Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. kommanditist. Tegningsaftale og betinget købsaftale. Tidspunkt for endelig retserhvervelse.

KEN nr 9390 af 17/02/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. kommanditist. Tegningsaftale og

betinget købsaftale. Tidspunkt for endelig retserhvervelse.

Der klages over, at skattemyndighederne

ikke har godkendt fradrag for andel af underskud i K/S B’s indkomståret

2000,

idet myndighederne har lagt til grund, at der først forelå en endelig

retserhvervelse

af omhandlede ejendom i 2001.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Ikke godkend underskud fra K/S B,

336.968 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for

underskud fra K/S B.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at

klageren havde anparter i K/S B. K/S B blev udbudt af C og ifølge prospektet

henvendte kommanditselskabet sig til privatpersoner, som ønskede en

langsigtet

opsparing. Op til 10 investorer havde gennem køb af kommanditanparter i K/S B

mulighed for at deltage i en særdeles attraktiv investering i en stor

velbeliggende

supermarkedsejendom tæt ved centrum i den tyske by X. Ejendommen var

langtidsudlejet til en meget solid lejer D GmbH, et selskab i E-gruppen. K/S

B

havde ifølge prospektet indgået aftale om overtagelse af ejendommen med

virkning fra den 31. december 2000.

Klageren underskrev således den 28.

november 2000 en tegningsaftale, hvoraf fremgår, at ”Jeg er bekendt med

og accepterer,

Læs alt

at erhvervelsen er bindende for mig, men fra udbyders er betinget af, at

kommanditselskabets finansieringskilder godkender min tegning.”

K/S B købte i henhold til betinget

købsaftale af 30. december 2000 ejendommen i X for 17.675.000 DEM. Det

fremgår

af § 11, stk. 3 og 4, i den betingede købekontrakt:

” Aftalen er endvidere betinget af

endelig finansieringstilsagn til køber. Såfremt tilsagnet ikke foreligger

senest den 15. februar 2001 bortfalder denne handel, og ingen af parterne har

her efter krav mod hinanden.

Endeligt er aftalen betinget af

købesummens berigtigelse. Købesummen skal være berigtiget senest den 31.

marts

2001.”

I

allonge 1 til købsaftalen af 30. december 2000, § 1, er den i købsaftalen §

11,

stk. 3, anførte frist for endelig finansieringstilsagn forlænget til den 15.

august 2001. Fristen for købesummens berigtigelse er ifølge allonge 1

forlænget

til den 30. november 2001. Denne allonge er underskrevet af køber den 16.

februar 2001 og af sælger den 26. februar 2001.

Endelig købsaftale blev indgået den 29.

oktober 2001.

Skatteankenævnets afgørelse

Skattemyndighederne har gjort gældende,

at den betingede købsaftale, som K/S B har indgået den 30. december 2000 med

GbR F i henhold til aftalens § 11, stk. 3, er suspensivt betinget med den

virkning, at handlen ikke kan anses for bindende indgået i 2000. Der er i

denne

forbindelse særligt henvist til købsaftalens § 11, stk. 3, at såfremt

endeligt

finansieringstilsagn ”ikke foreligger senest den 15. februar 2001

bortfal der

denne handel og ingen af parterne har herefter krav mod hinanden”.

Det er myndighedernes opfattelse, at der

er tale om en gensidig bebyrdende aftale, og at parterne ifølge

tegningsaftalen

og den betingede købsaftale først er bundet af købsaftalen fra det tidspunkt,

hvor kommanditselskabets financier har kreditgodkendt klageren og har

bekræftet

dette ved et finansieringstilsagn. Dette må antages først at være sket på

tidspunktet

for endelig købsaftale af 29. oktober 2001.

