheden for gennem disse
kommunikationsveje at udveksle alle typer af digitale dokumenter og data, der
har betydning for administrationen af ferielovgivningen. Det kan være fx
FerieKontos blanketter og feriekontobeviser, behandling og afgørelse af
tvister
mellem arbejdsgivere og lønmodtagere eller med private feriefonde, eller
behandling af arbejdsgiveres ansøgninger om fritagelse for betaling til den
tyske feriekasse efter den dansk-tyske ferieaftale og afgørelser fra
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Det er vigtigt, at der ved udmøntningen af
hjemmelsbestemmelsen tages højde for, at den digitale kommunikation skal være
sikker, da der er tale om udveksling af fortrolige og personlige oplysninger,
samt at oplysningerne skal kunne tilskrives afsenderen. Det vil sige, at den
digitale kommunikation og den måde, hvorpå den foregår, skal sikre de samme
hensyn, som ligger bag et givent formkrav, fx et krav om skriftlighed.
Det skal således sikres, at det er muligt at dokumentere,
at der ikke efterfølgende er sket utilsigtede ændringer i informationerne
(integritet). Det skal dokumenteres, at informationerne stammer fra den
angivne
afsender (autenticitet). Det skal sikres, at afsenderen ikke efterfølgende
kan
påstå, at informationen, som den foreligger, ikke stammer fra denne
(uafviselighed).
Disse hensyn vil bl.a. kunne tilgodeses ved brug af
elektronisk signatur.
Ved udvekslingen af informationer med personlige og
fortrolige oplysninger skal der også ske kryptering. Herved sikres, at ingen
andre end de modtagere, som informationerne er tænkt rettet til, kan få
kendskab til deres indhold (konfidentialitet). Krypteringen skal ske på et
passende sikkerhedsniveau.
Med »digital kommunikation« sigtes navnlig til digitale
meddelelser, som kan gøres læselige for modtageren ved gengivelse på skærm,
papirudskrift mv., herunder henvendelser til offentlige myndigheder i form af
elektronisk post (e-post). Herudover kan der efter omstændighederne være tale
om andre digitale medier, fx video- eller lydoptagelser.
Formålet med dette forslag er således at skabe hjemmel til
at fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation fra den
pågældende
offentlige myndighed til en borger. Konkret drejer det sig om
Arbejdsdirektoratets, FerieKontos og Arbejdsmarkedets Ankenævns kommunikation
med lønmodtagere, arbejdsgivere, private feriefonde og feriekortudstedere.
Det fremgår af bemærkningerne til ovennævnte
ændringsforslag til forvaltningsloven, at udtrykket »den offentlige
forvaltning« skal forstås i overensstemmelse med de tilsvarende udtryk i
forvaltningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 1,
stk. 1.
Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen i
forvaltningsloven og forslaget i denne lov er udformet således, at borgeren
(lønmodtagere, arbejdsgivere osv.) kan få ret, men ikke pligt, til at benytte
digital kommunikation. Borgeren kan således frit vælge formen for
henvendelsen
til forvaltningen (FerieKonto, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets
Ankenævn). Vælges digital kommunikation, forudsættes det, at forvaltningen
teknisk er i stand til at modtage henvendelsen i denne form. Det må endvidere
generelt kunne kræves, at borgeren anvender et teknisk format, der kan læses
af
forvaltningen. Benyttes fx e-post, skal henvendelsen ske til en bestemt
e-post
adresse.
Forslaget svarer i øvrigt til en tilsvarende bestemmelse i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Behandling, herunder udveksling og transmission, af
personoplysninger skal ske under iagttagelse af lov om behandling af
personoplysninger og regler udstedt i medfør heraf. Ved udarbejdelse af
bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har
betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Til nr. 20
Det præciseres, at direktøren for Arbejdsdirektoratet også
kan træffe afgørelse i tvister om optjening og afholdelse af ferie,
udbetaling
af feriegodtgørelse m.v., herunder ved ferieårets afslutning efter §§ 34
a
eller 34 b, og om modregning efter § 39, medmindre forholdet er
reguleret
ved kollektiv overenskomst, jf. dog forslaget i § 1, nr. 24.
Til nr. 21
Arbejdsmarkedets Ankenævn har i konkrete sager annulleret
direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om feriehindringer, idet
ankenævnet har lagt vægt på, at spørgsmålet om feriehindringer var indskrevet
i
en kollektiv overenskomst. Det foreslås derfor præciseret i overensstemmelse
med ankenævnets praksis, at direktørens kompetence er afskåret, hvis
forholdet
er reguleret ved kollektiv overenskomst.
