Manglende refusion til a-kassen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Manglende refusion til a-kassen
Ankenævnet har behandlet XX
Arbejdsløshedskasses klage på møde den 20. marts 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
A-kassen har ikke ret til
refusion for det i sagen fejludbetalte beløb til XXX.
Begrundelse
Efter ankenævnets opfattelse
kunne kassen have afværget fejludbetalingen ved at undersøge nærmere, om XXX,
som én blandt den række af udenlandske kandidater, som kassen rettede
henvendelse til via Aalborg universitet, havde en opholds- og
arbejdstilladelse
eller ved at have undersøgt, hvornår en eventuel aktuel tilladelse udløb.
Ankenævnet har i denne
forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af a-kassens meddelelse formidlet
via
universitetet i sommeren 2001, at a-kassen var opmærksom på, at der blandt
personerne i denne gruppe kunne være et problem i form af en manglende
opholdstilladelse
eller en opholdstilladelse, der udløb- og dermed manglende arbejdstilladelse.
Ankenævnet finder således
ikke, at det faktum, at direktoratets officielle vejledningsmateriale,
herunder
bl.a. pjecen "Om at stå til rådighed" ikke indeholdt oplysning om,
at
det var en betingelse for at kunne anses for at stå til rådighed, at
medlemmet
var i besiddelse af en egentlig arbejdstilladelse, har været årsag til, at
a-kassen ikke fik indhentet oplysning om opholds(- og arbejdstilladelse).
Læs alt
Heller ikke en manglende rubrik i direktoratets relevante blanketmateriale,
til
oplysning om statsborgerskab eller andet opholdsgrundlag, kan føre til et
andet
resultat.
Når a-kassen af egen drift
var opmærksom på problematikken, anser ankenævnet det for ansvarspådragende
ikke at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene.
***
A-kassen traf den 8. maj
2002 afgørelse om, at XXX skulle tilbagebetale det med urette modtagne beløb,
samt at han skulle pålægges en sanktion for uagtsomhed. XXX klagede ikke over
a-kassens afgørelse.
Ankenævnet har lagt
a-kassens afgørelse til grund.
Ankenævnet har lagt til
grund, at
i
XXX afsluttede sin civilingeniøruddannelse
fra Aalborg Universitet den 26. juni 2001,
i
han havde en opholdstilladelse som var
knyttet til uddannelsen,
i
han og en række andre udenlandske
kandidater via universitetet modtog en meddelelse fra a-kassen den 29. juni
2001,
i
der var tale om en generel meddelelse,
som universitetet ud fra a-kassens ønske og vejledning sendte til udenlandske
nye kandidater,
i
henvendelsen var udformet på engelsk,
i
og bestod i en opfordring til at rette
henvendelse til en navngiven medarbejder i a-kassens Aalborg afdeling,
i
at det i meddelelsen blev oplyst, at
udenlandske - såvel som danske - dimittender var berettiget til
understøttelse
i tilfælde af ledighed, hvis de blev indmeldt i a-kassen inden for 14 dage
efter uddannelsens afslutning,
i
de udenlandske kandidater videre blev
opfordret til at rette henvendelse til den pågældende a-kassemedarbejder,
hvis
deres opholdstilladelse udløb i 14-dages perioden, og de derfor skulle
forlade
Danmark inden 14-dages fristens udløb.
Ankenævnet finder ikke
grundlag for anvendelse af dispensationsbestemmelsen, § 5, i direktoratets
bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret
til
refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, idet a-kassen jf. ovenfor
efter ankenævnets opfattelse, kunne have afværget fejludbetalingen.
Bemærkninger
Ankenævnet har videre lagt
til grund, at XXX var i tvivl om forståelsen af a-kassens meddelelse, og at
han
derfor sammen med sin onkel, som var bosiddende i Danmark og talte flydende
dansk, rettede henvendelse til a-kassen for nærmere vejledning.
