Spring til indhold

Retsinformation

Manglende refusion til a-kassen

KEN nr 9379 af 21/03/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet25. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Manglende refusion til a-kassen

Ankenævnet har behandlet XX

Arbejdsløshedskasses klage på møde den 20. marts 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke ret til

refusion for det i sagen fejludbetalte beløb til XXX.

Begrundelse

Efter ankenævnets opfattelse

kunne kassen have afværget fejludbetalingen ved at undersøge nærmere, om XXX,

som én blandt den række af udenlandske kandidater, som kassen rettede

henvendelse til via Aalborg universitet, havde en opholds- og

arbejdstilladelse

eller ved at have undersøgt, hvornår en eventuel aktuel tilladelse udløb.

Ankenævnet har i denne

forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af a-kassens meddelelse formidlet

via

universitetet i sommeren 2001, at a-kassen var opmærksom på, at der blandt

personerne i denne gruppe kunne være et problem i form af en manglende

opholdstilladelse

eller en opholdstilladelse, der udløb- og dermed manglende arbejdstilladelse.

Ankenævnet finder således

ikke, at det faktum, at direktoratets officielle vejledningsmateriale,

herunder

bl.a. pjecen "Om at stå til rådighed" ikke indeholdt oplysning om,

at

det var en betingelse for at kunne anses for at stå til rådighed, at

medlemmet

var i besiddelse af en egentlig arbejdstilladelse, har været årsag til, at

a-kassen ikke fik indhentet oplysning om opholds(- og arbejdstilladelse).

Læs alt

Heller ikke en manglende rubrik i direktoratets relevante blanketmateriale,

til

oplysning om statsborgerskab eller andet opholdsgrundlag, kan føre til et

andet

resultat.

Når a-kassen af egen drift

var opmærksom på problematikken, anser ankenævnet det for ansvarspådragende

ikke at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene.

***

A-kassen traf den 8. maj

2002 afgørelse om, at XXX skulle tilbagebetale det med urette modtagne beløb,

samt at han skulle pålægges en sanktion for uagtsomhed. XXX klagede ikke over

a-kassens afgørelse.

Ankenævnet har lagt

a-kassens afgørelse til grund.

Ankenævnet har lagt til

grund, at

i

XXX afsluttede sin civilingeniøruddannelse

fra Aalborg Universitet den 26. juni 2001,

i

han havde en opholdstilladelse som var

knyttet til uddannelsen,

i

han og en række andre udenlandske

kandidater via universitetet modtog en meddelelse fra a-kassen den 29. juni

2001,

i

der var tale om en generel meddelelse,

som universitetet ud fra a-kassens ønske og vejledning sendte til udenlandske

nye kandidater,

i

henvendelsen var udformet på engelsk,

i

og bestod i en opfordring til at rette

henvendelse til en navngiven medarbejder i a-kassens Aalborg afdeling,

i

at det i meddelelsen blev oplyst, at

udenlandske - såvel som danske - dimittender var berettiget til

understøttelse

i tilfælde af ledighed, hvis de blev indmeldt i a-kassen inden for 14 dage

efter uddannelsens afslutning,

i

de udenlandske kandidater videre blev

opfordret til at rette henvendelse til den pågældende a-kassemedarbejder,

hvis

deres opholdstilladelse udløb i 14-dages perioden, og de derfor skulle

forlade

Danmark inden 14-dages fristens udløb.

Ankenævnet finder ikke

grundlag for anvendelse af dispensationsbestemmelsen, § 5, i direktoratets

bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret

til

refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, idet a-kassen jf. ovenfor

efter ankenævnets opfattelse, kunne have afværget fejludbetalingen.

Bemærkninger

Ankenævnet har videre lagt

til grund, at XXX var i tvivl om forståelsen af a-kassens meddelelse, og at

han

derfor sammen med sin onkel, som var bosiddende i Danmark og talte flydende

dansk, rettede henvendelse til a-kassen for nærmere vejledning.

Såvel XXX som hans onkel

forstod den pågældende a-kassemedarbejders vejledning således:

.. hvis XXX meldte sig ind i a-kassen, ....

hvorefter han også ville blive medlem af AF .., ville han være berettiget til

dagpenge. Efter ankenævnets opfattelse kan det på ovennævnte baggrund ikke

anses for usandsynligt, at XXX og hans onkel ud fra en ufuldstændig

forståelse

af relationen mellem a-kassen og AF og forsikringssystemet har misforstået

a-kassens vejledning.

