Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

2003/1 LSF 53Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet5. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. november 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af ferieloven

(Udbetaling af uhævede feriepenge)

§ 1

I ferieloven, lov nr. 396 af 31. maj 2000, som ændret

ved lov nr. 133 af 20. marts 2002 og lov nr. 1039 af 17. december 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 4, stk. 1,

indsættes som

2. punktum

:

»Aftaler om overdragelse af feriekort og feriekontobeviser er

ugyldige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke kan gøres til genstand

for retsforfølgning.«

2.

I

§ 11

indsættes efter »arbejdstid«: »og om

ferie efter § 9 for elever, som arbejder mere end 5 dage om ugen.«

3.

§ 19, stk. 5

og

6

, ophæves.

4.

Læs alt

I

§ 23, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »på«

til: »senest den 1. i måneden efter«.

5.

Efter

§ 34 indsættes:

»Kapitel 5 a

Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg ved ferieårets udløb

§ 34 a.

Ved ferieårets udløb udbetales feriegodtgørelse til lønmodtageren af den, der

i

medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, hvis beløbet er på 1.500 kr.

eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis

lønmodtageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra et

tidspunkt

i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse vedrørende

dette ansættelsesforhold kun, hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.

Stk. 2.

Ved

ferieårets udløb udbetaler FerieKonto feriegodtgørelse til lønmodtageren,

hvis

beløbet er på 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Hvis feriegodtgørelsen vedrører et ansættelsesforhold,

der har været uafbrudt fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets

udløb,

og beløbet ikke vedrører ferie ud over 20 dage eller ferie, som er holdt, kan

beløbet kræves tilbagebetalt, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 3.

Ved ferieårets

udløb udbetaler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt ferietillæg til

lønmodtageren, hvis beløbet er på 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af

skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.

§ 34 b.

Feriegodtgørelse

for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af lønmodtageren

inden

udløbet af ferieåret, og hvor beløbet er mindre end 3.000 kr. efter fradrag

af

skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af

FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,

jf.

dog § 34 a. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at

ferien er holdt i et ansættelsesforhold.

Stk. 2

.

Fer

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest

ved

udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af

FerieKonto

eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk.

4. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at

ansættelsesforholdet er ophørt.

Stk. 3

.

Fer

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til

lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for

beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som

ikke

er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til

lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31

administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at

lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for

beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke

er

aftalt overført efter §§ 19 eller 40.

Stk. 4.

Har

lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om

børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk.

2

og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående

godkendelse.

Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de

uhævede feriepenge svarer til. Hvis der herefter resterer et antal feriedage,

meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren, FerieKonto eller

den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange

dage,

der kan udbetales til lønmodtageren.

Stk. 5.

Muligheden for

udbetaling efter stk. 1-3 fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30.

september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren,

FerieKonto

eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, om

udbetaling

efter disse regler. Muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf. stk. 4,

fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets

udløb skriftligt anmoder direktøren for Arbejdsdirektoratet om udbetaling

efter

disse regler.

Bemyndigelser

§ 34 c.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om information, fremgangsmåde og

udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter §§ 34

a

og 34 b, herunder for en lønmodtager der arbejder mere end 5 dage om ugen.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan regulere beløbet efter §§ 34 a og 34 b, stk. 1.«

6.

I

§ 35, stk. 1,

ændres »15. maj« til:

»30. september«.

7.

I

§ 35, stk. 2,

ændres »10. juli« til:

»30. november«.

8.

§ 36, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til

lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter

§§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond,

jf. dog §§ 19 og 40.«

9.

I

§ 36, stk. 3,

ændres »retningslinjer«

til: »regler«.

10.

I

§ 37

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Hvis en

lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg efter §§ 34 a eller 34 b, kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under

ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.«

11.

I

§ 38, stk. 1,

indsættes efter

»inden«: »ferieperiodens eller«.

12.

§ 38, stk.2,

ophæves.

13.

I

§ 41, stk. 2,

indsættes som

2. punktum

: »Muligheden for udbetaling

fortabes, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb, jf. dog

§ 34 b, stk. 5, retter henvendelse til direktøren for

Arbejdsdirektoratet.«

14.

I

§ 42, stk. 1,

ændres »1. maj 2003«

til: »1. september 2005«, og »1. maj,« til: »1. september,«.

15.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Indhentning af oplysninger, dokumentation og digital

kommunikation«

16.

§ 43, stk. 1,

affattes således:

»Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger til

brug for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og

disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,

Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der

administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets

Feriefond, herunder i elektronisk form, om,

1)

hvilke personer, der

har været ansat hos en arbejdsgiver,

2)

hos hvilke

arbejdsgivere en person har været ansat,

3)

i hvilke perioder, en

person har holdt ferie,

4)

hvornår en person er

ophørt hos en arbejdsgiver,

5)

i hvilken periode og

i hvilket omfang en person har været beskæftiget,

6)

hvilken løn, der er

udbetalt til en person,

7)

hvilke offentlige

ydelser, der er udbetalt til en person,

8)

feriegodtgørelse, der

ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt,

herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b,

9)

meddelelser af

betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto,

10)

meddelelser af

betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og

ferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunder personers skriftlige

erklæringer, og

11)

regnskabsoplysninger

m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af

§ 36, stk. 3.«

17.

§ 43, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

18.

I

§ 43, stk. 4,

som bliver stk. 3,

indsættes efter »indhentning«: »og opbevaring«.

19.

Efter

§ 43 indsættes:

»§ 43 a.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om muligheden for digital

kommunikation mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, dem, der i medfør af

§ 31 administrerer feriegodtgørelse, FerieKonto, Arbejdsmarkedets

Feriefond, dem, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3,

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«

20.

§ 44, stk. 1

, affattes således:

»Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse i tvister

mellem en arbejdsgiver og lønmodtager om optjening, afholdelse og ret til

ferie

og feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, indbetaling og

udbetaling af feriegodtgørelse m.v., herunder ved ferieårets udløb efter

§§ 34 a eller 34 b, og modregning efter § 39, med mindre der er

tale

om forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. dog stk. 5.«

21.

I

§ 44, stk. 2,

indsættes efter

»udbetalt«: », medmindre der er tale om forhold, der er reguleret ved

kollektiv

overenskomst«.

22.

I

§ 44

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse i tvister om betaling af

morarenter,

jf. § 28, stk. 2.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

23.

I

§ 44, stk. 3,

som bliver stk. 4,

indsættes efter »om«: »forældelse og«.

24.

I

§ 44, stk. 4,

som bliver stk. 5,

indsættes efter »beløb«: »efter § 34 b, stk. 4, eller beløb«.

25.

§ 44, stk. 7,

som bliver stk. 8,

ophæves.

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004. § 1, nr. 19, træder dog først i kraft

den 1. januar 2005. § 1, nr. 5, 6, 7, 8, 10, 12, 13 og 24, har virkning

for ferie, som er optjent efter den 31. december 2001.

Stk. 2.

Ferie, der

er overført efter § 19, stk. 5, ved aftale indgået før den 1.

januar

2004, afholdes efter de hidtidige regler herom.

Stk. 3.

Af de

forældede og uhævede feriepenge, jf. lovens § 36, stk. 1 og 2, som

vedrører optjeningsåret 2002, tilfalder 74 pct. statskassen og 26 pct.

Arbejdsmarkedets Feriefond. Såfremt der er givet tilladelse efter lovens

§ 36, stk. 3, til at anvende uhævede feriepenge til andet formål,

tilfalder de 26 pct. dette andet formål i stedet for Arbejdsmarkedets

Feriefond.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Som følge af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk

Folkeparti for 2002 blev der nedsat et embedsmandsudvalg under

Beskæftigelsesministeriet, som skulle analysere mulighederne for, at uhævede

feriepenge i højere grad kan udbetales til de respektive lønmodtagere ved

ferieårets afslutning. Det skulle dog fortsat sikres, at staten modtager de

uhævede feriepenge i stedet for de respektive lønmodtagere, i det omfang

disse

i stedet for at holde ferie har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp

eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov. Udvalgets arbejde har bl.a.

vist,

at der er visse internationale forpligtelser, der afgrænser muligheden for at

udbetale de uhævede feriepenge. Inden for rammerne heraf har udvalget

opstillet

forskellige muligheder for i videst muligt omfang at udbetale de uhævede

feriepenge. Dette lovforslag er udarbejdet på baggrund af udvalgets analyser.

Det skønnes, at den samlede feriebetaling (feriegodtgørelse

og ferie med løn) i 2001 udgjorde ca. 75 mia. kr., og at ca. 175 mio. kr.

heraf, svarende til 0,25 pct., ikke blev udbetalt i løbet af ferieåret. Af de

uhævede feriepenge overføres i dag 45 pct. til staten som kompensation for

udbetaling af offentlige ydelser i stedet for feriepenge. Resten af de

uhævede

feriepenge tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde.

Lovforslaget skal sikre, at en endnu højere andel end de

skønnede 99,75 pct. af den samlede feriebetaling fremover udbetales til de

respektive lønmodtagere ved ferieårets afslutning.

Ferieloven sikrer i dag lønmodtageren ret til 5 ugers ferie

samt ret til løbende optjening af feriepenge. Feriepengene skal som

udgangspunkt udbetales i forbindelse med ferieafholdelsen. Rådets direktiv

93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med arbejdstiden sikrer en

lønmodtager ret til 4 ugers betalt ferie om året, og forhindrer at ferien kan

erstattes med en kontant udbetaling, medmindre arbejdsforholdet er ophørt,

jf.

pkt. 6 Forholdet til EU-retten.

