Anmodning om at udskyde behandlingen af en klagesag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Anmodning om at udskyde behandlingen af en klagesag
X Kommune ændrede den 25.
august 2000 A’s skatteansættelse for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.
Ændringerne medførte at en række udgifter afholdt af A’s selskab, B, i
1995,
1996 og 1997 blev anset for at være lønudbetaling til A og selvangivet som
sådan. Ændringerne skete på baggrund af en revision af selskabets regnskaber
som viste at der manglede bilag for en række udbetalinger fra selskabets
bankkonto i de pågældende år.
Skatteankenævnet for X
Kommune stadfæstede den 22. marts 2001 X Kommunes afgørelser af 25. august
2000.
Den 20. april 2001 klagede
advokat C til Landsskatteretten over Skatteankenævnet for X Kommunes
kendelser
af 22. marts 2001. Advokat C anmodede samtidig om at sagen blev stillet i
bero.
Advokat C henviste i den forbindelse til at kommunen havde anført at der var
tale om en ansvarssag, og at sagen efter advokat C’s opfattelse
udelukkende
vedrørte bevismæssige spørgsmål.
X Kommune bekræftede den 23.
april 2001 at A’s skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996 og 1997
var
indsendt til Told- og Skatteregion Y til ansvarsbedømmelse.
Kriminalretten i Y-by beskikkede
den 14. maj 2001 advokat C som forsvarer for A. Af udskrift fra retsbogen
fremgår bl.a. følgende:
”Sag nr. 1.00525/01 –
Forsvarerbeskikkelse under administrativ skattestraffesag mod (A).
Læs alt
Der fremlægges begæring af 4.
maj 2001 med bilag fra Told og Skatteregion, (Y), hvoraf det fremgår, at
regionen behandler en sag om overtrædelse af skattekontrolloven mod
ovennævnte.
Af begæringen fremgår det
endvidere, at (A) har anmodet om, at advokat (C), bliver beskikket som
forsvarer.
Der fremlægges endvidere
skrivelse af 1. maj 2001 fra advokat (C), hvori advokaten anmoder om at han
bliver beskikket som forsvarer for A.
Dommeren beskikker herefter
advokat (C), som forsvarer for (A).”
Landsskatteretten meddelte
den 23. maj 2001 at sagen ikke ville blive berostillet idet Told- og
Skatteregion
Y havde oplyst at der endnu ikke var rejst en straffesag.
I brev af 28. maj 2001
kommenterede advokat C Landsskatterettens beslutning af 23. maj 2001. Advokat
C anførte i den forbindelse bl.a. at det stred mod Landsskatterettens egen
praksis at nægte at stille sagens behandling i bero. Advokat C henviste i den
forbindelse til nogle konkrete sager som efter hans opfattelse lignede denne
sag meget. Advokat C anførte endvidere at beslutningen stred imod
TSS-cirkulære 1988-2 [rettelig 1998-2; min bemærkning] idet der var tale om
en
bevissag.
Landsskatteretten meddelte
den 30. maj 2001 at det som advokat C havde fremført i sit brev af 28. maj
2001, ikke gav Landsskatteretten grundlag for at berostille sagen idet der
ikke
verserer en straffesag vedrørende de påklagede forhold.
I brev af 6. juni 2001
fremsendte advokat C kopi af udskrift af retsbogen for Kriminalretten i Y-by
af 14. maj 2001 hvoraf det fremgik at advokat C var blevet beskikket som
forsvarer
for A. Advokat C anførte at der forelå dokumentation for at der forelå en
straffesag idet der ellers ikke ville ske forsvarerbeskikkelse, og anmodede
på
den baggrund om at der skete berostillelse. I modsat fald anmodede advokat C
om en begrundelse, herunder for hvorved denne sag adskilte sig fra de af
advokat C refererede sager hvor der var sket berostillelse under henvisning
til
at der var sket forsvarerbeskikkelse.
Landsskatteretten anførte
følgende i brev af 12. juni 2001:
”
Som svar på Deres brev af 6.
juni 2001 skal det meddeles, at Landsskatteretten – trods oplysningen om
Deres
beskikkelse som forsvarer – fortsat er af den opfattelse, at der ikke
verserer
en egentlig straffesag.
Under hensyn hertil samt til,
at ansættelsen i det væsentlige beror på en juridisk vurdering af, om en
række forskellige udgifter vedrører klageren personligt eller selskabet,
fastholdes beslutningen om ikke at sætte Landsskatterettens sagsbehandling i
bero.