At der er tale om en suspensiv betinget

aftale har myndighederne begrundet med, at det ifølge tegningsaftalen og den

betingede købsaftale fremgår, at det er en betingelse, at kommanditselskabets

financier kreditgodkender klager. Da der er tale om en betingelse af en sådan

karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver

gennemført, kvalificeres betingelsen som suspensiv. Dette understreges ifølge

myndighederne af, at der går ca. 10 måneder fra klagerens underskrivelse af

den

betingede købsaftale den 30. december 2000 til indgåelse af den endelige

købsaftale den 29. oktober 2001. Myndighederne har på det foreliggende

grundlag

ikke fundet det sandsynliggjort, at der blot er tale om en formalitet, der

straks kan berigtiges, men om en vigtig forudsætning for aftalens indgåelse.

Aftalen bortfalder, hvis betingelsen ikke opfyldes.

Det er konkluderet, at da der ikke er

indgået en endelige bindende aftale før den 29. oktober 2001, indtræder den

endelige

retlige forpligtelse til at betale det pågældende beløb først på dette

tidspunkt dvs. indkomståret 2001, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren er herefter ikke berettiget til at fratrække underskud i K/S B i

indkomståret 2000.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har over for

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens selvangivne indkomst

godkendes for indkomståret 2000, idet der er tale om en endelig

retserhvervelse

i dette indkomstår.

Advokaten har anført, at det afgørende

for, hvornår aftalen skal tillægges skattemæssig virkning, er hvornår der er

indgået en endelig og bindende aftale. Man skal i den forbindelse være

opmærksom

på, at en aftale kan være endelig og retlig bindende for parterne og samtidig

være betinget. En aftale anses således for at være endelig, når alle

aftalevilkårene definitivt er fastlagt i parternes aftale. Når dette er

tilfældet

skal aftalen således ikke genforhandles, når betingelsen indtræder. I

nærværende

sag er der ingen tvivl om, at alle vilkår mellem parterne var

færdigforhandlede

i 2000. Der manglede således alene opfyldelse af de finansielle betingelser.

Det er advokatens opfattelse, at det på

baggrund af praksis må konstateres, at der i hvert enkelt tilfælde skal

foretages en konkret væsentlighedsbedømmelse af betydningen af de anførte

betingelser for gennemførelsen af aftalerne ved vurdering af, om de

pågældende

betingelser skal udskyde beskatningstidspunktet eller ej. Det er således

nødvendigt at vurdere den tilstand af uvished, som betingelsen skaber. Ved

denne vurdering skal der foretages en bedømmelse af, hvorvidt der består en

reel og umiddelbar usikkerhed for om aftalen gennemføres. I den forbindelse

har

det bl.a. betydning om parterne har afgørende indflydelse på betingelsens

opfyldelse.

Advokaten har herefter gjort gældende,

at de betingelser der forekommer i forbindelse med aftaler om overdragelse af

fast ejendom som regel vil være resolutive, således at de ikke udskyder

retserhvervelsestidspunktet,

jf. højesteretsdom af 17. december 1982 (SKD 1983.64.104). – Advokaten

har

videre anført, at overdragelsestidspunktet ved salg af fast ejendom som alt

overvejende hovedregel er ved købsaftalens underskrift, jf.

Landsskatterettens

kendelse refereret i LSR1967.15.

For så vidt angår forholdene m.m.

omkring tegningsaftalen om erhvervelse af ejendommen har advokaten anført:

” Ad. tegningsaftale:

For så vidt angår indgåelsen af

tegningsaftalen er denne alene betinget af, at K/S B's finansieringskilde kan

godkende A..

I relation hertil skal det for det

første anføres, at der er tale om en standard betingelse som stort set er

gældende for alle tegningsaftaler vedrørende indtræden som kommanditist i et

K/S. Videre bemærkes, at der hverken for A’s eller K/S B’s side har

været nogen

som helst tvivl om, at betingelsen ville blive opfyldt, hvilket den da også

gjorde i januar 2001. Der er således tale om opfyldelse af en betingelse, som

er en ren formssag. Videre bemærkes, at alle vilkår for tegningen er fastlagt

i

den indgåede tegningsaftale. Der er således ingen vilkår, som svæver mellem

parterne.