Princippet om, at lønmodtageren kun har retten til de

optjente feriepenge, hvis ferien rent faktisk holdes, opretholdes med

lovforslaget, men det foreslås, at uhævede feriepenge for optjent ferie ud

over

4 uger eller optjente feriepenge, der stammer fra ophørte ansættelsesforhold,

kan udbetales til lønmodtageren efter dennes anmodning ved ferieårets

afslutning. Det foreslås desuden, at grænsen for udbetaling af uhævede

feriepenge ved ferieårets afslutning uden dokumentation hæves, og at beløb

under en bagatelgrænse fremover udbetales automatisk i stedet for efter

godkendelse af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Lovforslaget indeholder derudover nogle mindre

præciseringer og justeringer af forskellige bestemmelser i ferieloven.

1.1. Gældende regler

Ferielov nr. 396 af 31. maj 2000 er senere ændret ved lov

nr. 133 af 20. marts 2002 og lov nr. 1039 af 17. december 2002.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden

udløbet af ferieåret, og løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt

til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, tilfalder statskassen og

Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Af disse uhævede

feriepenge overføres i dag 45 pct. til staten som kompensation for udbetaling

af offentlige ydelser i stedet for feriepenge. Resten af de uhævede

feriepenge

tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde.

Hvis lønmodtageren efterfølgende dokumenterer at have holdt

ferie i ferieåret, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at fonden

udbetaler beløbet til lønmodtageren. Feriepenge, som svarer til højst 3

feriedage eller udgør højst 1.000 kr. efter fradrag af skat og

arbejdsmarkedsbidrag,

kan dog udbetales uden dokumentation for, at ferien er holdt.

Tilsvarende kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade,

at feriepenge for ferie, der ikke er holdt på grund af særlige forhold

(feriehindringer), udbetales til lønmodtageren, hvis denne dokumenterer at

have

haft en feriehindring.

Lønmodtageren kan i begge situationer få udbetalt

feriepengene i indtil 5 år efter udløbet af det ferieår, hvor ferien blev

holdt

eller skulle være holdt.

1.2. Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet

af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller

ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret,

under nærmere betingelser udbetales automatisk til lønmodtageren af

arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder, hvis beløbet er på 1.500

kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis en

lønmodtager har mindre end 3.000 kr. i uhævet feriegodtgørelse eller løn

under

ferie eller ferietillæg, kan lønmodtageren efter anmodning få pengene

udbetalt

af arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder, hvis ferien er holdt.

Derudover kan uhævet feriegodtgørelse eller ikke udbetalt

løn under ferie eller ferietillæg, ved ferieårets udløb udbetales af

arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder efter anmodning fra

lønmodtageren. Dette gælder uanset beløbets størrelse, hvis ferien er optjent

i

et ansættelsesforhold, der er ophørt, eller hvis ferien stammer fra den 5.

ferieuge. Hvis lønmodtageren har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp

eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret, gælder der dog

særlige regler.

Lønmodtagerens anmodning skal være i form af en skriftlig

erklæring der skal kunne kontrolleres ved en efterfølgende stikprøvekontrol.

Det foreslås derfor, at direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente

oplysninger til brug for en sådan kontrolmulighed.

Kravet om skriftlighed er ikke til hinder for brug af

digital signatur o.l.

Forslaget ændrer ikke på arbejdsgiverens ret til efter

forhandling med lønmodtageren at fastsætte, hvornår ferien skal holdes, jf.

lovens § 15.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden

udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er

udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som lønmodtageren

ikke har ret til at få udbetalt efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalder

fortsat statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private fonde,

medmindre ferien er overført til det følgende ferieår. Arbejdsgiveren,

FerieKonto og feriekortudsteder skal således afregne de uhævede feriepenge

ca.

et halvt år senere end efter de gældende regler.

Endelig indebærer forslaget, at adgangen til at få udbetalt

uhævede feriepenge efter dette forslags regler fortabes den 30. september

efter

ferieårets udløb, uanset om lønmodtageren senere dokumenterer, at

betingelserne

var opfyldt. Efter den 30. september efter ferieårets udløb kan lønmodtageren

fortsat få udbetalt uhævede feriepenge, men kun i indtil 3 år efter

ferieårets

udløb, hvis ferien er holdt eller lønmodtageren dokumenterer at have haft en

feriehindring.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

2.1. Statskassen

Staten får for tiden 45 pct. af de uhævede feriepenge som

kompensation for udbetaling af offentlige ydelser i stedet for feriepenge.

Statens andel beløb sig i 2001 til ca. 79 mio. kr. og forventes i 2003 at

være

på 70 mio. kr. Uden ændring af reglerne om uhævede feriepenge må det

forventes,

at statens andel ikke vil ændre sig væsentlig i de kommende år.

Der kan ikke på forhånd siges noget sikkert om, i hvilket

omfang lønmodtagerne vil udnytte de nye muligheder for udbetaling af uhævede

feriepenge. Dette gælder især muligheden for at få udbetalt feriepenge for

ophørte ansættelsesforhold og for den 5. ferieuge. Den automatiske udbetaling

af beløb op til 1.500 kr. kan forsigtigt skønnes at beløbe sig til 25 mio.

kr.

Som følge heraf mister staten sit hidtidige provenu af dette beløb. Staten

skønnes herved at få et provenutab på 11,3 mio. kr. årligt.

Hvis det lægges til grund, at der derudover udbetales 50

mio. kr. til personer som følge af muligheden for at få udbetalt uhævede

feriepenge for afholdt ferie vedrørende beløb under 3.000 kr., og for ophørte

ansættelsesforhold eller den 5. ferieuge, vil der restere ca. 80 mio. kr. i

uhævede feriepenge. Det må formodes, at størstedelen af de resterende uhævede

feriepenge relaterer sig til personer, der i ferieåret har fået

arbejdsløshedsdagpenge, børnepasningsorlovsydelse eller kontanthjælp i stedet

for feriepengene. Statens andel af disse resterende feriepenge vil derfor

være

væsentlig større end de nuværende 45 pct. Som følge heraf skal det på

baggrund

af en fornyet undersøgelse fastsættes, hvor stor en del af de uhævede

feriepenge, der fremover skal tilfalde statskassen.

For år 2004 kan der dog ikke foretages en undersøgelse, men

det må formodes, at statskassens andel - med undtagelse af de ovennævnte 11,3

mio. kr. - ikke ændres væsentligt. Hvis det lægges til grund, at der efter

den

forøgede udbetaling af uhævede feriepenge til lønmodtagerne resterer ca. 80

mio. kr. i uhævede feriepenge i år 2004, kan statskassens andel i år 2004

fastsættes til 74 pct., hvorefter statens provenu i år 2004 vil være ca. 58,7

mio. kr.

Der forventes iværksat en informationskampagne om de nye

regler, som vil blive finansieret af renter af FerieKonto, jf. lovens

§ 32, stk. 2.

I det omfang, der som følge af forslaget sker en øget

udbetaling af ellers ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg, vil der

blive tale om en merindtægt i form af beskatning af disse beløb. Endvidere

vil

statens provenutab som følge af udskudt skattebetaling ved overførsel af løn

under ferie til det følgende ferieår for ikke-overenskomstdækkede

lønmodtagere

forsvinde, da løn under ferie efter forslaget vil kunne udbetales umiddelbart

efter ferieårets ophør og dermed beskattes. Det vurderes dog, at statens

provenu som følge af disse ændringer er meget beskedent.

2.2. Offentlige arbejdsgivere

Forslaget skønnes ikke at have nogen økonomisk konsekvens

for de offentlige arbejdsgivere eller disses feriekortordninger. Den øgede

udbetaling af uhævet feriegodtgørelse og ikke udbetalt løn under ferie og

ferietillæg vil således ikke blive dyrere for disse arbejdsgivere, da sådanne

beløb også efter de gældende regler tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets

Feriefond eller de private feriefonde.

Forslaget vil imidlertid give de offentlige arbejdsgivere

og feriekortordninger en likviditetsmæssig fordel, da uhævet feriegodtgørelse

og ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg ikke længere skal afregnes

til

Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde ved ferieårets

afslutning, men først knap et halvt år senere. Længden af perioden med denne

likviditetsmæssige fordel er dog ikke nødvendigvis et halvt år, da

lønmodtageren allerede ved ferieårets udløb kan anmode om at få udbetalt ikke

hævet feriegodtgørelse eller ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg.

Forslaget har administrative konsekvenser for de offentlige

arbejdsgivere og disses feriekortordninger som følge af den automatiske

udbetaling af beløb på højst 1.500 kr. og udbetaling derudover på baggrund af

lønmodtagerens skriftlige erklæring. Endvidere vil arbejdsgiverne og disses

feriekortordninger i et vist omfang skulle informere lønmodtagerne om

mulighederne for at få udbetalt de uhævede feriepenge.

Arbejdsdirektoratets efterfølgende stikprøvekontrol vil alt

efter omfang indebære en mindre administrativ byrde for de offentlige

arbejdsgivere, som måtte bliver anmodet om at tilvejebringe oplysninger.