”
Den 2. juli 2001 klagede
advokat C til mig over Landsskatterettens beslutninger af 23. og 30. maj og
12.
juni 2001 om ikke at berostille rettens behandling af sagen vedrørende
A’s
skatteansættelse for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.
I et brev til advokat C af 1.
oktober 2001 meddelte jeg at jeg ikke var afskåret fra at behandle advokat
C’s
klage over Landsskatterettens beslutninger af 23. og 30. maj og 12. juni
2001,
men at jeg fandt det mest hensigtsmæssigt at sende advokat C’s
henvendelse med
de af bilagene der vedrørte den konkrete sag, videre til Landsskatteretten
således
at retten fik lejlighed til at kommentere advokat C’s indsigelser,
herunder at
redegøre nærmere for hvorfor retten var af den opfattelse
at
der ikke verserede en straffesag,
at
beslutningen harmonerede med Landsskatterettens praksis på
området, og
at
ansættelsen i sagen i
det væsentlige beroede på en juridisk vurdering frem for en bevismæssig
vurdering. Jeg sendte derfor advokat C’s breve videre til
Landsskatteretten som
en anmodning fra advokat C om at modtage en uddybende begrundelse for
Landsskatterettens
beslutninger af 23. og 30. maj og 12. juni 2001 (§ 16, stk. 1, i lov nr. 473
af
12. juni 1996 om
Folketingets
Ombudsmand
).
Landsskatteretten svarede
advokat C i brev af 12. oktober 2001 og skrev bl.a. følgende:
”Landsskatteretten har vurderet,
at betingelserne for berostillelse af sagen i henhold til TSS-cirkulære
1998-2
ikke er opfyldt for så vidt angår klagen over skatteansættelserne for 1995,
1996 og 1997, idet der herved er henset til, at sagen på daværende tidspunkt
udelukkende var fremsendt til ansvarsvurdering hos den stedlige told- og
skatteregion, hvorfor der endnu ikke var taget stilling til, om der skulle
rejses en straffesag. Endvidere beror indkomstansættelsen på en vurdering af,
om der er grundlag for at beskatte klageren af udgifter afholdt af hans
selskab, i og med at der ikke foreligger dokumentation for de af selskabet
afholdte udgifter herunder for udgifternes karakter. Dette er efter
Landsrettens opfattelse en juridisk vurdering, som skal foretages på baggrund
af de foreliggende faktiske oplysninger, herunder bl.a. de manglende
kontoudtog. Vurderingen af betydningen af disse forhold anses ikke for en
bevismæssig vurdering, men et retligt skøn.
For så vidt angår Deres
henvisning til Landsskatterettens afgørelser i en række andre sager, skal
retten henholde sig til TSS-cirkulære 1998-2, som indeholder de
retningslinier
for berostillelse, som Landsskatteretten følger i praksis. Landsskatteretten
overvejer i hver enkelt sag, om den skal stilles i bero på afgørelsen af en
straffesag på baggrund af de konkrete forhold i sagen. Det er ligeledes sket
i
denne sag, og Landsskatteretten er af den opfattelse, at den trufne
afgørelser
er i overensstemmelse med praksis efter TSS-cirkulære 1998-2.”
I et brev til mig af 22.
november 2001 fastholdt advokat C sin klage til mig af 2. juli 2001 over
Landsrettens afvisning af at stille behandlingen af sagen i bero.
Advokat C anførte herefter
bl.a. følgende til støtte for sin klage:
·
at Landsskatteretten i en række sager havde
anset det for tilstrækkeligt at sagen var sendt til ansvarsvurdering, og at
der
var sket forsvarerbeskikkelse for at lægge til grund at der verserede en
skattestraffesag
·
at eventuel tvivl om hvorvidt A var sigtet,
måtte komme ham til gode. Advokat C henviste i den forbindelse til at
retsplejeloven
ikke indeholdt hjemmel til at beskikke en forsvarer for en person der ikke
var
sigtet,
·
at sagen var af bevismæssig karakter idet
sagen vedrørte en bevismæssig vurdering af om en række af selskabets udgifter
vedrørte advokat C’s klient personligt, eller var selskabets
driftsomkostninger,
·
at sagens økonomiske omfang og kompleksitet
talte for at Landsskatteretten burde have imødekommet advokat C’s
anmodning.