Videre bemærkes, at betingelsens

opfyldelse reelt er underlagt parternes rådighed, idet K/S B’s

finansieringskilde

ikke kan anses for en uafhængig tredjepart, som f.eks. en offentlig

myndighed.

I den forbindelse skal det videre bemærkes, at der ikke eksisterer en reel

usikkerhed om, hvorvidt finansieringen ville komme på plads. I den

forbindelse

bemærkes, at såvel den danske bank som den tyske bank var på banen i

slutningen

af 2000 og at den danske bank giver sin accept i januar 2001, medens den

tyske

bank godkender på et senere tidspunkt.

Videre kan betingelsen om

finansieringskildens godkendelse i det hele sammenlignes med en betingelse om

tegningsbeløbenes mv. indbetaling. Som tidligere anført indeholder

godkendelsen

således alene et tjek på om A, hvilket hele tiden har været utvivlsomt, ville

kunne indbetale tegningsbeløbene mv. I henhold til praksis er der ingen tvivl

om, at en sådan betalingsbetingelse er resolutiv og således ikke udskyder

tidspunktet for retserhvervelse.

Som bekendt er det en standardbetingelse

såvel i forbindelse med tegning af anparter som salg af fast ejendom, at en

sådan aftale er betinget af erhververens betaling. Sådanne betingelser

medfører

ifølge praksis ubetinget ikke suspension af retserhvervelsestidspunktet.

Det gøres i den forbindelse gældende, at

erhververens forbehold for at der kan ske fremskaffelse af finansiering og

overdragerens forbehold for købesummens betaling er fuldt ud sammenlignelige

og

stort set ens betingelser, men bare set fra henholdsvis erhververens og

overdragerens side.

I nærværende sag afhænger betingelsernes

opfyldelse alene af det forhold, hvorvidt erhververen, det vil sige A for så

vidt angår tegningsaftalen og K/S B for så vidt angår købet af den faste

ejendom,

er i stand til at betale de aftalte beløb.

Ad. Aftale om køb af fast ejendom:

For så vidt angår aftalen om køb af fast

ejendom blev denne indgået i december 2000. I henhold til fast praksis anses

tidspunktet for retserhvervelse af en fast ejendom for at være tidspunktet

for

underskrivelse af slutseddel. Altså den 30. december 2000. Alene såfremt der

foreligger forhold, der betyder, at der består en reel og åbenbar usikkerhed

om

betingelsernes opfyldelse og opfyldelsen ikke beror på parternes forhold, vil

retserhvervelsestidspunktet for en ejendomshandel kunne udskydes.

En betingelse om købesummens betaling

vil således i henhold til fast praksis ikke udskyde

retserhvervelsestidspunktet.

Det der reelt er tale om i nærværende sag er, at køber skal have fremskaffet

den fornødne finansiering på bedst mulige vilkår. Idet køber naturligvis

undersøger alle muligheder for bedste finansiering undersøges disse forhold

grundigt og til bunds. Baggrunden for at der forløber 10 måneder fra

købsaftalens underskrift og indtil betingelsen om finansiering er på plads er

kommunikationsmæssige årsager afledt af, at et dansk KIS køber en tysk

ejendom.

At der forløber 10 måneder og ikke 2 måneder vedrørende finansiering er dog

underordnet, idet der alene skal foretages en bedømmelse af betingelsens

karakter. At den tidsmæssige udstrækning ikke har nogen betydning fremgår

blandt andet af den ovenfor nævnte afgørelse LSR 1967.15, hvor købsaftalen

blev

underskrevet i 1961 og hvor betingelserne endeligt blev opfyldt i 1965, altså

4

år efter købsaftalens underskrift.

Landsskatteretten har under sagens

behandling henvist til en Vestre Landsrets dom refereret i Tf S 2003.982.