2.3. Arbejdsdirektoratet

Der kan blive tale om en mindre ressourcebesparelse for

Arbejdsdirektoratet som følge af, at en større andel af den uhævede

feriegodtgørelse, ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg kan udbetales

uden direktoratets godkendelse. Omvendt kan der dog også blive tale om en

mindre ressourceforøgelse, hvis disse regler giver anledning til tvister

mellem

arbejdsgivere og lønmodtagere om udbetaling, ligesom direktoratet skal

godkende

udbetalinger, hvis lønmodtageren i ferieåret har fået offentlige ydelser.

Den efterfølgende stikprøvekontrol vil alt efter omfang

indebære en administrativ belastning for Arbejdsdirektoratet.

Som følge af, at direktøren for Arbejdsdirektoratet ikke

længere skal godkende arbejdsgiveres ansøgninger om ferieoverførsel for

ikke-overenskomstdækkede, vil Arbejdsdirektoratet få en administrativ

besparelse.

Hvis en række af de private feriefonde skal opløses på

grund af manglende tilstrækkelige midler, jf. nedenfor, vil dette indebære et

øget ressourcebehov i Arbejdsdirektoratet.

Samlet set skønnes forslaget således at give

Arbejdsdirektoratet en vis merbelastning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

3.1. Private arbejdsgivere

Forslaget har ikke umiddelbart nogen økonomisk konsekvens

for de private arbejdsgivere eller disses feriekortordninger. Den øgede

udbetaling af uhævet feriegodtgørelse og ikke udbetalt løn under ferie og

ferietillæg vil således ikke blive dyrere for arbejdsgiverne, da sådanne

beløb

også efter de gældende regler tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets

Feriefond eller de private feriefonde.

Forslaget vil imidlertid give de private arbejdsgivere og

feriekortordninger en likviditetsmæssig fordel, da uhævet feriegodtgørelse,

eller ikke udbetalt løn under ferie eller ferietillæg ikke længere skal

afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde ved

ferieårets afslutning, men først knap et halvt år senere. Længden af perioden

med denne likviditetsmæssige fordel er dog ikke nødvendigvis et halvt år, da

lønmodtageren allerede ved ferieårets udløb kan anmode om at få udbetalt ikke

hævet feriegodtgørelse eller ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg.

Forslaget har administrative konsekvenser for arbejdsgivere

og disses feriekortordninger som følge af den automatiske udbetaling af beløb

på højst 1.500 kr. og udbetaling derudover på baggrund af lønmodtagerens

skriftlige erklæring. Endvidere vil arbejdsgiverne og disses

feriekortordninger

i et vist omfang skulle informere lønmodtagerne om mulighederne for at få

udbetalt de uhævede feriepenge.

Arbejdsdirektoratets efterfølgende stikprøvekontrol vil alt

efter omfang indebære en mindre administrativ byrde for de private

arbejdsgivere, som måtte blive anmodet om at tilvejebringe oplysninger.

3.2. Arbejdsmarkedets Feriefond, de private

feriefonde m.v.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 9, tilfalder uhævede

feriepenge først Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde, hvis

lønmodtageren ikke har rejst krav om udbetaling efter §§ 34 a eller 34 b

senest den 30. september efter ferieårets udløb. Tilførslen til fondene vil

således blive forsinket i knap et halvt år.

Hertil kommer, at tilgangen af midler til Arbejdsmarkedets

Feriefond og de private fonde falder som følge af forøgelsen af udbetalingen

af

uhævet feriegodtgørelse og ikke udbetalt løn under ferie og ferietillæg. I

det

omfang, udbetalingen af disse beløb fremover øges til fordel for

lønmodtagerne,

vil fondene få tilført tilsvarende færre midler.

For de private feriefonde vil disse ændringer formentlig

betyde, at en række af disse vil skulle opløses på grund af manglende midler.

Ved sådanne opløsninger tilføres Arbejdsmarkedets Feriefond de midler fra

fondene, der hidrører fra uhævede feriepenge. Hvis alle fonde med kun 1-2

feriefaciliteter lukkes, skønnes forsigtigt, at Arbejdsmarkedets Feriefond

vil

få tilført ca. 100 mio. kr. som et engangsbeløb. Derudover vil

Arbejdsmarkedets

Feriefond få tilført de fremtidige uhævede feriepenge, som ellers ville være

tilfaldet den private feriefond, hvis denne ikke var blevet opløst.

4. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

I lovforslaget foreslås, at den 5. ferieuge kan udbetales

ved ferieårets udløb, uanset om ferien er holdt. Da Rådets direktiv 93/104/EF

om visse aspekter i forbindelse med arbejdstiden alene fastsætter retten til

4

ugers ferie, er en sådan udbetaling mulig. Feriegodtgørelse for ophørte

ansættelsesforhold

kan ligeledes udbetales ved ferieårets udløb. Dette er i overensstemmelse med

direktivets mulighed for udbetaling ved ansættelsesforholdets ophør.

Derudover

kan op til og med 1.500 kr. udbetales automatisk ved ferieårets udløb. Det

gælder

dog alene, hvis beløbet vedrører den 5. ferieuge eller et ophørt

ansættelsesforhold, eller arbejdsgiveren ved, at lønmodtageren har holdt den

dertil svarende ferie. Dette er i overensstemmelse med direktivets krav om,

at

ferieperioden ikke må erstattes med en finansiel godtgørelse.

7. Høringer

Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk

Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Datatilsynet.

Samlet

vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget indebærer, at der vil blive tale om en merindtægt

i form af beskatning af ikke tidligere beskattede beløb.

FerieKonto, offentlige arbejdsgivere og disses

feriekortordninger vil kunne opnå en vis likviditets- og rentegevinst.

Staten skønnes at ville lide et provenutab på 11,3 mio.

kr. årligt, som følge af den automatiske udbetaling af beløb på 1.500 kr. og

derunder.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Forslaget indebærer mindre administrative byrder for

FerieKonto, offentlige arbejdsgivere og disses feriekortordninger.

Gennemførelse af kontrolundersøgelse samt eventuelle

opløsninger af private feriefonde vil indebære en administrativ byrde for

Arbejdsdirektoratet.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil indebære, at de private arbejdsgivere m.v.

vil opnå en vis rente- og likviditetsfordel.

Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde vil

få tilført færre midler, da en større del af de uhævede feriepenge udbetales

til de respektive lønmodtagere.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Forslaget indebærer mindre administrative byrder for

private arbejdsgivere og disses feriekortordninger.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med Danmarks

EU-retlige forpligtelser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Indtil ferieloven blev ændret ved lov nr. 396 af 31. maj

2000, fremgik det af lovens § 23, at feriebeviser ikke kunne overdrages,

og at feriepenge ikke kunne gøres til genstand for retsforfølgning. Denne

bestemmelse er ikke videreført i den nugældende ferielov, fordi bestemmelsen

ikke gav anledning til sager i praksis, men det fremgår af lovbemærkningerne

til den nugældende ferielovs § 4, at denne bestemmelse viderefører

princippet fra § 23 i den dagældende lov.

I praksis er der herefter flere gange søgt udlæg i endnu

ikke udbetalt feriegodtgørelse. Feriegodtgørelse, der administreres af en

feriekortudsteder, eller som indestår hos FerieKonto, kan imidlertid ikke

siges

at være forfaldent og dermed tilhøre lønmodtageren, så længe betingelserne

for

udbetaling ikke er opfyldt. Hvis betingelserne for udbetaling ikke opfyldes i

løbet af ferieåret, tilfalder beløbet statskassen og Arbejdsmarkedets

Feriefond

eller en privat feriefond. Først på det tidspunkt, hvor lønmodtageren søger

feriepengene udbetalt i forbindelse med afholdelse af ferie eller

feriehindring, kan udlægget gøres gældende.

Det foreslås derfor på ny at præcisere i loven, at krav på

feriegodtgørelse ikke kan overdrages, ligesom feriegodtgørelse ikke kan gøres

til genstand for udlæg.

Forslaget ændrer ikke ved i hvilket omfang, der kan

foretages lønindeholdelse efter reglerne i bl.a. kildeskatteloven, så længe

der

ikke er udstedt feriekort.

Til nr. 2

Elever kan – som andre lønmodtagere – arbejde mere end 5

dage om ugen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet har efter den gældende lov

bemyndigelse til at fastsætte regler om optjening af ferie for lønmodtagere,

som arbejder mere end 5 dage om ugen. Det foreslås derfor præciseret, at

direktøren for Arbejdsdirektoratet også kan fastsætte regler om sådanne

elevers

ret til ferie efter § 9.

Til nr. 3

Efter de gældende regler skal direktøren for

Arbejdsdirektoratet godkende, hvis en arbejdsgiver ønsker at kunne overføre

ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere. Overførsel af ferie

forudsætter bl.a., at arbejdsgiveren anvender reglerne herom i en kollektiv

overenskomst.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 5, hvorefter

feriepenge for ferie ud over 4 uger udbetales til lønmodtageren på baggrund

af

en skriftlig erklæring, er der ikke længere behov for at opretholde de

særlige

regler om ferieoverførsel for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere. Disse

foreslås derfor ophævet. Hvis en ikke-overenskomstdækket lønmodtager ønsker

at

holde mere end 5 ugers ferie i et ferieår, kan dette aftales med

arbejdsgiveren, da loven ikke er til hinder for videregående rettigheder.

Afholdelse af mere end 5 ugers ferie i et ferieår vil således fortsat kræve,

at

arbejdsgiveren accepterer dette.