Såvel XXX som hans onkel
forstod den pågældende a-kassemedarbejders vejledning således:
.. hvis XXX meldte sig ind i a-kassen, ....
hvorefter han også ville blive medlem af AF .., ville han være berettiget til
dagpenge. Efter ankenævnets opfattelse kan det på ovennævnte baggrund ikke
anses for usandsynligt, at XXX og hans onkel ud fra en ufuldstændig
forståelse
af relationen mellem a-kassen og AF og forsikringssystemet har misforstået
a-kassens vejledning.
Ankenævnet finder det ikke
sandsynligt, at a-kassen over for medlemmet og hans onkel har udtalt, at det
var uden betydning
for udbetaling af
dagpenge
, om medlemmet var i besiddelse af en opholds- og
arbejdstilladelse.
Det forhold, at inddrivelse
af det fejludbetalte beløb fra XXX, sandsynligvis ikke vil være mulig, idet
han
er udrejst af Danmark, fører ikke til en ændring af ankenævnets opfattelse
af,
at a-kassen ikke har ret til refusion. Muligheden for inddrivelse hos
medlemmet
indgår ikke som et element i reglerne om refusion. Anvendelse af
dispensationsbestemmelsen i § 5 afvises også her med henvisning til a-kassens
ansvar for fejludbetalingen jf. ovenfor.
Ankenævnet henviser til
arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, og direktoratets bekendtgørelse
nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra
statskassen for fejludbetalte ydelser, § 1, stk. 1.
Ankenævnet tiltræder således
direktoratets afgørelse af 2. august 2002.
På ankenævnets vegne
XXXX
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
XXX
Arbejdsdirektoratet
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på denne måde:
" A-kassen har i
afgørelsen af 8. maj 2002 fremstillet sagen således:
"Du blev optaget i
a-kassen som dimittend 5. juli 2001 med dagpengeret 26. juli 2001. Du oplyste
i
den forbindelse din adresse/bopæl i Danmark, og vi modtog kopi af dit
eksamensbevis fra Aalborg Universitet.
I brev til dig af 6. juli
2001 om optagelsen oplyste vi bl.a., at du i tilfælde af ledighed ville have
ret til dagpenge fra den 26. juni 2001, hvis du senest den dag var tilmeldt
AF
og i øvrigt opfyldte betingelserne for ret til dagpenge.
Vi sendte 24. juli 2001 et
"godkendelsesbrev" til dig. Det fremgår af brevet, at du kan få
dagpenge fra den 26. juli 2001, hvis
(du)
er tilmeldt AF og opfylder betingelser for udbetaling. Der er i brevet bl.a.
et
afsnit om rådighed, hvor det fremgår, at det er en betingelse for ret til
ydelser, at du til stadighed er til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt
arbejdssøgende i Danmark. Der henvises til vedlagte foldere "Om
rådighed" og "Om at være selvforskyldt ledig".
Du har udfyldt og indsendt
dagpengekort for perioden 26. juli 2001 til 28. oktober 2001 (uge 30/2001 til
og med uge 43/2001), hvorpå du har oplyst, at du er fuldt ledig. Du har
endvidere erklæret, at du på ledige dag har villet og kunnet arbejde på fuld
tid.
Du har endvidere udfyldt og indsendt aktiveringsydelseskort for perioden
29.oktober 2001 til 11. november 2001 (uge 44-45/2001), hvorpå du har oplyst,
at du er fuldt ledig.
Vi har på den baggrund
udbetalt dagpenge til dig for perioden 26. juli 2001 (torsdag i uge 30/2001)
til 28. oktober 2001 (uge 43/2001) og herefter aktiveringsydelse i perioden
29.
oktober 2001 (uge 44/2001) til 11. november 2001 (uge 45/2001).
Beløbet er opgjort til
brutto i alt 37.114 kr. (netto 14.563).
