Landsskatteretskendelse vedr. kommanditist. Tegningsaftale og betinget købsaftale. Tidspunkt for endelig retserhvervelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. kommanditist. Tegningsaftale og
betinget købsaftale. Tidspunkt for endelig retserhvervelse.
Der klages over, at skattemyndighederne
ikke har godkendt fradrag for andel af underskud i K/S B’s indkomståret
2000,
idet myndighederne har lagt til grund, at der først forelå en endelig
retserhvervelse
af omhandlede ejendom i 2001.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst
Ikke godkend underskud fra K/S B,
336.968 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag for
underskud fra K/S B.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagens oplysninger, at
klageren havde anparter i K/S B. K/S B blev udbudt af C og ifølge prospektet
henvendte kommanditselskabet sig til privatpersoner, som ønskede en
langsigtet
opsparing. Op til 10 investorer havde gennem køb af kommanditanparter i K/S B
mulighed for at deltage i en særdeles attraktiv investering i en stor
velbeliggende
supermarkedsejendom tæt ved centrum i den tyske by X. Ejendommen var
langtidsudlejet til en meget solid lejer D GmbH, et selskab i E-gruppen. K/S
B
havde ifølge prospektet indgået aftale om overtagelse af ejendommen med
virkning fra den 31. december 2000.
Klageren underskrev således den 28.
november 2000 en tegningsaftale, hvoraf fremgår, at ”Jeg er bekendt med
og accepterer,
Læs alt
at erhvervelsen er bindende for mig, men fra udbyders er betinget af, at
kommanditselskabets finansieringskilder godkender min tegning.”
K/S B købte i henhold til betinget
købsaftale af 30. december 2000 ejendommen i X for 17.675.000 DEM. Det
fremgår
af § 11, stk. 3 og 4, i den betingede købekontrakt:
” Aftalen er endvidere betinget af
endelig finansieringstilsagn til køber. Såfremt tilsagnet ikke foreligger
senest den 15. februar 2001 bortfalder denne handel, og ingen af parterne har
her efter krav mod hinanden.
Endeligt er aftalen betinget af
købesummens berigtigelse. Købesummen skal være berigtiget senest den 31.
marts
2001.”
I
allonge 1 til købsaftalen af 30. december 2000, § 1, er den i købsaftalen §
11,
stk. 3, anførte frist for endelig finansieringstilsagn forlænget til den 15.
august 2001. Fristen for købesummens berigtigelse er ifølge allonge 1
forlænget
til den 30. november 2001. Denne allonge er underskrevet af køber den 16.
februar 2001 og af sælger den 26. februar 2001.
Endelig købsaftale blev indgået den 29.
oktober 2001.
Skatteankenævnets afgørelse
Skattemyndighederne har gjort gældende,
at den betingede købsaftale, som K/S B har indgået den 30. december 2000 med
GbR F i henhold til aftalens § 11, stk. 3, er suspensivt betinget med den
virkning, at handlen ikke kan anses for bindende indgået i 2000. Der er i
denne
forbindelse særligt henvist til købsaftalens § 11, stk. 3, at såfremt
endeligt
finansieringstilsagn ”ikke foreligger senest den 15. februar 2001
bortfal der
denne handel og ingen af parterne har herefter krav mod hinanden”.
Det er myndighedernes opfattelse, at der
er tale om en gensidig bebyrdende aftale, og at parterne ifølge
tegningsaftalen
og den betingede købsaftale først er bundet af købsaftalen fra det tidspunkt,
hvor kommanditselskabets financier har kreditgodkendt klageren og har
bekræftet
dette ved et finansieringstilsagn. Dette må antages først at være sket på
tidspunktet
for endelig købsaftale af 29. oktober 2001.
At der er tale om en suspensiv betinget
aftale har myndighederne begrundet med, at det ifølge tegningsaftalen og den
betingede købsaftale fremgår, at det er en betingelse, at kommanditselskabets
financier kreditgodkender klager. Da der er tale om en betingelse af en sådan
karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver
gennemført, kvalificeres betingelsen som suspensiv. Dette understreges ifølge
myndighederne af, at der går ca. 10 måneder fra klagerens underskrivelse af
den
betingede købsaftale den 30. december 2000 til indgåelse af den endelige
købsaftale den 29. oktober 2001. Myndighederne har på det foreliggende
grundlag
ikke fundet det sandsynliggjort, at der blot er tale om en formalitet, der
straks kan berigtiges, men om en vigtig forudsætning for aftalens indgåelse.
Aftalen bortfalder, hvis betingelsen ikke opfyldes.
Det er konkluderet, at da der ikke er
indgået en endelige bindende aftale før den 29. oktober 2001, indtræder den
endelige
retlige forpligtelse til at betale det pågældende beløb først på dette
tidspunkt dvs. indkomståret 2001, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Klageren er herefter ikke berettiget til at fratrække underskud i K/S B i
indkomståret 2000.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens advokat har over for
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens selvangivne indkomst
godkendes for indkomståret 2000, idet der er tale om en endelig
retserhvervelse
i dette indkomstår.
Advokaten har anført, at det afgørende
for, hvornår aftalen skal tillægges skattemæssig virkning, er hvornår der er
indgået en endelig og bindende aftale. Man skal i den forbindelse være
opmærksom
på, at en aftale kan være endelig og retlig bindende for parterne og samtidig
være betinget. En aftale anses således for at være endelig, når alle
aftalevilkårene definitivt er fastlagt i parternes aftale. Når dette er
tilfældet
skal aftalen således ikke genforhandles, når betingelsen indtræder. I
nærværende
sag er der ingen tvivl om, at alle vilkår mellem parterne var
færdigforhandlede
i 2000. Der manglede således alene opfyldelse af de finansielle betingelser.
Det er advokatens opfattelse, at det på
baggrund af praksis må konstateres, at der i hvert enkelt tilfælde skal
foretages en konkret væsentlighedsbedømmelse af betydningen af de anførte
betingelser for gennemførelsen af aftalerne ved vurdering af, om de
pågældende
betingelser skal udskyde beskatningstidspunktet eller ej. Det er således
nødvendigt at vurdere den tilstand af uvished, som betingelsen skaber. Ved
denne vurdering skal der foretages en bedømmelse af, hvorvidt der består en
reel og umiddelbar usikkerhed for om aftalen gennemføres. I den forbindelse
har
det bl.a. betydning om parterne har afgørende indflydelse på betingelsens
opfyldelse.
Advokaten har herefter gjort gældende,
at de betingelser der forekommer i forbindelse med aftaler om overdragelse af
fast ejendom som regel vil være resolutive, således at de ikke udskyder
retserhvervelsestidspunktet,
jf. højesteretsdom af 17. december 1982 (SKD 1983.64.104). – Advokaten
har
videre anført, at overdragelsestidspunktet ved salg af fast ejendom som alt
overvejende hovedregel er ved købsaftalens underskrift, jf.
Landsskatterettens
kendelse refereret i LSR1967.15.
For så vidt angår forholdene m.m.
omkring tegningsaftalen om erhvervelse af ejendommen har advokaten anført:
” Ad. tegningsaftale:
For så vidt angår indgåelsen af
tegningsaftalen er denne alene betinget af, at K/S B's finansieringskilde kan
godkende A..
I relation hertil skal det for det
første anføres, at der er tale om en standard betingelse som stort set er
gældende for alle tegningsaftaler vedrørende indtræden som kommanditist i et
K/S. Videre bemærkes, at der hverken for A’s eller K/S B’s side har
været nogen
som helst tvivl om, at betingelsen ville blive opfyldt, hvilket den da også
gjorde i januar 2001. Der er således tale om opfyldelse af en betingelse, som
er en ren formssag. Videre bemærkes, at alle vilkår for tegningen er fastlagt
i
den indgåede tegningsaftale. Der er således ingen vilkår, som svæver mellem
parterne.
Videre bemærkes, at betingelsens
opfyldelse reelt er underlagt parternes rådighed, idet K/S B’s
finansieringskilde
ikke kan anses for en uafhængig tredjepart, som f.eks. en offentlig
myndighed.
I den forbindelse skal det videre bemærkes, at der ikke eksisterer en reel
usikkerhed om, hvorvidt finansieringen ville komme på plads. I den
forbindelse
bemærkes, at såvel den danske bank som den tyske bank var på banen i
slutningen
af 2000 og at den danske bank giver sin accept i januar 2001, medens den
tyske
bank godkender på et senere tidspunkt.
Videre kan betingelsen om
finansieringskildens godkendelse i det hele sammenlignes med en betingelse om
tegningsbeløbenes mv. indbetaling. Som tidligere anført indeholder
godkendelsen
således alene et tjek på om A, hvilket hele tiden har været utvivlsomt, ville
kunne indbetale tegningsbeløbene mv. I henhold til praksis er der ingen tvivl
om, at en sådan betalingsbetingelse er resolutiv og således ikke udskyder
tidspunktet for retserhvervelse.
Som bekendt er det en standardbetingelse
såvel i forbindelse med tegning af anparter som salg af fast ejendom, at en
sådan aftale er betinget af erhververens betaling. Sådanne betingelser
medfører
ifølge praksis ubetinget ikke suspension af retserhvervelsestidspunktet.
Det gøres i den forbindelse gældende, at
erhververens forbehold for at der kan ske fremskaffelse af finansiering og
overdragerens forbehold for købesummens betaling er fuldt ud sammenlignelige
og
stort set ens betingelser, men bare set fra henholdsvis erhververens og
overdragerens side.
I nærværende sag afhænger betingelsernes
opfyldelse alene af det forhold, hvorvidt erhververen, det vil sige A for så
vidt angår tegningsaftalen og K/S B for så vidt angår købet af den faste
ejendom,
er i stand til at betale de aftalte beløb.
Ad. Aftale om køb af fast ejendom:
For så vidt angår aftalen om køb af fast
ejendom blev denne indgået i december 2000. I henhold til fast praksis anses
tidspunktet for retserhvervelse af en fast ejendom for at være tidspunktet
for
underskrivelse af slutseddel. Altså den 30. december 2000. Alene såfremt der
foreligger forhold, der betyder, at der består en reel og åbenbar usikkerhed
om
betingelsernes opfyldelse og opfyldelsen ikke beror på parternes forhold, vil
retserhvervelsestidspunktet for en ejendomshandel kunne udskydes.
En betingelse om købesummens betaling
vil således i henhold til fast praksis ikke udskyde
retserhvervelsestidspunktet.
Det der reelt er tale om i nærværende sag er, at køber skal have fremskaffet
den fornødne finansiering på bedst mulige vilkår. Idet køber naturligvis
undersøger alle muligheder for bedste finansiering undersøges disse forhold
grundigt og til bunds. Baggrunden for at der forløber 10 måneder fra
købsaftalens underskrift og indtil betingelsen om finansiering er på plads er
kommunikationsmæssige årsager afledt af, at et dansk KIS køber en tysk
ejendom.
At der forløber 10 måneder og ikke 2 måneder vedrørende finansiering er dog
underordnet, idet der alene skal foretages en bedømmelse af betingelsens
karakter. At den tidsmæssige udstrækning ikke har nogen betydning fremgår
blandt andet af den ovenfor nævnte afgørelse LSR 1967.15, hvor købsaftalen
blev
underskrevet i 1961 og hvor betingelserne endeligt blev opfyldt i 1965, altså
4
år efter købsaftalens underskrift.
Landsskatteretten har under sagens
behandling henvist til en Vestre Landsrets dom refereret i Tf S 2003.982.
Selvom afgørelsen ikke er omtalt i Landsskatterettens kontorindstilling skal
jeg for god ordens skyld fremkomme med mine bemærkninger til afgørelsen.
Sagen drejer sig om, hvorvidt et
interessentskab kunne anses for at have købt en udlejningsejendom i 1996
således, at der var fradrag for renteudgifter i 1996. Landsretten fandt det
ikke godtgjort, at interessentskabet eksisterede i 1996 og fandt det på den
baggrund ikke bevist, at der i 1996 var indgået en endelig og bindende aftale
om overdragelse af ejendommen.
I den forbindelse bemærkes, at
Landsretten ikke fandt det bevist, at interessentskabsaftalen var
underskrevet
i 1996, ligesom der forelå usikre og til dels modstridende forklaringer om,
hvorvidt udbyderen godkendte projektet og investorernes deltagelse heri i
1996.
Videre bemærkes, at der for Landsretten ikke var fremlagt nogen dokumenter
vedrørende salget af ejendommen og interessentskabets køb var således alene
dokumenteret ved et betinget skøde, der var dateret den 1. februar 1997.
Som det fremgår i sagen er kernen, at
der ikke foreligger dokumentation for den foretagne stiftelse af
interessentskabet og køb af ejendommen. Der mangler således skriftligt
materiale, som kan dokumentere de mundtlige forklaringer, som i øvrigt
delvist
var modstridende. Da mundtlige aftaler som alt overvejende hovedregel ikke
tillægges betydning i skattemæssig henseende kan det ikke undre, at
Landsretten
kommer frem til, at der først er indgået en endelig og bindende aftale om
overdragelse af ejendommen i 1997.
Vestre Landsrets afgørelse er således på
ingen måde sammenlignelig med nærværende sag, hvor der foreligger
underskrevne
aftaler i år 2000, hvorfor der ikke er tvivl om, at parterne har indgået en
endelig og bindende aftale, som alene kan ophæves såfremt
finansieringsforbeholdet ikke kan opfyldes.
Det skal videre bemærkes, at sælger har
oplyst, at denne har selvangivet eventuelle avancer og genvundne
afskrivninger
i indkomståret 2000, hvor ejendommen anses for solgt. Sælger har således ikke
foretaget afskrivninger i 2000. Det må således konstateres, at der ikke er
symmetri i skattemyndighedernes behandling af køber og sælgers
selvangivelser,
hvilket naturligvis er uacceptabelt.
Landsskatteretten skal endvidere være
opmærksom på, at en afgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens
kontors
indstilling medfører, at man reelt giver parterne i en ejendomsoverdragelse
mulighed for vilkårligt at fastsætte retserhvervelsestidspunktet. Således er
det i det hele parternes egne forhold, som har betydning for om og hvornår
finansieringen fremskaffes, herunder om man overhovedet ønsker at
finansieringen fremskaffes.”
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Landsskatteretten bemærker, at såfremt
klageren skal kunne fradrage underskud fra kommanditselskabet K/S B i 2000,
skal han have indgået en bindende tegningsaftale i 2000, ligesom ejendommen
skal kunne anses for erhvervet i af kommanditselskabet i 2000.
Landsskatteretten finder, at klageren
ved sin underskift på tegningsaftalen den 28. november 2000 har indgået en
bindende
aftale om tegning af kommanditanparter i K/S B. Betingelsen om financiers
godkendelse af klagerens betalingsevne kan ikke udskyde tidspunktet for
indgåelse af tegningsaftalen.
Det er endvidere Landsskatterettens
opfattelse, at K/S B havde erhvervet endelig ret til omhandlede ejendom i
2000.
Det bemærkes i denne forbindelse, at de betingelser der stilles i slutsedlen
om
ejendomsoverdragelsen reelt må betragtes som betingelser vedrørende
købesummens
betaling, og de har derfor ikke opsættende virkning.
Der gives derfor klageren medhold i den
nedlagte påstand.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt ridecenter er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 4. februar 2025
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har fradragsret for udgifter til "termination fee", som selskabet har betalt til en udenlandsk virksomhed som erstatning for ekstraordinær opsigelse af en licens- og distributionsaftale Domsdatabasen · 16. januar 2015
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. værdistigning på ejendom i England - afskrivningsgrundlag - bindende svar (SKM2007.235.SR) Retsinformation · 17. august 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. korrektioner i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen Retsinformation · 6. januar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. kommanditists andet af udgift til selskabsadministration. Retsinformation · 13. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af fradragskonto Retsinformation · 1. oktober 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af provision ved salg af abonnementsaftaler – bindende svar Retsinformation · 27. august 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af ejendomsavance ved afståelse af ejendomme ejet af kommanditselskab Retsinformation · 23. marts 2013