Muligheden for at overføre ferie er indskrevet i en lang

række overenskomster, og overførsel af ferie efter § 19 har første gang

kunnet ske til det ferieår, der begyndte 1. maj 2003. Der skønnes derfor ikke

på nuværende tidspunkt at være grund til at ophæve adgangen til at overføre

ferie for de lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst. Hvis

en lønmodtager eller en arbejdsgiver på et overenskomstdækket område ikke vil

udnytte overenskomstens bestemmelser om overførsel af ferie, har

lønmodtageren

i stedet mulighed for at få beløbet for den 5. ferieuge udbetalt ved

ferieårets

udløb.

Til nr. 4

Efter de gældende regler forfalder feriegodtgørelse for

lønmodtagere, der får løn under ferie, men som fratræder, på

fratrædelsestidspunktet. Det foreslås, at reglen ændres, så feriegodtgørelse

ved fratræden forfalder senest den 1. i måneden efter

fratrædelsestidspunktet.

Herved beregnes morarenter efter § 28 fra den 1. i en måned, uanset om

der

er tale om kvartalsvis indbetaling af feriegodtgørelse eller feriegodtgørelse

ved fratræden af en månedsvis ansat. Forslaget indebærer, at hvis en

lønmodtager fratræder fx den 31. juli, forfalder feriegodtgørelse til

betaling

senest den 1. i måneden efter med sidste rettidige betalingsdag den 10. i

denne

måned, dvs. den 10. august i eksemplet. Ved for sen betaling beregnes

morarenter således fremover fra den l. august i eksemplet, hvorimod

morarenter

i dag ville blive beregnet fra den l. juli.

Til nr. 5

Efter de gældende regler tilfalder feriegodtgørelse, der

ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under

ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet

af ferieåret, statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat

feriefond. Sådanne beløb kan derefter kun udbetales til lønmodtageren efter

direktøren for Arbejdsdirektoratets godkendelse, hvis lønmodtageren

dokumenterer, at ferien er holdt, eller at lønmodtageren på grund af en

feriehindring har været forhindret i at holde ferien. Feriepenge, som svarer

til højst 3 feriedage eller udgør til og med 1.000 kr. efter fradrag af skat

og

arbejdsmarkedsbidrag, kan dog udbetales efter direktøren for

Arbejdsdirektoratets godkendelse uden dokumentation for, at ferien er holdt.

Med

§ 34 a

foreslås

det, at feriepenge, der ikke overstiger 1.500 kr. efter fradrag af skat og

arbejdsmarkedsbidrag, ved ferieårets udløb udbetales til lønmodtageren af

henholdsvis feriekortudsteder, FerieKonto eller arbejdsgiveren.

Det er en forudsætning, at arbejdstidsdirektivet også i

denne situation overholdes (jf. de almindelige bemærkninger nr.

6), og udbetaling kan således kun ske

, hvis beløbet

enten vedrører afholdt ferie, den 5. ferieuge eller stammer fra et

arbejdsforhold, der er ophørt. Disse penge ville også kunne udbetales efter §

34 b, jf. nedenfor, men hvis beløbet ikke overstiger 1.500 kr., sker

udbetalingen automatisk, hvilket er en fordel for lønmodtageren.

I de situationer, hvor arbejdsgiveren har en

feriekortordning eller udbetaler løn under ferie, vil det typisk være

arbejdsgiveren selv, der automatisk skal udbetale de op til og med 1.500 kr.

Det må antages, at arbejdsgiveren allerede ligger inde med oplysninger om de

ansattes ferieafvikling og derfor uden større administrativt besvær kan

sikre,

at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Udbetaling af beløb, der vedrører

afholdt ferie eller ophørte ansættelsesforhold, vil være åbenbart

konstaterbare

for arbejdsgiveren, og det vil derfor kun være udbetaling af den 5. ferieuge,

der kan indebære, at arbejdsgiveren undersøger lønmodtagerens ferieafvikling.

Det følger derfor af

stk.

1,

at den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelse (typisk

arbejdsgiveren) som hovedregel kan udbetale uhævet feriegodtgørelse på 1.500

kr. eller derunder til lønmodtageren. Har lønmodtageren imidlertid været

uafbrudt ansat hos den samme arbejdsgiver fra et tidspunkt i optjeningsåret

til

ferieårets udløb, kan den uhævede feriegodtgørelse dog kun udbetales, hvis

beløbet vedrører ferie ud over 20 dage, og der således er tale om den 5.

ferieuge.

En lønmodtager kan kun have uhævet løn under ferie og

ferietillæg, hvis lønmodtageren har været uafbrudt ansat hos den samme

arbejdsgiver fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb. Det

følger

derfor af

stk. 3,

at et sådant beløb

ligeledes kun kan udbetales af arbejdsgiveren, hvis det vedrører den 5.

ferieuge.

FerieKonto administreres ikke af de enkelte arbejdsgivere,

og FerieKonto kan derfor ikke vide, om et uhævet feriegodtgørelsesbeløb

vedrører den 5. ferieuge. I

stk. 2

foreslås det derfor, at bagatelbeløbet udbetales til lønmodtageren af

FerieKonto, men at beløbet kan kræves tilbagebetalt efterfølgende, hvis

beløbet

ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, eller beløbet ikke vedrører

den

5. ferieuge eller afholdt ferie.

Det antages, at langt den største del af den uhævede

feriegodtgørelse i FerieKonto, der ikke overstiger 1.500 kr., vedrører

allerede

afholdt ferie, den 5. ferieuge eller ophørte ansættelsesforhold. Det skyldes

bl.a., at knap halvdelen af den feriegodtgørelse, der indbetales til

FerieKonto, vedrører fratrådte lønmodtagere, der ellers har fået løn under

ferie. Den automatiske udbetaling fra FerieKonto formodes derfor ikke at

indebære tilbagebetalingssager af betydning.

I

§ 34 b

foreslås

der yderligere udvidelser af mulighederne for at udbetale uhævede feriepenge.

Stk. 1

indebærer,

at feriegodtgørelse, som ikke er udbetalt efter § 34 a, men som er mindre end

3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales til

lønmodtageren efter anmodning. Det er en betingelse, at lønmodtageren

skriftligt erklærer, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold. Beløbet

udbetales af arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder.

Ferien skal være holdt i et ansættelsesforhold. Hvis

lønmodtageren ikke har holdt ferie i et ansættelsesforhold, men i en periode

med arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ydelse efter lov om

børnepasningsorlov, kan feriegodtgørelse ikke udbetales efter denne

bestemmelse. I denne situation kan feriegodtgørelse således kun udbetales

efter

ferielovens almindelige regler. Det indebærer, at a-kassen eller

socialforvaltningen skal attestere på feriekortet eller feriekontobeviset, at

ferien er holdt.

En lønmodtager kan kun få udbetalt ét beløb efter denne

bestemmelse og skal ved anmodningen erklære, at der ikke er krævet udbetaling

fra andre efter denne bestemmelse. Hvis en lønmodtager har flere beløb af

denne

størrelse til gode, vil der samlet være tale om beløb, der medfører, at det

som

hidtil er direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal tillade udbetalingen

mod

egentlig dokumentation for, at ferien er holdt.

Stk. 2 og 3

indebærer, at beløb, som ikke er udbetalt efter § 34 a, og som er optjent i

et

ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets afslutning, eller som

vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i

et optjeningsår, svarende til den 5. ferieuge, kan udbetales af

arbejdsgiveren,

FerieKonto eller feriekortudsteder til lønmodtageren efter anmodning. Det er

en

betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ferien er optjent i et

ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets afslutning, eller at

ferien vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet

varighed i et optjeningsår. Hvis man i en periode har haft flere

arbejdsgivere,

kan den pågældende periode kun medregnes én gang ved opgørelsen af de 9 ½

måned.

Udbetaling af optjent ferie for den 5. ferieuge

forudsætter, at der ikke er indgået aftale om overførsel af ferien efter §§

19

eller 40. Der kan ikke både ske udbetaling af feriepenge, der stammer fra et

ophørt ansættelsesforhold, og af feriepenge, som er optjent ud over 4 uger.

Derimod kan der godt ske udbetaling fra flere arbejdsgivere m.v., hvis

feriepengene alle stammer fra ophørte ansættelsesforhold eller fra den 5.

ferieuge. Dette kan fx være tilfældet, hvis lønmodtageren har været ansat hos

2

arbejdsgivere i et helt optjeningsår. Lønmodtageren skal derfor ved

anmodningen

desuden erklære, om beløbet kræves udbetalt efter stk. 2 eller 3. Beløbet

udbetales

af arbejdsgiver, FerieKonto eller feriekortudsteder. Hvis lønmodtageren i

ferieåret har fået offentlige ydelser, henvises til stk. 4.

Elever, der har ret til ferie efter § 9 i loven, kan ikke

få udbetalt løn under ferie eller ferietillæg efter denne bestemmelse, da

ferie

efter § 9 ikke er optjent. Bestemmelsen vedrører således alene ferie optjent

efter § 7 i loven.

