Landsskatteretskendelse af 10. oktober 2002 vedr. Ansættelsesfrist overskredet - ugyldighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 10. oktober 2002 vedr.
Ansættelsesfrist overskredet - ugyldighed
A klager for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet ikke
har godkendt fradrag for underskud vedrørende K/S B, 355.570 kr.
Det fremgår af sagen, at klageren har deltaget som kommanditist
i K/S B, og at X Kommune som komplementarkommune har optaget sagskomplekset
til
revision.
Den kommunale skatteforvaltning har ved agterskrivelse af 18.
april 2001 nægtet klageren fradrag for underskud på 355.570 kr. for
deltagelse
i K/S B, der vedrører et hotel beliggende i England.
Klagerens advokat anmodede den 3. maj 2001 om udsættelse med
fristen for at reagere på agterskrivelsen af 18. april 2001 til den 16. maj
2001.
Advokaten fremsendte den 15. maj 2001 skrivelse med bilag til X
Kommunes skatteforvaltning vedrørende en anden deltager i K/S B.
Ansættelsesfristen blev i X Kommunes skatteforvaltning udsat fra
den 1. august 2001 til den 1. oktober 2001.
Advokaten anmodede den 15. juni 2001 skatteforvaltningen om
udsættelse af ansættelsesfristen til 1. oktober 2001, idet det af skrivelsen
fremgår:
”Vedr.: A – K/S
B – j.nr. ..
På vegne af ovennævnte kommanditist anmoder jeg hermed om, at
forældelsesfristen, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, i ovennævnte sag
udskydes til den 1. oktober 2001, jf. vedlagte kopi af X Skatteforvaltnings
telefax til mig af 13. ds.”
Skatteforvaltningen besvarede den 20. juni 2001 advokatens
henvendelse således:
Læs alt
”Vedr. udskydelse af forældelsesfrist jfr. skattestyrelseslovens
§ 34, stk. 3, for A vedr. projektet K/S B til d. 01.10.2001.
Idet henvises til Deres anmodning af 15.06.2001 skal herved
meddeles, at denne kan imødekommes forudsat, at herværende ligningsmyndighed
selvstændigt kan anvende de på mødet/møderne med X kommune fremkomne
oplysninger, til endelig afgørelse af sagen.”
Advokaten fremsendte den 26. september 2001 telefax til
skatteforvaltningen, hvori han kommenterede den af kommunens
skatteforvaltning
trufne afgørelse, idet han i øvrigt henstillede til skatteforvaltningen, at
man
overholdt den skatteprocessuelle forpligtelse til at foretage en selvstændig
og
individuel sagsbehandling, og ikke blot henholdt sig til afgørelsen fra X
skatteforvaltning vedrørende en anden skatteyder.
Skatteforvaltningen traf herefter afgørelse i sagen den 25.
oktober 2001.
Skatteankenævnet har anført, at behandling af klagesagens
materielle del er berostillet.
Skatteankenævnet har tillige anført, at der er tale om et ikke
ukompliceret skatteprojekt med 10 deltagere fordelt på en række forskellige
kommuner, hvor den indledende sagsbehandling hovedsageligt er foretaget af X
Kommune.
Skatteankenævnet har bemærket, at klagerens anmodning om
fristforlængelse, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, var begrundet i, at
klagerens advokat ved behandlingen af modersagen i X Kommune ikke kunne
deltage
i et aftalt møde. Fristforlængelse blev derefter aftalt, så X Kommune efter
det
aftalte ny mødetidspunkt den 14. august 2001 fortsat havde ca. 1½ måned til
at
afsige endelig kendelse.
Skatteankenævnet har endvidere bemærket, at skatteforvaltningen
i forbindelse med fristforlængelsen forudsatte, at man selvstændigt kunne
anvende de på mødet/møderne med X kommune fremkomne oplysninger til endelig
afgørelse af sagen.
Skatteankenævnet har således bemærket, at advokaten først via
telefax af 26. september 2001 fremsender endelig reaktion på
skatteforvaltningens agterskrivelse af 18. april 2001, og at advokaten
henstiller til skatteforvaltningen, at den i behandlingen af klagesagen
overholder den skatteprocessuelle forpligtelse til at foretage en selvstændig
og individuel sagsbehandling, og ikke blot henholder sig til afgørelsen fra X
Kommune vedrørende en af de øvrige kommanditister.
Skatteankenævnet har anført, at skatteforvaltningen har fulgt
advokatens henstilling om en selvstændig og individuel sagsbehandling, idet
skatteforvaltningen har frafaldet punkt 6 i den oprindelige begrundelse samt
anført, at punkt 5 vedrørende fradragskonto må afvente udfaldet af
klagebehandlingen for de øvrige punkter.
Skatteankenævnet har tilføjet, at ikke alle kommanditisters
sager er afsluttet inden den 1. oktober 2001, idet en afgørelse er afsagt den
1. november 2001.
Der fremgår i øvrigt hverken af skattestyrelsesloven,
bemærkningerne hertil eller i cirkulæret krav om fastsættelse af en nøjagtig
frist i stedet for den 1. august i det 4. indkomstår efter indkomstårets
udløb,
jf. praksis som udtrykt i Landsskatterettens afgørelse af 24. marts 2000 (TfS
2000.430).
Skatteankenævnet har vurderet, at der i skatteforvaltningens
tilsagn om udskydelse af fristen til den 1. oktober 2001 implicit lå, at
reaktionen fra klageren nødvendigvis måtte foreligge i god tid inden den 1.
oktober 2001.
Da klagerens reaktion først fremkom til kommunen pr. telefax den
26. september 2001 har ankenævnet vurderet, at klageren på grund af sagens
kompleksitet og hans udtrykkelige ønske om selvstændig og individuel
sagsbehandling ikke har haft en berettiget forventning om at modtage en
afgørelse senest den 1. oktober 2001, men at klageren i stedet kunne forvente
at få en afgørelse snarest herefter.
Da skatteforvaltningens selvstændige og individuelle afgørelse
foreligger den 25. oktober 2001, konkluderer skatteankenævnet på grundlag af
samtlige oplysninger i sagen, at afgørelsen er gyldigt foretaget, jf.
bestemmelserne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, og ankenævnet fastholder
på dette grundlag dette punkt i klagesagen.
Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at
skatteforvaltningens ansættelse af 25. oktober 2001 er ugyldigt foretaget og
skal nedsættes med 355.570 kr., således at klagerens skatteansættelse
foretages
i overensstemmelse med hans selvangivelse.
Advokaten har nærmere gjort gældende, at skatteforvaltningen
ikke har haft kompetence til at træffe afgørelse i sagen i henhold til
skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, idet ansættelsesfristen i denne
bestemmelse
ikke er overholdt.
Sagen omhandler en skatteyder, der er kommanditist og som har
fået sin deltagelse i kommanditselskabet underkendt, idet skatteforvaltningen
i
realiteten har henvist til en tilsvarende sag, som er behandlet af X Kommune
(pilotsagen). Den 18. april 2001 udsendte skatteforvaltningen således en
agterskrivelse vedrørende indkomståret 1997, hvorefter skatteforvaltningen
agtede at tilsidesætte klagerens deltagelse i K/S B.
Ansættelsesfristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, blev
efter anmodning af 15. juni 2001 fra advokaten forlænget til den 1. oktober
2001, idet et aftalt møde i pilotsagen, der verserede ved X Kommune, blev
udskudt til den 14. august 2001. Fristforlængelsen til 1. oktober 2001 blev
klart og tydeligt tiltrådt af skatteforvaltningen ved skrivelse af 20. juni
2001. Der er således ingen tvivl om, at der foreligger en absolut og
utvetydig
fastsat frist.
Den 20. september 2001 traf X Kommune afgørelse i pilotsagen. I
forlængelse heraf sendte advokaten den 26. september 2001 en telefax til
skatteforvaltningen - og alle øvrige kommuner, hvor skattesagerne vedrørende
K/S B og K/S C verserede – der indeholdt en kortfattet opsummering af
allerede
fremsatte synspunkter og indsigelser i pilotsagen. Alt materiale i pilotsagen
havde skatteforvaltningen allerede modtaget i kopi.
Advokaten har anført, at klageren den 18. oktober 2001 endnu
ikke havde modtaget en ansættelse fra skatteforvaltningen, hvorfor han
rettede
telefonisk henvendelse dertil for at høre, hvorvidt der var truffet afgørelse
i
sagen. Skatteforvaltningen oplyste, at der endnu ikke var blevet truffet en
afgørelse, hvorefter advokaten gjorde opmærksom på, at dette ej længere var
muligt, eftersom fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, var
overskredet.
Dette bekræftede han ved telefax af samme dato til skatteforvaltningen.
Først den 25. oktober 2001 traf skatteforvaltningen afgørelse i
sagen vedrørende klagerens ansættelse for indkomståret 1997. Med andre ord
har
skatteforvaltningen overskredet den af forvaltningen accepterede og aftalte
frist med 25 dage.
Advokaten har tillige anført, at skatteforvaltningen skulle have
truffet en kendelse inden ansættelsesfristens udløb den 1. oktober 2001 eller
have kontakten ham med henblik på, at han skulle fremsætte anmodning om
forlængelse af ansættelsesfristen, såfremt forvaltningen ikke så sig i stand
til at foretage en selvstændig og individuel sagsbehandling inden den 1.
oktober 2001. Eksempelvis aftalte advokaten med en told- og skatteregion en
yderligere fristforlængelse til 1. november 2001 efter regionens anmodning
herom, og han ville selvfølgelig ligeledes have givet skatteforvaltningen en
sådan fristforlængelse ved anmodning herom.
Det er uacceptabelt, at skatteforvaltningen i stedet vælger at
se sig hævet over det faktum, at ansættelsesfristen i skattestyrelseslovens §
34, stk. 3, er en absolut frist for skatteforvaltningen. En frist som
forvaltningen ikke af egen drift kan forlænge, medmindre de objektive forhold
–
der udtømmende regulerer adgangen til at foretage skatteansættelser efter
fristens udløb – som angivet i skattestyrelseslovens § 35 foreligger,
hvilket
ikke er tilfældet i denne sag. Sagen bliver ikke bedre af, at
skatteankenævnet
uden videre blåstempler skatteforvaltningens ignorering af de basale
skatteprocessuelle spilleregler, som lovgiver har opstillet for
myndighedernes
sagsbehandling.
Advokaten har henvist til punkt 4.2 i cirkulære nr. 116 af 1.
juli 1999 til skattestyrelsesloven, til forarbejderne til ændringslov nr.
1104
af 20. december 1995 samt til afsnit G.3.1.1.1. i Told- og
Skattestyrelseslovens vejledning om processuelle regler på Told og Skats
område
for 2002.
Advokaten har endvidere henvist til Vestre Landsrets dom af 11.
april 2002 (SKM 2002.305) samt til Landsskatterettens kendelse af 25. oktober
1996 (TfS 1997.10).
Advokaten har vedrørende skatteankenævnets henvisning til
Landsskatterettens kendelse af 24. marts 2000 (TfS 2000.430) anført, at denne
afgørelse er meget konkret begrundet, og at den ikke er relevant for denne
sag,
idet Landsskatteretten hverken i skattestyrelsesloven, bemærkningerne hertil
eller cirkulæret fandt, at der var krav om fastsættelse af en nøjagtig frist
i
stedet for 1. august i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb.
I den foreliggende sag skal det slet ikke diskuteres, om der er
krav om fastsættelse af en nøjagtig ansættelsesfrist ved anmodning om
fristforlængelse, da en nøjagtig frist rent faktisk blev aftalt og fastsat,
nemlig den 1. oktober 2001.
Som det fremgår af forarbejderne, har lovgivers hensigt og
intention været, at der skal eksistere en fast og objektiv frist af hensyn
til
beskyttelsen af skatteyderne, således at de pågældende kan indstille sig på,
at
en ansættelse er endelig efter fristens udløb. Hvis det var muligt for
skattemyndighederne egenhændigt at strække og rykke fristgrænsen efter
forgodtbefindende, er der påbegyndt en glidebane. Der vil således være skabt
en
ulovhjemlet retstilstand, hvor vi den dag i dag fortsat kunne sidde og vente
på
en – eventuel -afgørelse. Det behøver vist ingen nærmere uddybning, at
en sådan
retstilstand ikke er acceptabel.
Ansættelsesfristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3,
afgrænser den tidsmæssige udstrækning af skatteforvaltningens kompetence til
at
foretage eller ændre en skatteansættelse. Eftersom fristen tydeligt er
overskredet,
har
skatteforvaltningen ikke haft
kompetence til den 25. oktober 2001 at træffe afgørelse i sagen.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det fremgår af skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, 1. og 2.
pkt., at de i stk. 1 nævnte myndigheder ikke af egen drift kan foretage en
ansættelse af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal ligge til grund
for en skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter indkomstårets
udløb. Fristen kan dog forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, i
det omfang
den skattepligtige påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige
vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for
fristen.
I det foreliggende tilfælde har klagerens advokat ved skrivelse
af 15. juni 2001 anmodet om, at forældelsesfristen, jf. skattestyrelseslovens
§
34, stk. 3, udskydes til den 1. oktober 2001, hvilken anmodning
skatteforvaltningen har imødekommet ved skrivelse af 20. juni 2001.
Landsskatteretten finder, at skatteforvaltningens skrivelse af
20. juni 2002 ikke giver anledning til tvivl om, at det er en udsættelse af
forældelsesfristen, der imødekommes.
Landsskatteretten finder herefter, at den mellem advokaten og
skatteforvaltningen aftalte forældelsesfrist er fastsat til den 1. oktober
2001. Skatteforvaltningens afgørelse af 25. oktober 2002 er således truffet
efter den aftale frist, hvilket er for sent. Den påklagede afgørelse er
derfor
ugyldig.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024
- Sagen angår, om den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, finder anvendelse på skattemyndighedernes ændring af sagsøgernes virksomhedsomdannelse fra en skattefri virksomhedsomdannelse til en skattepligtig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 1 er opfyldt Domsdatabasen · 17. august 2022
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger med virkning fra 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (Forskerskatteordningen), og tiltræder dermed, at appellant ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Sag om, hvorvidt Skattestyrelsen har haft det fornødne grundlag til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2010-2016 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 Domsdatabasen · 15. december 2023
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om skattemæssige forhold Domsdatabasen · 5. juli 2022
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed – formelle fejl Retsinformation · 20. juli 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af anskaffelsessum – ændring af praksis og fristoverskridelse Retsinformation · 16. august 2009
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 F. VIRKNINGER AF FORMELLE MANGLER ELLER FEJL VED SAGSBEHANDLINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 F. VIRKNINGER AF FORMELLE MANGLER ELLER FEJL VED SAGSBEHANDLINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. skattepligt af gældseftergivelse Retsinformation · 23. juli 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. Behandling af uafskreven primosaldo - tidligere indkomstår forældede - ekstraordinær genoptagelse Retsinformation · 19. marts 2007