På baggrund af advokat C’s
klage bad jeg den 2. april 2002 Landsskatteretten om en udtalelse og anførte
i
den forbindelse bl.a. følgende:
”Jeg beder på den baggrund om
at Landsskatteretten i sin udtalelse nærmere redegør for hvorfor retten er af
den opfattelse at der ikke verserede en straffesag på tidspunktet for rettens
beslutninger. Jeg henviser i den forbindelse til at der efter § 1, stk. 1, i
lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og
afgiftsstraffesag (lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984) under
visse betingelser kan beskikkes skatteyderen en forsvarer ’under
skattemyndighedernes
behandling af en sag om strafansvar efter skattekontrolloven, ’.
Jeg beder på den baggrund
endvidere Landsskatteretten om at redegøre nærmere for hvorfor retten er af
den
opfattelse at sagen i det væsentlige beror på en juridisk vurdering frem for
på en bevismæssig vurdering. Jeg anmoder Landsskatteretten om i den
forbindelse at udtale sig om hvor stor vægt den talmæssige gennemgang af
selskab (B)’s regnskab og bogholderi med bilag m.v. vil have for rettens
afgørelser vedrørende (A)’s skatteansættelser for indkomstårene 1995,
1996 og
1997.
Jeg beder endelig
Landsskatteretten om at redegøre for rettens overvejelser vedrørende
beslutningernes
forenelighed med artikel 6, stk. 1, i den europæiske
menneskerettighedskonvention
hvorefter rettergangen i civile sager og straffesager skal gennemføres inden
for rimelig tid, samt om at redegøre for rettens praksis på området, herunder
for på hvilken måde den foreliggende sag afviger fra de konkrete sager som
advokat (C) har henvist til i sit brev af 2. juli 2001.”
Landsskatteretten skrev i en
udtalelse til mig af 15. april 2002 bl.a. følgende:
”Uanset at advokat (C) den
14. maj 2001 ved Kriminalretten i (Y)-by er blevet beskikket som forsvarer, i
medfør af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om adgang til forsvarerbistand
under en administrativ skatte- eller afgiftssag, er en vurdering af ansvar
hos
en told- og skatteregion efter Landsskatterettens opfattelse ikke
nødvendigvis
tilstrækkeligt til, at betingelsen i TSS-cirkulære 1998- 2 om, at der skal
være rejst en straffesag, er opfyldt. Dette beror på, at baggrunden for en
eventuel berostillelse af Landsskatterettens sagsbehandling er, at udfaldet
af
en domstolssag vurderes at være af væsentlig betydning for rettens afgørelse.
Så længe der ikke er taget stilling til, om sagen rejses for domstolene, men
dette endnu beror på overvejelser, har Landsskatteretten normalt ikke
grundlag
for at foretage en sådan vurdering. Det bemærkes, at der ikke er grundlag i
TSS- cirkulære 1998-2 for at berostille sager på administrative skatte- eller
afgiftssager, herunder sager, hvor der administrativt vedtages bøder o. lign.
Landsskatteretten kan yderligere henvise til rettens brev af 12. oktober 2001
til klagerens repræsentant.
At sagens afgørelse efter
Landsskatterettens opfattelse i det væsentligste beror på en juridisk
vurdering
har retten nærmere redegjort for i nævnte brev til klagerens repræsentant af
12. oktober 2001, hvortil der i det hele henvises. Det bemærkes, at
Landsskatteretten
har behandlet klage over selskabets, (B)’s, skatteansættelser for de
samme indkomstår,
og at de ved disse ansættelser indrømmede fradrag for løn til klageren –
de i
nærværende sag omhandlede beløb – svarende til en del af de af selskabet
selvangivne
fradrag for driftsudgifter, ikke var påklaget. Kendelse i denne sag er afsagt
23. august 2001. Den talmæssige gennemgang af selskab (B)’s regnskab og
bogholderi med bilag m.v. forventes derfor ikke tillagt væsentlig vægt, når
Landsskatteretten træffer afgørelser vedrørende (A)’s skatteansættelser
for
indkomstårene 1995, 1996 og 1997.
Endelig skal
Landsskatteretten anføre, at rettens beslutninger findes forenelige med
principperne
i artikel 6, stk. 1 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da rettens
beslutninger er motiverede af et ønske om af retssikkerhedshensyn at fremme
sagsbehandlingen ved Landsskatteretten, hvorved retten vil være i stand til
at træffe afgørelser inden for rimelig tid i overensstemmelse med
konventionens bestemmelser. Rettens praksis på området er ligeledes udtryk
for
samme vurdering, hvori indgår det retssikkerhedsmæssige aspekt, om sagen bør
afsluttes i det administrative system forud for behandlingen ved domstolene.
Landsskatterettens praksis på området er således, at der for hver sag
foretages en konkret vurdering om berostillelse på grundlag af de
foreliggende
oplysninger, hvori indgår nævnte hensyn, som kan have forskellig vægt i de af
advokaten omtalte sager.”
Advokat C kommenterede i brev
til mig af 1. maj 2002 Landsskattens udtalelse. Advokat C fandt ikke at den
opfattelse af retstilstanden som Landsskatteretten gav udtryk for i skrivelse
af 15. april 2002, var i overensstemmelse med rettens administration af
regelsættet
i øvrigt. Advokat C fastholdt sin opfattelse hvorefter A under regionens
behandling
af ansvarssagen var sigtet i en skattestraffesag og i den forbindelse havde
fået beskikket en forsvarer hvorefter Landsskatteretten ikke alene med
henvisning til at sagen ikke var nået til politi eller domstole, kunne afvise
berostillelse.
Landsskatteretten meddelte
herefter i brev af 22. maj 2002 at retten i det hele henholdt sig til
udtalelsen
af 15. april 2002. Landsskatteretten bemærkede at kompetencen til at tage
beslutninger
om berostillelse af sagsbehandlingen i Landsskatteretten tilkommer retten som
derfor også ud fra hensyn til sagsbehandlingen i øvrigt kan træffe beslutning
om berostillelse i videre omfang end fastlagt i TSS-cirkulære nr. 1998-2.
Advokat C meddelte i brev af
27. maj 2002 at han kunne henholde sig til sine tidligere bemærkninger i
sagen.
Ombudsmandens udtalelse
”Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 3. februar 1998
(cirkulære 1998-2 i styrelsens egen fortløbende nummerrække) indeholder i
afsnit II bl.a. følgende bestemmelser om fremme eller berostillelse af
klagesager i forhold til straffesager:
’A. Klage over skatteansættelse
2. Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem,
før straffesagen gennemføres. Dette gælder især
·
mindre, ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt,
·
klagesager, hvor den foreliggende uenighed
overvejende vedrører spørgsmål om forståelse af materielle regler,
·
klagesager, hvor opgørelsen af en udeholdt
indkomsts størrelse i væsentlig grad bygger på skøn.
·
I følgende tilfælde søges straffesagen dog
fremmet uanset klage over skatteansættelsen
·
hvor klagesagen overvejende vedrører
bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen, ’
I henhold til cirkulæret skal
disse retningslinjer anvendes hvis der rejses straffesag i en sag som
verserer ved et skatteankenævn eller Landsskatteretten.
Told- og Skattestyrelsens
cirkulære - som giver skatteyderen visse rettigheder - er rettet til de
lokale
told- og skatteregioner og er derfor ikke umiddelbart forpligtende for
Landsskatteretten.
Jeg må imidlertid forstå Landsskatterettens afgørelser og udtalelser til mig
således at Landsskatteretten anvender cirkulæret, og at dette derfor
indeholder en beskrivelse af den praksis som Landsskatteretten følger på
dette
område. Jeg har derfor lagt til grund for min bedømmelse af sagen at
Landsskatteretten
ikke kan fravige retningslinjerne i cirkulæret til skade for den enkelte
klager. I den forbindelse har jeg bemærket at Landsskatteretten i sin
udtalelse
til mig af 22. maj 2002 har bemærket at Landsskatteretten også ud fra hensyn
til sagsbehandlingen i øvrigt kan træffe beslutning om berostillelse i videre
omfang end fastlagt i TSS-cirkulære nr. 1998-2.
Cirkulære 1998-2 indeholder
ikke nærmere fortolkningsbidrag vedrørende spørgsmålet om hvornår en
skattestraffesag kan anses for rejst.
Efter min opfattelse kan det
ikke generelt kræves at told- og skatteregionen har afsluttet
ansvarsvurderingen
med en konkret formuleret sigtelse som umiddelbart kan danne grundlag for en
begæring om tiltalerejsning.
Anvendelsen af
retningslinjerne i cirkulære 1998-2 må bero på en konkret vurdering af om der
i den foreliggende sag er udsigt til at et strafansvar med en vis
sandsynlighed
vil blive gjort gældende.
Lovbekendtgørelse nr. 489 af
19. september 1984 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ
skatte- og afgiftsstraffesag indeholder følgende bestemmelse i § 1, stk. 1:
’§ 1.
Under skattemyndighedernes behandling af en sag om
strafansvar efter skattekontrolloven, efter investeringsfondsloven, efter
etableringskontoloven, efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 eller nr.
