Attest E 303, fremrykket afrejsetidspunkt meddelt efter afrejse, men før attestudstedelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Attest E 303, fremrykket afrejsetidspunkt
meddelt efter afrejse, men før attestudstedelse
A F G Ø R E L S E
De har ikke ret til attest E 303 til arbejdssøgning i xxx fra den
21. april 2002.
Begrundelsen er, at De rejste før den dato De havde oplyst i Deres
ansøgning om attest E 303, og at De ikke oplyste direktoratet eller
a-kassen om den fremrykkede afrejsedato, før De rejste. Da De rejste
onsdag den 17. april 2002, stod De ikke til rådighed for det danske
arbejdsmarked den 21. april 2002, hvilket er en forudsætning for ret
til attest E 303.
Ankenævnet har lagt til grund, at De i Deres ansøgning om en
attest E 303 til brug for arbejdssøgning i xxx i perioden fra den 21.
april 2002 til den 21. juli 2002 oplyste, at Deres nøjagtige
afrejsedato var den 21. april 2002. Ankenævnet har videre lagt til
grund, at De rejste fra Danmark den 17. april 2002 og først den 18.
april 2002 oplyste a-kassen om, at De var rejst.
Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De på
baggrund af vejledningen til ansøgningsskemaet til attest E 303 var
tilstrækkeligt vejledt om konsekvenserne af at rejse før den
ansøgte dato.
De har oplyst, at årsagen til den fremrykkede afrejsedato var, at De
skulle overtage et værelse i xxx fra den 18. april 2002 og derfor
rejste den 17. april 2002 for ikke at miste det, og De har på den
baggrund bedt om dispensation for afrejsedatoen.
Ankenævnet finder ikke, at der på den baggrund er grundlag for
at dispensere for afrejsedatoen. Ankenævnet har lagt vægt
på, at De ikke var afskåret fra at meddele direktoratet eller
a-kassen den fremrykkede afrejsedato, før De rejste.
Ankenævnet kan tilføje, at en forudsætning for ret til
Læs alt
attest E 303 er, at ansøgningen er modtaget på AF, i a-kassen
eller direktoratet før afrejsen eller senest på afrejsedatoen,
meddelelse om fremrykket afrejsedato skal således også være
givet før eller senest på afrejsedatoen og ikke
efterfølgende.
Ankenævnet henviser til art. 69, stk. 1, i forordning nr. 1408/71,
art. 83, stk. 2, i forordning nr. 574/72, pkt. 140, pkt. 149, og pkt. 175, i
direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til
EØS-landene.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets
afgørelse af 29. april 2002.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"Arbejdsdirektoratet har den 17. april 2002 modtaget Deres
ansøgning om at bevare Deres danske dagpenge i 3 måneder under
arbejdssøgning i xxx (attest E 303). På ansøgningen
oplyste De, at De ønskede at rejse den 21. april 2002.
Deres a-kasse har den 18. april 2002 meddelt, at De samme dag havde ringet
fra xxx, hvor De oplyste, at De var udrejst fra Danmark den 17. april
2002.
Den 19. april 2002 har De pr. fax oplyst, at De havde regnet med at
modtaget attest E 303 før den 21. april 2002 og så tage af
sted.
De oplyser endvidere, at De skulle overtage et værelse i xxx fra den
18. april 2002 for ikke at miste det. Derfor rejste De den 17. april 2002.
De søger derfor om dispensation til at rejse 2 dage før den
anført afrejsedato."
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 29. april 2002 denne afgørelse:
"De har ikke ret til en attest E 303 under arbejdssøgning i xxx fra
den 21. april 2002.
Begrundelse
Et medlem, der ønsker at søge arbejde i et andet
EØS-land skal have ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor
medlemmet ønsker at rejse fra Danmark. Hvis medlemmet rejser inden det
tidspunkt er der ingen ret til dagpenge i Danmark, og det er derfor ikke
muligt at udstede attest E 303.
Vi kan ikke dispensere fra kravet om, at De skal have ret til dagpenge i
Danmark, når attesten starter.
Vi henviser til forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 69, stk. 1,
litra a) og direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om
arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene, punkt 140.
./. De relevante regler er vedlagt."
3. Klagen til ankenævnet
De klagede den 10. maj 2002 over direktoratets afgørelse. De
skrev:
"Jeg har modtaget Arbejdsdirektoratets negative afgørelse
vedrørende min ansøgning om en attest E 303 den 29. april 2002.
Jeg anker denne afgørelse, når jeg mener, at min sag er ikke
blevet behandlet i lyset af, at jeg har klaget flere gange til
Arbejdsdirektoratet vedrørende behandlingen af min sag hos a-kasse i
de sidste 3 måneder, siden jeg er begyndt at modtage dagpenge.