Til nr. 22
I overensstemmelse med gældende administrativ praksis
forslås det præciseret, at direktøren for Arbejdsdirektoratet også kan træffe
afgørelse i tvister om betaling af morarenter efter § 28, stk. 2.
Dette gælder uanset om forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.
Baggrunden for dette er, at renterne af for sent indbetalt feriegodtgørelse
bl.a. anvendes til dækning af udgifterne til administrationen af FerieKonto,
og
at resterende renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, i det omfang,
renteafkastet ikke er tilfaldet statskassen, fx som led i finanslovsaftalen.
Spørgsmålet om morarenter ved for sen indbetaling til FerieKonto vedrører
således ikke forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, men vedrører
beløb, som tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller evt. statskassen, og
arbejdsmarkedets parter bør derfor ikke have kompetence til at træffe
afgørelse
om sådanne beløb, ligesom de af samme årsager ikke har denne kompetence i
§ 44, stk. 3-6, som bliver stk. 4-7.
Til nr. 23
Arbejdsmarkedets Ankenævn har i en konkret sag annulleret
direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelse om forældelse, idet ankenævnet
har lagt vægt på, at spørgsmålet om forældelse var indskrevet i en kollektiv
overenskomst. Det foreslås derfor præciseret, at direktøren for
Arbejdsdirektoratet er kompetent til at træffe afgørelse i tvister om
forældelse og indbetaling af beløb, der i medfør af § 36 tilfalder
statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål,
selvom
forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst. Tilsvarende forudsættes
direktøren at være kompetent til at træffe afgørelse i relation til
§ 44,
stk. 4-6, som bliver stk. 5-7, uanset om forholdet er reguleret ved
kollektiv overenskomst. Baggrunden herfor er, at der er tale om forhold, som
ikke angår forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, men som
vedrører
feriepenge, som tilfalder statskassen, Arbejdsmarkedets Feriefond eller de
private feriefonde, og som arbejdsmarkedets parter derfor ikke bør have
kompetence
til at træffe afgørelse om.
Til nr. 24
Det foreslås, at
direktøren
for Arbejdsdirektoratet får kompetence til at træffe afgørelse om udbetaling
af
beløb efter § 34 b, stk. 4, uanset om forholdet i øvrigt er
reguleret
ved kollektiv overenskomst. Det skyldes, at godkendelse af udbetaling efter
denne regel forudsætter oplysninger om lønmodtagerens private forhold.
Til nr. 25
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.
§ 1, nr. 19, om fastsættelse af regler om digital kommunikation træder
først i kraft den 1. januar 2005 af administrative årsager. § 1, nr. 5,
6,
7, 8, 10, 12, 13 og 24, har dog først virkning for ferie, som er optjent i
2002
og frem. Udbetaling af uhævede feriepenge efter lovforslagets regler kan
således tidligst ske for feriegodtgørelse, der ikke er hævet ved ferieårets
udløb og for løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt ved
ferieårets udløb den 30. april 2004. Krav på ferie optjent i 2002, som
vedrører
ferieåret 2003-2004, forældes først den 30. september hhv. 30. november 2004,
jf. forslagets § 1, nr. 6 og 7. Krav på ferie optjent i 2001 forældes derimod
efter de gældende regler den 15. maj 2003 hhv. 10. juli 2003.
Til stk. 2
Ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 1 indebærer, at
muligheden for at overføre ferie efter § 19, stk. 5 og 6, ophæves pr. 1.
januar
2004. Det betyder, at en lønmodtager og en arbejdsgiver ikke efter den 31.
december 2003 kan indgå aftaler om at overføre ferie efter § 19, stk. 5 og 6,
uanset at direktøren for Arbejdsdirektoratet tidligere har truffet afgørelse
om, at betingelserne i § 19, stk. 5 og 6, er opfyldt.
Ferie, der er aftalt overført efter reglerne i § 19,
stk. 5, før den 1. januar 2004, afholdes efter de hidtidige regler
herom.
Til stk. 3
Staten har hidtil fået 45 pct. af de uhævede feriepenge som
kompensation for udbetaling af offentlige ydelser i stedet for feriepenge.
Statens andel beløb sig i 2001 til ca. 79 mio. kr., og forventes i 2003 at
være
på 70 mio. kr. Statens andel fastsættes på baggrund af en undersøgelse af,
hvor
stor en procentdel af den forældede og uhævede feriegodtgørelse i et givet
ferieår, der kan henføres til personer, der i stedet for at holde deres ferie
har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller
børnepasningsorlovsydelse.
Det følger af forslaget til § 1, nr. 14, at der på
baggrund af de nye udbetalingsregler skal foretages en ny undersøgelse, der
fastsætter statens andel. Dette kan imidlertid tidligst ske i 2005 for
optjeningsåret 2003, da de nødvendige oplysninger om, i hvilket omfang den
nye
ordning bliver udnyttet, først foreligger på dette tidspunkt. For år 2004 kan
der altså ikke foretages en undersøgelse, men det må formodes, at
statskassens
andel ikke ændres væsentligt. Hvis det lægges til grund, at der efter den
forøgede udbetaling af uhævede feriepenge til lønmodtagerne resterer ca. 80
mio. kr. i uhævede feriepenge i år 2004, kan statskassens andel i år 2004
fastsættes til 74 pct., hvorefter statens provenu i år 2004 vil være skønnet
58,7 mio. kr. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger om
økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Ferielov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 4.
En
lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie,
ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke
fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de øvrige
bestemmelser i loven.
Stk. 2-3.
---
1.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
2. punktum
:
»Aftaler om overdragelse af feriekort og
feriekontobeviser er ugyldige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke
kan gøres til genstand for retsforfølgning.«
§ 11.
Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om optjening af ferie ved
ansættelse under 1 måned og om optjening af ferie og fradrag i månedslønnen
for lønmodtagere, som arbejder mere end 5 dage om ugen. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan ligeledes fastsætte regler om optjening af
ferie for lønmodtagere, som ikke har en kontrollabel arbejdstid.
2.
I
§ 11
indsættes efter
»arbejdstid«: »og om ferie efter § 9 for elever, som arbejder mere end 5
dage om ugen.«
§ 19.
---
3.
§ 19, stk. 5
og
6,
ophæves.
Stk. 5.
Lønmodtagere, der ikke er omfattet
af en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan for optjent ferie
ud over 20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie efter
reglerne i stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser:
1)
Lønmodtagere, der
er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst
om løn- og arbejdsvilkår, kan aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende
overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af ferie. Hvis
der er indgået flere overenskomster om løn- og arbejdsvilkår inden for det
pågældende faglige område, finder den overenskomst anvendelse, som omfatter
det største antal lønmodtagere.
2)
Lønmodtagere, der
er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektive
overenskomster, kan aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst om
overførsel af ferie på et andet fagligt område finder anvendelse.
Stk. 6.
En
arbejdsgiver, som ønsker at indgå aftaler med sine ansatte efter stk. 5,
skal skriftligt meddele direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke
kollektive overenskomster der ønskes anvendt og for hvilke personalegrupper,
jf. § 44, stk. 7. Uoverensstemmelser om fortolkning af eller brud
på den overenskomst, der finder anvendelse, jf. stk. 5, afgøres ved
fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.
§ 23.
---
4.
I
§ 23, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »på« til: »senest den 1. i måneden efter«.
Stk. 6.
En
lønmodtager, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. § 24, for det
løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som
lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu. Feriegodtgørelsen forfalder til
betaling på fratrædelsestidspunktet, jf. § 28.
5.
Efter
§ 34 indsættes:
»Kapitel 5 a
Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie
eller ferietillæg ved ferieårets udløb
§ 34 a.
Ved ferieårets udløb udbetales feriegodtgørelse til lønmodtageren af den, der
i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, hvis beløbet er på 1.500
kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis
lønmodtageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra et
tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse
vedrørende dette ansættelsesforhold kun, hvis beløbet vedrører ferie ud over
20 dage.
Stk. 2.
Ved
ferieårets udløb udbetaler FerieKonto feriegodtgørelse til lønmodtageren,
hvis beløbet er på 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Hvis feriegodtgørelsen vedrører et ansættelsesforhold,
der har været uafbrudt fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets
udløb, og beløbet ikke vedrører ferie ud over 20 dage eller ferie, som er
holdt, kan beløbet kræves tilbagebetalt, jf. § 37, stk. 2.
Stk. 3.