Ankenævnet finder det ikke

sandsynligt, at a-kassen over for medlemmet og hans onkel har udtalt, at det

var uden betydning

for udbetaling af

dagpenge

, om medlemmet var i besiddelse af en opholds- og

arbejdstilladelse.

Det forhold, at inddrivelse

af det fejludbetalte beløb fra XXX, sandsynligvis ikke vil være mulig, idet

han

er udrejst af Danmark, fører ikke til en ændring af ankenævnets opfattelse

af,

at a-kassen ikke har ret til refusion. Muligheden for inddrivelse hos

medlemmet

indgår ikke som et element i reglerne om refusion. Anvendelse af

dispensationsbestemmelsen i § 5 afvises også her med henvisning til a-kassens

ansvar for fejludbetalingen jf. ovenfor.

Ankenævnet henviser til

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, og direktoratets bekendtgørelse

nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra

statskassen for fejludbetalte ydelser, § 1, stk. 1.

Ankenævnet tiltræder således

direktoratets afgørelse af 2. august 2002.

På ankenævnets vegne

XXXX

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

XXX

Arbejdsdirektoratet

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

" A-kassen har i

afgørelsen af 8. maj 2002 fremstillet sagen således:

"Du blev optaget i

a-kassen som dimittend 5. juli 2001 med dagpengeret 26. juli 2001. Du oplyste

i

den forbindelse din adresse/bopæl i Danmark, og vi modtog kopi af dit

eksamensbevis fra Aalborg Universitet.

I brev til dig af 6. juli

2001 om optagelsen oplyste vi bl.a., at du i tilfælde af ledighed ville have

ret til dagpenge fra den 26. juni 2001, hvis du senest den dag var tilmeldt

AF

og i øvrigt opfyldte betingelserne for ret til dagpenge.

Vi sendte 24. juli 2001 et

"godkendelsesbrev" til dig. Det fremgår af brevet, at du kan få

dagpenge fra den 26. juli 2001, hvis

(du)

er tilmeldt AF og opfylder betingelser for udbetaling. Der er i brevet bl.a.

et

afsnit om rådighed, hvor det fremgår, at det er en betingelse for ret til

ydelser, at du til stadighed er til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt

arbejdssøgende i Danmark. Der henvises til vedlagte foldere "Om

rådighed" og "Om at være selvforskyldt ledig".

Du har udfyldt og indsendt

dagpengekort for perioden 26. juli 2001 til 28. oktober 2001 (uge 30/2001 til

og med uge 43/2001), hvorpå du har oplyst, at du er fuldt ledig. Du har

endvidere erklæret, at du på ledige dag har villet og kunnet arbejde på fuld

tid.

Du har endvidere udfyldt og indsendt aktiveringsydelseskort for perioden

29.oktober 2001 til 11. november 2001 (uge 44-45/2001), hvorpå du har oplyst,

at du er fuldt ledig.

Vi har på den baggrund

udbetalt dagpenge til dig for perioden 26. juli 2001 (torsdag i uge 30/2001)

til 28. oktober 2001 (uge 43/2001) og herefter aktiveringsydelse i perioden

29.

oktober 2001 (uge 44/2001) til 11. november 2001 (uge 45/2001).

Beløbet er opgjort til

brutto i alt 37.114 kr. (netto 14.563).

Det fremgår af din

handlingsplan, som De har aftalt med AF ved XX, at du ansættes i privat

jobtræning ved XX El-Automatik A/S i perioden 12. november 2001 til 12. maj

2002.

AF ved XX meddelte 11.

december 2001 telefonisk a-kassen, at arbejdsgiver var blevet ringet op af

Udlændingestyrelsen, som havde oplyst, at du ikke har arbejdstilladelse.

Arbejdsgiver stoppede derfor ansættelsesforholdet og underrettede AF.

Vi skrev på den baggrund til

dig og bad dig oplyse, om det er korrekt, at du ikke har arbejdstilladelse.

Samtidig oplyste vi, at vi som følge af oplysningerne var nødt til at stoppe

udbetalingen af ydelser til dig, indtil sagen var belyst og vurderet.