Det fremgår af din
handlingsplan, som De har aftalt med AF ved XX, at du ansættes i privat
jobtræning ved XX El-Automatik A/S i perioden 12. november 2001 til 12. maj
2002.
AF ved XX meddelte 11.
december 2001 telefonisk a-kassen, at arbejdsgiver var blevet ringet op af
Udlændingestyrelsen, som havde oplyst, at du ikke har arbejdstilladelse.
Arbejdsgiver stoppede derfor ansættelsesforholdet og underrettede AF.
Vi skrev på den baggrund til
dig og bad dig oplyse, om det er korrekt, at du ikke har arbejdstilladelse.
Samtidig oplyste vi, at vi som følge af oplysningerne var nødt til at stoppe
udbetalingen af ydelser til dig, indtil sagen var belyst og vurderet.
De sendte med brev af 12.
januar 2002 følgende til os: kopi af e-mail fra Aalborg Universitet om
medlemskab af a-kassen, kopi af skrivelse af 21. juli 2001 fra
Udlændingestyrelsen om din ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, kopi
af
Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. juli 2001 om afslag på ansøgning om
opholds- og arbejdstilladelse, kopi af skrivelse af 20. august 2001 fra
Udlændingestyrelsen om oversendelse af din klage til Indenrigsministeriet,
kopi
af skrivelse af 31. august 2001 fra Indenrigsministeriet om modtagelse af din
klage og oplysning om, at denne har opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen og kopi af skrivelse af 18. december 2001 fra
Udlændingestyrelsen om afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henblik
på
arbejde (der er i afgørelsen ikke fastsat en udrejsefrist, da du har klaget
over styrelsens afgørelse af 26. juli 2001).
Efter modtagelsen af dit
brev skrev vi til dig 18. januar 2002 og bad dig oplyse, hvorfor du ikke i
forbindelse med din ansøgning om dagpenge eller i øvrigt har oplyst os om din
situation med manglende dagpengeret.
Da vi ikke havde hørt fra
dig skrev vi igen til dig 19. marts 2002. Vi oplyste dig bl.a. om, at du ikke
har ret til dagpenge og heller ikke har haft ret til de dagpenge/ydelser, som
du allerede har modtaget. Vi oplyste videre, at du som udgangspunkt skal
tilbagebetale det med urette modtagne beløb og eventuelt pålægges en
sanktion.
Du kontaktede os herefter
telefonisk 21. marts 2002 og sendte i forlængelse af samtalen en skriftelig
redegørelse. Du forklarer, at du ikke kendte XX a-kasse og derfor heller ikke
(vidste), hvad XX a-kasse kunne tilbyde medlemmer af a-kassen, før du modtog
den tidligere fremsendte e-mail fra Aalborg Universitet. På baggrund af denne
e-mail henvendte du dig personligt på a-kassens´s kontor i Aalborg. Du blev
her
tilbudt medlemskab, og du fik oplyst, at du ville få de samme rettigheder,
som
andre medlemmer på trods af din aktuelle situation, som du oplyste om. På det
tidspunkt var din situation den, at du ikke havde opholds- og
arbejdstilladelse
i Danmark. Du fik oplyst, at dette ikke betød noget, og at du faktisk kunne
bruge dit medlemskab i forhold til at opnå opholds- og arbejdstilladelse.
På baggrund af dine
oplysninger talte vi med vores kontor i Aalborg, og den pågældende
sagsbehandler oplyste, at han med sikkerhed kan sige, at han aldrig har
vejledt
dig, som du beskriver - at det ikke har nogen betydning i forhold til
dagpengeretten, at du ikke har (opholds- og) arbejdstilladelse. Da det er en
helt grundlæggende betingelse for at have ret til dagpenge, at man må
arbejde,
er det utænkeligt, at han kan have sagt andet.
Vi skrev derfor igen til dig
25. marts 2002 og bad om dine bemærkninger til det oplyste.