Der står i Arbejdsdirektoratets brev af 29. april, at et medlem, der
ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land skal have ret
til dagpenge på det tidspunkt, hvor medlemmet ønsker at rejse
fra Danmark. Jeg har haft ret til dagpenge, da jeg søgte om E 303
attesten (slutningen af marts) indtil den 17. april (min afrejsedato til
xxx). Min egentlige afrejsedag var fastlagt for den 21. april 2002, men
desværre på grund af overtagelsen af et værelse, var jeg
nødt til at rejse 2 dage inden denne dato, og dette var ikke forudset,
da jeg pludselig skulle overtage et værelse i xxx. Ellers ville jeg
have mistet værelset. Jeg oplyste selv den 18. april til a-kassen, at
jeg er rejst og forklarede dem hvorfor. Jeg fik at vide, at jeg skulle
bevise, at jeg har søgt arbejde inden jeg tog af sted til Paris. Jeg
skyndte mig og faxede de nødvendige papirer af sted. Men efter en uges
tid fik jeg et brev, at jeg ikke er berettiget til dagpenge fra den 17. april
, fordi jeg kun har søgt arbejde i xxx og ikke i Danmark, inden jeg
tog af sted. Jeg havde ikke en anelse om, at jeg ikke måtte søge
arbejde i xxx, selvom jeg havde søgt at tage til xxx. En ret ulogisk
begrundelse for at stoppe min dagpengeret fra den 17. april. Jeg har klaget
til Arbejdsdirektoratet vedrørende denne afgørelse, som
naturligvis har påvirket min ret til en E 303 attest.
Jeg undrer mig også, at a-kassen har sendt min ansøgning om E
303 attesten først af sted i midten af april og ikke i slutningen af
marts (jeg søgte om EØS-dagpenge den 22. marts 2002).
Arbejdsdirektoratet havde modtaget min ansøgning først den 17.
april, og a-kassen har stoppet min dagpengeret fra den samme dato med den
begrundelse, at jeg kun har søgt arbejde i xxx inden jeg tog af
sted.
I forhold til det, at jeg er rejst inden den 21. april, har jeg
forsøgt at argumentere for det i mit brev til Arbejdsdirektoratet og
har søgt om dispensation. Jeg forsøger det endnu engang hos
Arbejdsmarkedets Ankenævn, når jeg intet andet valg har og
befinder mig i en ret ubeskyttet situation i øjeblikket i xxx. Jeg
kunne ikke tage af sted uden at have et sted at bo. Derfor var jeg
nødt til at rejse 2 dage tidligere ende den fastlagte dato. Jeg ville
vinde tid på den måde, ellers skulle jeg bruge tiden til at
søge et værelse i stedet for at søge arbejde i Paris. Men
desværre vidste jeg ikke, hvilke besværlige konsekvenser ville
det skabe for mig. Jeg har nu overtaget dette værelse siden 18. april,
har meldt mig på a-kassen og arbejdsformidlingen i xxx, men uden en
attest E 303. Jeg beder jer endnu engang at behandle min sag hurtigst muligt,
når jeg ikke kan klare mig særlig længe, hvis jeg ikke
modtager E 303 attesten."
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet sendte sagen til Ankenævnet den 31. maj 2002.
Direktoratet skrev:
"I direktoratets vejledning tilknyttet ansøgningsblanketten
står det fremhævet; "Hvis De rejser før den dato De har
oplyst som afrejsedato på ansøgningen, får De et afslag
på attest E 303". Kopi af ansøgningsblanketten
vedlægges.
Hvis medlemmet havde oplyst os eller a-kassen om ændringen af
afrejsedatoen inden hun rejste, ville hun ikke have fået afslag
på baggrund af, at hun var rejst for tidligt i forhold til, hvad hun
har oplyst på ansøgningen.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til
at ændre afgørelsen."
5. Nyt efter klagen
De har den 11. juni 2002 telefonisk kontaktet Ankenævnet og
redegjort for sagen. De anmodede samtidig om, at sagen blev fremskyndet, da
Deres situation er meget uholdbar.
6. Regler
Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af
de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet
Artikel 69
1. En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne
betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre
medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin
ret til ydelser under følgende betingelser og inden for
følgende grænser:
han skal før sin afrejse have været tilmeldt som
arbejdssøgende og have stået til rådighed for
arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han
blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den
kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden
udløbet af denne frist.
...
Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse
af forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som
flytter indenfor Fællesskabet
Gennemførelse af forordningens artikel 69
Artikel 83
Betingelser og grænser for bevarelse af ret til
ydelser, når den arbejdsløse rejser til en anden medlemsstat
1. For at bevare sin ret til ydelser skal den i forordningens artikel 69,
stk. 1, omhandlede arbejdsløse for institutionen på det sted,
hvortil han er rejst, fremlægge en attest, hvorved den kompetente
institution bekræfter, at den pågældende fortsat har ret
til ydelser på de i stk. 1, litra b), i den nævnte artikel
fastsatte vilkår. Den kompetente institution skal i denne attest
navnlig angive:
størrelsen af den ydelse, der efter den kompetente stats
lovgivning skal udbetales den arbejdsløse
det tidspunkt, hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at
stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat
den frist, der er indrømmet efter forordningens artikel 69, stk.