Ved
ferieårets udløb udbetaler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt
ferietillæg til lønmodtageren, hvis beløbet er på 1.500 kr. eller derunder
efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie
ud over 20 dage.
§ 34 b.
Feriegodtgørelse
for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af lønmodtageren
inden udløbet af ferieåret, og hvor beløbet er mindre end 3.000 kr. efter
fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales efter anmodning til
lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer
feriegodtgørelsen, jf. dog § 34 a. Det er en betingelse, at lønmodtageren
skriftligt erklærer, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold.
Stk. 2
.
Fer
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest
ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af
FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,
jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer,
at ansættelsesforholdet er ophørt.
Stk. 3
.
Fer
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til
lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for
beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som
ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til
lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31
administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at
lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for
beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke
er aftalt overført efter §§ 19 eller 40.
Stk. 4.
Har
lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om
børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk.
2 og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående
godkendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det
antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der herefter resterer et
antal feriedage, meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren,
FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,
for hvor mange dage, der kan udbetales til lønmodtageren.
Stk. 5.
Muligheden for
udbetaling efter stk. 1-3 fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30.
september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren,
FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,
om udbetaling efter disse regler. Muligheden for udbetaling efter
godkendelse, jf. stk. 4, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30.
september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren for
Arbejdsdirektoratet om udbetaling efter disse regler.
Bemyndigelser
§ 34 c.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om information, fremgangsmåde og
udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter §§ 34
a og 34 b, herunder for en lønmodtager som arbejder mere end 5 dage om ugen.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan regulere beløbet efter §§ 34 a og 34 b, stk. 1.«
§ 35.
Krav på feriegodtgørelse, løn under
ferie eller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for
arbejdsgiveren senest den 15. maj efter ferieårets udløb.
6.
I
§ 35, stk. 1,
ændres »15.
maj« til: »30. september«.
Stk. 2.
Hvis
arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes det, medmindre lønmodtageren
senest den 10. juli efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved
retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette
henvendelse til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.
7.
I
§ 35, stk. 2,
ændres »10.
juli« til: »30. november«.
§ 36.
---
8.
§ 36, stk. 2,
affattes
således:
Stk. 2.
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til
lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, tilfalder statskassen og
Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.
»
Stk. 2
.
Fer
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til
lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter
§§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond,
jf. dog §§ 19 og 40.«
Stk. 3.
Inden for
områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at den andel af uhævede
eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 2 skal tilfalde
Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte retningslinjer for og
føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.
9.
I
§ 36, stk. 3,
ændres
»retningslinjer« til: »regler«.
§ 37.
Hvis en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien, kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse,
løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.
10.
I
§ 37
indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2.
Hvis en
lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn under ferie
eller ferietillæg efter §§ 34 a eller 34 b, kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under
ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.«
§ 38.
Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde
ferien inden ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie
eller ferietillæg til lønmodtageren.
11.
I
§ 38, stk. 1
, indsættes
efter »inden«: »ferieperiodens eller«.
Stk. 2.
Muligheden for udbetaling efter stk. 1 fortabes, hvis lønmodtageren ikke
inden 5 år efter ferieårets udløb retter henvendelse til direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen.
12.
§ 38, stk.2
, ophæves.
§ 41.
---
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om udbetaling af
feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af
§§ 36 og 38.
13.
I
§ 41, stk. 2,
indsættes som
2. punktum
: »Muligheden for udbetaling
fortabes, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb, jf. dog
§ 34 b, stk. 5, retter henvendelse til direktøren for
Arbejdsdirektoratet.«
§ 42.
Arbejdsministeren fastsætter inden den 1. maj 2003 og derefter hvert tredje
år inden 1. maj, hvor stor en del af de i § 36 nævnte beløb der
tilfalder statskassen.
14.
I
§ 42, stk. 1,
ændres
»
1. maj 2003
«
til: »1. september 2005«, og »1. maj,« til: »1. september,«.
Stk. 2.
---
Kapitel 7
15.
Overskriften
til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Indhentning af oplysninger
Indhentning af oplysninger, dokumentation og digital
kommunikation«
16.