Du kontaktede os telefonisk
5. april 2002 og oplyste/gentog, at du henvendte dig på a-kassen´s kontor i
Aalborg efter modtagelse af en e-mail fra Aalborg Universitet om dagpengeret,
at du forklarede om din situation (at du ikke havde opholds- og
arbejdstilladelse,
idet din opholdstilladelse var knyttet til uddannelsen), og at du i den
forbindelse viste en navngiven a-kassemedarbejder dit pas, hvor dette
fremgik.
Du oplyste videre, at du havde din dansktalende onkel, som du bor hos, med
til
samtalen hos a-kassen i Aalborg.
Din onkel, XXX, bekræftede i
telefonen dine oplysninger og sendte os endvidere samme dag en skriftlig
redegørelse. XXX forklarer, at du viste ham e-mailen fra Aalborg Universitet,
og at han ikke kunne forstå det, da han ikke mente, at man kunne have ret til
dagpenge uden opholds- og arbejdstilladelse. XXX forklarer videre, at han
derfor tog med til samtalen hos a-kassen - for at undgå misforståelser på
grund
af sprog (XXX) taler flydende dansk). XXX bekræfter i øvrigt det, du har
oplyst
om samtalen i X a-kasse, herunder at du ved medlemskab ville opnå samme
rettigheder som alle andre, og at du faktisk kunne bruge dit medlemskab i
forhold til at opnå opholds- og arbejdstilladelse.
På baggrund af dine og din
onkels oplysninger talte vi igen med vores kontor i Aalborg, og den
pågældende
sagsbehandler oplyste, at han godt kunne huske samtalen med dig og din onkel,
og at det, han husker om samtalen, er, at den foregik som normalt i
forbindelse
med optagelse i a-kassen.
Den pågældende sagsbehandler
oplyste endvidere, at han med sikkerhed kan sige, at han aldrig har oplyst
dig/jer om, at du kunne bruge dit medlemskab af IAK i forhold til at opnå
opholds- og arbejdstilladelse, da han ikke har nogen viden om disse regler.
Endelig
gentog han, at han ikke har sagt, at det ikke har nogen betydning for retten
til dagpenge, at du ikke har arbejdstilladelse, da det er almindeligt kendt
af
enhver a-kassemedarbejder, at udbetaling af dagpenge er betinget af
arbejdstilladelse i Danmark.
A-kassen traf herefter 8.
maj 2002 afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge, så længe han
ikke havde arbejdstilladelse, samt at medlemmet ikke havde ret til allerede
udbetalte ydelser i perioden 26. juli - 11. november 2001.
A-kassen fandt, at medlemmet
havde handlet uagtsomt, hvorfor medlemmet skulle tilbagebetale de med urette
modtagne ydelser samt pålægges en effektiv karantæne på 37 timer.
A-kassen lagde vægt på, at
den pågældende sagsbehandler i afdelingen i Aalborg havde oplyst, at han
kunne
huske samtalen med medlemmet, og at han var sikker på, at han ikke havde
vejledt medlemmet om, at manglende arbejdstilladelse ikke havde betydning i
forhold til retten til dagpenge.
A-kassen fandt, at det måtte
anses for helt usandsynligt, at pågældende sagsbehandler skulle have oplyst,
at
dette ikke havde betydning for retten til dagpenge, idet det er en
grundlæggende betingelse for dagpengeret at kunne og ville tage arbejde.
Efter a-kassens opfattelse,
havde medlemmet dog ikke forsætligt afgivet urigtige oplysninger/fortiet
forhold af betydning for retten til ydelser for derved at få ydelser med
urette.
I brev af 4. juli 2002
anmodede a-kassen med henvisning til sagens særlige omstændigheder om
refusion
for de fejludbetalte ydelser til medlemmet.
A-kassen henviste endvidere
til, at a-kassen i forbindelse med en tidligere sag om manglende
arbejdstilladelse havde holdt et møde med direktoratet med henblik på en
generel drøftelse af problemstillingen og mulige løsninger. I modsætning til
den tidligere sag, som var under behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn, var
den konkrete sag efter a-kassen opfattelse på grænsen til svig. Det var
således
alene på grund af bevismæssige forhold, at der ikke var truffet afgørelse om
svig.
A-kassen bemærkede, at
medlemmet ikke havde klaget over afgørelsen, men at medlemmet fortsat ikke
havde indbetalt det skyldige beløb. Medlemmets onkel havde telefonisk oplyst,
at medlemmet var udrejst, og at gælden ikke ville blive betalt. Udsigten til
at
få det skyldige beløb var derfor efter a-kassens opfattelse ikke
eksisterende."
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 2.
august 2002 denne afgørelse:
" A-kassen kan ikke få
refusion for de med urette udbetalte ydelser, i alt brutto kr. 37.114.
Begrundelse
Der er lagt vægt på
a-kassens oplysning om, at a-kassen har udbetalt kr. 37.114,- (brutto) til
medlemmet i perioden fra den 26. juli - 11. november 2001.
Der er videre lagt vægt på,
at a-kassen har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til
ydelser.
Der er endvidere lagt vægt
på, at a-kassen har vurderet forholdet som uagtsom. Direktoratet er enig i
denne vurdering.
Direktoratet finder
herefter, at a-kassen ikke kan få refusion for de ydelser, som a-kassen
udbetalte til medlemmet for perioden 26. juli - 11. november 2001, i alt
37.114, jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1, stk.
1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om
arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte
ydelser (bekendtgørelsen).
Det er direktoratets
vurdering, at der ikke er tale om en helt særlig situation efter § 5, i
bekendtgørelse, idet udlændinge fra lande uden fra EØS helt generelt skal
være
i besiddelse af en arbejdstilladelse for at kunne overtage arbejde i Danmark.
Direktoratet skal i øvrigt
bemærke, at direktoratet fortsat i samråd med Udlændingestyrelsen undersøger
mulighederne for, at a-kasserne på en enkel måde kan
få oplyst om en person har tilladelse til at
arbejde i Danmark."
3.
Klagen til ankenævnet
XX Arbejdsløshedskasse har i
klage af 2. september 2002 bl.a. anført, at a-kassen fandt, at der var tale
om
ganske særlige omstændigheder, og at a-kassen som en følge heraf burde have
ret
til refusion efter refusionsbekendtgørelsens § 5.
A-kassen bemærkede, at
direktoratet tilsyneladende satte skøn under en regel i forhold til
refusionsbekendtgørelsens § 5 og dermed begrænsede muligheden for refusion
efter § 5 til de i vejledningen nævnte konkrete situationer.
A-kassen henviste til en
tidligere sag, som a-kassen havde indsendt til behandling i ankenævnet (AMA:
Den sag, der henvises til, er sagen som er nævnt under pkt. 7 under praksis).
I
den tidligere sag, var der i modsætning til i denne sag truffet afgørelse om,
at medlemmet ikke skulle tilbagebetale noget beløb, og at medlemmet ikke
havde
handlet uagtsomt.
A-kassen bemærkede videre,
at denne sag efter a-kassens opfattelse var på kanten af svig, og at der
alene
på grund af bevismæssige forhold var truffet afgørelse om uagtsomhed.
A-kassen henviste til
direktoratets pjece "Om at stå til rådighed", hvoraf det fremgik,
at
et medlem ikke havde ret til udbetaling af dagpenge, hvis pågældende ikke var
til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, f.eks. hvis man var syg, opholdt
sig i udlandet eller ikke kunne få sine børn passet. Medlemmet havde fået
udleveret denne pjece, men det fremgik ikke af denne, at det ikke var
tilstrækkeligt at være arbejdssøgende. For at være berettiget til udbetaling
af
dagpenge skulle et medlem have en egentlig arbejdstilladelse, hvilket ikke
fremgik af pjecen.