De sendte med brev af 12.

januar 2002 følgende til os: kopi af e-mail fra Aalborg Universitet om

medlemskab af a-kassen, kopi af skrivelse af 21. juli 2001 fra

Udlændingestyrelsen om din ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, kopi

af

Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. juli 2001 om afslag på ansøgning om

opholds- og arbejdstilladelse, kopi af skrivelse af 20. august 2001 fra

Udlændingestyrelsen om oversendelse af din klage til Indenrigsministeriet,

kopi

af skrivelse af 31. august 2001 fra Indenrigsministeriet om modtagelse af din

klage og oplysning om, at denne har opsættende virkning med hensyn til

udrejsefristen og kopi af skrivelse af 18. december 2001 fra

Udlændingestyrelsen om afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henblik

på

arbejde (der er i afgørelsen ikke fastsat en udrejsefrist, da du har klaget

over styrelsens afgørelse af 26. juli 2001).

Efter modtagelsen af dit

brev skrev vi til dig 18. januar 2002 og bad dig oplyse, hvorfor du ikke i

forbindelse med din ansøgning om dagpenge eller i øvrigt har oplyst os om din

situation med manglende dagpengeret.

Da vi ikke havde hørt fra

dig skrev vi igen til dig 19. marts 2002. Vi oplyste dig bl.a. om, at du ikke

har ret til dagpenge og heller ikke har haft ret til de dagpenge/ydelser, som

du allerede har modtaget. Vi oplyste videre, at du som udgangspunkt skal

tilbagebetale det med urette modtagne beløb og eventuelt pålægges en

sanktion.

Du kontaktede os herefter

telefonisk 21. marts 2002 og sendte i forlængelse af samtalen en skriftelig

redegørelse. Du forklarer, at du ikke kendte XX a-kasse og derfor heller ikke

(vidste), hvad XX a-kasse kunne tilbyde medlemmer af a-kassen, før du modtog

den tidligere fremsendte e-mail fra Aalborg Universitet. På baggrund af denne

e-mail henvendte du dig personligt på a-kassens´s kontor i Aalborg. Du blev

her

tilbudt medlemskab, og du fik oplyst, at du ville få de samme rettigheder,

som

andre medlemmer på trods af din aktuelle situation, som du oplyste om. På det

tidspunkt var din situation den, at du ikke havde opholds- og

arbejdstilladelse

i Danmark. Du fik oplyst, at dette ikke betød noget, og at du faktisk kunne

bruge dit medlemskab i forhold til at opnå opholds- og arbejdstilladelse.

På baggrund af dine

oplysninger talte vi med vores kontor i Aalborg, og den pågældende

sagsbehandler oplyste, at han med sikkerhed kan sige, at han aldrig har

vejledt

dig, som du beskriver - at det ikke har nogen betydning i forhold til

dagpengeretten, at du ikke har (opholds- og) arbejdstilladelse. Da det er en

helt grundlæggende betingelse for at have ret til dagpenge, at man må

arbejde,

er det utænkeligt, at han kan have sagt andet.

Vi skrev derfor igen til dig

25. marts 2002 og bad om dine bemærkninger til det oplyste.

Du kontaktede os telefonisk

5. april 2002 og oplyste/gentog, at du henvendte dig på a-kassen´s kontor i

Aalborg efter modtagelse af en e-mail fra Aalborg Universitet om dagpengeret,

at du forklarede om din situation (at du ikke havde opholds- og

arbejdstilladelse,

idet din opholdstilladelse var knyttet til uddannelsen), og at du i den

forbindelse viste en navngiven a-kassemedarbejder dit pas, hvor dette

fremgik.

Du oplyste videre, at du havde din dansktalende onkel, som du bor hos, med

til

samtalen hos a-kassen i Aalborg.

Din onkel, XXX, bekræftede i

telefonen dine oplysninger og sendte os endvidere samme dag en skriftlig

redegørelse. XXX forklarer, at du viste ham e-mailen fra Aalborg Universitet,

og at han ikke kunne forstå det, da han ikke mente, at man kunne have ret til

dagpenge uden opholds- og arbejdstilladelse. XXX forklarer videre, at han

derfor tog med til samtalen hos a-kassen - for at undgå misforståelser på

grund

af sprog (XXX) taler flydende dansk). XXX bekræfter i øvrigt det, du har

oplyst

om samtalen i X a-kasse, herunder at du ved medlemskab ville opnå samme

rettigheder som alle andre, og at du faktisk kunne bruge dit medlemskab i

forhold til at opnå opholds- og arbejdstilladelse.