1, litra b), for tilmelding som arbejdssøgende i den medlemsstat,
hvortil den arbejdsløse er rejst
det længste tidsrum, hvori retten til ydelser kan bevares efter
forordningens artikel 69, stk. 1, litra c)
forhold, der kan ændre retten til ydelser.
2. En arbejdsløs, der agter at rejse til en anden medlemsstat for
at søge beskæftigelse der, skal før sin afrejse anmode om
at få udstedt den i stk. 1 omhandlede attest. Fremlægger den
arbejdsløse ikke nævnte attest, retter institutionen på
det sted, hvortil han er rejst, henvendelse til den kompetente institution
for at fremskaffe den. Arbejdsformidlingen i den kompetente stat skal sikre
sig, at den arbejdsløse er underrettet om de forpligtelser, der
påhviler ham i medfør af forordningens artikel 69 og denne
artikel.
3. Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er
rejst, underretter den kompetente institution om datoen for den
arbejdsløses tilmelding samt om datoen for den første
udbetaling af ydelser og udbetaler den kompetente stats ydelser efter de
nærmere regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den
arbejdsløse er rejst.
Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst,
foretager eller foranlediger foretaget den foreskrevne kontrol, som om det
drejede sig om en arbejdsløs, der modtager ydelser i medfør af
den lovgivning, som gælder for institutionen.
Den underretter den kompetente institution om ethvert forhold, der
omfattes af stk. 1, litra e), så snart den er blevet bekendt hermed, og
standser straks udbetaling af ydelsen i tilfælde af, at denne skal
stilles i bero eller bortfalde. Den kompetente institution skal straks
underrette den om, i hvilket omfang og fra hvilket tidspunkt den
arbejdsløses rettigheder ændres af dette forhold. Først
efter at denne underretning er modtaget, kan udbetaling af ydelserne i givet
fald genoptages. I tilfælde af, at ydelsen skal nedsættes,
udbetaler institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er
rejst, fortsat en nedsat ydelse til ham under forbehold af afregning efter
modtagelsen af den kompetente institutions svar.
4. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan
efter udtalelse fra Den Administrative Kommission aftale andre
gennemførelsesregler.
Direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om
arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene
140. Hvis et medlem rejser før den dato, medlemmet har
anført som afrejsedato på ansøgningsskemaet, er
udgangspunktet, at der ikke kan udstedes en attest E 303, eller at en
allerede udstedt E 303 skal tilbagekaldes. Det skyldes, at medlemmet ikke har
ret til dagpenge på det oplyste afrejsetidspunkt og dermed ikke
opfylder betingelserne for at bevare retten til ydelser under
arbejdssøgning i et andet EØS-land. Der henvises dog til pkt.
149.
149. Et medlem, der ønsker at rejse en lørdag eller en
søndag, får udstedt attesten fra om mandagen, men kan rejse i
weekenden. Et medlem kan som udgangspunkt også rejse før
atteststart, hvis medlemmet rejser i løbet af en eller flere
helligdage, der ligger umiddelbart før afrejsedatoen på
attesten.
175. En attest E 303 kan kun udstedes, hvis medlemmet søger om
attesten inden afrejsen, jf. pkt. 125 Ansøgningen skal således
være modtaget hos Arbejdsformidlingen, i a-kassen eller i direktoratet
inden medlemmets afrejse eller senest samme dag som afrejsen.
Lignende dokumenter
- EØS. Attest E 303. Genoptagelse. Fortolkning af 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. 1, litra a. Medlemmet M var berettiget til en attest E 303, selvom hun havde arbejdet 49 timer i 4-ugers-perioden forud for afrejsen til Frankrig. Dispensation i medfør af forordningens artikel 69, stk. 2, sidste led, for for sen hjemkomst til Danmark efter udløb af attest E 303 Retsinformation · 1. februar 2006
- Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og karensperiode Retsinformation · 10. oktober 2002
- Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og mellemperiode Retsinformation · 10. oktober 2002
- EØS. Medlemmet, der var fulgt med sin kone til Schweiz, havde ansøgt om en attest E 303 efter sin udrejse fra Danmark, men fik dispensation fra kravet om, at ansøgningen skulle have været indgivet inden udrejsen fra Danmark, idet a-kassen havde vejledt medlemmet forkert. Endvidere gaves dispensation for, at medlemmet i attest-perioden ikke var tilmeldt den offentlige arbejdsformidling i Schweiz Retsinformation · 16. januar 2006
- EØS Retsinformation · 25. juli 2003
- EØS, E 303, ægtefælleflytning, medlemmet fik ret til attest E 303, selvom hun var rejst sidste dag i sin beskæftigelsesperiode, dvs. inden hun formelt blev dagpengeberettiget. Dette skyldtes utilstrækkelig vejledning Retsinformation · 16. august 2006