Stk. 4

indebærer,

at udbetaling efter stk. 2 og 3 direkte af arbejdsgiveren m.v. kun kan ske,

hvis lønmodtageren ikke dermed bliver dobbeltforsørget. Når lønmodtageren

anmoder om udbetaling efter stk. 2 og 3, skal lønmodtageren derfor erklære,

at

lønmodtageren ikke har fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om

børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret. Hvis lønmodtageren har

fået

sådanne ydelser, kan udbetaling efter stk. 2 og 3 kun ske efter direktøren

for

Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse. Lønmodtageren skal i disse

tilfælde sende anmodningen om udbetaling til direktøren for

Arbejdsdirektoratet. Lønmodtageren skal oplyse, hvor mange dages offentlige

ydelser, der er udbetalt i ferieåret. Direktøren for Arbejdsdirektoratet skal

trække antallet af dage i ferieåret med de nævnte ydelser fra det antal dage,

de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der herefter resterer feriedage,

træffer

direktøren for Arbejdsdirektoratet afgørelse om, at feriepenge for disse

feriedage udbetales til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller

den,

der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, på baggrund af

lønmodtagerens oplysninger.

Stk. 5

indebærer,

at lønmodtageren skal rette henvendelse til arbejdsgiveren, FerieKonto eller

feriekortudsteder senest den 30. september efter ferieårets udløb, hvis

lønmodtageren ønsker feriepengene udbetalt efter § 34 b. Anmodning om

udbetaling efter stk. 4, skal dog rettes til direktøren for

Arbejdsdirektoratet

inden denne frist. Overholdes fristen ikke, fortabes retten til at få

feriepengene udbetalt efter denne regel. Herefter kan feriepenge – som

efter de

gældende regler – kun udbetales efter forudgående godkendelse fra

direktøren

for Arbejdsdirektoratet, hvis lønmodtageren dokumenterer at have holdt ferien

eller at have haft en feriehindring. Det gælder,uanset om lønmodtageren over

for direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dokumentere, at betingelserne for

udbetaling efter § 34 b var opfyldt, eller om arbejdsgiveren m.v. har

tilsidesat sin pligt til information efter regler udstedt i medfør af § 34 c,

over for lønmodtageren.

§ 34 c

indebærer,

at direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel til at fastsætte regler om

information, fremgangsmåde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg efter §§ 34 a og 34 b. Bemyndigelsen tænkes bl.a. udnyttet

til at fastsætte regler om, at information om mulighederne for udbetaling

efter

§§ 34 a og 34 b fx skal fremgå af feriekortene, og at anmodning om udbetaling

efter § 34 b, skal gives på en blanket, som er udfærdiget af direktøren for

Arbejdsdirektoratet. Muligheden for at give oplysningerne på feriekortene

skal

ses i sammenhæng med, at lønmodtageren skal anmode om udbetaling efter disse

regler senest den 30. september efter ferieårets udløb. Derfor er det

vigtigt,

at lønmodtageren tidligt er orienteret om muligheden for udbetaling efter

disse

regler. For ferie optjent i 2002 forventes det, at der gennemføres en generel

informationskampagne.

Arbejdsmarkedets parter forventes inddraget i udarbejdelsen

af reglerne om informationens indhold og omfang.

Der tænkes også fastsat regler om, at lønmodtagernes

skriftlige erklæringer skal videresendes til Arbejdsdirektoratet, således at

direktøren for Arbejdsdirektoratet har mulighed for at efterkontrollere dem.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 16.

Endvidere tænkes fastsat regler om frist for udbetalingen

efter § 34 a.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at tilsidesættelse

heraf vil kunne straffes med bøde, jf. lovens § 47, stk. 3.

Endelig tænkes der fastsat regler om, at beløb under en vis

grænse ikke skal udbetales automatisk men alene efter lønmodtagerens

anmodning.

Denne bagatelgrænse skal ses i sammenhæng med, at FerieKonto efter de

gældende

regler kun skal sende et feriekontobevis på beløb under 25 kr., hvis

lønmodtageren anmoder FerieKonto om det. Hensynet til arbejdsgiverens,

feriekortudstederens og FerieKontos administrative og økonomiske udgifter ved

automatisk at skulle udbetale beløb under 25 kr. skønnes at overstige

hensynet

til, at lønmodtageren skal have sådanne beløb udbetalt uden at anmode herom.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

regulere beløbene i §§ 34 a og 34 b, stk. 1. Bemyndigelsen svarer til

bemyndigelsen i den gældende lovs § 33, stk. 4. Bemyndigelsen kan bruges,

hvis

det fx er hensigtsmæssigt for at tilpasse beløbene til lønudviklingen.

Til nr. 6 og 7

Som følge af forslaget i § 1, nr. 5, foreslås

fristerne for at rejse krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller

ferietillæg samt til at søge kravet gennemført forlænget. Således skal krav

på

feriepengene rejses over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter

ferieårets udløb, og kravet skal i fornødent omfang søges gennemført senest

den

30. november efter ferieårets udløb. Herved sikres bl.a., at en lønmodtager,

som i strid med forslagets § 1, nr. 5, ikke får udbetalt løn under ferie

eller ferietillæg, kan nå at rejse kravet og søge dette gennemført, inden det

forældes.

Til nr. 8

Som følge af forslaget i § 1, nr. 5, tilfalder uhævet

feriegodtgørelse og ikke udbetalt løn under ferie eller ferietillæg først

statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis lønmodtageren ikke har rejst

krav om udbetaling efter §§ 34 a eller 34 b. Det indebærer, at

arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekort-udstederen skal udbetale beløb

efter

§§ 34 a eller 34 b til lønmodtageren, og at uhævet feriegodtgørelse

eller

ikke udbetalt løn under ferie eller ferietillæg først tilfalder statskassen

og

Arbejdsmarkedets Feriefond på det tidspunkt, hvor lønmodtageren ikke længere

kan få beløbet udbetalt efter §§ 34 a eller 34 b. Det følger af praksis

i

dag, at arbejdsgiveren, FerieKonto og feriekortudsteder afregner de uhævede

feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond 1 måned efter, dvs. den 31.

oktober,

eller den 15. november, hvis arbejdsgiveren afregner til en privat feriefond.

Det betyder, at anmodninger om udbetaling, som modtages senest den 30.

september,

kan udbetales efter §§ 34 a eller 34 b frem til den 31. oktober, hhv.

den

15. november.

Til nr. 9

Efter den gældende retstilstand kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætte retningslinjer for de private feriefonde. For

at

skabe klarhed, præciseres med forslaget, at direktøren for

Arbejdsdirektoratet

har bemyndigelse til at fastsætte egentlige regler herfor efter forhandling

med

Civilretsdirektoratet, som har almene fonde under sit ressort. For så vidt

angår direktøren for Arbejdsdirektoratets beføjelser i forhold til de private

feriefonde henvises til lovbemærkningerne til den gældende lovs § 36,

stk. 3.

Til nr. 10

Som følge af forslaget i § 1, nr. 5, foreslås, at hvis

en lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn under ferie

eller

ferietillæg efter disse regler, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet kræve

beløbet indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond. Beløbet inddrives på

sædvanlig vis. En lønmodtager vil derudover kunne ifalde strafansvar efter

straffeloven for afgivelse af urigtige oplysninger m.v.

Til nr. 11

Det præciseres i overensstemmelse med gældende praksis, at

bestemmelsen også gælder, hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er

afskåret fra at holde ferie inden ferieperiodens udløb.

Til nr. 12

Bestemmelsen ophæves som følge af forslaget til nr. 13.

Til nr. 13

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1,

nr. 5, hvorefter der i højere grad kan ske udbetaling af uhævede feriepenge.

Der skønnes derfor ikke at være behov for at opretholde den gældende 5 års

regel.

Det foreslås på den baggrund, at muligheden for udbetaling

af forældede feriepenge i de situationer, hvor ferien er holdt, eller hvor

ferien ikke er holdt på grund af særlige forhold (feriehindringer), fortabes,

hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb retter henvendelse

til direktøren for Arbejdsdirektoratet. Herved fraviges udgangspunktet i

forældelsesloven af 1908. Erfaringsmæssigt er der tale om et begrænset antal

sager, hvor lønmodtageren mere end 3 år efter ferieårets udløb retter

henvendelse til Arbejdsdirektoratet, men disse sager er ofte vanskelige at

oplyse tilstrækkeligt, da det kan være vanskeligt for lønmodtageren at få

attesteret feriekortet af en evt. tidligere arbejdsgiver så langt tilbage,

ligesom det kan være vanskeligt at få oplyst så langt tilbage, i hvilke

perioder der er udbetalt sygedagpenge. Administrative hensyn taler således

for

at begrænse perioden til 3 år.

Retten til udbetaling af uhævede feriepenge efter

§§ 34 a eller 34 b i forslagets § 1, nr. 5, fortabes dog, hvis

lønmodtageren ikke har rejst kravet og anmodet om udbetaling over for

arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekortudsteder senest den 30. september

efter ferieårets udløb.

Til nr. 14

Beskæftigelsesministeren har i 2003 fastsat, hvor stor en

del af feriepengene efter § 36, der skal tilfalde statskassen.

Fastsættelsen er sket på baggrund af en undersøgelse af, hvor stor en

procentdel af de forældede og uhævede feriepenge i et ferieår, der kan

henføres

til personer, der i stedet for at holde deres optjente ferie har fået

arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller orlovsydelse.

Da forslaget indebærer, at der sker en større udbetaling af

de uhævede feriepenge, må der alt andet lige blive tale om, at en større

andel

af de fortsat uhævede feriepenge kan henføres til personer, der i stedet for

at

holde deres optjente ferie har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp

eller

orlovsydelse. Den fastsatte procentandel må derfor skulle hæves. Derfor

foreslås det, at beskæftigelsesministeren inden den 1. september 2005

fastsætter, hvor stor en andel af feriepenge efter § 36, der skal

tilfalde

statskassen fra og med optjeningsåret 2003. Fastsættelsen forventes at ske på

samme måde som i dag ved hjælp af en registerundersøgelse.

For optjeningsåret 2002 vil det ikke være muligt at

foretage en sådan undersøgelse, hvorfor der for dette år fastsættes en fast

procent, jf. forslaget til § 2, stk. 3, og de tilhørende

bemærkninger.

Til nr. 15

Forslaget er en følge af forslaget i § 1, nr. 18 og

19.

Til nr. 16

Der er tale om en udbygning af den gældende

bemyndigelsesbestemmelse.

Forslaget giver mulighed for at indhente oplysninger

elektronisk. Dette er en forudsætning for, at den eksisterende hjemmel til at

foretage registersamkøring i forbindelse med tilsynsundersøgelser af

ferieforholdene,

fx i bestemte brancher, skal kunne udnyttes i praksis. Oplysningerne kan også

indhentes i forbindelse med Arbejdsdirektoratets stikprøvekontrol af

udbetalinger efter forslagets § 1, nr. 5.

Der gives endvidere mulighed for at indhente oplysninger

fra arbejdsløshedskasser. Dette kan være i forbindelse med stikprøvekontrol

af

udbetalinger efter forslaget i § 1, nr. 5.

Det præciseres, at Arbejdsdirektoratet kan indhente

oplysninger om, hvilke personer, der har været ansat hos en arbejdsgiver.

Dette

er en forudsætning for, at Arbejdsdirektoratet fuldt ud kan udnytte hjemlen

til

at foretage tilsynsundersøgelser af ferieforholdene fx i bestemte brancher.

Disse oplysninger vil typisk blive indhentet via skattemyndighederne eller

evt.

ATP.

Derudover foreslås det, at Arbejdsdirektoratet kan indhente

oplysninger om, hvilke arbejdsgivere en person har været ansat hos.

Bestemmelsen tænkes typisk anvendt i forhold til skattemyndighederne og ATP i

forbindelse med Arbejdsdirektoratets stikprøvekontrol af udbetalinger efter

forslagets § 1, nr. 5.

Forslaget giver endvidere mulighed for bl.a. at indhente

oplysninger om, hvornår en person er ophørt hos en arbejdsgiver, og i hvilke

perioder en person har holdt ferie. Bestemmelsen tænkes typisk anvendt i

forhold til private og offentlige arbejdsgivere i forbindelse med

Arbejdsdirektoratets stikprøvekontrol af udbetalinger efter forslaget i § 1,

nr. 5.

Samtidig foreslås det, at Arbejdsdirektoratet får mulighed

for at indhente oplysninger om, hvilke offentlige ydelser, der er udbetalt

til

en person. Bestemmelsen tænkes typisk anvendt i forhold til

skattemyndighederne

og arbejdsløshedskasserne i forbindelse med Arbejdsdirektoratets

stikprøvekontrol af udbetalinger efter forslaget i § 1, nr. 5.

Endelig foreslås det, at Arbejdsdirektoratet får mulighed

for at indhente regnskabsoplysninger m.v. af betydning for kontrol med den,

der

administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3. Bestemmelsen tænkes anvendt i

forhold til de private feriefonde og er navnlig relevant i de tilfælde, hvor

en

fond er under opløsning, og hvor direktørens beføjelser efter § 36, stk. 3,

jf.

§ 44, stk. 6, derfor vanskeligt kan gøres gældende.

I det omfang oplysningerne kan indhentes fra offentlige

myndigheder, forudsættes Arbejdsdirektoratet at gøre dette, medmindre de

konkrete forhold tilsiger andet, fx i partstvister eller hvis der er

periodiseringsproblemer. De gældende regler om indhentning af oplysninger fra

arbejdsgivere har ikke givet anledning til problemer i praksis.

Til nr. 17

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3.

Til nr. 18

Forslaget indebærer, at direktøren for Arbejdsdirektoratet

kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger efter § 43, og er en

konsekvens af forslaget i § 1, nr. 5, sammenholdt med forslaget i

§ 1, nr. 16. Bemyndigelsen tænkes således udnyttet til at fastsætte

regler

om, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller kortudsteder, som udbetaler

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter forslagets

§ 1,

nr. 5, skal sende lønmodtagerens skriftlige erklæring til direktøren for

Arbejdsdirektoratet samtidig med, at de uhævede feriepenge overføres til

Arbejdsmarkedets Feriefond hhv. en privat feriefond efter lovforslagets

§ 1, nr. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet vil derefter i fornødent

omfang kunne foretage kontrol af disse. Endvidere vil der kunne blive fastsat

regler om, at tilsidesættelse af reglerne om videresendelse m.v. kan straffes

med bøde, jf. lovens § 47, stk. 3.

Til nr. 19

I en delbetænkning afgivet af Justitsministeriets udvalg om

retsvirkningerne af digital signatur m.v. (betænkning nr. 1400/2001 om

e-signatur og formkrav i lovgivningen) beskæftiger udvalget sig med

spørgsmålet

om, hvorvidt der er behov for at lovgive om anvendelsen af digital

kommunikation i forbindelse med formkrav og skriftlighed, underskrift mv. i

lovgivningen. Udvalget peger på, at ændringer af love mv. kan være nødvendig

for at sikre, at lovgivningen ikke udgør en hindring for en hensigtsmæssig

brug

af digital kommunikation, og dermed en hensigtsmæssig IT-anvendelse. Udvalget

foreslår, at sådanne ændringer som udgangspunkt sker i de respektive love ved

traditionelle ændringsforslag, men således at der på området for

kommunikation

til det offentlige indføres en generel hjemmelsbestemmelse, som gør det

muligt

ved bekendtgørelse at ændre formkrav, som hindrer anvendelse af digital

kommunikation.

Forvaltningsloven er i overensstemmelse hermed ændret ved

lov nr. 215 af 22. april 2002 om ændring af forvaltningsloven (Digital

kommunikation), fremsat som L 72 af 30. januar 2002, Folketingstidende Till.

A,

sp. 2062, 2069, 2343, 4591, 4989, Till. B, sp. 392, Till. C, sp. 251.

Udmøntningen af den nævnte hjemmelsbestemmelse i

forvaltningsloven omfatter en borgers ret til digitalt at kommunikere med en

offentlig myndighed samt digital kommunikation fra en myndighed til en anden.

Derimod omfatter bestemmelsen ikke digital kommunikation fra en offentlig

myndighed til en borger.

I forlængelse heraf foreslås, ligeledes i overensstemmelse

med udvalgets anbefaling, indsat en hjemmelsbestemmelse i ferieloven med

henblik på eventuelt at kunne fastsætte regler om digital kommunikation for

herved at kunne fremtidssikre kommunikationen i relation til administrationen

af ferieloven.

Parallelt med bemyndigelsesbestemmelsen i

forvaltningslovens § 32 a vil der således kunne blive fastsat regler om

digitale kommunikationsveje mellem følgende:

–

Lønmodtagere

–

Arbejdsgivere

–

Private fonde

–

Feriekortudstedere

–

FerieKonto

–

Arbejdsmarkedets

Feriefond

–

Arbejdsdirektoratet

–

Arbejdsmarkedets

Ankenævn

Der er tale om muligheden for gennem disse

kommunikationsveje at udveksle alle typer af digitale dokumenter og data, der

har betydning for administrationen af ferielovgivningen. Det kan være fx

FerieKontos blanketter og feriekontobeviser, behandling og afgørelse af

tvister

mellem arbejdsgivere og lønmodtagere eller med private feriefonde, eller

behandling af arbejdsgiveres ansøgninger om fritagelse for betaling til den

tyske feriekasse efter den dansk-tyske ferieaftale og afgørelser fra

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Det er vigtigt, at der ved udmøntningen af

hjemmelsbestemmelsen tages højde for, at den digitale kommunikation skal være

sikker, da der er tale om udveksling af fortrolige og personlige oplysninger,

samt at oplysningerne skal kunne tilskrives afsenderen. Det vil sige, at den

digitale kommunikation og den måde, hvorpå den foregår, skal sikre de samme

hensyn, som ligger bag et givent formkrav, fx et krav om skriftlighed.

Det skal således sikres, at det er muligt at dokumentere,

at der ikke efterfølgende er sket utilsigtede ændringer i informationerne

(integritet). Det skal dokumenteres, at informationerne stammer fra den

angivne

afsender (autenticitet). Det skal sikres, at afsenderen ikke efterfølgende

kan

påstå, at informationen, som den foreligger, ikke stammer fra denne

(uafviselighed).

Disse hensyn vil bl.a. kunne tilgodeses ved brug af

elektronisk signatur.

Ved udvekslingen af informationer med personlige og

fortrolige oplysninger skal der også ske kryptering. Herved sikres, at ingen

andre end de modtagere, som informationerne er tænkt rettet til, kan få

kendskab til deres indhold (konfidentialitet). Krypteringen skal ske på et

passende sikkerhedsniveau.

Med »digital kommunikation« sigtes navnlig til digitale

meddelelser, som kan gøres læselige for modtageren ved gengivelse på skærm,

papirudskrift mv., herunder henvendelser til offentlige myndigheder i form af

elektronisk post (e-post). Herudover kan der efter omstændighederne være tale

om andre digitale medier, fx video- eller lydoptagelser.

Formålet med dette forslag er således at skabe hjemmel til

at fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation fra den

pågældende

offentlige myndighed til en borger. Konkret drejer det sig om

Arbejdsdirektoratets, FerieKontos og Arbejdsmarkedets Ankenævns kommunikation

med lønmodtagere, arbejdsgivere, private feriefonde og feriekortudstedere.

Det fremgår af bemærkningerne til ovennævnte

ændringsforslag til forvaltningsloven, at udtrykket »den offentlige

forvaltning« skal forstås i overensstemmelse med de tilsvarende udtryk i

forvaltningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 1,

stk. 1.

Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen i

forvaltningsloven og forslaget i denne lov er udformet således, at borgeren

(lønmodtagere, arbejdsgivere osv.) kan få ret, men ikke pligt, til at benytte

digital kommunikation. Borgeren kan således frit vælge formen for

henvendelsen

til forvaltningen (FerieKonto, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets

Ankenævn). Vælges digital kommunikation, forudsættes det, at forvaltningen

teknisk er i stand til at modtage henvendelsen i denne form. Det må endvidere

generelt kunne kræves, at borgeren anvender et teknisk format, der kan læses

af

forvaltningen. Benyttes fx e-post, skal henvendelsen ske til en bestemt

e-post

adresse.

Forslaget svarer i øvrigt til en tilsvarende bestemmelse i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Behandling, herunder udveksling og transmission, af

personoplysninger skal ske under iagttagelse af lov om behandling af

personoplysninger og regler udstedt i medfør heraf. Ved udarbejdelse af

bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har

betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af

personoplysninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Til nr. 20

Det præciseres, at direktøren for Arbejdsdirektoratet også

kan træffe afgørelse i tvister om optjening og afholdelse af ferie,

udbetaling

af feriegodtgørelse m.v., herunder ved ferieårets afslutning efter §§ 34

a

eller 34 b, og om modregning efter § 39, medmindre forholdet er

reguleret

ved kollektiv overenskomst, jf. dog forslaget i § 1, nr. 24.

Til nr. 21

Arbejdsmarkedets Ankenævn har i konkrete sager annulleret

direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om feriehindringer, idet

ankenævnet har lagt vægt på, at spørgsmålet om feriehindringer var indskrevet

i

en kollektiv overenskomst. Det foreslås derfor præciseret i overensstemmelse

med ankenævnets praksis, at direktørens kompetence er afskåret, hvis

forholdet

er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Til nr. 22

I overensstemmelse med gældende administrativ praksis

forslås det præciseret, at direktøren for Arbejdsdirektoratet også kan træffe

afgørelse i tvister om betaling af morarenter efter § 28, stk. 2.

Dette gælder uanset om forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Baggrunden for dette er, at renterne af for sent indbetalt feriegodtgørelse

bl.a. anvendes til dækning af udgifterne til administrationen af FerieKonto,

og

at resterende renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, i det omfang,

renteafkastet ikke er tilfaldet statskassen, fx som led i finanslovsaftalen.

Spørgsmålet om morarenter ved for sen indbetaling til FerieKonto vedrører

således ikke forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, men vedrører

beløb, som tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller evt. statskassen, og

arbejdsmarkedets parter bør derfor ikke have kompetence til at træffe

afgørelse

om sådanne beløb, ligesom de af samme årsager ikke har denne kompetence i

§ 44, stk. 3-6, som bliver stk. 4-7.

Til nr. 23

Arbejdsmarkedets Ankenævn har i en konkret sag annulleret

direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelse om forældelse, idet ankenævnet

har lagt vægt på, at spørgsmålet om forældelse var indskrevet i en kollektiv

overenskomst. Det foreslås derfor præciseret, at direktøren for

Arbejdsdirektoratet er kompetent til at træffe afgørelse i tvister om

forældelse og indbetaling af beløb, der i medfør af § 36 tilfalder

statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål,

selvom

forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst. Tilsvarende forudsættes

direktøren at være kompetent til at træffe afgørelse i relation til

§ 44,

stk. 4-6, som bliver stk. 5-7, uanset om forholdet er reguleret ved

kollektiv overenskomst. Baggrunden herfor er, at der er tale om forhold, som

ikke angår forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, men som

vedrører

feriepenge, som tilfalder statskassen, Arbejdsmarkedets Feriefond eller de

private feriefonde, og som arbejdsmarkedets parter derfor ikke bør have

kompetence

til at træffe afgørelse om.

Til nr. 24

Det foreslås, at

direktøren

for Arbejdsdirektoratet får kompetence til at træffe afgørelse om udbetaling

af

beløb efter § 34 b, stk. 4, uanset om forholdet i øvrigt er

reguleret

ved kollektiv overenskomst. Det skyldes, at godkendelse af udbetaling efter

denne regel forudsætter oplysninger om lønmodtagerens private forhold.

Til nr. 25

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.

§ 1, nr. 19, om fastsættelse af regler om digital kommunikation træder

først i kraft den 1. januar 2005 af administrative årsager. § 1, nr. 5,

6,

7, 8, 10, 12, 13 og 24, har dog først virkning for ferie, som er optjent i

2002

og frem. Udbetaling af uhævede feriepenge efter lovforslagets regler kan

således tidligst ske for feriegodtgørelse, der ikke er hævet ved ferieårets

udløb og for løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt ved

ferieårets udløb den 30. april 2004. Krav på ferie optjent i 2002, som

vedrører

ferieåret 2003-2004, forældes først den 30. september hhv. 30. november 2004,

jf. forslagets § 1, nr. 6 og 7. Krav på ferie optjent i 2001 forældes derimod

efter de gældende regler den 15. maj 2003 hhv. 10. juli 2003.

Til stk. 2

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 1 indebærer, at

muligheden for at overføre ferie efter § 19, stk. 5 og 6, ophæves pr. 1.

januar

2004. Det betyder, at en lønmodtager og en arbejdsgiver ikke efter den 31.

december 2003 kan indgå aftaler om at overføre ferie efter § 19, stk. 5 og 6,

uanset at direktøren for Arbejdsdirektoratet tidligere har truffet afgørelse

om, at betingelserne i § 19, stk. 5 og 6, er opfyldt.

Ferie, der er aftalt overført efter reglerne i § 19,

stk. 5, før den 1. januar 2004, afholdes efter de hidtidige regler

herom.

Til stk. 3

Staten har hidtil fået 45 pct. af de uhævede feriepenge som

kompensation for udbetaling af offentlige ydelser i stedet for feriepenge.

Statens andel beløb sig i 2001 til ca. 79 mio. kr., og forventes i 2003 at

være

på 70 mio. kr. Statens andel fastsættes på baggrund af en undersøgelse af,

hvor

stor en procentdel af den forældede og uhævede feriegodtgørelse i et givet

ferieår, der kan henføres til personer, der i stedet for at holde deres ferie

har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller

børnepasningsorlovsydelse.

Det følger af forslaget til § 1, nr. 14, at der på

baggrund af de nye udbetalingsregler skal foretages en ny undersøgelse, der

fastsætter statens andel. Dette kan imidlertid tidligst ske i 2005 for

optjeningsåret 2003, da de nødvendige oplysninger om, i hvilket omfang den

nye

ordning bliver udnyttet, først foreligger på dette tidspunkt. For år 2004 kan

der altså ikke foretages en undersøgelse, men det må formodes, at

statskassens

andel ikke ændres væsentligt. Hvis det lægges til grund, at der efter den

forøgede udbetaling af uhævede feriepenge til lønmodtagerne resterer ca. 80

mio. kr. i uhævede feriepenge i år 2004, kan statskassens andel i år 2004

fastsættes til 74 pct., hvorefter statens provenu i år 2004 vil være skønnet

58,7 mio. kr. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger om

økonomiske

og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Ferielov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 4.

En

lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie,

ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke

fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de øvrige

bestemmelser i loven.

Stk. 2-3.

---

1.

I

§ 4, stk. 1,

indsættes som

2. punktum

:

»Aftaler om overdragelse af feriekort og

feriekontobeviser er ugyldige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke

kan gøres til genstand for retsforfølgning.«

§ 11.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om optjening af ferie ved

ansættelse under 1 måned og om optjening af ferie og fradrag i månedslønnen

for lønmodtagere, som arbejder mere end 5 dage om ugen. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan ligeledes fastsætte regler om optjening af

ferie for lønmodtagere, som ikke har en kontrollabel arbejdstid.

2.

I

§ 11

indsættes efter

»arbejdstid«: »og om ferie efter § 9 for elever, som arbejder mere end 5

dage om ugen.«

§ 19.

---

3.

§ 19, stk. 5

og

6,

ophæves.

Stk. 5.

Lønmodtagere, der ikke er omfattet

af en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan for optjent ferie

ud over 20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie efter

reglerne i stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser:

1)

Lønmodtagere, der

er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst

om løn- og arbejdsvilkår, kan aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende

overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af ferie. Hvis

der er indgået flere overenskomster om løn- og arbejdsvilkår inden for det

pågældende faglige område, finder den overenskomst anvendelse, som omfatter

det største antal lønmodtagere.