På baggrund af dine og din

onkels oplysninger talte vi igen med vores kontor i Aalborg, og den

pågældende

sagsbehandler oplyste, at han godt kunne huske samtalen med dig og din onkel,

og at det, han husker om samtalen, er, at den foregik som normalt i

forbindelse

med optagelse i a-kassen.

Den pågældende sagsbehandler

oplyste endvidere, at han med sikkerhed kan sige, at han aldrig har oplyst

dig/jer om, at du kunne bruge dit medlemskab af IAK i forhold til at opnå

opholds- og arbejdstilladelse, da han ikke har nogen viden om disse regler.

Endelig

gentog han, at han ikke har sagt, at det ikke har nogen betydning for retten

til dagpenge, at du ikke har arbejdstilladelse, da det er almindeligt kendt

af

enhver a-kassemedarbejder, at udbetaling af dagpenge er betinget af

arbejdstilladelse i Danmark.

A-kassen traf herefter 8.

maj 2002 afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge, så længe han

ikke havde arbejdstilladelse, samt at medlemmet ikke havde ret til allerede

udbetalte ydelser i perioden 26. juli - 11. november 2001.

A-kassen fandt, at medlemmet

havde handlet uagtsomt, hvorfor medlemmet skulle tilbagebetale de med urette

modtagne ydelser samt pålægges en effektiv karantæne på 37 timer.

A-kassen lagde vægt på, at

den pågældende sagsbehandler i afdelingen i Aalborg havde oplyst, at han

kunne

huske samtalen med medlemmet, og at han var sikker på, at han ikke havde

vejledt medlemmet om, at manglende arbejdstilladelse ikke havde betydning i

forhold til retten til dagpenge.

A-kassen fandt, at det måtte

anses for helt usandsynligt, at pågældende sagsbehandler skulle have oplyst,

at

dette ikke havde betydning for retten til dagpenge, idet det er en

grundlæggende betingelse for dagpengeret at kunne og ville tage arbejde.

Efter a-kassens opfattelse,

havde medlemmet dog ikke forsætligt afgivet urigtige oplysninger/fortiet

forhold af betydning for retten til ydelser for derved at få ydelser med

urette.

I brev af 4. juli 2002

anmodede a-kassen med henvisning til sagens særlige omstændigheder om

refusion

for de fejludbetalte ydelser til medlemmet.

A-kassen henviste endvidere

til, at a-kassen i forbindelse med en tidligere sag om manglende

arbejdstilladelse havde holdt et møde med direktoratet med henblik på en

generel drøftelse af problemstillingen og mulige løsninger. I modsætning til

den tidligere sag, som var under behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn, var

den konkrete sag efter a-kassen opfattelse på grænsen til svig. Det var

således

alene på grund af bevismæssige forhold, at der ikke var truffet afgørelse om

svig.

A-kassen bemærkede, at

medlemmet ikke havde klaget over afgørelsen, men at medlemmet fortsat ikke

havde indbetalt det skyldige beløb. Medlemmets onkel havde telefonisk oplyst,

at medlemmet var udrejst, og at gælden ikke ville blive betalt. Udsigten til

at

få det skyldige beløb var derfor efter a-kassens opfattelse ikke

eksisterende."

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 2.

august 2002 denne afgørelse:

" A-kassen kan ikke få

refusion for de med urette udbetalte ydelser, i alt brutto kr. 37.114.

Begrundelse

Der er lagt vægt på

a-kassens oplysning om, at a-kassen har udbetalt kr. 37.114,- (brutto) til

medlemmet i perioden fra den 26. juli - 11. november 2001.

Der er videre lagt vægt på,

at a-kassen har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til

ydelser.

Der er endvidere lagt vægt

på, at a-kassen har vurderet forholdet som uagtsom. Direktoratet er enig i

denne vurdering.

Direktoratet finder

herefter, at a-kassen ikke kan få refusion for de ydelser, som a-kassen

udbetalte til medlemmet for perioden 26. juli - 11. november 2001, i alt

37.114, jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1, stk.

1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om

arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte

ydelser (bekendtgørelsen).

Det er direktoratets

vurdering, at der ikke er tale om en helt særlig situation efter § 5, i

bekendtgørelse, idet udlændinge fra lande uden fra EØS helt generelt skal

være

i besiddelse af en arbejdstilladelse for at kunne overtage arbejde i Danmark.

Direktoratet skal i øvrigt

bemærke, at direktoratet fortsat i samråd med Udlændingestyrelsen undersøger

mulighederne for, at a-kasserne på en enkel måde kan

få oplyst om en person har tilladelse til at

arbejde i Danmark."