4, jf. tillige stk. 2, eller § 75 kan der beskikkes skatteyderen en
forsvarer,
når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens person eller
omstændighederne
i øvrigt må anses for ønskeligt og skatteyderen ikke selv har skaffet sig
bistand af en forsvarer.’
Såfremt retten har besluttet
at beskikke en forsvarer for klageren i henhold til denne bestemmelse, vil
dette efter min opfattelse som udgangspunkt tale for at anse straffesagen for
rejst i relation til anvendelse af retningslinjerne i cirkulære 1998- 2.
Kriminalretten i (Y)-by
beskikkede den 14. maj 2001 Dem som forsvarer for (A) i medfør af ovennævnte
bestemmelse. Jeg bemærker i den forbindelse at Landsskatteretten ikke har
peget på at beskikkelsen i den konkrete sag er sket med henvisning til andet
end sagens beskaffenhed. Det er derfor - som sagen foreligger for mig - min
opfattelse
at Deres anmodning om at stille behandlingen af (A)’s sag ved
Landsskatteretten
i bero burde have været afgjort efter retningslinjerne i Told- og
Skattestyrelsens
cirkulære 1998-2. Jeg har gjort Landsskatteretten bekendt med min opfattelse.
Efter cirkulære 1998-2 skal
klage over skatteansættelsen som udgangspunkt gennemføres inden straffesagen.
Udgangspunktet fraviges dog bl.a. hvor klagesagen overvejende vedrører
bevisspørgsmål
af betydning for skatteansættelsen.
Det er Landsskatterettens opfattelse
at uanset om cirkulærets retningslinjer måtte være anvendelige, kunne Deres
anmodning om berostillelse af klagesagen ikke imødekommes idet sagen ikke
overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen.
Landsskatteretten har til støtte for dette synspunkt anført at
indkomstfastsættelsen beror på en vurdering af om der er grundlag for at
beskatte (A) af udgifter afholdt af hans selskab, i og med at der ikke
foreligger dokumentation for de af selskabet afholdte udgifter, herunder for
udgifternes karakter. Dette er efter Landsskatterettens opfattelse en
juridisk
vurdering som skal foretages på baggrund af de foreliggende faktiske
oplysninger,
herunder bl.a. de manglende kontoudtog.
De har heroverfor anført at
sagen i vidt omfang vil vedrøre fastlæggelsen af en række faktiske forhold og
derfor er af bevismæssig karakter.
Afgørelsen af hvorvidt
klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for
skatteansættelsen,
træffes af Landsskatteretten ud fra en samlet vurdering af den verserende
skattesag, herunder bl.a. en stillingtagen til i hvilket omfang sagen
indeholder juridiske fortolkningsspørgsmål, skønsmæssige afgørelser og
stillingtagen til spørgsmål af bevismæssig karakter.
Landsskatteretten bygger i
vidt omfang sin opfattelse på vurderinger og afvejninger af en række
forskellige hensyn og omstændigheder. Som ombudsmand har jeg ikke særlige
forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og omstændigheder på en
anden og bedre måde end Landsskatteretten der beskæftiger sig med det
pågældende sagsområde i det daglige.
Normalt kan jeg derfor ikke
gå ind i en nærmere efterprøvelse af disse vurderinger og afvejninger. Kun
hvis der er tale om ganske særlige omstændigheder, kan jeg kritisere
myndighedernes opfattelse. Det kan f.eks. være tilfældet hvis sagen er
mangelfuldt oplyst eller afgørelsen i forhold til andre lignende sager er
udtryk for en forskelsbehandling der ikke er sagligt begrundet.
Under min gennemgang af sagen
har jeg ikke fundet sådanne særlige omstændigheder. Jeg har derfor ikke
grundlag for at kritisere at Landsskatteretten mente at (A)’s klagesag
ikke
overvejende vedrørte bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen.
Samlet har jeg således ikke
grundlag for at kritisere at Landsskatteretten ikke imødekom Deres anmodning
om at stille behandlingen af (A)’s klagesag i bero.”
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 10. oktober 2002 vedr. Ansættelsesfrist overskredet - ugyldighed Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr. Formalitetsspørgsmål skattestraffesager suspension af ansættelsesfrist Retsinformation · 19. september 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Landsskatteretskendelse af 23. juni 2003 vedr. 10-mandsprojekt fast ejendom - afskrivningsgrundlag Retsinformation · 28. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Investering i erhvervsejendom i Tyskland - underskudsbegrænsning Retsinformation · 27. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. kommanditist. Tegningsaftale og betinget købsaftale. Tidspunkt for endelig retserhvervelse. Retsinformation · 5. juli 2005