A-kassen henviste også til,
at man i forbindelse med en tidligere sag med samme problemstilling rejste
problemstillingen generelt over for direktoratet, men at der ikke umiddelbart
var kommet en afklaring af, hvordan problemet kan løses. A-kassen henviste
samtidig til, at a-kassen havde ændret sit informationsmateriale, således at
det nu klart fremgår, at et medlem ikke har ret til dagpenge uden en
arbejdstilladelse. Efter a-kassens opfattelse måtte der således fremover i
sådanne situationer være tale om svig, og dermed ret til refusion.
Til slut bemærkede a-kassen,
at udsigten til at få det skyldige beløb tilbage fra medlemmet måtte siges at
være ikke eksisterende, da medlemmet som følge af, at han ikke længere havde
opholdstilladelse var udrejst. Yderligere inddrivelsesskridt måtte derfor
(for
tiden) anses for formålsløse.
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Direktoratet sendte den 16.
september 2002 klagen samt sagens akter til ankenævnet.
Direktoratet fandt fortsat
ikke anledning til at bringe refusionsbekendtgørelsens § 5 i anvendelse, og
direktoratet fastholdt således sin afgørelse.
5.
Nyt efter klagen
Aalborg Universitet oplyste
telefonisk den 10. marts 2003 over for sekretariatet, at universitet jævnligt
fik henvendelser, herunder henvendelser fra a-kasser, som bad universitetet
videreformidle meddelelser. Universitetet videresendte herefter de ønskede
meddelelser til de relevante modtagere. Dette var også, hvad universitetet
havde gjort sommeren 2001 i relation til meddelelsen fra XX
Arbejdsløshedskasse, som ønskedes udsendt til udenlandske nye kandidater.
A-kassen oplyste herefter
telefonisk over for sekretariatet, at meddelelsen alene var tænkt som en
generel vejledning til potentielle medlemmer, og at de pågældende netop blev
opfordret til at rette personlig henvendelse til a-kassen for nærmere
information.
6.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 86. ........
Stk. 4.
Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er
udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal
betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling
skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december
1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for
fejludbetalte ydelser
§ 1.
Hvis en kasse med urette har udbetalt
1) ydelser efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. ,
2) etableringsydelse eller
uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik , eller
3) ydelser efter lov om
orlov ,
har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb
skal tilbagebetales.
Stk. 2.
Kassen har dog ret til refusion i de i §§ 2-5 anførte
tilfælde.
§ 5.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige
situationer give tilladelse til, at kassen får ret til refusion for
fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Refusion, skønsmæssig afgørelse, grundlaget for a-kassens afgørelse, svig – uagtsomhed, ikke refusion i karantæneperioden Retsinformation · 5. juni 2008
- Betingelser for ret til dagpenge - konflikt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke tilbagebetaling af supplerende dagpenge efter frifindende dom for tilbagebetaling af for meget udbetalt løn. Retsinformation · 24. september 1997
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fastansættelse eller løsarbejde. Dimittendsats eller individuel sats. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Refusion - rateudbetalt fratrædelsesgodtgørelse - fejlfortolkning af kassen Retsinformation · 1. marts 2004
- Tilbagebetaling af dagpenge som følge af dobbeltforsørgelse og uagtsomhed, klage fra kassen, refusionsspørgsmål Retsinformation · 1. marts 2004
- Ikke ret til refusion, a-kassen påtog sig et medansvar for fejludbetalingen af dagpenge Retsinformation · 23. februar 2008
- Ikke refusion til arbejdsløshedskasse, fordi medlemmet havde oplyst om momsregistrering, men arbejdsløshedskassen ikke undersøgt sagen nærmere Retsinformation · 27. april 2006
- Refusion, dagpenge udbetalt med rette, a-kassefejl. Sagen er behandlet sammen med j. nr. xxx vedrørende rådighed Retsinformation · 29. december 2009
- Genoptagelse af svigssag på baggrund af påtaleopgivelse Retsinformation · 1. februar 2006