3.

Klagen til ankenævnet

XX Arbejdsløshedskasse har i

klage af 2. september 2002 bl.a. anført, at a-kassen fandt, at der var tale

om

ganske særlige omstændigheder, og at a-kassen som en følge heraf burde have

ret

til refusion efter refusionsbekendtgørelsens § 5.

A-kassen bemærkede, at

direktoratet tilsyneladende satte skøn under en regel i forhold til

refusionsbekendtgørelsens § 5 og dermed begrænsede muligheden for refusion

efter § 5 til de i vejledningen nævnte konkrete situationer.

A-kassen henviste til en

tidligere sag, som a-kassen havde indsendt til behandling i ankenævnet (AMA:

Den sag, der henvises til, er sagen som er nævnt under pkt. 7 under praksis).

I

den tidligere sag, var der i modsætning til i denne sag truffet afgørelse om,

at medlemmet ikke skulle tilbagebetale noget beløb, og at medlemmet ikke

havde

handlet uagtsomt.

A-kassen bemærkede videre,

at denne sag efter a-kassens opfattelse var på kanten af svig, og at der

alene

på grund af bevismæssige forhold var truffet afgørelse om uagtsomhed.

A-kassen henviste til

direktoratets pjece "Om at stå til rådighed", hvoraf det fremgik,

at

et medlem ikke havde ret til udbetaling af dagpenge, hvis pågældende ikke var

til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, f.eks. hvis man var syg, opholdt

sig i udlandet eller ikke kunne få sine børn passet. Medlemmet havde fået

udleveret denne pjece, men det fremgik ikke af denne, at det ikke var

tilstrækkeligt at være arbejdssøgende. For at være berettiget til udbetaling

af

dagpenge skulle et medlem have en egentlig arbejdstilladelse, hvilket ikke

fremgik af pjecen.

A-kassen henviste også til,

at man i forbindelse med en tidligere sag med samme problemstilling rejste

problemstillingen generelt over for direktoratet, men at der ikke umiddelbart

var kommet en afklaring af, hvordan problemet kan løses. A-kassen henviste

samtidig til, at a-kassen havde ændret sit informationsmateriale, således at

det nu klart fremgår, at et medlem ikke har ret til dagpenge uden en

arbejdstilladelse. Efter a-kassens opfattelse måtte der således fremover i

sådanne situationer være tale om svig, og dermed ret til refusion.

Til slut bemærkede a-kassen,

at udsigten til at få det skyldige beløb tilbage fra medlemmet måtte siges at

være ikke eksisterende, da medlemmet som følge af, at han ikke længere havde

opholdstilladelse var udrejst. Yderligere inddrivelsesskridt måtte derfor

(for

tiden) anses for formålsløse.

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Direktoratet sendte den 16.

september 2002 klagen samt sagens akter til ankenævnet.

Direktoratet fandt fortsat

ikke anledning til at bringe refusionsbekendtgørelsens § 5 i anvendelse, og

direktoratet fastholdt således sin afgørelse.

5.

Nyt efter klagen

Aalborg Universitet oplyste

telefonisk den 10. marts 2003 over for sekretariatet, at universitet jævnligt

fik henvendelser, herunder henvendelser fra a-kasser, som bad universitetet

videreformidle meddelelser. Universitetet videresendte herefter de ønskede

meddelelser til de relevante modtagere. Dette var også, hvad universitetet

havde gjort sommeren 2001 i relation til meddelelsen fra XX

Arbejdsløshedskasse, som ønskedes udsendt til udenlandske nye kandidater.

A-kassen oplyste herefter

telefonisk over for sekretariatet, at meddelelsen alene var tænkt som en

generel vejledning til potentielle medlemmer, og at de pågældende netop blev

opfordret til at rette personlig henvendelse til a-kassen for nærmere

information.

6.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 86. ........

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er

udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal

betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling

skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december

1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for

fejludbetalte ydelser

§ 1.

Hvis en kasse med urette har udbetalt

1) ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. ,

2) etableringsydelse eller

uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik , eller

3) ydelser efter lov om

orlov ,

har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb

skal tilbagebetales.

Stk. 2.

Kassen har dog ret til refusion i de i §§ 2-5 anførte

tilfælde.

§ 5.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige

situationer give tilladelse til, at kassen får ret til refusion for

fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter