Spring til indhold

Retsinformation

Attest E 303, fremrykket afrejsetidspunkt meddelt efter afrejse, men før attestudstedelse

KEN nr 9456 af 12/07/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet10. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Attest E 303, fremrykket afrejsetidspunkt

meddelt efter afrejse, men før attestudstedelse

A F G Ø R E L S E

De har ikke ret til attest E 303 til arbejdssøgning i xxx fra den

21. april 2002.

Begrundelsen er, at De rejste før den dato De havde oplyst i Deres

ansøgning om attest E 303, og at De ikke oplyste direktoratet eller

a-kassen om den fremrykkede afrejsedato, før De rejste. Da De rejste

onsdag den 17. april 2002, stod De ikke til rådighed for det danske

arbejdsmarked den 21. april 2002, hvilket er en forudsætning for ret

til attest E 303.

Ankenævnet har lagt til grund, at De i Deres ansøgning om en

attest E 303 til brug for arbejdssøgning i xxx i perioden fra den 21.

april 2002 til den 21. juli 2002 oplyste, at Deres nøjagtige

afrejsedato var den 21. april 2002. Ankenævnet har videre lagt til

grund, at De rejste fra Danmark den 17. april 2002 og først den 18.

april 2002 oplyste a-kassen om, at De var rejst.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De på

baggrund af vejledningen til ansøgningsskemaet til attest E 303 var

tilstrækkeligt vejledt om konsekvenserne af at rejse før den

ansøgte dato.

De har oplyst, at årsagen til den fremrykkede afrejsedato var, at De

skulle overtage et værelse i xxx fra den 18. april 2002 og derfor

rejste den 17. april 2002 for ikke at miste det, og De har på den

baggrund bedt om dispensation for afrejsedatoen.

Ankenævnet finder ikke, at der på den baggrund er grundlag for

at dispensere for afrejsedatoen. Ankenævnet har lagt vægt

på, at De ikke var afskåret fra at meddele direktoratet eller

a-kassen den fremrykkede afrejsedato, før De rejste.

Ankenævnet kan tilføje, at en forudsætning for ret til

Læs alt

attest E 303 er, at ansøgningen er modtaget på AF, i a-kassen

eller direktoratet før afrejsen eller senest på afrejsedatoen,

meddelelse om fremrykket afrejsedato skal således også være

givet før eller senest på afrejsedatoen og ikke

efterfølgende.

Ankenævnet henviser til art. 69, stk. 1, i forordning nr. 1408/71,

art. 83, stk. 2, i forordning nr. 574/72, pkt. 140, pkt. 149, og pkt. 175, i

direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til

EØS-landene.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets

afgørelse af 29. april 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Arbejdsdirektoratet har den 17. april 2002 modtaget Deres

ansøgning om at bevare Deres danske dagpenge i 3 måneder under

arbejdssøgning i xxx (attest E 303). På ansøgningen

oplyste De, at De ønskede at rejse den 21. april 2002.

Deres a-kasse har den 18. april 2002 meddelt, at De samme dag havde ringet

fra xxx, hvor De oplyste, at De var udrejst fra Danmark den 17. april

2002.

Den 19. april 2002 har De pr. fax oplyst, at De havde regnet med at

modtaget attest E 303 før den 21. april 2002 og så tage af

sted.

De oplyser endvidere, at De skulle overtage et værelse i xxx fra den

18. april 2002 for ikke at miste det. Derfor rejste De den 17. april 2002.

De søger derfor om dispensation til at rejse 2 dage før den

anført afrejsedato."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 29. april 2002 denne afgørelse:

"De har ikke ret til en attest E 303 under arbejdssøgning i xxx fra

den 21. april 2002.

Begrundelse

Et medlem, der ønsker at søge arbejde i et andet

EØS-land skal have ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor

medlemmet ønsker at rejse fra Danmark. Hvis medlemmet rejser inden det

tidspunkt er der ingen ret til dagpenge i Danmark, og det er derfor ikke

muligt at udstede attest E 303.

Vi kan ikke dispensere fra kravet om, at De skal have ret til dagpenge i

Danmark, når attesten starter.

Vi henviser til forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 69, stk. 1,

litra a) og direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om

arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene, punkt 140.

./. De relevante regler er vedlagt."

3. Klagen til ankenævnet

De klagede den 10. maj 2002 over direktoratets afgørelse. De

skrev:

"Jeg har modtaget Arbejdsdirektoratets negative afgørelse

vedrørende min ansøgning om en attest E 303 den 29. april 2002.

Jeg anker denne afgørelse, når jeg mener, at min sag er ikke

blevet behandlet i lyset af, at jeg har klaget flere gange til

Arbejdsdirektoratet vedrørende behandlingen af min sag hos a-kasse i

de sidste 3 måneder, siden jeg er begyndt at modtage dagpenge.

Der står i Arbejdsdirektoratets brev af 29. april, at et medlem, der

ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land skal have ret

til dagpenge på det tidspunkt, hvor medlemmet ønsker at rejse

fra Danmark. Jeg har haft ret til dagpenge, da jeg søgte om E 303

attesten (slutningen af marts) indtil den 17. april (min afrejsedato til

xxx). Min egentlige afrejsedag var fastlagt for den 21. april 2002, men

desværre på grund af overtagelsen af et værelse, var jeg

nødt til at rejse 2 dage inden denne dato, og dette var ikke forudset,

da jeg pludselig skulle overtage et værelse i xxx. Ellers ville jeg

have mistet værelset. Jeg oplyste selv den 18. april til a-kassen, at

jeg er rejst og forklarede dem hvorfor. Jeg fik at vide, at jeg skulle

bevise, at jeg har søgt arbejde inden jeg tog af sted til Paris. Jeg

skyndte mig og faxede de nødvendige papirer af sted. Men efter en uges

tid fik jeg et brev, at jeg ikke er berettiget til dagpenge fra den 17. april

, fordi jeg kun har søgt arbejde i xxx og ikke i Danmark, inden jeg

tog af sted. Jeg havde ikke en anelse om, at jeg ikke måtte søge

arbejde i xxx, selvom jeg havde søgt at tage til xxx. En ret ulogisk

begrundelse for at stoppe min dagpengeret fra den 17. april. Jeg har klaget

til Arbejdsdirektoratet vedrørende denne afgørelse, som

naturligvis har påvirket min ret til en E 303 attest.

Jeg undrer mig også, at a-kassen har sendt min ansøgning om E

303 attesten først af sted i midten af april og ikke i slutningen af

marts (jeg søgte om EØS-dagpenge den 22. marts 2002).

Arbejdsdirektoratet havde modtaget min ansøgning først den 17.

april, og a-kassen har stoppet min dagpengeret fra den samme dato med den

begrundelse, at jeg kun har søgt arbejde i xxx inden jeg tog af

sted.

I forhold til det, at jeg er rejst inden den 21. april, har jeg

forsøgt at argumentere for det i mit brev til Arbejdsdirektoratet og

har søgt om dispensation. Jeg forsøger det endnu engang hos

Arbejdsmarkedets Ankenævn, når jeg intet andet valg har og

befinder mig i en ret ubeskyttet situation i øjeblikket i xxx. Jeg

kunne ikke tage af sted uden at have et sted at bo. Derfor var jeg

nødt til at rejse 2 dage tidligere ende den fastlagte dato. Jeg ville

vinde tid på den måde, ellers skulle jeg bruge tiden til at

søge et værelse i stedet for at søge arbejde i Paris. Men

desværre vidste jeg ikke, hvilke besværlige konsekvenser ville

det skabe for mig. Jeg har nu overtaget dette værelse siden 18. april,

har meldt mig på a-kassen og arbejdsformidlingen i xxx, men uden en

attest E 303. Jeg beder jer endnu engang at behandle min sag hurtigst muligt,

når jeg ikke kan klare mig særlig længe, hvis jeg ikke

modtager E 303 attesten."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet sendte sagen til Ankenævnet den 31. maj 2002.

Direktoratet skrev:

"I direktoratets vejledning tilknyttet ansøgningsblanketten

står det fremhævet; "Hvis De rejser før den dato De har

oplyst som afrejsedato på ansøgningen, får De et afslag

på attest E 303". Kopi af ansøgningsblanketten

vedlægges.

Hvis medlemmet havde oplyst os eller a-kassen om ændringen af

afrejsedatoen inden hun rejste, ville hun ikke have fået afslag

på baggrund af, at hun var rejst for tidligt i forhold til, hvad hun

har oplyst på ansøgningen.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til

at ændre afgørelsen."

5. Nyt efter klagen

De har den 11. juni 2002 telefonisk kontaktet Ankenævnet og

redegjort for sagen. De anmodede samtidig om, at sagen blev fremskyndet, da

Deres situation er meget uholdbar.

