Spring til indhold

Retsinformation

EØS

KEN nr 9381 af 02/05/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet25. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

EØS

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den xxx

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

De havde ret til en attest

E303 til brug ved arbejdssøgning i Spanien fra Deres afrejsetidspunkt den 3.

september 2002.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt til grund, at

i

De opsagde Deres arbejde til fratræden

den 31. juli 2002,

i

at De tilmeldte Dem til

Arbejdsformidlingen i xxx den 2. august 2002, og

i

at xxx Arbejdsløshedskasse den 20.

august 2002 traf afgørelse om, at De var selvforskyldt ledig ved Deres

arbejdsophør den 31. juli 2002.

Ankenævnet har endvidere

lagt til grund, at

i

De ønskede at rejse til Spanien den 3.

september 2002, og

i

at De ved Deres klage til ankenævnet har

oplyst, at De var tilmeldt arbejdsformidlingen som ledig og selvfølgelig

ville

Læs alt

have accepteret et arbejde, hvis arbejdsformidlingen havde formidlet et

sådant.

Ankenævnet finder, at der

ikke er hjemmel i artikel 69, stk. 1, litra a, til at stille krav om, at De

før

Deres afrejse udover at være tilmeldt arbejdsformidlingen også skulle have

været dagpengeberettiget i 4 uger. Ankenævnet finder således, at det er en

skærpelse i forhold til forordningens tekst, når direktoratet fortolker

bestemmelsen således, at det er en betingelse, at De også skulle have

dagpengeret i 4 ugers perioden.

Forordningen stiller alene

krav om, at De skulle have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået

til

rådighed for Arbejdsformidlingen i 4 uger.

Det er imidlertid en

forudsætning for, at De kunne få udbetalt dagpenge under opholdet i udlandet,

at De opfyldte betingelserne i den danske lovgivning for ret til dagpenge.

Det

er en betingelse for at få ret til dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., at man står til rådighed for det danske

arbejdsmarked, jf. lovens § 62 og Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed. Kravet skal være

opfyldt før afrejsen som en forudsætning for, at De kunne bevare Deres ret

til

ydelser under et udlandsophold.

Deres a-kasse traf den 20.

august 2002 afgørelse om, at De ikke havde en gyldig grund til at opsige

Deres

arbejde, og at De derfor skulle have 5 ugers effektiv karantæne. De har ikke

påklaget denne afgørelse til ankenævnet, hvorfor ankenævnet lægger afgørelsen

til grund for sagens behandling. De var i en såkaldt

"mellemperiode"

mellem arbejdsophøret og den forestående rejse, som var en hindring for Deres

ret til dagpenge.

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt vægt på, at De var tilmeldt arbejdsformidlingen som

arbejds-søgende og var til rådighed for arbejdsformidlingen i mindst 4 uger

forud for den 3. september 2002, hvor De ønskede at rejse til Spanien.

Ankenævnet finder således,

at Deres hindring for retten til dagpenge - "mellemperioden" -

bortfaldt på tidspunktet for Deres afrejse til Spanien. Ankenævnet finder

derfor, at De fra dette tidspunkt opfyldte betingelserne for ret til en

attest

E303 til arbejdssøgning i Spanien.

Ankenævnet henviser til

artikel 69, litra a, i forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet,

til § 28 i Direktoratet for Arbejds-løshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

1353 af 20. december 2000 om rådighed, til Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om

arbejdsløsheds-forsikring i relation til EØS-landene og til Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om

rådighed.

Ankenævnet skal bemærke, at

afgørelsen alene tager stilling til, at De opfyldte betingelserne for ret til

en attest E303 til arbejdssøgning i Spanien (fra det tidspunkt, hvor De

rejste

til Spanien), men ikke i hvilket omfang De var berettiget til dagpenge i

attestperioden.

Ankenævnet ændrer således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 23. august 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på følgende måde:

"De har oplyst, at De

har opsagt Deres arbejde til fratræden den 31. juli 2002. De har også oplyst,

at De ønsker at rejse til Spanien den 3. september 2002.

Arbejdsformidlingen i xxx

har oplyst, at De tilmeldte Dem som arbejdssøgende den 2. august 2002.

Deres a-kasse har pålagt Dem

5 ugers effektiv karantæne som følge af, at De er selvforskyldt ledig.

Samtidig

har a-kassen oplyst, at De ikke har ret til dagpenge fra Deres arbejdsophør

den

31. juli 2002 indtil Deres afrejse den 3. september 2002."

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 23.

august 2002 følgende afgørelse:

"De har ikke ret til en

attest E 303.

Begrundelse

Det er som udgangspunkt en

betingelse for ret til en attest E 303, at medlemmet har været tilmeldt og

stået til rådighed for Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger inden afrejsen.

Det

fremgår af artikel 69, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71.

4-ugers-kravet opgøres som

sammenlagt 4 ugers ledighed, hvor personen har haft ret til dagpenge, jf.

punkterne 126-127 i direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om

arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene (EØS-vejledningen).

4-ugers-kravet kan ikke

opfyldes i perioder, hvor et medlem ikke står til rådighed for

arbejdsmar-kedet, fordi medlemmet har afslået eller er ophørt med et arbejde

på

grund af en forestående aktivitet ("mellemperiode"). Det fremgår af

pkt. 135 i EØS-vejledningen. Man vil bl.a. være i mellemperiode, hvis man

opsiger sit arbejde for at rejse til udlandet, jf. § 28, stk. 1, nr. 5, og

stk.

4, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Vi har ved afgørelsen lagt

til grund,

at

De har opsagt Deres arbejde til fratræden den 31. juli

2002, og

at

Deres begrundelse herfor er, at De vil søge arbejde i

Spanien.

Deres a-kasse har truffet

afgørelse om, at De ikke har haft en gyldig grund til at opsige Deres

arbejde,

og at De er i mellemperiode indtil afrejsen den 3. september 2002.

Den 3. september 2002 har De

således ikke haft 4 ugers ledighed, hvor De har haft ret til dagpenge, og De

opfylder derfor ikke betingelserne for ret til en attest E 303, jf. artikel

69,

stk. 1, litra a), og punkterne 127 og 135 i EØS-vejledningen."

3.

Klagen til ankenævnet

De skrev følgende i Deres

klage til ankenævnet af 2. september 2002:

"Undertegnede vil

hermed anke den af direktoratet trufne afgørelse om afslag på attest E303.

Min begrundelse er som

følger:

Jeg har været tilmeldt AF

som ledig og ville selvfølgelig have modtaget arbejde, hvis AF havde

formidlet

et sådant. Jeg vil også henvise til EØS-loven, som siger, at man skal være

tilmeldt som ledig, det er ingen betingelse, at man modtager ydelser.

Der kan ikke være forskel

på, om man er selvforskyldt ledig (5 ugers karantæne) og dét at blive

udelukket

for dagpenge i den mellemliggende periode grundet nationale regler.

Jeg er af den opfattelse, at

EØS-samarbejdet er lavet for arbejdskraftens fri bevægelighed, og derfor er

grundreglerne de samme, uanset hvilket land man kommer fra.

Jeg er indforstået med, at

efter de danske regler kan jeg ikke modtage ydelser frem til afrejsen, samt

at

jeg derefter skal gennemgå 5 ugers karantæne, som modregnes i attest E303

grundet min ærlighed. Men jeg er ikke indforstået med, at personer, som ikke

er

ærlige, og som har givet en anden begrundelse for arbejdsophøret eks. ikke

ønskede at arbejde på arbejdspladsen mere, ville efterfølgende kunne rejse

med

en attest E303 efter 4 ugers ledighed, hvorefter der kun var 1 uge tilbage

som

skulle modregnes i attest E303."

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Arbejdsdirektoratet skrev

følgende den 18. september 2002:

"Direktoratet sender

klage over afgørelse af 23. august 2002.

Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen."

5.

Nyt efter klagen

Intet.

6.

Regler

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet

Artikel 69

1. En helt arbejdsløs

arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en

medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som

rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér,

bevarer sin ret til ydelser under følgende betingelser og inden for følgende

grænser:

a)

han skal før sin

afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for

arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han

blev

arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente

institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne

frist.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 28.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår

formidlet arbejde, tilbud om omskoling mv. eller tilbud efter en individuel

handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at

udarbejde

eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fordi

medlemmet f.eks. skal

1)...

5) rejse til udlandet...

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, hvor et medlem bringer sit

arbejde

til ophør...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i

relation

til EØS-landene

Punkt 126:

Det er en betingelse, at

et medlem før sin afrejse har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt

ledig og har stået til rådighed i mindst 4 uger efter, at medlemmet blev

arbejdsløs.

Punkt 127:

De 4 ugers ledighed

opgøres som sammenlagt 4 ugers dagpengeberettiget ledighed, siden medlemmet

blev arbejdsløs. Det er ikke et krav, at medlemmet faktisk får udbetalt

dagpenge i perioder, som regnes med til 4-ugers-kravet. Det er derimod et

krav, at medlemmet under ledigheden står fuldt til rådighed for

arbejdsmarkedet i overensstemmelse med medlemmets forsikringsstatus og er

tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledig. G-dage, hvor et medlem er

tilmeldt Arbejdsformidlingen og står til rådighed, kan medgå til

4-ugers-kravet.

Punkt 135:

4-ugers-kravet kan ikke

opfyldes i perioder, hvor et medlem ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet, fordi medlemmet har afslået eller er ophørt med et arbejde

på grund af en forestående aktivitet ("mellemperiode"). Der

henvises til bekendtgørelse om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed

Til § 28:

Bestemmelsen omfatter de

situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud

mv.,

og hvor afslaget eller ophøret skyldes med lemmets konkrete fremtidsplaner

eller fremtidige forpligtelser, som klart tyder på at medlemmet ikke ønsker

eller kan stå til rådighed i den mellem-liggende periode.

...

Særligt om attest E 303

Hvis et medlem afslår eller

ophører med et arbejde, et tilbud om omskoling m.v. eller et tilbud efter en

individuel handlingsplan eller uddannelsesplan med henblik på at rejse til

udlandet for at søge arbejde med en attest E 303 i henhold til art. 69 i

EF-forordning 1408/71, kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for

afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet rejser, jf. § 28, stk. 1.

Lignende dokumenter