Spring til indhold

Retsinformation

Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og karensperiode

KEN nr 9459 af 12/07/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet10. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betingelser for ret til attest E 303 -

4-ugerskravet og karensperiode

A F G Ø R E L S E

De har ret til en attest E 303 til brug under arbejdssøgning i xxx

fra den 17. oktober 2001.

Begrundelsen er, at De har været tilmeldt og til rådighed for

arbejdsformidlingen i mindst 4 uger på det ansøgte

afrejsetidspunkt, og at De havde ret til dagpenge på det ansøgte

afrejsetidspunkt.

Det er lagt til grund, at De lukkede Deres virksomhed xxx den 14.

september 2001, og at Deres første ledighedsdag var den 15. september

2001. Det er videre lagt til grund, at De var dagpengeberettiget fra den 13.

oktober 2001.

Ankenævnet finder, at der ikke er hjemmel i art. 69, stk. 1, litra

a, til at stille krav om, at et medlem før sin afrejse udover at

være tilmeldt Arbejdsformidlingen også skal have været

dagpengeberettiget i samtlige 4 uger. Ankenævnet finder således,

at det er en skærpelse i forhold til forordningens tekst, når

direktoratet fortolker bestemmelsen således, at det er en betingelse

for at opfylde 4-ugerskravet i forordningen, at medlemmet har dagpengeret i

4-ugersperioden.

Forordningen stiller alene krav om, at medlemmet skal have været

tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for

Arbejdsformidlingen i 4 uger.

Det er imidlertid en forudsætning for at et medlem kan få

udbetalt dagpenge under opholdet i udlandet, at pågældende

opfylder betingelserne i den danske lovgivning for ret til dagpenge. Det er

en betingelser for at få ret til dagpenge, at man står til

rådighed for det danske arbejdsmarked, jf. § 62, i lov om

arbejdsløshedsforsikring, og direktoratets bekendtgørelse nr.

Læs alt

1353 af 20. december 2000 om rådighed. Kravet skal være opfyldt

før afrejsen som en forudsætning for, at medlemmet kan bevare

sin ret til ydelser under et udlandsophold.

Da De var dagpengeberettiget ved afrejsen den 17. oktober 2001 efter

udløbet af karensperioden, og da De i øvrigt har været

arbejdssøgende og tilmeldt arbejdsformidlingen i 4 uger før

afrejsen, finder nævnet, at der ikke har været grundlag for at

afslå at udstede attest E 303.

Ankenævnet henviser til art. 69, stk. 1, og art. 69, stk. 1, litra

a, i forordning 1408/71, pkt. 138-139, i direktoratets vejledning om

arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 19. oktober 2001.

Ankenævnet har som følge af den ændrede

afgørelse ikke taget stilling til, om De har modtaget

tilstrækkelig vejledning i forbindelse med Deres ansøgning om

attest E 303.

De undrer Dem over, at klagen skal sendes til den myndighed, De klager

over. Ankenævnet kan oplyse, at der er tale om en lovhjemlet ordning,

der fremgår af § 99, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + sagens akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Arbejdsdirektoratet har den 17. oktober 2001 modtaget Deres

ansøgning om at bevare Deres danske dagpenge i 3 måneder under

arbejdssøgning i xxx (attest E 303). De rejste den 17. oktober

2001.

Deres a-kasse har oplyst, at Deres første ledighedsdag er den 15.

september 2001. Kassen har videre oplyst, at De som følge af lukning

af Deres virksomhed er i karensperiode til og med den 12. oktober 2001, og at

De indplaceres fra den 13. oktober 2001.

De har derfor ikke haft sammenlagt 4 ugers dagpengeberettiget ledighed,

siden De blev arbejdsløs."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 19. oktober 2001 denne afgørelse:

"De har ikke ret til en attest E 303 under arbejdssøgning i xxx fra

den 17. oktober 2001.

Begrundelse

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at De ikke opfylder

4-ugers-kravet på det ansøgte afrejsetidspunkt.

Vi henviser til forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 69, stk. 1,

litra a) og direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om

arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene, punkterne

126-127."

3. Klagen til ankenævnet

De klagede den af 1. november 2001 over direktoratets afgørelse af

19. oktober 2001. De skrev:

"Arbejdsdirektoratet afgørelse og begrundelse kan ikke accepteres,

da jeg ikke har fået de nødvendige oplysninger før min

rejse til xxx.

Sagsfremstilling.

Tilmelding til AF-xxx 14. sep. 01. Under samtalen oplyste jeg, at jeg

ville søge arbejde i xxx. Jeg fik besked på at kontakte min

fagforening. AF skulle have henvist mig til EØS/AF i xxx, der vejleder

ledige i arbejdssøgning i EØS-lande. Informationen fik jeg hos

AF-xxx 16. okt. 0l. Hvorfor skal jeg betale for mangelfuld oplysning fra AF?

Jeg sendte a-kassen et brev 21. sep. 01, hvor jeg gav udtryk for min

frustration over at miste dagpenge ved arbejdssøgning i udlandet, men

har aldrig fået svar. Hvorfor skal jeg betale for mangelfuld oplysning

fra a-kassen?.

Jeg sendte et rekommanderet brev til a-kassen 11. okt. 01, hvor jeg

stillede spørgsmål om arbejdssøgning i EU-lande. Jeg

modtager brev fra a-kassen 13. okt. 01 med skemaet E 303. Jeg udfylder og

returnerer samme dag skemaet.

Den 16. okt. 01 modtager jeg brev fra a-kassen med E 303 samt folderen "om

at være arbejdsløshedsforsikret i EØS". Det var dagen

før min afrejse.

Øvrige bemærkninger:

AF-xxx har svigtet og a-kassen har svigtet. Skal jeg som dagpengemodtager

straffes på grund af ovennævnte? Det forbavser mig, at klagen

skal fremsendes til den, man klager over?"

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 6.

november 2001 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af

de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet

Artikel 69

En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig

erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne

betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre

medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin

ret til ydelser under følgende betingelser og inden for

følgende grænser:

han skal før sin afrejse have været tilmeldt som

arbejdssøgende og have stået til rådighed for

arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han

blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den

kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden

udløbet af denne frist.

Direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om

arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Punkt 126:

Det er en betingelse, at et medlem før sin afrejse har været

tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledig og har stået til

rådighed i mindst 4 uger efter, at medlemmet blev

arbejdsløs.

Artikel 69, stk. 1 (opfylder betingelserne for ret til ydelser/bevarer

sin ret til disse ydelser)

Punkt 138:

Det er en betingelse, at et medlem opfylder de almindelige betingelser for

ret til dagpenge på afrejsetidspunktet, for at medlemmet kan bevare sin

ret til ydelser. Kravet om 1 års medlemskab og

beskæftigelseskravet skal dermed være opfyldt på

afrejsetidspunktet. For dimittenders vedkommende skal karensmåneden

være udstået på afrejsetidspunktet.

Punkt 139:

Medlemmet skal endvidere have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart

forud for det oplyste afrejsetidspunkt. Det skyldes, at medlemmet skal have

ret til dagpenge i Danmark ved attestens start.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

§ 63, stk. 1, nr. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis

ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund

ophører med sit arbejde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved

ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse

tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første fire uger efter

ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge i

følgende tilfælde:

Ved ophør på grund af konkurs,

ved ophør på grund af betalingsstandsning eller

ved ophør på grund af tvangsauktion.

Lignende dokumenter