6. Regler

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af

de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet

Artikel 69

1. En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig

erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne

betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre

medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin

ret til ydelser under følgende betingelser og inden for

følgende grænser:

han skal før sin afrejse have været tilmeldt som

arbejdssøgende og have stået til rådighed for

arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han

blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den

kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden

udløbet af denne frist.

...

Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse

af forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som

flytter indenfor Fællesskabet

Gennemførelse af forordningens artikel 69

Artikel 83

Betingelser og grænser for bevarelse af ret til

ydelser, når den arbejdsløse rejser til en anden medlemsstat

1. For at bevare sin ret til ydelser skal den i forordningens artikel 69,

stk. 1, omhandlede arbejdsløse for institutionen på det sted,

hvortil han er rejst, fremlægge en attest, hvorved den kompetente

institution bekræfter, at den pågældende fortsat har ret

til ydelser på de i stk. 1, litra b), i den nævnte artikel

fastsatte vilkår. Den kompetente institution skal i denne attest

navnlig angive:

størrelsen af den ydelse, der efter den kompetente stats

lovgivning skal udbetales den arbejdsløse

det tidspunkt, hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at

stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat

den frist, der er indrømmet efter forordningens artikel 69, stk.

1, litra b), for tilmelding som arbejdssøgende i den medlemsstat,

hvortil den arbejdsløse er rejst

det længste tidsrum, hvori retten til ydelser kan bevares efter

forordningens artikel 69, stk. 1, litra c)

forhold, der kan ændre retten til ydelser.

2. En arbejdsløs, der agter at rejse til en anden medlemsstat for

at søge beskæftigelse der, skal før sin afrejse anmode om

at få udstedt den i stk. 1 omhandlede attest. Fremlægger den

arbejdsløse ikke nævnte attest, retter institutionen på

det sted, hvortil han er rejst, henvendelse til den kompetente institution

for at fremskaffe den. Arbejdsformidlingen i den kompetente stat skal sikre

sig, at den arbejdsløse er underrettet om de forpligtelser, der

påhviler ham i medfør af forordningens artikel 69 og denne

artikel.

3. Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er

rejst, underretter den kompetente institution om datoen for den

arbejdsløses tilmelding samt om datoen for den første

udbetaling af ydelser og udbetaler den kompetente stats ydelser efter de

nærmere regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den

arbejdsløse er rejst.

Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst,

foretager eller foranlediger foretaget den foreskrevne kontrol, som om det

drejede sig om en arbejdsløs, der modtager ydelser i medfør af

den lovgivning, som gælder for institutionen.

Den underretter den kompetente institution om ethvert forhold, der

omfattes af stk. 1, litra e), så snart den er blevet bekendt hermed, og

standser straks udbetaling af ydelsen i tilfælde af, at denne skal

stilles i bero eller bortfalde. Den kompetente institution skal straks

underrette den om, i hvilket omfang og fra hvilket tidspunkt den

arbejdsløses rettigheder ændres af dette forhold. Først

efter at denne underretning er modtaget, kan udbetaling af ydelserne i givet

fald genoptages. I tilfælde af, at ydelsen skal nedsættes,

udbetaler institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er

rejst, fortsat en nedsat ydelse til ham under forbehold af afregning efter

modtagelsen af den kompetente institutions svar.

4. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan

efter udtalelse fra Den Administrative Kommission aftale andre

gennemførelsesregler.

Direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om

arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene

140. Hvis et medlem rejser før den dato, medlemmet har

anført som afrejsedato på ansøgningsskemaet, er

udgangspunktet, at der ikke kan udstedes en attest E 303, eller at en

allerede udstedt E 303 skal tilbagekaldes. Det skyldes, at medlemmet ikke har

ret til dagpenge på det oplyste afrejsetidspunkt og dermed ikke

opfylder betingelserne for at bevare retten til ydelser under

arbejdssøgning i et andet EØS-land. Der henvises dog til pkt.

149.

149. Et medlem, der ønsker at rejse en lørdag eller en

søndag, får udstedt attesten fra om mandagen, men kan rejse i

weekenden. Et medlem kan som udgangspunkt også rejse før

atteststart, hvis medlemmet rejser i løbet af en eller flere

helligdage, der ligger umiddelbart før afrejsedatoen på

attesten.

175. En attest E 303 kan kun udstedes, hvis medlemmet søger om

attesten inden afrejsen, jf. pkt. 125 Ansøgningen skal således

være modtaget hos Arbejdsformidlingen, i a-kassen eller i direktoratet

inden medlemmets afrejse eller senest samme dag som afrejsen.

Lignende dokumenter