2)

Lønmodtagere, der

er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektive

overenskomster, kan aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst om

overførsel af ferie på et andet fagligt område finder anvendelse.

Stk. 6.

En

arbejdsgiver, som ønsker at indgå aftaler med sine ansatte efter stk. 5,

skal skriftligt meddele direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke

kollektive overenskomster der ønskes anvendt og for hvilke personalegrupper,

jf. § 44, stk. 7. Uoverensstemmelser om fortolkning af eller brud

på den overenskomst, der finder anvendelse, jf. stk. 5, afgøres ved

fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.

§ 23.

---

4.

I

§ 23, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »på« til: »senest den 1. i måneden efter«.

Stk. 6.

En

lønmodtager, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. § 24, for det

løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som

lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu. Feriegodtgørelsen forfalder til

betaling på fratrædelsestidspunktet, jf. § 28.

5.

Efter

§ 34 indsættes:

»Kapitel 5 a

Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg ved ferieårets udløb

§ 34 a.

Ved ferieårets udløb udbetales feriegodtgørelse til lønmodtageren af den, der

i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, hvis beløbet er på 1.500

kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis

lønmodtageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra et

tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse

vedrørende dette ansættelsesforhold kun, hvis beløbet vedrører ferie ud over

20 dage.

Stk. 2.

Ved

ferieårets udløb udbetaler FerieKonto feriegodtgørelse til lønmodtageren,

hvis beløbet er på 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Hvis feriegodtgørelsen vedrører et ansættelsesforhold,

der har været uafbrudt fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets

udløb, og beløbet ikke vedrører ferie ud over 20 dage eller ferie, som er

holdt, kan beløbet kræves tilbagebetalt, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 3.

Ved

ferieårets udløb udbetaler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt

ferietillæg til lønmodtageren, hvis beløbet er på 1.500 kr. eller derunder

efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie

ud over 20 dage.

§ 34 b.

Feriegodtgørelse

for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af lønmodtageren

inden udløbet af ferieåret, og hvor beløbet er mindre end 3.000 kr. efter

fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales efter anmodning til

lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer

feriegodtgørelsen, jf. dog § 34 a. Det er en betingelse, at lønmodtageren

skriftligt erklærer, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold.

Stk. 2

.

Fer

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest

ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af

FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,

jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer,

at ansættelsesforholdet er ophørt.

Stk. 3

.

Fer

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til

lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for

beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som

ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til

lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31

administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at

lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for

beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke

er aftalt overført efter §§ 19 eller 40.

Stk. 4.

Har

lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om

børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk.

2 og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående

godkendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det

antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der herefter resterer et

antal feriedage, meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren,

FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,

for hvor mange dage, der kan udbetales til lønmodtageren.

Stk. 5.

Muligheden for

udbetaling efter stk. 1-3 fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30.

september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren,

FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,

om udbetaling efter disse regler. Muligheden for udbetaling efter

godkendelse, jf. stk. 4, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30.

september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren for

Arbejdsdirektoratet om udbetaling efter disse regler.

Bemyndigelser

§ 34 c.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om information, fremgangsmåde og

udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter §§ 34

a og 34 b, herunder for en lønmodtager som arbejder mere end 5 dage om ugen.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan regulere beløbet efter §§ 34 a og 34 b, stk. 1.«

§ 35.

Krav på feriegodtgørelse, løn under

ferie eller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for

arbejdsgiveren senest den 15. maj efter ferieårets udløb.

6.

I

§ 35, stk. 1,

ændres »15.

maj« til: »30. september«.

Stk. 2.

Hvis

arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes det, medmindre lønmodtageren

senest den 10. juli efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved

retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette

henvendelse til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

7.

I

§ 35, stk. 2,

ændres »10.

juli« til: »30. november«.

§ 36.

---

8.

§ 36, stk. 2,

affattes

således:

Stk. 2.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til

lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, tilfalder statskassen og

Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.

»

Stk. 2

.

Fer

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til

lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter

§§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond,

jf. dog §§ 19 og 40.«

Stk. 3.

Inden for

områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at den andel af uhævede

eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 2 skal tilfalde

Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte retningslinjer for og

føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.

9.

I

§ 36, stk. 3,

ændres

»retningslinjer« til: »regler«.

§ 37.

Hvis en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse,

løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

10.

I

§ 37

indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2.

Hvis en

lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg efter §§ 34 a eller 34 b, kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under

ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.«

§ 38.

Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde

ferien inden ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg til lønmodtageren.

11.

I

§ 38, stk. 1

, indsættes

efter »inden«: »ferieperiodens eller«.

Stk. 2.

Muligheden for udbetaling efter stk. 1 fortabes, hvis lønmodtageren ikke

inden 5 år efter ferieårets udløb retter henvendelse til direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen.

12.

§ 38, stk.2

, ophæves.

§ 41.

---

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om udbetaling af

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af

§§ 36 og 38.

13.

I

§ 41, stk. 2,

indsættes som

2. punktum

: »Muligheden for udbetaling

fortabes, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb, jf. dog

§ 34 b, stk. 5, retter henvendelse til direktøren for

Arbejdsdirektoratet.«

§ 42.

Arbejdsministeren fastsætter inden den 1. maj 2003 og derefter hvert tredje

år inden 1. maj, hvor stor en del af de i § 36 nævnte beløb der

tilfalder statskassen.

14.

I

§ 42, stk. 1,

ændres

»

1. maj 2003

«

til: »1. september 2005«, og »1. maj,« til: »1. september,«.

Stk. 2.

---

Kapitel 7

15.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Indhentning af oplysninger

Indhentning af oplysninger, dokumentation og digital

kommunikation«

16.

§ 43, stk. 1,

affattes

således:

§ 43.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan indhente oplysninger til brug

for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses

organisationer, andre offentlige myndigheder, Lønmodtagernes Garantifond,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der administrerer beløb omfattet af

§ 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets Feriefond om,

»

§ 43.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger til brug for

administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses

organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,

Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der

administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets

Feriefond, herunder i elektronisk form, om,

1)

i hvilken periode

og i hvilket omfang en person har været beskæftiget,

1)

hvilke personer,

der har været ansat hos en arbejdsgiver,

2)

hvilken løn der er

udbetalt til en person,

2)

hos hvilke

arbejdsgivere en person har været ansat,

3)

feriegodtgørelse,

der ikke er hævet eller ikke er udbetalt, og

3)

i hvilke perioder,

en person har holdt ferie,

4)

meddelelser af

betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto.

4)

hvornår en person

er ophørt hos en arbejdsgiver,

5)

i hvilken periode

og i hvilket omfang en person har været beskæftiget,

6)

hvilken løn, der er

udbetalt til en person,

7)

hvilke offentlige

ydelser, der er udbetalt til en person,

8)

feriegodtgørelse,

der ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er

udbetalt, herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b,

9)

meddelelser af

betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto,

10)

meddelelser af

betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og

ferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunder personers skriftlige

erklæringer, og

11)

regnskabsoplysninger

m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af

§ 36, stk. 3.«

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen skal i forbindelse med afgørelse af

sager efter § 44, stk. 7, i fornødent omfang indhente en udtalelse

fra parterne på vedkommende faglige område.

17.

§ 43, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om indhentning af

oplysninger efter denne bestemmelse.

18.

I

§ 43, stk. 4,

som bliver

stk. 3, indsættes efter »indhentning«: »og opbevaring«.

19.

Efter

§ 43 indsættes:

»

§ 43 a.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om muligheden for digital

kommunikation mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, dem, der i medfør af

§ 31 administrerer feriegodtgørelse, FerieKonto, Arbejdsmarkedets

Feriefond, dem, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3,

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«

§ 44.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i tvister mellem

en arbejdsgiver og lønmodtager om ret til ferie og feriegodtgørelse, løn

under ferie eller ferietillæg, medmindre der er tale om forhold, der er

reguleret ved kollektiv overenskomst.

20.

§ 44, stk. 1

, affattes således:

»Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse i tvister

mellem en arbejdsgiver og lønmodtager om optjening, afholdelse og ret til

ferie og feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, indbetaling og

udbetaling af feriegodtgørelse m.v., herunder ved ferieårets udløb efter

§§ 34 a eller 34 b, og modregning efter § 39, med mindre der er

tale om forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. dog stk.

5.«

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om, hvorvidt en

lønmodtager, der er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf.

§ 38, kan få feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg

udbetalt.

21.

I

§ 44, stk. 2,

indsættes

efter »udbetalt«: », medmindre der er tale om forhold, der er reguleret ved

kollektiv overenskomst«.

22

. I

§ 44

indsættes efter stk. 2

som nyt stykke:

»

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

træffer afgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28,

stk. 2.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse i tvister om

indbetaling af beløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller

Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål.

23.

I

§ 44, stk. 3,

som bliver

stk. 4, indsættes efter »om«: »forældelse og«.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer afgørelse om udbetaling af

beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller

Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål.

24.

I

§ 44, stk. 4,

som bliver

stk. 5, indsættes efter »beløb«: »efter § 34 b, stk. 4, eller

beløb«.

Stk. 5-6.

---

Stk. 7.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt

betingelserne

i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er truffet en

endelig eller foreløbig afgørelse inden 6 uger, anses betingelserne for

opfyldt.

25.

§ 44, stk. 7,

som bliver

stk. 8, ophæves.

Lignende dokumenter