§ 43, stk. 1,
affattes
således:
§ 43.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan indhente oplysninger til brug
for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses
organisationer, andre offentlige myndigheder, Lønmodtagernes Garantifond,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der administrerer beløb omfattet af
§ 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets Feriefond om,
»
§ 43.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger til brug for
administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses
organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,
Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der
administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets
Feriefond, herunder i elektronisk form, om,
1)
i hvilken periode
og i hvilket omfang en person har været beskæftiget,
1)
hvilke personer,
der har været ansat hos en arbejdsgiver,
2)
hvilken løn der er
udbetalt til en person,
2)
hos hvilke
arbejdsgivere en person har været ansat,
3)
feriegodtgørelse,
der ikke er hævet eller ikke er udbetalt, og
3)
i hvilke perioder,
en person har holdt ferie,
4)
meddelelser af
betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto.
4)
hvornår en person
er ophørt hos en arbejdsgiver,
5)
i hvilken periode
og i hvilket omfang en person har været beskæftiget,
6)
hvilken løn, der er
udbetalt til en person,
7)
hvilke offentlige
ydelser, der er udbetalt til en person,
8)
feriegodtgørelse,
der ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er
udbetalt, herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b,
9)
meddelelser af
betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto,
10)
meddelelser af
betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og
ferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunder personers skriftlige
erklæringer, og
11)
regnskabsoplysninger
m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af
§ 36, stk. 3.«
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen skal i forbindelse med afgørelse af
sager efter § 44, stk. 7, i fornødent omfang indhente en udtalelse
fra parterne på vedkommende faglige område.
17.
§ 43, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om indhentning af
oplysninger efter denne bestemmelse.
18.
I
§ 43, stk. 4,
som bliver
stk. 3, indsættes efter »indhentning«: »og opbevaring«.
19.
Efter
§ 43 indsættes:
»
§ 43 a.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om muligheden for digital
kommunikation mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, dem, der i medfør af
§ 31 administrerer feriegodtgørelse, FerieKonto, Arbejdsmarkedets
Feriefond, dem, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3,
Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«
§ 44.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i tvister mellem
en arbejdsgiver og lønmodtager om ret til ferie og feriegodtgørelse, løn
under ferie eller ferietillæg, medmindre der er tale om forhold, der er
reguleret ved kollektiv overenskomst.
20.
§ 44, stk. 1
, affattes således:
»Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse i tvister
mellem en arbejdsgiver og lønmodtager om optjening, afholdelse og ret til
ferie og feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, indbetaling og
udbetaling af feriegodtgørelse m.v., herunder ved ferieårets udløb efter
§§ 34 a eller 34 b, og modregning efter § 39, med mindre der er
tale om forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. dog stk.
5.«
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om, hvorvidt en
lønmodtager, der er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf.
§ 38, kan få feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg
udbetalt.
21.
I
§ 44, stk. 2,
indsættes
efter »udbetalt«: », medmindre der er tale om forhold, der er reguleret ved
kollektiv overenskomst«.
22
. I
§ 44
indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
træffer afgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28,
stk. 2.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i tvister om
indbetaling af beløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller
Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål.
23.
I
§ 44, stk. 3,
som bliver
stk. 4, indsættes efter »om«: »forældelse og«.
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om udbetaling af
beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller
Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål.
24.
I
§ 44, stk. 4,
som bliver
stk. 5, indsættes efter »beløb«: »efter § 34 b, stk. 4, eller
beløb«.
Stk. 5-6.
---
Stk. 7.
Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt
betingelserne
i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er truffet en
endelig eller foreløbig afgørelse inden 6 uger, anses betingelserne for
opfyldt.
25.
§ 44, stk. 7,
som bliver
stk. 8, ophæves.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ferieloven (Renteafkast af FerieKonto) Retsinformation · 13. november 2003
- Forældelse - feriegodtgørelse for 1999 - søgt om udbetaling i juli 2006 Retsinformation · 3. april 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om ferie og lov om et indkomstregister (Erstatningsferie for sygdom under ferien, samtidighedsferie for medhjælp i en privat husstand og personer, som er omfattet af forskerskatteordningen og indberetning til indkomstregisteret m.v. ) Retsinformation · 22. marts 2012
- Efterløn, fradrag for ferie i efterløn, optjeningsår 2002, ferie holdt før 1. januar 2004 Retsinformation · 20. maj 2009
- Forslag til Lov om ændring af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Kontrol af arbejdsgiverens indbetaling af uhævede feriepenge, videregivelse af oplysninger fra FerieKonto, afholdelse af ferie i en fritstillingsperiode, forældelsesregler, m.v.) Retsinformation · 13. januar 2011
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Retsinformation · 6. januar 2004