Selvom afgørelsen ikke er omtalt i Landsskatterettens kontorindstilling skal

jeg for god ordens skyld fremkomme med mine bemærkninger til afgørelsen.

Sagen drejer sig om, hvorvidt et

interessentskab kunne anses for at have købt en udlejningsejendom i 1996

således, at der var fradrag for renteudgifter i 1996. Landsretten fandt det

ikke godtgjort, at interessentskabet eksisterede i 1996 og fandt det på den

baggrund ikke bevist, at der i 1996 var indgået en endelig og bindende aftale

om overdragelse af ejendommen.

I den forbindelse bemærkes, at

Landsretten ikke fandt det bevist, at interessentskabsaftalen var

underskrevet

i 1996, ligesom der forelå usikre og til dels modstridende forklaringer om,

hvorvidt udbyderen godkendte projektet og investorernes deltagelse heri i

1996.

Videre bemærkes, at der for Landsretten ikke var fremlagt nogen dokumenter

vedrørende salget af ejendommen og interessentskabets køb var således alene

dokumenteret ved et betinget skøde, der var dateret den 1. februar 1997.

Som det fremgår i sagen er kernen, at

der ikke foreligger dokumentation for den foretagne stiftelse af

interessentskabet og køb af ejendommen. Der mangler således skriftligt

materiale, som kan dokumentere de mundtlige forklaringer, som i øvrigt

delvist

var modstridende. Da mundtlige aftaler som alt overvejende hovedregel ikke

tillægges betydning i skattemæssig henseende kan det ikke undre, at

Landsretten

kommer frem til, at der først er indgået en endelig og bindende aftale om

overdragelse af ejendommen i 1997.

Vestre Landsrets afgørelse er således på

ingen måde sammenlignelig med nærværende sag, hvor der foreligger

underskrevne

aftaler i år 2000, hvorfor der ikke er tvivl om, at parterne har indgået en

endelig og bindende aftale, som alene kan ophæves såfremt

finansieringsforbeholdet ikke kan opfyldes.

Det skal videre bemærkes, at sælger har

oplyst, at denne har selvangivet eventuelle avancer og genvundne

afskrivninger

i indkomståret 2000, hvor ejendommen anses for solgt. Sælger har således ikke

foretaget afskrivninger i 2000. Det må således konstateres, at der ikke er

symmetri i skattemyndighedernes behandling af køber og sælgers

selvangivelser,

hvilket naturligvis er uacceptabelt.

Landsskatteretten skal endvidere være

opmærksom på, at en afgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens

kontors

indstilling medfører, at man reelt giver parterne i en ejendomsoverdragelse

mulighed for vilkårligt at fastsætte retserhvervelsestidspunktet. Således er

det i det hele parternes egne forhold, som har betydning for om og hvornår

finansieringen fremskaffes, herunder om man overhovedet ønsker at

finansieringen fremskaffes.”

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at såfremt

klageren skal kunne fradrage underskud fra kommanditselskabet K/S B i 2000,

skal han have indgået en bindende tegningsaftale i 2000, ligesom ejendommen

skal kunne anses for erhvervet i af kommanditselskabet i 2000.

Landsskatteretten finder, at klageren

ved sin underskift på tegningsaftalen den 28. november 2000 har indgået en

bindende

aftale om tegning af kommanditanparter i K/S B. Betingelsen om financiers

godkendelse af klagerens betalingsevne kan ikke udskyde tidspunktet for

indgåelse af tegningsaftalen.

Det er endvidere Landsskatterettens

opfattelse, at K/S B havde erhvervet endelig ret til omhandlede ejendom i

2000.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de betingelser der stilles i slutsedlen

om

ejendomsoverdragelsen reelt må betragtes som betingelser vedrørende

købesummens

betaling, og de har derfor ikke opsættende virkning.

Der gives derfor klageren medhold i den

nedlagte påstand.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter